Kære Papillion, Jeg har også ofte set dig lege med togene.

Transkript

1 Karen Kære Papillion, Velkommen til børnehaven! Papillon, du har så travlt i børnehaven, hver dag har du travlt med at udforske nye ting. Jeg har lagt mærke til, at du rigtigt godt kan lide at lege med elefanterne. Jeg har også ofte set dig lege med togene. Papillon, du møder os altid med et stort smil og kommer rundt og siger hej til alle os lærere, når du kommer om morgenen. Du er så venlig og glad!

2 I dag kom du hen til mig ved kunstbordet og du havde en masse sjov med at lave dette storartet billede ved at bruge lim og glitter. Vi snakkede om at skrive vores navne på vores billeder og du tog en tusse og skrev dit eget navn. Hvor er du dygtigt! Jeg er så glad for, at du hygger dig og har det godt, når du er i børnehaven; og vi ser frem til at have mange flere dejlige dage sammen med dig i børnehaven. Jane, Jacqui og Karen kan ikke vente med at lege med dig igen. Jeg glæder mig til at se, hvad vi skal lave i dag? Papillon, dette er din specielle mappe, hvor vi vil putte historier om dine eventyr og læring fra børnehaven i. Din familie kan også skrive historier og putte i din mappe. Vi glæder os til at høre om dine interesser derhjemme og alle de sjove ting, du laver med din familie. Vi håber, du får en masse gode oplevelser i børnehaven, og vi glæder os til at se alle dine interesser og passions. Knus Karen.

3 Hvor er Mikayla? Skrevet af: Kim 27 september 2005 Du finder et stykke cellofan på gulvet. Først bruger du fingrene til at udforske med, du krøller det sammen, men det tager ikke langt tid, før du putter cellofanen i munden. Senere ser jeg, at du løfter cellofanen op foran øjnene. Du tager det væk, men sætter det hurtigt foran øjnene igen og igen. Jeg kommmer lidt tættere på dig, for at se, hvad du laver. Da du denne gang tager cellofanen væk, ser du mig. Dit ansigt lyser op i et stort smil. Jeg siger: Der er du. Igen sætter du cellofanen op foran øjnene. Hvor er Mikayla? Spørger jeg og du tager cellofanen væk, mens du smiler og griner. Denne leg fortsætter et stykke tid. Mikayla, du er efterhånden blevet fortrolig med mediet cellofan. Du ved, hvordan det smager, hvordan det lyder, når du krøller det sammen og du ved, at man kan kigge igennem det. Idag fandt du ud af, at cellofanen også kan bruges i en gemmeleg med andre. Du så ud til at nyde at have kontrollen over legen, da du nogengange ventede lidt længere tid med at tage cellofanen væk. Sikke sjov, vi havde! Hvad kunne det næste være? Jeg er imponeret over, hvor mange nye måder, du hele tiden finder ud af at bruge nye materialer på og er sikker på, du nok skal finde ud af endnu flere muligheder til, hvordan du kan bruge cellofanen. Det var dejligt at være med i din leg, det må vi prøve igen en anden dag, måske sammen med nogle af dine venner.

4 19 september 2005 Hvorfor virker støvsugeren ikke? Skrevet af: Nicole Jess, du har været på ferie, så det var første dag, du så den nye maskine. Du var ivrig efter at komme igang med at undersøge støvsugeren. Du tog en skruetrækker og sagde: Den er i stykker! Jeg må prøve at få den der skrue ud. Jeg spurgte, hvorfor du troede, den var i stykker. Du sagde: Den er i stykker, fordi de ikke puttede en pose i. Min mor putter altid en pose i støvsugeren Sikke en god teori! Du blev ved med at udforske støvsugeren og fandt en ting, som du troede også var med til at samle alt støvet fra gulvet. Igen kiggede du på støvsugeren og sagde: Jeg tror altså, det er, fordi den ikke har en pose. Derefter fandt du en lyserød ledning, som du brugte langt tid på at sætte på plads igen. Du tror, at støvsugeren måske vil virke igen, hvis du får ledningen på plads. Jeg kan godt lide, når du siger: Vi må se, om vi kan prøve at finde ud af det her. Hvad kunne det næste være? Jess, jeg kan godt lide, at du er i stand til at komme op med dine egne teorier om, hvorfor støvsugeren ikke virker. Jeg kan også godt like den måde, du tænker, at der må være en løsning på problemet, du skal bare lige have fundet ud af det! Skal vi prøve din teori? Vi kunne putte en pose i og se om det vil få støvsugeren til at virke igen.

5 Nu skal jeg vise dig Written By: Maria 26 januar 2006 Josh viste mig, hvordan han kunne stå op på gyngen og svinge fra side til side. Maddison kiggede på ham, mens hun holdt på den lille trægynge. Maddi så ud som om, hun gerne ville op på trægyngen. Det lagde Josh mærke til og han sagde: Du bliver nødt til at lave et stort hop. Maddi gjorde et lille hop og Josh sagde: Nej, nu skal jeg vise dig. Josh viste Maddi, hvordan han hoppede op på gyngen og jeg sagde: Hvordan har du lært det, Josh? Josh: Jeg øvede mig og se, jeg har store muskler. Josh viste mig sine imponerende muskler. Maddi kunne ikke komme op, så Josh konkluderede: Jeg tror, hun er for lille. Så Josh prøvede at løfte hende op, jeg hjalp lidt til og endelig kom Maddi op på gyngen. Senere da Josh sad på den store gynge, spurgte han mig: Hvordan er det, man bevæger sig frem og tilbage? Jeg viste ham det og han øvede sig i meget langt tid. Hvor var det pænt af dig at hjælpe Maddi med at komme op på gyngen, det tror jeg, hun blev rigtigt glad for. Jeg kan se, at du nu har lært selv at komme op på den store gynge, du kan gynge sidelæns og du ved, hvordan du kan komme op på trægyngen, du må have øvet dig en masse. Hvad er det næste? Med din vedholdenhed, skal du nok snart få lært at gynge på forlæns baglæns måden.

6 Penge (8 august 2005) Til at begynde med kiggede gruppen på en masse forskellige mønter fra lande som, Sydafrika, Zimbabwe, Amerika, Kina, Europa, New Zealand og Australien. Vi lagde mærke til, at alle mønterne både havde nogle ligheder og nogle forskelle. Ben Denne her er sjov, fordi den har lige sider den er rigtigt cool, fordi den er ikke rund ligesom den her (NZ $2) Ethan Jeg kan godt lide den her, fordi den er kinesisk Kendall lagde mærke til, at mange af mønterne havde dronninger på dem og samlede alle de mønter med dronninger i en række. Vi fandt nogle gamle mønter fra New Zealand og snakkede om, hvordan vi kunne vide, at de var fra New Zealand. Fordi kiwiere er fra New Zealand og der er en sølv bregne sagde Callum. Miss Hassell spurgte, hvad der gjorde de ting specielle for New Zealand? Kendall sagde Kiwierne kommer kun fra New Zealand. Eban fandt en mønt med en kænguru på og fortalte os, at den kom fra Australien. Det ved jeg, fordi det er der kænguruerne kommer fra. Han fandt også en mønt fra New Zealand den er Maori, fordi den har et Maoriansigt, se på øjnene og det sjove ansigt, det betyder, at den er Maori.

7 Vi diskuterede, hvad vi skulle melde tilbage til resten af klassen om, hvad vi havde lavet. Børnene besluttede, at det var vigtigt at dele At penge kommer fra forskellige steder Vi putter pengene i orden At de andre også kan bringe penge, som vi sammen kan kigge på Vi skulle lave plakater, så vi kan vise de andre, hvad vi har lært Tyla besluttede, at hun ville bringe sin bog fra sin ferie til at dele med de andre børn, da der var mønter fra Tonga der i. Da vi mødtes næste gang, lærte vi, hvordan man kan lave et print af en mønt, så vi begyndte at lave vores plakater. Til slut i vores session sagde børnene: Penge kommer fra mange forskellige lande, og de er specielle pga. de billeder der er på mønterne. Billederne fortæller dig, hvad der er specielt i det land. NZ penge har billeder af NZ ting, sådan noget som kiwier og tuataras. De ville gerne finde ud af flere ting, som er specielle for New Zealand, så de glæder sig rigtigt meget til vores kommende tur til Aucklands Museum.

8 Maxie & Grady 8 december 2005 Det klistrer Skrevet af: Maria Maxie og Grady havde begge haft travlt med at male udenfor og jeg havde hjulpet med at hænge kunstværkerne op på skuret med tape. På et tidspunkt ser jeg at Maxie forsøger at klippe tapen over og Grady står ved siden af. Grady: Må jeg også få noget tape? Maxie har svært ved at klippe tapen over, så jeg opmuntre dem til at hjælpe hinanden. Nu holder Maxie tapen og Grady klipper. Det lykkedes og Grady hænger sit billede op. Nu er det Maxies tur til at klippe og hun siger: Åh, det klister. Grady: Ja, det er rigtigt svært. Et par gange har de brug for lidt assistance, men efterhånden får de styr på det og de får sat en hel masse tape på deres billeder. Sikke et vidunderligt samarbejde! : Det var dejligt at se, hvor gode i var til at hjælpe hinanden og hvordan i skiftedes til klippe med saksen. Det var helt sikkert ikke en let opgave med den store rulle tape. Godt gjort Grady og Maxie!

9 Skrevet af Collette 16 august 2005 Hvad er det på din hånd? I morges, da Grace og Henrietta legede ved siden af hinanden i sandkassen, opdagede Grace noget på Henriettas hånd. Det vakte Graces interesse, og hun trak Henriettas hånd hen til sig for bedre at kunne se. Henrietta holdt i starten lidt tilbage, indtil hun fandt ud af, hvad det var, Grace kiggede på. Efter at have studeret Henriettas hænder et stykke tid, begyndte Grace at kigge på hendes egne hænder, for at se om hun også havde nogle tegninger. Derefter kiggede Henrietta på sin anden hånd, da der også var en lille tegning. Grace lagde mærke til dette og trak straks Henriettas hånd over på sit knæ, for at kigge lidt nærmere. Sikke et specielt lille øjeblik, jeg fik grebet på kamera. Begge piger viser tillid overfor hinanden ved, at Henrietta frit lader Grace undersøge hendes hænder, og Grace prøver at finde ud af hvor hendes egne tegninger er. Dejlig nonverbal kommunikation og skønt at se, hvor tryg Henrietta nu føler sig i Bear Park. Hvad er det næste?: Et magisk øjeblik, som jeg synes skulle deles med jer!

10 Jeg kan skrive! Skrevet af: Maria 21 december 2005 Efter Tom havde været på toilettet, var cyklen han brugte, før han gik, taget af en anden. Jeg mindede ham på, at Max ikke kunne vide at han brugte den. Vi snakkede om dengang Tom havde lavet et skilt til en af cyklerne. Efter snakken skyndte Tom sig ind for at lave et skilt. Tom: Hvordan staver man til Max? Jeg viste ham det på et stykke papir og han kopierede det. Tom koncentrede sig rigtigt meget og så helt overrasket ud over sin bedrift, da han havde skrevet Max. Tom: Nu vil jeg lave smukt billede og skrive noget til min mor. Tom: Se, det er min mors arme og ben og det er hovedet. Maria: Har hun øjne og en mund? Tom: Yep og laaaangt laaangt hår, som det her. Maria: Hvad vil du skrive til din mor? Tom: Jeg kan skrive det her, se han skriver en masse N er og jeg siger, at det er det bogstav hans mors navn starter med. Maria: Ved du hvad dit navn starter med? Tom: Det ser sådan ud Han skriver t. Han er ikke sikker på o et, så jeg siger: Det ser ud som det runde hovedet, du lavede før. Tom: Åh, han laver et O. Derefter skriver han N, og jeg siger, at det sidste bogstav i hans navn ser ud som det første i Max s navn. Han kigger på det og laver en ekstra streg på N et. Jeg tror Tom har indset, at bogstaver og ord kan være meget brugbare i mange situationer og han ser ud til virkelig at nyde at investigere denne nye verden. Jeg var meget imponeret over Toms evne til at koncentere sig, hans evne til at kopiere ordene, hans logiske tankegang og den smukke tegning af sin mor. Godt gjort, Tom! Hvad kunne det næste være? Jeg gad vide, om du ser Claudia derhjemme med de lektier, hun nok skal lave nu, da hun er begyndt i skole?

11 Kan du hjælpe mig med at lave et fly? Skrevet af: Maria 9 juni 2005 Papirflyverinteressen lever stadig i fuldt flor. I dag så jeg, at Clarke lavede en papirflyver helt på egen hånd, hvilket ikke er en helt let opgave. Så da Ruben senere spurgte, om jeg ville hjælpe ham med at lave en papirflyver, foreslog jeg, at han spurgte Clarke til råds. Clarke ville gerne hjælpe og efter lidt tid kom de over og viste mig deres fly. Ruben: Se, Clarke hjalp mig Clarke: Yep, og se hvor godt, de flyver Efter lidt tid så jeg, at William spurgte Clarke, om han ville hjælpe ham med at lave et fly. Clarke: Du folder papiret sådan her og så laver du to store trekanter. William observerede intenst og prøvede derefter selv med Clarkes hjælp. Derefter blev der fløjet med papirflyvere og de havde megen sjov med at flyve dem over reolerne. Mange gange har jeg lagt mærke til Clarkes dejlige sociale egenskaber, han er altid parat til at hjælpe og støtte andre, hvilket jeg tror bliver værdsat højt af hans venner. Hvad er det næste? Vi vil opmuntre denne form for læring i hverdagen, så endnu flere børn får en forståelse for, at de ikke kun kan få hjælp fra de voksne, men også fra deres venner, hvis bare de spørger.