MISSIONENS OPGAVER OG MAL- SIETNING IDAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MISSIONENS OPGAVER OG MAL- SIETNING IDAG"

Transkript

1 MISSIONENS OPGAVER OG MAL- SIETNING IDAG Et nordisk studieproject Det dokument som her gjengis i utdrag er resultatet au et g~uppearbeid tlnder Nordisk Misjonsrdd og ble endelig vedtatt pd dette rdds mate i Aarhtis i mai' i fjor. En nordisk felleskomitd, med nasjonale komitder i de respektiue land, stir for astudieprosessenr. som tenkes d strekke seg over en firedrsperiode. Om behouet for et studiepl.osjeht som dette kan det bare urnre dn mening. Den radikalt nye situasjon misjon og kirke befinner seg i idag, gjor en ny gjennomtenkning au mdlsetning og oppgaver ti1 en absolutt ~iylduendighet. -Red. Gennern de senere ir er der indenfor kristenheden verden over blevet rejst en lang rzkke spgrgsrnil, som er af fundarnental betydning for missionerne, og som vi bliver at tage op ti1 grundig overvejelse. Disse sp#rgsmil rejser sig ud a selve den zndrede situation, vi stir i. Kirkerne i Asien og Afrika er blevet selvstandige (eller er ved at blive det), og det betyder, at missionerne fra Vesten pi en lang rzkke punkter mi tage hele deres traditionelle forhold ti1 disse selvstzndige kirker op ti1 overvejelse; det betyder, at worts missionsarbejde finder sted i en anden ramme, hvor fzllesskabet stiller ti1 vor egen frihed. Samarbejdet mellern kirker og missioner vokser overalt; flere missioner arbejder sarnlnen i sarnrne kirke i Asien/Afrika; afrikansk/asiatiske kirker danner deres egne sarnrnenslutninger eller direkte kirkeunioner; dette igen rejser sporgsrnil ti1 rnissionernes arbejde, og der skal tages stilling ti1 nye elernenter i billedet a praktisk og principiel art. Og som en del af alt dette er der nadvendigheden af pi en ny m5de som missionerende kirke at kornme

2 i~cl i tle omridcr - geografisk, kulturelt, sociologisk - lrvor ironrlinierne gir i situationen idag, at vzre der, hvor tnennesket af idag virkeligt bcfiuder sig. Spflrgs~iSilene rejser sig ud af \or egen sitl~atioll i vore eguc skandiilaviske larrde. Ikke blot er der mange steder en stigende interesse for ~nissioll udenfor de kredse og grupper, soin traditionelt har vxret knyttet ti1 missionenle, tneil sagen drejer sig om kirkens forst%else af sig selv soin missionerende Icirke i sit1 egen situation l~erlijemme; en lang rrekke Eelter kan nrevnes, hvor cle~te kornnrer ti1 udtryk, og lrvor der idag er brydningcr og nybrud. Probleinatikken o~nkring det voksende skandinaviske engagclileilt i teknisk assistance ti1 udviklingslandcne skabcr en ny samnienl~zng og ny scene for disse spyirgsm2ls debat og aktualitet. Ganske vist er det af rent praktiske grunde fundet nedenunder at skelne mellom problematikken aderuden og <<her- Iljenrmen, men bcgge steder drejer det sig 0111 det satnme; kirkens se~ldelse ti1 verden ~ned evangeliet. Og sp$$rgsni%lcnc ti1 n~issionerr og kirkell kominer - inct igennem alle de ovenfor antydede omrider - fra teologisk side og vedrflrer hcle vor gl-nndopfattelse a[, l~vacl mission i virkeligheden er, hvad en inissionerende kirke er. Vort missionssyn ud- Itamres og kominci- ti1 udtryk i de praktiske afgflrelser, i alle iacetterne af vore arbejdsformer. Pi en nlissionsstyrelses normale clagsorden er der punkter, soin indel~zrer vidtrzkkendc principielle afgflrelser; vi skal rage en praktisk stilling i en konkret situation, og under disse praktiske spflrgsinil ligger der principielle synspunkter. Her har vi hrug for at studere hvis vi skal lta~lclle ansvarligt i den situation, vi st2r i. Alle disse spflrgsm%l er blevet dehatteret i adskillige sr; idag er tle Iryijaktuelle. Der ligger rapporter og ~riaterialer fra konferencer og studies under Det Internationale Missionsrsd og mange andre steder, 08 dette mi tages i betragtiling. Hovedsagen er her, at alt dettc studeres og debatteres i v o egen ~ konkrete situation, livor vi skal tage vore egne afgflrelser under ansvar - helt ind i ~nissionernes styrelscr. Professor Freytag sagde engang (cat vedtage en principiel resolution er ikke clet samrne soin at tage en 47

3 konkret afgpirelse; vi vedtager mange af de fpirste, men tager fi af de sidstea. Titlen pi dette studium <Missionens opgaver og inilsxti~ing idag,> er vidtspxndende, og vi ved klart, at vi ikke kan daekke hele dette felt. Alligevel holder vi fast ved titlen; det vigtigste for os er ikke at forspige at lose alle mulige inissionsproblemer, men netop at sppirge om <<milsxtningen>> principielt og ganske konkret i vort praktiske arbejde - og at gpire det <<idagu i netop de situationer, hvori vi stir netop i vor egen tid. Vi kalder det et cnordiskn studium. Vi ved meget vel, at der i mange henseender er betydelige forskelle mellem situationerne i de forskellige skandinaviske lande, og det er ogsi liensigten (som det fremgir senere i dette dokument), at de enkelte lande forventes at udforme studieprocessen mere i detailler under hensyntagen ti1 de specielle forhold i det pigreldende land. Men trods forskellene vi alligevel sammen; pi adskillige felter arbejder skandinaviske missioner direkte sammen; at selve Nordisk Missionsrid eksisterer er et ndtryk for en samhpirighecl, som ogsi giver baggrund for et faelles studium. Vi hiber gennem denne frelles studieproces at kunne udveksle erfaringer og synspunkter, at lxre af hinanden og hindandens situationer Vi har beregnet en lang studieperiocle pi 4 ir. Vi skal have tid ti1 at komme i gang. Og - fremfor alt - der skal vzre tid til, at processen kan komnie ind i selskabernes norinale arbejde, i missionskonferencer og -kurser, i sekretxrmpider, diskussioner med inissionrerer og mange andre. Vi hiber, at der ved siden af dette kan dannes specielle studiegrupper blandt studenter, gennem de kristne studenterbevxgelser, og at nogle af elnnerne eller problemstillingerne evt. kan behandles i universiteternes undervisning. Vi hiber pi hjxlp fra institutterlie for missionsstudium. Hvor det er muligt, bpir ogsi de asiatiske/afrikanske kirker, som de forskellige missioner samarbejder med, inddrages i studiet. Vi hiber, at hele studieprocessen vil 5 visse hindgribelige resultater i form a en studiekonference, litteratur osv., men det vigtigste resnltat ligger i selve studiearbejdet gjennem de fire ir.

4 I1 Som startpunkt for denne studieproces er emnerne opstillet indenfor to hovedgrupper, den ene vedrorende missionsarbejdets problematik i forholdet ti1 de unge kirker, den anden problematikken i vore egne hjemlande. Denne adskillelse er i og for sig ganske utilfredsstillende og miske dybest set betydningslos; det er ibenbart, at emnerne vil og skal gribe ind i hinanden. Formuleringerne, der folger nedenfor, er kun rent Det er hensigten, at disse sp$rgsmil skal formuleres videre, uddybes og specificeres i den lokale situation og under det videre studium. A. Missionsarbejdets problematik i samarbejdet riled de unge kirker Der er mange linier i billedet. Her kun et par antydninger. Det hele drejer sig om kirkens sendelse ti1 uerden. Alle de praktiske og teoretiske vi beskzftiger os med, tjener dette ene formil - og hvis ikke, da er de i og for sig kun af sekundrer betydning. Evangeliet skal ni ud ti1 alle de mennesker, som ikke bar det (og - hvad der i dybeste forstand er det salnme - ikke har forstiet det). Selve befolkningstilvzksten betyder, at der rent faktisk er flere og flere mennesker, som ikke har evangeliet. De kulturelle brydninger, fremvreksten a moderne storbyer, af industrisamfund og en raskke andre tilsvarende fznomener betyder, at evangeliet skal forkyndes ind i nye ~sociologiske omrsderu, for mennesker, som lever i en uny verden~. Whitby-konferencen (1947) og Willingen-konferencen (1952) talte strerke ord om nodvendigheden a ny bevregelighed, om at missionen skulle op af skyttegravene og ud i Erontens bevzgelighed. Konferencen i New Delhi (1961) fortsatte ad samme linie. Altfor ofte er vi som kirke og mission netop ikke der, hvor mennesket virkeligt befinder sig, geografisk og sociologisk. I selve begrebet sendelse ligger bevzgeligheden, sendelsen ti1 verden, ti1 mennesket; og nir mennesket uflytter~, mi sendelsen gi hen ti1 det nnyex sted. 4 - Norrk Tidsskrift for Plirjon. - I. 49

5 Men hvordan det? Vi ser af denne bevaegelighed, og vi har vedtaget resolutioner om det ved vore konferencer, men hvordan det i praksis?.mission muss wieder Mission werden,), blev der sagt for nogle ir siden - hvad betyder det? Hvordan udformes dette i praksis pi en sidan mide, at det ikke bliver en flugt fra virkeligheden (ogsi den kirkelige virkelighed)? Og med dette krav om bevaegelighed, om en dybere forstielse (ogsi i det praktiske missionsarbeide) af missionens milsaetning og vzsen stir vi i vore konkrete situationer. Vi arbejder i de allerfleste omrider sammen med kirker, som er fuldt selvstaendige eller er ved at blive det. Undertiden er disse kirker, rent menneskeligt og historisk set, resultatet af misssionens eget arbejde; vi er bnndet ti1 dem, og vort praktiske arbejde er indfanget i forholdet ti1 denne eller disse bestemte kirker. Vi stir hele vejen igennem i samarbeidssitnationer, som rejser en lang raekke praktiske og teoretiske Ved konferencen i Whitby udformedes slagordet <Partners in obediencen; adskillige vil sige idag, at vel var slagordet smukt, men det har ikke vist sig levedygtigt, og de fleste af os vil blankt at det har vist sig uendelig svzrt at ni ti1 dette fulde <<partnership*. Hvorfor? Var det blot pi grund af de mange praktiske vanskeligheder, gamle traditioner, psykologiske bindinger osv.? Var det ogsi, fordi vi ikke radikalt forstod, at der stod ain obedience>? Hvilken lydighed? - altsi igen om missionens milsztning - praktiseret og i en i mange henseender totalt ny situation. Var det ogsi, fordi vi i missionsarbejdet ikke havde et klart syn pi, hvad kirke er? Havde vi svaert ved virkelig at tage den wngex kirke helt alvorlig som kirke? Er disse i betydelig grad stadig vore Der er mange sider af sagen og mange der skal gennemarbejdes. Nedenstiende er et pi at formulere nogle a dem. (Her f#lger fire avsnitt, henholdsvis om 1. Kirkens selvstendighet, 2. Misjonen i en ny samarbeidssituasjon, 3. Misjon og/ eller mellomkirkelig hjelp og 4. Hva er milsetningen for dec

6 eliumanitzre arbeidx (skoler, sykehus osv.), som drives i forbindelse med misjonene? Nedenfor gjengis bare avsnitt 2. - Red.) Missionen i en ny samarbejdssituntion a) Hvad betyder ssendende kirkea i samarbejdssituationen? Pi den ene side anvendet vi normalt udtrykket om den vestlige kirke (og mission), som sender personale og penge; og den unge kirke, som umodtagerer,, dette, kalder vi den amodtagende~ kirke. Pi den anden side er hele den grundlzggende forudsztning for dette ufzllesskab i lydigheda, at enhver kirke i selve det at vzre kirke er usendtx og asendendes, hvadenten kirken er ung eller gammel. Hvem er det, denne xsendende~ kirke er sendt til? Er det eller er det verden? - Og hvad involverer dette at vzre sendt (i samarbejdet og fzllesskabet) ti1 verden for forholdet inellem disse samarbejdende kirker og missioner? h) Ogsi den unge kirke er asendtx og usendende~. Hvordan nir vi frem ti1 at respektere hinandens lydighed? Kan en missions lydighed mod sin egen sendelse komme ti1 at forhindre den unge kirke i at finde frem ti1 sin egen lydighed og sendelse? Er der fare for, at vore missionsmetoder kan den aikke-autonomen kirke ti1 noget andet end kirke? - Og er der fare for, at den autonome kirke kan missionen ti1 noget andet end mission? I samme forbindelse ligger ogsi en he1 rzkke praktiske som har meget vidtgiende principielle konsekvenser. c) Pi hvilken mide spiller de financielle ind i dette samarhejde? Er der et direkte forhold mellem autonomi og selvunderhold? Er det rigtigt for missionen successivt at fomindske sine forpligtelser, f. eks gennem en irlig procentvis nedskzring af de financielle tilskud ti1 den unge kirke med den hensigt at fremme kirkens selvunderhold? Er der en fare for, at arbejdet i den sammenhzng i virkeligheden lider gennem en sidan politik? Hvordan undgis faren for, at missionen (kirken Era Vesten) reelt kommer ti1 at kontrollere den unge kirke gennem budgetterne og gennem de personlige resourcer, som stilles ti1 5 1

7 denne kirkes ridighed? Hvordan udplves i det hele taget en ansvarlig finanspolitik i dette samarbejdsforhold? d) At den unge kirke er selvstzndig, betyder det, at den sendende kirke (her forstiet som missionen fra Vesten) afholder sig fra at ud$ve nogen form for indflydelse pi den unge kirkes policy? Hvad betyder her ansvarligt samarbejde mellem kristne splsterkirker? Hvad indbefattes i dette cansvarlige samarbejdea (dette at vzre medarbejdere pi hinandens tro!) - indenfor f. eks. den unge kirkes egen opfattelse af sin missions forpligtelse? - indenfor det 9kumeniske spplrgsmil, (hvor det kommer ti1 at omfatte den unge kirkes eget forhold ti1 andre kirker og de 9kumeniske og konfessionelle verdensorganisationer)? Hvordan nis et virkeligt ansvarligt samarbejde med fuldt iben og fri samtale om disse sp$rgsmil? e) I omrider af den art, som er antydet ovenfor, stilles d sp$rgsmilet: I hvilken grad og pi hvilken mide planlzgger vore egne missionsstyrelser deres arbejde og missionspolicy i virkelig ansvarlig og direkte samtale med de respektive unge kirkers ledelser? Er en sidan fzlles planlzgning og samtale praktisk mulig, og er den plnskelig? Hvilke erfaringer findes af den art? f) Skal den unge kirke sig forpligtet ti1 af og andre grunde at fortsztte de virksomhedsformer, som er overtaget fra missionens arbejde? (adskillige af disse institutioner var utvivlsomt bide tidssvarende og da de blev startet. Desuden er det sikkert ogsi rigtigt at huske, at det samme spplrgsmil - omend miske i en anden form - kan eksistere i vore egne kirker hos os. Sagen drejer sig altsi ikke forst og fremtnest om en ung kirkes stilling overfor missionens tradition, men om kirkens strukturelle bevzgelighed ti1 at Guds kald i situationen idag). Kan det tznkes, at den unge kirke i sin egen situation og med sin egen baggrund har en anden opfattelse af, hvad dens egen missionerende forpligtelse i virkeligheden er, og hvilken form den skal tage, end den opfattelse, som er reprzsenteret i den fremmede mission? Hvad vil noget sidant betyde for det ansvarlige apartnership in obedience,?

8 g) Hvor stir tnissionzren i dette samarbejde? Har den kirke, som sender missionzren, pligt ti1 at give udtryk for sin egen missions kaldelse f. eks. ved missionzrens placering i kirkens arbejde? - Eller ligger hele dette ansvar udelukkende pi den modtagende kirke? Hvad er missionzrens plads og opgave i den unge kirke? h) Samarbejdet melletn sidanne s$sterkirker ber6er jo ikke blot den unge kirke i Asien og Afrika, men ogsi kirken (og missionen) i Vesten. Har den unge kirke - i dette afzllesskab i lydighed~ - ogsi et ansvar for kirken i Vesten? - Og pi hvilken made kan den unge kirke fi mulighed for at dette ansvar? Stir kirken i Vesten i sin egen missionerende situation med sin egen missionerende forpligtelse? - Og i si fald, hvad betyder da dette nfzllesskab i lydighedu, og hvad har den unge kirke ud fra sin baggrund og sin erfaring at give os her? i) I forbindelse med hele samarbejdssituationen rejser der sig ogsi et andet sp$rgsmil. Nir talen er om afzllesskabu, tznker vi ofte pi vore normale situationer, hvor det almindelige er, at der er et uto-sidigtn forhold tnellem een mission (kirke) i Vesten og een kirke i Asien eller Afrika, et forhold, som er vokset op og ud af selve denne missions historie, som - rent menneskeligt set - har vzret med ti1 at bygge denne kirke op. Er det muligt, at det ville vzre langt sundere at have uflersidigex forhold, hemfor disse to-sidige? Er der psykologiske og indelige spzndinger i det to-sidige forhold (bundet i hele den historiske baggrund, i traditioner osv.), som faktisk forhindrer, at man i dette forhold kan komme frem ti1 et virkeligt hit og sundt samarbejde og kan blive l$ftet ud af dette indbyrdes forhold ti1 hinanden? Hvis vi skal bort ha disse begrznsede to-sidige forhold, er da det eneste alternativ et arbejde centraliseret ind gennem en verdensorganisation? - Eller findes der sundere mellemveje? B. Missionernes ansuar i del-es egne hjemlande Missionsopgaven eksisterer overalt. Vore a ro/asiatiske s$sterkirker vzrger sig imod, at der bare skal drives mission hos dem 53

9 pi den made, som vi i det foregiende har diskuteret. Vor opdeling mellem missionsopgaven herhjemme og derude har jo hovedsageligt vzret praktisk betinget. Det er dog ikke bare de andre, men ogsi vi herhjemme, som stir i en ny missionssituation, og hvor vi miske har svzrt ved at se dette i vore egne kirker, pipeger de den nye situation for at hjzlpe os ti1 at se den verdensomspzndende missionsopgave, dvs. den opgave, som bl. a. de nordiske kirker har indenlor deres egne arbejdsomrider. Det er ganske naturligt, at den nye missions-division indenfor Kirkernes Verdensrid hedder <Division for Verdensmission og Evangelisationu, og det er her hldt akcepteret, at begrebet mission ikke blot er relevant i en asiatisk/afrikansk og sydamerikansk sammenhzng, men at dette omfatter hele verden, altsi ogsi de vesterlandske kirker; dette er ganske enkelt en konsekvens a et kirkesyn, som klart ser kirkens - det ene folks - opgave i den ene verden. Pi den baggrund mi vi stille spargsmilet om, hvad der idag er milsztningen for vore missioners sikaldte hjemmearbejde. Er milsztningen udelukkende den at informere om det sikaldte ydremissionsarbejde - gennem film, lydbind, farvelysbilleder, bager ti1 hajtlzsning, tryksager osv. - for derigennem at skabe missionskzrlighed, at samle penge ind ti1 vore missionsbndgetter og at rekruttere fremtidige missionzrer? Eller mener vi desuden - og miske i f#rste rzkke - at milsztningen mi vzre i videste forstand at stille spargsmilet om, hvad det idag betyder at vzre missionerende kirke, hvadenten denne missionerende kirke stir i en asiatisk sammenhzng eller i en skandinavisk sammenhzng. Hvis vi taler om selvstzndige a ro/asiatiske sasterkirker, si mi dette medfplre, at vi respekterer deres selvstzndighed, - ogsi i den forstand, at vi forsplger at lzre af deres erfaringer netop som kirke og at lade dette fi konsekvenser for vor egen kirkeforstielse. Integrationen mellem mission og kirke er ikke i farste rzkke et organisatorisk spargsmil, men et spgirgsmil, om vi ansvarligt vil lzre i fzllesskab at dele og at leve selve missionsforpligtelsen ud indtil jordens ender. Integrationen stiller den evangelisato-

10 riske milsztning frem for hver enkelt kirke: fra kirke- ti1 verden- med evangeliet. Den nye situation for missionen er imidlertid ikke bare karakteriseret a nye mellemkirkelige forhold. Vi stilles ogsa pi en ny made ind i verden. Vi tvinges stadigvzk mere ti1 at leve i et clirekte ibent forhold ti1 verden, hvis vi skal vzre i stand ti1 at lytte os frem ti1 verdens og hvis vi skal vzre i stand ti1 at kunne bringe evangeliet ti1 denne verden, som er skabt af Gud. Vi kan med rette tale om den indskrumpede klode; storpolitiske i een del af verden indvirker hurtigt pi de praktiske arbejdsmuligheder i en anden del. Befolkningseksplosionen rejser sppirgsmil om kirkens egen udvikling i forhold ti1 de ikke-kristne verdensreligioners procentvist stadigt hurtigere fremvzkst. Men netop i salnme grad, soln vi erkender denne ny internationale situation, kommer vi i den situation, hvor vi selv mi erkende, at vi har noget vzsentligt at lzre a andre kirker - ogsi af kirkerne i Asien og Afrika. I denne sammenhzng bar vore missionsorganer en ganske specie1 ansvarsopgave i vort hjemlige kirkeliv. Vore i Afrika og Asien stiller som vore missionsorganer idag mi formidle og brugbare i vore egne kirker. Disse omrider kan f. eks. henvise ti1 kirkens funktion indenfor de nye sociologiske grupperinger i samfund - og ti1 kirkens vidnesbyrd overfor alle dem, som idag med rette mener om sig selv, at de stir udenfor kirken. Med alt dette som baggrund bar vi altsi som missioner idag anledning til, og pligt til, at hvilken milsztning vore missioners hjemmearbejde bar og skal have i selve den situation, vi stir i, - siledes at kirkens missionsansvar kan fremtrzde klart, bide herhjemme og derude. (Dokumentet behandler sa anogle for videre studium og diskussionn: hovedsiktet for misjonens s. k. hjemmearbeid, konkretiseringen av misjonsforpliktelsen i den nye situasjon, forholdet mellem evangelisering og diakoni, kirkens forstielse av seg selv som misjonerende kirke osv., - samt, som punkt C under hoveddel 11, metodea. - Red.) 55

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Konference om Amager Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Focus pi Amagers historie En iben konference For forste gang er de tre lokalarkiver pa Amager giet sammen om at

Læs mere

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Otte eksempler pi billedanalyse (- af Alena Marchwinski MUSEUM TUSCULANUMS FORLAG KOBENHAVNS UNIVERSITET 1996 INDLEDNING Billedanal2sens aesen Billedanalysen

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Breakeven analyse. Tue Christensen Aarhus Universitet

Breakeven analyse. Tue Christensen Aarhus Universitet Breakeven analyse Tue Christensen Aarhus Universitet 1 Indledning At finde de relevante omkostninger for en beslutning/produkt og lignende er essentielt for alle firmaer. Hvis Carlsberg overvejer at lancere

Læs mere

Arbejderkultur 1870-1924

Arbejderkultur 1870-1924 Arbejderkultur 1870-1924 Arbejderkultur, bd. I, 1870-1924 Arbejderkultur, bd. 11, 1924-48 Arbejderkultur 1870-1 924 Redigeret af Gunhild Agger Anker Gemme Medusa Arbejderkultur, bd. I, 1870-1924 Red. Gunhild

Læs mere

GLIMT FRA JAPAN 195911960

GLIMT FRA JAPAN 195911960 GLIMT FRA JAPAN 195911960 a V HARRY THOMSEPU' Politik drets valg: Der var i 1959 bide valg ti1 overhuset, samt lokale valg. Det var en forud givet kendsgerning, at det konservative ()

Læs mere

Referat af irsmode for Bispenbo og Marskensbo den 1,6. marts 2005 Afholdt i Sognegirden, Skt. Jacobs Kirke

Referat af irsmode for Bispenbo og Marskensbo den 1,6. marts 2005 Afholdt i Sognegirden, Skt. Jacobs Kirke Referat af irsmode for Bispenbo og Marskensbo den 1,6. marts 2005 Afholdt i Sognegirden, Skt. Jacobs Kirke Forud for m@det var udsendt indkaldelse til beboerne samt dagsorden for irsmgdet. Ejendommens

Læs mere

Tabeirapport Osterbro, d. 2. august 1994 Hen-Ry Undersogelse om rygelovgivning Juli 1994 (Bus 27.2 & 28.1) scgg ssf g

Tabeirapport Osterbro, d. 2. august 1994 Hen-Ry Undersogelse om rygelovgivning Juli 1994 (Bus 27.2 & 28.1) scgg ssf g Tabeirapport Osterbro, d. 2. august 1994 Undersogelse om rygelovgivning Juli 1994 (Bus 27.2 & 28.1) scgg ssf g Jobnr. : d8671 Udarbejdet af : Jonna Nielsen Pia Einfeldt Olesen I Undersogelse om rygelovgivning,

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Sprogpolitik som problemknuser

Sprogpolitik som problemknuser Berlingske Tidender2. sektion, onsdag 18. juni 2003 Kronik: En formuleret sprogpolitik er vigtig bide i offentlige institutioner og private virksomheder. Domstolenes sprogpolitik er en landvinding inden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

KOMMUNE. S]EJLl?LOD LOKALPLAN.. NR. 50.21.97. BOLIGOMRkDE CENTRALT I STORVORDE

KOMMUNE. S]EJLl?LOD LOKALPLAN.. NR. 50.21.97. BOLIGOMRkDE CENTRALT I STORVORDE S]EJLl?LOD LOKALPLAN.. KOMMUNE NR. 50.21.97 BOLIGOMRkDE CENTRALT I STORVORDE JNDHOLDSFORTEGN-ELSE Side 1 LOKALPLAN NR. 50.21.97 VEJ-LEDNING Side 2 REDEGQIRELSE Lokalplanens omrade Lokalplanens formi Omrtdets

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Grundej erforeningen Hsj gfrrdstoften

Grundej erforeningen Hsj gfrrdstoften Referat Af 39. generalforsamling Grundej erforeningen Hsj gfrrdstoften Referat af den 39. ordinrere generalforsamling afholdt den 21. april 2009 i Kulturcentret. A. Valg af dirigent og stemmetrellere.

Læs mere

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET SiD Kastrup i 100 ir Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling SiD Kastrup 100 ir SiD Kastrup kan i ir fejre 100 Ars jubihum, og i den anledning har afdelingen udgivet et hrfte

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Peter Munk Christiansen. Ej blot til pynt? Om budgettets politik og. politikernes budget. Aalborg Universitetsforlag

Peter Munk Christiansen. Ej blot til pynt? Om budgettets politik og. politikernes budget. Aalborg Universitetsforlag Peter Munk Christiansen Ej blot til pynt? Om budgettets politik og politikernes budget Aalborg Universitetsforlag Ej blot til pynt? Om budgettets politik og politikernes budget o Copyright 1999 forfatteren

Læs mere

Mie Vinkel Ssrensen. Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 359 Offentligt. Anne Kristine Axelsson t.o.

Mie Vinkel Ssrensen. Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 359 Offentligt. Anne Kristine Axelsson <AKA@jm.dk> t.o. Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 359 Offentligt Mie Vinkel Ssrensen Fra: Sendt: Tit: Emne: Anne Kristine Axelsson 19. november 20L3Il:24 Christian Kettel Thomsen

Læs mere

Vi har klaret krisen bedre end frygtet.

Vi har klaret krisen bedre end frygtet. Statsminister Lars Lskke Rasmussens tale ved Folketingets fibning tirsdag den 5. oktober 2010 Det talte ord grelder For to ir siden truede den globale finanskrise med at valte Danmark. Nu er vi ved at

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

GODKENDELSE SOM SOCIALPACDAGOGISK OPHOLDSSTED

GODKENDELSE SOM SOCIALPACDAGOGISK OPHOLDSSTED VEJLE AMT. GODKENDELSE SOM SOCIALPACDAGOGISK OPHOLDSSTED Vejle Amt godkender hewed Porsgaard som socialpzdagogisk opholdssted i henhold ti1 lov om social sellrice $49, stk. 2. Opholdsstedet Porsgaard har

Læs mere

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Kastrup Broforening en udstilling Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Kastrupfiskerne og havnen Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling viser fra den 1. juni og frem til

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

KOMITEEN AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER

KOMITEEN AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER KOMITEEN AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER APRIL 1993 ISSN 1021-3368 (PRINT), ISBN 92-9166-206-2 (ONLINE) ISSN 1021-3368 CENTRALBANKCHEFKOMITEENS MEDLEMMER

Læs mere

Den videre udvikling af DSUKs arbejde

Den videre udvikling af DSUKs arbejde Den videre udvikling af DSUKs arbejde Gruppearbejde ved landsmøde den 20. august 2014 Ca. 180 deltagere inddelt i 17 grupper Mål: Formulere 3 hovedpunkter for den videre udvikling af DSUKs arbejde Indhold:

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Nagne billeder. De danske dogmefilm. Medusa. Redigeret af Ove Christensen

Nagne billeder. De danske dogmefilm. Medusa. Redigeret af Ove Christensen Nngne billeder Nagne billeder De danske dogmefilm Redigeret af Ove Christensen Medusa Nigne billedel: De danske dogmejilm O 2004 by forfatterne og Forlaget Medusa Bogen er sat med Baskerville og trykt

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Kommentar til mulig oprettelse af en andelsboligforening Det 96r for strerkt.

Kommentar til mulig oprettelse af en andelsboligforening Det 96r for strerkt. Kommentar til mulig oprettelse af en andelsboligforening Det 96r for strerkt. Vi har nu modtaget indkaldelse til stiftende generalforsamling til en andelsboligforening. Jeg synes, det gir for sterkt, der

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

OVERGANGEN TIL DEN FELLES VALUTA

OVERGANGEN TIL DEN FELLES VALUTA OVERGANGEN TIL DEN FELLES VALUTA NOVEMBER 1995 @Det Europaziske Monetazre Institut, 1995 Postfach 10 20 31, D-60020 Frankfurt am Main Alle rettigheder forbeholdt. Med undtagelse af de rettigheder, der

Læs mere

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Famitieskonomi. th hs',,, 'ryrrl,e,{eis. Familieskonomi er ikke noget afgranset emne. Nir. til procentregning er vigtigt, da dette indi de.

Famitieskonomi. th hs',,, 'ryrrl,e,{eis. Familieskonomi er ikke noget afgranset emne. Nir. til procentregning er vigtigt, da dette indi de. Famitieskonomi th hs',,, Vi'ska' sya(e x%vi 'ryrrl,e,{eis Va',,, Familieskonomi er ikke noget afgranset emne. Nir man skal tose probtemer inden for dette omrdde, har man brug for mange forskeltige matematiske

Læs mere

DANMARKS CYKLE UNION

DANMARKS CYKLE UNION 1'ILSLUTrET DANMARKS IDRÆTS-FORBUND, NCF, UEC og UCI l. K0R I TO RÆKKER - hold sideretning - ingen må kare i mellemrum, når det er en starre rzkke. Hold passende afstand ( 20 cm til l m afhzngig af rutine)

Læs mere

INSPIRATION TIL INVITATION

INSPIRATION TIL INVITATION INSPIRATION TIL INVITATION Når vi inviterer andre til at se på produkter / forretningsmulighed, er det afgørende, at de mærker du blot ønsker at VISE dem, hvad du personligt brænder for. Vores opgave er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov Cosltbenefit model OSLO VOKSENOPPLÆRING Skullerud OSLO VOKSENOPPLÆRING Åsen Kursuscenter Lindegårdsskolen Titlen Formulering fra ansøgning Cost

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Vi vil igen placere Danmark d6r, hvor vi hsrer hjemme: Pi forstepladsen. Vi vil tage ansvar i Europa. For vrkst og for en strerk europrisk stemme i

Vi vil igen placere Danmark d6r, hvor vi hsrer hjemme: Pi forstepladsen. Vi vil tage ansvar i Europa. For vrkst og for en strerk europrisk stemme i Statsminister Helle Thorning-schmidts tale ved Folketingets flbning tirsdag den 4. oktober 20ll Det talte ord grelder Danmark har fiet en ny regering. En regering, der vil bruge det enestflende ved Danmark

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Jubilreum2009 Seside5ibladet

Jubilreum2009 Seside5ibladet ffiyr '" ** B PPrrnl[,rFtPl.: Kommende aktiviteter: Jubilreum2009 Seside5ibladet Frikadelle konkurrence Lgrdagd.29 augustkl. 17.00 Himmelbjerggrunden Standerstrygning Sgndagd.18oktoberkl. 10.00 Indelukket

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark Bestyrelsens redegorelse ifht. Finanstilsynets anbefalinger om best practice for lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark af D.2. SEPTEMBER 2014 -l- Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynets "Omkostningsundersogelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

GrunUeiertoreningen Solmerhen

GrunUeiertoreningen Solmerhen GrunUeiertoreningen Solmerhen Solrsd Strand, den27. oklober 2012. Referat af ordiner generalforsamling onsdag den 24. ohober 2012H.20.00 pi Solrsd Bibliotek, Solrod Center. Dagsorden: 1) Valg af dirigent.

Læs mere

BECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.

BECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.dk) Kgbenhavn ~ 28. januar 2015 Tine LundinJacobsen Advokat T +45 72 27 35 11 tij@bechbruun.com

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Grundejerforeningen Orbaekhave v/ kasserer Gert Grenholdt Carlsen Skiedtsvej 29 5220 Odense S0

Grundejerforeningen Orbaekhave v/ kasserer Gert Grenholdt Carlsen Skiedtsvej 29 5220 Odense S0 Wichrnandsgade 1 DK-5100 Odense C Tlf: +45 6315 1350 Fax: +45 6315 1351 CVR nr.: 3019 7925 www.censusrevision.dk Medlern af:. osr~nteg Grundejerforeningen Orbaekhave v/ kasserer Gert Grenholdt Carlsen

Læs mere

Guru-trlp og Jesus-ylrkellghed er to centrale temaer i denne bog. Forfatteren bruger ordet tllp som udtryk for en koncentration om mennesker egne

Guru-trlp og Jesus-ylrkellghed er to centrale temaer i denne bog. Forfatteren bruger ordet tllp som udtryk for en koncentration om mennesker egne Guru-trlp og Jesus-ylrkellghed er to centrale temaer i denne bog. Forfatteren bruger ordet tllp som udtryk for en koncentration om mennesker egne oplevelser og en jagt efter lykke i denne tilvarelse. Det

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

-en afhandling om Danfoss og virksomhedens kunderelaterede digitale initiativer

-en afhandling om Danfoss og virksomhedens kunderelaterede digitale initiativer Forelgbig bedgmmelse af afhandlingen: Mod en ny forskielse af den digitaliseringsstrategiskeproces -en afhandling om Danfoss og virksomhedens kunderelaterede digitale initiativer Indleveret ti1 Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

inden dsre. Om aftenenspiservi Ellens lune frikadeller med kartofler og guleroddertil. Vi velger at sove i

inden dsre. Om aftenenspiservi Ellens lune frikadeller med kartofler og guleroddertil. Vi velger at sove i N R.I 6 Fra Karen Maries dagbogsnotater Atter en gang havde vore sejlervenner fra Fljarbek Sjrgtelaug lagt sig i selen og tilrettelagt en dejlig tur for sjrgter og smakker med telt, mend og koner - en

Læs mere

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev.

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev. NYHEDSBREV NR. 21, 19. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Iværksætteruge med fuld musik side 2 Iværksætterpris 2012 til Cre8tek Denmark side 4 Ingen udsigt til at Hjørring

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål En vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 Mundtlig kommunikation Danskuddannelse

Læs mere