MISSIONENS OPGAVER OG MAL- SIETNING IDAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MISSIONENS OPGAVER OG MAL- SIETNING IDAG"

Transkript

1 MISSIONENS OPGAVER OG MAL- SIETNING IDAG Et nordisk studieproject Det dokument som her gjengis i utdrag er resultatet au et g~uppearbeid tlnder Nordisk Misjonsrdd og ble endelig vedtatt pd dette rdds mate i Aarhtis i mai' i fjor. En nordisk felleskomitd, med nasjonale komitder i de respektiue land, stir for astudieprosessenr. som tenkes d strekke seg over en firedrsperiode. Om behouet for et studiepl.osjeht som dette kan det bare urnre dn mening. Den radikalt nye situasjon misjon og kirke befinner seg i idag, gjor en ny gjennomtenkning au mdlsetning og oppgaver ti1 en absolutt ~iylduendighet. -Red. Gennern de senere ir er der indenfor kristenheden verden over blevet rejst en lang rzkke spgrgsrnil, som er af fundarnental betydning for missionerne, og som vi bliver at tage op ti1 grundig overvejelse. Disse sp#rgsmil rejser sig ud a selve den zndrede situation, vi stir i. Kirkerne i Asien og Afrika er blevet selvstandige (eller er ved at blive det), og det betyder, at missionerne fra Vesten pi en lang rzkke punkter mi tage hele deres traditionelle forhold ti1 disse selvstzndige kirker op ti1 overvejelse; det betyder, at worts missionsarbejde finder sted i en anden ramme, hvor fzllesskabet stiller ti1 vor egen frihed. Samarbejdet mellern kirker og missioner vokser overalt; flere missioner arbejder sarnlnen i sarnrne kirke i Asien/Afrika; afrikansk/asiatiske kirker danner deres egne sarnrnenslutninger eller direkte kirkeunioner; dette igen rejser sporgsrnil ti1 rnissionernes arbejde, og der skal tages stilling ti1 nye elernenter i billedet a praktisk og principiel art. Og som en del af alt dette er der nadvendigheden af pi en ny m5de som missionerende kirke at kornme

2 i~cl i tle omridcr - geografisk, kulturelt, sociologisk - lrvor ironrlinierne gir i situationen idag, at vzre der, hvor tnennesket af idag virkeligt bcfiuder sig. Spflrgs~iSilene rejser sig ud af \or egen sitl~atioll i vore eguc skandiilaviske larrde. Ikke blot er der mange steder en stigende interesse for ~nissioll udenfor de kredse og grupper, soin traditionelt har vxret knyttet ti1 missionenle, tneil sagen drejer sig om kirkens forst%else af sig selv soin missionerende Icirke i sit1 egen situation l~erlijemme; en lang rrekke Eelter kan nrevnes, hvor cle~te kornnrer ti1 udtryk, og lrvor der idag er brydningcr og nybrud. Probleinatikken o~nkring det voksende skandinaviske engagclileilt i teknisk assistance ti1 udviklingslandcne skabcr en ny samnienl~zng og ny scene for disse spyirgsm2ls debat og aktualitet. Ganske vist er det af rent praktiske grunde fundet nedenunder at skelne mellom problematikken aderuden og <<her- Iljenrmen, men bcgge steder drejer det sig 0111 det satnme; kirkens se~ldelse ti1 verden ~ned evangeliet. Og sp$$rgsni%lcnc ti1 n~issionerr og kirkell kominer - inct igennem alle de ovenfor antydede omrider - fra teologisk side og vedrflrer hcle vor gl-nndopfattelse a[, l~vacl mission i virkeligheden er, hvad en inissionerende kirke er. Vort missionssyn ud- Itamres og kominci- ti1 udtryk i de praktiske afgflrelser, i alle iacetterne af vore arbejdsformer. Pi en nlissionsstyrelses normale clagsorden er der punkter, soin indel~zrer vidtrzkkendc principielle afgflrelser; vi skal rage en praktisk stilling i en konkret situation, og under disse praktiske spflrgsinil ligger der principielle synspunkter. Her har vi hrug for at studere hvis vi skal lta~lclle ansvarligt i den situation, vi st2r i. Alle disse spflrgsm%l er blevet dehatteret i adskillige sr; idag er tle Iryijaktuelle. Der ligger rapporter og ~riaterialer fra konferencer og studies under Det Internationale Missionsrsd og mange andre steder, 08 dette mi tages i betragtiling. Hovedsagen er her, at alt dettc studeres og debatteres i v o egen ~ konkrete situation, livor vi skal tage vore egne afgflrelser under ansvar - helt ind i ~nissionernes styrelscr. Professor Freytag sagde engang (cat vedtage en principiel resolution er ikke clet samrne soin at tage en 47

3 konkret afgpirelse; vi vedtager mange af de fpirste, men tager fi af de sidstea. Titlen pi dette studium <Missionens opgaver og inilsxti~ing idag,> er vidtspxndende, og vi ved klart, at vi ikke kan daekke hele dette felt. Alligevel holder vi fast ved titlen; det vigtigste for os er ikke at forspige at lose alle mulige inissionsproblemer, men netop at sppirge om <<milsxtningen>> principielt og ganske konkret i vort praktiske arbejde - og at gpire det <<idagu i netop de situationer, hvori vi stir netop i vor egen tid. Vi kalder det et cnordiskn studium. Vi ved meget vel, at der i mange henseender er betydelige forskelle mellem situationerne i de forskellige skandinaviske lande, og det er ogsi liensigten (som det fremgir senere i dette dokument), at de enkelte lande forventes at udforme studieprocessen mere i detailler under hensyntagen ti1 de specielle forhold i det pigreldende land. Men trods forskellene vi alligevel sammen; pi adskillige felter arbejder skandinaviske missioner direkte sammen; at selve Nordisk Missionsrid eksisterer er et ndtryk for en samhpirighecl, som ogsi giver baggrund for et faelles studium. Vi hiber gennem denne frelles studieproces at kunne udveksle erfaringer og synspunkter, at lxre af hinanden og hindandens situationer Vi har beregnet en lang studieperiocle pi 4 ir. Vi skal have tid ti1 at komme i gang. Og - fremfor alt - der skal vzre tid til, at processen kan komnie ind i selskabernes norinale arbejde, i missionskonferencer og -kurser, i sekretxrmpider, diskussioner med inissionrerer og mange andre. Vi hiber, at der ved siden af dette kan dannes specielle studiegrupper blandt studenter, gennem de kristne studenterbevxgelser, og at nogle af elnnerne eller problemstillingerne evt. kan behandles i universiteternes undervisning. Vi hiber pi hjxlp fra institutterlie for missionsstudium. Hvor det er muligt, bpir ogsi de asiatiske/afrikanske kirker, som de forskellige missioner samarbejder med, inddrages i studiet. Vi hiber, at hele studieprocessen vil 5 visse hindgribelige resultater i form a en studiekonference, litteratur osv., men det vigtigste resnltat ligger i selve studiearbejdet gjennem de fire ir.

4 I1 Som startpunkt for denne studieproces er emnerne opstillet indenfor to hovedgrupper, den ene vedrorende missionsarbejdets problematik i forholdet ti1 de unge kirker, den anden problematikken i vore egne hjemlande. Denne adskillelse er i og for sig ganske utilfredsstillende og miske dybest set betydningslos; det er ibenbart, at emnerne vil og skal gribe ind i hinanden. Formuleringerne, der folger nedenfor, er kun rent Det er hensigten, at disse sp$rgsmil skal formuleres videre, uddybes og specificeres i den lokale situation og under det videre studium. A. Missionsarbejdets problematik i samarbejdet riled de unge kirker Der er mange linier i billedet. Her kun et par antydninger. Det hele drejer sig om kirkens sendelse ti1 uerden. Alle de praktiske og teoretiske vi beskzftiger os med, tjener dette ene formil - og hvis ikke, da er de i og for sig kun af sekundrer betydning. Evangeliet skal ni ud ti1 alle de mennesker, som ikke bar det (og - hvad der i dybeste forstand er det salnme - ikke har forstiet det). Selve befolkningstilvzksten betyder, at der rent faktisk er flere og flere mennesker, som ikke har evangeliet. De kulturelle brydninger, fremvreksten a moderne storbyer, af industrisamfund og en raskke andre tilsvarende fznomener betyder, at evangeliet skal forkyndes ind i nye ~sociologiske omrsderu, for mennesker, som lever i en uny verden~. Whitby-konferencen (1947) og Willingen-konferencen (1952) talte strerke ord om nodvendigheden a ny bevregelighed, om at missionen skulle op af skyttegravene og ud i Erontens bevzgelighed. Konferencen i New Delhi (1961) fortsatte ad samme linie. Altfor ofte er vi som kirke og mission netop ikke der, hvor mennesket virkeligt befinder sig, geografisk og sociologisk. I selve begrebet sendelse ligger bevzgeligheden, sendelsen ti1 verden, ti1 mennesket; og nir mennesket uflytter~, mi sendelsen gi hen ti1 det nnyex sted. 4 - Norrk Tidsskrift for Plirjon. - I. 49

5 Men hvordan det? Vi ser af denne bevaegelighed, og vi har vedtaget resolutioner om det ved vore konferencer, men hvordan det i praksis?.mission muss wieder Mission werden,), blev der sagt for nogle ir siden - hvad betyder det? Hvordan udformes dette i praksis pi en sidan mide, at det ikke bliver en flugt fra virkeligheden (ogsi den kirkelige virkelighed)? Og med dette krav om bevaegelighed, om en dybere forstielse (ogsi i det praktiske missionsarbeide) af missionens milsaetning og vzsen stir vi i vore konkrete situationer. Vi arbejder i de allerfleste omrider sammen med kirker, som er fuldt selvstaendige eller er ved at blive det. Undertiden er disse kirker, rent menneskeligt og historisk set, resultatet af misssionens eget arbejde; vi er bnndet ti1 dem, og vort praktiske arbejde er indfanget i forholdet ti1 denne eller disse bestemte kirker. Vi stir hele vejen igennem i samarbeidssitnationer, som rejser en lang raekke praktiske og teoretiske Ved konferencen i Whitby udformedes slagordet <Partners in obediencen; adskillige vil sige idag, at vel var slagordet smukt, men det har ikke vist sig levedygtigt, og de fleste af os vil blankt at det har vist sig uendelig svzrt at ni ti1 dette fulde <<partnership*. Hvorfor? Var det blot pi grund af de mange praktiske vanskeligheder, gamle traditioner, psykologiske bindinger osv.? Var det ogsi, fordi vi ikke radikalt forstod, at der stod ain obedience>? Hvilken lydighed? - altsi igen om missionens milsztning - praktiseret og i en i mange henseender totalt ny situation. Var det ogsi, fordi vi i missionsarbejdet ikke havde et klart syn pi, hvad kirke er? Havde vi svaert ved virkelig at tage den wngex kirke helt alvorlig som kirke? Er disse i betydelig grad stadig vore Der er mange sider af sagen og mange der skal gennemarbejdes. Nedenstiende er et pi at formulere nogle a dem. (Her f#lger fire avsnitt, henholdsvis om 1. Kirkens selvstendighet, 2. Misjonen i en ny samarbeidssituasjon, 3. Misjon og/ eller mellomkirkelig hjelp og 4. Hva er milsetningen for dec

6 eliumanitzre arbeidx (skoler, sykehus osv.), som drives i forbindelse med misjonene? Nedenfor gjengis bare avsnitt 2. - Red.) Missionen i en ny samarbejdssituntion a) Hvad betyder ssendende kirkea i samarbejdssituationen? Pi den ene side anvendet vi normalt udtrykket om den vestlige kirke (og mission), som sender personale og penge; og den unge kirke, som umodtagerer,, dette, kalder vi den amodtagende~ kirke. Pi den anden side er hele den grundlzggende forudsztning for dette ufzllesskab i lydigheda, at enhver kirke i selve det at vzre kirke er usendtx og asendendes, hvadenten kirken er ung eller gammel. Hvem er det, denne xsendende~ kirke er sendt til? Er det eller er det verden? - Og hvad involverer dette at vzre sendt (i samarbejdet og fzllesskabet) ti1 verden for forholdet inellem disse samarbejdende kirker og missioner? h) Ogsi den unge kirke er asendtx og usendende~. Hvordan nir vi frem ti1 at respektere hinandens lydighed? Kan en missions lydighed mod sin egen sendelse komme ti1 at forhindre den unge kirke i at finde frem ti1 sin egen lydighed og sendelse? Er der fare for, at vore missionsmetoder kan den aikke-autonomen kirke ti1 noget andet end kirke? - Og er der fare for, at den autonome kirke kan missionen ti1 noget andet end mission? I samme forbindelse ligger ogsi en he1 rzkke praktiske som har meget vidtgiende principielle konsekvenser. c) Pi hvilken mide spiller de financielle ind i dette samarhejde? Er der et direkte forhold mellem autonomi og selvunderhold? Er det rigtigt for missionen successivt at fomindske sine forpligtelser, f. eks gennem en irlig procentvis nedskzring af de financielle tilskud ti1 den unge kirke med den hensigt at fremme kirkens selvunderhold? Er der en fare for, at arbejdet i den sammenhzng i virkeligheden lider gennem en sidan politik? Hvordan undgis faren for, at missionen (kirken Era Vesten) reelt kommer ti1 at kontrollere den unge kirke gennem budgetterne og gennem de personlige resourcer, som stilles ti1 5 1

7 denne kirkes ridighed? Hvordan udplves i det hele taget en ansvarlig finanspolitik i dette samarbejdsforhold? d) At den unge kirke er selvstzndig, betyder det, at den sendende kirke (her forstiet som missionen fra Vesten) afholder sig fra at ud$ve nogen form for indflydelse pi den unge kirkes policy? Hvad betyder her ansvarligt samarbejde mellem kristne splsterkirker? Hvad indbefattes i dette cansvarlige samarbejdea (dette at vzre medarbejdere pi hinandens tro!) - indenfor f. eks. den unge kirkes egen opfattelse af sin missions forpligtelse? - indenfor det 9kumeniske spplrgsmil, (hvor det kommer ti1 at omfatte den unge kirkes eget forhold ti1 andre kirker og de 9kumeniske og konfessionelle verdensorganisationer)? Hvordan nis et virkeligt ansvarligt samarbejde med fuldt iben og fri samtale om disse sp$rgsmil? e) I omrider af den art, som er antydet ovenfor, stilles d sp$rgsmilet: I hvilken grad og pi hvilken mide planlzgger vore egne missionsstyrelser deres arbejde og missionspolicy i virkelig ansvarlig og direkte samtale med de respektive unge kirkers ledelser? Er en sidan fzlles planlzgning og samtale praktisk mulig, og er den plnskelig? Hvilke erfaringer findes af den art? f) Skal den unge kirke sig forpligtet ti1 af og andre grunde at fortsztte de virksomhedsformer, som er overtaget fra missionens arbejde? (adskillige af disse institutioner var utvivlsomt bide tidssvarende og da de blev startet. Desuden er det sikkert ogsi rigtigt at huske, at det samme spplrgsmil - omend miske i en anden form - kan eksistere i vore egne kirker hos os. Sagen drejer sig altsi ikke forst og fremtnest om en ung kirkes stilling overfor missionens tradition, men om kirkens strukturelle bevzgelighed ti1 at Guds kald i situationen idag). Kan det tznkes, at den unge kirke i sin egen situation og med sin egen baggrund har en anden opfattelse af, hvad dens egen missionerende forpligtelse i virkeligheden er, og hvilken form den skal tage, end den opfattelse, som er reprzsenteret i den fremmede mission? Hvad vil noget sidant betyde for det ansvarlige apartnership in obedience,?

8 g) Hvor stir tnissionzren i dette samarbejde? Har den kirke, som sender missionzren, pligt ti1 at give udtryk for sin egen missions kaldelse f. eks. ved missionzrens placering i kirkens arbejde? - Eller ligger hele dette ansvar udelukkende pi den modtagende kirke? Hvad er missionzrens plads og opgave i den unge kirke? h) Samarbejdet melletn sidanne s$sterkirker ber6er jo ikke blot den unge kirke i Asien og Afrika, men ogsi kirken (og missionen) i Vesten. Har den unge kirke - i dette afzllesskab i lydighed~ - ogsi et ansvar for kirken i Vesten? - Og pi hvilken made kan den unge kirke fi mulighed for at dette ansvar? Stir kirken i Vesten i sin egen missionerende situation med sin egen missionerende forpligtelse? - Og i si fald, hvad betyder da dette nfzllesskab i lydighedu, og hvad har den unge kirke ud fra sin baggrund og sin erfaring at give os her? i) I forbindelse med hele samarbejdssituationen rejser der sig ogsi et andet sp$rgsmil. Nir talen er om afzllesskabu, tznker vi ofte pi vore normale situationer, hvor det almindelige er, at der er et uto-sidigtn forhold tnellem een mission (kirke) i Vesten og een kirke i Asien eller Afrika, et forhold, som er vokset op og ud af selve denne missions historie, som - rent menneskeligt set - har vzret med ti1 at bygge denne kirke op. Er det muligt, at det ville vzre langt sundere at have uflersidigex forhold, hemfor disse to-sidige? Er der psykologiske og indelige spzndinger i det to-sidige forhold (bundet i hele den historiske baggrund, i traditioner osv.), som faktisk forhindrer, at man i dette forhold kan komme frem ti1 et virkeligt hit og sundt samarbejde og kan blive l$ftet ud af dette indbyrdes forhold ti1 hinanden? Hvis vi skal bort ha disse begrznsede to-sidige forhold, er da det eneste alternativ et arbejde centraliseret ind gennem en verdensorganisation? - Eller findes der sundere mellemveje? B. Missionernes ansuar i del-es egne hjemlande Missionsopgaven eksisterer overalt. Vore a ro/asiatiske s$sterkirker vzrger sig imod, at der bare skal drives mission hos dem 53

9 pi den made, som vi i det foregiende har diskuteret. Vor opdeling mellem missionsopgaven herhjemme og derude har jo hovedsageligt vzret praktisk betinget. Det er dog ikke bare de andre, men ogsi vi herhjemme, som stir i en ny missionssituation, og hvor vi miske har svzrt ved at se dette i vore egne kirker, pipeger de den nye situation for at hjzlpe os ti1 at se den verdensomspzndende missionsopgave, dvs. den opgave, som bl. a. de nordiske kirker har indenlor deres egne arbejdsomrider. Det er ganske naturligt, at den nye missions-division indenfor Kirkernes Verdensrid hedder <Division for Verdensmission og Evangelisationu, og det er her hldt akcepteret, at begrebet mission ikke blot er relevant i en asiatisk/afrikansk og sydamerikansk sammenhzng, men at dette omfatter hele verden, altsi ogsi de vesterlandske kirker; dette er ganske enkelt en konsekvens a et kirkesyn, som klart ser kirkens - det ene folks - opgave i den ene verden. Pi den baggrund mi vi stille spargsmilet om, hvad der idag er milsztningen for vore missioners sikaldte hjemmearbejde. Er milsztningen udelukkende den at informere om det sikaldte ydremissionsarbejde - gennem film, lydbind, farvelysbilleder, bager ti1 hajtlzsning, tryksager osv. - for derigennem at skabe missionskzrlighed, at samle penge ind ti1 vore missionsbndgetter og at rekruttere fremtidige missionzrer? Eller mener vi desuden - og miske i f#rste rzkke - at milsztningen mi vzre i videste forstand at stille spargsmilet om, hvad det idag betyder at vzre missionerende kirke, hvadenten denne missionerende kirke stir i en asiatisk sammenhzng eller i en skandinavisk sammenhzng. Hvis vi taler om selvstzndige a ro/asiatiske sasterkirker, si mi dette medfplre, at vi respekterer deres selvstzndighed, - ogsi i den forstand, at vi forsplger at lzre af deres erfaringer netop som kirke og at lade dette fi konsekvenser for vor egen kirkeforstielse. Integrationen mellem mission og kirke er ikke i farste rzkke et organisatorisk spargsmil, men et spgirgsmil, om vi ansvarligt vil lzre i fzllesskab at dele og at leve selve missionsforpligtelsen ud indtil jordens ender. Integrationen stiller den evangelisato-

10 riske milsztning frem for hver enkelt kirke: fra kirke- ti1 verden- med evangeliet. Den nye situation for missionen er imidlertid ikke bare karakteriseret a nye mellemkirkelige forhold. Vi stilles ogsa pi en ny made ind i verden. Vi tvinges stadigvzk mere ti1 at leve i et clirekte ibent forhold ti1 verden, hvis vi skal vzre i stand ti1 at lytte os frem ti1 verdens og hvis vi skal vzre i stand ti1 at kunne bringe evangeliet ti1 denne verden, som er skabt af Gud. Vi kan med rette tale om den indskrumpede klode; storpolitiske i een del af verden indvirker hurtigt pi de praktiske arbejdsmuligheder i en anden del. Befolkningseksplosionen rejser sppirgsmil om kirkens egen udvikling i forhold ti1 de ikke-kristne verdensreligioners procentvist stadigt hurtigere fremvzkst. Men netop i salnme grad, soln vi erkender denne ny internationale situation, kommer vi i den situation, hvor vi selv mi erkende, at vi har noget vzsentligt at lzre a andre kirker - ogsi af kirkerne i Asien og Afrika. I denne sammenhzng bar vore missionsorganer en ganske specie1 ansvarsopgave i vort hjemlige kirkeliv. Vore i Afrika og Asien stiller som vore missionsorganer idag mi formidle og brugbare i vore egne kirker. Disse omrider kan f. eks. henvise ti1 kirkens funktion indenfor de nye sociologiske grupperinger i samfund - og ti1 kirkens vidnesbyrd overfor alle dem, som idag med rette mener om sig selv, at de stir udenfor kirken. Med alt dette som baggrund bar vi altsi som missioner idag anledning til, og pligt til, at hvilken milsztning vore missioners hjemmearbejde bar og skal have i selve den situation, vi stir i, - siledes at kirkens missionsansvar kan fremtrzde klart, bide herhjemme og derude. (Dokumentet behandler sa anogle for videre studium og diskussionn: hovedsiktet for misjonens s. k. hjemmearbeid, konkretiseringen av misjonsforpliktelsen i den nye situasjon, forholdet mellem evangelisering og diakoni, kirkens forstielse av seg selv som misjonerende kirke osv., - samt, som punkt C under hoveddel 11, metodea. - Red.) 55

FRA INDISK KIRKE OC TEOLOGI I DAG

FRA INDISK KIRKE OC TEOLOGI I DAG FRA INDISK KIRKE OC TEOLOGI I DAG AF POVL WANDALL Det, vi ser hen til, og som vi renter skal ske gennem missionen, er at der skal vokse en hjemmegroet kirke frem pi missions~narken. Vi kan ikke sige, at

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Indføring i samfundsvidenskabelig metode

Indføring i samfundsvidenskabelig metode Samfundsfag Metode Sekundærtekst Harboe (2006) Problemformulering typer og faldgruber (forside).doc Alex Young Pedersen 06/03/08 Thomas Harboe 2006 Indføring i samfundsvidenskabelig metode Kap. 3: Problemformulering

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Nyreligi0siteten sam universalhistorisk fcenomen

Nyreligi0siteten sam universalhistorisk fcenomen Nyreligi0siteten sam universalhistorisk fcenomen AVJOHANNESAAGAARD Det er vigtigt at se «de store linier», der tegnes af nyreligi0sitetens virkelighed hos os i dag, for uden det store perspektiv bliver

Læs mere

Grundejerforeningen Da~~~megirdskovcn

Grundejerforeningen Da~~~megirdskovcn Grundejerforeningen Da~~~megirdskovcn Navn og Hiernsted: 1 Foreningens navn cr: "Grundejerforeningen Dammegirdskoven" Foreningens 1i.jemsted er: Poulsker Sogn, Nexo Kommune, Bornholms Amt. Pligtigt medlemskab:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SANTALMISSIONENS OPRINDELSE I NYT LYS

SANTALMISSIONENS OPRINDELSE I NYT LYS SANTALMISSIONENS OPRINDELSE I NYT LYS af KNUD GJESING Nu da santalmissionens 100 irs jubilzum nzrmer sig, er der grund ti1 at s$ge missionens oprindelse klarlagt si vidt muligt. Sagen er nemlig den, at

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

PROGEUA'M 2()09. lo.- 16. oktober LINAELAND

PROGEUA'M 2()09. lo.- 16. oktober LINAELAND PROGEUA'M lo.- 16. oktober 1t LINAELAND BOnNETEATER 2()09 FESTIvAL LORDAG DEN TO. OKTOBER Tid: k]. 12.00 varighed: 35 min. "Logneren i dogneren" af Den Rullende Opera Sted: Langelands E fterskole Aldersgruppe:

Læs mere

Malerinden Kujahn Blask

Malerinden Kujahn Blask Malerinden Kujahn Blask Kujahn Blask Et naturtalent Det er fra slutningen af 1930'erne, at kunstneren Kujahn Blask for alvor ses besk~ftiget med malerkunsten. Og i hendes malerier fra dette tidsrum giver

Læs mere

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Tolerancens kulturnaivitet

Tolerancens kulturnaivitet Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

4 Israehmissionens Auis NR.5-MAJ 1998

4 Israehmissionens Auis NR.5-MAJ 1998 4 Israehmissionens Auis NR.5-MAJ 1998 Netop i disse dage er det hvis man folger den jodiske kalender - 50 6r siden staten lsrael blev oprettet. At staten Israel blev oprettet, og at staten Israel stadig

Læs mere

Landlige tekstiler. 'drfidil. tirdfi. [* F $+rrlt. h.-* ffi. Fra Himmerland og Ki xr Herred

Landlige tekstiler. 'drfidil. tirdfi. [* F $+rrlt. h.-* ffi. Fra Himmerland og Ki xr Herred Landlige tekstiler 'drfidil tirdfi [* F $+rrlt h.-* ffi Fra Himmerland og Ki xr Herred Gitte Nodskov Landlige tekstiler fra Himmerland og Kix,r Herred fra midten af 1,700-hrene til midten af 1800-irene

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Sagsnr.: Dok.: 16. maj 2OO2 Statsretskontoret 2002-793-OO40 JSS20134 Kommissorium For O ffentli ghedskommissionen 1. Regeringen har besluttet at nedsette en

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når

Læs mere

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer: Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE. 2 søndag efter helligtrekonger

GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE. 2 søndag efter helligtrekonger GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE 2 søndag efter helligtrekonger Samaria, Samaria om et par dage kører jeg i en bus i Samaria. Det er et område af Israel som jøderne på Jesu tid betragtede som no-go-areal.

Læs mere

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog.

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog. Salmebogskommissionen v/formand, biskop Erik Norman Svendsen Nørregade 11 1165 København K Århus, den 29. juni 2001 Vor ref.: 463.01/561 JAJ/EHU Høringssvar vedr. det af Kirkeministeriet udsendte forslag

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Plan for evaluering af undervisningen

Plan for evaluering af undervisningen SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle

Læs mere

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Konference om Amager Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Focus pi Amagers historie En iben konference For forste gang er de tre lokalarkiver pa Amager giet sammen om at

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Kalundborg Folkeblad d. 15. jan. 1977:

Kalundborg Folkeblad d. 15. jan. 1977: Afskrift fra Kalundborg Folkeblad Ved.: Flemming Paulsen Kalundborg Folkeblad d. 15. jan. 1977: Præsten, biokemikeren, sommerfuglesamleren i Føllenslev præstegård. Den unge Eivind Palm Hvorfor siger man

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Aftale om partnerskab

Aftale om partnerskab Aftale om partnerskab mellem Danske Baptisters Kvindenetværk og UEBBs Kvindeforbund Dato: 2. december 2012 Sted: Bujumbura, Burundi Indholdsoversigt 1. Indledning... 3 2. Partnerskabets historie... 4 3.

Læs mere

MISSIONS-NORGE. Danrke indtryk og reflektioner.

MISSIONS-NORGE. Danrke indtryk og reflektioner. MISSIONS-NORGE Danrke indtryk og reflektioner. AF NIELS BUNDGAARD Gennem Fonden for dansk-norsk samarbejde fik jeg i efteraaret bevilget et stipendium ti1 i 2 maaneder at studere norsk kirke- og missionsliv.

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendoms- og kirkefaglige område 2016 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Hvor og hvornår er det? Paulus 2. missionsrejse (3 i alt foruden den sidste rejse til Rom) Nyt Rejsehold

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Vedtægter Åbne Døre Danmark

Vedtægter Åbne Døre Danmark Postboks 1062 DK-7500 Holstebro Tlf. 9740 7781 Cvr. nr. 20503270 Vedtægter Åbne Døre Danmark A. Grundlæggende om foreningen Navn og hjemsted 1 Åbne Døre Danmark er en landsdækkende, fælleskirkelig, dansk

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 PÅ BØLGELÆNGDE JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET 'Vær velkommen, Herrens år' Vi synger ved begyndelsen af adventstiden og ved starten af et nyt år: Vær velkommen,

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT 1 REPRÆSENTATIONER I BESTYRELSER M.V. Y s Men er repræsenteret i en række bestyrelser og beklæder mange tillidsposter. Det kan være på såvel regionalt, som distrikts og klubplan. Denne fortegnelse søger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

MINISTERNOTITS. Den humanitzre situation i og omkring Irak samt Danmarks indsats

MINISTERNOTITS. Den humanitzre situation i og omkring Irak samt Danmarks indsats m - MINISTERNOTITS?i~: Udenrigsministeren J.nr.: 46.Irak.5.b. CC: Jf. gult omslag Biiag: t:~a: Kontoret for humanitzr bistand Dato: 25. februar 2003 "mn': Den humanitzre situation i og omkring Irak samt

Læs mere

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning! På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de

Læs mere

uamlsnuonr ,t, Ttmw KoilftuNns mralafionned salnlttc '..:i,,tr' NR. 2

uamlsnuonr ,t, Ttmw KoilftuNns mralafionned salnlttc '..:i,,tr' NR. 2 uamlsnuonr,t, '..:i,,tr' NR. 2 Ttmw KoilftuNns mralafionned salnlttc Isvintre Den hvide vinter er over os og fejemaskiner dominerer gader og veje. Sjappet ligger tykt og gor enhver cykel- og gitur til

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

ÅRSBUDGET for Bispebjerg Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr.

ÅRSBUDGET for Bispebjerg Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr. ÅRSBUDGET 1 for Bispebjerg Sogns Menighedsråd i Bispebjerg-Brønshøj Provsti i Københavns Kommune Myndighedskode 7 CVR-nr. 1971 1 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet

Læs mere

bedste rid JAGT Vildt &Vdben ser her pd de mest almindelige fejl, vi jagere begdr Mesterens

bedste rid JAGT Vildt &Vdben ser her pd de mest almindelige fejl, vi jagere begdr Mesterens Mesterens bedste rid JAGT Vildt &Vdben ser her pd de mest almindelige fejl, vi jagere begdr med haglgevaret. 0g vi har allieret os med en sand mester- nemlig s kyd e i n struts r e n R a s m u s Bj e rg

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere