Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse"

Transkript

1 Industriel ejendomsret i bevægelse Tæt på erhvervspolitikken

2 Indhold

3 Indhold: Forord Sammenfatning med forslag og initiativer Kapitel 1: Status og fremtid Beskyttelsesmuligheder i dag Nye beskyttelsesmuligheder International harmonisering Hurtigere og billigere eneretsbeskyttelse Kapitel 2: Billigere patentbeskyttelse Kapitel 3: Håndhævelse af enerettigheder Kapitel 4: Parallelimport og konsumption Kapitel 5: En stærkere dansk eneretskultur Kapitel 6: En kvalificeret dansk eneretsmyndighed Kapitel 7: Eneretten i det nye århundrede Appendiks: Ordliste og referencegruppe

4 Forord

5 Forord I et stedse mere videnbaseret samfund og erhvervsliv vokser betydningen af en effektiv og afbalanceret videnbeskyttelse. Eneretsystemet med patenter, varemærker og design har i mere end hundrede år været et af de vigtigste redskaber til industriel videnbeskyttelse og dermed en katalysator for teknisk og markedsmæssig udvikling. Undervejs er systemet tilpasset udviklingen i teknologi og marked. I vidensamfundet udgør de immaterielle aktiver fundamentet for videnvirksomheders konkurrenceevne. Med en effektiv eneretsbeskyttelse kan dette fundament sikres. Derfor skal der fortsat gennemføres forbedringer for at sikre dansk erhvervsliv de bedst mulige rammebetingelser på eneretsområdet. Erhvervsministeriet har udarbejdet denne publikation for at sætte fokus på udviklingen inden for eneretsområdet. Den tegner et aktuelt billede af situationen på eneretsområdet ved århundredeskiftet - og præsenterer en række forslag til initiativer. Initiativer, der vil styrke danske virksomheders rammebetingelser for beskyttelse af viden, og som vil fremme eneretskulturen i dansk erhvervsliv og forskning. Målgruppen for publikationen er danske lovgivere, organisationer og andre aktører i ind- og udland, der ønsker en aktuel status på eneretsområdet i Danmark, og som vil engagere sig i en debat om den fremtidige udvikling af eneretsområdet - herhjemme og på den internationale scene. Det er regeringens målsætning med sine forslag og initiativer at forbedre eneretssystemet nationalt og internationalt og derved bidrage til at styrke danske virksomheders konkurrencekraft. Også i det globale vidensamfund, der bliver en realitet for flere og flere danske virksomheder. Pia Gjellerup 5

6 Sammenfatning

7 Sammenfatning Regeringen præsenterer med denne publikation en strategi for udviklingen på området industriel ejendomsret- også kaldet eneret. Strategien fokuserer på de væsentligste aktuelle udfordringer og præsenterer en række konkrete forslag til, hvordan eneretsområdet kan udvikles i de kommende år til gavn for dansk erhvervsliv og forskning. En introduktion I kapitel 1 præsenteres hovedelementerne i den aktuelle strategi for at udvikle eneretsområdet efter virksomhedernes behov. Strategien har tre elementer: Beskyttelsesmulighederne skal udvikles i takt med den teknologiske udvikling og udviklingen i det globale vidensamfund. Den internationale harmonisering af retsgrundlaget for beskyttelse af opfindelser, varemærker og produktdesign skal fremskyndes. Der skal sikres hurtigere og billigere muligheder for international beskyttelse af opfindelser, varemærker og produktdesign. Kapitlet giver en kort oversigt over eksisterende beskyttelsesmuligheder og over nye beskyttelsesformer, der er på vej. Det gælder bl.a. patentbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser og software, beskyttelse af kendte varemærker og beskyttelse på Internettet. Kapitlet skitserer desuden hovedelementerne i det internationale arbejde for at harmonisere retsgrundlaget for eneretsbeskyttelse. Kapitel 1 fungerer dermed som en introduktion til de problemstillinger, der behandles i de efterfølgende kapitler. Det skal være billigere at patentere I kapitel 2 fokuseres på det problem, som mange virksomheder, forskere og enkeltopfindere anser for den allerstørste barriere for en mere udstrakt brug af patentbeskyttelse: Det er dyrt at udtage patent i Europa. Patentering i vor del af verden er særlig bekostelig, fordi Europa har mange lande og mange sprog og derfor har helt anderledes store udgifter til oversættelse af patenter end fx USA og Japan. 7

8 I kapitlet fremsættes et konkret forslag til, hvordan disse omkostninger kan nedbringes. Prisproblemet rammer især hårdt hos de små og mellemstore virksomheder. De vælger derfor ofte en mindre effektiv løsning end patentering, når de skal beskytte deres innovationer. Det er ikke holdbart i længden. Derfor overvejes både herhjemme og på europæisk plan, om og hvordan der kan ydes økonomisk hjælp til denne gruppe. Eneretsbeskyttelsen skal være effektiv I kapitel 3 behandles et andet afgørende aspekt af eneretsbeskyttelse: Beskyttelsen skal være effektiv, uanset om virksomheden er lille eller stor, og uanset om den har ressourcer til at slås for sin ret. Et vigtigt element i en effektiv beskyttelse er, at sager om påstået krænkelse af enerettigheder kan få en effektiv behandling hos domstolene. Og på det område fungerer retssystemet ikke godt nok i dag. De danske domstole og fogedretter har for få patentsager til at kunne fungere tilstrækkelig effektivt og kompetent. Derfor har et udvalg, nedsat af Erhvervsministeren, foreslået en række ændringer af gældende praksis, bl.a. at sagerne samles på færre domstole. Sideløbende med, at danske domstole bliver mere effektive til at behandle sager om enerettigheder, er der brug for en mere håndfast, økonomisk sikring af, at indehaverne af enerettigheder kan forsvare dem mod krænkere. Derfor er det en dansk mærkesag, at der på europæisk plan etableres en forsikringsordning, hvor indehavere af patenter kan opnå økonomisk assistance til at forsvare deres rettigheder ved domstolene. Begrænsning i parallelimport af mærkevarer skal væk I kapitel 4 behandles et særligt problem, hvor princippet om varernes frie bevægelighed i EU's indre marked støder sammen med de industrielle enerettigheders nationale afgrænsning. Afvejningen mellem disse to forhold løses af det såkaldte konsumptionsprincip. Princippet indebærer, at et eneretsbeskyttet produkt kan flyde frit på tværs af grænserne, når det er blevet sendt på markedet af rettighedshaveren. Det er således konsumptionsprincippet, der muliggør parallelimport. 8

9 Konsumptionsprincippets nuværende geografiske udstrækning begrænser dog adgangen til parallelimport af mærkevarer fra virksomheder uden for EØS-omådet. Regeringen vil i EU-regi arbejde for, at denne begrænsning bliver ophævet. Virksomhederne kan udnytte systemet bedre I kapitel 5 fokuseres på, hvordan danske virksomheder og forskere kan anvende eneretssystemet bedre. Mange innovative danske virksomheder udnytter reelt ikke eneretssystemets muligheder lige så godt som virksomheder i andre lande. De kunne få langt større udbytte af eneretssystemet, end de gør i dag. Eneretskulturen i Danmark er ikke stærk nok. Fx har overraskende få virksomheder placeret ansvaret for virksomhedens enerettigheder hos ledelsen. En konsekvens heraf er, at enerettigheder ikke altid bliver anvendt som et strategisk værktøj til at øge virksomhedens konkurrencekraft, men betragtes som et operativt anliggende og lægges ud til en administrativ funktion eller til en udviklingsafdeling. Når enerettighederne i mange virksomheder ikke opfattes som en naturlig del af ledelsens opgaver, er en af grundene måske, at det hidtil ikke har været praksis at sætte kroner og øre på værdien af virksomhedens enerettigheder. Metoder til værdiansættelse har hverken været mange eller kendte. Regeringen ønsker at styrke den danske eneretskultur og ser derfor behov for at ændre på såvel mange virksomhedsledelsers opfattelse af enerettighedernes strategiske betydning som på forholdene omkring værdiansættelse af enerettigheder. Fremtidens eneretsmyndighed I kapitel 6 fokuseres på de ændringer, der sker i de nationale eneretsmyndigheders rolle. Hvor de tidligere næsten udelukkende fungerede som offentlige kontorer, der modtog og behandlede ansøgninger og udstedte nationale rettigheder, har de i vidensamfundet en bredere og mere kompleks opgave: De er også innovationsfremmende serviceudbydere og kompetencecentre på eneretsområdet for erhvervsliv, forskning og uddannelse. 9

10 Også EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet har tilkendegivet, at de nationale eneretsmyndigheder skal være grundelementer i den fremtidige eneretsstruktur i Europa. Det kræver fortsat modernisering og udvikling. Både strategisk, organisatorisk og teknisk. Kapitlet peger på et dilemma i den forbindelse. Den tilstræbte udvikling af et stærkt europæisk patentsamarbejde har medført en centralisering af sagsbehandlingen i Den Europæiske Patentorganisation, EPO. Men centraliseringen har haft den uønskede bieffekt, at den tager så mange arbejdsopgaver fra nationale patentmyndigheder, at flere af disse risikerer at miste de grundlæggende kompetencer, der skal til for at gennemføre den nødvendige udvikling. Det rammer især lande med mange mindre virksomheder. De har brug for den nationale eneretsmyndigheds nærhed, sprogfællesskab og kulturforståelse. Det vil være uacceptabelt for en række lande i Europa, herunder Danmark, hvis de nationale myndigheder får for dårlige udviklingsbetingelser. Kapitlet beskriver en løsning, der sikrer et velfungerende og effektivt EPO, og som samtidig sikrer kvalificerede, nationale patentmyndigheder, der gør enkeltlandenes erhvervsliv stærkere. Eneretten i det nye århundrede Kapitel 7 afslutter publikationen med at skitsere nogle af det nye århundredes udfordringer til eneretten: Udviklingen i E-handelen, beskyttelsen af digitale produkter og beskyttelsen af finansielle tjenesteydelser. Desuden påpeges, at også emner som etik, miljø og forbrugerinteresser vil indgå med øget styrke i debatten om udvikling af eneretten i de kommende år. 10

11 Forslag og initiativer Regeringen vil med en række forslag og initiativer forbedre vilkårene for erhvervslivets udnyttelse af eneretssystemets muligheder. Forslagene er omtalt og begrundet i de enkelte kapitler. De kan alle igangsættes umiddelbart. Initiativer til at nedbringe omkostningerne ved patentering Forslag 1: Regeringen vil i de igangværende europæiske drøftelser af muligheder for at nedbringe omkostninger ved patentering fremføre et forslag om, at kravet om oversættelse af europæiske patenter bliver lempet. Hovedelementet i regeringens forslag er, at hvert land i Den Europæiske Patentorganisation vælger to sprog, og at et europæisk patent er gyldigt i landet, hvis det findes på blot ét af de to sprog. Det ene sprog skal være engelsk, tysk eller fransk, som er de tre officielle sprog i det europæiske patentsystem. Det andet sprog kan være landets eget sprog. Denne løsning indebærer, at en patenthaver kan nøjes med maksimalt tre oversættelser ved europæisk patentbeskyttelse mod nu op til elleve. Patent- og Varemærkestyrelsen vil i den kommende tid arbejde i relevante europæiske fora for at fremme regeringens forslag. Effekt: Forslaget vil nedsætte omkostningerne ved patentering i Europa markant. Billigere patenter vil betyde højere patentaktivitet. Det understøtter virksomhedernes innovation og konkurrenceevne og giver bedre grundlag for spredning af viden om ny teknologi med de dertil hørende gevinster for samfundet. Forslag 2: Regeringen vil i år 2000 tage initiativ til en analyse af, hvad patenteringsomkostningerne betyder for patentaktiviteten blandt små og mellemstore virksomheder samt enkeltopfindere i Danmark. I den forbindelse vil der blive inddraget internationale erfaringer, herunder fra ordninger i USA og Canada, hvor små og mellemstore virksomheder kan få 50% rabat på patentgebyrer. På den baggrund vil regeringen overveje, om der skal ydes økonomisk hjælp til mindre virksomheder og til enkeltopfindere i forbindelse med patentering. Effekt: En analyse vil afklare om forbedrede økonomiske vilkår for danske opfindere samt små og mellemstore danske virksomheder vil stimulere til øget patentaktivitet. 11

12 Initiativer til bedre håndhævelse af patentrettigheder Forslag 3: Regeringen vil undersøge mulighederne for at reducere antallet af danske domstole, der kan behandle patentsager. En af mulighederne er, at Østre Landsret udpeges som den kompetente ret i første instans om patentkonflikter, mens Fogedretten under Københavns Byret udpeges til at behandle alle forbudssager om patenter. Forslag 4: Regeringen vil endvidere undersøge mulighederne for, at der benyttes teknisk sagkyndige dommere ved behandling af alle patentsager ved såvel landsret som fogedret. Disse to forslag til bedre håndhævelse af patentrettigheder vil indgå i Retsplejerådets igangværende arbejde med at gennemgå den civile retspleje. Effekt: Forslagene sigter på at give de to nævnte retsinstanser den nødvendige ekspertise og erfaring i at behandle patentsager. Derved forbedres mulighederne for en effektiv håndhævelse af patentrettigheder i Danmark, hvilket er afgørende for patentsystemets troværdighed. Forslag 5: Regeringen har fremlagt forslag for EU-Kommissionen om en europæisk forsikringsordning, hvor patenthavere kan forsikre deres patenter, så de fx kan få dækket de omkostninger, der er forbundet med at håndhæve deres patentrettigheder ved en domstol. Regeringen arbejder aktivt for at fremme sagen i EU-Kommissionen. Effekt: En patentforsikringsordning vil forbedre især små og mellemstore virksomheders mulighed for at håndhæve deres rettigheder. En forsikringsordning vil derfor øge patentsystemets troværdighed og effektivitet. Initiativer til udvikling af en stærkere dansk eneretskultur Forslag 6: Regeringen vil tage initiativ til et udviklingsprojekt, der skal resultere i praktiske ledelsesværktøjer til virksomheder, der ønsker at forbedre det strategiske beslutningsgrundlag for beskyttelse og forretningsmæssig udnyttelse af deres enerettigheder. Erhvervsministeriet vil gennemføre projektet inden for de kommende to år i dialog med virksomheder og deres rådgivere, fx patentagenter. 12

13 Effekt: Bedre ledelsesværktøjer vil give innovative virksomheder større udbytte af eneretssystemets muligheder og derved fremme deres konkurrenceevne. Forslag 7: Regeringen vil i år 2000 tage initiativ til et udviklingsprojekt, der skal forbedre virksomhedernes mulighed for at værdiansætte og synliggøre værdien af deres enerettigheder. Projektet skal bl.a. resultere i en rapport med anbefalinger af bredt anvendelige metoder til at fastsætte værdien af patenter og varemærker. Endvidere vil regeringen i år 2000 i forbindelse med en revision af Årsregnskabsloven se nærmere på muligheden for, at værdien af enerettigheder kan indgå som en selvstændig post i virksomheders officielle regnskaber. Effekt: En gennemførelse af projektet vil forbedre mulighederne for at vurdere værdien af enerettigheder og dermed skabe et bedre grundlag for at aktivere denne værdi. Dette vil gradvist medvirke til at øge opmærksomheden om enerettigheders strategiske betydning for innovation og forretningsmæssig udvikling i mange danske virksomheder. Forslag 8: Regeringen vil i år 2000 udarbejde en plan for etablering af tilbud om undervisning i eneretsforhold på alle universiteter og højere læreanstalter, og regeringen vil overveje mulighederne for på lidt længere sigt at udbrede undervisning i eneretsforhold i relevante dele af det øvrige uddannelsessystem. Effekt: Undervisning i eneretsforhold vil øge opmærksomheden om eneretssystemets muligheder hos de studerende og dermed hos de kommende medarbejdere og ledere i dansk forskning og erhvervsliv. Dette vil gradvist styrke den danske eneretskultur. Initiativer til at bevare og udvikle den danske kompetence på eneretsområdet Forslag 9: Regeringen vil arbejde for, at Patent- og Varemærkestyrelsen ligesom andre kvalificerede nationale patentmyndigheder efter ønske og behov kan styrkes ved at udføre dele af sagsbehandlingen af europæiske patenter i underleverance til Den Europæiske Patentorganisation, EPO. Effekt: Underleverancer af sagsbehandling til EPO vil - uden at fordyre det europæiske patentsystem - bidrage til at sikre en tilstrækkelig stærk specialistkompetence i Patent- og Varemærkestyrelsen, som derved styrkes til at løse opgaver for og understøtte innovationen i dansk erhvervsliv. 13

14 Væsentlige forbedringer på længere sigt De ovennævnte forslag til initiativer kan alle igangsættes umiddelbart. Regeringen deltager også aktivt i forhandlinger om en række internationale initiativer, der vil kunne gennemføres på længere sigt. Etablering af et EU-patent Regeringen støtter EU-Kommissionens forslag om et EU-patent, hvor ansøgeren kan nøjes med at indlevere én ansøgning og få ét patent, som dækker alle lande inden for EU. Regeringen vil derfor gå positivt ind i forhandlingerne om det forslag til forordning om etablering af et EUpatentsystem, som Kommissionen forventes at fremsætte i år Et EU-patent vil gøre europæisk patentbeskyttelse enklere og billigere og vil derfor have en positiv indvirkning på innovationsklimaet i Europas virksomheder. Etablering af en europæisk patentdomstol Regeringen går ind for etablering af en europæisk retsinstans på patentområdet, som det er foreslået i EU-Kommissionens opfølgning i 1999 på dens grønbog om EU-patentet fra En sådan retsinstans er en forudsætning for at kunne etablere et EU-patent. Spørgsmål om gyldighed og krænkelse af et europæisk patent skal kunne indbringes for en fælles europæisk retsinstans for at sikre en ensartet bedømmelse. Etablering af et globalt patentsystem Regeringen går ind for udvikling af et globalt, velfungerende patentsystem. Regeringen støtter derfor igennem FN-organisationen, World Intellectual Property Organization, WIPO, og Den Europæiske Patentorganisation, EPO, initiativer, der fremmer denne udvikling. Et verdenspatentsystem vil forbedre betingelserne for internationalt samarbejde om forskning og udvikling og vil stimulere den internationale handel. 14

15 Etablering af øget adgang til parallelimport af mærkevarer Regeringen vil i relevante europæiske fora arbejde for, at begrænsninger af parallelimporten af mærkevarer fra lande uden for EØS-området ophæves. Det vil fremme konkurrencen og medføre lavere priser for forbrugerne. 15

16 Status og fremtid

17 KAPITEL 1 Status og fremtid Ideen bag eneretssystemet er at kunne tilbyde de virksomheder, der skaber nye produkter, kendetegn eller design, mulighed for at få eneret til kommerciel udnyttelse af disse. Eneretten indebærer, at andre virksomheder ikke må fremstille eller markedsføre produkter, der er identiske med - eller ligger tæt på - det beskyttede produkt. Til gengæld stiller lovgivningen en række krav til de produkter, der kan opnå en sådan beskyttet eneretsposition: Opfindelser skal have opfindelseshøjde for at kunne patentbeskyttes, varemærker skal have særpræg osv. Hovedelementerne i regeringens strategi for at udvikle eneretsområdet efter virksomhedernes behov er følgende: Beskyttelsesmulighederne skal udvikles i takt med den teknologiske udvikling og udviklingen i det globale vidensamfund. Den internationale harmonisering af retsgrundlaget for beskyttelse af opfindelser, varemærker og produktdesign skal fremskyndes. Der skal sikres hurtigere og billigere muligheder for international beskyttelse af opfindelser, varemærker og produktdesign. 1.1 Beskyttelsesmuligheder i dag I dag rummer eneretssystemet mulighed for at beskytte innovative virksomheders frembringelser og markedsmæssige positioner med fire beskyttelsesformer: Patenter giver eneret til opfindelser inden for det tekniske område i bred forstand, dvs. fremgangsmåder, produkter, apparater og anvendelser. Med et patent kan indehaveren forhindre andre i at udnytte idéen erhvervsmæssigt i op til 20 år, men kun i de lande hvor patentet gælder. En betingelse er, at patentet bliver offentliggjort, så andre virksomheder og forskere får kendskab til den viden, der er beskyttet af patentet. Dette fremmer teknologispredningen i samfundet. Patentbeskyttelse kan kun opnås gennem registrering. Patenter med gyldighed for Danmark kan udstedes af Patent- og Varemærkestyrelsen eller af Den Europæiske Patentorganisation, EPO. Brugsmodeller giver mulighed for at beskytte praktiske frembringelser, som nok er beskyttelsesværdige, men som ikke opfylder patentlovens mere strenge krav om teknisk fremskridt. Brugsmodelbeskyttelsen bliver derfor ofte benævnt "det lille patent". Beskyttelses- 17

18 perioden er maksimalt 10 år. Brugsmodelbeskyttelse i Danmark kan kun opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Varemærker er bindeleddet mellem virksomheden og kunden. De tjener ikke kun til at identificere den enkelte vare eller tjenesteydelse, men bærer også i sig selv det image og den goodwill, der er knyttet til produktet eller virksomheden. Et varemærke giver indhaveren eneret til at bruge mærket og ret til at forhindre andre i senere at få registreret eller bruge lignende mærker for samme varer eller tjenesteydelser. En varemærkeregistrering gælder for en periode på 10 år og kan fornyes, så længe det ønskes. Varemærkerettigheder kan stiftes ved brug eller ved registrering. Såvel Patent- og Varemærkestyrelsen som EU's varemærkemyndighed, OHIM, kan registrere varemærker med gyldighed for Danmark. Design, eller mønstre, som det hedder i lovgivningen, er en vares udseende. Et godt design er ofte en afgørende del af helheden og et vigtigt element for salg af varen. En designregistrering giver beskyttelse i op til 15 år mod andres fremstilling af eller handel med produkter, der er identiske med, eller som ikke adskiller sig væsentligt fra det beskyttede design. Kun Patent- og Varemærkestyrelsen kan udstede mønsterregistreringer med gyldighed for Danmark. De fire beskyttelsesformer indgår i den industrielle eneretslovgivning og udgør sammen med ophavsretten dét, der med en samlet betegnelse kaldes immaterialretten. 1.2 Nye beskyttelsesmuligheder Den eksisterende eneretslovgivning har gennem mange år haft en udpræget enhedskarakter. De enkelte love fastsætter nogle generelle regler for, hvad der kan eneretsbeskyttes, hvordan enerettighederne kan opnås, og hvilket indhold eneretten har. Kravene har været ens, uanset om man søgte patentbeskyttelse på en maskine til brug i fødevareindustrien eller på en fremgangsmåde til fremstilling af parfume. På samme måde har kravene været ens, uanset om man søgte beskyttelse for et varemærke for tøj eller for en internetservice. Denne enhedskarakter er næppe tidssvarende i dag, hvor der er store forskelle inden for de enkelte branchers behov for at beskytte deres innovationer. Bevægelsen bort fra enhedskarakteren af eneretsbeskyttelsen er i gang og understøttes af, at samfundsinteresser af forskellig karakter gør sig stadig stærkere gældende på området. 18

19 I det følgende omtales en række områder, hvor en udvidelse eller fornyelse af mulighederne for eneretsbeskyttelse er erkendt og undervejs. Bioteknologiske opfindelser Den stigende kommercielle udnyttelse af bioteknologien skaber et øget behov for at kunne beskytte opfindelser på dette område. Samtidig kan kommercialiseringen af disse opfindelser give anledning til etiske og moralske overvejelser om, hvor grænsen går for, hvad der bør kunne omsættes til kommercielt anvendelige produkter. Begge forhold kommer til udtryk i det nyligt vedtagne EU-direktiv om bioteknologiske opfindelser. Direktivet giver adgang til patentering af bioteknologiske, herunder genteknologiske, opfindelser, men opstiller samtidig væsentlige begrænsninger for adgangen til patentering. Eksempelvis er patent på det menneskelige legeme fortsat forbudt, mens patentering på dyr kun er tilladt, såfremt der opnås en betydelig medicinsk nytteværdi for mennesker og dyr. Regeringens forslag til ændring af den danske patentlov implementerer direktivets bestemmelser i dansk ret. Softwarepatenter Software - dvs. det enkelte edb-program - kan være overordentligt værdifuldt, hvad enten det styrer produkter eller processer eller det eksisterer som et rent softwareprodukt. I dag beskyttes rene softwareprodukter primært via den ophavsretlige lovgivning. Men selv om patentloven i dag udtrykkeligt undtager "programmer for datamaskiner" fra sit anvendelsesområde, kan software faktisk godt i en række tilfælde - og de bliver stadig flere - beskyttes med patent. Nemlig hvis softwaren kan siges at have en "teknisk effekt". Kan det påvises, at netop brugen af en bestemt software udgør den tekniske nyskabelse i et produkt, kan software patentbeskyttes som en del af den samlede opfindelse. Kan man fx påvise, at en motor får højere ydeevne, eller at en produktionsmaskine kan tilskære bestemte emner mere præcist under anvendelse af en software, ja, så kan softwaren indgå som en integreret del af den nye opfindelse og vil kunne beskyttes som sådan. Den eksisterende patentlovgivning kan altså i et vist omfang beskytte software. 19

20 Uden for Europa har fx hverken den amerikanske eller japanske patentlovgivning bestemmelser, der udelukker patentering af software. I praksis stilles der heller ikke krav om, at software, der indgår i en opfindelse, skal have en "teknisk effekt" for at kunne patenteres. Mulighederne for at patentere software er derfor væsentligt bedre på disse to vigtige markeder. Tendensen går i retning af et øget behov for at kunne registrere rettigheder til software frem for at beskytte via ophavsretten. En registrering i form af et patent vil i kraft af den intensive prøvning hos registreringsmyndigheden give en øget sikkerhed. En væsentlig del af erhvervslivet ser gerne øgede muligheder for beskyttelse inden for rammerne af patentsystemet eller i tilknytning hertil. Derfor har EU-Kommissionen bebudet et direktivforslag til harmonisering af patentering af software. Regeringen støtter Kommissionens forslag om at harmonisere beskyttelsen af software. Bedre beskyttelse af kendte mærkevarer Opbygning af nye mærkevarer bliver i stigende grad vigtig, når en virksomhed vil skabe sig en unik position på markedet. Mærkevarer og varemærker hænger uløseligt sammen. Det er gennem varemærkelovgivningen, at mærkevarerne opnår deres juridiske beskyttelse. Og varemærkelovgivningen har gennem årene vist sig at være særdeles rummelig. Med jævnlige justeringer af praksis har lovgivningen stort set kunnet opfange behovet for at beskytte de fleste nye former for kendetegn. Hologrammer, lydmærker og navne på de mange forskellige internettjenester er eksempler herpå. Behovet for nye kendetegn udvikler sig imidlertid hurtigt. Flere virksomheder er fx begyndt at anvende dufte og animationer i deres markedsføring. Behovene for beskyttelse af varemærker og kendetegn bliver mere og mere differentierede. Derfor er varemærkelovgivningen fortsat under forandring. Et konkret eksempel herpå er en rekommandation fra september 1999 fra World Intellectual Property Organization, WIPO, om beskyttelse af velkendte mærker. Rekommandationen præciserer, hvornår et varemærke er velkendt og derfor kan få en bredere beskyttelse end almindelige varemærker. Er 20

21 betingelserne til stede, kan indehaveren af et velkendt mærke ikke blot stoppe andres brug af forvekslelige varemærker, men også deres brug af det velkendte mærke som domænenavn eller selskabsnavn. Regeringen stemte for WIPO s rekommandation om velkendte varemærker og ser i øvrigt positivt på fortsat at anvende denne reguleringsform, som er mere fleksibel og hurtigere at gennemføre end traditionelle traktater. Velkendte varemærker. LEGO, ECCO og B&O er eksempler på velkendte varemærker, der i fremtiden er sikret en bredere beskyttelse. Beskyttelse på Internettet Internettet er på kort tid blevet et særdeles vigtigt redskab for mange virksomheder. Men samtidig har virksomhederne mærket de problemer i form af krænkelser af deres eneret, som Internettet har åbnet mulighed for. Internettet - nye muligheder og problemer En undersøgelse blandt danske virksomheder, der bruger eneretssystemet, viser, at 76% registrerer deres domænenavne 39% tillægger domænenavne stor eller afgørende betydning for virksomheden 32 % har oplevet krænkelser af deres rettigheder på Internettet Kilde: Ernst & Young for Patent- og Varemærkestyrelsen, 1999 (herefter benævnt (E&Y, 1999)) Det generelle billede er, at den eksisterende eneretslovgivning har kunnet løse de fleste af disse problemer. Der er dog visse områder, hvor dens dækning endnu er uafklaret. Det gælder fx domænenavne, altså den adresse, en hjemmeside har på Internettet. Registreringen af domænenavne er ikke underkastet specifik lovgivning, men bygger oprindeligt på en uddelegering af ansvaret fra den amerikanske regering til en privat organisation og derfra videre til 21

22 organisationer eller virksomheder i de enkelte lande - de såkaldte hostmasters. Disse har selv kunnet fastsætte reglerne for, hvorledes registreringen af domænenavne skal foregå. Mange steder har reglerne ikke kunnet hindre registrering af domænenavne, der indeholder andres varemærker. Dette har givet anledning til mange retssager over hele verden. For at undgå sådanne problemer har WIPO i 1999 udarbejdet et normsæt kaldet "Model Rules for Abusive Domain Name Registration", som man håber, de mange hostmasters vil følge. Regeringen støtter, at reguleringen af Internettet sker på denne måde hjælp til selvregulering. Beskyttelse af koncepter I kampen om markederne har brugen af koncepter været i kraftig fremgang de seneste år. Ved et koncept forstås, at en virksomheds varer eller tjenesteydelser markedsføres og afsættes som en del af en helhed, hvor produkter, emballage, mærker, butiksindretning, service m.v. er indbyrdes afstemt og udgør det samlede koncept. Sådan kan et koncept beskyttes Der findes ingen samlet konceptbeskyttelse, men de tekniske produkter, indretninger eller fremgangsmåder kan beskyttes med patent navne, logoer og andre kendetegn kan varemærkebeskyttes uniformer, emballage og butiksudstyr kan designbeskyttes softwareprogrammer og manualer kan beskyttes gennem ophavsretten farvevalg, markedsføringsmateriale og know-how kan beskyttes via markedsføringsloven. Ingen af de eksisterende eneretslove giver en samlet beskyttelse af et koncept. En egentlig konceptbeskyttelse vil være meget vanskelig at gennemføre, og det er regeringens opfattelse, at der ikke aktuelt er grundlag for at gennemføre en sådan. På grund af koncepters voksende værdi for mange virksomheder vil regeringen dog også fremover løbende vurdere behovet herfor. 22

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder LHNI, 31. januar 2014 Fakta om den europæiske patentreform Indhold I Den europæiske patentreform II Patentsystemets funktion III Danmark har gavn af patenter IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

EnhEds- patentet patent- domstolen

EnhEds- patentet patent- domstolen EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed

Læs mere

1. Introduktion til patentsystemet

1. Introduktion til patentsystemet TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Patent Prosecution Highway (PPH)

Patent Prosecution Highway (PPH) Patent Prosecution Highway (PPH) - Hvad er PPH? - Hvad kan jeg bruge PPH til? - Hvordan bruger jeg PPH? Patent Prosecution Highway (PPH) er en mekanisme, hvormed en patentansøgning, hvis krav er bedømt

Læs mere

Patent & varemærke (IPR)

Patent & varemærke (IPR) Patent & varemærke (IPR) Oversigt over immaterielle rettigheder dff diffusion og beskyttelse Hvad er diffusion Diffusion er ca. lig med spredning. Alting diffunderer. Ogsåviden viden, ideer og innovation:

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture

Læs mere

Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem

Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Patentdomstolen EU-valg 2014

Patentdomstolen EU-valg 2014 Patentdomstolen EU-valg 2014 Et forsigtigt og høfligt (men klart) nej tak Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 22. maj 2014 Carsten Agger, IT-Politisk Forening Præsentation Medlem af IT-Politisk Forening, itpol.dk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

Beskyttelse af forretningskendetegn

Beskyttelse af forretningskendetegn Beskyttelse af forretningskendetegn 1 BESKYTTELSE AF FORRETNINGSKENDETEGN INDHOLD Har du husket at beskytte en af din virksomheds vigtigste aktiver 3 Registrering af virksomheds- og selskabsnavne 4 Varemærker

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser L 213/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen

Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen Patent- og Varemærkestyrelsen, ITEK & IT-Brancheforeningen Juni 2005 1 At dele og beskytte viden Øget handel

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år.

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år. i:\juni-2000\markeder-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 RESUMÈ Juni 2000 VELFUNGERENDE MARKEDER I forbindelse med regeringens strategioplæg "dk21 - En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik"

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen. Domænenavne. - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS

Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen. Domænenavne. - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen Domænenavne - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS Forord 5 1. Indledning 13 2. Historik, organisation og lovgrundlag 16 2.1. Hvad er et domænenavn?

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

IMMATERIELLE RETTIGHEDER

IMMATERIELLE RETTIGHEDER IMMATERIELLE RETTIGHEDER Patenter, Brugsmodeller, Varemærker, Designbeskyttelse og Ophavsret DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse

Læs mere

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009 NIR waterhole: Brugsmodeller Peter Indahl Oslo 8. september 2009 Lande med brugsmodeller Årligt antal brugsmodeller Brugsmodelansøgninger Patentansøgninger 2006 2007 2008 2007 2008 Kina 159.997 179.999

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Revision af patentbekendtgørelsen 2009 Gældende bestemmelser i bekendtgørelsen Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Kommentarer

Læs mere

IPR & Kina. Intellectual property rights in China

IPR & Kina. Intellectual property rights in China IPR & Kina Intellectual property rights in China Henrik Tørnquist Vækstkonsulent / IPR Coach Væksthus Hovedstadsregionen ht@vhhr.dk Agenda Kina som det var engang. Udvikling og retning Kina i dag Hvad

Læs mere

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor.

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor. Nyhedsbrev IP & Technology Stay away from my font! Beskyttelse af skrifttyper 1. Introduktion Det er i sagens natur ikke muligt at få eneret til bogstaver, tal eller grammatiske tegn som sådan, men en

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 EU-Patentdomstolen Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 Ole Tange Lige så stærk fortaler for EU som modstander af EU-Patentdomstolen Partner i mindre dansk virksomhed som benytter IT men ikke laver udvikling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Forslag. Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Lovforslag nr. L xx Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.01.2002 KOM(2002) 2 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Evaluering af, hvilke følger det har for den genteknologiske

Læs mere

Oversigt over ændringer i gebyrbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Oversigt over ændringer i gebyrbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Oversigt over ændringer i gebyrbekendtgørelsen med kommentarer. Revision af gebyrbekendtgørelsen januar 2009 Gældende bestemmelser i bekendtgørelsen Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Hvad enhver forsker bør vide om patenter

Hvad enhver forsker bør vide om patenter Hvad enhver forsker bør vide om patenter Østjysk Innovation a s (Copyright) Oktober 1999 Forord og et godt råd! Denne informationsfolder er udarbejdet med henblik på at informere især forskere om mulighederne,

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 28.12.98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 BERETNING om regnskab for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med

Læs mere

EU-patent deler vandene

EU-patent deler vandene EU-patent deler vandene Af Nina Kenborg praktikant hos Folkebevægelsen mod EU foråret 2013 Indeks: Det nuværende europæiske patentsystem s. 1 Enhedspatentet s. 2 Manglende legitimitet s. 3 Det etiske dilemma

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2000-205 Klager: Ford Motor Company A/S Stationsparken 26 Postboks 119 2600 Glostrup v/advokat Hans Hedegaard Indklagede: Ford Service v/ Finn Greisen Vojensvej 8 6500 Vojens v/advokat Stephan Ravn

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.02.2002 KOM(2002) 92 endelig 2002/0047 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 Sag 25/2012 (2. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Peter Giersing) mod 1) Det Faglige Hus 2) Fagforeningen Danmark 3) Det Faglige Hus - A-kasse

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område.

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. 8. oktober 2014 Regeringen præsenterede i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen LICENSAFTALER Møde i Opfinderforeningen 27 august 2012 Martin Hjelm Kristensen Otello advokatfirma Licensbegrebet Licentia (latin) tilladelse At give en licens kaldes udlicentiering At sikre sig en rettighed

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG - CRI UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 4. december 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand) og de sagkyndige medlemmer Thorkild Juul Jensen og Jan

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 Indholdsfortegnelse: Forstærket

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere