Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse"

Transkript

1 Industriel ejendomsret i bevægelse Tæt på erhvervspolitikken

2 Indhold

3 Indhold: Forord Sammenfatning med forslag og initiativer Kapitel 1: Status og fremtid Beskyttelsesmuligheder i dag Nye beskyttelsesmuligheder International harmonisering Hurtigere og billigere eneretsbeskyttelse Kapitel 2: Billigere patentbeskyttelse Kapitel 3: Håndhævelse af enerettigheder Kapitel 4: Parallelimport og konsumption Kapitel 5: En stærkere dansk eneretskultur Kapitel 6: En kvalificeret dansk eneretsmyndighed Kapitel 7: Eneretten i det nye århundrede Appendiks: Ordliste og referencegruppe

4 Forord

5 Forord I et stedse mere videnbaseret samfund og erhvervsliv vokser betydningen af en effektiv og afbalanceret videnbeskyttelse. Eneretsystemet med patenter, varemærker og design har i mere end hundrede år været et af de vigtigste redskaber til industriel videnbeskyttelse og dermed en katalysator for teknisk og markedsmæssig udvikling. Undervejs er systemet tilpasset udviklingen i teknologi og marked. I vidensamfundet udgør de immaterielle aktiver fundamentet for videnvirksomheders konkurrenceevne. Med en effektiv eneretsbeskyttelse kan dette fundament sikres. Derfor skal der fortsat gennemføres forbedringer for at sikre dansk erhvervsliv de bedst mulige rammebetingelser på eneretsområdet. Erhvervsministeriet har udarbejdet denne publikation for at sætte fokus på udviklingen inden for eneretsområdet. Den tegner et aktuelt billede af situationen på eneretsområdet ved århundredeskiftet - og præsenterer en række forslag til initiativer. Initiativer, der vil styrke danske virksomheders rammebetingelser for beskyttelse af viden, og som vil fremme eneretskulturen i dansk erhvervsliv og forskning. Målgruppen for publikationen er danske lovgivere, organisationer og andre aktører i ind- og udland, der ønsker en aktuel status på eneretsområdet i Danmark, og som vil engagere sig i en debat om den fremtidige udvikling af eneretsområdet - herhjemme og på den internationale scene. Det er regeringens målsætning med sine forslag og initiativer at forbedre eneretssystemet nationalt og internationalt og derved bidrage til at styrke danske virksomheders konkurrencekraft. Også i det globale vidensamfund, der bliver en realitet for flere og flere danske virksomheder. Pia Gjellerup 5

6 Sammenfatning

7 Sammenfatning Regeringen præsenterer med denne publikation en strategi for udviklingen på området industriel ejendomsret- også kaldet eneret. Strategien fokuserer på de væsentligste aktuelle udfordringer og præsenterer en række konkrete forslag til, hvordan eneretsområdet kan udvikles i de kommende år til gavn for dansk erhvervsliv og forskning. En introduktion I kapitel 1 præsenteres hovedelementerne i den aktuelle strategi for at udvikle eneretsområdet efter virksomhedernes behov. Strategien har tre elementer: Beskyttelsesmulighederne skal udvikles i takt med den teknologiske udvikling og udviklingen i det globale vidensamfund. Den internationale harmonisering af retsgrundlaget for beskyttelse af opfindelser, varemærker og produktdesign skal fremskyndes. Der skal sikres hurtigere og billigere muligheder for international beskyttelse af opfindelser, varemærker og produktdesign. Kapitlet giver en kort oversigt over eksisterende beskyttelsesmuligheder og over nye beskyttelsesformer, der er på vej. Det gælder bl.a. patentbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser og software, beskyttelse af kendte varemærker og beskyttelse på Internettet. Kapitlet skitserer desuden hovedelementerne i det internationale arbejde for at harmonisere retsgrundlaget for eneretsbeskyttelse. Kapitel 1 fungerer dermed som en introduktion til de problemstillinger, der behandles i de efterfølgende kapitler. Det skal være billigere at patentere I kapitel 2 fokuseres på det problem, som mange virksomheder, forskere og enkeltopfindere anser for den allerstørste barriere for en mere udstrakt brug af patentbeskyttelse: Det er dyrt at udtage patent i Europa. Patentering i vor del af verden er særlig bekostelig, fordi Europa har mange lande og mange sprog og derfor har helt anderledes store udgifter til oversættelse af patenter end fx USA og Japan. 7

8 I kapitlet fremsættes et konkret forslag til, hvordan disse omkostninger kan nedbringes. Prisproblemet rammer især hårdt hos de små og mellemstore virksomheder. De vælger derfor ofte en mindre effektiv løsning end patentering, når de skal beskytte deres innovationer. Det er ikke holdbart i længden. Derfor overvejes både herhjemme og på europæisk plan, om og hvordan der kan ydes økonomisk hjælp til denne gruppe. Eneretsbeskyttelsen skal være effektiv I kapitel 3 behandles et andet afgørende aspekt af eneretsbeskyttelse: Beskyttelsen skal være effektiv, uanset om virksomheden er lille eller stor, og uanset om den har ressourcer til at slås for sin ret. Et vigtigt element i en effektiv beskyttelse er, at sager om påstået krænkelse af enerettigheder kan få en effektiv behandling hos domstolene. Og på det område fungerer retssystemet ikke godt nok i dag. De danske domstole og fogedretter har for få patentsager til at kunne fungere tilstrækkelig effektivt og kompetent. Derfor har et udvalg, nedsat af Erhvervsministeren, foreslået en række ændringer af gældende praksis, bl.a. at sagerne samles på færre domstole. Sideløbende med, at danske domstole bliver mere effektive til at behandle sager om enerettigheder, er der brug for en mere håndfast, økonomisk sikring af, at indehaverne af enerettigheder kan forsvare dem mod krænkere. Derfor er det en dansk mærkesag, at der på europæisk plan etableres en forsikringsordning, hvor indehavere af patenter kan opnå økonomisk assistance til at forsvare deres rettigheder ved domstolene. Begrænsning i parallelimport af mærkevarer skal væk I kapitel 4 behandles et særligt problem, hvor princippet om varernes frie bevægelighed i EU's indre marked støder sammen med de industrielle enerettigheders nationale afgrænsning. Afvejningen mellem disse to forhold løses af det såkaldte konsumptionsprincip. Princippet indebærer, at et eneretsbeskyttet produkt kan flyde frit på tværs af grænserne, når det er blevet sendt på markedet af rettighedshaveren. Det er således konsumptionsprincippet, der muliggør parallelimport. 8

9 Konsumptionsprincippets nuværende geografiske udstrækning begrænser dog adgangen til parallelimport af mærkevarer fra virksomheder uden for EØS-omådet. Regeringen vil i EU-regi arbejde for, at denne begrænsning bliver ophævet. Virksomhederne kan udnytte systemet bedre I kapitel 5 fokuseres på, hvordan danske virksomheder og forskere kan anvende eneretssystemet bedre. Mange innovative danske virksomheder udnytter reelt ikke eneretssystemets muligheder lige så godt som virksomheder i andre lande. De kunne få langt større udbytte af eneretssystemet, end de gør i dag. Eneretskulturen i Danmark er ikke stærk nok. Fx har overraskende få virksomheder placeret ansvaret for virksomhedens enerettigheder hos ledelsen. En konsekvens heraf er, at enerettigheder ikke altid bliver anvendt som et strategisk værktøj til at øge virksomhedens konkurrencekraft, men betragtes som et operativt anliggende og lægges ud til en administrativ funktion eller til en udviklingsafdeling. Når enerettighederne i mange virksomheder ikke opfattes som en naturlig del af ledelsens opgaver, er en af grundene måske, at det hidtil ikke har været praksis at sætte kroner og øre på værdien af virksomhedens enerettigheder. Metoder til værdiansættelse har hverken været mange eller kendte. Regeringen ønsker at styrke den danske eneretskultur og ser derfor behov for at ændre på såvel mange virksomhedsledelsers opfattelse af enerettighedernes strategiske betydning som på forholdene omkring værdiansættelse af enerettigheder. Fremtidens eneretsmyndighed I kapitel 6 fokuseres på de ændringer, der sker i de nationale eneretsmyndigheders rolle. Hvor de tidligere næsten udelukkende fungerede som offentlige kontorer, der modtog og behandlede ansøgninger og udstedte nationale rettigheder, har de i vidensamfundet en bredere og mere kompleks opgave: De er også innovationsfremmende serviceudbydere og kompetencecentre på eneretsområdet for erhvervsliv, forskning og uddannelse. 9

10 Også EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet har tilkendegivet, at de nationale eneretsmyndigheder skal være grundelementer i den fremtidige eneretsstruktur i Europa. Det kræver fortsat modernisering og udvikling. Både strategisk, organisatorisk og teknisk. Kapitlet peger på et dilemma i den forbindelse. Den tilstræbte udvikling af et stærkt europæisk patentsamarbejde har medført en centralisering af sagsbehandlingen i Den Europæiske Patentorganisation, EPO. Men centraliseringen har haft den uønskede bieffekt, at den tager så mange arbejdsopgaver fra nationale patentmyndigheder, at flere af disse risikerer at miste de grundlæggende kompetencer, der skal til for at gennemføre den nødvendige udvikling. Det rammer især lande med mange mindre virksomheder. De har brug for den nationale eneretsmyndigheds nærhed, sprogfællesskab og kulturforståelse. Det vil være uacceptabelt for en række lande i Europa, herunder Danmark, hvis de nationale myndigheder får for dårlige udviklingsbetingelser. Kapitlet beskriver en løsning, der sikrer et velfungerende og effektivt EPO, og som samtidig sikrer kvalificerede, nationale patentmyndigheder, der gør enkeltlandenes erhvervsliv stærkere. Eneretten i det nye århundrede Kapitel 7 afslutter publikationen med at skitsere nogle af det nye århundredes udfordringer til eneretten: Udviklingen i E-handelen, beskyttelsen af digitale produkter og beskyttelsen af finansielle tjenesteydelser. Desuden påpeges, at også emner som etik, miljø og forbrugerinteresser vil indgå med øget styrke i debatten om udvikling af eneretten i de kommende år. 10

11 Forslag og initiativer Regeringen vil med en række forslag og initiativer forbedre vilkårene for erhvervslivets udnyttelse af eneretssystemets muligheder. Forslagene er omtalt og begrundet i de enkelte kapitler. De kan alle igangsættes umiddelbart. Initiativer til at nedbringe omkostningerne ved patentering Forslag 1: Regeringen vil i de igangværende europæiske drøftelser af muligheder for at nedbringe omkostninger ved patentering fremføre et forslag om, at kravet om oversættelse af europæiske patenter bliver lempet. Hovedelementet i regeringens forslag er, at hvert land i Den Europæiske Patentorganisation vælger to sprog, og at et europæisk patent er gyldigt i landet, hvis det findes på blot ét af de to sprog. Det ene sprog skal være engelsk, tysk eller fransk, som er de tre officielle sprog i det europæiske patentsystem. Det andet sprog kan være landets eget sprog. Denne løsning indebærer, at en patenthaver kan nøjes med maksimalt tre oversættelser ved europæisk patentbeskyttelse mod nu op til elleve. Patent- og Varemærkestyrelsen vil i den kommende tid arbejde i relevante europæiske fora for at fremme regeringens forslag. Effekt: Forslaget vil nedsætte omkostningerne ved patentering i Europa markant. Billigere patenter vil betyde højere patentaktivitet. Det understøtter virksomhedernes innovation og konkurrenceevne og giver bedre grundlag for spredning af viden om ny teknologi med de dertil hørende gevinster for samfundet. Forslag 2: Regeringen vil i år 2000 tage initiativ til en analyse af, hvad patenteringsomkostningerne betyder for patentaktiviteten blandt små og mellemstore virksomheder samt enkeltopfindere i Danmark. I den forbindelse vil der blive inddraget internationale erfaringer, herunder fra ordninger i USA og Canada, hvor små og mellemstore virksomheder kan få 50% rabat på patentgebyrer. På den baggrund vil regeringen overveje, om der skal ydes økonomisk hjælp til mindre virksomheder og til enkeltopfindere i forbindelse med patentering. Effekt: En analyse vil afklare om forbedrede økonomiske vilkår for danske opfindere samt små og mellemstore danske virksomheder vil stimulere til øget patentaktivitet. 11

12 Initiativer til bedre håndhævelse af patentrettigheder Forslag 3: Regeringen vil undersøge mulighederne for at reducere antallet af danske domstole, der kan behandle patentsager. En af mulighederne er, at Østre Landsret udpeges som den kompetente ret i første instans om patentkonflikter, mens Fogedretten under Københavns Byret udpeges til at behandle alle forbudssager om patenter. Forslag 4: Regeringen vil endvidere undersøge mulighederne for, at der benyttes teknisk sagkyndige dommere ved behandling af alle patentsager ved såvel landsret som fogedret. Disse to forslag til bedre håndhævelse af patentrettigheder vil indgå i Retsplejerådets igangværende arbejde med at gennemgå den civile retspleje. Effekt: Forslagene sigter på at give de to nævnte retsinstanser den nødvendige ekspertise og erfaring i at behandle patentsager. Derved forbedres mulighederne for en effektiv håndhævelse af patentrettigheder i Danmark, hvilket er afgørende for patentsystemets troværdighed. Forslag 5: Regeringen har fremlagt forslag for EU-Kommissionen om en europæisk forsikringsordning, hvor patenthavere kan forsikre deres patenter, så de fx kan få dækket de omkostninger, der er forbundet med at håndhæve deres patentrettigheder ved en domstol. Regeringen arbejder aktivt for at fremme sagen i EU-Kommissionen. Effekt: En patentforsikringsordning vil forbedre især små og mellemstore virksomheders mulighed for at håndhæve deres rettigheder. En forsikringsordning vil derfor øge patentsystemets troværdighed og effektivitet. Initiativer til udvikling af en stærkere dansk eneretskultur Forslag 6: Regeringen vil tage initiativ til et udviklingsprojekt, der skal resultere i praktiske ledelsesværktøjer til virksomheder, der ønsker at forbedre det strategiske beslutningsgrundlag for beskyttelse og forretningsmæssig udnyttelse af deres enerettigheder. Erhvervsministeriet vil gennemføre projektet inden for de kommende to år i dialog med virksomheder og deres rådgivere, fx patentagenter. 12

13 Effekt: Bedre ledelsesværktøjer vil give innovative virksomheder større udbytte af eneretssystemets muligheder og derved fremme deres konkurrenceevne. Forslag 7: Regeringen vil i år 2000 tage initiativ til et udviklingsprojekt, der skal forbedre virksomhedernes mulighed for at værdiansætte og synliggøre værdien af deres enerettigheder. Projektet skal bl.a. resultere i en rapport med anbefalinger af bredt anvendelige metoder til at fastsætte værdien af patenter og varemærker. Endvidere vil regeringen i år 2000 i forbindelse med en revision af Årsregnskabsloven se nærmere på muligheden for, at værdien af enerettigheder kan indgå som en selvstændig post i virksomheders officielle regnskaber. Effekt: En gennemførelse af projektet vil forbedre mulighederne for at vurdere værdien af enerettigheder og dermed skabe et bedre grundlag for at aktivere denne værdi. Dette vil gradvist medvirke til at øge opmærksomheden om enerettigheders strategiske betydning for innovation og forretningsmæssig udvikling i mange danske virksomheder. Forslag 8: Regeringen vil i år 2000 udarbejde en plan for etablering af tilbud om undervisning i eneretsforhold på alle universiteter og højere læreanstalter, og regeringen vil overveje mulighederne for på lidt længere sigt at udbrede undervisning i eneretsforhold i relevante dele af det øvrige uddannelsessystem. Effekt: Undervisning i eneretsforhold vil øge opmærksomheden om eneretssystemets muligheder hos de studerende og dermed hos de kommende medarbejdere og ledere i dansk forskning og erhvervsliv. Dette vil gradvist styrke den danske eneretskultur. Initiativer til at bevare og udvikle den danske kompetence på eneretsområdet Forslag 9: Regeringen vil arbejde for, at Patent- og Varemærkestyrelsen ligesom andre kvalificerede nationale patentmyndigheder efter ønske og behov kan styrkes ved at udføre dele af sagsbehandlingen af europæiske patenter i underleverance til Den Europæiske Patentorganisation, EPO. Effekt: Underleverancer af sagsbehandling til EPO vil - uden at fordyre det europæiske patentsystem - bidrage til at sikre en tilstrækkelig stærk specialistkompetence i Patent- og Varemærkestyrelsen, som derved styrkes til at løse opgaver for og understøtte innovationen i dansk erhvervsliv. 13

14 Væsentlige forbedringer på længere sigt De ovennævnte forslag til initiativer kan alle igangsættes umiddelbart. Regeringen deltager også aktivt i forhandlinger om en række internationale initiativer, der vil kunne gennemføres på længere sigt. Etablering af et EU-patent Regeringen støtter EU-Kommissionens forslag om et EU-patent, hvor ansøgeren kan nøjes med at indlevere én ansøgning og få ét patent, som dækker alle lande inden for EU. Regeringen vil derfor gå positivt ind i forhandlingerne om det forslag til forordning om etablering af et EUpatentsystem, som Kommissionen forventes at fremsætte i år Et EU-patent vil gøre europæisk patentbeskyttelse enklere og billigere og vil derfor have en positiv indvirkning på innovationsklimaet i Europas virksomheder. Etablering af en europæisk patentdomstol Regeringen går ind for etablering af en europæisk retsinstans på patentområdet, som det er foreslået i EU-Kommissionens opfølgning i 1999 på dens grønbog om EU-patentet fra En sådan retsinstans er en forudsætning for at kunne etablere et EU-patent. Spørgsmål om gyldighed og krænkelse af et europæisk patent skal kunne indbringes for en fælles europæisk retsinstans for at sikre en ensartet bedømmelse. Etablering af et globalt patentsystem Regeringen går ind for udvikling af et globalt, velfungerende patentsystem. Regeringen støtter derfor igennem FN-organisationen, World Intellectual Property Organization, WIPO, og Den Europæiske Patentorganisation, EPO, initiativer, der fremmer denne udvikling. Et verdenspatentsystem vil forbedre betingelserne for internationalt samarbejde om forskning og udvikling og vil stimulere den internationale handel. 14

15 Etablering af øget adgang til parallelimport af mærkevarer Regeringen vil i relevante europæiske fora arbejde for, at begrænsninger af parallelimporten af mærkevarer fra lande uden for EØS-området ophæves. Det vil fremme konkurrencen og medføre lavere priser for forbrugerne. 15

16 Status og fremtid

17 KAPITEL 1 Status og fremtid Ideen bag eneretssystemet er at kunne tilbyde de virksomheder, der skaber nye produkter, kendetegn eller design, mulighed for at få eneret til kommerciel udnyttelse af disse. Eneretten indebærer, at andre virksomheder ikke må fremstille eller markedsføre produkter, der er identiske med - eller ligger tæt på - det beskyttede produkt. Til gengæld stiller lovgivningen en række krav til de produkter, der kan opnå en sådan beskyttet eneretsposition: Opfindelser skal have opfindelseshøjde for at kunne patentbeskyttes, varemærker skal have særpræg osv. Hovedelementerne i regeringens strategi for at udvikle eneretsområdet efter virksomhedernes behov er følgende: Beskyttelsesmulighederne skal udvikles i takt med den teknologiske udvikling og udviklingen i det globale vidensamfund. Den internationale harmonisering af retsgrundlaget for beskyttelse af opfindelser, varemærker og produktdesign skal fremskyndes. Der skal sikres hurtigere og billigere muligheder for international beskyttelse af opfindelser, varemærker og produktdesign. 1.1 Beskyttelsesmuligheder i dag I dag rummer eneretssystemet mulighed for at beskytte innovative virksomheders frembringelser og markedsmæssige positioner med fire beskyttelsesformer: Patenter giver eneret til opfindelser inden for det tekniske område i bred forstand, dvs. fremgangsmåder, produkter, apparater og anvendelser. Med et patent kan indehaveren forhindre andre i at udnytte idéen erhvervsmæssigt i op til 20 år, men kun i de lande hvor patentet gælder. En betingelse er, at patentet bliver offentliggjort, så andre virksomheder og forskere får kendskab til den viden, der er beskyttet af patentet. Dette fremmer teknologispredningen i samfundet. Patentbeskyttelse kan kun opnås gennem registrering. Patenter med gyldighed for Danmark kan udstedes af Patent- og Varemærkestyrelsen eller af Den Europæiske Patentorganisation, EPO. Brugsmodeller giver mulighed for at beskytte praktiske frembringelser, som nok er beskyttelsesværdige, men som ikke opfylder patentlovens mere strenge krav om teknisk fremskridt. Brugsmodelbeskyttelsen bliver derfor ofte benævnt "det lille patent". Beskyttelses- 17

18 perioden er maksimalt 10 år. Brugsmodelbeskyttelse i Danmark kan kun opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Varemærker er bindeleddet mellem virksomheden og kunden. De tjener ikke kun til at identificere den enkelte vare eller tjenesteydelse, men bærer også i sig selv det image og den goodwill, der er knyttet til produktet eller virksomheden. Et varemærke giver indhaveren eneret til at bruge mærket og ret til at forhindre andre i senere at få registreret eller bruge lignende mærker for samme varer eller tjenesteydelser. En varemærkeregistrering gælder for en periode på 10 år og kan fornyes, så længe det ønskes. Varemærkerettigheder kan stiftes ved brug eller ved registrering. Såvel Patent- og Varemærkestyrelsen som EU's varemærkemyndighed, OHIM, kan registrere varemærker med gyldighed for Danmark. Design, eller mønstre, som det hedder i lovgivningen, er en vares udseende. Et godt design er ofte en afgørende del af helheden og et vigtigt element for salg af varen. En designregistrering giver beskyttelse i op til 15 år mod andres fremstilling af eller handel med produkter, der er identiske med, eller som ikke adskiller sig væsentligt fra det beskyttede design. Kun Patent- og Varemærkestyrelsen kan udstede mønsterregistreringer med gyldighed for Danmark. De fire beskyttelsesformer indgår i den industrielle eneretslovgivning og udgør sammen med ophavsretten dét, der med en samlet betegnelse kaldes immaterialretten. 1.2 Nye beskyttelsesmuligheder Den eksisterende eneretslovgivning har gennem mange år haft en udpræget enhedskarakter. De enkelte love fastsætter nogle generelle regler for, hvad der kan eneretsbeskyttes, hvordan enerettighederne kan opnås, og hvilket indhold eneretten har. Kravene har været ens, uanset om man søgte patentbeskyttelse på en maskine til brug i fødevareindustrien eller på en fremgangsmåde til fremstilling af parfume. På samme måde har kravene været ens, uanset om man søgte beskyttelse for et varemærke for tøj eller for en internetservice. Denne enhedskarakter er næppe tidssvarende i dag, hvor der er store forskelle inden for de enkelte branchers behov for at beskytte deres innovationer. Bevægelsen bort fra enhedskarakteren af eneretsbeskyttelsen er i gang og understøttes af, at samfundsinteresser af forskellig karakter gør sig stadig stærkere gældende på området. 18

19 I det følgende omtales en række områder, hvor en udvidelse eller fornyelse af mulighederne for eneretsbeskyttelse er erkendt og undervejs. Bioteknologiske opfindelser Den stigende kommercielle udnyttelse af bioteknologien skaber et øget behov for at kunne beskytte opfindelser på dette område. Samtidig kan kommercialiseringen af disse opfindelser give anledning til etiske og moralske overvejelser om, hvor grænsen går for, hvad der bør kunne omsættes til kommercielt anvendelige produkter. Begge forhold kommer til udtryk i det nyligt vedtagne EU-direktiv om bioteknologiske opfindelser. Direktivet giver adgang til patentering af bioteknologiske, herunder genteknologiske, opfindelser, men opstiller samtidig væsentlige begrænsninger for adgangen til patentering. Eksempelvis er patent på det menneskelige legeme fortsat forbudt, mens patentering på dyr kun er tilladt, såfremt der opnås en betydelig medicinsk nytteværdi for mennesker og dyr. Regeringens forslag til ændring af den danske patentlov implementerer direktivets bestemmelser i dansk ret. Softwarepatenter Software - dvs. det enkelte edb-program - kan være overordentligt værdifuldt, hvad enten det styrer produkter eller processer eller det eksisterer som et rent softwareprodukt. I dag beskyttes rene softwareprodukter primært via den ophavsretlige lovgivning. Men selv om patentloven i dag udtrykkeligt undtager "programmer for datamaskiner" fra sit anvendelsesområde, kan software faktisk godt i en række tilfælde - og de bliver stadig flere - beskyttes med patent. Nemlig hvis softwaren kan siges at have en "teknisk effekt". Kan det påvises, at netop brugen af en bestemt software udgør den tekniske nyskabelse i et produkt, kan software patentbeskyttes som en del af den samlede opfindelse. Kan man fx påvise, at en motor får højere ydeevne, eller at en produktionsmaskine kan tilskære bestemte emner mere præcist under anvendelse af en software, ja, så kan softwaren indgå som en integreret del af den nye opfindelse og vil kunne beskyttes som sådan. Den eksisterende patentlovgivning kan altså i et vist omfang beskytte software. 19

20 Uden for Europa har fx hverken den amerikanske eller japanske patentlovgivning bestemmelser, der udelukker patentering af software. I praksis stilles der heller ikke krav om, at software, der indgår i en opfindelse, skal have en "teknisk effekt" for at kunne patenteres. Mulighederne for at patentere software er derfor væsentligt bedre på disse to vigtige markeder. Tendensen går i retning af et øget behov for at kunne registrere rettigheder til software frem for at beskytte via ophavsretten. En registrering i form af et patent vil i kraft af den intensive prøvning hos registreringsmyndigheden give en øget sikkerhed. En væsentlig del af erhvervslivet ser gerne øgede muligheder for beskyttelse inden for rammerne af patentsystemet eller i tilknytning hertil. Derfor har EU-Kommissionen bebudet et direktivforslag til harmonisering af patentering af software. Regeringen støtter Kommissionens forslag om at harmonisere beskyttelsen af software. Bedre beskyttelse af kendte mærkevarer Opbygning af nye mærkevarer bliver i stigende grad vigtig, når en virksomhed vil skabe sig en unik position på markedet. Mærkevarer og varemærker hænger uløseligt sammen. Det er gennem varemærkelovgivningen, at mærkevarerne opnår deres juridiske beskyttelse. Og varemærkelovgivningen har gennem årene vist sig at være særdeles rummelig. Med jævnlige justeringer af praksis har lovgivningen stort set kunnet opfange behovet for at beskytte de fleste nye former for kendetegn. Hologrammer, lydmærker og navne på de mange forskellige internettjenester er eksempler herpå. Behovet for nye kendetegn udvikler sig imidlertid hurtigt. Flere virksomheder er fx begyndt at anvende dufte og animationer i deres markedsføring. Behovene for beskyttelse af varemærker og kendetegn bliver mere og mere differentierede. Derfor er varemærkelovgivningen fortsat under forandring. Et konkret eksempel herpå er en rekommandation fra september 1999 fra World Intellectual Property Organization, WIPO, om beskyttelse af velkendte mærker. Rekommandationen præciserer, hvornår et varemærke er velkendt og derfor kan få en bredere beskyttelse end almindelige varemærker. Er 20

21 betingelserne til stede, kan indehaveren af et velkendt mærke ikke blot stoppe andres brug af forvekslelige varemærker, men også deres brug af det velkendte mærke som domænenavn eller selskabsnavn. Regeringen stemte for WIPO s rekommandation om velkendte varemærker og ser i øvrigt positivt på fortsat at anvende denne reguleringsform, som er mere fleksibel og hurtigere at gennemføre end traditionelle traktater. Velkendte varemærker. LEGO, ECCO og B&O er eksempler på velkendte varemærker, der i fremtiden er sikret en bredere beskyttelse. Beskyttelse på Internettet Internettet er på kort tid blevet et særdeles vigtigt redskab for mange virksomheder. Men samtidig har virksomhederne mærket de problemer i form af krænkelser af deres eneret, som Internettet har åbnet mulighed for. Internettet - nye muligheder og problemer En undersøgelse blandt danske virksomheder, der bruger eneretssystemet, viser, at 76% registrerer deres domænenavne 39% tillægger domænenavne stor eller afgørende betydning for virksomheden 32 % har oplevet krænkelser af deres rettigheder på Internettet Kilde: Ernst & Young for Patent- og Varemærkestyrelsen, 1999 (herefter benævnt (E&Y, 1999)) Det generelle billede er, at den eksisterende eneretslovgivning har kunnet løse de fleste af disse problemer. Der er dog visse områder, hvor dens dækning endnu er uafklaret. Det gælder fx domænenavne, altså den adresse, en hjemmeside har på Internettet. Registreringen af domænenavne er ikke underkastet specifik lovgivning, men bygger oprindeligt på en uddelegering af ansvaret fra den amerikanske regering til en privat organisation og derfra videre til 21

22 organisationer eller virksomheder i de enkelte lande - de såkaldte hostmasters. Disse har selv kunnet fastsætte reglerne for, hvorledes registreringen af domænenavne skal foregå. Mange steder har reglerne ikke kunnet hindre registrering af domænenavne, der indeholder andres varemærker. Dette har givet anledning til mange retssager over hele verden. For at undgå sådanne problemer har WIPO i 1999 udarbejdet et normsæt kaldet "Model Rules for Abusive Domain Name Registration", som man håber, de mange hostmasters vil følge. Regeringen støtter, at reguleringen af Internettet sker på denne måde hjælp til selvregulering. Beskyttelse af koncepter I kampen om markederne har brugen af koncepter været i kraftig fremgang de seneste år. Ved et koncept forstås, at en virksomheds varer eller tjenesteydelser markedsføres og afsættes som en del af en helhed, hvor produkter, emballage, mærker, butiksindretning, service m.v. er indbyrdes afstemt og udgør det samlede koncept. Sådan kan et koncept beskyttes Der findes ingen samlet konceptbeskyttelse, men de tekniske produkter, indretninger eller fremgangsmåder kan beskyttes med patent navne, logoer og andre kendetegn kan varemærkebeskyttes uniformer, emballage og butiksudstyr kan designbeskyttes softwareprogrammer og manualer kan beskyttes gennem ophavsretten farvevalg, markedsføringsmateriale og know-how kan beskyttes via markedsføringsloven. Ingen af de eksisterende eneretslove giver en samlet beskyttelse af et koncept. En egentlig konceptbeskyttelse vil være meget vanskelig at gennemføre, og det er regeringens opfattelse, at der ikke aktuelt er grundlag for at gennemføre en sådan. På grund af koncepters voksende værdi for mange virksomheder vil regeringen dog også fremover løbende vurdere behovet herfor. 22

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Vejle Erhvervsudvikling Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Patent Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til sine enerettigheder? a) Krænkelse! Udgifter og tid b) Viden og

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering

Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Danmark er et af de lande i verden, som yder den bedste beskyttelse mod kopiering af design. For at være godt rustet skal man dog kende sine rettigheder.

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juli 2010 Sag 10/385 / PVS-LHO Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter

Læs mere

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG ARRANGERET AF ØSTJYSK INNOVATION A/S I SAMARBEJDE MED INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS, OG AARHUS UNIVERSITET EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Kendskab til patentforhold og generelt

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

EnhEds- patentet patent- domstolen

EnhEds- patentet patent- domstolen EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 12 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 11. februar 2005 /EBR/PVS Forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der

Læs mere

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR EU-patent og EU-patentdomstolen Nej, man kan ikke få patent på et varemærke! Patentbranchen oplever ofte, at medierne mangler viden om patenter og varemærker. Hos Patrade kan vi sagtens forstå, at misforståelser

Læs mere

Kampen mod de kinesiske varemærkehajer

Kampen mod de kinesiske varemærkehajer - 1 Kampen mod de kinesiske varemærkehajer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Registrering af varemærker i Kina kan på flere måder få stor økonomisk betydning for danske virksomheder, der opererer

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1)

Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har

Læs mere

Møde med Erhvervsudvalget

Møde med Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 466 Offentligt Møde med Erhvervsudvalget 20. september 2006 Af Jesper Kongstad Dagsorden 1. Det siger de om IP 2. Facts om IP i Danmark 3. Globale Udfordringer 4.

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi?

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi? Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent Hvem er vi? En styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet Formål at fungere som center for strategisk

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

Byg broer med din viden

Byg broer med din viden Byg broer med din viden Danmark skal overleve på kreativitet, viden og udvikling Den 31. maj, 2012 Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager, hes@dkpto.dk, 22783516 Program Patent-

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Den europæiske patentreform nogle

Læs mere

Piratkopiering Nu kommer Patent- og Varemærkestyrelsens særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering

Piratkopiering Nu kommer Patent- og Varemærkestyrelsens særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering - 1 Piratkopiering Nu kommer Patent- og Varemærkestyrelsens særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering bodilogtommyvchristiansen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fra

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

Hvornår er patenter en god ide?

Hvornår er patenter en god ide? Hvornår er patenter en god ide? Opfinderforeningen mandag den 31. maj 2010 ved Per Höhle Hjulskov Zacco Denmark A/S www.zacco.com Beskyttelse af ideer 1 Hemmeligholdelse Beskyttelsesmuligheder ved registrering

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING Indholdsfortegnelse 1 Emne... 3 2 Formålet med retningslinjerne...

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012

Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012 Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 14. november 2012 /PVS/EBH/RBJ Sags. nr:12/100 Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012 Patent- og Varemærkestyrelsen har sendt et udkast

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

Redegørelse om. Februar 2014

Redegørelse om. Februar 2014 Redegørelse om PATENTREFORMEN Februar 2014 03 Indholdsfortegnelse FORord Der har igennem mange år været et ønske fra dansk og europæisk erhvervs liv om en enklere og billigere adgang til patentsystemet

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

2013 Udgivet den 25. januar 2013. 18. januar 2013. Nr. 48. (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.)

2013 Udgivet den 25. januar 2013. 18. januar 2013. Nr. 48. (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.) Lovtidende A 2013 Udgivet den 25. januar 2013 18. januar 2013. Nr. 48. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af patentloven og forskellige andre love ( for Patent- og Varemærkestyrelsens

Læs mere

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder LHNI, 31. januar 2014 Fakta om den europæiske patentreform Indhold I Den europæiske patentreform II Patentsystemets funktion III Danmark har gavn af patenter IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag

Læs mere

OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent

OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent Information Dette undervisningsmateriale er udviklet af OPFINDERtjenesten. Materialet tager udgangspunkt i en række undervisningsmoduler, som

Læs mere

5808/17 ag/aan/hsm 1 DGG 3B

5808/17 ag/aan/hsm 1 DGG 3B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) 5808/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 5590/17 Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 48 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Grønbog om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.7.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 170/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1002/2005 af 30. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår meddelelse af tvangslicenser og bestemmelserne

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Forslag til. RÅDETS FORORDNING (EU) Nr.../... om oversættelsesordningerne for EU-patentet {SEK(2010) 796} {SEK(2010) 797}

Forslag til. RÅDETS FORORDNING (EU) Nr.../... om oversættelsesordningerne for EU-patentet {SEK(2010) 796} {SEK(2010) 797} DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.6.2010 KOM(2010) 350 endelig 2010/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr..../... om oversættelsesordningerne for EU-patentet {SEK(2010) 796} {SEK(2010)

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Patenters opfindelseshøjde

Patenters opfindelseshøjde Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 110 Offentlig Redegørelse om patenters opfindelseshøjde Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse om patenters opfindelseshøjde december 2004 Patenters opfindelseshøjde

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

1. Introduktion til patentsystemet

1. Introduktion til patentsystemet TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013 IPR I KINA Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com Juni 2013 IPR HVAD ER DET EGENTLIG, VI TALER OM? Varemærker Navne, slogans, logoer Ophavsret Frembringelser, hvor der er krav

Læs mere

Baggrunden for aftalen

Baggrunden for aftalen Baggrunden for aftalen iflg. Venstre Formål Nedbringe omkostningerne for danske virksomheder Fjerne unødig bureaukrati og regler, der bremser mulighederne for vækst og ekspansion. Modernisere en række

Læs mere

Patent Prosecution Highway (PPH)

Patent Prosecution Highway (PPH) Patent Prosecution Highway (PPH) - Hvad er PPH? - Hvad kan jeg bruge PPH til? - Hvordan bruger jeg PPH? Patent Prosecution Highway (PPH) er en mekanisme, hvormed en patentansøgning, hvis krav er bedømt

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE EUROPAPARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 25. november 2002 FORELØBIG 2002/0047(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse På vej mod

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 Sag 214/2014 Orifarm A/S (advokat Kim Jensen) mod Merck Canada Inc., Merck Sharp & Dohme B.V. og MSD Danmark ApS (advokat Jeppe Brinck-Jensen for alle)

Læs mere

Hvordan kan du styrke og beskytte din eksportforretning med immaterielle rettigheder?

Hvordan kan du styrke og beskytte din eksportforretning med immaterielle rettigheder? Hvordan kan du styrke og beskytte din eksportforretning med immaterielle rettigheder? Program Intro Valg af nyt marked: Tænk immaterielle rettigheder ind i markedsanalysen Styrk konkurrencepositionen via

Læs mere

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 31.12.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 361/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?...

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 IMMATERIALRET Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... 4 Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen

Læs mere

Palle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave

Palle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Indholdsfortegnelse Forord 13 Kapitel 5. Lovbestemte enerettigheder. Produkt- og kendetegnsbeskyttelse 15

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

RADETS FORORDNING (E0P) Nr. 1768192

RADETS FORORDNING (E0P) Nr. 1768192 2. 7. 92 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 182/1 (Retsakter hvis offentliggmelse er obligatorisk) RADETS FORORDNING (E0P) Nr. 1768192 af 18. juni 1992 om indfnrrelse af et supplerende beskyttelsescertifikat

Læs mere

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Flemming Kønig Mejl Mette Korsholm Politik & Jura, Patent og Varemærkestyrelsen 1 Hvad er en opfindelse? En teknisk anvisning,

Læs mere

Patentdomstolen EU-valg 2014

Patentdomstolen EU-valg 2014 Patentdomstolen EU-valg 2014 Et forsigtigt og høfligt (men klart) nej tak Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 22. maj 2014 Carsten Agger, IT-Politisk Forening Præsentation Medlem af IT-Politisk Forening, itpol.dk

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.4.2011 SEK(2011) 483 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

Beskyttelse af forretningskendetegn

Beskyttelse af forretningskendetegn Beskyttelse af forretningskendetegn 1 BESKYTTELSE AF FORRETNINGSKENDETEGN INDHOLD Har du husket at beskytte en af din virksomheds vigtigste aktiver 3 Registrering af virksomheds- og selskabsnavne 4 Varemærker

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor.

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor. Nyhedsbrev IP & Technology Stay away from my font! Beskyttelse af skrifttyper 1. Introduktion Det er i sagens natur ikke muligt at få eneret til bogstaver, tal eller grammatiske tegn som sådan, men en

Læs mere

Skorstensmærker og kontorflag

Skorstensmærker og kontorflag REDERI- BRANCHENS KENDETEGN Beskyt dine værdier Mange danske rederier har gennem årene registreret deres skorstensmærke og kontorflag i det gamle danske register over skorstensmærker og kontorflag. Men

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. oktober 2005 Med henblik på mødet

Læs mere

PPH. din genvej til patent. Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland

PPH. din genvej til patent. Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland PPH din genvej til patent Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland Patent Prosecution Highway (PPH)- aftaler sikrer en mere effektiv behandling

Læs mere