Vindmøller ved Korsnakke. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014)

Transkript

1 Vindmøller ved Korsnakke Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014)

2 Vindmøller ved Korsnakke Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014) Udgiver: Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 ibo Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt landskabsarkitekt Lea Jull Poulsen Bidrag fra: WindPro-beregninger: EMD International A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Christian Achermann, Landskab og planlægning ine Observers ved biolog Durinck samt Elsemarie Nielsen og Thomas W. Johansen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER VED KORSNAKKE 2

3 INDHOLDS FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Projektforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Planproceduren PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Skyggekast Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning og sundhed Skyggekast og sundhed Overvågningsprogram REFRENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegninger Bilag 2 - Støjberegning med Vestas-møller (udendørs opholdsareal) Bilag 3 - Støjberegning med Siemens-møller (udendørs opholdsareal) Bilag 4 - Støjberegning med Vestas-møller (lavfrekvent indendørs) Bilag 5 - Støjberegning med Siemens-møller (lavfrekvent indendørs) Bilag 6 - Skyggekastberegning med Vestas-møller (udendørs opholdsareal) Bilag 7 - Skyggekastberegning med Siemens-møller (udendørs opholdsareal). 163 Bilag 8 - Skyggekastberegning med Vestas-møller (vindue) Bilag 9 - Skyggekastberegning med Siemens-møller (vindue) Bilag 10 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Bilag 11 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder VINDMØLLER VED KORSNAKKE

4 FORORD Ejerne af ejendommene Frederiksdal og Stensgård har i fællesskab ansøgt Lolland Kommune om opstilling af seks vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter i det udlagte vindmølleområde beliggende ved Korsnakke nord for Tårs i den vestlige del af Lolland Kommune (rammeområde 360-T4 Korsnakke). For at projektet kan gennemføres, skal Lolland Kommune udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Korsnakke. Lolland Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet. VINDMØLLER VED KORSNAKKE 4

5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Korsnakke i den vestlige del af Lolland Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af seks 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på ca. 149,9 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 94,0 meter over terræn og rotorens diameter er på 112 meter. Alternativt vil der kunne opstilles en tilsvarende mølletype fra Siemens, som er på 3,2 MW og har en totalhøjde på 149 meter. Disse møller har en navhøjde på ca. 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter. Ved en realisering af projektet vil der blive nedtaget tre eksisterende vindmøller i det omkringliggende landskab. Midt i mølleområdet ligger endvidere et fritidshus, som forudsættes nedlagt. Huset ejes af den ene af mølleopstillerne. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles på en buet linje med en indbyrdes afstand på ca. 330 meter, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på op til m 2. Herudover skal der opføres to eller tre fælles teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de seks nye møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca husstande med elektricitet. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 400 meter til beboelser og til offentlige veje, som er væsentligt befærdede, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på ca. 25 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger i det store, åbne herregårdslandskab omkring Frederiksdal og Stensgård, og vindmøllerne passer overordnet set ind i landskabsbilledets store skala med de åbne marker og spredte bebyggelser samt den udstrakte vandflade i forbindelse med Langelandsbæltet vest for mølleområdet. Landskabelige interesser Mølleområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen, hvor der skal være en særlig begrundelse for den kystnære placering. Den planlægningsmæssige begrundelse for placeringen er, at der er tale om et robust område, som kan 'bære' det store tekniske anlæg. Området er desuden relativt tyndt befolket, og der vil ikke være konflikter med andre arealanvendelsesinteresser. De optimale vindressourcer i området udgør desuden en funktionel begrundelse. Mølleområdet ligger desuden i et jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier, men mølleanlægget berører ikke de særlige beskyttelses- og friluftsområder, der er udpeget i kommuneplanen. Vindmøllerne placeres mere end 350 meter fra kysten, og der vil ikke være vingeoverslag i forhold til strandbeskyttelseslinje på 300 meter, som er fastlagt i henhold til Naturbeskyttelseslovens 15. Landskabelig påvirkning Landskabet kan opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land : Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter udover Frederiksdal og Stensgård bl.a. Tårs og Sandby samt den nærmeste del af Rute 9, som udgør den nærmeste overordnede vej. Møllerne vil opleves som markante, da de er væsentligt større end de øvrige landsskabselementer. Fra flere områder vil de være dominerende i landskabet med mindre udsynet afskærmes af bebyggelse eller beplantning. I mellemzonen (4,5 10 km), der bl.a. omfatter 5 VINDMØLLER VED KORSNAKKE

6 Vindeby, Vesterbo, Købelev, den nordvestlige del af Nakskov og størstedelen af Nakskov Fjord, vil vindmøllerne være mindre dominerende. De vil dog kunne fremstå markante fra de betragtningspunkter, hvorfra de er synlige. Der vil være tale om en skalamæssig balance med øvrige landskabselementer, og terrænforhold, bebyggelse og beplantning vil have stor betydning for møllernes synlighed. I fjernzonen (mere end 10 km fra anlægget) vil møllerne primært være synlige fra åbne områder uden beplantninger, herunder ikke mindst i forbindelse med Langelandsbæltet vest for mølleområdet. Møllerne vil særligt være synlige i klart og solrigt vejr, hvor de vil kunne ses fra store afstande. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg Der er flere møllegrupper og enkeltstående møller i det omkringliggende landskab mod nord, øst og syd. Det visuelle samspil med de mindre, enkeltstående møller vurderes ikke at have større betydning. Fra enkelte vinkler kan der opstå et lidt forstyrret landskabsbillede, når de nye møller ses bag en af de eksisterende møllegrupper, men generelt fremstår de nye møller ved Korsnakke klart som et selvstændigt anlæg. Der er ingen større højspændingsledninger, antennemaster eller tilsvarende anlæg i nærheden af mølleområdet. Opstillingsmønster og harmoniforhold Generelt vurderes møllerækken at fremstå som et roligt og harmonisk anlæg i det flade landskab. Opstillingen på en bue udgør en enkel og samlet struktur, som dog kan være svær at opfatte fra nogle få vinkler og afstande. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter samt den VINDMØLLER VED KORSNAKKE indbyrdes afstand mellem møllerne er i overensstemmelse med Miljøministeriets generelle anbefalinger for store vindmøller i det åbne land. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på 6-18 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke fredede fortidsminder i nærheden af mølleområdet, men der er dog registreret enkelte ikke-fredede fortidsminder og arkæologiske enkeltfund i det omkringliggende landskab. Det anbefales, at Museum Lolland-Falster kontaktes, og at der foretages en arkæologisk forundersøgelse med prøvegravning af de arealer, som berøres af anlægsarbejderne med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Der er enkelte beskyttede diger omkring mølleområdet, herunder et dige ved Frederiksdal. Den eksisterende vej til Korsnakke mod nord, som indgår i adgangsvejen til den nordligste mølle, ligger tæt ved diget, og ved eventuelt behov for udvidelse og forstærkning af vejen, skal det sikres, at diget ikke beskadiges. Kirker Den nærmeste kirke er Sandby Kirke, der ligger ca. 4,5 km mod sydøst. Udsynet fra kirken i retning mod mølleområdet er afskærmet af landsbyens bebyggelse og beplantning. Kirken markerer sig særligt i landskabet mod nord og øst, men også i mindre omfang mod syd. Set fra Rute 9 (Spodsbjergvej) mod sydøst vil dele af 6 vindmøllerne kunne ses henover beplantningen i landskabet omkring kirken. På grund af afstandsforholdene og møllernes begrænsede synlighed, vurderes de dog kun i mindre grad at påvirke oplevelsen af kirken. Kulturmiljøer Herregårdslandskabet omkring Frederiksdal og Stensgård udgør det nærmeste kulturmiljø. Kulturmiljøet er sårbart overfor forandringer i beplantning, infrastruktur og bebyggelsens arkitektur. Vindmøllerne vil være markant synlige, men mølleanlægget vil ikke berøre de bærende elementer, og møllerne vurderes ikke at have større negativ betydning for oplevelsen af kulturmiljøet. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 600 meter. Ejendommen Frederiksdalsvej 40, der har status som fritidshus og ejes af Frederiksdal, ligger midt i møllerækken og forudsættes nedlagt. Beboelserne på Frederiksdal og Stensgård betragtes ikke som nabobeboelser, da de udelukkende vil blive benyttet som privat beboelse for mølleejerne eller blive anvendt til andet formål. Indenfor en afstand af meter er der herudover i alt 14 nabobeboelser, hvoraf de 7 ikke ejes af vindmølleopstillerne. Heraf benyttes kun tre til helårsbeboelse, mens de øvrige fire ejendomme benyttes som fritidshuse. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes at være mest markante ved den nærmeste nabobeboelse mod sydøst, hvorfra der er frit udsyn til møllerne fra beboelsen og en stor del af haven.

7 Møllerne vil dog også kunne være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor udsynet til møllerne ikke er afskærmet af beplantning eller bebyggelse. Støj Af hensyn til overholdelse af støjkrav ved de nærmeste nabobeboelser til eksisterende vindmøller forudsættes det, at to møller sydøst for mølleområdet og den nordligste af seks møller i en gruppe øst for mølleområdet nedtages. I støjberegningerne indgår støjen fra de fem vindmøller, som bliver stående i den eksisterende møllegruppe mod øst, samt to eksisterende, fritstående møller mod henholdsvis nordøst og sydøst. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 41,8 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 43,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest. Denne ejendom ligger øst for møllerækken og ejes af Frederiksdal Gods. Den nærmeste nabobeboelse mod sydøst er den af naboejendommene, som ikke ejes af mølleopstillerne, der påvirkes mest af de nye vindmøller, og her er der beregnet et samlet støjbidrag på 40,2 db(a) og 41,6 db(a). Ved disse ejendomme er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Herudover er der beregnet samlede støjbidrag, som ligger tæt på grænseværdierne ved den nærmeste nabo til den eksisterende møllegruppe mod øst og især ved den nærmeste nabo til den eksisterende fritstående mølle mod sydøst. Disse nabobeboelser påvirkes primært af støjen fra de eksisterende møller. Det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse omfatter landsbyen Tårs mod syd, hvor der er beregnet et samlet støjbidrag på 32,4 db(a) og 33,8 db(a) ved del af landsbyen, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne på henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 12,9 db og 14,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye vindmøller, som påvirkes mest. Ligesom ved den almindelige støj ved udendørs opholdsarealer, drejer det sig om ejendommen øst for møllerækken, der ejes af Frederiksdal Gods. Den nærmeste nabobeboelse mod sydøst er ligeledes den af naboejendommene, som ikke ejes af mølleopstillerne, der påvirkes mest af de nye vindmøller, og her er der beregnet et samlet støjbidrag på henholdsvis 11,4 db og 12,6 db. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Ved de nærmeste nabobeboelser til de eksisterende vindmøller, som primært påvirkes af støjen fra de eksisterende møller, er der beregnet noget højere støjbidrag på op til 16,1 db og 17,3 db. Skyggekast For projektforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 27 timer og 57 minutter pr. år ved udendørs opholdsareal samt 24 timer og 20 minutter pr. år indendørs ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Det drejer sig om ejendommen øst for møllerækken, der ejes af Frederiksdal Gods. Den nærmeste nabobeboelse mod sydøst er den af naboejendommene, som ikke ejes af mølleopstillerne, der påvirkes mest af de nye vindmøller, og her er der beregnet et skyggekast på henholdsvis 19 timer og 10 minutter pr. år udendørs samt 16 timer og 34 minutter pr. år indendørs. Herudover er der i alt otte nabobeboelser, hvor der er beregnet over 10 timers skyggekast både udendørs og indendørs samt to nabobeboelse, hvor der er beregnet over 10 timers skyggekast udendørs. Den anbefalede grænseværdi for skyggekast er på 10 timer om året, og møllerne skal derfor have installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. De nye vindmøller vil ikke medføre skyggekast ved de nærmeste nabobeboelser til de eksisterende vindmøller. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal på ca. 30, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil mølleprojektet kunne medføre en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort 7 VINDMØLLER VED KORSNAKKE

8 set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Der er stor afstand til de nærmeste vandværker til almen drikkevandforsyning, men ved Frederiksdal ca. 700 meter øst for møllerne er der en vandforsyningsboring i forbindelse med et mindre vandværk til forsyning af godsets husstande og markvandingsanlæg. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse De nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder ligger ca. 2,3 km mod syd omkring Nakskov Fjord og omfatter EF-habitatområde nr. 158, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 88 samt Ramsarområde nr. 23. Herudover ligger de nærmeste områder ved Smålandsfarvandet ca. 12,7 km mod nordøst. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlagene for områderne. VINDMØLLER VED KORSNAKKE Fugle Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, og flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. I og omkring mølleområdet er der bl.a. registreret Sangsvane, Knopsvane, Bramgås, Grågås, Sædgås, Rørhøg og Havørn, som indgår i udpegningsgrundlagene for de nærmeste EFfuglebeskyttelsesområder. Vindmøllernes barrierevirkning vil være begrænset. Møllerne kan tage mindre arealer fra fuglene, men det direkte habitattab vil være meget begrænset. Samlet set vurderes mølleprojektet ikke at have væsentlig negativ effekt på de pågældende fuglearter. Andre dyr Pattedyr vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at større pattedyr ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV Området omkring mølleområdet er meget rigt på flagermus både med hensyn til arter og antal. Der er registreret ni arter af flagermus i området: Vand-, Trold-, Dværg-, Pipistrel-, Brun-, Syd-, Skimmel-, Bredøret- og Langøret flagermus. Herudover må Frynseflagermus antages at kunne forekomme i området. Dværgflagermus var dominerende og udgjorde 85 % af registreringerne, mens Troldflagermus og Sydflagermus udgjorde henholdsvis 8 % og 3 %. Langøret-, Skimmel- og Pipistrelflagermus blev kun registreret enkelte gange. Bredøret flagermus, der er kategoriseret som særlig sårbar og indgår i udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet ved Smålandsfarvandet godt 12 km nordøst for mølleområdet, blev kun registreret i efterårsperioden, og det vurderes derfor, at der ikke findes en ynglebestand i nærheden. Den største koncentration af flagermus blev registreret ved skovkanten syd for mølleområdet og langs levende hegn. Mindre end 1 % blev registreret ved mølleplaceringerne i det 8 åbne land. Vindmøllerne opstilles mere end 450 meter fra områdets skove og større beplantninger, hvor internationale anbefalinger angiver en respektafstand på ca. 200 meter. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer ved kollision eller lignende. Den eneste sikre metode til at undgå dræbte flagermus er at stoppe møllerne ved lave vindhastigheder (under ca. 5-6 m/s i rotorhøjde) om natten i perioden 15/7 til 15/10, hvor der kan forekomme store insektansamlinger. Det anbefales, at der udarbejdes et overvågningsprogram med f.eks. lytning og eftersøgning af døde flagermus for at afklare om der er behov for et eventuet driftsstop i nævnte periode. Grønbroget tudse blev registreret i området, og det vurderes, at Løvfrø, Spidssnudet frø, Springfrø, Strandtudse og Stor Vandsalamander potentielt kan forekomme i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke områdets vandhuller eller øvrige habitater for padder. Øvrige beskyttede dyr og planter på Habitatdirektivets bilag IV vurderes heller ikke at blive påvirket. Beskyttede naturtyper Møllerne opstilles på opdyrkede arealer, der er omgivet at flere mindre vandhuller, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af vandhullerne vil blive berørt af mølleanlægget, og der er mere end 300 meter til de beskyttede arealer med strandeng langs kysten vest for møllerækken. Der er to mindre afvandingskanaler i området, hvoraf den ene er rørlagt. Disse vandløb er ikke omfattede af Naturbeskyttelseslovens 3, og da de udelukkende vedrører Frederiksdal Gods,

9 kræves der ikke tilladelse til omlægning eller rørlægning i henhold til Vandløbsloven. Øvrige naturinteresser Dele af skovene ved Frederiksdal øst for mølleområdet er fredede, men møllerne og de tilhørende adgangsveje vil ikke medføre indgreb i de fredede arealer. Mølleanlægget vil heller ikke berøre de nærmeste trækfuglereservater, der ligger i de tidligere omtalte internationale naturbeskyttelsesområder, eller de økologiske forbindelser, der er udpeget for at forbedre mulighederne for dyre- og plantearters spredning. Mølleområdet ligger i et område, der er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier, hvor kerneområderne med de væsentligste natur- og landskabsværdier er udpeget som særlige lokale naturområder. Det nærmeste af disse områder omfatter området ved Frederiksdal, som ikke vil blive berørt. Friluftsliv Vindmøllerne vil være dominerende i forhold til det lokale friluftsområde, der er udpeget ved stranden vest for mølleområdet, og fra udkanten af de omkringliggende skove, herunder skoven og parken ved Frederiksdal, hvor der ligger et naturcenter. Vindmøllerne vil dog ikke begrænse adgangen til de pågældende områder. Der er relativt stor afstand til de nærmeste større udendørs fritidsanlæg, herunder besøgscenteret Købelevhaven, campingpladser, lystbådehavne og golfbaner, hvorfra vindmøllerne kun i mindre grad vil kunne være synlige. Andre forhold Landbrugsinteresser Vindmøllerne opstilles på ejendomme, der er omfattet af landbrugspligt, men mølleanlægget lægger beslag på relativt små arealer, og de tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til skovrejsning, råstofindvinding, byudvikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Det forventes, at vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er ikke naturgasledninger eller højspændingsledninger i nærheden af mølleområdet, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med vindmøllernes opstilling og drift. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timers om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for udbud af vindmølleandele for lokale borgere og for anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme. Indenfor en afstand af 6 gange møllernes totalhøjde er der kun fire nabobeboelser, som ikke er ejet af vindmølleopstillerne, og hertil kommer tre nabobeboelser indenfor en afstand af 900 til meter. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Til gengæld opnås ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x, og der vil ikke lokalt opnås miljømæssige forbedringer i områderne omkring de tre eksisterende vindmøller, som vil blive stående i ca år. 9 VINDMØLLER VED KORSNAKKE

10 Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af de konkrete behov for skyggestop. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. VINDMØLLER VED KORSNAKKE 10

11 1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Baggrund Ejerne af ejendommene Frederiksdal og Stensgård har i fællesskab ansøgt Lolland Kommune om opstilling af seks vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter beliggende ved Korsnakke nord for Tårs i den vestlige del af Lolland Kommune. I Kommuneplan for Lolland Kommune er der udlagt et vindmølleområde ved Korsnakke (rammeområde 360-T4 Korsnakke), hvor der kan opstilles 5-6 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. For at muliggøre det ansøgte projektforslag, skal Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. der vedtages et kommuneplantillæg, der fastlægger præcise retningslinjer for området. Det ansøgte projektforslag er stort set i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, hvorfor disse kun skal justeres, så der kan etableres 6 møller opstillet i bueform med en lille udvidelse af det udlagte område i sydlig retning. I løbet af foroffentlighedsfasen, som løb fra den 11. juni til den 9. juli 2013, indkom en bemærkning fra en lokal beboer samt to kommentarer fra offentlige myndigheder vedrørende afmærkning af møllerne af hensyn til luftfarten og påvirkning af kystradar. Beboeren er positiv overfor projektet, men anbefaler blandt andet, at møllerne trækkes et par hundrede meter væk fra stranden, selvom mølleområdet er udlagt helt ud til strandkanten. Flyvertaktisk Kommando henviser til bestemmelserne om lysmarkering af møller i BL 3-11, hvor hver enkelt mølle i dette projekt skal have påmonteret lavintensivt, fast rødt lys. Søværnets Operative Kommando vurderer, at mølleanlægget vil kunne påvirke muligheden for at anvende kystradar i den maritime overvågning i det pågældende område, og dette forhold skal derfor undersøges nærmere. Blandt andet på baggrund af de indkomne bemærkninger fra foroffentlighedsfasen er det besluttet, at placere alle møller mindst 357 meter fra kysten, hvorved projektet undgår at berøre strandbeskyttelseslinjen. Det er desuden besluttet udelukkende at vurdere det ansøgte projektforslag, idet der ikke er fremkommet forslag til øvrige alternativer. Der redegøres dog for det lovbefalede 0-alternativ, hvor der ikke opstilles nye vindmøller. Projektforslag Projektforslaget omfatter seks Vestas-møller på 3,3 MW med en navhøjde på 94 meter over terræn, en rotordiameter på 112 meter og en totalhøjde på ca. 149,9 meter til vingespids i topstilling. De seks møller opstilles på en buet linje med ens indbyrdes afstand på ca. 330 meter. Inden for de beskrevne rammer vil der kunne opstilles tilsvarende mølletyper, herunder Siemens-møller med en navhøjde på 92,5 meter, en rotordiameter på 113 meter og en totalhøjde på 149 meter. Denne mølletype har hidtil haft en installeret effekt på 3,0 MW, men mølletypen er ved at blive opgraderet til 3,2 MW. To eksisterende 150 kw møller ved Skovstræde mod sydøst vil blive fjernet ligesom den nordligste af seks 600 kw møller i en gruppe ved Skovbøllegård mod øst også fjernes. Ejendommen Frederiksdalsvej 40, der har status som fritidshus, er beliggende midt i møllerækken og forudsættes nedlagt. Ejendommen er ejet af den ene af mølleopstillerne. 0-alternativ Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Det vil sige, at de nye møller ikke rejses, de to eksisterende 150 kw møller ved Skovstræde og den nordligste af de seks 600 kw møller i gruppen ved Skovbøllegård mod øst vil fortsat stå i området i en årrække, men der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Korsnakke. Der sker desuden ingen yderligere reduktion i udledningen af bl.a. CO Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den 11 VINDMØLLER VED KORSNAKKE

12 Figur 1.2. Møllernes placering i projektforslaget. VINDMØLLER VED KORSNAKKE 12 ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især i forhold til støj- og skyggekastgener. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder de særligt beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 samt de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærområdet og længere væk. Samspillet med de nærmeste eksisterende og planlagte vindmøller samt påvirkningen af områdets mest markante kirker beskrives og vurderes. For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé. Rapporten indeholder i alt syv kapitler - en VVMredegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner.

13 Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt oversigter over udpegningsgrundlag for de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplanen Vindmølleområder Kommuneplan for Lolland Kommune indeholder bestemmelser for vindmølleområder i Lolland Kommune, og planen udpeger og fastlægger i retningslinje 360-T4 placeringen af mølleområdet ved Korsnakke, hvor der kan opstilles 5-6 større vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. For at virkeliggøre det ansøgte projektforslag med seks vindmøller på op til 149,9 meter skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter kommuneplanrammer for det konkrete vindmølleanlæg, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og indbyrdes afstand. Rammeområdets afgrænsning vil desuden blive fastlagt svarende til det nødvendige arealforbrug inklusiv vejarealer. For at det ansøgte projektforslag kan gennemføres forudsættes det, at kommuneplanens rammeområde udvides ca. 150 meter mod syd. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Korsnakke offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr. 764 af 27/06/2014), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVMredegørelse). VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på: 1) Mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer, hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag 4, hvilket bl.a. omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift, samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses sammen med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke 13 VINDMØLLER VED KORSNAKKE

14 gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. Ved offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillægget og den tilhørende VVM-redegørelse har offentligheden ligeledes mulighed for at fremsende bemærkninger eller spørgsmål. Herved kan byrådets beslutningsgrundlag forbedres, inden der tages endelig stilling til projektet. VINDMØLLER VED KORSNAKKE Anlægget må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan ske, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 939 af 03/07/2013), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske resumé samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Byrådet i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til 14 muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og projektet vil overholde dette afstandskrav, idet en beboelse, der ejes af den ene af mølleopstillerne, vil blive nedlagt. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Der findes flere eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 4,2 km, hvilket svarer til 28 x møllernes totalhøjde i projektforslaget, og der er redegjort for den landskabelige påvirkning i kapitel 3. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, idet der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer ved flere af nabobeboelserne. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement.

15 Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Afstandskravet til veje og jernbaner er efterfølgende ændret, så udgangspunktet er 1 gange møllens totalhøjde. Afstandskravet kan dog være på op til 1,7 gange møllens totalhøjde, hvis Vejdirektoratet eller Banestyrelsen i helt konkrete tilfælde vurderer, at der kan være sikkerhedsmæssige problemer. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr af 25/11/2013). Loven fastsætter, at der, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. På mødet skal Energinet.dk redegøre for værditabs-ordning og køberetsordning. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelsesejedom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet.dk inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af beboelsesejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelser indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af beboelsesejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsen har medvirket til tabet. I det aktuelle tilfælde ved Korsnakke er der kun fire nabobeboelser indenfor en afstand af 6 gange møllehøjden, som ikke ejes af mølleopstillerne, og heraf er der kun to, som benyttes til helårsbeboelse. Loven fastsætter også, at inden nettilslutning af møllerne finder sted, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer over 18 år med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer over 18 år med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele efter, at en fortrinsret til køb af op til 50 andele hver er opfyldt af den førstnævnte personkreds. Udbud skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne og kan tidligst finde sted, efter at planerne er endeligt vedtaget og vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet er annonceret. ligst 2 uger efter indsættelse af annonce, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Vindmølleopstilleren og køberne skal stilles lige, og andelsprisen må således kun indeholde en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til det konkrete projekt. Udbudsmaterialet udarbejdes af vindmølleopstilleren og skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal endvidere godkendes af Energinet.dk. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, der administreres af Energinet.dk. Ordningen giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb på 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, svarende til kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer, at der kan opnås en samlet ramme på op til kr. ved godkendelse af et projekt med 6 møller hver på 3,3 MW. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller' (BEK nr af 15/12/2011). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ anvendelse, er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på både 6 m/s og 8 m/s. 15 VINDMØLLER VED KORSNAKKE

16 Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Teknisk godkendelsesordning Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/2013) fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som foreskrevet. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis typeeller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der inden idriftsættelse foreligger et gyldigt projektcertifikat udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle VINDMØLLER VED KORSNAKKE eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Gennemført service samt dato for næste service skal løbende indberettes til Energinet.dk. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder). Disse områder er desuden omfattet af 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter' (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af 3-områder, Natura 2000-områder og anden form 16 for beskyttet natur i - eller i nærheden af mølleområdet - i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m. fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. i 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i projektbeskrivelsen i kapitel 2. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. 'Bekendtgørelse af lov om okker' (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nær-

17 meste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal Museum Lolland-Falster foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt museet bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museum Lolland-Falster fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægsog byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. Der er redegjort for de arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet i kapitel 3. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) kan aftaler om opstilling af mindre vindmøller på en landbrugsejendom som hovedregel indgås, uden at det er nødvendigt at gennemføre udstykning og ophæve landbrugspligten. En sådan aftale kan indgås og tinglyses uden tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m 2, og aftalen ikke gælder for et længere tidsrum end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder. Ved eventuel udstykning af vindmølleparceller kan landbrugspligten ophæves uden NaturErhvervstyrelsens tilladelse ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen, eller en endeligt vedtaget landzonelokalplan jf. landbrugslovens 6, stk. 1 (LBK nr. 616 af 01/06/2010). Der tinglyses almindeligvis deklaration om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr af 03/11/2011) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Lolland Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i kapitel 2. Luftfartsloven 'Lov om luftfart' (LBK nr af 28/08/2013) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Vindmøllernes opstilling i en buet række fremstår generelt som en tydelig og enkel struktur i landskabet. Dog betyder den buede linje, at opstillingsprincippet kan være svært at opfatte fra nogle vinkler og afstande. Dette vil især være gældende fra punkter, hvor dele af anlægget er skjult. Møllerne vurderes at fremstå harmonisk i det flade landskab, hvor de langstrakte udsigtsmuligheder og landskabets generelle store skala kan bære de store vindmøller. De store møller vil fremstå som meget markante elementer i områderne omkring Frederiksdal og Stensgård, men generelt har det åbne landskab, som er kendetegnende for store dele af det vestlige Lolland, en ret robust karakter, hvor de nye møller overordnet set passer ind i landskabsbilledet, der i forvejen i nogen grad er præget af tekniske anlæg i form af enkeltstående vindmøl- 17 VINDMØLLER VED KORSNAKKE

18 ler og spredte vindmøllegrupper. Møllerne ved Korsnakke vil synes større end de eksisterende møller, men de vil generelt opleves som et mindre element i forhold til det store horisontale landskab, som Vestlolland og Langelandsbælt udgør. Generelt fremstår de nye møller som et selvstændigt anlæg, men det kan ikke helt undgås, at der i enkelte tilfælde vil være et visuelt samspil med de eksisterende møllegrupper øst for mølleområdet. De forholdsvis store afstande samt størrelsesforskellen på de nye møller og de eksisterende møller bevirker dog, at det vil være tydeligt, at der er tale om separate møllegrupper. Møllerne vil være dominerende i forhold til de nærmeste naboer. Dog begrænses udsynet i flere tilfælde af beplantninger. Fra skovene ved Frederiksdal og Stensgård vil møllerne påvirke landskabsoplevelsen væsentligt, når man bevæger sig langs skovbrynene ud mod mølleområdet. Bevæger man sig ind i skovene vil disse dog i høj grad skærme af for udsynet til møllerne. Landsbyen Tårs er nærmeste større samlede bebyggelse, og herfra vil mølleanlægget kunne være markant synlig hen over skove og læhegn. Den store afstand til øvrige samlede bebyggelser og landsbyer bevirker, at vindmøllernes dominans i landskabet vil være mindre udpræget og møllerne vil i højere grad passe ind i skalaen med de øvrige landskabselementer. Møllerne vil til en vis grad forstyrre indsigten mod Sandby Kirke set fra en kort strækning på Rute 9. Kirketårnet står dog ikke direkte foran møllerne på den nævnte strækning, og kirken er skjult bag beplantning set fra den største del af strækningen, hvor landevejen passerer forbi Sandby. Med sin karakteristiske fremtoning dominerer kirken landskabsbilledet til trods for møllerne i baggrunden. VINDMØLLER VED KORSNAKKE Mølleanlægget vil være markant synligt i herregårdslandskabet omkring Frederiksdal og Stensgård. Møllerne vurderes ikke at have større negativ betydning for oplevelsen af kulturmiljøet med de typiske landskabstræk, herunder den specielle struktur omkring Frederiksdal med skovarealer og allébeplantninger. På grund af afstandsforholdene vil den visuelle påvirkning af øvrige kulturmiljøer og fredede områder i det omkringliggende landskab være begrænset. Der er ingen fredede fortidsminder i selve mølleområdet eller i umiddelbar nærhed af dette, men det anbefales at Museum Lolland-Falster kontaktes med henblik på en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Påvirkning af nabobeboelser Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet acceptabelt, primært med hensyn til afstand mellem beboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Gældende afstandskrav mellem vindmøllerne og nabobeboelser er overholdt, idet det forudsættes at beboelsesejendommen Frederiksdalsvej 40, som ejes af den ene af mølleopstillerne, nedlægges. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at være mest markant ved den nærmeste nabobeboelse sydøst for vindmølleområdet, idet der ikke findes beplantning mod nord og vest i retning mod mølleområdet, hvilket betyder, at der fra beboelsen og fra en stor del af haven vil være frit udsyn til de nye vindmøller. De øvrige nabobeboelser er omgivet af beplantninger, der i større eller mindre grad skærmer af for udsynet mod møllerne. Møllerne vil dog fortsat kunne 18 være dominerende i forhold til nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor udsynet til møllerne ikke er afskærmet af beplantning eller bebyggelse. Lovgivningens krav i forhold til, hvad nabobeboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse må udsættes for af støjpåvirkning i forhold til udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs, vil kunne overholdes i det beskrevne projektforslag. Der vil ikke umiddelbart være behov for at støjdæmpe de nye møller, men det forudsættes, at de to eksisterende 150 kw møller sydøst for mølleområdet, ved Skovstræde, samt den nordligste af de seks eksisterende 600 kw møller i gruppen ved Skovbøllegård øst for området nedtages ved en realisering af projektet. De fastsatte krav til maksimal skyggekastpåvirkning, vil kunne overholdes, idet det forudsættes, at møllerne forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til under 10 timer ved de nabobeboelser øst og sydøst for møllerækken, som påvirkes mest. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne, som er overfladebehandlede, så de fremstår med et lavt glanstal. Andre miljømæssige påvirkninger Møllerne i projektforslaget vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Hermed vil projektforslagets møller yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO 2 udslippet, i Danmark. Møllerne har desuden en meget positiv energibalance, idet

19 de i deres samlede levetid vil producere ca. 35 gange så megen energi, som er medgået til deres fremstilling. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er minimal, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser i området. projektet fredet. Vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg placeres på landbrugsarealer, og de beskyttede arealer vil ikke blive berørt. Omlægning eller rørlægning af to mindre afvandingskanaler, som ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, kræver ikke tilladelse fra Lolland Kommune i henhold til Vandløbsloven. Resultat af foroffentlighedsfasen Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en foroffentlighedsfase indtil d. 9. juli 2013, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere det fremlagte projektforslag. Vindmølleprojektet kan påvirke fugle ved kollision, barrierevirkning, direkte habitattab og forstyrrelse. Risikoen for kollision, barriereeffekten og det direkte habitattab vurderes dog at være meget begrænset. Mølleprojektet vurderes samlet set ikke at have væsentlige negative effekter på de fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlagene for de nærmeste EF-Fuglebeskyttelsesområder. Der er registreret ni arter af flagermus i området: Vand-, Trold-, Dværg-, Pipistrel-, Brun-, Syd-, Skimmel-, Bredøret- og Langøret flagermus. Området er meget rigt på flagermus både antal arter og antal individer. Hovedparten af de observerede flagermus blev registreret på steder, hvor det var forventeligt at flagermus har fourageringsaktivitet i nattetimerne - altså langs skovkanten, langs læhegn, bevoksninger og træer. Bredøret flagermus blev udelukkende registreret i trækperioden og formodes dermed ikke at være ynglende i området, men arten er kategoriseret som særlig sårbar og kræver dermed en særlig bevågenhed. Det kan ikke udelukkes, at der sker lejlighedsvis tab af individer ved drift af vindmøller. Der anbefales et overvågningsprogram, der kan belyse evt. behov for driftstop af møllerne i den mest sårbare periode. I nærområdet findes flere vandhuller, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3, og vest for området er der beskyttet strandeng. Endvidere er dele af Frederiksdal Skov øst for Vindmøllerne vurderes ikke i væsentlig grad at være i konflikt med rekreative interesser i det omkringliggende landskab. Arealerne tættest på møllerne vil kunne blive påvirket væsentligt med støj og skyggekast, men mølleanlægget vil ikke begrænse adgangen til de rekreative områder eller muligheden for at anvende de rekreative tilbud til lokale og turister i området. Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter med øvrige arealanvendelsesinteresser, herunder skovrejsning, råstofindvinding eller planlagt byudvikling. Af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed skal alle møllerne afmærkes med lavintensivt, fast, rødt lys i henhold til de almindeligt gældende regler Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 35 med tilhørende Miljørapport (VVM-redegørelse og Miljøvurdering) samt lokalplan nr Vindmøller ved Korsnakke fremlægges som forslag i minimum 8 ugers offentlig høring, og inden for denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer blev der samtidig med foroffentlighedsfasen foretaget en høring af berørte myndigheder om afgrænsning af miljøvurderingen. I den forbindelse blev en række interesseorganisationer også hørt. I foroffentlighedsfasen indkom 3 kommentarer, heraf én fra en beboer nordøst for området, og to fra offentlige myndigheder. Kommentarerne kan opsummeres til at omhandle følgende ønsker: - Den lokale beboer er positiv og støtter opsætning af møller ved Korsnakke dog anbefales at holde en afstand på mindst et par hundrede meter til stranden. - Flyvertaktisk Kommando henviser til BL 3-11, som beskriver reglerne for lysafmærkning af møller op til 150 meter i totalhøjde. Reglerne foreskriver, at møllerne skal afmærkes med lavintensivt, fast, rødt lys. - Søværnets Operative Kommando vurderer, at mølleanlægget vil påvirke søværnets mulighed for at anvende kystradar i den maritime overvågning i det pågældende område. Den mulige påvirkning vurderes, når de præcise mølleplaceringer og møllehøjder kendes. Ovenstående bemærkninger fra offentligheden har medvirket til at danne baggrund for indholdet af det videre arbejde med VVM-redegørelsen og miljøvurderingen. Helt konkret vil møllerne blive 19 VINDMØLLER VED KORSNAKKE

20 placeret mere end 350 meter fra kysten, og på baggrund af de endeligt fastlagte mølleplaceringer og møllehøjder har Søværnets Operative Kommando oplyst, at møllerne ikke giver problemer for søværnets radarinstallationer. Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.5. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVMtilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. VINDMØLLER VED KORSNAKKE 20