Förslag till Nordiska ministerrådets Planer och budget 2006

Transkript

1

2

3 Förslag till Nordiska ministerrådets Planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni 2005 ANP 2005:733

4 Förslag till Nordiska ministerrådets Planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni 2005 ANP 2005:733 Nordiska ministerrådet, Köpenhamn 2005 ISBN Tryck: Akaprint A/S, Århus 2005 Omslag: Kjell Olsson Omslagsfoto: Ingram Upplaga: 800 Tryckt på miljövänligt papper som uppfyller kraven i den nordiska miljösvanemärkningen. Publikationen kan beställas på Fler publikationer på Printed in Denmark Nordiska ministerrådet Nordiska rådet Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiska samarbetet Det nordiska samarbetet hör till de äldsta och mest omfattande regionala samarbetsformerna i världen. Samarbetet omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt Färöarna, Grönland och Åland. Det stärker samhörigheten mellan de nordiska länderna med respekt för nationella skillnader och likheter. Samarbetet ger bättre möjligheter att hävda nordiska intressen i omvärlden och främja goda grannförhållanden. Samarbetet formaliserades år 1952 då Nordiska rådet grundades som ett forum för parlamentarikerna och regeringarna i de nordiska länderna. År 1962 ingick de nordiska länderna Helsingforsavtalet, som seden dess har utgjort den grundläggande ramen för det nordiska samarbetet. År 1971 bildades Nordiska ministerrådet som ett formellt forum för samarbete mellan de nordiska regeringarna och den politiska ledningen i de självstyrande områdena Färöarna, Grönland och Åland.

5 Förord Härmed överlämnas mitt förslag till budget för Nordiska ministerrådet. Förslaget utgår från de direktiv som fastställdes av de nordiska samarbetsministrarna den 1 mars Budgeten har därefter diskuterats av ämbetsmannakommittéerna på de olika fackområdena. Budgeten är baserad på de överordnade riktlinjer, bl.a. Ny Nordisk Dagsordning och Det internationella Norden som är styrande för ministerrådets arbete. Fackministerrådens verksamhet styrs härutöver av fleråriga handlingsplaner. Under 2005 genomförs ett struktur- och moderniseringsarbete inom Nordiska ministerrådet. Nya samarbetsvillkor med Estland, Lettland och Litauen respektive Nordvästryssland etableras. Ett nytt Arktiskt samarbetsprogram utvecklas. Dessa förändringsprocesser får konsekvenser också för ministerrådets budget. I budgetförslaget har det till en del kunnat tas hänsyn till förväntade förändringar medan dessa i andra delar måste inarbetas senare under budgetprocessen. Tillsammantaget är budgeten och den förestående förnyelsen ett tecken på ett nordiskt samarbete som möter och söker nya och spännande utmaningar. Köpenhamn den 18. mai 2005 Per Unckel Generalsekreterare 5

6 Indholdsfortegnelse Förord... 5 Indholdsfortegnelse... 6 A - Planer for virksomhedsåret Forandring og fornyelse Nordiske værdier som konkurrenceparameter Grænsehindringer i Norden må fjernes Forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse Nordisk Ministerråds øst-samarbejde reformeres Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer Gensidig læring og kundskabsdeling Nordiske budgetressourcer som løftestang Ny struktur for Nordisk Ministerråd B - Budget Indledning Årets budgetteringsproces i Nordisk Minsterråd Større ændringer på budgetpostniveau Udviklingen i udisponerede midler Afvigelsesforklaring fra ministerrådene Flerårig planlægingsramme for Nordisk Ministerråd Flerårig planlægningsramme fordelt på ministeråd Budgettets udvikling i perioden Budgettets indtægter Historisk likviditetsudvikling Fordringer på landene Betalingsordningen for højere uddannelser Indbetalinger fra landene Sammenstilling af budget 2005 og Budgettets fordeling på forskellige budgetpostkategorier og Forklaringer til budgetstruktur og budgetpostkategorier Oprettelse, afvikling og sammenlægning af budgetposter Tabel med alle budgetposter Frivilligsektoren og andre modtagere, som ikke er offentlige eller private virksomheter Indsatser for børn og unge Minsterrådets samlede Nabopolitikaktiviteter Forskningsindsatser Budgetposter hvor fælles informationsaktiviteter er en væsentlig del Udgifter som ikke er direkte aktivitet- og projektrelaterede Kulturpolitik

7 Generel indledning Generelle kulturindsatser Strategiske og kulturpolitiske satsinger Nordisk kulturfond Børn og unge Nordiskt idrottssamarbete Nordiska ungdomskomittén Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur Film og medier Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid Nordisk Film- och TV-fond NORDICOM Nordisk Journalistcenter (NJC) Kunstområdet Nordisk litteratur och bibliotekskommitté (NORDBOK) Sleipnir Nordiska Museikommittén Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom Nordisk Musikkommitté (NOMUS) Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen) Nordiskt Kunstnercenter (Dalsåsen) Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA) Nordiske kulturhuse Nordens hus i Reykjavik Nordens hus på Färöarna Nordens institut på Åland Nordens institut på Grönland (NAPA) Vedlikehold kulturhusene Nordens institut i Finland (NIFIN) Andre kultursatsninger Samisk samarbeid Nordiska kulturprojekt i utlandet Uddannelses- og forskningssamarbejdet Utbildnings-, og forskningspolitik Generelle forsknings- og uddannelsesindsatser Dispositionsmedel-Utbildning och forskning Politikudvikling m.v Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur Nordiskt skolsamarbete (NSS) Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) Ledningsgruppen för högre utbildning-høgut Nordens Sprogråd Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) Politikudvikling voksnes læring Mobilitets- og netværksprogrammer Norden-undervisning i utlandet Nordplus junior Nordplus Voksen Nordplus (Högre utbildning) Nordplus språk Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU)

8 NordForsk NordForsk Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA) Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar Nordisk forskningsprogram om køn och våld Nordisk forskningsprogram om språkteknologi Nordisk forskningsprogram om epidemiologi Nordisk Forskerskoleprogram Nordiske spidsforskningsenheder, medicin Nordisk komitè for Bioetikk Udviklingsprojektet NORDUnet Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi Nordisk videnskabelig information (Nordbib) Forskningsprogram NORDUnet Nordisk Forskningssamarbejde Forskning i øvrigt Nordens Folkliga Akademi (NFA) Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) Nord. samarbetsorgan för vetenskaplig information Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) Nordisk Samisk Institutt (NSI) IT-Ministerråd Generel indledning Det Nordiske IT-samarbeid under MR-IT Miljø- og ressourcepolitik Energi Generel indledning Projektmedel - Energi Nordisk Energiforskning (NEPF) Miljøsamarbejdet Generel indledning NEFCOS Miljøudviklingsfond Projektmedel - Miljø Regionalpolitik Generel indledning Nordregio Projektmedel - Regionalpolitik Transport Generel indledning Projektmedel - Transport Jord- og skovbrug, fiskeri og levnedsmidler Generel indledning Projektmidler - fællespulje Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet Jord- og skovbrug Generel indledning Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk Nordisk genbank för husdjur Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) Samnordisk skogsforskning (SNS) Nordiska Genbanken (NGB)

9 Fiskeri Generel indledning Projektmedel - Fiskeri Levnedsmidler Generel indledning Projektmedel - Levnedsmidler Forskning - levnedsmidler Velfærds- og erhvervspolitik Arbejdsmarked og arbejdsmiljø Generel indledning Prosjektmedel Arbetsmarknad och miljø Nordjobb Informationsprojektet Institut för vidareutbilds inom arbetsmiljö (NIVA) Social- og helse Generel indledning Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) * Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) Välfärdsforskning Institutt for odontologisk materialprøvning (NIOM) Nord. nämnden för alkohol- och drogforsk. (NAD) Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD) Nord. utbild.program för social service (NOPUS) Nomesko og Nososko Jämställdhet Generel indledning Projektmedel - Jämställdhet Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK) Narkotikasamarbejde Generel indledning Projektmedel - Narkotikasamarbejde Næring Generel indledning Projektmedel - Näring Nordtest Nordisk InnovationsCenter Expo Økonomi- og finanspolitik Generel indledning Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik Byg- og bolig Generel indledning Projektmedel Bygg och Bolig Konsument Generel indledning Projektmedel - Konsument SVANEN Nordisk miljömärkning Lagstiftning Generel indledning Projektmedel - Lagstiftning

10 Nabopolitik Generel indledning Kunskapsuppbyggning och nätverk Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med frivilligsektorn i Nordvästryssland, samarbete i Barentsregionen Handlingsplan for Nord-vest Rusland Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen Prosjektvirksomhet i Estland, Letland og Litauen Politiske initiativer Grænseregionalt samarbejde Arktisk samarbeidsprogram Demokrati och medborgarpolitik Kulturförmedling Bärkraftig resurshushållning Sekretariat og andre fællesaktiviteter Budgetudvikling, øvrig virksomhed Ministerrådets sekretariat (NMRS) Nedbrydelse af grænsehindringer Reformer på institutionsområdet Europasamarbejdet Föreningarna Nordens Förbund Bidrag för Västnorden Nordiskt statistiskt samarbete Generalsekreterarens disponeringsreserv Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen) Stöd till frivillig sektorn Holdbart Norden Informationsverksamhet Informationsverksamhet utanför Norden Norden i Fokus (info.vinduene) Hallo Norden Översättning och tolkning Tjänstemannautbyte Publikationsverksamheten Omprioriteringspuljen Omprioriteringspuljen Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

11 A - Planer for virksomhedsåret 11

12 A - Planer for virksomhedsåret A - Planer for virksomhedsåret Forandring og fornyelse Samarbejdet indenfor rammerne af Nordisk Ministerråd skal på én og samme tid tage vare på langsigtede, stabile politiske målsætninger og være proaktiv i formulering af nye relevante politiske mål og sørge for at disse følges op gennem handling. Tålmodighed og tempo skal gå hånd i hånd. Det gælder også Nordisk Ministerråds budget, som skal understøtte arbejdet med at nå de politiske mål for det nordiske samarbejde, som de nordiske landes regeringer tillægger prioritet. I det daglige udmøntes samvirket gennem et omfattende, ganske jordnært hverdagssamarbejde. Det kommer til syne også i budgettets enkelte områder, hvor faglige aftaler indgås, konkrete projekter iværksættes og ordninger administreres alt sammen aktiviteter, som berører både borgere, virksomheder og de offentlige myndigheder i de nordiske lande. Men hele tiden stiller omgivelserne nye krav til samarbejdet og Nordisk Ministerråd må selv være en aktiv aktør i udvikling af samarbejdsmulighederne. Krav og forventninger udgår fra de nordiske landes regeringer. Men også regeringernes råderum og initiativmuligheder er underlagt rammer, både i de nationale politiske strukturer og udefra i form af globaliseringens mange konsekvenser. Opgaven for Nordisk Ministerråd er at være stifinder og platform for et samarbejde, som samarbejdsministrene bl.a. har karakteriseret således: Udfordringen for det nordiske samarbejde i en globaliseret epoke med et stærkt udvidet EU er, at udvikle den indbyrdes nordiske dialog om internationale, særligt europæiske, spørgsmål stadig tættere. Et ambitiøst, men pragmatisk nordisk samarbejde på alle niveauer er derfor ønskeligt. Det gælder ikke mindst for de nordiske landes forhold til de tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen og for forholdet til Nordvest-Rusland. ( 1 ) Med dette udgangspunkt kan der indkredses en række hovedopgaver for det nordiske samarbejde. og dermed tyngdepunkter i den orientering, som også budgetprocessen over tid bør afspejle. Nordiske værdier som konkurrenceparameter. Der findes stadig en tydelig nordisk kulturopgave, som kan værne den nordiske identitet og de nordiske sprog. Ofte tales der noget diffust om fælles nordiske værdier. Men ingen i Norden er i tvivl om, at der findes et fællesskab, som er kulturelt betinget. Det er en rigdom i sig selv, men de fælles nordiske værdier kan udvikles også til konkrete konkurrencefaktorer i en globaliseret epoke. Vidnesbyrdene om dette findes allerede i mange sammenhænge. De værdier om menneskeværd, ledelsesformer og medindflydelse, som kendetegner de nordiske velfærdssamfund og deres arbejdsmarkeder, er også - en aktiv konkurrencefordel, som må vedligeholdes og udvikles. Nordiske mærkesager kan bidrage til at styrke det nordiske samarbejde i sig selv, men gør samtidig ofte Norden til et internationalt forbillede. Det gælder bl.a. bæredygtig udvikling, ligestilling og levnedsmiddelsikkerhed. Sådanne prioriteringer har afledte konsekvenser signalværdier - som ofte rækker langt ud over de mere umiddelbare mål. Miljø og bæredygtig udvikling har i øvrigt en særlig betydning også for Vestnorden og samarbejdet med dets naboer. Grænsehindringer i Norden må fjernes. Grænsehindringer i Norden må fjernes, hvis fem mindre lande og tre selvstyrende områder skal kunne være attraktive for mennesker og virksomheder. Skal Norden kunne stå stærkt i en verden af global 1 Citat fra Det Internationale Norden Nordisk samarbejde i europæisk ramme tiltrådt af samarbejdsministrene 5. september

13 13 A - Planer for virksomhedsåret konkurrence og i et Europa præget af både samarbejde og frie markeder, er det nødvendigt at udnytte alle de nære muligheder for både samarbejde, komparative fordele og konkurrence. Og udnytte mulighederne optimalt. Derfor er det vigtigt, at det indre marked i Norden udvikles maksimalt og hurtigt, således at det til stadighed er mere indre og åbent end det omgivende europæiske. Til fordel først og fremmest for de nordiske lande, men samtidig som en positiv og konsekvent drivkraft i det udvidede europæiske samarbejde. I dette perspektiv er vilkår for næringslivet og arbejdsmarkedet, lovgivningsspørgsmål, sociale spørgsmål og uddannelsessystemer centrale samarbejdsområder for de nordiske lande. Forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse. Forsknings- og innovationsmiljøer i international klasse er afgørende for den nordiske tiltrækningskraft, når den internationale konkurrence er særlig stærk. Samvirke mellem de nordiske lande kan forstærke mulighederne for at tiltrække infrastrukturinvesteringer inden for forskning samt EU-forskningsmidler. I sammenhæng hermed skal de fællesnordiske budgetressourcer på området primært anvendes som incitament for, at nationale forskningsinstitutioner og -netværk arbejder med fagområder af fælles nordisk interesse. I konsekvens heraf er et betydeligt antal samnordiske forskningsprægede institutioner under omlægning til nationale enheder, forankret i domicillandets forskningsmiljø. Udfordringen bliver at føre ledende nordiske forskningsfinancierer sammen for at finde nordisk synergi på grundlag af nationale prioriteringer. Den nyetablerede samarbejdsinstitution NordForsk har sit domæne her. Parallelt hermed arbejdes der på det næringspolitiske område med at reformere tilrettelæggelsen af det nordiske innovationssamarbejde. Sigtet er, at et samlet syn på forskning & innovation kan maksimere effekten/nytten for forsknings- og anvendelsesmiljøerne, både nationalt og nordisk i et perspektiv, hvor de nordiske lande og hele Østersøområdet gør sig til vækstregion i Europa. Nordisk Ministerråds øst-samarbejde reformeres. Omlægningen af Nordisk Ministerråds øst-samarbejde er nu for alvor på vej ind i en ny fase. Udvidelsen af den Europæiske Union med 10 nye medlemslande fra 1. maj er den største enkelthændelse i de senere år, som sætter nye betingelser også for det nordiske samarbejde såvel det nordiske samarbejde i sig selv som i dets relationer til omverdenen. Derfor er den nordiske dagsorden hele tiden under proaktiv tilpasning. Dette har konsekvenser også for budgettet, som fra og med ikke indeholder et særskilt Nærområdeprogram, idet samarbejdet med de baltiske EU-medlemslande i første omgang forventes at finde sted som integrerede aktiviteter indenfor de forskellige ministerråds område. Derimod budgetteres med særskilte midler til støtte for en fortsat særskilt samarbejdsindsats på fællesnordisk plan med Nordvest-Rusland. Nye politiske retningslinjer for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen henholdsvis med Rusland blev tiltrådt af samarbejdsministrene i slutningen af med sigte på begyndende implementering allerede i Fra og med forventes retningslinjerne fuldt operative. Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer. Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer står højt på Nordisk Ministerråds dagsorden. Et centralt aspekt i den forstærkede omverdensorientering består i at etablere et tættere og i den udstrækning det vurderes hensigtsmæssigt mere struktureret samarbejde med andre internationale organisationer, som er aktive i det nordlige Europa. Intensiveringen af samspillet med EU falder bl.a. i forlængelse af statsministrenes samrådspraksis (den såkaldte Imatra-model, besluttet 2001) samt enkelte fagministerråds særlige tradition for samnordisk rådslagning om EU-spørgsmål. Der findes ikke én bestemt model for det nordiske sektorsamarbejde med EU. Derfor udveksles erfaringer gennem netværk og i form af Sekretariatets formidling af, hvorledes EUsamarbejdet på ministermøde-niveau kan forberedes og udvikles. En opmærksomhed knytter sig til mulighederne for at bringe faglige fællesnordiske bidrag til EU-politikudvikling på bane i tidlige faser af den europæiske beslutningsproces. Tilsvarende arbejdes for at strukturere mulighederne for et tættere nordisk samspil om implementeringen af EU-regler.

14 A - Planer for virksomhedsåret Forskellige former for samvirke og arbejdsdeling mellem Nordisk Ministerråd og Østersøstaternes Råd, Barentsrådet og Arktisk Råd er under stadig udvikling med det overordnede sigte, at optimere de nordiske landes samlede interessevaretagelse, idet disse alle deltager i samtlige de nævnte samarbejdsorganisationer. En stigende grad af gensidig information er ved at blive praksis ligesom et udviklingspræget samarbejde om bestemte projekter pågår, eksempelvis med Østersørådet vedrørende grænseoverskridende samarbejde med baltiske og russiske parter. Gensidig læring og kundskabsdeling Gensidig læring og kundskabsdeling er afgørende for moderne samfund. De nordiske lande har en særlig historisk og kulturel identitet, men også betydelige forskelligheder, som er det bedste grundlag for, at man kan lære af hinanden. Det er en vigtig nordisk opgave at stille forskellige kundskaber til rådighed for hinanden. En sådan gensidig læring forudsætter en høj grad af tryghed i de gensidige relationer og en betydelig smidighed i samvirkeformer. De nordiske lande har optimale muligheder for at udnytte disse forudsætninger, som bl.a. viser deres faktiske tilstedeværelse i form af udbredte netværk på alle niveauer, uformelle samarbejdsformer i tæt samspil med formelt samarbejde og bred tradition for at åbne f.eks. uddannelsesinstitutioner for medborgere fra de øvrige nordiske lande. Igangværende og forestående skridt i udviklingen af disse former for samarbejde kan tydeligt observeres specielt i visse grænseområder. Det kan næppe udelukkes, at der i visse tilfælde kan blive tale om en grænsebrydende samordning af institutionsplanlægning. Nordiske budgetressourcer som løftestang I de senere år er der lagt stadig mere vægt på, at Nordisk Ministerråds budgetmidler i størst mulig grad bruges ikke blot til prioriterede fællesnordiske formål, men også at midlerne anvendes i en sammenhæng, hvor andre parter bidrager til den samlede finansiering. Tankegangen er den, at en fælles finansiering af aktiviteter har mange samvirkende fordele: Ofte et større aktivitetsbudget end ellers muligt; forpligtende partnerskab mellem de bidragende aktører; tydeligere og bedre fællesskab om målsætninger; mere konkret udvikling af samarbejdspraksis. Det er klart, at netop det tættere samspil normalt vil være modsvaret af en vis deling af beslutnings- og styringsfunktioner. Eksempler på denne politik findes på flere områder, dels tværgående mellem parter inden for det nordiske samarbejde, dels mellem Nordisk Ministerråd og eksterne parter. I søgbare projektpuljer, f.eks. vedrørende bæredygtig udvikling, er der lagt afgørende vægt på kriterier om samfinansiering. I den igangværende omlægning af mange af de samnordiske institutioner indgår bilateral (national) finansiering som et bærende kriterium. I den ny politik for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen indgår et vilkår om øget samfinansiering af samarbejdsinitiativer i overensstemmelse med forudsætningen om, at samarbejdet omlægges fra et bistandspræget samspil til et jævnbyrdigt samvirke. Denne hovedlinje forventes fulgt op i de kommende år, eventuelt således, at budgetprocessen kommer til at indeholde incitamenter, der belønner samarbejdsområder, hvor der vises vilje til direkte egenfinansiering fra parter uden for Nordisk Ministerråd. Sådanne incitamenter kan indlejres i forhold til både projekter, institutioner, samarbejdsorganer og organisationsbidrag. Ny struktur for Nordisk Ministerråd Under det danske formandskab 2005 pågår et gennemgribende struktur- og moderniseringsarbejde, iværksat af samarbejdsministrene, med Nordisk Samarbejdskomité (NSK) som styregruppe. et med struktur- og moderniseringsarbejdet er at styrke det nordiske samarbejdes politiske relevans og effektivitet. En omstrukturering tjener da som løftestang for større politisk fokusering og for en øget effektivitet. Det forventes, i henhold til arbejdets mandat, at der medio 2005 vil blive taget politisk stilling til overordnede forslag om en forenkling og politisk fokusering af Nordisk Ministerråds struktur. En ny struktur skal først og fremmest være til direkte fordel for de nordiske landes samarbejde i sig selv. Men 14

15 A - Planer for virksomhedsåret en ny ministerrådsstruktur skal kunne fungere godt i et regionalt miljø, hvor også Østersøstaternes Råd, Barentsrådet og det Arktiske Råd spiller vigtige roller. Forslaget ventes i første række at omhandle den politiske samarbejdsstruktur (ministerrådene som sådan) samt den umiddelbare administrative støttefunktion bag ministerrådene (embedsmandskomitéerne). Der vil imidlertid umiddelbart skulle følges op med konsekvens-beslutninger om tilrettelæggelsen af samarbejdet på embedsmandsplan i bred forstand (embedsmandskomité-strukturen, styregrupper, arbejdsgrupper og lignende samarbejdsorganer). Endelig vil der være behov for at revurdere indretningen Nordisk Ministerråds Sekretariat i lyset af beslutning om ny MR-struktur såvel som i lyset af erfaringer med den hidtidige tilrettelæggelse af sekretariatet. En ny ministerrådsstruktur kan afføde et behov for tilpasning af både budget og budgetproces. Det samnordiske budget skal tilgodese et ønske om budgetlægning efter formål, således at budgettet bedre kan tjene som redskab for politiske prioriteringer. De første budgetmæssige konsekvenser af strukturreformen forventes implementeret allerede i efteråret 2005 med virkning for budgetåret. 15

16 B - Budget B. Budget 16

17 B - Budget B - Budget Indledning Aktivitetsrammen i budget er i alt 815,893 MDKK i 2005 priser mod 825,893 MDKK i budget Aktivitetsrammen på 815,893 TDKK bygger på den forudsætning, at TDKK det igennem flere budgetår benævnt likviditetstræk ikke længere står til ministerrådets rådighed. I reale priser er der således tale om en reduktion af den hidtidige budgetramme med 10 MDKK. Da MR-SAM i 2000 besluttede at forøge aktiviteten med 10 MDKK pr. år indtil videre, uden tilsvarende forøgelse af landenes faktiske indbetalinger til Nordisk Ministerråd, var det nødvendigt at supplere Minsterrårdets budget med opgørelse over Ministerrådets fordringer på landene. Beslutningen blev taget for at reducere Ministerrådets likviditetsbeholdning ved at forøge aktiviteterne og dermed outflow af likviditet samtidig med at man fastholdte budgettets indtægter (inflow af likviditet). Med nedsættelse af Ministerrådets samlede ramme med 10 MDKK fra og med sker der ikke længere en opbygning af fordringer på landene. De manglende indbetalinger fra landene med 10 MDKK pr. år gennem 5 år betyder, at Nordisk Ministerråd ved udgangen af 2005 har en fordring på landene på i alt 50 MDKK. Reduktionen i aktivitetsrammen på 10 MDKK er fordelt pro rata over ministerrådenes budgetrammer. Som det fremgår af budgetdirektivet (NSK/MR-SAM dok ) fra den 1. marts 2005 pålægges hver ministeråd udover reduktionen på 10 MDKK at spare 2% af det tildelte beløb fra 2005 bevillingen til en såkaldt omprioriteringspulje. et er på baggrund af samarbejdsministrenes drøftelse af de langsigtede rammer for Nordisk Ministerråds budget og ministrenes ønske om at skabe mulighed for markante tværgående omprioriteringer, at afsætte væsentligt forøgede midler til aktiv omprioritering mellem ministerrådene. Den samlede omprioriteringspulje udgør 16,318 MDKK. Ligesom med den ovenfor nævnte reduktion på 10 MDKK tilvejebringes midlerne i omprioriteringsrammen gennem en pro rata reduktion af ministerområdernes budgetrammer. Omprioriteringsrammen fordeles af Samarbejdsministrene (MR-SAM) i juni måned efter fremlæggelse af generalsekretærens budgetforslag, som derved tilbagefører midler til ministerrådene. Samarbejdsministrene forventes i denne forbindelse at lægge vægt på de hovedprioriteringer, som har været benyttet i budgetprocessen i Ministerrådet samt at tage hensyn til særlige prioriteringsønsker fra fagministerrådene. Det skal samtidig understreges, at det verserende struktur- og moderniseringsarbejde kan give yderligere muligheder for en mere målrettet anvendelse af Ministerrådets ressourcer. For at omprioriteringspuljen skal virke efter hensigten, nemlig at markere særskilte interessante udviklingsområder for det nordiske samarbejde, kan disse ressourcer ikke splittes, men bør anvendes strategisk rigtigt. Årets budgetteringsproces i Nordisk Minsterråd Som følge af nedsættelse af aktivitetsrammen og den ovenfor omtalte omprioriteringspulje bliver ministerrådenes budgetteringsramme for i første fase TDKK i 2005-priser. Budgetteringsrammen er således resultat af fradrag af først samlet 10 MDKK fordelt forholdsmæssigt over rammerne i det gældende budget for Posterne er derefter hver især fratrukket 2% til ompriorteringspuljen. Beregningsmæssigt svarer dette til at hvert ministerråds budgetramme for 2005 er 17

18 B - Budget reduceret med i alt 3,2 %. Reduktionen fordelt på ministerråd er som nævnt foretaget som en pro rata reduktion i forhold til det enkelte ministerråds andel af Nordisk Ministerråds samlede budget Hvert ministerråd har initialt i forbindelse med udarbejdelse af deres budgetforslag fordelt budgetteringsrammen på de forskellige budgetposter. Herudover har ministerrådene indgivet ønsker til prioritering, såfremt yderligere midler eventuelt skal tilføres via Samarbejdsministrenes beslutning (omprioriteringspuljen). Omprioriteringspuljen udmøntes i juni måned af samarbejdsministrene efter fremlæggelse af generalsekretæærens budgetforslag Prioriteringerne for fordeling af budgetteringsrammen og som også senere vil ligge til grund for udmøntning af omprioriteringspuljen er jf. budgetdirektrivet: Nordisk råds rekommandationer. Formandskabsprogrammerne. Målsætningerne i Ny nordisk dagsorden fem satsningsområder Vest-Norden i det nordiske samarbejde. NORIA - Nordisk forskning och innovation Det internationale Norden Nordisk samarbejde i europæisk ramme. Nordisk Ministerråds aktiviteter i den Europæiske Unions Anden handlingsplan for Den Nordlige Dimension. Nordisk Ministerråds retningslinjer for samarbejdet med Estland, Letland og Litauen henholdsvis for samarbejdet med Nordvest-Rusland Større ændringer på budgetpostniveau I budgettet er der stigninger på budgetposter som tilsammen beløber sig til totalt 85,527 MDKK og reduktioner på i alt 111,845 MDKK i 2005 priser. (differencen er 26,318 MDKK svarende til nedsætelse af aktivitetsrammen, som følge af ophøret med opbygning af fordringer på landene og omprioriteringspuljen). Nedenfor vises en tabel med de største stigninger fordelt på de respektive budgetposter. Der er også vist de største reduktioner og hvilke budgetposter de henfører sig til. Til sammenligning var ændringerne i 2005-budgettet på 76,643 MDKK. 18

19 B - Budget Større ændringer på budgetpostniveau (2005-prisniveau) Budget Budget Øgninger 2005 Ændring Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur NordForsk Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk Samnordisk skogsforskning (SNS) Nordiska Genbanken (NGB) Projektmedel - Fiskeri Projektmedel - Levnedsmidler Forskning - levnedsmidler Kunskapsuppbyggning och nätverk Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med Barentsregionen og m. frivilligsektoren i NVryssland Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) Reformer på institutionsområdet Publikationsverksamheten Sum øgninger Budget Budget Reduktioner 2005 Ændring Nordiska ungdomskomittén Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid Nordisk Journalistcenter (NJC) Nordiska kulturprojekt i utlandet Dispositionsmedel-Utbildning och forskning Nordiskt skolsamarbete (NSS) Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) Ledn.gruppen för högre utbildning-högut Nordens Sprogråd Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA) Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi Nordisk Forskningssamarbejde Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) Nordisk Samisk Institutt (NSI) Projektmidler - fællespulje Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litaen Politiske initiativer Prosjektvirksomhet i Baltikum Handlingsplan for Nord-vest Rusland Nordjobb Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik Expo Nedbrydelse af grænsehindringer Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen) Andre mindre reduktioner Sum reduktioner

20 B - Budget Nedenfor følger bemærkninger i bredere forstand fra de enkelte ministerråd om baggrunden for de prioriteringer, der ligger bag stigninger og reduktioner på budgetpostniveau. På kulturområdet er foretatt en pro-rata kutt på 3,2 pst på en rekke mindre poster, samt på institusjonene. Nordisk Film- og TV-fond skjermes, både fordi fondet gjør en svært god jobb og fordi man har påtatt seg å administrere Filmprisen i 2005 og fremover uten vederlag. Derudover gør fondets spesielle finansieringsmodell at ytterligere 2 kr pr. krone man sparer fra det nordiske budsjettet forsvinner. De nordiske husene og instituttene fik en mindre økning i 2005 på bakgrunn av et ønske om å forbedre deres økonomi og handlefrihet, som var blitt vesentlig svekket ved tidligere kutt. Det anses ikke hensiktsmessig å foreta noen kutt på disse postene i år. Dette betyr samtidig at det foreslås relativt større kutt på samarbeidsorganenes poster. Det er disse som bærer tyngden av kuttet i MR-K. Det forudsættes at dette ikke medfører nedskjæringer i støtteordninger, mobilitetsprogrammer eller lignende, men at man søker å effektivisere administrasjonen av samarbeidsorganene (møtefrekvens, valg av møtested osv. kan utgjøre en god del), samt at man gjennomfører færre prosjekter i egen regi. Til gjengjeld bør det vurderes om man skal åpne opp for at samarbeidsorganene kan søke om midler fra kulturministrenes post til strategiske kultursatsinger, dersom man har en svært god ide som man ikke får gjennomført innenfor egen ramme. På uddannelses- og forskningsområdet innebär budgetförslaget en reduktion av dispositionsmedlen för utbildning och forskning med 22%, ledningsgrupperna med 40% och mobilitets- och nätverksprogrammen med 3%. Derved fortsættes den princip som utarbetades under, gällande 2005 års budget, att gee dispositionsmedlen trots föreslagnen reduktion relativt större tyngd än tidigare för att möjliggöra nya och tvärgående initiativ. I förslaget undantas politiskt prioriterade områden som forskningssamarbetet NordForsk, vuxnas lärande och politikutveckling inom området vetenskapssamhälle och ITinfrastruktur från besparingan. Også andre områder andra prioriterade områden såsom mobilitet är undantas för reduktion. I Ministerrådet for Jord, skov, fiskeri og levnedsmidler er i omprioriteret midler til de politiske prioriteringer - forskning og innovation samt genetiske ressourcer - og samtidig gennemført en forenkling af projektmiddeladministrationen. Budgetpost Projektmidler - Fællespulje er nedlagt og midlerne fordelt på de tre ministerråd, dels til de særlige politiske prioriteringer, dels til tværsgående samarbejde. Budgetpost Nordisk handlingsplan for livsmedelssäkerhet er nedlagt for istedet at oprette budgetposten Forskning-Levnedsmidler. Under Ministerrådet for Social og helse er NSH's budsjettramme i øket opp til nivået fra på bekostning af Ministerrådets prosjektmidler. Den midlertidige reduksjon i 2005 skyldes at institusjonen fra embetsmannskomiteens side ble pålagt å benytte 2,5 MDKK av sin egenkapital til å dekke sin drift. Under Ministerrådet for arbejdsmarked og miljø reduceres budgetposten Nordjobb med DKK. Årsagen til, at Nordjobb foreslås reduceret er, at Nordjobb-programmet kun har udvekslet 510 Nordjobbere i, til trods for at måltallet i kontrakten var 1000 personer. For sektariatet og andre fællesaktiviteter finansierer Ministerrådets strategiske reserver hovedparten af budgetforøgelsen til publikationsvirksomheden og det fortsatte reformarbejdet på institutionsområdet. 20

21 B - Budget For så vidt gäller Nabopolitikken har samarbetsministrarna den 10 december, beslutat om nya riktlinjer for Ministerrådets samarbete dels med Estland, Lettland och Litauen och dels med nordvästra Ryssland för åren -08. Dessa riktlinjer styr verksamheten och implementeras i alla ministerråd. Det nordiska samarbetet med grannländerna Estland, Lettland och Litauen är viktigt både för de nordiska och för de baltiska länderna. Det är samtidigt en del av ett bredare samarbete i Östersjöområdet och i Europa. Samarbetet med Estland, Lettland och Litauen blir alltmera ett politiskt och fördjupat samarbete på likvärdig fot. Som ett led i förändringen av Ministerrådets närområdespolitik till en grannlandspolitik förändras också budgetstrukturen för samarbetet med Estland, Lettland och Litauen respektive Nordvästryssland. Budgetmässigt sker en förskjutning av Ministerrådets verksamhet i riktning mot Nordvästryssland. Udviklingen i udisponerede midler Udisponerede midler ved udgangen af året

22 B - Budget Udisponerede midler ultimo Ministerråd Endring Endring (TDKK) Kultursamarbeidet (NMR) Nordisk Kulturfond Utbildning och forskning IT-ministerråd Nabopolitik Energi Miljö Ekonomi Regionalpolitik Transport Jord- och skogsbruk Fiskeri Arbetsmarknad och -miljö Social- och hälsovård Jämställdhet Narkotikasamarbejde Näring Bygg- og bolig Konsument Levnedsmidler Lagstiftning Øvrig virksomhet SUM Udisponerede midler er defineret som midler, hvor det ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under projektmidler og støtteordninger. Projektmidler og støtteordninger udgør totalt ca. 56 % af ministerrådets budget ekskl. omprioriteringspuljen. I detailbudgettet under hver ministerråd viser rubrikken Disp04/Bud 04 for budgetposter med projektmidler, hvor stor en andel af -bevillingen, som er blevet disponeret i budgetåret, under forudsætning af, at tidligere års midler allerede er disponeret. Tilbage fra 2003 har målet været, at maksimalt 5 % af de midler som planlægges til projekter og støtteordninger overføres udisponeret til næste budgetår. Anvendt på budgettet for medfører dette maksimalt ca. 36 MDKK i udisponerede midler. For er målet, at kun 3 % af midlerne skal være udisponerede. Fra 2003 til er der sket en mindre stigning i de udisponerede midler på ca. 0,4 % point fra 1,6 % til 2,0 %. Dermed fortsætter stigningen i de udisponerede midler, som startede i 2003, omend stigningen er meget moderat, og da de udisponerede midler udgør ca. 2 % af det totale budget, ligger de stadig komfortabelt under Ministerrådets målsætning om 5 %. Afvigelsesforklaring fra ministerrådene Nedenfor følger en forklaring på udisponerede midler i de fagminsiterråd, som ultimo havde udisponerede midler på mere end 5 % den samlede ramme. 22

23 B - Budget Under MR-IT arbejdes p.t. med 2 større tiltag; 1) Nordisk kompetencenetværk om åbne standarder og open source i elektronisk informationshåndtering (KÅSOS) og 2) Samarbejde med Østersørådet under "The Northern edimension Action Plan (2005-). Midlerne var ikke disponeret ultimo, da det videre samarbejde om tiltagene ikke var klarlagt med de eksterne parter. På MR-Miljø er der tilbageført midler fra et projekt, som blev afsluttet under året og som ikke var disponeret ultimo. MR-Finans reserverade medel till ett projekt som nu har blivit uppskjutet. Danmark väntas emellertid att återkomma med en projektansökan under Projektet handlar om "progresion in tax-benefit systems" och beräknades kosta DKK. Dessa pengar har ännu inte disponerats. MR-Transport havde ved udgangen af ikke disponeret DKK. Dette skyldes primært forsinket fakturering af udgifter i ministerrådet for transport samt forsinkelse af visse informationsaktiviteter. Av MR-Justities budget för år hade DKK inte disponerats vid årets slut. Detta beror i huvudsak på att icke använda projektmedel har återförts vid slutet av året samt att medel som avsatts till initiativ från det isländska ordförandeskapet inte använts full ut. Dessa restmedel har inte kunnat disponeras med kort varsel. Under MR-Narko blev et projekt forsinket og først startet op i I efteråret påbegyndte EK-Næring arbejdet med et nyt samarbejdsprogram for perioden I den forbindelse blev der på -budgettet afsat DKK til udgifter, som vil forfalde i Flerårig planlægingsramme for Nordisk Ministerråd Den flerårige planlægningsramme viser i et 3 års perspektiv, hvordan budgettet udvikler sig, hvis forudsatte forhold på budgetteringstidspunktet videreføres i budgetoverslagsårene (BO-årene). Det må understreges, at der er tale om en teknisk fremskrivning og ikke en politisk omprioritering. Der tages således ikke stilling til hvordan midler, som bliver til rådighed, skal anvendes. Udover de midler der redegøres for her, vil en betydelig del af de midler, der bruges til projekter kunne omdisponeres enten indenfor eller mellem budgetposter. Forudsætningerne for den flerårige planlægningsramme er følgende for den enkelte budgetpost: Hvis ikke andet er besluttet eller planlagt, vil aktivitetsniveauet i -budgettet videreføres for BOårene 2007 og Finansieringen af aktiviteter som efter planen skal afsluttes, er ikke taget med i BO-årene. Omprioriteringsuljen er medregnet i de totale rammer også i BO-årene. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget beslutning om en omprioriteringspulje i BO-årene. Omprioriteringspuljen kan ikke menningsfyldt fordeles på de enkelte ministerråd, hvorfor omprioriteringspuljen i tabellen er opført som en lump-sum i BO-årene ligesom i budgetåret. Oplysningerne i BO-årene er kun vejledende. På den måde er det ikke et flerårigt budget, hvor der er sikkerhed omkring beløb i BO-årene. Beløbet som er til disposition, er fortsat kun de årlige bevillinger knyttet til det aktuelle vedtagne budget. Totalrammen for budgettet fastsættes årligt og er ikke kendt for BO-årene. Oversigten i tabelform er en opsummering af alle budgetposter. En detaljeret oversigt på budgetpostniveau findes i bilag 1: Flerårig planlægningsramme samlet. 23

24 B - Budget Begrebet Afvigelse i forhold til budgetniveau er således differensen mellem totalbudgettet i BOårene og -budgetrammen. Når tallet er negativt indebærer det et udækket finansieringsbehov. Et positivt tal betyder, at der er midler til rådighed. I oversigten er der lavet en opstilling for de 5 hovedsamarbejdsområder under forudsætning af en uændret totalramme. Ved en uændret totalramme på 815,894 MDKK i BO-årene vil det være ca. 16,1 MDKK i 2007 og 24,5 MDKK i 2008 til rådighed i Nordisk Ministerråd totalt, med de forudsætninger som er nævnt ovenfor. Rådighedsbeløbet fordeler sig med ca. 6,2 MDKK på Velfærd og erhverv i 2007 og 2008 og på Uddannelse og forskning med ca. 9,9 MDKK og 18,3 MDKK i henholdsvis 2007 og På Velfærd og erhverv skyldes det den planlagte afvikling af velfærdsforskningsprogrammet (budgetpost ) i På Uddannelses- og forskning er råderummet en konsekvens dels af omorganiseringen af institutionerne til national regi og udløb af forskningsprogrammerne Nordisk spidsforskningenheder, globale forandringer og Nordisk forskningsprogram om epidimiologi. 24

25 B - Budget Flerårig planlægningsramme fordelt på ministeråd SAMMENSTILLING AV BUDGET 2005 OG og BO-ÅRENE 2007 og 2008 (TDKK) Budget Budget BO BO Kultur-, uddannelse og forskningspolitik Kultursamarbejdet Utbildning och forskning IT-ministerråd Afvigelse i forhold til budgetniveau Miljø-, resourcepolitik Energi Jord- och skogsbruk, fiskeri og levnedsmidler Miljö Regionalpolitik Transport Vælfærds- og erhvervspolitik Arbetsmarknad och miljö Bygg- og bolig Ekonomi og finanspolitikk Jämställdhet Konsument Lagstiftning Narkotikasamarbejde Näring Social- och hälsovård Afvigelse i forhold til budgetniveau Nabopolitik Sekretariat og andre felles aktiviteter Afvigelse i forhold til budgetniveau Omprioriteringspuljen TOTALT Budgetposten Nordisk forskningsprogarm om Oceanografi er fra og med 1.1. overført fra sekretariatet og andre fællesaktiviteter til Uddannelse og Forskning. Teknisk er også budgetbeløbet for 2005 flyttet, som medfører en diskrepans i forhold til ministerrådsrammerne i budget

26 B - Budget Budgettets udvikling i perioden Nominelle priser 2005-prisnivå I faste priser har budgettet ligget på nogenlunde samme niveau de sidste 10 år. Dog var aktiviteten i 1996 betydelig højere end i , hvor aktiviteten lå rimelig konstant. I år steg aktiviteten igen realt for så at falde igen i. Niveauskiftet skal ses på baggrund af beslutningen om at øge aktiviteten i denne periode med henblik på at reducere Ministerrådets likviditet. Den praksis ophører med vedtagelse af budget, hvorved aktivitetsniveauet igen realt falder. Budgettets indtægter Ministerrådets virksomhed finansieres i første række af direkte bidrag fra landene. Som udgangspunkt indbetaler landene et beløb svarende til aktivitetsrammen fratrukket afgift på løn, rentebetalinger og øvrige indtægter, som det er vist i nedenstående tabel. Landenes indbetalinger indbetales i henhold til en særskilt fordelingsnøgle, som er beregnet på basis af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i faktorpriser i Norden for de to seneste kendte år, dvs og

27 B - Budget INDTÆGTER, Budget Fordelnings- Budget Fordelnings- Budget Fordelnings- TDKK nøgle 2005 nøgle 2005 nøgle Afgift på løn Renteindtægter Øvrige indtægter (ev. tab) Landenes bidrag* Danmark ,8% ,8% ,6% - Finland ,6% ,9% ,0% - Island ,1% ,1% ,1% - Norge ,2% ,3% ,0% - Sverige ,3% ,9% ,4% Sum : ,0% ,0% ,0% * Når det gælder landenes bidrag, er beløbene opgjort eksklusiv betalingsordningen for højere uddannelse.jf. teksten i afsnittet Betalingsordningen for højere uddannelse. Kommentarer: Afgift på løn Beregnes ud fra den afgiftspligtige lønsum for de ansatte ved sekretariatet Renteindtægter Det er budgetteret med en renteindtægt på 4,6 MDKK, som er beregnet ud fra en forventet gennemsnitlig placeringsrente på 2,0 % i 2005 og en gennemsnitslikviditet under året på 230 MDKK. Øvrige indtægter Denne post inkluderer morarenter, valutakursændringer og tilbagebetalinger af forældede midler Historisk likviditetsudvikling Nedenfor er vist udviklingen i den historiske likviditet fra medio 2000 og frem til d. 27. april Medio 2000 Pr imo 2001 Medio 2001 Pr imo 2002 Medio 2002 Pr imo 2003 Medio 2003 Pr imo Medio Pr imo