Sammenfatning af. Et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning af. Et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation"

Transkript

1 Sammenfatning af Et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation

2 UDGIVET AF Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Slotholmsgade København K Telefon: Hjemmeside: Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf.: Hjemmeside: Publikationen kan også hentes på ministeriets hjemmeside Design: Formidabel, Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 1. oplag: Trykt: september 2013 ISBN (trykt): ISBN (internet):

3 SAMMENFATNING AF

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 INTRODUKTION 7 1. INNOVATIV TRANSPORT, MILJØ OG BYUDVIKLING Fra affald til ressource mere effektiv udnyttelse af affald fra husholdninger, industri og byggeri Blå arbejdspladser via grønne løsninger En intelligent og grøn by med høj mobilitet Klimatilpasning i byer globale løsninger til klimarobuste og bæredygtige byer INNOVATIV FØDEVAREPRODUKTION OG BIOØKONOMI Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Fra planterest til højværdi Ressourceeffektiv fødevareproduktion Danmark som global leverandør af ernæringsrigtige og sundhedsfremmende fødevarer INNOVATIVE SUNDHEDSLØSNINGER Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin Den selvhjulpne kroniker Det effektive og sikre hospital 24 2

5 4. INNOVATIV PRODUKTION Vandeffektiv industriel produktion Farmaceutisk og bioteknologisk produktion bedre, billigere og sikrere processer og produkter Den intelligente fabrik Avancerede materialer som grundlag for vækst og løsning af samfundsudfordringer Made in Denmark bæredygtig mode- og tekstilproduktion INNOVATIVE DIGITALE LØSNINGER Et Smart Society baseret på udnyttelse af Big Data Digital læring kompetencer til det 21. århundredes arbejdsmarked INNOVATIVE ENERGILØSNINGER Innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse Industrialisering af offshore-vindkraft i størrelse XXXL Integrerede energiløsninger styr energien i byen intelligent og effektivt 42 INNO+-PROCESSEN 43 BIDRAGSYDERE 44 3

6 4

7 FORORD Øget konkurrence, økonomisk tilbagegang, ressourceknaphed og klimaforandringer er eksempler på forandringer i det globale samfund, der påvirker det danske samfund. Forandringerne stiller Danmark over for nye udfordringer, som kan skabe vanskelige dilemmaer, og over for nye muligheder, der kan føre til nye løsninger og nye leveveje i Danmark og globalt. I spændingsfeltet mellem udfordringer, dilemmaer og muligheder skal vi finde de nye idéer, vi skal leve af i fremtiden, og skabe det samfund vi ønsker. Der er behov for et paradigmeskift i innovationspolitikken. De store investeringer i viden og uddannelse skal i højere grad end i dag omsættes til konkrete løsninger og produkter og dermed skabe vækst og job i virksomhederne. Efterspørgslen efter løsninger på konkrete samfundsudfordringer skal fremover supplere den nuværende indsats og være en drivende innovationskraft. Det kræver nye samarbejdsformer og en mere helhedsorienteret tilgang. Vi nyder global anerkendelse bl.a. for vores stærke forskningsmiljøer og stærke kompetencer inden for innovation og design. Vi skal skue ud i verden og bruge vores styrkepositioner til at sikre, at investeringerne i viden og uddannelse omsættes til nye, innovative løsninger på de globale udfordringer. Det er derfor ambitionen at etablere en ny type samfundspartnerskaber om innovation, der inden for tre til fem år kan levere konkrete resultater, som erhvervslivet kan skabe vækst og beskæftigelse på baggrund af. De nye samfundspartnerskaber skal accelerere innovationsindsatsen på områder, hvor vi har en solid videnbase og et stærkt erhvervsliv. Alle udfordringer kan ikke løses på én gang. Vi skal derfor identificere og prioritere de samfundsudfordringer, som vi har mulighed for at løse, og hvor der er global efterspørgsel efter nye løsninger. Med andre ord løsninger, der både gavner samfundsudviklingen og samfundsøkonomien. På de følgende sider kan du læse en sammenfatning af INNO+-kataloget, der er et inspirations- og prioriteringsgrundlag for nye, intelligente investeringer i innovation. INNO+ udtrykker ikke regeringens politiske prioriteringer, men er resultatet af en omfattende kortlægnings- og dialogproces med tæt inddragelse af flere hundrede interessenter fra erhvervs-, lønmodtager- og interesseorganisationer, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, forskningsråd, GTS-institutter, innovationsnetværk, private fonde og kommunale, regionale og statslige myndigheder. Et sådant bredt og involverende samarbejde på tværs af faggrænser og interesser er et nyt, kærkomment indspark til, hvordan Danmarks fremtidige innovationsindsatser skal formes. Tak til de mange engagerede, der har bidraget energisk og konstruktivt til samtlige trin i udarbejdelsen af INNO+-kataloget. God læselyst. Morten Østergaard Uddannelsesminister 5

8 6

9 INTRODUKTION Kataloget INNO+ beskriver en række områder, hvor Danmark har særlige muligheder for at skabe løsninger på danske og globale samfundsudfordringer inden for f.eks. sundhed, fødevarer, produktion, miljø og effektiv udnyttelse af naturressourcer. Ved en fokuseret forsknings- og innovationsindsats bliver det muligt at bidrage til at løse tidens store udfordringer og samtidig skabe nogle af de arbejdspladser, som vi skal leve af i fremtiden. Denne pjece er en sammenfatning af INNO+-kataloget. Konkrete løsninger på store samfundsudfordringer kan sjældent skabes alene af enkeltstående, geniale opfindelser. Typisk skal de udvikles i et samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder, ligesom der også ofte kan være behov for forandringer i reguleringen, markedsvilkårene eller andre samfundsforhold, før innovationen kan slå igennem. Det er naturligvis kompliceret og kræver mange samfundsaktørers deltagelse. Til gengæld er der chance for, at den slags løsninger kan bruges mange andre steder i verden, og dermed kan man opnå gunstige vilkår for eksport, vækst og arbejdspladser. Danmark er et lille land, og det er helt afgørende, at der sættes ind på de områder, hvor vores virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner har gode forudsætninger for at gøre sig gældende i global sammenhæng. INNO+-kataloget indeholder seks tematiske hovedområder med 21 underliggende indsatsområder, der hver især har deres egen målsætning. I regeringens innovationsstrategi lægges der op til at bruge INNO+ som et videngrundlag, som kan bruges til at prioritere fremtidige samfundspartnerskaber om innovation. På hvert af indsatsområderne i INNO+ vil det således være muligt at etablere et partnerskab, hvor offentlige og private aktører arbejder sammen om at realisere målsætningerne og udarbejde konkrete løsninger. Sigtet med INNO+ er samtidig at fungere som et inspirationsgrundlag for den fremadrettede innovationspolitiske indsats i bred forstand for aktører på alle niveauer. Baggrunden for INNO+ er et politisk ønske om at få et prioriteringsgrundlag, som kan bruges i innovationspolitikken, og hvormed man kan identificere konkrete og markante samfundsmæssige behov, erhvervsmæssige perspektiver og særlige danske forudsætninger for markante innovationspolitiske indsatser. En bred kreds af repræsentanter fra bl.a. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer, videregående uddannelsesinstitutioner, ministerier, GTS-institutter, innovationsnetværk og forskningsråd har medvirket til at identificere og udvælge de indsatsområder, som er beskrevet i denne pjece. Yderligere information om INNO+ kan findes på 7

10 8

11 1. INNOVATIV TRANSPORT, MILJØ OG BYUDVIKLING Globalt voksende forbrug og transportbehov øger presset på naturressourcer, miljø, klima og mennesker. Udviklingen skaber behov for nye økonomisk og miljømæssigt bæredygtige løsninger inden for ressourceudnyttelse, transportsystemer, klimatilpasning og byudvikling. Danmark har gode forudsætninger for at skabe løsninger på udfordringerne og har en række forsknings- og erhvervsmæssige styrker inden for en række grønne teknologiområder. Der er potentiale for at udvikle internationalt efterspurgte løsninger, som kan bidrage til bedre trafikafvikling i byerne, grønnere skibsfart samt mere klimarobuste byer og øget genanvendelse af affald. Inden for hovedområdet Innovativ transport, miljø og byudvikling er der i INNO+-processen identificeret fire forslag til samfundspartnerskaber med deltagelse af virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Et partnerskab med fokus på at gå Fra affald til ressource mere effektiv udnyttelse af affald fra husholdninger, industri og byggeri skal skabe nye løsninger til øget genanvendelse af affaldsressourcer. Et partnerskab om Blå arbejdspladser via grønne løsninger skal skabe nye skibstransportløsninger, der øger energieffektiviteten og reducerer skibenes påvirkning på miljø og klima. Et partnerskab om En intelligent og grøn by med høj mobilitet skal skabe nye løsninger til en bedre og mere grøn trafikafvikling i byerne løsninger som sikrer høj mobilitet og effektive forsyningskæder samt mindsker luftforurening, støj og antallet af ulykker. Et partnerskab om Klimatilpasning i byer globale løsninger til klimarobuste og bæredygtige byer skal skabe sammenhængende og omkostningseffektive løsninger til klimatilpasning i byer og bidrage til at sikre en klimarobust og bæredygtig byudvikling. 9

12 Genanvendelse af knappe ressourcer 1.1 FRA AFFALD TIL RESSOURCE MERE EFFEKTIV UDNYTTELSE AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER, INDUSTRI OG BYGGERI Effektiv udnyttelse af ressourcerne står højt på den globale dagsorden, idet der er konkurrence om råstoffer, som ikke fornys. Samtidig har mange lande problemer med den voksende mængde af affald. Nye teknologier og optimerede processer, der kan udvikles i Danmark, kan give mulighed for at genanvende ressourcerne mere effektivt og udnytte affald som ressource frem for blot at se det som et spildprodukt. Et veludviklet, transparent dansk offentligt system skaber samarbejdspotentialer med og mellem private aktører og en god basis for forskning og udvikling af nye løsninger, der kan patenteres og eksporteres. Målsætningen for et partnerskab er i to til tre foregangskommuner at skabe nye, synlige og afprøvede løsninger inden for fem år, der understøtter udviklingen af et mere ressourceeffektivt samfund. Der skal fokus på at øge genanvendelse af ressourcer fra tre vigtige affaldsressourcer. For husholdningsaffald er målet at sikre en høj kvalitet og udnyttelse i genanvendelsen af plast (50 procent), papir/pap (70 procent), metal (70 procent) og bioaffald (50 procent). For industriaffald skal 75 procent genanvendes, og for bygge- og anlægsaffald skal en høj, intelligent genanvendelse på over 90 procent sikres. Samtidig skal PCB-forurenet byggeaffald håndteres miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. De udviklede løsninger forventes at mindske mængden af affald. Dermed vil udgifter til behandling og deponering kunne reduceres. Samtidig vil genanvendelsen kvalitativt kunne forbedres, og dermed vil der være større værdi og bedre afsætningsmuligheder i de genanvendte materialer. Yderligere vil forbruget af naturressourcer kunne mindskes, og Danmark vil kunne blive mindre afhængig af import af råstoffer. Endelig forventes de udviklede løsninger at kunne gavne danske virksomheder ved at optimere deres ressourceforbrug og give nye muligheder for eksport af innovative genanvendelsesløsninger. 10

13 Bæredygtig skibsfart 1.2 BLÅ ARBEJDSPLADSER VIA GRØNNE LØSNINGER Det høje niveau af international handel tværs over havene betyder, at skibstransport påvirker verdens miljø og klima. Derfor bliver der internationalt stillet stadigt flere krav om, at skibsfarten mindsker sin forurening og sit energiforbrug. Dette er en udfordring for skibsfarten, men samtidig en forretningsmulighed, ikke mindst for Danmark. På trods af landets beskedne størrelse er Danmark en maritim sværvægter og er i mange sammenhænge et foregangsland inden for grønne løsninger. Mulighederne ligger i at udnytte dette forspring til en konkurrencefordel. Med andre ord kan grønne løsninger skabe blå arbejdspladser. Skibsfarten har fire store og i vid udstrækning sammenhængende udfordringer inden for miljø og klima. For det første at mindske udledningen af drivhusgasser især CO2 af hensyn til klimaet. For det andet og tredje at mindske udledningen af henholdsvis svovl- og kvælstofoxider (SOx og NOx). Endelig er det ønskeligt at mindske niveauet af støj under vandet af hensyn til dyrelivet i havene. Nogle af kravene er internationale, f.eks. at nye skibe i 2025 som minimum skal udnytte energien 30 procent mere effektivt for hver transporteret ton, mens andre er regionale. Kravene vil blive indfaset gradvist i løbet af de kommende år. Målsætningen for et partnerskab er at udvikle løsninger, som demonstrerer, at det er muligt frem mod 2020 for fremtidens skibe at realisere en række mål vedrørende klima- og miljøpåvirkning. CO2-udledningen per transportenhed skal reduceres med mindst 30 procent i forhold til 2008-niveauet. Målet er et mindstemål, og der skal sigtes mod at nå en CO2-reduktion på op i mod 50 procent. SOx- og NOx-udledningen skal reduceres med 80 procent i forhold til dagens standard, og støjen fra skibspropeller skal reduceres med 3 db i forhold til dagens standard. Størstedelen af indsatsen vil rette sig mod det globale marked, og de udviklede løsninger forventes at bidrage til at udvikle konkurrencekraft, eksport og jobskabelse på det maritime område, som ud over rederierne også dækker den maritime industri og underleverandørvirksomheder. Samtidig vil de udviklede løsninger kunne bidrage til at styrke den danske førerposition inden for klima og miljø. 11

14 Smart og bæredygtig trafik i byerne 1.3 EN INTELLIGENT OG GRØN BY MED HØJ MOBILITET En by med et godt miljø, hvor det er hurtigt og nemt at komme rundt, er en by, som både virksomheder og borgere har lyst til at bosætte sig i. Men i de fleste af verdens store byer oplever man problemer med trængsel, støj, CO2-udslip og luftforurening. Trafikpropper og flaskehalse, der får trafikken til at gå i stå eller glide langsomt, skaber spildtid for trafikanterne. Dette er dyrt for samfundet i forhold til mistet produktivitet. Ifølge Europa-Kommissionen mister Danmark hvert år 11 milliarder kr. svarende til 0,7 procent af BNP på grund af trængsel i trafikken. Samtidig er det en stor udfordring at mindske trafikkens udledning af drivhusgasser, og det går trægt med at omlægge transportsektoren til vedvarende energi. Ud fra en sundhedsmæssig vinkel er det desuden en udfordring at begrænse støjgener fra trafikken og luftforurening, som er kilder til sygdom, tabte leveår og betydelige sundhedsudgifter i mange af verdens store byer. Målsætningen for et partnerskab er i en dansk storby og inden for en periode på tre til fem år at demonstrere, at det er muligt at reducere trængslen i trafikken væsentligt, og at der kan udvikles nye løsninger, der kan bidrage til at reducere CO2-udslippet. Det skal demonstreres, at det er muligt at reducere udslippet af kvælstofoxider og partikelforureningen, så luftkvaliteten overholder EU s grænseværdier. Endelig skal det demonstreres, at trafikstøjen kan reduceres med mindst syv til ni db i støjbelastede områder. De udviklede løsninger forventes at gøre afviklingen af trafikken mere effektiv og miljøvenlig. Det vil gavne virksomhederne ved at gøre distributionen lettere, og det vil betyde mindre spildtid for borgerne i trafikken. Dermed skal indsatsen bidrage til at øge produktiviteten i samfundet. Samtidig forventes borgerne at få bedre sundhed som følge af et bedre bymiljø. Endelig skal indsatsen bidrage til at skabe grundlag for eksport af danske løsninger. 12

15 Byer, der er klar til klimaforandringer 1.4 KLIMATILPASNING I BYER GLOBALE LØSNINGER TIL KLIMAROBUSTE OG BÆREDYGTIGE BYER Klimaændringer er en af de store globale udfordringer. Ændringerne forventes at føre til flere ekstreme vejrsituationer. I Danmark vil det på den ene side dreje sig om hyppigere og voldsommere forekomst af kraftig nedbør og skybrud og på den anden side om længere og varmere perioder med tørke. Der forventes flere skader på bygninger og større følgevirkninger af hedebølger. Desuden er der risiko for befolkningens sundhed i forbindelse med oversvømmelser, hvor kloakker løber over, så spildevandet blander sig med regnvand og overfladevand. Danmark har besluttet at investere massivt i klimatilpasning, især i byerne. Dermed har landet mulighed for at opbygge en række kompetencer på området. Da mange andre lande står over for tilsvarende udfordringer, forventes det, at de også vil efterspørge innovative klimatilpasningsløsninger. Målsætningen for et partnerskab er inden for tre til fem år at udvikle klimarobuste løsninger i demonstrationsbyer eller større byområder med forskellige udfordringer i forhold til geografi, topografi, bebyggelseskarakter mv. Der skal være fokus på, at nye byområder planlægges og testes for robusthed over for oversvømmelser gennem udvikling af nye planlægnings- og analysemetoder. Der skal også være fokus på, at landskabet uden for byen udnyttes optimalt med sigte på at holde vandet ude af byen. Endvidere skal borgerne kunne advares rettidigt ved ekstremt vejr, så unødige skader reduceres. Endelig skal der være fokus på, at eksisterende byområder anvender såvel befæstede som grønne områder til kontrollerede oversvømmelser, som sammen med nye klimatilpasningsløsninger vil reducere skaderne med mindst 30 procent i forhold til i dag. De udviklede løsninger skal bidrage til betydelige besparelser på udgifterne til klimatilpasning i Danmark samt bidrage til udvikling af klimarobuste byområder og grønne, attraktive byggerier og byrum, der fremmer et bedre miljø og øger borgernes livskvalitet. Byerne, der udvælges til partnerskabets demonstrationsprojekter, skal synliggøre de danske kompetencer inden for klimatilpasning og skabe grundlag for øget eksport af løsningerne. 13

16 14

17 2. INNOVATIV FØDEVARE- PRODUKTION OG BIOØKONOMI Kombinationen af øget global ressourceknaphed og voksende efterspørgsel efter fødevarer, foder og bioenergi medfører stigende krav om øget produktivitet i produktionen af fødevarer og andre biologiske produkter. Det lægger også pres på den globale forsyningssikkerhed og stiller store krav til ressourceeffektivitet under hensyntagen til bæredygtighed, miljø, dyrevelfærd og befolkningens sundhed. Samtidig stiller samfund og forbrugere stigende krav til produktkvalitet, produktdifferentiering, produktionsmetoder samt bæredygtighed. Det vil ændre fremtidens fødevareproduktion og skabe et internationalt konkurrencemæssigt pres på samt nye muligheder for de danske virksomheder. Danmark står stærkt inden for produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer, foder og andre biobaserede produkter og har gode muligheder for at udnytte bioøkonomiens potentialer ved at skabe nye løsninger, der kan imødegå udfordringerne og realisere potentialerne. Der er gode muligheder i at fremme en internationalt konkurrencedygtig produktion og forarbejdning af fødevarer, foder, bioenergi og biologiske materialer mv., samtidig med at bæredygtighed fremmes, og forbrugerne får sunde, sikre og velsmagende kvalitetsfødevarer. Inden for hovedområdet Innovativ fødevareproduktion og bioøkonomi er der i INNO+-processen identificeret fire forslag til samfundspartnerskaber med deltagelse af virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Et partnerskab om Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion skal skabe afprøvningsløsninger, hvor planteproduktion kan differentieres og optimeres i forhold til dyrkningsarealernes produktionsegenskaber. Det skal muliggøre, at den samlede planteproduktion kan øges på en bæredygtig måde. Et partnerskab med fokus på at gå Fra planterest til højværdi skal nytænke måden, vi anvender biomasse på, og skabe løsninger i relation til produktion af bæredygtige, biobaserede produkter og materialer baseret på fornybare ressourcer. Et partnerskab om Ressourceeffektiv fødevareproduktion skal skabe løsninger i relation til en effektiv og bæredygtig fødevareproduktion. Sigtet er at kunne producere mere og bedre, samtidig med at energiforbrug og ressourcespild minimeres. Et partnerskab om Danmark som global leverandør af ernæringsrigtige og sundhedsfremmende fødevarer skal udvikle globalt efterspurgte ingredienser og fødevarer, som kan forbedre folkesundheden. 15

18 Danmark i front med det præcise landbrug 2.1 INTELLIGENT, BÆREDYGTIG OG EFFEKTIV PLANTEPRODUKTION Inden for planteproduktion er præcis landbrugsdrift fremtidens svar på den tilsyneladende modsætning mellem ønsket om en øget produktion og lavere miljøbelastning. Den præcise landbrugsdrift tager udgangspunkt i, at jordbunden er meget forskelligartet. Det samme gælder drænforholdene, der har betydning for, hvor store mængder af næringsstoffer og behandlingsmidler, der udledes til vandmiljøet. Nogle jorder er ideelle til dyrkning af planter. Her holder jordbunden så godt på de tilførte næringsstoffer, at de stort set kun forsvinder ved, at planterne udnytter dem til at vokse. Man taler om robuste jorder. Andre steder er der risiko for et stort tab af næringsstoffer og behandlingsmidler til skade for miljøet og for landmandens driftsøkonomi. Disse jorder kaldes følsomme jorder. Med andre ord er det samfundsøkonomisk og miljømæssigt effektivt at dyrke robuste og følsomme jorder forskelligt. Det kan for eksempel ske ved at dyrke de følsomme jorder med planter, der er mere nøjsomme med hensyn til næringsstoffer og mere modstandsdygtige over for sygdomme og skadedyr. Fra en mark til en anden kan der være stor forskel på jordbunden. Selv inden for den samme mark kan man ofte finde både robust og følsom jordbund. Derfor har det hidtil ikke været en realistisk tanke at variere dyrkningen, så den passer præcist til jordbunden. Men i de senere år er der udviklet landbrugsmaskiner, som ved GPS-styring kan variere tilførslen af gødning og behandlingsmidler med stor præcision. Målsætningen for et partnerskab er at etablere et fuldt funktionelt modellandskab, hvor der i løbet af tre til fem år er implementeret løsninger, som demonstrerer, at planteproduktionen kan differentieres i forhold til dyrkningsarealernes produktionsegenskaber. De opnåede innovative løsninger skal løbende implementeres i rådgivning, it, landbrugsmaskiner og regulering, og der skal samtidig indsamles viden til udvikling af en mulig, ny regulering ved differentieret dyrkning. De udviklede løsninger forventes at hjælpe landmanden til en øget produktivitet, samtidig med at belastningen af miljøet formindskes. Løsningerne forventes ikke blot at gavne selve landbrugsproduktionen og dermed skabe vækst og arbejdspladser, men også en række følgeindustrier, der vil kunne opnå gode muligheder for eksport. 16

19 Raffinaderiet med planterester og græs som råvare 2.2 FRA PLANTEREST TIL HØJVÆRDI Et traditionelt raffinaderi får råolien ind og forvandler den til en lang række forskellige produkter. Eksempler er dieselolie, benzin, opløsningsmidler samt en række basiskemikalier, der blandt andet kan bruges som udgangspunkt for produktion af andre kemikalier og en lang række plastiktyper. Men det er visionen, at fremtidens bioraffinaderi skal kunne modtage biologiske råvarer og udnytte dem til at producere en vifte af forskellige produkter. På den måde kan man for det første sikre, at den enkelte råvare udnyttes til det, som den egner sig bedst til. For det andet kan man minimere spild, fordi der ofte er mulighed for at udnytte de forskellige komponenter i råvaren til forskellige produkter. I virkeligheden skal man betragte et bioraffinaderi som en teknologisk platform, som er i stand til at trække de værdifulde komponenter ud af biomassen, så de bliver tilgængelige for produktion af produkter med høj værdi. Stigende priser på råvarer og et ønske om at erstatte fossilt baserede produkter skaber behov for bæredygtige, biobaserede produkter baseret på fornybare ressourcer. Samtidig er det en stor fordel, at de biologiske råvarer er langt mere klimavenlige sammenlignet med råolie. Det skyldes, at planterne optager kulstof fra atmosfæren under deres vækst, og på den måde er de med til at dæmpe drivhuseffekten. Derudover vil produktionen være bæredygtig, idet den vil være baseret på planterester og biprodukter, der ellers ofte blot afbrændes. Målsætningen for et partnerskab er, at det over en periode på fem år er demonstreret, at det er muligt at udvikle bioraffinaderier, som kan udnytte restprodukter fra f.eks. skovbrug, planteavl samt græsser. Der skal i den forbindelse udvikles værdikæder for mindst to af plantebiomassens hovedkomponenter. Samtidig skal det demonstreres, at der kan produceres biobaserede produkter og/eller materialer med en væsentlig højere værdi end tidligere, uden at dette påvirker fødevare- og foderproduktionen negativt. Der skal også via bioraffinering være fundet værdifuld anvendelse af en betydeligt større del af den tilgængelige restbiomasse samt af biomasse fra naturarealer. Indsatsen vil bl.a. kunne resultere i nye fødevareingredienser udviklet fra restprodukter og biobaserede alternativer til materialer, som laves ud fra fossile naturressourcer. Endvidere kan produktion af proteinrigt foder af planteaffald tænkes at erstatte en stor del af den sojaskrå, som i dag importeres til brug for foder til kvæg og svin. De udviklede løsninger forventes at kunne bidrage til at reducere klimabelastningen og danne grobund for vækst i danske virksomheder og primærerhverv bl.a. i yderområderne af Danmark. 17

20 Bæredygtig fremstilling og håndtering af fødevarer 2.3 RESSOURCEEFFEKTIV FØDEVAREPRODUKTION Fødevareindustrien står over for en række udfordringer og muligheder. Dels forårsaget af øget efterspørgsel efter fødevarer og en global ressourceknaphed på råvarer og andre ressourcer, der er nødvendige i forædlingsprocessen, dels fordi de globale markeder også fremover vil blive præget af meget hård international konkurrence. Hvis industrien skal bevare sin konkurrencekraft og samtidig reducere sin påvirkning på det omgivende samfund og brugen af de knappe ressourcer, er der behov for udvikling af nye, innovative løsninger. Nøglen til en fortsat konkurrencedygtig fødevareindustri skal findes ved forædling og udvikling af nye og ressourceeffektive produktionsmetoder og -teknologier. Samtidig skal fødevareindustrien være i stand til at minimere sit spild og udnytte råvarerne fuldt ud, samt evne at skære markant ned på forbruget af energi, vand og andre ressourcer. Målsætningen for et partnerskab er, at der inden for tre til fem år udvikles løsninger, som demonstrerer, at det er muligt at realisere et eller flere af følgende fire mål: 25 procent mindre energiforbrug til køling pr. eksporteret fødevareenhed; 25 procent mindre vandforbrug i den danske fødevaresektor; 10 procent bedre udnyttelse af råvarer under produktion og en stigning i merværdien ved forbedringer i forarbejdningen, distributionen og tilberedningen af fødevarer; samt mindst en fordobling af merværdien fra biprodukter. De udviklede løsninger forventes at kunne øge udnyttelsen af de biologiske råvarer og reducere det samlede spild og forbrug af energi og vand. Det vil kunne bidrage til at understøtte Danmarks position blandt verdens førende producenter og eksportører af fødevarer og fødevarerelateret teknologi, samtidig med at bæredygtigheden i produktionen styrkes. 18

21 Når fødevarer fremmer sundheden DANMARK SOM GLOBAL LEVERANDØR AF ERNÆRINGSRIGTIGE OG 2.4 SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER I en verden, hvor stadigt flere får livsstilssygdomme, og hvor andelen af ældre vokser, er en af udfordringerne at sikre ernæringsrigtige og sundhedsfremmende fødevarer. Blandt andet er der et stort og voksende behov for fødevarer med et højt proteinindhold til forskellige befolkningsgrupper samt for fødevarer, der kan forebygge f.eks. diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Sammenholdt med en højere levestandard på vækstmarkederne skaber dette en voksende efterspørgsel efter bl.a. højkvalitetsproteiner og sundhedsfremmende ingredienser og fødevarer. De globale udfordringer skaber betydelige forretningsmuligheder for Danmarks store, globalt orienterede ingrediens- og fødevareindustri. Målsætningen for et partnerskab er at udvikle nye ernæringsrigtige, sikre og sundhedsfremmende fødevarer, måltidsløsninger og ingredienser til et voksende globalt marked. Specifikke mål er inden for tre til fem år at demonstrere konkurrencedygtige løsninger, der kan øge produktionen af vegetabilske kvalitetsproteiner med 60 procent, ligesom der skal udvikles sukker-, fedt- og saltreducerede produkter. Løsningerne skal bidrage til at reducere forekomsten af livsstilssygdomme samt reducere udgifterne til sundhedsvæsenet bl.a. gennem reguleringsmæssige incitamenter. De udviklede løsninger forventes at kunne bidrage til, at danske virksomheder kan erobre en større andel af det voksende globale marked for sundhedsfremmende fødevarer, herunder udbygge den stærke danske position på verdensmarkedet for enzymer, kulturer og ingredienser til fødevarer. De udviklede løsninger vil desuden kunne give positive bidrag til befolkningens sundhed, f.eks. i form af et mindsket antal underernærede ældre. 19

22 20

23 3. INNOVATIVE SUNDHEDSLØSNINGER Den demografiske udvikling, vores livsstil, nye behandlingsmuligheder og stigende patientkrav sætter sundhedssektoren under pres, og sektoren står i Danmark såvel som internationalt over for betydelige og stigende udgifter kombineret med et begrænset økonomisk råderum. Det medfører en stigende efterspørgsel efter nye, innovative løsninger på sundhedsområdet. Danmark har gode forudsætninger for at bidrage til at skabe de efterspurgte løsninger. Landet har en række forsknings- og erhvervsmæssige styrker på sundhedsområdet samt en udbygget offentlig sundhedssektor, som efterspørger innovative og effektive løsninger. Der er potentiale for at udvikle løsninger, som vil være efterspurgt på det globale marked, og samtidig bidrage til øget effektivitet i sundhedssektoren samt bedre sundhed og livskvalitet. Inden for hovedområdet Innovative sundhedsløsninger er der i INNO+-processen identificeret tre forslag til samfundspartnerskaber med deltagelse af virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Et partnerskab om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin skal udvikle kliniske testcentre, som bidrager til udvikling af ny medicin og skaber fagligt stærke miljøer på hospitalerne, som derved kan styrke behandlingskvaliteten yderligere. Et partnerskab om Den selvhjulpne kroniker skal skabe nye, sammenhængende og omkostningseffektive telemedicinske løsninger, der øger selvhjulpenhed hos patienterne, styrker behandlingskvaliteten samt bidrager til at nedbringe antallet af liggedage og ambulante behandlinger. Et partnerskab om Det effektive og sikre hospital skal gennem et målrettet arbejde med udvikling af bl.a. sporingsteknologi skabe nye logistikløsninger, der skaber grundlag for mere effektiv hospitalsdrift og forbedret patientsikkerhed. 21

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst Ole Linnet Juul et fundament for fremtidig Branchedirektør Ole Linnet Juul DI Fødevarer Væksten skal tilbage Udviklingen i BNP Mia. kr., kædede 2005-priser, sæsonkorrigeret Mia kr. 1650 Mia kr. 1650 1600

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012 Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer

Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer DI Den 31. maj 2016 Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer 1. Resumé Flere sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser samt en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion er vigtige svar på centrale

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Camilla Lønborg Jensen Enhedschef Center for Regional Udvikling PROGRAM 9:30-9:45 Velkomst og program v. Enhedschef Camilla

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN

ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN 2 OVERORDNEDE FORMÅL Industrielle løsninger til besparelse af vandressourcer Nuværende forbrug af drikkevand

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU.

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU. Side 1 af 5 Notat Til Fra Natur- og Landbrugskommissionen Landbrug & Fødevarer Dato 7. august 2012 Frivillig hjemmeopgave Først og fremmest må det påpeges, at tankerne om en vision der rækker ud mod 2050

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation

Et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation Et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation UDGIVET AF: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Slotholmsgade 10 1216 København K Telefon:

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. oktober 2011 Hvem er Welfare Tech Region? Welfare Tech Region er erhvervslivets

Læs mere

17-09-2009. Findes klimaænderinger?

17-09-2009. Findes klimaænderinger? Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere