Metadata i dag. - Undersøgelse af metadata- strømme i den danske filmbranche. Januar 2012

Transkript

1 Metadata i dag - Undersøgelse af metadata- strømme i den danske filmbranche Januar 2012 UDGIVET AF Producentforeningen & Copenhagen Entertainment med støtte fra Nordisk Film og Det Danske Filminstitut UDARBEJDET AF AMALIE LYNGBO HJORT, PRODUCENTFORENINGEN

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING SAMMENFATNING AF FINDINGS OM METADATA: ET FORELØBIGT KIG PÅ METADATAS KOMMERCIELLE POTENTIALE OG DETS BARRIERER I DAG OVERSIGT OVER ANVENDT METADATA I DAG METADATAFELTER INTERNATIONAL REGISTRERING AF FILM FORELØBIG OVERSIGT OVER MULIGE TEKNISKE LEVERANDØRER KONKLUSION ANBEFALINGER TIL DET VIDERE RESEARCH- ARBEJDE BILAG FORSYNINGSKÆDE OG AKTØRER KILDER 54 2

3 1.0 Indledning I denne rapport kan du læse om metadata i den danske filmbranche i dag. Formålet er at kortlægge de data, der knytter sig til film- og tv- produktioner i dag for hermed at rationalisere arbejdsprocesserne forbundet med registrering, opdatering og distribution af film- metadata samt udnytte filmene bedre digitalt via en øget tilgængelighed. Metadata er i denne kontekst data om film. I branchen i dag anvendes ordet metadata ofte i forbindelse med de rent tekniske informationer såsom kortnummer og tidskode, som følger med optagelserne fra kamera til klip. I denne rapport forstås metadata i bredere forstand som deskriptiv information om en film som produkt - det værende marketing- metadata, teknisk metadata eller juridisk metadata som overføres fra aktør til aktør i en forsyningskæde, og som på et digitalt marked kan øge filmprodukternes tilgængelighed og søgbarhed. Konkret skal projektet i henhold til den indledende formålsbeskrivelse i ansøgningen til DFI: 1. Kortlægge situationen for metadata i dag i alle led af forsyningskæden og derved skabe større gennemsigtighed 2. I samspil med branchen definere standarder for branchen der overholder nationale og internationale retningslinier (især ISAN) samt opfylder branchens behov. Disse standarder skal tilgodese såvel kommercielle interesser samt kulturelle krav. 3. Facilitere videndeling i branchen omkring metadata samt digital distribution og de dertil knyttede forretningsmodeller Første trin er rapporten her: Metadata i dag. Herefter følger rapport II, som anbefaler en minimumstandard og en procedure for registrering, opbevaring, vedligeholdelse og distribution af metadata. Desuden vil holdninger til et evt. tværgående brancheinitiativ på metadataområdet samt enkelte foreløbige vurderinger af leverandører og potentialet i eksisterende metadatasystemer blive flettet ind i beskrivelsen af situationen for metadata i dag. 3

4 Fase 1 er af ressourcemæssige hensyn afgrænset til at undersøge metadata- problemstillinger vedr. spillefilm, men det er planen at erfaringerne herfra umiddelbart efter en implementering skal kunne anvendes på alle andre genrer, herunder kort- og dokumentarfilm, tv- produktioner og computerspil. Denne første rapport er iværksat og finansieret af Producentforeningen, Copenhagen Entertainment, DFI og Nordisk Film. I bilaget findes sammenfatninger af de mange interviews med forsyningskædens aktører, som udgør rapportens kildemateriale. 1.1 Udfordringen Danske indholdsproducenter skal både forholde sig til en kommerciel optimal udnyttelse, og til en væsentlig medfinansiering fra det offentlige, med deraf følgende lovmæssige krav om materiale- og metadataaflevering. Derfor ønsker man ud over overnævnte formålsbeskrivelse at undersøge muligheden for at samordne de kommercielle og offentlige interesser i en teknisk løsning, der tilgodeser begge parter og faciliterer deling af metadata på tværs af forsyningskæden. Der er allerede internationale metadatakutymer inden for digital distribution og visning, som danske interesser ikke kan få afgørende indflydelse på (ex.: Itunes kræver Isan nr.). Det er derfor hensigten at tage udgangspunkt i de for dansk film mest potentielle kommercielle udnyttelseskanaler og disses digitale krav, og søge denne facitliste samordnet med de offentlige finansieringskilders lovmæssige og kulturelle krav til en digital, ikke- kommerciel distribution og opbevaring af kulturarven. Digital teknologi har forvandlet film- og tv- industrien på grundlæggende måder. Disse ændringer har bebudet nye spændende muligheder, men har også skabt nogle udfordringer. Der er sket en eksplosion i antallet af aktiver, som kan kommercialiseres, og disse skal pakkes, distribueres og trackes, når de bevæger sig fra produktion til forbrug på tværs af en kompleks forsyningskæde, inden de når de globale mediers markedsplads. 4

5 For at udnytte den digitale revolutions nye muligheder maksimalt kræves blandt andet standardisering og vedtagelse af et universelt entydigt id- system til digitale medie- aktiver samt en søgbar platform for danske film. Formålet med denne undersøgelse af metadata er altså i første omgang at skabe større effektivitet i eksterne transaktioner af metadata mellem aktører, der ikke deler interne databaser. De enkelte virksomheder i forsyningskæden er afhængige af hinanden, og de må samarbejde for at få metadatastrømmen til at glide hurtigt og nemt gennem alle kædens forskellige led. Jo hurtigere og jo lettere metadata og materiale strømmer gennem forsyningskæden, jo større omkostningsbesparelser vil der være tale om i de virksomheder, der indgår i kæden. Det er altså et rationaliseringsudbytte, der eftersøges. Sådanne besparelser forbedrer dog også konkurrenceevnen og vil dermed have en positiv indflydelse på afsætningen hos samtlige virksomheder i forsyningskæden. Endvidere eksisterer et ønske i branchen om at gøre det enklere og mere effektivt at sikre producenter og deres enkelte produkter en sikker og ensartet opbevaring også af materiale, der ikke nødvendigvis er en del af den kommercielle eller offentlige interesse i første omgang (ekstramateriale, stills, tekniske, juridiske og administrative oplysninger o.l.). Endelig vil et B2B udstillingsvindue, hvor internationale filmindkøbere kan få overblik over uudnyttede rettigheder, øge danske films synlighed på et digitalt marked. Disse to markedsmuligheder skal altså ligeledes udforskes. 5

6 2.0 Sammenfatning af findings om metadata: 1. Besparelsespotentiale: Alle de adspurgte aktører kan se værdien af en metadatastandard og et unikt identifikationssystem for det færdige filmprodukt, der effektiviserer transaktioner mellem forskellige interne databaser. En sådan standard vil få håndgribelig værdi ved hjælp af en tværgående digital brancheplatform, hvorpå disse metadata kan deles i en automatiseret proces. Heri ligger et stort besparelsespotentiale. 2. Stam- metadata kan deles: Det er ikke dog ikke hensigtsmæssigt at centralisere registrering af den fulde mængde metadata i en samlet database. Hertil er der for mange modsatrettede interesser og behov for metadatering i forsyningskæden for dansk film. En komplet samkørsel vil derfor fostre yderligere arbejde, da de enkelte aktører vil være nødsaget til at bevare interne databaser. Man skal i stedet finde en kompatibilitet mellem de forskellige databaser via en minimum- standard. Denne minimum mængde metadata vil dække over en række grundlæggende stamdata om filmen og kan sammenlignes med DFI s fact sheets. Der er altså i første omgang kun tale om juridiske og tekniske metadata i begrænset omfang. 3. Automatisk høst og distribution samt søgbart web- interface: Disse stamdata kan med fordel høstes automatisk fra en defineret kilde og deles dels i et søgbart interface dels i en automatisk viderehøstning, dvs. en automatisk overførsel af data fra én database til en anden. Man kan lave sådan en struktur, som høster definerede felter fra databaser ved hjælp af XML et kodningsformat, der blandt andet bruges til at udveksle informationer mellem computere. Data flyder således mellem organisationer og bruges, uden at organisationerne støder på forhindringer i form af for eksempel dataets format. På den måde kan disse fællesfelter tilgås af alle og samtidig videredistribueres automatisk til databaser hos forsyningskædens efterfølgende aktører. Man kan med fordel udnytte det faktum, at DFI allerede modtager metadata fra producenterne, når produktionsstøtten tildeles. Denne metadata kan høstes videre, og vil spare de efterfølgende led for et omfattende arbejde. I en optimal struktur vil der være mulighed for at forskelige aktører kan oprette unikke felter, som kan deles med relevante samarbejdspartnere og ingen andre. 6

7 4. Eksisterende tekniske løsninger: Der er allerede udviklet forskellige digitale XML databasestrukturer, som man kan tilpasse projektets behov, og i næste fase skal en evt. teknisk leverandør vælges. Der er flere konkurrerende udbydere af denne serviceydelse. Det er derfor på dette punkt vigtigt at finde enighed om en metode til at udvælge den for branchen bedste, uafhængige løsning. 5. Forbedret rettighedsforvaltning: Ud over rationalisering i metadatastrømme ønskes forbedret forvaltning af rettigheder især øget mulighed for at licensere direkte til VoD- tjenester. En metadata- standard kan være en effektiv mekanisme for entydig identifikation af det komplette sortiment af audiovisuelle aktiver og dermed forbedre vilkårene for rettighedstransaktioner. Et unikt identifikationsnummer kan ligeledes muliggøre mere præcis rettighedssporing, hvilket er essentielt i digital distribution. 6. Produktions vs. produkt- metadata: Der er i branchen divergerende holdninger omkring mængden af metadata, som er nødvendig for at skabe en brugbar metadatastandard. Nogle interessenter ønsker 1) at metadatere filmens elementer, sekundære rettigheder og klip i dybden, fordi man i fremtiden vil få øget behov for markedsføringsmateriale og genbrug af materiale i nye produktsammenhænge og digitale forretningsmodeller. Denne lejr peger derfor på behovet for produktionsmetadata i dybden. Mens andre interessenter 2) fokuserer på behovet for et internationalt udstillingsvindue for dansk film, hvor potentielle indkøbere kan søge i uudnyttede rettigheder, og anser derfor produkt- metadata, altså information om filmen som fuldstændigt og salgbart produkt, som tilstrækkelig. Praktisk, er det vanskeligt så godt som umuligt - at gennemføre en metadateringsproces, hvor hvert enkelt klip tilknyttes et metadataspor med nr. og tekstinformation i postproduktionen. I hvert fald med det i dag eksisterende software og sådan som script og post- arbejdet fungerer. Desuden er det de færreste producenter, der på nuværende tidspunkt finder det rentabelt at opbevare alt råmateriale, fordi der er stor usikkerhed forbundet med markedsmulighederne, og fordi det stadig er bekosteligt at opbevare materialet. 7

8 7. Opbevaring: Der råder generel bekymring omkring opbevaring af digitale masters, når der i den nærmeste fremtid måske ikke længere er analoge laboratorier. Dog er det vigtigt at pointere, at filmene i meget lang tid fremover vil have en fysisk manifestation i form af bånd eller harddisk. Der er behov for en standardiseret opbevaring af masters, så producenterne let kan genfinde deres materiale, og derfor er det vigtigt at materialets placering registreres som metadata uanset om masters ligger på det ene eller det andet lager. Et af metadatafelterne i strukturen skal altså henvise til rette lager. I et kulturarvsperspektiv efterspørger flere brancheaktører retningsliner i forhold til DFI s digitale pligtopbevaring, og branchen er bekymret for, hvordan danske film vil blive bevaret for eftertiden. 8. Opdatering og drift: Hvis metadata skal være søgbart for eksterne parter, er det vigtigt, at der er et incitament til opdatering af relevant metadata, således at en database drifter sig selv, også efter de første 5 år, hvor oplysningerne om udnyttelsesrettigheder kan høstes hos DFI (herefter er filmen afskrevet). Dette incitament kan være knyttet an til et online B2B filmudstillingsvindue for eksterne indkøbere, hvor producenten kan eksponere sin film og evt. bruge fil og metadata- overførselsfunktion. Et sådan udstillingsvindue er i meget høj grad afhængig af en opdateret rettighedsregistrering. Ellers kan en cirkelmekanisme opstå, hvor manglende opdatering forårsager mindre trafik som så igen fører til ringere opdateringsgrad. 8

9 3.0 Et foreløbigt kig på metadatas kommercielle potentiale og dets barrierer i dag Det er nødvendigt at beskrive metadatas kommercielle potentiale inden den praktiske og organisatoriske udredning iværksættes. Ud fra internationale kilder og branchens egne tilkendegivelser står det klart, at den kommercielle hellige gral for metadata enten ligger i: 1. En øget udnyttelse af filmens delelementer og sekundære rettigheder, som muliggøres med højere grad af metadatering og dermed rettighedssporing. 2. Et digitalt B2B udstillingsvindue der muliggør, at potentielle aftagere af danske filmprodukter kan få overblik over uudnyttede rettigheder og/eller produkternes rettighedshavere, og som i sidste kan medføre at filmene får et bredere publikum uden for Danmark. Der er følgende umiddelbare barrierer for de to scenarier: Ad 1) Det er på nuværende tidspunkt udelukkende en antagelse, at man kan kommercialisere filmens delementer og råmateriale i nye forretningsmodeller. Effekten af at registrere og opbevare filmens elementer er endnu ikke påvist heller ikke på internationalt plan. Derfor er flere producenter skeptiske. Desuden er der både 1) juridiske forhindringer i de nuværende typiske kontraktforhold, hvor rettigheder ikke er klareret til al anvendelse 2) tekniske forhindringer i manglende software, og 3)manglende medarbejderressourcer på et almindeligt filmhold. Sammenlagt gør disse faktorer det yderst vanskeligt at metadatere fragmenteret for hvert enkelt klip på en kosteffektiv måde. Det er dog muligt at registrere de enkelte filmelementer såsom trailer og tekster som en del af filmens stam- metadata. 9

10 Ad2) Skal en sådan platform have maksimal værdi, skal den indeholde opdaterede oplysninger om udnyttelsesrettigheder og uudnyttede territorier, og disse er vanskelige at skabe overblik over. Inden for de første fem år vil DFI i tillæg til producenten - have registreret hvem, der har erhvervet retten til den økonomiske udnyttelse af rettighederne. Så denne information kan høstes herfra, mens ejerskabsforhold, chain of title og territoriesalg ikke er registreret centralt hos DFI. Hvis producenten selv skal sørge for at databasen opdateres, når udnyttelsesrettigheder ændres efter de første fem år, vil der være risiko for at data ikke er fuldstændig. 4.0 Oversigt over anvendt metadata i dag 4.1 Kort over metadatastrømme For at vurdere hvor i forsyningskæden optimering giver udbytte, må man først danne sig et overblik over kæden. I nedenstående illustration synliggøres metadatastrømmene i den danske filmbranche. I bilaget kan man læse meget mere om de forskellige aktørers igangværende metadataprojekter, samt holdninger til et tværgående brancheinitiativ. Bemærk at nedenstående model er færdiggjort inden den endelige Nordisk Film interviewrunde, hvorfor Nordisk Film Digital Production ikke er nævnt under teknisk distributør. 10

11

12 4.2 Oversigt over databaser anvendt i dag I nedenstående illustration synliggøres de forskellige databaser og deres indbyrdes overlap. Der er selvfølgelig flere relevante virksomhedsdatabaser, men de nævnte har betydning for større dele af forsyningskæden. Hermed illustreres de forskelligartede behov for metadata- registrering, som aktørerne i forsyningskæden har. Derfor vil en evt. standard og deling nødvendigvis skulle begrænses til en række stamdata på de danske premierefilm herunder kort og dokumentarfilm. Fanen distributør repræsenterer en lang række aktører - herunder Nordisk Film.

13 5.0 Metadatafelter I nedenstående tabel får man et overblik over de gældende metadata- registreringer i dag. Som man kan se, er der enkelte afvigelser identifikationssystemerne imellem - især i felternes rækkefølge og registreringsniveau. Men grundlæggende er der ret høj grad af overensstemmelse i kategorierne, hvorfor det vil være muligt at vælge en tværgående branchestandard, som kan hente informationer fra de eksisterende identifikationssystemer. De to danske aktører DFI og Nordisk Film er begge åbne for en grad af ensretning, og det forventes at der i februar 2012 vil foreligge en fælles standard til brug i en digital infrastruktur. DFI Danish Films Nordisk Film ISAN Dansk Produktdatabasen Standard/Cen 1. Danish title 1. Original titel 1. Title 2. English title 2. Lokal titel 2. Original 1. Title 3. Danish release 3. Producent languages 2. Series/serial 4. Country of 4. Produktionsår 3. Alternate titles 3. Cast origin 5. Produktions land 4. Year of reference 4. Credits 5. Running length 6. Original sprog 5. Year of first 5. Production 6. Technical data 7. Instruktør publication or company 7. 35mm / 2,35:1 8. Primære communication 6. Contry of (cinemascope) / skuespillere to the public reference Dolby SR Digital 9. Alder censur 6. Full names of 7. Original format 8. Director 10. Filmens længde principal 8. Original length 9. Screenplay ved 24fps og directors 9. Original duration 10. Director of 25fps (minutter) 7. Full names of 10. Original language photography 11. Rettighedsudløb principal cast 11. Year of reference 11. Editor (dato) members or 12. Identifier (ISAN) 12. Sound 12. Synopsis participants 13. Genre 13. Composer 13. Covertekst 8. Other language 14. Relationship 14. Production 14. Aspect Ratio versions 15. Source 13

14 designer 15. Sound 9. Titles of other (kildekode) 15. Appearances 16. Farve / s/h language 16. Producer versions, if 17. Production known. 18. Finance 10. Title and ISAN of 19. Danish all component Distributor parts 20. International 11. Duration sales 12. Type 21. Festivals 13. Live action or 22. Category animation 14. Producer 15. Name of the main production company 16. Country (or countries) of reference 17. Full names of script writers 18. Supplementary information, as desired. 14

15 6.0 International registrering af film Nedenfor gives et overblik over og en vurdering af de mest markante internationale registreringsstandarder. Disse standarder er iværksat for at strømline identifikationen af immaterielle aktiver. Isan er præsenteret yderligere i rapportens bilag. Isan- standarden er den mest oplagte at implementere for den danske branche, idet Isan- identifikationsnummeret bliver mere og mere essentielt i vederlagsfordelingen i forbindelse med europæisk filmsalg. Eksempelvis kræver både franske og spanske collecting agenices et Isan nr., når de distribuerer deres vederlag og itunes gør det ligeledes. Desuden er omkring danske titler allerede registreret med Isan- nr. En proces, som Filmret/Cab har finansieret. Som man kan se ovenfor knyttes en række metadata til hver filmregistrering, og disse er søgbare for alle registrerede brugere i Isans database Comité Européen de Normalisation (CEN) har til formål at udvikle en teknisk harmonisering for Europa og samarbejder med ISO. Hos CEN repræsenteres Danmark af Dansk Standard. CEN besluttede i 2005 at støtte udviklingen af an improved infrastructure for information about cinematographic works. Resultatet blev to sæt metadata- specifikationer, som skal være det fremtidige grundlag for forbedret interoperabilitet mellem filmarkiver, museer, kulturelle organisationer, filmproducenter og i sidste ende forbrugere. Disse specifikationer er nu blevet til to europæiske standarder, hvoraf den mindste version kan ses nedenfor. EIDR er en amerikansk non- profit sammenslutning af de store studier. Formålet er ikke blot øget effektivitet i forsyningskæden, men også at facilitere en mere fintmasket rettigheds- tracking af filmens elementer, idet hver eneste tekniske og indholdsmæssige version får sit eget nr. Flere store virksomheder, såsom Disney, sværger til de interne logistikfordele i en tiltagende kompleks forsyningskæde, og de eksterne fordele i forhold til rettighedsforvaltning. Eksempelvis i forbindelse med - den i USA mere udbredte - cloud- teknologi, hvor forbrugeren forventer at kunne se film hvor som helst, og skifte platform undervejs, er det vigtigt at kunne identificere audiovisuelle produkter nøjagtigt. Hvorimod Isan endnu ikke omfatter metadatering af eksempelvis små klipsekvenser og trailers, gør Eidr det, fordi de amerikanske studier ser et forretningspotentiale heri. Eidr er 15

16 primært amerikansk og endnu ikke udbredt i Europa, hvorfor det er mindre relevant at anvende for den danske filmbranche. Et spirende samarbejde mellem Isan og Eidr betyder dog, at de to systemer snarest vil blive kompatible. Standard Styrke Svaghed Isan International Standard Audiovisual Number Udbredt i Europa. Dansk registreringsagent gør den praktisk anvendelig og kan Kan ikke metadatere på filmens delementer, tung international database medføre synergi på højere niveau pga. integration med Filmret/CAB. Dansk Standard: Identifikation af film. Mindstemængde af metadata EU- bestemt, så den danske branche er i princippet forpligtet til at anvende den. Hverken branche eller institutioner er bevidste om dens eksistens til filmarbejde. Er kompatibel med Isan og EIDR. EIDR Entertainment Identifier Registry Metadaterer på delelementer, som således kan trackes, pakkes og distribueres på nye måder. Amerikansk og ung ( fra okt. 2010). Derfor ikke anvendt i EU. Endeligt bør IMDB nævnes i denne sammenhæng. IMDB er verdens mest benyttede kilde til information om film, tv og berømtheder. IMDb har en søgbar database med 2 millioner film og tv- programmer. Alle registrerede brugere kan oprette eller redigere metadata om film, tv og skuespillere., og nye filmtitler godkendes af IMDb indenfor 2-4 uger, hvorefter de tilføjes databasen. IMDb Pro abonnenter kan desuden tilføje informationer om film, som endnu er i udvikling eller produktion. Import af metadata fra IMDb er muligt på forskellige måder. Det er gratis for ikke- kommerciel brug, men kun mod betaling, hvis data bliver brugt forretningsmæssigt. Eksport af metadata til IMDb er mere kompliceret, fordi det forudsætter godkendelse af virksomhed, processer og indhold. 16

17 7.0 Foreløbig oversigt over mulige tekniske leverandører Ovenstående analyse peger på behovet for en digital infrastruktur, der muliggør metadatadeling og søgbarhed på dansk films metadata. Denne analyse skal uddybes i Rapport 2: Metadata i Morgen, og udvides med en teknisk vurdering og et omkostningsestimat. I nedenstående tabel ses en foreløbig oversigt over de mulige tekniske leverandører. For alle gælder det, at de skal kontraktuelt begrænses til at være service- udbyder, og ikke have ejerskab over data. 17

18 Organisation Eksisterende Ejerskabsforhold Potentiel database/distributions forretningsmodel ved struktur samarbejde Nordisk Film MIO er en XML database Forankret i Nordisk Vil udnytte den afledte VoD/Digital og et digitalt distribu- Film, som er en forretning af storage, Produktion tionssystem, der er stærk spiller med konvertering, og funktionsdygtigt april stort distribution og som forholdsvis rettighedskatalog. let kan tilpasses den samlede branches behov Dicentias DAM Media Uafhængig, teknisk Vil udnytte den afledte Dicentia Cloud er nu delvist virksomhed. Har forretning af storage, funktionsdygtigt og ingen rettigheder konvertering, og tilgængeligt for alle selv. distribution producenter, der ønsker at benytte servicen Isan Isan- database kræver en Foreningen Filmret, Registrering af Isan- del udvikling, og vil som repræsenterer numre aldrig kunne integreres danske audiovisuelle med filkonvertering og rettighedshavere har distribution. udliciteret den praktiske opgave til en privat aktør, der dog ikke har ejerskab til data. Chaos Digitalt indholds- arkiv Skal kontraktuelt Ingen med decentral adgang, forhandles, hvordan der fungerer for filmbranchen kan broadcasters ultimo videreudvikle 2012, men systemet skal strukturen, og videreudvikles specifikt hvordan ejerskabet i til filmbranchen. så fald må være. 18

19 8.0 Konklusion I nedenstående skema præsenteres projektets fire hovedområder, og deres realiserbarhed vurderes. Produktionsmetadata Det er ikke realistisk at udarbejde en digital registrering af produktions- metadata i dybden inden for rammerne af dette projekt. Det kan ikke lade sig gøre, sådan som post-, script- og filkonverteringsarbejdet fungerer i dag. Selv hvis man udviklede det nødvendige software, er det tvivlsomt om det vil være kompatibelt med alle de forskellige internationale fil-, udstyrs, og opbevarings- formater, der i dag findes på internationalt plan. Ligeledes vil en sådan metadatering ikke have værdi, hvis råmaterialet ikke opbevares, og rettighederne ikke er klarerede til alle udnyttelsesformer. Metadata- deling på tværs af værdikæden Der er et klart besparelsespotentiale i at udvikle et system, der gør forsyningskædens interaktion mere effektiv. Det er muligt at opbygge en digital infrastruktur en database der høster metadata automatisk hos DFI og videredistribuerer den i forsyningskæden. Det er nødvendigt at alle nye film får et isan- nr. således at databasen rent IT- teknisk kan identificere filmene. Et sådan nr. er også nyttigt i internationalt VoD- salg. Filmene bør desuden tagges med en række keywords, der gør dem yderligere digitalt søgbare. 19

20 Opbevaring Det er stadig meget omkostningstungt at opbevare masters og råmateriale, og det bliver ikke billigere, idet materialet fylder mere i takt med at prisen for opbevaring falder. Desuden er der i opbevaringen af digitalt materiale en omfattende driftsopgave, idet udviklingen er så hastig, at masteren kontinuerligt og ofte skal konverteres. Derfor må opbevaring af masters være en opgave for kommercielle service- udbydere med den fornødne ekspertise men det afgørende er at, de opbevarede masters er arkiveret med unikt identifikations- nr. og registreret i et fælles metadataskab. B2B udstillingsvindue Det er muligt at lave et internetbaseret søgeværktøj, der bygger oven på databasen, og hvor en ekstern indkøber kan få overblik over rettighedshavere og evt. uudnyttede rettigheder. Det vil være lettest, hvis det er op til den enkelte rettighedshaver om denne vil gøre sine uudnyttede rettigheder søgbare. Denne platform vil evt. kunne integreres med filkonvertering og filoverførsel direkte til VoD- udbydere såfremt den rette service- udbyder vælges. Det vurderes, at projektet må afgrænses til udviklingen af en standard for metadata, en digital infrastruktur til deling af denne metadata, og endeligt et internetbaseret, søgbart udstillingsvindue for danske film med henvisning til rette rettighedshaver og evt. overblik over uudnyttede rettigheder. 20

21 En sådan digital infrastruktur et metadataskab - skal IT- teknisk høste informationer fra eksisterende databaser, primært i DFI s database og videredistribuere dem, således at producenterne så vidt muligt ikke skal indtaste stam- metadata i endnu et register. Det er altså en applikation, der får flere databaser til at tale sammen via et Isan- nummer. Formålet er at rationalisere metadata- arbejdet på tværs af forsyningskæden. Det står klart at metadata får en øget betydning for det digitale salg i fremtiden. I en række internationale artikler slås det fast at metadata er nøglen til den digitale fremtid. Men denne digitale fremtid har især betydning i salgsledet, og så længe danske producenter ikke har et direkte VoD- salg, vil metadata- indsatsen begrænse sig til at tagge hver film med en række key- words i et metadata- felt. Dog vil man kunne lave et website, hvor man som VoD- udbyder ét centralt sted kan søge i udbuddet af danske film. I filmens fem første år vil man kunne høste information om rettighedshaver hos DFI, og dernæst vil det være rettighedshavers eget ansvar at opdatere informationen, ligesom det må være dennes eget valg om information om uudnyttede rettigheder skal offentliggøres. Et sådan website vil langt hen af vejen være overlappende med IMDb, men hvis strukturen bygger på en service- udbyders infrastruktur, der muliggør filoverførsel, konvertering og opbevaring, vil det i tillæg til metadata- visningen, vil være let at distribuere filmene ud til de forskellige VoD- udbydere. Egentlig omfatter projektet således tre mulige elementer 1) metadatadeling via digital infrastruktur (et metadataskab) 2) eksternt søgbart web- interface og 3) underliggende opbevarings, konverterings og distributionsstruktur. Isan- nummeret samt keywords, der optimerer digitalt salg kan med fordel være en fast del af danske films budget. Det vil være fordelagtigt, at DFI inkluderer Isan- nr. i støttevilkår. 9.0 Anbefalinger til det videre research- arbejde 21

22 Næste skridt er at lave en handlingsplan, der peger mod realiseringen af en digital infrastruktur til deling af metadata på tværs af forsyningskæden samt et søgbart web interface. Den internetbaserede struktur skal høste information fra især DFI s database via XML og samtidigt have et outflow af information, som evt. kan defineres via forskellige log- in nøgler. Det er oplagt at pege på en eksisterende digital infrastruktur, og dermed udnytte det store udviklingsarbejde, som allerede er foregået hos DR med Chaos, Isan, Nordisk Film VoD/DP eller Dicentia. 1. Man skal derfor igangsætte en undersøgelsesproces, der resulterer i en dybdegående vurdering af de ovennævnte eksisterende løsningers tekniske kapacitet og funktioner, for hermed at afdække hvilken vil kunne agere platform for registrering og deling af en tværgående branchestandard for filmbranchen. Det er samtidigt nødvendigt at afklare, hvilke leverandører, som er attraktive for branchen i et konkurrencemæssigt perspektiv, og hvordan man kontraktmæssigt sikrer, at metadata ikke fastlåses i et monopol. 2. Desuden skal de forskellige aktører i forsyningskæden mødes og søge at nå til enighed om én fælles metadata- standard. Et B2B- udstillingsvindue vil medføre lettere rettighedsclearing og dermed mulighed for en øget udnyttelse af bagkataloget, men her findes adskillige barrierer. Der er derfor behov for en udredning af disse barrierer og deres præcise art. 3. Det anbefales at de juridiske og organisatoriske udfordringer for udvidet tilgængelighed til oplysninger om udnyttelsesrettigheder for internationale indkøbere undersøges. Det skal altså afklares, hvor fintmasket et rettighedsbillede, det er er muligt at fremvise. 4. Endeligt skal organisation, finansiering, jura og markedsføring for de tre elementer 1) metadataskab 2) eksternt søgbart web- interface og 3) underliggende opbevarings, konverterings og distributionsstruktur afklares. 22