Sammenfatning fra Workshop om vedvarende energi i Bygningsreglementets energirammer afholdt d. 2. februar 2016

Transkript

1 Sammenfatning fra Workshop om vedvarende energi i Bygningsreglementets energirammer afholdt d. 2. februar 2016 Indhold Indhold... 1 Indledning... 2 Baggrund for projektet... 2 Sammenfatning af de primære drøftelser på workshoppen Hvilken rolle skal bygninger have i energi-dagsordenen?... 3 Produktion... 3 Forbrug Differentierede energikrav til bygninger?... 4 Geografisk differentiering... 4 Størrelsesmæssig differentiering... 4 Brugsmæssig differentiering Konsekvenser for energimærkerne? Hvad skal være det primære fokus i kommende bygningsreglementer?... 5 Afkobling af tilført energi fra bygningens energiramme... 5 Renoveringer... 6 Bæredygtighedsklasser Hvilken rolle spiller EU-direktiverne?... 6 Bilag... 8 Side 1 af 9

2 Indledning Det Økologiske Råd holdt tirsdag d. 2. februar 2016 en workshop om vedvarende energi i Bygningsreglementets energirammer hos Grundejernes Investeringsforening. Workshoppen var et element i et projekt som Det Økologiske Råd, med støtte fra Grundejernes Investeringsfond, har gennemført i Målet med workshoppen var dels at fremlægge resultaterne af det gennemførte projekt for en bredt inviteret kreds af aktører inden for byggeriet. Dels at deltagerne fik mulighed for at kommentere analysens anbefalinger og komme med input til det kommende arbejde med et Bygningsreglement 2020 (BR20) og de to relevante direktiver. Workshoppen var målrettet relevante aktører og beslutningstagere hos brancheorganisationer (byggeri, energi, arkitekter, ingeniører, installatører), myndigheder (styrelser og kommuner), større aktører inden for byggeriet (rådgivere, entreprenører, typehusfirmaer) samt forskere. Program for workshoppen og deltagerliste kan ses i bilaget til denne sammenfatning. Baggrund for projektet Den politiske beslutning fra 2009 om, at energiforbruget i nybyggeri skulle reduceres med 25 % i 2010, med 25 % i 2015 og endelig med 25 % i 2020, har betydet, at kravene i bygningsreglementet til energiforbruget blev strammet i forbindelse med vedtagelsen af BR10 og fastlæggelsen af de to frivillige energiklasser Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse Opfyldelsen af de sidste 25 % blev dog ved fastlæggelsen af kravene til Bygningsklasse 2020 vurderet til at være så krævende, at der for nye bygninger opført efter Bygningsklasse 2020 vil fremkomme en manko, som skaber behov for indregning af produktion af el fra vedvarende energianlæg (VE-el) på eller nær ved bygningen. På denne måde blev også kravene i Bygningsdirektivet om indregning af VE-produktion på eller nær ved bygningen opfyldt. Når fordele og ulemper ved indregningsmuligheden for VE-el vejes op mod hinanden, peger det på, at et kommende BR20 bør fjerne eller væsentligt reducere muligheden for at medregne el produceret på matriklen eller nær ved fra energirammen. Gøres dette, bør energirammen justeres tilsvarende. Det Økologiske Råd har, med støtte fra Grundejernes Investeringsfond, analyseret fordele og ulemper ved eksisterende og fremtidig medregning af VE-el til opfyldelse af energirammen i forbindelse med bygninger. På baggrund af denne analyse er der givet forslag til, hvordan det danske bygningsreglement kan ændres frem mod 2020 ved et eventuelt bortfald af muligheden for at indregne VE-el i energirammen. Projektet har ligeledes analyseret i hvilket omfang EU s Bygningsdirektiv og Vedvarende energidirektiv stiller krav, der modvirker et dansk udtag af VE-el i energirammen, og stiller forslag til mulige ændringer af direktiverne ved den planlagte revision i Projektets resultater er beskrevet i rapporten Vedvarende energi i Bygningsreglementets energirammer, som kan downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Side 2 af 9

3 Sammenfatning af de primære drøftelser på workshoppen Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd indledte med at fortælle om projektet og herunder om de centrale konstateringer og anbefalinger i rapporterne. Derefter blev disse perspektiveret af Professor Per Heiselberg fra AAU, Projektchef Graves Simonsen fra Bygherreforeningen og Kontorchef Henrik Andersen fra Energistyrelsen. De tre sidstnævnte indlægsholdere understøttede i høj grad rapportens konklusioner. Den efterfølgende debat mellem indlægsholdere og mellem deltagerne indbyrdes gav en række gode input til det videre arbejde med et fremtidigt Bygningsreglement Debatten kom vidt omkring og kom ind på flere punkter, som lå ud over det gennemførte projekts ramme. Debatten er i det følgende samlet i 5 hovedpunkter: 1. Hvilken rolle skal bygninger have i energi-dagsordenen? 2. Differentierede energikrav til bygninger? 3. Konsekvenser for energimærkerne? 4. Hvad skal være det primære fokus i kommende bygningsreglementer? 5. Hvilken rolle spiller EU-direktiverne? 1. Hvilken rolle skal bygninger have i energi-dagsordenen? På workshoppen blev det debatteret, hvilken rolle bygninger skal have i forhold til den bredere energidagsorden. Hvad er det for en overordnet målsætning bygningerne skal spille ind i? Forsyningssikkerhed, fleksibel energiproduktion, opfyldelse af 2050-mål eller CO2 og klima? Skal bygningerne tænkes ind i energiforsyningen, som producenter af energi? Eller skal de være så energieffektive som muligt, så de ikke forbruger ret meget energi? Nogle af deltagerne på workshoppen ønskede mere sammenhæng mellem bygninger og energiforsyning, mens andre syntes at forsyningsproblematikken burde holdes ude af debatten. Produktion Det blev forklaret på workshoppen, at kun op til en tredjedel af den el, som produceres på bygninger, bruges til selve bygningens forbrug inden for timen resten eksporteres. Nogle deltagere mente, at vi bør tænke VE som en del af forsyningssystemet, hvilket taler for at elproduktionen skal foregå, der hvor det er mest omkostningseffektivt og gavner forsyningssystemet mest. I den forbindelse blev det pointeret, at forsyningssystemet har mere gavn af landvindmøller end af husstandsvindmøller, og på samme vis har mere gavn af isolering end af solceller på tagene. Andre talte for, at VE-produktion på bygninger bør tilrettelægges energieffektivt ud fra kapacitetsbehov i forsyningssystemet (peak hour belastning mm). Her viser forskningen, at det har mere værdi for samfundet med solceller end med vindmøller på matriklen, fordi energien fra solceller ikke har et klart sammenfald med de store vindmøllers produktion og dermed ofte eksporteres til systemet på tidspunkter, hvor elsystemet har behov for det. Forsyningstilgangen blev dog problematiseret på workshoppen. Det blev fremhævet af flere, at bygninger har en lang levetid (ca. 100 år), mens energiforsyning pr. definition er noget der har en kort tidshorisont og kan nå at blive ændret mange gange i løbet af bygningernes levetid. Ligesom der var en del debat om, hvad der skal ske, når VE-produktionen falder over årene. Side 3 af 9

4 Forbrug Flere deltagere advokerede for at holde forsyningstankegangen helt ude af debatten, og i stedet fokusere på at reducere bygningernes energibehov. Jo mere energieffektive bygningerne er i sig selv, jo mindre energimæssig kompensation/aflad er der behov for. Dog vil det ikke være fornuftigt helt at fjerne kompensationsmuligheder for fuld opfyldelse af energirammen, da de giver en nødvendig fleksibilitet. Der var generelt enighed om, at kravene til bygningers energibehov er blevet meget stramme. Derfor syntes mange deltagere, at det er nødvendigt med kompensationsordninger i bygningsreglementerne især for bygninger med særlige karakteristika, hvor det kan være svært at nå i mål med den stramme energiramme. Derudover blev det fremhævet, at der er behov for at tænke fleksibelt i forhold til den teknologiske udvikling. Der kan nå at ske en stor teknologisk i forhold til fx solenergi, så der er ingen grund til helt at afskære muligheden for, at det kan blive indregnet i energirammen. Det blev også fremhævet, at kompensationsordninger ikke må komplicere unødigt, da det allerede er meget komplekst for både bygherrerne og for myndighederne i kommunerne. Det er vigtigt at overveje, hvor meget et bygningsreglement skal regulere, af hensyn til at det ikke bliver for omfattende og reguleringstungt. Der udspandt sig en debat om hvorvidt kompensationsmuligheden, som i dag udgøres af VE-el, kunne erstattes med en belønning af et bygningsdesign med fleksible lagringsmuligheder for energi. 2. Differentierede energikrav til bygninger? Det blev fra flere sider fremhævet, at der er behov for en mere gradueret tilgang til energikrav i Bygningsreglementet. Bygningers energibehov, samt muligheden for at indregne VE-el, varierer afhængig af bygningernes geografiske placering, deres størrelse samt deres funktion. Geografisk differentiering Nogle af deltagerne efterspurgte muligheden for at kunne differentiere energikrav til bygninger alt afhængig af, hvor i landet de er opført, fx under hensyn til om de er opført indenfor eller uden for fjernvarmeområder. Andre mente, at det vil være vanskeligt at indeholde en differentiering i et nationalt bygningsreglement, og at få en sådan gennemført politisk. Andre igen pointerede, at der allerede i praksis differentieres geografisk i forhold til blandt andet varmeplanlægningen. Hertil blev anført, at der i den nuværende regulering var tilstræbt, at forskellige bygninger med forskellige opvarmningsformer kostede omtrent det samme at opføre. Størrelsesmæssig differentiering Mange deltagere på workshoppen var af den overbevisning, at bygningsreglementerne bliver lavet til parcelhuse og lignende mindre byggerier. Det blev pointeret, at der er behov for større graduering i forhold til opførelsen af store bygninger såvel som hele bygningskvarterer. Jo større byggeprojektet, jo større bliver omfanget af kompensation også hvilket kan føre til at bygherrerne kan være nødt til at opføre regulære solcelle-parker. For at omgå dette, kan man blive nødt til at dele byggeriet op i selve projekteringen af byggeprojektet. Brugsmæssig differentiering Det blev også fremhævet, at det er svært at fastsætte en energiramme for de store bygninger. De store bygninger kan have meget forskellige brugsmæssige funktioner. Der kan fx både være tale om etageboliger, kontorhuse og hospitaler bygninger med vidt forskellige funktioner og energibehov. Det er nemmere at Side 4 af 9

5 fastsætte energiramme for mindre bolig-bebyggelser, da energibehovet til afkøling, ventilation mm. i de fleste tilfælde kan løses designmæssigt, og det primære energibehov dermed skyldes opvarmning. 3. Konsekvenser for energimærkerne? Energimærket følger altid bygningsreglementet. Hvis man, på grund af ændret regulering, kan regne mindre VE-el ind, vil energimærket tilsvarende blive ændret. Men det vil altid fremgå af energimærket, hvor meget energi fx solcellerne producerer, og hvor meget de kan forventes at levere. Der blev problematiseret en del på workshoppen, hvorvidt forbrugerne kan have tillid til energimærkningen af deres huse. Der blev både sået tvivl om troværdigheden af den nuværende energimærkningsordning, hvor VE-el kan indregnes og af en energimærkeordning, hvor VE-el ikke længere kan indregnes. Det blev fremhævet, at den nuværende regulering af energimærkerne tilsiger, at energimærkningen sker med anvendelse af de energifaktorer, som var gældende for det bygningsreglement, som energimærket svarer til. Og det blev pointeret, at hvis en bygning renoveres til et energimærke, hvor de primære energifaktorer reduceres, så er det de reducerede faktorer, som skal bruges. I den nuværende ordning er det et problem, hvis den samme bygning over tid får forskellige energimærkninger, fordi solcellerne er blevet defekte/mindre effektive. Det betyder at bygherreren ikke kan regne med den energimærkning bygningen har fra starten af. Denne problematik er beskrevet i Det Økologiske Råds projekt, og er baggrunden for anbefalingen om, at energimærkeordningen baseres på blivende foranstaltninger, i stedet for varierende foranstaltninger. Det blev her præciseret, at når reglerne for indregning af VE-el med BR15 er ændret, vil der blive justeret til dette ved nymærkning af eksisterende bygninger, som evt. har indregnet en større andel VE-el. Det blev dog også fremhævet, at energimærkeordningen kan gå hen og blive et rent politisk instrument, hvis muligheden for at indregne VE-el bliver fjernet fra BR. Levetidsproblematikken er ikke en tilstrækkelig begrundelse herfor, da al teknik bliver dårligere med årene. Og ligesom der er krav (komponentkrav + ecodesign) til at vinduer, pumper mv. skal udskiftes, så er der tilsvarende også krav til at defekte solceller skal udskiftes for at energimærkningen stadig gælder. Hertil blev det dog anført, at det vil blive en meget svær og omfattende myndighedsopgave at kontrollere, hvorvidt defekte solceller rent faktisk bliver udskiftet. 4. Hvad skal være det primære fokus i kommende bygningsreglementer? Der var på workshoppen stor tilslutning til at BR20 bør være starten på en ny fase i de danske bygningsreglementer. Der var dog flere forskellige bud på, hvad det primære fokus i den nye fase skal være. Skal fokus være på at få afkoblet tilført energi fra bygningernes energirammer, skal det være på energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, eller på bæredygtige bygningsmaterialer? Afkobling af tilført energi fra bygningens energiramme Det Økologiske Råd forklarede at BR15 har været led i en fase i de danske bygningsreglementer, hvor der har været fokus på at se på bygningens tilførte energi, hvor VE produktion kunne modregnes. Flere deltagere på workshoppen udtrykte et ønske om at BR20 må blive starten på en ny fase, hvor fokus er på at afkoble de to forhold fra hinanden igen. Side 5 af 9

6 Renoveringer Det blev af flere fremhævet, at den nuværende forskel på nye og eksisterende bygninger i Bygningsreglementet ikke er hensigtsmæssig, og derfor bør ændres. Derudover var nogle deltagere fortalere for at kommende bygningsreglementer får et langt større fokus på renoveringer af den eksisterende bygningsmasse. Det blev fremhævet, at den største energimæssige udfordring er den eksisterende bygningsmasse, ikke de nye bygninger. Det gennemsnitlige forbrug i eksisterende bygninger er ca. 137kWh/m2, hvilket langt overstiger kravene i Bygningsreglementet. Bæredygtighedsklasser Introduktionen af frivillige bæredygtighedsklasser blev også debatteret på workshoppen. Det blev pointeret, at hvis man måler på en bygnings energiforbrug over 50 år, så står selve byggeriet af bygningen (materialer mm.) for 50 % af bygningens totale energiforbrug. Det er derfor nødvendigt at adressere bæredygtige materialer i bygningsreglementerne, hvis vi gerne vil nedbringe bygningernes energiforbrug yderligere. Dette kan ske via introduktionen af frivillige bæredygtighedsklasser i bygningsreglementerne. Et sådant initiativ vil sætte den langsigtede retning for bygningsindustrien og stimulere til produktudvikling i en ellers meget konservativ branche. Der var enighed blandt deltagerne om, at Bygningsreglementet vil kunne håndtere indførelsen af bæredygtighedsklasser, når blot der er valide data til at understøtte det. Der var også stor opbakning til at det var fornuftigt at arbejde videre i retning mod introduktion af bæredygtighedsklasser. Der var derimod uenighed om hvorvidt det er realistisk at indføre bæredygtighedsklasser allerede med BR20 eller først i efterfølgende bygningsreglementer. Nogle mente, at det vil være muligt at tilføje en frivillig bæredygtighedsklasse allerede med BR20, ved at fokusere på nogle få nøgle-elementer og lave beregninger på dem. Andre mente, at det var utopi at indføre det allerede i BR20, fordi der p.t. mangler beregninger, miljøvare-deklarationer og brancheenighed, der vil gøre noget sådant muligt. Pointen var, at bygningsreglementer kun kan bruges som driver for processen, når der foreligger konkrete materialetekniske data. Derudover blev det fremhævet, at der allerede på nuværende tidspunkt findes indirekte bæredygtighedskrav i Bygningsreglementet via kravene til dagslys, ventilation mm. Der eksisterer endvidere beregningsværktøjer som ambitiøse bygherrer kan benytte sig af, hvis de ønsker at optimere bæredygtigheden af deres byggeri. 5. Hvilken rolle spiller EU-direktiverne? Det er vigtigt at holde for øje, at Danmark er bundet af flere internationale direktiver på området. Der er brug for fleksibilitet i forhold til især det europæiske niveau. Da Danmark konstant bliver konfronteret med europæiske forhold, bliver det for snævert at fokusere udelukkende på danske forhold. Det blev pointeret på workshoppen, at med det nuværende Bygningsdirektiv kan man ikke diskutere hvorvidt VE-el kan medregnes - for det står klokkeklart i forordningen til direktivet at det skal medregnes. I denne forstand tager Bygningsdirektivet ikke hensyn til et land som Danmark, hvor VE-udbygningen allerede er godt undervejs, og hvor det vil være mere omkostningseffektiv at placere VE-produktionen i fx fjernvarmesystemet eller i det åbne landskab. Det blev fremhævet, at ud fra en rent økonomisk betragtning, er landvindmøller den samfundsmæssigt billigste VE-løsning. Men der kan være andre hensyn, som skal tages fx hensynet til at energien produceres på de tidspunkter, hvor forsyningssystemet har behov for det. Side 6 af 9

7 I forhold til Bygningsdirektivet blev det pointeret, at der er en særlig årstals-problematik vedrørende offentlige bygninger. Det er et krav i direktivet, at offentlige bygninger skal være næsten energineutrale i 2018, men der er stadig debat om, hvorvidt kravene gælder fra opførelses-start eller opførelses-slut. I Danmark har man valgt at kravene skal gælde fra, hvornår en bygning er færdigbygget, hvilket betyder, at man bruger 2015-krav i stedet for 2020-krav. Dette vil formentlig blive præciseret i forbindelse med revisionen af direktivet. Det blev forklaret, at VE-problematikken ikke er noget, som EU-Kommissionen har lagt vægt på i deres spørgeskema forud for revisionen. Til gengæld lægger Kommissionens spørgeskema i forbindelse med VEdirektivet meget vægt på netop aspektet med VE og bygninger. Side 7 af 9

8 Bilag Workshop om Vedvarende energiløsninger og totalenergikrav i Bygningsreglementet og Bygningsdirektivet Tid: Tirsdag den 2. februar 2016 kl Sted: Grundejernes Investeringsfond Ny Kongensgade København K Program Velkomst v/lars Axelsen, GI Præsentation af analysen og dens anbefalinger v/søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Tre perspektiveringer som oplæg til debat: Per Heiselberg - Professor for Institut for Byggeri og Anlæg på AAU Graves Simonsen Projektchef i Bygherreforeningen Henrik Andersen Kontorchef i Energistyrelsen Kaffepause Debat mellem deltagerne i workshoppen, analysens forfattere og de tre der har perspektiveret. Ordstyrer debat: Chr. Jarby, Det Økologiske Råd Vejen frem mod BR20 herunder arbejdet med analysens anbefalinger v/niels Bruus Varming, Trafik- og Byggestyrelsen Afrunding og networking Side 8 af 9

9 Vedvarende energi i Bygningsreglementets energirammer 2. februar 2016, Det Økologiske Råd Deltagerliste Lars Axelsen Direktør Grundejernes Investeringsfond Søren Meyer Udviklingschef Grundejernes Investeringsfond Marie Louise Hansen Kontorchef Trafik- og Byggestyrelsen Niels Bruus Varming Specialkonsulent Trafik- og Byggestyrelsen Marie Kring Fuldmægtig Trafik- og Byggestyrelsen Morten Werner Chefkonsulent Dansk Energi Nikolaj N. Rasmussen Konsulent Dansk Energi Henrik Andersen Kontorchef Energistyrelsen Birgitte Ostertag Specialkonsulent Energistyrelsen Torben Kaas Branchechef Dansk Byggeri Graves K. Simonsen Projektchef Bygherreforeningen Thomas Uhd Kommunikationschef Bygherreforeningen Simon O. Rasmussen Underdirektør Tekniq Søren Rise Chefkonsulent Tekniq Katrine B. M. Eriksen Senior Policy Advisor Velux Danmark Per Heiselberg Professor Aalborg Universitet Søren Aggerholm Forskningschef Statens Byggeforskningsinstitut Annette Blegvad Vicedirektør Akademisk Arkitektforening Susanne Kuehn PA Manager Rockwool Scandinavia Camilla Dyring Afdelingschef Sweco Danmark Per Stabell Monby Project Director COWI Svend Svendsen Professor DTU Byg Martin Dam Wied Programleder Gate21 Mikael Koch Direktør Træinformation Kai Kanafani Arkitekt Københavns Kommune Morten Zimmermann Innovationschef Foreningen af Rådgivende Ingeniører Kristian Henningsen Konsulent DI Byg Daniel Reinert NCC Christian Jarby Projektleder Det Økologiske Råd Søren Dyck-Madsen Faglig ansvarlig Det Økologiske Råd Sara Vincentzen Fagmedarbejder Det Økologiske Råd Side 9 af 9