kapelmesteren 58 Vinter 2014 Julefest 21. december i Nimb, Dirigentkursus for jazzkapelmestre Nye boganmeldelser Ny artikelserie: Læserne mener

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kapelmesteren 58 Vinter 2014 Julefest 21. december i Nimb, Dirigentkursus for jazzkapelmestre Nye boganmeldelser Ny artikelserie: Læserne mener"

Transkript

1 kapelmesteren Medlemsblad for Dansk Kapelmesterforening Dirigentkursus for jazzkapelmestre Læs side Vinter 2014 Julefest 21. december i Nimb, Bernstorffsgade 5 Ny artikelserie: Læserne mener Læs side 10 KAPEL MESTEREN Læserne mener Læs side 2 Nye boganmeldelser Læs side 13 BØGER fra Hylden

2 NYT om medlemmer NYT fra foreningen Nyheder ved Bodil Heister Læs i dette nummer Runde fødseldage 13. dec. Bo Lundby-Jæger 50 år 18. jan. Marilyn Mazur 60 år 22. jan. Søren Birch 60 år 6. feb. Lars Ole Mathiasen 60 år 7. feb. Hasse Poulsen 50 år 16. feb. Flemming Vistisen 60 år 22. feb. Jacob Anderskov 40 år 22. mar. Arne Balk-Møller 60 år 26. mar. Carol Conrad 50 år 29. mar. Allan Botschinsky 75 år Jubilæer Erik Hammerbak har 40 års jubilæum i foreningen Dansk Kapelmesterforening ønsker hjertelig tillykke. Ny korchef på Det Kgl. Teater Det Kongelige Teater har udnævnt Bo Lundby-Jæger som Korchef på det Kongelige Teater. DKT har ønsket at styrke Operakorets profil og har med denne nyoprettede stilling ønsket at kombinere korsyngemesterens funktion med en daglig synlig ledelse af koret. Teatret har ikke før haft en korchef. Bo vil fungere både som administrator/ prøveplanlægger for koret og sidde i ledelsesgruppen. Stillingen er en fuldtidsstilling uden tidsloft og er pt omkring 70 timer pr uge. Citat af William Shakespeare Vi er den slags stof, som drømme er lavet af, og vort lille liv afrundes med en søvn. Emil Reesens Mindelegat Frans Rasmussen har modtaget Emil Reesens Mindelegat for sit mangeårige alsidige og engagerede virke som kapelmester og formand for foreningen. Legatet var på kr og blev overrakt af den nye formand Jesper Grove Jørgensen ved foreningens generalforsamling i april Julefest Dansk Kapelmesterforenings julefest bliver i år holdt søndag d. 21. december kl Foreningen fylder 77 år. Julefesten afholdes i Rotunden i Nimb indgang fra Bernstorffsgade 5. Vi serverer gløgg og æbleskiver, så kom og mød gode kolleger til hyggeligt samvær. Der vil blive uddelt to legater, nemlig Kapelmester Grethe Kolbes Mindelegat og det nye Arne Hammelboes Rejselegat. Tilmelding til sekretæren senest 13. december 2014 på mail til Bodil Heister Facebook-gruppe Husk at melde dig ind i Kapelmesterforeningens Facebookgruppe, som er en lukket gruppe kun for foreningens medlemmer. Vigtigt Husk at tjekke adresselisten på DKs hjemmeside, om din adresse, og telefonnummer er korrekt. Vi sender en del grupp s ud med nyhedsbreve om ledige stillinger og arrangementer. Dansk dirigent til LA Phil Christian Kluxen er udvalgt til at blive kommende sæsons Dudamel Fellow. I 2009 udviklede Los Angeles Philharmonic i samarbejde med deres chefdirigent Gustavo Dudamel et fellowship, der hver sæson giver tre unge lovende dirigenter muligheden for at arbejde med LA Phil. Christian skal i løbet af 2014/2015 syv uger til Los Angeles. Her skal han være coverdirigent for Gustavo Dudamel, Esa- Pekka Salonen, Neeme Järvi og Charles Dutoit og dirigere fire koncerter med LA Phil i Walt Disney Concert Hall. Hærens 400 års jubilæum Fejringen af Hærens 400 års jubilæum blev afholdt i september i Operaen. Det blev en helt unik koncert, idet alle de organisatoriske musiske enheder i forsvaret deltog. Da man ankom til Operaen, blev man budt velkommen af Søværnets Tamburkorps. Inde i Operaen blev koncerten indledt med Slesvigske Musikkorps dirigeret af Peter Ettrup Larsen; Gardehusarregimentets Trompeterkorps, Prinsens Musikkorps og til slut Den Kongelige Livgardes Musikkorps dirigeret af Giordano Bellincampi. Slutnummeret var Lumbyes Slaget ved Idsted, der er spækket med militærsignaler, som hver betyder sin form for kommunikation: Jægerne ud, Kanonen frem, arrangeret af Mogens Andresen. Læs også artiklen side 17. Konkurrence I forrige blad udskrev vi en konkurrence om, hvem der kunne opfinde den bedste remse over ordet TRYKFEJL. Jan Kaspersen vandt med følgende: Tvivlsom Revision Ydmyger Kontoret For Ensomme Jomfruelige Lurblæsere Næste opgave: Hvem finder den bedste remse til ordet SHAKESPEARE? Hvert bogstav skal have et ord, der tilsammen danner en samlet mening. I dommerpanelet sidder Frans Rasmussen og redaktøren, og den bedste vil blive optaget og trykt i næste nummer af bladet, hvor der vil komme en ny udfordrende opgave. Send dit forslag til redaktør Bodil senest 15. januar - Lederkursus i Cotignac Claus Møller afholder lederkursus marts og juni Læs om kurset og se billeder fra Cotignac i Blad 57 (alle blade findes på hjemmesiden) og læs Claus Møllers artikel side 11 i dette blad. Man kan søge DK om kursusophold. Mindeord: Steen Holkenov er død 7. august 2014 han blev 75 år. Steen har været medlem af foreningen siden Udover at være kapelmester var Steen Holkenov en flittig komponist, skrev en mængde revymelodier og kendingsmelodien til Huset på Christianshavn. I skoletiden var det Bach og kirkeorgel, der stod hans hjerte nær, senere fik han øjne og ører op for jazzen. Han har været fast pianist i Radioens Bigband og senest i Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band. John Uldall skriver om Steen: Han er god, tænkte jeg, første gang jeg hørte ham i Vingården i tresserne, sådan skal det lyde, og det lød godt og det swingede. Finn Ziegler kunne det Jesper Thilo kan det og Steen kunne det: spille med hvem som helst og sætte tingene på plads, så det blev til musik, han var en rigtig pianist! Vi talte om det engang, jeg beklagede mig over dårlige klaverer. Steen kiggede på sine hænder og sagde: Ikke mit problem, jeg har klaverhænder og kan spille på alle klaverer. Han var generøs over for folk, han kunne lide, og han var aldrig i tvivl om egne kvaliteter. En udadvendt eneboer, som om mandagen kørte til byen og spillede med Niels Jørgen og gjorde det fremragende. I alle de år, vi har kendt hinanden og byttet job på de små jazzoaser, var han en glad og positiv ven, og hvor har vi grinet og haft det hyggeligt. Nyt fra foreningen...side 2-3 Nye medlemmer...side 4 Kapelmesterens Klumme...side 5 Formanden mener...side 5 Interview med Mogens Andresen...side 6 Læserne mener...side 10 Claus Møller lederskab...side 11 Bøger fra hylden...side 13 William Shakespeares musikdramatik...side 14 Kursus for jazzkapelmestre...side 16 Den danske hærs 400 års jubilæum...side 17 Om det at dirigere...side 18 Verdens TV...side 19 Jazzklummen...side 19 SymfUni-København...side 20 Filmmusikkursus...side 21 Koncert i Litauen...side 22 Nye udgivelser...side 22 Spillesteder i New York...side 23 Tre minutter...bagsiden. Dansk Kapelmesterforenings hjemmeside: Dansk Kapelmesterforenings kontor: Sankt Hans Torv 26, København N NB! Breve til sekretæren (legatansøgninger m.m.) og kassereren bedes sendt direkte til deres adresser. Formand: Jesper Grove Jørgensen Strandvejen 611 B, 2930 Klampenborg Tlf.: Næstformand: Henrik Vagn Christensen Robert Jacobsens Vej 81, 4.tv København S Tlf.: Kasserer: Peder Kragerup Gersonsvej 31, 2900 Hellerup Tlf.: Mobil: Sekretær og Redaktør: Bodil Heister Strandboulevarden 40, 3.th København Ø Tlf.: Bestyrelsesmedlem: Jonas Johansen Dronningensgade 79, 4., 1420 København K Tlf.: Mobil: Kursuleder og konsulent: Frans Rasmussen Skrænten 9, 3060 Espergærde Tlf.: Mobil: Suppleanter: Jonas Viggo Pedersen og Mikkel Rønnow Næste blad udkommer Forår 2015 Deadline 15. januar 2015 Layout: JC Di Cervello, ISSN: Oplag 300

3 nye medlemmer ved Bodil Heister Niels Lyhne Løkkegaard 35 år, København er saxofonist, klarinettist, komponist og kapelmester. Niels har som kapelmester stået i spidsen for en del grupper siden Senest har ensemblerne antaget større former, idet Niels sidste udgivelse Sikorsky er et værk for 18 musikere: 8 basklarinetter, 4 kontrabasser, 4 trommesæt samt altsaxofon og trompet. I løbet af efteråret 2014 udkommer Niels seneste værk Music for 8 recorders - et værk for 8 blokfløjter. Niels har bl.a. modtaget Sonnings musikstipendium til unge talenter, en Danish Music Award, DPA s komponistpris og er blevet præmieret af Statens Kunstfond. Privat danner Niels par med Lisa, der sammen har Esther på 5 og Erik på 1 år. Familien bor på Nørrebro, som de holder meget af. I fritiden holder Niels af at tegne, og han syntes, det er spændende at kigge i Atlas!!! - det er jo også en slags hobby! Søren Christian Vestergaard 48 år, Charlottenlund har været organist og kantor i Trinitatis Kirke ved Rundetårn siden Her dirigerer han Trinitatis Kantori, som han overtog ledelsen af 2013, efter at korets mangeårige dirigent Per Enevold gik på pension. J.S. Bachs musik, som klinger så smukt i den barokt udsmykkede Chr. IVs kirke, er ofte på programmet, men det musikalske repertoire er meget varieret. Han var tidligere organist i 13 år i Jægersborg kirke samt et år i Københavns Domkirke. Sin uddannelse har han fået på Konservatoriet i Esbjerg og København, og siden videreuddannelse i Wien, Hamborg og Paris. I november skal Trinitatis Kirke indvie et originalt italiensk barokorgel, som kirken har fået skænket af Augustinus Fonden. En ægte Orgel-Stradivarius, som vil komme til at give original lyd til musik fra århundrede, bl.a. den fantastiske flerkorsmusik. I sin fritid passer Søren Christian gerne liggestolen i sommerhuset, og han spiller desuden badminton en gang om ugen, hvor han forsøger at tæve en kollega, hvilket ofte lykkes! Kresten Osgood 37 år, København er trommeslager, komponist og kapelmester. Det forhindrer ham dog ikke i også at optræde som saxofonist, trompetist, hammond-b3-organist, guitarist, bassist, pianist, sanger, danser og rapper. Han har udgivet en stribe plader, bl.a. med neo-hip-hop-gruppen Ikscheltaschel, jazzlegenderne Paul Bley, Sam Rivers, Dr. Lonnie Smith og en temaplade med sange og digte om frimærker! Han medvirker som sideman på endnu flere plader med navne som Nikolaj Nørlund, Kenneth Brylle, Jan Bartram og Klaus Berggren. Kresten er også trommelærer på det Rytmiske Musikkonservatorium og har lavet en masse radio på P8 Jazz og været smagsdommer på DRK og børne tv-vært på Ramasjang. Han er et politisk menneske, som flere gange er citeret for at sige Ned med regeringen - Op med humøret! og Fuck Moses Hansen. Han er far til 3 smukke børn og bor på Islands Brygge sammen med Katrine. Han samler på frimærker, cd er og lp er og spiser skinke og kaviar. Kapelmesterens Klumme af Michael Schønwandt Så er orkesterlukningerne en realitet i Danmark! Den tendens, vi har set ramme overalt i Europa, rammer nu også herhjemme. UnderholdningsOrkestret med dets unikke profil, dets høje niveau og 42 fremragende musikere kan efter 75 års fantastisk arbejde se frem til at miste deres eksistensberettigelse med 3 måneders varsel i forbindelse med DRs store sparerunde. I samme runde fjernes medarbejdernes betalte frokostpause - men først i 2017 og efter forhandling med medarbejdernes repræsentanter. Det kan man da kalde en prioritering, bøjet i neon. Det bringer naturligvis mange tanker op til overfladen. Først og fremmest tænker jeg på de højt kvalificerede musikere, Formanden mener Den levende musik i Danmark har i disse år trange kår, i hvert fald når det drejer sig om professionelle orkestre og ensembler. I løbet af de sidste 20 år har vi set en lang række professionelle kor, orkestre og ensembler blive reduceret eller helt nedlagt senest DR UnderholdningsOrkestret. Begrundelsen for nedskæringerne er sagt eller usagt besparelser, men de ansvarlige benægter næsten altid, at disse besparelser vil medføre forringelser. Vi hører intet om de forringede vilkår for musiklivet, publikum, musikundervisningen, musikformidlingen og ikke mindst børn og unge menneskers mulighed for at stifte bekendtskab med levende klassisk musikudøvelse på professionelt niveau. De der har satset deres livsværk på at være medlemmer af UnderholdningsOrkestret. Hvor skal mange af dem, der ikke er helt unge mere, finde et andet bare nogenlunde ligeværdigt arbejde? De musikere i det hollandske radioorkester, hvor jeg var chef, der i Holland mistede deres job ved en tilsvarende lukning, har for en stor dels vedkommende måttet skifte karriere, eller gå på for tidlig pension. Sikke et spild af menneskelige ressourcer, viden og talent! Men en anden tanke, der rammer mig og som skræmmer mig, er, at sådan som vores samfund i dag udvikler sig, er det menneskelige møde i høj grad erstattet af det elektroniske. Færre mennesker skal idag levere mere og mere for de samme eller færre midler. I stedet overtager elektronikken, hvis muligheder for den enkelte jeg i parentes ikke ville undvære, mere og mere kontakten mellem mennesker. Hvert tredie par finder idag hinanden via dating-sider på nettet! I den kontekst må et så stort menneskeligt møde som det, et symfoniorkester indeholder, for mange virke ufatteligt gammeldags. Hvorfor skal der dog sidde så mange violiner? Kan man ikke blot give nogle færre en mikrofon på og så skære overlades mere og mere til udgydelser på X-Factor-niveau. UnderholdningsOrkestret er vel det orkester, som bedst er lykkedes med gennem en fantasifuld programplanlægning at få tag i et ungt publikum. Det er også det orkester, som i de senere år har vist den mest imponerende højnelse i musikalsk kvalitet. At nedlægge dette orkester virker fuldstændig hovedløst. Cheferne i DR har da også givet udtryk for, at det er med beklagelse, at de ikke kan opretholde orkestret. En sådan udtalelse virker hyklerisk, for selvfølgelig kan DR beholde orkestret. At nedlægge det er en klar prioritering andre ting er vigtigere for ledelsen, f.eks. at kunne nå det unge segment på nye digitale platforme. Man kan så bare spørge, hvilket indhold disse platforme skal have tilsyneladende ikke meget drastisk ned på antallet af strygere? Dette er et udsagn, jeg i alvor har hørt flere gange. Eller: du må jo indrømme, Michael, at ingen kan høre forskel på 14 og ti 1. violiner. Hvor skal man blot starte med at argumentere? Jo, måske hvis man siger, at vi kan da reducere fodboldlandsholdet, så vi kun spiller med 8 mand i stedet for 11, for ingen kan se forskel alligevel. Det argument kan de fleste følge. Langt vigtigere er det at fortælle, hvor afgørende det levende møde mellem mennesker gennem musik er. At tilbringe et stykke tid sammen, hvor musikken og de millioner af tanker, den sætter i gang, slår en kreds om menneskene. At den fysiske oplevelse af lyd, der skabes i nuet og forsvinder for altid, er så afgørende for vores måde at forstå og opleve verden på. Jeg ville aldrig undvære de muligheder, den elektroniske revolution giver og har givet os. Men det er da tankevækkende, at jo mere nettet binder os sammen i den globale landsby, des mere forsvinder vi bag vores skærme og lukker os inde. Klar til næste revolution? levende musik. DR burde have meldt ud, at man ikke ønsker at opretholde orkestret. Det havde været fair. DR-ledelsen udtaler, at man vil styrke husets andre ensembler, og at mange af UnderholdningsOrkestrets opgaver nu står til fri overtagelse af andre ensembler i landet. Det virker naivt og utroværdigt! Tilbage står så, om DR kan opfylde sine Public Service forpligtelser, som det fremgår af den nuværende kontrakt. Heri nævnes udtrykkeligt, at DR skal drive bl.a. UnderholdningsOrkestret. Men meget snedigt udløber den nuværende kontrakt 1. januar 2015 samme dag som orkestret nedlægges! Om der er håb om at kunne redde orkestret er uvist, men jeg vil stærkt opfordre alle til at støtte de bestræbelser, der er i gang for at redde orkestret. Jesper Grove Jørgensen Side 4 Blad 58 Vinter 2014 Vinter 2014 Blad 58 Side 5

4 En professoral basun-røst fra orkestergraven - interview med Mogens Andresen af Bodil Heister Tak for i aften, mine Herrer. Sådan skal det lyde!, sagde Hye-Knudsen efter en teaterforestilling. Flere gange under prøverne havde han irettesat basunerne for at spille for kraftigt. Men basunerne havde ikke spillet. De havde slet ikke været til stede - de var faktisk kommet for sent. Basunerne skulle have spillet til den scene, hvor Don Juan går rundt på kirkegården og hører røster fra det hinsides, som markeres i basunstemmen. Dirigenten havde under prøverne sagt igen og igen: I spiller for kraftigt!, men den aften var basunerne der altså ikke. På kapelgangen møder Hye- Knudsen så musikerne efter forestillingen og kommer med sin bemærkning, hvortil en af messingblæserne svarer: Jamen vi spillede ikke. Vi var der faktisk slet ikke. Spillede I ikke? Uforskammet! Indberetning!, sagde Hye-Knudsen. Hvis De indberetter os, fordi vi ikke spillede, svarede musikeren, så siger vi, at De troede, at vi spillede, selvom vi ikke gjorde det, og det er da dumt, ikke?. Hye-Knudsen brummede et eller andet og fortsatte hen ad gangen. En anden dag til en prøve med Det Kgl. Kapel fik basunerne endnu en gang at vide, at de spillede for kraftigt. Kan basunerne ikke bare gå hjem?, foreslog en af basunisterne. Jo, jo, svarede Hye-Knudsen lidt forvirret, mens han var travlt beskæftiget med træblæsergruppen, hvorpå messingblæserne gik hjem. Lidt senere råbte han: Hvor er basunerne henne? Er de gået hjem? Hvem har givet dem lov til det? Sådan kan Mogens Andresen fortsætte sine mange historier fra sine år i Det Kgl. Kapel, hvor han var ansat fra Han fortæller begejstret om sit liv som musiker, mens vi sidder i hans lille hyggelige, gule hus i Lyngby fyldt med bøger, billeder og basuner. Mogens ungdom Mogens spillede i skoleorkester som barn. At leve som professionel musiker var hans drøm, men slet ikke en mulighed. At få en stilling f.eks. i Det Kgl. Kapel var der kun én ud af tusind, der fik chance for, havde han fået at vide. Jeg fik belært, at det var uhyre vanskeligt at blive professionel musiker, og man skulle øve sig mange mange timer hver dag. I stedet kom Mogens som 18-årig ind på Kunsthåndværkerskolen, hvor han studerede i fire år og blev uddannet tegner. Han blev undervist i portrættegning, bogstavtegning og croquis. I et års tid havde han en stilling på Berlingske Bogforlag, hvor han tegnede illustrationer og bogomslag. Jeg fandt bagefter ud af, at det var nøjagtigt lige så svært at blive professionel tegner som at blive musiker. Musikken var hans store lidenskab, og han gik til privatundervisning i basun og fik også ret hurtigt interesse for at arrangere musik. Han kom som 24-årig ind i Falsterske Fodregiments Musikkorps og blev statsansat tjenestemand! Et par år efter fik han en stilling i Malmø Symfoniorkester, hvor han spillede i fire år. Da jeg var omkring 30 år, gik jeg til konkurrence i Det Kgl. Kapel. Indtil da skulle man spille tenorbasun til konkurrencen, og hvis man så vandt, skulle man først efterfølgende spille basbasun. Den konkurrence, jeg gik til, var den første i Danmark, hvor man skulle spille basbasun til selve konkurrencen. I alle musikværker er der basbasuner med. Dens lyd er mere kompakt end tubaens, som er mere blød og mørk, men de mikser utrolig godt sammen, når man spiller i oktaver eller unisont. Verdi kunne eksempelvis ikke lide tubaer, det lød plumpt, syntes han, så han skrev for kontrabasbasun, ligesom Puccini gjorde det. Normalt vil musikere helst være solister, f.eks. solofløjtenist eller oboist, det var finere, men jeg havde det godt med at spille 3. basun. Det var noget helt specielt, og der skabtes på den tid snart en smittende begejstring og en entusiasme i messinggruppen. Der var ikke udgivet meget musik for messingblæsere, så jeg var med til at skabe nogle nye arrangementer og foreslog, at vi dannede et kammerorkester. Det var nærmest en revolution. Pludselig var der stor interesse for, at også messingblæsere kunne spille kammermusik, fortæller Mogens begejstret. Hvilke tanker har du gjort dig om det at dirigere i de mange år, du har spillet under vidt forskellige dirigenter? Mange dirigenter er mest fokuseret på strygergruppen; messingblæserne interesserer dem ikke så meget, bortset fra at de altid er for kraftige. Det burde være en naturlig ting for en dirigent at have en afklaret ide om alle instrumenterne i orkestret. Det allervigtigste er, at de kan slå tydeligt. Der er mange, der har for vage slag eller slag, der sejler, så man efter et stykke tid må gætte sig til, at 1-slaget er, når hans hånd er ud for 3. skjorteknap! Hvis dirigenten ikke slår godt, så går der en tyvendedel sekund, så spiller orkestret uvilkårligt som kammermusik og ser på koncertmesteren i stedet for. Der er mange, der ikke kan slå et tydeligt 1-slag. Tænk på, at messing- og træblæserne sidder ude i siderne af orkestergraven, og man ser hele tiden dirigenten fra siden, og der skal ikke meget til, før man kan tage fejl af et 1-slag og et 3-slag. Danny Kaye får trompetundervisning af messingblæsere fra Det Kongelige Kapel. Fra venstre mod højre: Kurt Petersen, Søren Emtoft, Børge Sigersmark, Ketil Christensen og Mogens Andresen. Foto: Aage Jensen Hvem eller hvad afgør, om orkestret spiller på slaget eller lige efter? For eksempel i bigbands er der en fast puls, man spiller lige på. Hvis dirigenten slår slagene ved siden af, bliver det en kamp om, hvem der bestemmer. Der er forskellige opfattelser af det med at spille på slaget, frem for at man tøver, nogle musikere mener, det kan få en hård lyd, hvis man spiller på slaget. For eksempel i Sacre du printemps bliver man nok nødt til at spille på slaget, da det er så rytmisk præget musik. I Puccinis musik, der måske er lidt blødere, kan man bedre spille forbi slaget. Altså slaget skal være tydeligt, og det er vigtigt, at dirigenten ved, hvordan han vil have musikken til at lyde. Andre dirigenter, som måske ikke slår særlig godt, har til gengæld en karismatisk udstråling, der får det til at fungere. Man kan teoretisk godt stå og fægte i takt med armene, så det virker rigtigt. F.eks. skulle Danny Kaye dirigere Uniceforkestret, og han havde fået et par dirigenttimer: han kunne alle bevægelserne helt rigtigt - men det var mere underholdende, end det var kunst. I min tid oplevede jeg en del dirigenter, der var udprægede diktatorer. I dag er der en større form for samarbejde i orkestrene. De tyske dirigenter var mere autoritære end de engelske dirigenter. Et eksempel på en meget u-autoritær dirigent var André Previn. Han var som ung kommende dirigent for London Symphony Orchestra. De gamle i orkestret, der var vant til autoritet, havde en vis skepsis, og de var ikke synderligt begejstrede for ham. Previn kom jo fra jazzens verden og var pianist. Previn skulle først lære det klassiske repertoire, men han var lynhurtig, og orkestret kom snart på verdenskortet. Han var utrolig venlig - han syntes det var ligesom jazzmusik. Der skulle være prøver mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og med koncert fredag aften. Allerede onsdag stoppede han prøverne og sagde: Så nu har jeg ikke mere at sige, jeg synes, det er i orden, vi ses på fredag. Det var helt uhørt, at en dirigent holdt op før tiden. Det kunne aldrig komme til at gå godt. Men det gik godt. Han vidste, hvordan det skulle lyde, og han dirigerede meget enkelt og viste, hvad der skulle ske. Georg Solti, som modtog Sonningprisen, oplevede jeg i Det Kgl. Kapel. Ham var jeg meget begejstret for. Han slog tydeligt og med dejlige bevægelser, og han havde den dér evne, hvor hver enkelt musiker føler, at han dirigerer lige netop dem. Han var meget karismatisk. Vi spillede bl.a. Romersk Karneval, med hele udtrækket af slagtøj, og han havde en helt klar ide om, hvordan alting skulle lyde. Alt var vigtigt, han spillede på orkestret, som var det et instrument, og alle følte, at de havde en funktion. Det var en vidunderlig oplevelse. Flere dirigenter siger som sagt ofte at messingblæserne spiller for kraftigt, og så spiller vi svagere, men hvis man i forvejen spiller med 2 p er, så holder man helt op - i afmagt - med at spille. Derefter siger dirigenten: Det er bedre nu, men det er stadig lidt for kraftigt. Men vi spiller slet ikke! I sådan en situation mister man respekten for dirigenten. Vi havde en diktatorisk dirigent, da vi spillede Don Carlos. Han tyssede hele fortsættes på næste side... Side 6 Blad 58 Vinter 2014 Vinter 2014 Blad 58 Side 7

5 fortsat fra forrige side... tiden på os. Det måtte ikke være for kraftigt, heller ikke for svagt, det skulle ligge midt i mellem, men han tyssede ustandselig på os, og vi spillede svagere og svagere, så hele Kapellet fik en u- miskendelig klang af salonorkester. Det var blevet en hel refleks for dirigenten at stå med sin højre hånd sådan og neddæmpe os. I Parsifal, hvor der var noget koralagtigt for tre basuner, undlod jeg at spille - men mimede - fordi jeg havde fået at vide, at jeg spillede for kraftigt. Dirigenten sagde: Ja ganske godt, men ikke så meget accent i basbasunen, men jeg spillede overhovedet ikke! Det er en ret speciel fornemmelse at mennesker arbejder sammen i samme rum på en gang. Og hvis et orkester kommer til at grine, er det meget afvæbnende og utroligt givende, som for eksempel: Her skal det være meget følsomt og udtryksfuldt, fortalte dirigenten, her farer Vorherre til himmels. Skal vi så ikke vælge OP-strøg? råbte koncertmesteren. Og en anden dirigent, der ville have messingblæserne til at spille svagere og svagere, gik samtidig mere og mere ned i knæ for at demonstrere svagt, og han blev mindre og mindre. Det indebar, at man ikke kunne se ham, hvorpå trompetisterne i stedet rejste sig op, og hele orkestret brast i latter. Mogens var til et messingseminar i New York med New York Philharmonikerne, som havde komponisten Pierre Boulez som dirigent og chef. Boulez havde et fantastisk øre, han kunne høre en myg klø sig bag øret gennem tre armerede betondøre, hed det sig. Når han dirigerede Mozart, var det måske en smule kedeligt. Men når han dirigerede noget hunde-svært musik med kæmpe orkester og hele udtrækket af slagtøj, og han havde 14 dages prøver, kunne han til sidst få det hele til at lyde som en trio, det var helt fantastisk. Han slog meget små slag, og han kunne høre alting: han kunne finde på at sige til piccolofløjten: Prøv lige at stemme med 4. hornet, så blev det helt klart, rent og rytmisk. Musikerne var ikke så begejstrede for Pierre Boulez som dirigent. Mogens spurgte dem, om det så ikke var bedre, da Bernstein var chef. Nej, nej, det var værre, syntes de. Men da Bernstein dirigerede Espansiva med Det Kgl. Kapel, dét var fantastisk! Vi var helt euforiske, fortæller Mogens begejstret. Du har skrevet bogen Kunsten at puste. Skulle den ikke have heddet Kunsten at mime? Jo måske, griner Mogens. Men bogen blev skrevet sammen med fløjtenisten Ingrid Holck midt i 90 erne for at forklare den amerikanske tubaist Arnold Jacobs metode, så den kunne forstås umiddelbart. Vi tog til Chicago, hvor vi fik timer hos ham og gennemså en række videoer med hans undervisning, det var fascinerende. Når nu du hele livet igennem har måttet indordne dig under - slet ikke at komme til at spille på din basun - var det så ikke en stor fornøjelse at blive messingprofessor på Musikkonservatoriet, og få oprettet nogle messingbands, der kunne komme til sin ret? Jo, helt bestemt, og dér er det på messingblæsernes præmisser. Og jeg har igennem årene været med til at oprette Dania Brass Ensemble, Dania Bigband, Copenhagen Brass, Den Danske Violonbande, Royal Danish Brass og Lurblæserne. Mogens blev ansat som professor i 1988 og var der i 24 år indtil Professoratet byggede på sammenspil, altså ikke en professor i et enkelt instrument, men en professor for alle messingblæserne samt ensemblespil, kammermusik og orkesterstudier. For at komme ind som musiker forventes det, at man skal kunne de 50 mest kendte stemmer udenad: når man så har været det igennem; skal man vise, at man kan spille sammen og rette klangligt ind efter hinanden. Det var Mogens ide at lade de studerende prøve at dirigere hinanden på skift. Det med at kigge op på dirigenten er vigtigt, og det skal man faktisk også lære, og det gør man bedst ved selv at prøve at stå foran orkestret. Så faldt 10-øreren for dem - de kunne pludselig se, hvad det betød, fortæller Mogens. Han samlede alle træblæsere og messingblæsere og spillede Udstillingsbilleder, en masse Tjajkovskij-værker, filmmusik og god popmusik. Indimellem inviterede de dirigentstuderende til at prøve kræfter. Mogens instrumenterede selv et utal af værker til de mange ensembler, der blev dannet, og der blev spillet skolekoncerter, hvor de små skolebørn kom op at dirigere. Da ensemblelederuddannelsen kom på banen på DKDM (med Jørgen Fuglebæk), blev der et vældigt samarbejde grupperne imellem, nogle år spillede de 25 koncerter på et år. Mogens fik sat en voldsom masse aktiviteter i stand, og der blev dannet et bigband, hvor nogle var solister, andre prøvede kræfter som konferencier, nogle arrangerede musikken, andre dirigerede. Mange af de musikere, Mogens fik trænet i at dirigere, fik blod på tanden, og dem ser man i dag som dirigenter foran forskellige amatørbands rundt omkring i landet. Jeg har arrangeret utrolig meget musik. Da jeg sad i Det Kgl. Kapel, mærkede jeg, hvordan og hvorfor tingene klingede rigtigt, og hvornår det ikke fungerede så godt. For eksempel Carl Nielsens musik har den dér helt særlige klang, fordi den er instrumenteret på denne helt specielle måde, som kun han gør det. Dvorak sad for eksempel selv i orkester som bratschist og lyttede og lyttede, og han var nemlig formidabel til at instrumentere. Vi spillede engang i 80 erne Kermessen i Brügge på Det Kgl. Teaters Ny Scene, og der var ikke plads til så mange musikere i orkestergraven. Basunstemmen var ret vigtig, men vi fik at vide, som så mange gange før, at vi var for kraftige. Basunerne spillede slet ikke til den forestilling - de spillede ikke en tone - de mimede. Og så besluttede jeg mig for at gå op til dirigenten for at sige: Det er altså fjollet, at vi sidder her og faktisk ikke spiller, skal vi ikke arrangere musikken om? Men inden jeg kom i gang med min sætning, prikkede han mig på skulderen og sagde: Tak for i aften, det lød fint, sådan skal det være!. Så turde vi ikke sige mere. Men så en dag gik jeg alligevel op til teaterdirektøren og foreslog at arrangere Kermessen om. Jeg fik en symbolsk betaling for det. Det var før computerens tid, så jeg klippede og klistrede og skar ud og satte ind. Jeg fik lavet hele Kermessen om til en mindre besætning, og hvor balancen passede, og Mogens viser mig sit kæmpe partitur på 286 håndskrevne sider! Mogens fik lavet en instrumentation, som ikke var så ensformig som den oprindelige, men mere komedieagtig, hvor figurerne blev forklaret i musikken, og han gav personerne mere karakter. Og desuden var det sjovere for musikerne at spille. Det fungerede alt sammen fint. Men det passede kun til den lille grav på Ny Scene. Ny bog om Det Kgl. Kapel Mogens lever nu som freelancemusiker og spiller med sine mange messingorkestre - nu og da medvirker han sågar i Monday Night Bigband - han arrangerer musik og skriver bøger. I oktober udkom en bog, som han har skrevet sammen med Troels Svendsen, om Det Kgl. Kapel. Det Kgl. Kapel er verdens ældste orkester. Det er fra 1448, og lige siden dengang har der været ansat musikere ved kongehuset og senere staten. Omkring 1900 blev der lavet en liste med numre på de forskellige musikere, der var fastansat i kapellet. Alle havde et nummer, og Mogens nummer er 896. Den sidstansatte har nummer Bogen er meget underholdende og er ren danmarkshistorie, den bygger på mange af de billeder, der hænger på teatret af Eckersberg og Krøyer. Den første rigtige dirigent var Claus Schall. Det at være dirigent blev først opfundet i starten af 1800-tallet. Men Claus Schall, Carl Maria von Weber og Louis Spohr var de første, der begyndte at dirigere. Hvordan det så ud, ved man ikke. Ansvaret for og ledelsen af en operaforestilling var indtil begyndelsen af 1800-tallet delt på flere hænder. Orkestret blev ledet af koncertmesteren fra sin plads, han skiftevis spillede og dirigerede med violinbuen. Kapelmesteren havde ansvaret for sangerne og sad ved et lille kapelmesterklaver foran scenen og skulle give indsatser til sangerne og koret og spillede lidt med for at støtte dem. Men ikke nok med det, han var samtidig også nodevender for cellisten og bassisten, der sad ved siden af. Claus Schall var foregangsmand og var med til at opfinde direktionen som begreb. Han fik kapelmesterklaveret væk, og efterhånden havde dirigenten med taktstokken det fulde ansvar for orkestret. Ved sine rige evner som dirigent bragte Claus Schall Det Kgl. Kapel op på højeste europæiske niveau. Han fik sit gennembrud i orkestret som 18-årig. Han var oprindelig korpsdanser og slog for alvor igennem ved en balletprøve, hvor noderne var blevet væk. Han kunne musikken udenad og spillede den på violin, så prøven kunne gennemføres, og om aftenen dirigerede han forestillingen, da ingen andre turde påtage sig opgaven. Alt dette og meget mere om Det Kongelige Kapel og dets historie kan man læse i bogen Det Kongelige Kapel. Verdens ældste orkester. Giordano Bellincampi fortæller om sine oplevelser med Mogens Andresen. Som ung basbasunist i flere af Københavns bedste amatørorkestre i starten af 90 erne var Mogens Andresen det naturlige valg som lærer, og fra det allerførste møde har det altid været en fornøjelse at være sammen med Mogens. Selvfølgelig primært på grund af det faglige indhold af hans undervisning, først privat i huset ved Jægersborg, senere på DKDM - eller rettere oftest i en gang i kælderen under Gamle Scene mellem en kapelprøve og en kammermusikprøve men også på grund af de altid hyggelige kaffepauser, hvor verdenssituationen blev drøftet, både mht. mundstykker, nye arrangementer, gode indspilninger og dårlige dirigenter. Det smittende engagement i musikken, uanset om det gælder de største forestillinger på DKT eller en juletræstænding med det lokale FDF orkester, blev generøst formidlet videre til os alle, og selv efter jeg ikke længere er i stand til at udføre de mange ekvilibristiske opvarmningsøvelser på basunen, kan jeg tydeligt høre Mogens og hans opmuntrende ord for mig. En rigtig fuldblodsmusiker, i ordets bedste forstand en glad musikelsker, der lever af og for sit fag. Som dirigent lover jeg at slå så tydelige ét-slag, jeg overhovedet kan, hvis Mogens så til gengæld lover at spille pianissimo :) Side 8 Blad 58 Vinter 2014 Vinter 2014 Blad 58 Side 9

6 KAPEL MESTEREN Læserne mener Svend Kragelund Jeg har i dag med Politiken modtaget en brochure fra DRs orkestres sæson. Det er slående, at danske dirigenter ikke er repræsenteret udover Thomas Dausgaard. Tænk en hel sæson uden danskere på podiet ved et af vore mest profilerede orkestre. Det kan da kun gøre én noget sørgmodig! Peter Hanke Den 1. september var en glædens dag i DR. Den ualmindeligt velvalgte Fabio Luisi blev udnævnt til chefdirigent for DR Symfoniorkestret. Et spændende match, og en dirigent, der bør få radiosymfonikerne ud på kanten af stolene og give dansk musikliv store oplevelser. Men - manden tiltræder først om 3 år Luisi bliver naturligvis gæstedirigent lidt oftere hos DR i de kommende sæsoner, men tænk hvilken virkning, det ville have, hvis han kunne tiltræde om et par måneder. I langt de fleste brancher sker chefskifter hurtigt - dels betyder annonceringen af en fratrædelse, at man mister magt og indflydelse fra den ene dag til den anden, og dels skal man gerne i gang med at indfri forventningerne i det nye job, hvor organisationen ser frem til ny inspiration og flotte resultater. Men ikke blandt symfoniorkestrenes chefdirigenter - her venter man tålmodigt i flere år med risiko for, at stemningen og prioriteringer på alle sider kan ændre sig, så det håbefulde samarbejde måske alligevel ikke bliver ideelt. Er det ikke et problem, at der er så stor konsensus mellem orkestrene om at holde på dirigenterne så længe, at de nye organisationer kommer til at vente adskillige sæsoner, før det egentlig møde mellem musikerne kan etableres? Nikolaj Bentzon Selvom genreopdeling for mig som musiker egentlig er ret uinteressant, kunne jeg godt tænke mig at kende lidt mere til de kulturpolitiske beslutninger vedr. jazzen i København. Mere præcist om fordelingen af den statslige og kommunale støtte til hhv. Copenhagen Jazz House og Jazzhus Montmartre Copenhagen Jazz House har jo i senere år bredt sit program ud i musikalske stilretninger, som i hvert fald ikke har arnested i jazzen. Det er vel sådan set helt fint (og forhåbentlig har de succes med det), men hvordan er de rare penge egentlig øremærket? I tilfældet Copenhagen Jazz House er pengene øremærket den mere eksperimenterende del af jazzen. Er det på dette grundlag rimeligt, at Copenhagen Jazz House modtager over det 10-dobbelte i økonomisk støtte i forhold til Montmartre, når CJH kun i mindre omfang præsenterer jazz? Montmartre er under alle omstændigheder dét spillested, som præsenterer mere mainstream-jazz end noget andet spillested i Danmark. Men hvorfor støttes den eksperimenterende jazz så meget mere end mainstream-jazzen? Jeg er orienteret om 4 mio. til CJH kontra til Montmartre. Der blev ganske vist truffet beslutning om en kommunal særbevilling på 1 mio. til Montmartre tidligere i år (og en mindre næste år), men CJH tilgodeses via de faste tilskudsordninger (regionalt spillested m.m.) i det førnævnte forhold. Så hvorfor skal den eksperimenterende jazz have det 12-dobbelte af mainstreamjazzen, og er det hensigten, at støttekronerne til CJH kan sive ud til andre dele af den rytmiske scene? Martin Åkerwall Den klassiske musik har i løbet af det 20. århundrede indtaget en unik position som den eneste kunstart, der overvejende søger tilbage i stedet for fremad. En museal orientering i stedet for en skabende. De etablerede symfoniorkestre verden over optræder som kopibands, der genspiller et relativt snævert historisk repertoire. Hvor længe kan den etablerede klassiske musikindustri, som i første hånd indbefatter teatre, symfoniorkestre, dirigenter og solister, tåle at spise af sig selv - uden at tilføre sin art nyt blod? Jan Glæsel Jeg gør mig en del på TV2 Charlie, som er en 50+ kanal. Selvom mange griner lidt af den, så er den faktisk gået hen og blevet Danmarks tredjestørste kanal, lige efter TV2 og DR. Men hvor jeg dog undrer mig, som 56 årig, over at få fejet det ene musikforslag efter det andet af bordet af en 35/40-årig TV2-redaktør, der ikke synes, at det er noget, 50-årige lytter til :-) Det er lige, indtil muligheden for at få Rasmus Seebach i studiet dukker op - det er så pludselig noget, 50-årige lytter til!! Man undres!! PS. Jeg er vild med Seebach og hans musik - han hører hjemme på alle TV-stationer. Han er én af de få kunstnere i min lange karriere, der efter prøve og optagelse kom hen og gav hånd og sagde: 1000 tak for et godt stykke arbejde. Jonas Viggo Pedersen Med lukningen af DR Underholdnings- Orkestret har DJØFiseringen af DR nået nye højder. Man tager et orkester, der efter en årelang indsats er blevet verdenskendte som Mozart-specialister, og stryger dem med et pennestrøg. Alt det arbejde for at trimme og træne dette orkester - det var meningen, at de skulle spille samtlige Beethovensymfonier i løbet af foråret - og det hældes ud i grøften. Det sætter DRs dispositioner i søgelys. Man har i årtier gået efter ratings uden hensyntagen til Public Service - eller værre endnu: Public Service er blevet fortolket som Giv folk, hvad de vil have og ikke Vær i folkets tjeneste. Bliver der mon råd til X-Factor og Talent 15? Og DRUO var ikke engang med til Eurovision 14! Hasse Poulsen Har DR gjort sig nogle tanker om sin rolle som kulturbærende institution? Og hvad vil DR sætte i stedet? UnderholdningsOrkestret er netop et orkester, der kan være en del af vor tids musik - i modsætning til symfoniorkestret, som først og fremmest er et museum for 1900-tallets musik. Underholdnings- Orkestret kan deltage i pop, jazz, elektro, crossover, hip hop og burde netop være et flagskib for vor tids musik. Vil DR så koncentrere sig om de gamle klassikere? Bigbandet kan ikke træde ind i stedet, da det er et hornorkester med en anden funktion, og hvor musikerne har en helt anden baggrund. Det er på tide, at vi begynder at råbe op og være mere radikale i udtalelserne. Hvad med deciderede strejker eller en boykot af DR, både som musikere og lyttere/seere? Her i Frankrig bliver der råbt voldsomt op hver gang, de fine vellønnede ledelser nedlægger det ene eller andet specialprogram eller laver om på arbejdsbetingelser. Er det ikke muligt at gøre noget? Hvis du har indlæg til Læserne mener, så skriv til redaktøren, Wiener Philharmonikerne har udtrykt deres utilfredshed med nedlæggelsen af DR Underholdnings- Orkesteret. I Berlingske Tidende var der indrykket en annonce, hvor WP udtrykker deres solidaritet med det nedlagte orkester. Ny Chefdirigent Aarhus Symfoniorkester har efter to år uden fast chefdirigent valgt at ansætte franske Marc Soustrot fra august Han er også chefdirigent for Malmøs Symfoniorkester og gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret, ligesom han dirigerer på operaerne i Stockholm, Oslo og København. Introduktion til følelsesmæssig intelligens (EI) Fra IQ til EQ af Claus Møller For at kunne forstå betydningen af følelsesmæssig intelligens må vi forstå, hvad intelligens er. Generel intelligens Evnen til at tænke rationelt, handle hensigtsmæssigt og håndtere vores omgivelser effektivt. (Wechsler, 1958). Generel intelligens omfatter evnen til at tilpasse sig nye forhold og klare de udfordringer, tilværelsen byder på. Der er to komponenter i generel intelligens: 1. Kognitiv intelligens ( hjernens intelligens ) Evnen til at lære nye ting, huske informationer, tænke rationelt, anvende viden og løse problemer. (Kaplan & Sadock, 1991) 2. Følelsesmæssig og social intelligens ( hjertets intelligens ) En række følelsesmæssige, personlige og sociale evner og færdigheder, som påvirker vores generelle evne til at håndtere omverdenens krav og pres. (Bar-On, 1997) Hjertets intelligens omhandler de følelsesmæssige, personlige, sociale og overlevelsesmæssige dimensioner i intelligens. Disse er ofte af større betydning for, hvordan vi fungerer i dagligdagen end hjernens intelligens, fordi de er afgørende for, hvor godt vi forstår os selv og andre, hvordan vi forholder os til andre mennesker, og hvordan vi tilpasser os og håndterer de umiddelbare omgivelser. Dette styrker vores evne til mere effektivt at håndtere dagliglivets krav. Følelsesmæssig og social intelligens (i dag kaldet emotionel intelligens eller blot EI), er taktisk intelligens, som er vigtig for, hvordan vi fungerer her og nu. Kognitiv intelligens er mere strategisk og en del af vores evne til at forudse og tage hensyn til problemer på længere sigt. En persons EI er medbestemmende for, hvor succesrig en person bliver, fordi den afspejler, hvordan denne person anvender personlig og social viden i en given situation. På en måde kan denne form for intelligens betragtes som sund fornuft og ens evne til at klare sig i tilværelsen. I løbet af de seneste hundrede år er intelligens blevet målt med IQ, som angiver ens kognitive eller akademiske kapacitet. Men IQ alene afgør ikke, hvordan det vil gå en i livet efter skolen Intelligens og succes i tilværelsen Gode karakterer i skolen er ikke ensbetydende med, at vi klarer os godt senere i livet. Selv om mange mennesker med en lav IQ måske havner i jobs med lav status, og selv om der er en tendens til at mennesker med høj IQ i visse stillinger har en højere løn forholder det sig langt fra altid sådan. Undersøgelser viser, at IQ bidrager med højst 10% til den succes, et menneske kan opnå i livet. Selv om en høj IQ ikke er nogen garanti for at få succes, opnå prestige eller leve et lykkeligt liv, er vores skoler og kultur stadigvæk fikseret på akademisk kompetence. De ignorerer EI, som har enorm betydning for vores personlige skæbne. Ligesom vi kan lære matematik eller at læse, kan vi lære at mestre følelseslivet og de sociale færdigheder. Det er nødvendigt at have kendskab til et menneskes EI for at forstå, hvorfor en person med en vis IQ har fremgang i tilværelsen, mens en anden med en lignende IQ ikke klarer sig så godt. Side 10 Blad 58 Vinter 2014 Vinter 2014 Blad 58 Side 11

7 EI er en særlig evne, som er afgørende for, hvor godt vi er i stand til at gøre brug af de andre færdigheder, vi er i besiddelse af. Mennesker med gode følelsesmæssige og sociale evner som kender deres følelser godt, har kontrol over dem, og som kan aflæse andre menneskers følelser og forholde sig effektivt til dem har en fordel på de fleste områder i livet, både privat og på arbejde. Mennesker med høj EI er gennemgående mere tilfredse med tilværelsen og er ofte mere produktive. Mennesker, som ikke har kontrol over deres følelsesliv, udkæmper indre kampe, der hæmmer deres evne til at tænke klart og koncentrere sig. Det nye syn på intelligens Mange forskere har påpeget klare begrænsninger ved det gamle syn på intelligens IQ-synspunktet. En af dem var Howard Gardner. I sin bog Frames of Mind (1983) fremsatte han den teori, at ikke blot én form for intelligens er afgørende for, hvordan det går os i livet, men derimod et bredt spektrum. Gardner fokuserede oprindeligt på følgende syv hovedformer for intelligens. De fem første er først og fremmest nedarvede intelligensformer, mens de to sidste kan udvikles gennem hele livet. 1. Sproglig intelligens Sprogligt begavede mennesker behersker sproget. De kan argumentere på en intelligent måde, de er gode til overtalelse, kan underholde og lege med sproget, og de kan klart og enkelt kommunikere et budskab. 2. Matematisk-logisk intelligens Matematisk-logisk begavede mennesker behersker tal og logik. De kan tænke i årsag og virkning, i hypoteser og logiske systemer. De har et rationelt syn på tilværelsen. 3. Rumlig intelligens Mennesker med veludviklet rumlig intelligens har let ved at arbejde med visuelle detaljer. De tænker i billeder, er ofte gode til at male og tegne og har en god retningssans i alle tre dimensioner. 4. Musikalsk intelligens Musikalsk begavede mennesker har et godt øre. De har rytmesans, kan synge rent og har nemt ved at gennemskue en melodis opbygning. 5. Kropslig-kinæstetisk intelligens Kropslig-kinæstetisk begavede mennesker har hænderne godt skruet på. De har god kropslig fornemmelse, er fingerfærdige og har stor håndværksmæssig kunnen. 6. Intrapersonel intelligens Mennesker med en veludviklet intrapersonel intelligens har et præcist, sandfærdigt billede af sig selv og er i stand til at bruge denne model til at fungere effektivt. De er bevidste om deres følelser, forstår dem og kan få følelserne til at arbejde for sig og ikke imod sig. 7. Interpersonel intelligens Interpersonelt begavede mennesker har evnen til at forstå andre mennesker, deres motiver, hvordan de fungerer, og hvordan man kan fungere godt med dem. De opfatter og reagerer hensigtsmæssigt på andre menneskers gemyt, sindsstemninger, motiver og behov De to første intelligensformer den sproglige og den matematisk-logiske intelligens er dem der indgår som hovedelementer i de klassiske IQ-tests. De to sidste intelligensformer den intrapersonelle og den interpersonelle intelligens kaldes personlige intelligenser. De personlige intelligenser danner grundlag for det, der i dag kaldes følelsesmæssig intelligens (EI). 5 former for EI I dag taler man om 5 former for følelsesmæssig eller emotionel intelligens: Intrapersonel kapacitet Evnen til at fungere godt med sig selv. 1. At kende sine følelser (selvbevidsthed) At være opmærksom på sine stærke sider, sine svage sider og sine følelser samt være i stand til at udtrykke sig. 2. At styre sine følelser (selvstyring) At styre sine følelser, så de arbejder for én og ikke imod én. 3. At motivere sig selv (selvmotivation) At sætte og forfølge mål. At blive ved trods hindringer og tilbageslag. At få det bedste ud af sig selv og af en given situation. Interpersonel kapacitet Evnen til at fungere godt sammen med andre. 4. At genkende følelser hos andre (social bevidsthed) At genkende, forstå og respektere andres følelser, behov og interesser. 5. At håndtere relationer (sociale færdigheder) At have gode relationer med andre, skabe rapport og få det bedste frem i dem. I de næste 5 numre af Kapelmesteren vil jeg beskrive disse former for følelsesmæssig intelligens. Claus Møller Claus Møller er en kendt og anerkendt specialist i Følelsesmæssig Intelligens. Han har skrevet en bog herom. Den er oversat til 20 sprog. BØGER fra Hylden Musikkens store sfinx Biografi om Richard Strauss komponisten og dirigenten af Georg Metz Der findes kun få filmoptagelser af Richard Strauss på podiet. Én uforglemmelig hvor den ældre Strauss dirigerer sin egen opus 28 (1895) Till Eulenspiegel med Wiener Philharmonikerne. Året er 1944 under Tysklands dødskamp, der tilintetgjorde den verden af i går, Strauss kendte. Næsten alle fysiske rammer om Strauss musikervirke var lagt i ruiner ved bombardementerne af Berlin, München, Leipzig etc.; til sidst også Dresden med Semperoper, hvor Strauss havde fejret triumfer. I tragediens sidste del gik Strauss i indre eksil, og regimet droppede den tidligere favorit. I 1945 blev eksilet bogstaveligt, da komponist og familie flygtede til Schweiz. Efter krigen, München 1949, bestiger Strauss podiet, dirigerer her slutningen af Rosenkavalerens hhv. 2. og 3. akt bevaret på et uforglemmeligt filmfragment. Sidste optræden er mellemspillet i Capriccio, Måneskinsmusikken. Få måneder senere, 8. september 1949 dør Richard Strauss 85 år gammel. Den betydeligste tyske komponist siden Richard Wagner ikke at forglemme en af tidens største kapelmestre. Litteraturen om Strauss er omfattende; Michael Kennedys: Strauss fra 1976 og Kennedys senere RS: Man, Musician, Enigma (2006) uomgængelige. Nu foreligger den første danske Straussbiografi skrevet af journalisten Jakob Levinsen. I en instruktiv tekst fører forfatteren læseren gennem operaer og andre hovedværker. Registreringen af livsværket sættes i relation til de ydre begivenheder i komponistens liv og Tysklands historie. Ikke mindst komponistens noget tvetydige holdning under nazismen rejser visse spørgsmål: Hvorfor flygtede Strauss ikke? Hvordan kunne han acceptere Nazi-regimet fra 1933 på den høje post som præsident for det såkaldte Rigsmusikkammer. Dog kun til 1935, da propagandaminister Goebbels fik nok af Strauss egenrådighed og modvilje mod antisemitismen, Strauss højt elskede svigerdatter var jøde; Strauss gjorde en for ham uvant heroisk, men forgæves indsats for at redde familien fra dødslejrene. Svaret på, at Strauss så længe holdt ud under Hitler, er ifølge Michael Kennedy: at Strauss ikke var nogen særlig dyb natur og egocentrisk kun interesserede sig for sin egen musik. Otto Klemperer bemærkede lakonisk, at Strauss ikke rejste væk, da han jo vidste, at der i Tyskland var 56 operahuse, i USA kun to. Ambition og kronisk pengemangel satte skel mellem manden og hans omgivelser. Arrogant nogen sagde indolent eller følelsesafstumpet sådan blev Strauss ofte opfattet og ikke uden grund. Svært at begribe den liflige musik taget i betragtning. Et foto fra 44 viser Strauss og dirigenten Karl Böhm i hver sin liggestol i haven i Garmisch-Partenkirchen. Magelig uforstyrrelig idyl, mens verden brænder. Her i Garmisch boede Strauss med familie i den store villa, hvor intet rokkede den indadvendte forpligtelse på Strauss selv. Den side har Levinsen fat i. Om dirigenthvervet, som Strauss faktisk levede af i store stræk af karrieren, handler bogen mindre. Filmoptagelserne viser, hvad øjenvidner og filmstumper rigeligt beretter om Strauss på podiet: taktslaget minimalt, effektivt. Man kan stille metronomen efter kapelmester Strauss, der helst kun anvender højre hånd med pind i rationeret grundslag. Gode dirigenter dirigerer også med øjnene. Strauss ser i tide på musikerne. Påfaldende og i overensstemmelse med utallige Straussfotografier er hans øvrige udtryksløshed. En munter Strauss kan tælles på mindre end én hånd påfaldende ét hvor han figurerer storsmilende ansigt til ansigt med Goebbels. På podiet ser han ud, som om han keder sig; et uforanderligt udtryk af sfinx blandet med snert af foragt. Måske indefter. Strauss var trods stenansigt og reservation kendt for sin glæde ved livets lyse sider: mad, vin og kortspil og lod sig friste, til hustruen sopranen Pauline (de Ahna) rullede sig ud og trak af med ham som citeret: Nah, Richard, nun gehen wir komponieren! Georges Szell fortæller ved selvsyn, at maestro Strauss under operaer, utvivlsomt når Pauline ikke stod klar i kulissen, skævede til uret, hvis han skulle ud og spille kort bagefter. Så satte Strauss tempoet op. Musik kom der ud af det alligevel. Jakob Levinsen leverer en fint kommenteret gennemgang af Strausslitteraturen. Ikke for meget sagt med forfatterens ord, at kritikere har haft svært ved at finde sammenhæng i Richard Strauss værk. En ældre musikforbrugende generation, eksempelvis her til lands påvirket af Carl Nielsen, fandt Strauss romantisk germansk depraveret, men måtte siden modstridende erkende den pirrende vellyd, slidstyrken og behovet for atter og atter at genopleve fortryllelsen. Tænk at have hørt Strauss på podiet, Strauss spille Strauss. Live! Jakob Levinsen: Den liflige musik. Richard Strauss som komponist og undersåt. Gyldendal ISBN Side 12 Blad 58 Vinter 2014 Vinter 2014 Blad 58 Side 13

8 William Shakespeare - uovertruffen musikdramatiker II. af Ove Krüger Med rette kan man tale om, at en sand Shakespeare-feber rasede over de europæiske kulturlande. Endnu inden Berlioz havde ydet sine bidrag, skrev en nu ukendt librettist et forlæg til Carl Maria von Webers sidste opera ved at kombinere A Midsummer Nights Dream med Wielands Oberon, og det er under denne titel, værket kendes. Få uger før sin død ledede Weber uropførelsen på Covent Garden, og selv om Der Freischütz har vist stærkere overlevelseskraft, så findes i ouverture og nogle arier geniale gengivelser af skærsommernattens koglerier. Den alt for oversete danske tenor, Helge Rosvænge, var i øvrigt en formidabel fortolker af det ekstremt vanskelige tenorhovedparti, Hüon, som kræver en Jugendlicher Heldentenor med evne til at levere halsbrækkende koloraturer. Samme år som opførelsen af Webers opera finder sted, begår et vidunderbarn en genistreg med sin overture til A Midsummer Nights Dream: Felix Mendelssohn-Bartholdy. Et så fuldendt mesterskab, hvad angår indhold, form og instrumentation, er sjældent set år gammel var han på det tidspunkt, og han formåede at fastholde overturens stil og udtryk, da han sytten år senere af sit royale overhoved blev opfordret til at udfærdige en komplet skuespilmusik til Shakespeares værk. Også han karakteriserer, som Weber gjorde det, kogleriet i natten ved virtuose træblæserafsnit. Begge disse var blandt de mest fremragende kapelmestre, tiden kendte, og først og fremmest Leipzig og Dresden nød godt af deres skabende og udøvende virksomhed, men i Wien var en kollega ved navn Otto Nicolai få år efter virksom på operaen dér. I 1842 skabte han de verdensberømte Wienerphilharmonikere, hvis virke vi alle kender til. I 1847 vekslede han til Berlin, hvor hans mesterværk, Die lustigen Weiber von Windsor, fik sin uropførelse få måneder før hans død. Selve titlen er præcis som hos Shakespeare i modsætning til Verdis Falstaff, som der vil blive vendt tilbage til. Som komponist er Nicolai vel ikke i samme klasse som Weber og Mendelssohn, men han har alligevel med sin opera formået at hævde sig i modsætning til forgængere, der havde forsøgt sig over samme stof. Den er skruet ganske fermt sammen, har indsmigrende melodik og rammer også det koglende i den shakespearske nat med lignende midler som de store landsmænd tyve år tidligere. Som sædvanligt har forskere travlt med at rubricere værker og naturligvis også i tilfældet Shakespeare. Her giver det kun mening at skelne mellem dramaerne med udgangspunkt i engelsk historie (f.eks. King Henry The Fourth og King Richard The Second), komedierne (f.eks. The Taming of The Shrew og The Merry Wives of Windsor) og tragedierne (f.eks. Hamlet, Romeo and Juliet og Macbeth). Det ligger ligesom ligefor, at overvejende den sidste kategori har appelleret stærkest til komponister, og næsten samtidig med Thomas Hamlet uropførtes Charles Gounods Romeo et Juliette, som fik endnu større udbredelse og yndest også op mod vor tid. Hans sødmefyldte melodik er svær at unddrage sig, og de lyriske afsnit, der gengiver poesien mellem de unge elskende, er afgjort det bedste ved værket. I Rusland, hvor Shakespeare naturligvis også vandt stormende indpas, blev Tjaikofsky ved komponistkollegaen Balakirevs mellemkomst gjort interesseret i den samme tragedie som Gounod. I første omgang blev det til en ouverture, som i sit forløb tegner hele dramaet. I virkeligheden forestillede Tjaikofsky sig i lang tid, at der skulle blive en opera ud af hans arbejde med stoffet, og der kan gisnes om, hvorfor det ikke blev til noget. Det vidunderlige engelskhorntema var nemlig allerede forbundet med teksten til en af de mest romantiske Romeo-ytringer i stykket. I stedet omarbejdede han over flere omgange sin ouverture, således at den en halv snes år senere fremstod i den koncertform, vi kender i dag, og som har fejret triumfer i alverdens koncertsale og stadig gør det. Dermed var endnu en gang en symfonisk udformning af Shakespeares værk blevet foretrukket, og da man i den grad i det 19. århundrede skærpede det litterære som særdeles tydelig inspirationskilde, var det nærmest naturnødvendigt, at Richard Strauss, fuldenderen af den symfoniske digtning, som Franz Liszt var den oprindelige skaber af, fandt anledning til at anvende det højdramatiske Macbethdrama til netop et værk i denne genre. Det orkestrale mesterskab fornægter sig ikke, men det kan dog ikke skjules, at det ikke er hans stærkeste værk. Det spilles fra tid til anden, men har ikke nået den fortjente yndest, som rækken af digtninge fra Don Juan til Ein Heldenleben har. Det er naturligvis ikke Shakespeares fejl! I en brevveksling med Strauss klandrer forfatteren og kulturskribenten Romain Rolland, som Stefan Zweig hævdede spillede klaver med den smukkeste klang, han havde hørt, komponisten for at interessere sig for meget for samtidens dekadente litteratur. Han mente, at det var forståeligt, hvis man skrev for sin tid, men endnu bedre, hvis man skrev for alle tider. Han tilføjede, at han ved at lytte til Salome ikke kunne få ud af sit hoved, hvilken King Lear Strauss ville kunne skabe. Smigret replicerede Strauss, at han ikke som Wagner kunne tilvejebringe egne tekster, så i sin sult efter at finde egnet stof havde han valgt Oscar Wildes drama, fordi han havde noget, han måtte af med! Ingen udsagn foreligger om, at Strauss har overvejet Lear. Dette værks sorte tragik havde allerede appelleret næsten et halvt århundrede tidligere til den komponist, som, når det drejer sig om kunstnerisk styrke og publikums uforbeholdne anerkendelse, formentlig er den, der er tættest på jævnbyrdighed med 450-års fødselsdagsbarnet. Netop derfor behandles Giuseppe Verdi og hans Shakespeare-operaer til sidst i denne artikel. En Lear fra hans hånd kom aldrig på scenen, men der blev udfoldet enorme anstrengelser for, at det skulle ske. Som ivrig og, skulle det vise sig, livslang læser af dramaerne, hvis italienske oversætter han tidligt mødte, fandt han frem til dette drama. Man studser over, at han påbegyndte skitseringen af, hvordan forløbet skulle være, og hvordan der skulle foretages den nødvendige forenkling, inden der forelå nogen fast aftale endsige kontrakt med noget operahus. Nogle år senere forhandledes med San Carlo-operaen i Napoli, men det sandsynlige er, at ingen af Verdis kendte samarbejdspartnere, der skulle forsyne ham med teksten, fandt nåde for hans øjne. Han var dog nået så langt, at han stillede sine sædvanlige krav om bestemte sangere med hovedvægten på Lear og Cordelia, men det hele løb ud i sandet. Mange år efter gav han udtryk for over for den purunge Leoncavallo, at det ikke mindst var den store stormscene i starten af tredje akt med Lear selv og ikke mindst narren, han ikke tiltroede sig evnen til at løse med musikalske midler. Rørende nok tilbød han den unge komponist det materiale, han havde tilvejebragt igennem årene. Da Falstaff omsider havde haft premiere i 1893 foreslog librettisten Boito at gå videre med Anthony and Cleopatra, ved hvilken lejlighed også King Lear strejfedes en sidste gang, men Verdi var blevet for gammel. Man kan dog ikke lade være med at fundere over, om han, hvis han havde mestret det tonesprog, vi kender fra Otello 20 år tidligere og havde været tilsvarende tæt på Boito, havde kunnet levere endnu et fuldgyldigt mesterværk. Tilskyndelsen til at skabe musikværker over Shakespeareværker har holdt sig igennem det 20. århundrede. Vender vi os mod nationen selv, England, husker jeg, at på skrivebordet hos Ulrik Cold, der beklædte embedet som operachef i midten af halvfjerdserne, lå et partitur med titlen Sir John in Love. Ralph Vaughan Williams skabte under denne titel sin Falstaff-version i tyverne, og den var altså under overvejelse på Det Kgl. Teater. Den forblev dog under overvejelserne i modsætning til A Midsummer Nights Dream, som Ulrik Colds forgænger, Torben Anton Svendsen, fik på brædderne i vinteren Benjamin Britten, det tyvende århundredes største engelske operakomponist, har utvivlsomt med dette værk skabt endnu et levedygtigt af slagsen til rækken af sine andre træffere. Medens vi er ved Det Kgl. Teater, kan man mærke sig, at Jean Sibelius i 1926 som bestillingsarbejde leverede skuespilmusik til teatrets opsætning af The Tempest. Dele af musikken høres stadig lejlighedsvis ved koncerter. Herman D. Koppel komponerede sin udgave af Macbeth i slutningen af tresserne, og datteren, Lone Koppel, gav sit første bud på ladyen. Den er ikke spillet senere, men da jeg dengang befandt mig i Tyskland, har jeg ikke hørt denne opera. Jeg husker dog, at der senere taltes om, at Koppels partitur var så stort og tungt, at det måtte transporteres fra musikarkivet til orkestergraven på en dertil anskaffet lille vogn. Tamás Vetö kan berette om det, for han dirigerede, som den specialist par excellence han var og er i at få nye værker til at hænge sammen. Ti år senere var Lone Koppel under alle omstændigheder en fremragende og intens lady i Verdis opera af samme navn. En helt utrolig succes har teatret haft på balletfronten med Prokofievs Romeo og Julie med en frapperende koreografi af John Neumeier. I henved 4 årtier har den fortjent oplevet utroligt mange opførelser med skiftende besætninger. Peter Ernst Lassen dirigerede fra starten med så stor succes, at Hamburger Statsoper hentede ham til en flot karriere ved mange betydelige udenlandske scener. Og Prokofievs musik er simpelthen formidabel i sin træfsikkerhed i karakteriseringen og sin farvepragt. En af de sidste komponister med evne til melodi. Hvad melodi angår, skal musicalgenren ikke glemmes: Cole Porter leverede med Kiss me Kate sin udgave af The Taming of The Shrew, ligesom Bernstein senere opdaterede familiefejden i Romeo and Juliet til bandeopgør i New York. Begge værker lever med mere end 50 år på bagen og har det fint. På den alvorligere front må nævnes den betydelige Frank Martin med det til dato vel mest vellykkede bud på The Tempest, og omsider har en King Lear fundet en fremtrædende komponist i Aribert Reimann. Jeg kender ikke værket, men ophavsmanden har gjort sig gældende også med andre sceneværker med betydelig anerkendelse til følge. Nægtes kan det ikke, at publikumssøgningen til værker efter Puccini er snævret ind jo tættere på vor egen tid, man kommer. Men Verdi står sig, og selv om musikvidenskaben (vi taler om dem, der ved noget) har for vane at rangere fortsættes på næste side... Side 14 Blad 58 Vinter 2014 Vinter 2014 Blad 58 Side 15

9 fortsat fra forrige side... hans Macbeth betydeligt lavere end de sidste to mesterværker, så har også denne opera bevaret sit tag i publikum. Selvom han ikke var kommet til det orkestrale mesterskab, han havde nået 20 år senere med Don Carlo, og selvom Piave ikke besad den indfølingsevne og idérigdom som Boito, så er der alligevel tale om en mesters værk. Et angrebspunkt har ikke mindst været Lady Macbeths første arie, som i almindelighed betragtes som en traditionel arie, som Donizetti lige så godt kunne have skrevet. Man overser, at Verdi med de midler, han på det tidspunkt havde til rådighed, skarpt har tegnet styrken i hendes vilde magtbegær. Når dertil lægges det grotesk uhyggelige i store dele af hekseafsnittene, den fabelagtige scene og duet mellem ægtefællerne efter Macbeths mord på Duncan og Ladyens søvngængerscene med blodpletten, der martrer hende konstant, og som Verdi piner os med gennem det vedholdne bes i det tragisk farvende engelskhorn, så har vi at gøre med en mesters værk, der klart har distanceret sig fra andre komponisters forsøg over emnet. Et i alle henseender fuldgyldigt mesterværk er Otello. Boitos evne til både at skabe slående replikker med perfekt udstrækning, hans genistreg ved at sætte de mest nihilistiske udsagn hentet fra andre af Shakespeares dramaer på en brøkstreg i Jagos Credo, giver Verdi lejlighed til fra start til mål at fremtvinge de ufatteligt stærke og sande udsagn, der nagler én til stedet. Hvilken stormåbning, hvilken tiltagende intensitet i den rondo, som man kan kalde den, hvor Jago ophidser Cassio som et led i sin modbydelige plan, Credo et og hele sidste akt, hvor man ved, at tragedien vil fuldbyrdes, og hvor derfor Desdemonas sang om piletræet er så meget smerteligere, forskellen på lyset og mørket, da kontrabasserne afløser de højt beliggende violiner og bratscher og den hjerteskærende slutning med kærlighedsmotivet, som Otello for sent genkalder sig og ikke kan nå sin elskedes livløse hånd. Falstaff, hvor Boito endnu engang er kongenial partner og udover at skabe fuldkomne proportioner i enhver henseende gentager sin medskaben ved at hente Falstaff s monolog om ære fra King Henry The Fourth. Mange har kaldt værket den fornemste buffoopera, der er skabt. Det er ikke rigtigt. Den er mere end det. Den emmer af visdom og menneskeklogskab med tragisk farvede undertoner. Alt afleveret med ubønhørligt tempo og med besnærende tematiske indfald parret med den tendens til enkelhed, også Mozart lægger for dagen i sin exit fra scenen. At alle Shakespeare-komponister udelukkende skal bedømmes ud fra egne kvaliteter og ikke på graden af, hvor nøjagtigt de har fulgt hans værk, turde være indlysende, men tilbage står naturligvis at søge svar på, hvorfor Shakespeare, også på det punkt overskyggende alle andre, i den grad har været kilde til inspiration. Svaret er ganske enkelt: Hans evne til at grave til de dybeste lag i mennesker, hans evne til så fuldgyldigt at tegne de mest forskellige eksistenser, hans evne til dramatisk opbygning og logisk gennemførelse af alle tendenser sammenfattet med musikaliteten i sproget og intensiteten i dialogen er indiskutabelt second to none og kan kun munde ud i prædikatet: Shakespeare uovertruffen musikdramatiker! Kursus for Jazzkapelmestre Dansk Kapelmesterforening afholder højniveaukursus i ledelse af stort jazzorkester Kurset foregår d. 4. og 5. december i Aarhus, med Aarhus Jazzorkester, og er et nyt initiativ fra Kapelmesterforeningens bestyrelse og kursusudvalget. Foreningen har tidligere afholdt adskillige dirigentkurser, også flere kurser i bigband-direktion. Også Dansk Jazzmusiker Forening (DJF) afholder jævnligt nogle meget fine jazzkapelmesteruddannelseskurser, som Kapelmesterforeningen støtter. De deltagende på disse kurser har igennem årene hovedsageligt været: medlemmer med erfaring i bigbanddirektion, medlemmer uden bigband-erfaring, som ønskede at prøve kræfter med dette format, medlemmer, hvis primære interesse var at få spillet og afprøvet egen komponeret musik med et bigband. Men med dette kommende kursus, ønsker vi at fokusere på emnet: Musikalsk ledelse af stort jazzorkester på højt niveau. Hvordan man får musikken i et stort orkester til at fungere og om kommunikationen med orkestret omkring musikken. Altså med fokus på den musikalske ledelse af orkestret mere end på kompositions/arrangementsdelen. Og med kursister på højt niveau. Deltagerne vil blive bedt om at medbringe et stykke musik efter eget valg, og samtidig vil der blive udmeldt 2-3 kompletterende standardnumre, som kursisterne får som bundne opgaver, de kan blive sat til at dirigere. Lærer er Giordano Bellincampi. Jonas Johansen står for planlægningen i samarbejde med Lars Møller og Giordano Bellincampi. Jonas Johansen, kursusudvalget Den danske hærs 400 års jubilæum af Erik Hammerbak Christian d. IV oprettede 17. nov to rent danske kompagnier, hhv. Fynske og Sjællandske, så her til november kan den danske hær altså fejre 400 års fødselsdag. Det må naturligvis fejres i Odense og helst med en stor militærkoncert. Desværre eksisterer 6 te Regiments/Fynske Livregiments Musikkorps/Musikkorps Fyn i Odense ikke længere. Det blev nedlagt i 1997 som følge af, at Odense Kommune og den militære ledelse ikke kunne finde en egnet plads til mørkeskydning. Musikerne samt undertegnede dirigent blev forsat til andre regimentsorkestre, hvoraf en del af dem stadig gør tjeneste. Ved et møde i HISAM (militærhistorisk samling) i Odense i foråret 2013 blev idéen til samlingen af det nedlagte Musikkorps Fyn for første gang præsenteret for mig. Umiddelbart lød det ret utopisk at samle et Musikkorps, som blev spredt for alle vinde for 17 år siden. En del musikere er allerede afgået ved døden, en del er stoppet med at spille, og resten har kun haft lidt kontakt med hinanden siden da. Men efter at have vendt og drejet tanken nogle gange, tænkte jeg: Hvorfor ikke gøre forsøget? Først og fremmest måtte der findes et velegnet spillested, og i Odense er det ensbetydende med Carl Nielsen-salen. Odense Symfoniorkester var særdeles positive over for projektet, og en allerede planlagt koncert blev flyttet nogle timer for at give plads til prøvearbejdet. Yderligere kunne man yde støtte i form af kantinefaciliteter og regissørtjeneste. Også Odense Kommune var positive, idet salen blev stillet til rådighed uden beregning. Økonomien i projektet blev fra starten højt prioriteret, for selv om der blev regnet med indtægter fra billetsalg, måtte der nødvendigvis være sikkerhed fra anden side, og her viste HISAM sig at have forbindelserne i orden. Det er trods alt ikke gratis at samle og forpleje folk fra alle afkroge af landet i to dage. Opbakningen Vagtparaden på Grønningen på vej til Kastellet Regimentsmusikkorps med messingbesætning. Udsnit af maleri af E. Henningsen. I 1994 var Musikkorps Fyn sendt til det tidl. Jugoslavien i forbindelse med den danske militære indsats i området. fra lokal side var simpelthen formidabel! Det skal anføres, at evt. overskud fra koncerten tilfalder vore krigsveteraner. Dernæst skulle medlemskredsen defineres, og det blev naturligt nok alle tidligere fastansatte musikere i MUK/ FYN samt alle, som gennem årene har været midlertidigt tjenstgørende som assistenter. Navnelisten kom i alt op på 62 MU, og da tilmeldingsfristen udløb i maj i år, var der ikke færre end 33, som var interesserede i at deltage (sidenhen er yderligere 9 navne kommet til, så orkestret nu er på 42 MU). Som en ekstra gevinst er instrumentfordelingen yderst velafbalanceret, så det er simpelthen et fantastisk resultat, som overstiger alle forventninger. Jobbet som solist og konferencier er blevet lagt i hænderne på én af MUK/FYN s gamle bekendte, Jesper Lundgård. Der er af praktiske og økonomiske grunde kun tid til at prøve om lørdagen og søndagen. Guleroden for deltagerne i orkestret er en fest lørdag aften, hvor der med garanti vil blive fortalt historier om tidligere og nuværende kolleger og (navnlig) dirigenter. Repertoiret for koncerten er i skrivende stund ikke endeligt tilrettelagt, men som udgangspunkt skal det indeholde Paul Jacobsens regimentsmarch fra 1964 Fast i nød (Fynske Livregiments valgsprog) samt naturligvis musik af Odenses 2 mest berømte militærmusikere Carl Nielsen og H.C. Lumbye. Derudover skal spilles mange af de numre i den populære genre, som gjorde MUK/FYN til et unikt og underholdende ensemble i firserne og halvfemserne. De deltagende musikere har på dette område bidraget med en hel del gode idéer, så alt i alt er der lagt op til et brag af en nostalgisk retro militærkoncert, som vil genkalde de gode gamle dage, som desværre sluttede alt for tidligt. Side 16 Blad 58 Vinter 2014 Vinter 2014 Blad 58 Side 17

10 Om det at dirigere... Indledning Frans Rasmussen I 25 år underviste jeg i ensembleledelse og orkesterdirektion på DKDM og havde den store fornøjelse at arbejde med både klassiske og rytmiske musikere. Vældig inspirerende og spændende. I det sidste års tid har jeg været gæstelærer Lars Møller fortæller: Lars er saxofonist, komponist, kapelmester - og siden 2012 Kunstnerisk leder af Aarhus Jazz Orchestra. Når du besøger et bigband vil bandets forventninger primært være, at du kan kaste stjernestøv over bandet og inspirere dem. Forventningerne til en dirigents tekniske håndværk er sjældent stort, til gengæld forventes det, at du har en historie at fortælle. De lave dirigentforventninger modsvares hos bandet desværre i et vist omfang ofte af en vis resistens over for direktion og musikalsk ledelse - affødt af årelange erfaringer med at skulle overleve halv- og heldårlige dirigenter. Dette gælder både amatører og professionelle bigbands. Under alle omstændigheder opdager de fleste bigband- dirigenter, at musikalske ledelsesredskaber (direktionsteknik) kan være afgørende for det kunstneriske resultat, og de fleste tilegner sig (i mange tilfælde hjemmegjorte) på Dansk Jazzmusiker Forenings dirigentkurser og glædet mig over deltagernes talenter og mod. Men det har atter engang overbevist mig om, i hvor høj grad en egentlig skolet dirigentteknik ville kunne skabe underværker i jazzens verden. Der ville kunne spares tid i indstuderingsfasen og givetvis også gives redskaber til at realisere musikken. I mit musikalske liv har jeg oplevet en række store jazz-komponister/personligheder, hvis musik og orkesterledelse har gjort dybt indtryk på mig. Bob Brookmeyer, Maria Schneider, Jim McNeely, George Russel, Thad Jones samt et par europæere - specielt Palle Mikkelborg og Geir Lysne. Fælles for dem er en unik integritet i forhold til musikken - de har virkelig noget på spil og inspirerer musikerne til at komme med på deres musikalske båndbredde og rejse. Mit udprægede øve- og nørdgen, som gjorde, at jeg i en ret ung alder fik mulighed for et solistisk virke som (jazz)- tenorsaxofonist - satte også ind, da jeg kom til at arbejde med min musik med bigbands. I min søgen efter redskaber var jeg heldig at støde ind i Frans Rasmussen Forskellige måder at dirigere på - men først må man tillægge sig skæg redskaber til at udvikle og realisere kompositoriske og arrangementsmæssige ideer. Den anden vej rundt kan det være en frodig oplevelse for den klassiske kapelmester, der skal finde sin plads i et bigband. I skal være velkomne. Som I kan læse af nedenstående har vi lejlighedsvis jazzkapelmestre med på vore dirigentkurser med symfoniorkestre. Til stor inspiration for alle parter. Jazzkapelmestre, I er ligeledes velkomne. og senere Morten Schuldt-Jensen, som på hver deres måde gav mig en indsigt i fagets redskaber og væsen. Imidlertid sneg der sig også en fornyet interesse for den vestlige klassiske musiks kultur og kvaliteter ind på mig, og den fysiske dirigenttekniske tilgangsvinkel til Gustav Holst, Shostakovichs og Stravinskys musik blev også en initiering til denne musiks bevidsthed. Jeg havde på et af Kapelmesterforeningens kurser med symfoniorkestret i Leipaja mulighed for at arbejde med netop Stravinskys Symfoni for blæsere - en fantastisk oplevelse, som var med til at sætte nogle vigtige musikalske både i vandet i forhold til det ambitiøse Stravinsky-hyldest-projekt ReWrite of Spring, jeg med Aarhus Jazz Orchestra, David Liebman og Marilyn Mazur lavede i Verdens TV af Jesper Grove Jørgensen Verdens TV (tidligere Kabel-TV) er en af Copydan-foreningerne. Foreningen administrerer og håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv- og radiokanaler. Opkrævningen sker uanset, om distributionen sker via kabel (til f.eks. boligforeninger og antenneforeninger) eller trådløst (f.eks. mobil- TV, satellit-tv, bredbånds-tv). Der opkræves også vederlag for en lang række nye tjenester, som tilbydes af TVdistributørerne, f.eks. Start Forfra, Sidste Døgn, TV Arkiv, Catch Up, Web TV inden for og uden for hjemmet. Også f.eks. kroer og hoteller betaler for at kunne vise TV til deres kunder. Pengene fordeles i grove træk således: 1/3 til radio- og tv-stationerne, 1/3 til producenterne (film, musik og TVprogrammer) og 1/3 til de skabende og udøvende kunstnere. Den sidste 1/3 fordeles af Copydan mellem alle medlemsorganisationerne, herunder Dansk Kapelmesterforening. Pengene til Verdens TV er derfor en vigtig indtægtskilde for de skabende og udøvende kunstnere, som medvirker i TV-programmer, og er ligeledes en vigtig forudsætning for, at der fortsat produceres nye TV-programmer. Dansk Kapelmesterforening fordeler således et relativt stort beløb til de rettighedshavende kapelmestre, som har medvirket i TV-produktioner, transmissioner og genudsendelser. Det udbetalte vederlag beregnes på grundlag af førstegangshonoraret, men der udbetales også vederlag for genudsendelser. Det skal understreges, at det er den enkelte kapelmesters eget ansvar at indsende dokumentation i form af kontrakter for medvirken i TV-programmer samt at holde sig ajour med evt. genudsendelser af disse programmer. Da det som sagt drejer sig om pæne beløb, kan det godt betale sig at gøre dette stykke arbejde og indsende dokumentationen til foreningens kasserer (normalt er fristen 1. september). Endelig skal det pointeres, at Kabel-TVvederlaget ikke er omfattet af en eventuel overdragelse af rettigheder til den, der skrives kontrakt med (f.eks. en TVproducent). Vederlaget er udelukkende en sag mellem den enkelte rettighedshaver og Copydan og Dansk Kapelmesterforening. På Foreningens hjemmeside ligger der en klausul, der tager højde for dette, og som I kan bede om at få indført i fremtidige kontrakter om TV-medvirken. Landsdelskoncerter på Den2Radio De fem landsdelsorkestre i Aarhus, Aalborg, Odense, Sønderjylland og på Sjælland samarbejder nu med netradioen Den2Radio, og foreløbig vil 10 af den kommende sæsons koncerter blive frit tilgængelige på radioens hjemmeside. Et nært samarbejde mellem landsdelsorkestrene og Den2Radio betyder, at foreløbig 10 koncerter fra landsdelsorkestrenes koncertsale bliver frit tilgængelige på Den2Radios hjemmeside. Og der arbejdes på en mere permanent ordning med en ugentlig transmission af orkestrenes koncerter. Med et klik på koncerternes ikon, Orkesterstafetten, på hjemmesiden kommer man ind til links til de enkelte orkestre og videre til deres koncerter. Man kan vælge at høre hele koncerter eller enkelte numre, og koncerterne præsenteres af Den2Radios medarbejdere. Foreløbig ligger der en koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, som fandt sted d. 10. april 2014 i Alsion. Den2Radio og Landsdelsorkestrene regner med fra januar 2015 at kunne udsende én koncert om ugen med orkestrene på skift, i alt 45 koncerter om året. azz klummen af Kjeld Lauritsen Time is of the essence Tiden går så hurtigt. Det er nok fordi, numrene er så lange. Denne forbløffende udtalelse kom fra et dengang 13-årigt familiemedlem. Koncerten var med den fremragende guitarist Pat Martino, og det swingende guitarspil fik tiden til at flyve af sted. Sådan er tiden en relativ størrelse. Tag nu f.eks. lydsiden på mange tv-udsendelser. Billederne flimrer i lynhurtige klip, og lyden skifter samtidig med billederne. Målet er selvfølgelig, at tiden ikke skal føles lang. Jeg får bare lyst til at komme væk. Jeg er tilhænger af en stram planlægning af mine koncerter. Ikke for lange numre, ikke for mange og lange soloer i hvert nummer, og koncerten skal ikke være længere, end at publikum bliver hængende til sidste tone. Men, men, men. Ofte har jeg oplevet, at aftenens længste solo, når en musiker går amok og alting lykkes i en energiudladning og virtuositet af højeste potens, at det ofte er her, publikum går fuldstændig amok og belønner indsatsen med en kæmpe klapsalve. Efter en sådan solo har man brug for variation. Måske en smuk og kort ballade eller en stille introduktion. Det er kapelmesterens udfordring at sætte numrene rigtigt sammen. Time is of the essence. I dag udfordrer musikere som Jacob Bro med en mere meditativ indgang til (jazz) musikken. Denne musik får publikum til at glemme tid og sted, stoppe tankernes himmelflugt og forener musikere og publikum i en ro, der er sjælden i vore dage. Timingen er vigtig. Men musikkens kvalitet og fascinationskraft er fantastisk og kan ophæve tid og sted. Og måske er det netop sagen. Hvis musikken er dårlig, går tiden langsomt. Og numrene føles lange, uanset hvor korte de er. Så timingen er vigtig. Men kvaliteten af musikken trods alt det vigtigste. Side 18 Blad 58 Vinter 2014 Vinter 2014 Blad 58 Side 19

11 Endnu et orkester tilknyttet et dansk universitet På Casino med Kapelmesterforeningens støtte Filmmusik, dirigent- og orkestreringskursus i Østrig Københavns Universitets Symfoniorkester SymfUni af Birte Dreier Det var i efteråret 2006, da Kasper Teglgaard Koch sendte en mail ud på tværs af Københavns Universitet med en intention om at starte et nyt universitetsorkester. De første tre svar var skuffende: to pianister og en saxofon. To cellister svarede dog senere på mailen, og allerede samme år stiftede de SymfUni. I 2007 mødtes de studerende for første gang på det Samfundsvidenskabelige Fakultet for at spille musik sammen. De var ved at sætte gang i et musikalsk mødested for de medstuderende, der ville dele og udøve deres glæde for klassisk musik. Ved dets første prøve startede orkestret ud med 11 fløjter, 9 celli og 5 violiner, men sidenhen er SymfUni vokset betydeligt til at have omkring 50 faste medlemmer i dag. Efter fire år var det oprindelige øvelokale på CSS blevet for lille, og SymfUni holder nu til ved Gimle på Frederiksberg. Her øver de unge musikere hver onsdag i semestret, som afsluttes med to koncerter. SymfUnis medlemmer er i dag en meget blandet gruppe med studerende fra KU, DTU, RUC, CBS og DPU. Den ene er ekspert i mikrobiologi, den anden ved alt om Nietzsches filosofi, og en tredje kan bygge et hus. De kommer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Sverige, Norge, Finland, USA, Mexico, Holland, Polen, Spanien, Island, Japan, Canada og Schweiz, og der kommunikeres ved hjælp af engelsk, tysk, dansk, spansk, fransk, islandsk, og hvad de ellers kan finde på. Det, de har tilfælles, er hvad den amerikanske forfatter Henry Wadsworth Longfellow engang betegnede som menneskets universelle sprog: musik! Og dette sprog taler de alle sammen, og det Side 20 af Jørgen Lauritsen Alicia Faro Gómez taler de i fællesskab. Med dets tidligere dirigent Jan Scheerer var SymfUni på tur til Holland i 2012 og Tyskland i 2013, hvor et fælles program blev indstuderet sammen med to universitetskor. Der blev spillet fælleskoncerter og selvfølgelig også i København, da Nijmeegs Studentenkoor og Universitätschor Dresden var på genbesøg hos SymfUni. Begge udvekslingsprojekter har været af stor gavn og glæde for både orkestrets musikalske udvikling og det sociale sammenhold i orkestret og på tværs af ensemblerne. SymfUni rejser til European Student Orchestra Festival i Belgien i april Herhjemme har SymfUni i foråret optrådt med filmmusikalsk program som det første projekt sammen med orkestrets dirigent Peter Piotr Gasior. Semestrets afsluttende koncerter var begge to udsolgte. Der var vellykkede performances af blandt andet Godfather, Harry Potter og temaet til James Bond filmene, mange af dem i Peter Piotr Gasiors arrangement. Dirigenten optrådte også selv som solist i tre melodier fra John Williams Schindlers Liste. SymfUni startede igen i september. Orkestret skal forberede Borodins Polovtsian Dances, Rachmaninoffs Klaverkoncert nr. 2 og Tjajkovskijs Svanesøen til to koncerter den første uge i december. SymfUni drives udelukkende af de studerende, som engagerer sig i bestyrelsen m.m. Orkestret er finansieret af et medlemskontingent samt støtte fra forskellige fonde, blandt andet fra Dansk Kapelmesterforening. Mere information om orkestret findes på hjemmesiden Blad 58 Det virtuelle Danmarkskor I Det virtuelle Danmarkskor skal skolebørn fra hele Danmark improvisere gennem det musikalske tegnsprog Soundpainting. Alle børnene følger den samme direktion, nemlig Ketil Duckerts og Gustav Rasmussens video-partitur, mens deres lærer optager det på video. Til slut samles alle bidragene til en fælles musikvideo, som præsenteres til Skolernes Sangdag 27. marts Alle skoleklasser samt børne- og ungdomskor kan deltage. Læs mere på dr.dk/soundpainting Musikmuseet åbner i det gamle Radiohus I september åbnede et af verdens ældste musikhistoriske museer i nye omgivelser. Placeringen i Radiohuset giver museet nye muligheder for at formidle musikhistorien, og naboskabet til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Copenhagen Phil lægger op til samarbejde med den levende musik. I Musikmuseets nye permanente udstillinger kan man opleve vestlig musikkultur helt tilbage fra antikken og frem til det århundredes globaliserede musikverden. Og så er der flere nye tiltag, hvor især børn og unge kan udforske musikken. Vinter 2014 Det var en dejlig sommerweekend. Man kunne besøge den nydelige Kurpark med Beethoven-templet, Mozart-altret og Strauss-statuen. Og få præget en jubilæumsmønt af lokale klædt i folkedragter og historiske militæruniformer Grüs gott!. Jeg kunne også have købt en glückverstärker i Casinoets shop. Imidlertid valgte jeg den sikre indsats i Casinoets kælderlokale, hvor utallige partiturer blev gennemgået. Vi studerede de klassiske referencer, som går til Rimskij Korsakov og Ravel, fordi de er vigtige både som referencer og som kontrast til, hvordan moderne filmmusik komponeres/orkestreres. Orkestrering - det har vi folk til! sagde Walt Disney til Stravinskij under arbejdet med Fantasia, da komponisten klagede over, at der ikke var tid nok - og sjovt nok syntes Stravinsky, det var i orden, efter honoraret blev hævet. Conrad Pope er en af de allermest efterspurgte dirigenter og orchestrators i Los Angeles. Som han selv siger Jeg arbejder for John Williams, men kun når nogen (altså i filmen) bliver jagtet eller flyver. Det har ført til utallige samarbejder med Williams, hvilket for os filmmusiknørder er det nærmeste man kommer en Gud - men også en anakronisme i forhold til moderne filmmusik. Detaljerigdommen er berusende i Williams partiturer, blot en enkelt side er et studie i velklang, ensemblekombinationer, økonomisering og balance. Nogen vil sige, det er kopieret fra orkesterlitteraturen jeg mener, Williams originalt bruger de klassiske referencer i sin musik. Heroverfor virker den aktuelle musikstil ofte simpel, mange komponister er ikke fortrolige med orkestermediet, men vælter i stedet klaverklange over på instrumentgrupperne, som gennem ind- Vinter 2014 spilningsteknik balanceres til et kunstigt udtryk, der kan virke fladt og monstrøst. Hollywood er ikke for sarte æstetikere, men noget med store muskler, testosteron og dyre advokater. Nogen gange er der bag den højglanspolerede overflade mening med galskaben, og på den filmmusikalske side findes meget kyndige folk, som med håndværk, slid og talent får løftet historierne op. Det er ofte bulder og brag, og indimellem ligefrem bevægende. Conrads referenceliste tæller tidens største film og komponistnavne - Harry Potter, Ringenes Herre, Tintin, Godzilla, Hobitten, Life of Pi - Conrad er lyden af Hollywood. Derfor var jeg en begejstret deltager, fordi det så sjældent er muligt at få den allerbedste viden leveret af mesteren selv. Det særlige ved kurset er Conrads utallige eksempler, som helt praktisk viser, hvorfor de forskellige instrumenteringer er hensigtsmæssige. Jeg har allerede efter hjemkomsten haft glæde af kursets informationer - det er vidensdeling! Med sin omfattende viden og erfaring bringer Conrad den kendte tradition videre i vore dages højteknologiske indspilninger. Orkestret kombineres med utallige fremmede instrumenter, og indspilningen manipuleres på forskellig vis, lige som alle øvrige akustiske og visuelle virkemidler i filmen; det handler Conrad Pope og Jørgen Lauritsen Blad MGM/SF Film A/S Home Entertainment ikke om, hvad du hører og ser, men hvad du tror, du hører og ser. Musikken er ét af filmens virkemidler, som ikke må overskygge den samlede historiefortælling. Som tilskuere har vi ikke ubegrænsede sanseevner, især ikke når vi samtidig skal forstå en fremadskridende handling, skuespil og dialog. I filmmusik er dirigentrollen i høj grad overtaget af komponisten under selve skabelsesprocessen, fordi musikken komponeres, tænkes og indspilles i synkronisering med filmen. Under tilblivelsen lægges opførelsen fast i form af frasering, forløb, dynamiske udsving. I gamle dage - groft sagt - spillede komponisten temaet på klaver for filmens instruktør, og når temaet var godkendt, gik komponisten i gang med at udarbejde musikken til filmens behov alt efter stil, orkesterbesætning. Dengang var der mulighed for dirigentens fortolkning. Nu laver vi nærmest færdige demoer til alt. Spidse tunger vil hævde, at branchens abstraktionsniveau er forbløffende lavt, eller som en dirigentkollega sagde: Skal de også have musikken intravenøst, før de kan forestille sig det? Og sådan er vilkårene; først når demoen er godkendt, kan der orkestreres og gøres klar til indspilning. Derfor er frihedsgraden meget lille for dirigent og musikere. Det er i høj grad et spørgsmål om at reproducere demoen, blot med rigtige musikere. Som naturligvis tilføjer det ganske særlige. Casinoet besøgte jeg ikke, men takker Kapelmesterforeningen for at satse på min deltagelse i kurset! Side 21

12 Dansk koncert i Litauen april 2014 af Esther Bobrova Efter 6 måneders arbejde er rejsen til Kaunas i Litauen blevet en realitet. Endelig lander vi, min mand Uffe Lange og jeg, i Vilnius, og der står inspektøren for Kaunas City Symphony Orchestra klar. Mellem Vilnius og Kaunas er der 97 km, og jeg konverserer vores chauffør først på engelsk, så på russisk. Næste dag mødes vi med orkestrets direktør. Det er ham, der på 9. år har skabt det nuværende store symfoniorkester ud af et lille kammerensemble. Orkestret i Kaunas får ikke økonomisk støtte fra regeringen i modsætning til orkestret i Vilnius, så direktøren arbejder u- trætteligt på, at byens politikere støtter det. Han har mange projekter. Et af dem er et nyligt samarbejde med den verdensberømte amerikanske tenor Lawrence Brownlee, godt for orkestrets økonomi. Vi får en sightseeing og ser den gamle by, rådhuset og kirker. De fleste kirker er katolske med en forbløffende arkitektur, meget anderledes end kirker i Danmark eller i Rusland. Men som helhed er byen ikke restaureret i samme grad som Vilnius; der er mange huse med tegn på fordums skønhed, som står tomme, og der er også flere huse, hvor vinduerne er lukket med brædder. Jeg er lidt nervøs, fordi om 1½ time skal jeg møde orkestret for første gang. Det kan forekomme lidt ejendommeligt, at prøverne begynder kl.14 og varer til kl.18. Forklaringen er enkel: de fleste musikere er nødt til at arbejde 2-3 steder om dagen for at tjene tilstrækkeligt. Om formiddagen spiller de enten på Musikteater eller underviser, og om eftermiddagen er der prøver med orkestret. Direktøren introducerer mig for orkestret, og jeg går i gang med de 12 værker af danske komponister, som orkestret aldrig har hørt om og aldrig har spillet. Men fra det første minut har jeg kontakt med hele orkestret, musikerne er kon- Direktøren, Esther Bobrova, Bo Kristian Jensen centrerede, og alle overgange fungerer uden problemer. Når man ved, hvad man vil med den musik, man dirigerer, og når man får et fint orkester at arbejde med, så går indstuderingen hurtigt. Udover prøverne med orkestret, er der også klaverprøver med de 2 violinsolister og den danske tenor Bo Kristian Jensen, som skal synge de kendte værker af bl.a. Gade og Lange- Müller. Uffe skal akkompagnere solisterne ved prøverne. Koncerten begyndte kl , og trods det helt ukendte program var der mange tilhørere. Det er kutyme i de østeuropæiske orkestre, at en konferencier annoncerer programmet. Derfor skrev jeg på forhånd korte notater om de danske komponister og om værkernes indhold. Mine tekster, der var på engelsk, blev oversat til litauisk, og konferencieren - en blond dame i en lang sort kjole - læste op. Tilhørerne lyttede opmærksomt, og senere fik jeg at vide, at det hjalp dem meget til at forstå musikken. Til sidst var der stående ovation, og jeg måtte dirigere Champagnegaloppen endnu engang. Orkestrets direktør kom til mig med et strålende smil og sagde: Det var en Nytårskoncert! En dame fra publikum fangede både mig og Bo på gangen og sagde på dansk: Mange tak! og forærede hver af os et lille påskeæg! Tak til Kapelmesterforeningen for den uundværlige støtte. Nye udgivelser Michael Blicher - ny cd Blicher Hemmer Gadd Medvirkende: Michael Blicher sax/fløjte/ perc, Dan Hemmer hammondorgel, Steve Gadd trommer Da jeg for nogle år siden oplevede det magiske i at spille med trommelegenden Steve Gadd, blev jeg helt solgt! Heldigvis kunne Steve godt lide både min musik og min spillestil, så jeg satte en turné op på 16 koncerter i Skandinavien med ham og Dan Hemmer. Denne plade er en samling af de bedste øjeblikke fra 5 af koncerterne. Udgivet i september på c-nut records. Mark Solborg ny cd Song Medvirkende: Anders Banke tenorsaxofon, Mark Solborg guitar Nyt duo-album optaget live og meget close-up på Nørrebrobaren Kind Of Blue. 8 tracks med originale fortolkninger af udvalgte sange. Ambitionen handler om nærvær og originalitet, uanset om materialet er improviseret, gennemkomponeret eller bare en god sang... det sidste er netop, hvad der er på tapetet med dette projekt med musik af Monk, Ellington, Hank Williams, Tchicai og af Solborg og Banke. Udgivet i juni på ILK (ILK225CD) Mikkel Rønnow ny cd Symphonic Medvirkende: Solist: Anna Vaupel, sopran og City of Prague Philharmonic Orchestra under ledelse af Mikkel Rønnow. Gæstesolister: Peter Lodahl og Susanne Elmark. I to år har jeg spillet piano for Anna Vaupel ved en del koncerter rundt i landet, hvor vi blev spurgt, om vi havde en cd. Problemet var, at vi synes, en plade med klaver og sang var for kedelig, i hvert fald med os. I stedet fik vi en god aftale med orkestret i Prag og fik mulighed for at indspille vores favoritmelodier fra musicals som West Side Story, Kiss Me, Kate, The Sound of Music og My Fair Lady. Udgivet i september på Rønnow Records. Et portræt af to spillesteder i New York af Niels Vincentz I slutningen af august var jeg for tredje gang i New York for at spille med min trio. Trioen besta r af mig selv, trommeslageren Billy Hart og bassisten Cameron Brown, to veteraner derovre fra. Vi har gennem de sidste tre a r løbende turneret i Skandinavien og USA og har udgivet 3 cd-er. Niels Vincentz, Cameron Brown og Billy Hart spiller på The Falcon Som jazzmusiker er det noget særligt at spille i NYC, da kunstformen dér har et bredere alment fundament end i DK. Jazzen er opsta et som en form for urban amerikansk folkemusik, og de sange, der gennem a rene er blevet jazzstandards, er i mange amerikaneres blod fra film og Broadway-shows. Vi spiller først pa Cornelia Street Cafe i West Village. Siden 1976 har den udviklet sig fra at være et lille undergrundssted med poetry readings til en førsteklasses restaurant med ba de readings og jazzkoncerter i kælderen mange gange om ugen. New Yorks største navne optræder i det lille kælderlokale med plads til 60 mennesker. Det var stedet, hvor Suzanne Vega startede karrieren, og dér, hvor de senere sa berømte Vagina Monologues blev fremført første gang. Scenen er ikke stor, og flyglet fylder en tredjedel. Denne aften har vi brug for det, da pianisten Aaron Parks er vores gæst i andet sæt. Der er ca. 30 mennesker blandt publikum. Man sta r en meter fra de forreste gæster. Der er varmt! Pa Cornelia forega r aflønningen som pa størstedelen af jazzklubberne ved at man fa r en del af dørentre en. Statsstøtte findes ikke her, og musikken overlever pa kommercielle vilka r og pa donationer. Bookeren Tom Chang er der denne aften, og jeg er glad for at fa lejlighed til at hilse pa ham. Han er begejstret over musikken og siger, at næste gang jeg kommer til byen, skal jeg kontakte ham. Efter koncerten tager min kone og jeg med Cameron hjem. Han bor i nærheden af den anden venue, vi skal til - The Falcon. Det er nemmest at køre med Cameron, da vi ellers skulle leje bil for at komme dertil. The Falcon er et travlt spillested med plads til ca. 150 mennesker. Det ligger to timer i bil nord for NYC i byen Marlboro, Hudson River Valley. Omra det er en behagelig kontrast til byen med klipper, skove og naturparker. Cameron og mange andre jazzmusikere har bosat sig her omkring: Jack DeJohnette, Joe Lovano og Pat Metheny er nogle af dem. The Falcon er elsket af musikere, og mange betragter det som deres eget sted. Selv de største navne holder benefit-koncerter her og optræder for hyggens skyld. Tony Falco hedder indehaveren, en ildsjæl og entreprenør, der har arrangeret koncerter sa længe, nogen kan huske. Han har selv indrettet stedet. For Tony har det været en hobby og livsstil at skabe et rum, hvor et hav af musikere og billedkunstnere har mulighed for at præsentere deres kunst. I hans dagjob er han kemiker og analyserer vand. Pays the bills, som han siger. I den store tre etagers bygning har han indrettet vand-laboratorium i kælderen. Stuen og terrassen er i færd med at blive lavet til Biergarten, der skal præsentere lokal produceret øl og spiritus. Øverste etage, i gadeplan, er restaurant og spillested. Stedet ligger smukt pa en skra ning, meget passende ved siden af et vandfald. Der er en udsigtssti, hvor man kan kigge pa vandet og følge dets vej. Stedet udstra ler kvalitet og overskud. The Falcon har et udmærket køkken, og mad og drikke er en del af hyren. Midt i vores enchiladas kommer saxofonisten Joe Lovano fulgt af sin kone og to andre par. Han bor en halv time derfra og kommer for at høre, hvad Billy og Cameron, hans gamle venner, mon har gang i. Tony annoncerer koncerten og slutter med at huske folk pa The Donation Box, som er betalingen til bandet. Man kan høre musikken gratis, hvis man vil. Men vi befinder os i en drikkepengekultur, og der bliver som regel tippet godt. Niels Vincentz sax og Cameron på bas fra Cornelia Konklusion: et par fantastiske aftener i gode rammer og godt selskab. Jeg tager tilbage til New York i november for at arbejde med et nyt projekt, og Tom Chang har søreme reserveret en aften til os pa Cornelia. Tak til Tom, Tony, og ikke mindst Kapelmesterforeningen for støtte til turen! Side 22 Blad 58 Vinter 2014 Vinter 2014 Blad 58 Side 23

13 Ved ankomsten til vores traditionelt flettede hytte hos den lokale tribu (stamme) har kvinderne travlt med at gøre deres fineste kjoler klar; der er nemlig bryllup i morgen, og vi bliver inviteret med. Vi er på en lille stillehavsø, der tilhører det franske Ny Caledonien. De fine kjoler er alle den samme model, nemlig den som franske missionærer indførte ved deres ankomst i 1850 erne, så man dermed kunne signalere, at man var katolik - man gik ikke længere med bastskørt! Men missionærerne måtte givetvis sluge nogle kameler, hvis de skulle bevare fodfæstet; polygami, særlig blandt høvdingene, tog man ikke så tungt, og kannibalisme fandt efter sigende sted indtil for år siden. Spiste man en stærk mand, fik man jo hans styrke! På vej til brylluppet næste dag, kommer vi forbi en kirke liggende ud til havet. Lyden af sang blæser i luften, og vi bliver vinket indenfor. Også her er bryllup, og det en ganske almindelig tirsdag. Vi bliver berørte af stemningen: alle i den propfulde kirke står op og synger en salme på fransk, vers efter vers udenad, uakkompagneret - og FIRESTEMMIGT. Ganske vist lidt droneagtigt og ikke voldsomt varieret i understemmerne, men alligevel! Utroligt at opleve dette midt ude i Stillehavet, et par generationer efter, at man her er holdt op med at spise hinanden. Hvornår har vi sidst hørt firestemmig salmesang fra en forsamling i vores civiliserede del af verden - og udenad? Men vi kan nå det endnu. Vi kunne fx prøve at gribe den vidunderlige idé, som kulturministeren for nylig udtrykte om, at alle børn skal kunne opleve at spille i et orkester. Vi kapelmestre ved jo, hvad det handler om: at kunne udtrykke sig, kommunikere, lytte og lege i et fælles sprog og opleve glæden ved det, vi kan gøre sammen. Vi ved, at i Sydamerika er der skabt helt nye muligheder - en livets skole for børn og unge. Vi ved, hvordan det i Danmark ville være en positiv faktor på mange andre områder, som fx. integration. Vi ved, at der allerede findes vellykkede eksempler på det også her i landet, og hvis erfaringer der kan bygges på. Vi ved også, at der i Danmark, som i mange lande, vi deler kultur med, er gået mange år, hvor musik mere er blevet en passiv baggrund snarere end et aktivt sprog; det gør os, vores musikliv og vores publikum sårbare. Kunne vi derfor i vores forening reelt gøre en forskel mht. hvordan, det bliver at vokse op i Danmark fremover? Kunne vi i Kapelmesterforeningen gå sammen til kulturministeren og tilbyde vores expertise, så vi kunne være en aktiv ressource, der kan være med til at gøre ministerens vision levende? Hvis det lykkes, kunne Danmark måske ligefrem blive en inspiration for andre ude i verden, ligesom bryllupsforsamlingen i Stillehavet var det for mig. Thomas Dausgaard Foto:Per Morten Abrahamsen

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509 CV Uddannelse 1993-2007 Undervisning i klaver - Solotimer hos Nenia Zenana, dirigent og pianist 2005-2009 BA i Musikvidenskab, Københavns Universitet - Korledelse ved Kasper Beck Hemmingsen, lektor - Sang

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Blæser- og slagtøjskursus

Blæser- og slagtøjskursus Blæser- og slagtøjskursus 28. juni - 4. juli 2015 Arrangeret i samarbejde mellem Den Rytmiske Højskole og og AOF Gladsaxe. Kære sommerkursist Dette skrives i den kolde vintertid, men det luner når jeg

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 Beklager Det er næsten blevet et mantra i den moderne verden, at man siger undskyld og trækker ting tilbage, man har sagt. Det er ofte

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Side 1 Uge 16, mandag 16. apr 2012 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Når sagen mod norske Anders Breivik begynder mandag, vil der være fokus på hans syn på indvandrere og højreekstremisme.

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Formanden har ordet Præsentation af Rasmus Clemens Præsentation af Bjarne Jørgensen Formanden har ordet Nu er det jul igen!

Læs mere

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS.

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ opus/ OPUS/ OPUS - engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS udkom med uregelmæssige mellemrum og berettede om hvad der var foregået, fx anmeldelser (dem

Læs mere

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - marts 2014 Svendborgvej 319 Højby 2014 Godt nytår! 2013 var året, hvor vi kunne fejre vort 25 års jubilæum, og året har været et år med mange gode og velbesøgte arrangementer. Ikke

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar BRØNSHØJ JAZZ NYT 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009 Björn Ingelstam Band Lørdag den 7. februar Spisning ekskl. entré kr. 80,00 kl. 19.00 Dørene åbnes kl. 18.30 Musikken begynder kl. 20.30 Entré kr. 40,00/60,00

Læs mere

store forkromede TEGNESERIE- KATALOG

store forkromede TEGNESERIE- KATALOG store forkromede TEGNESERIE- KATALOG NYHED! Charlie Christensen: ARNE AND ARNE AND kan endnu - og han bliver ved med at kommentere samtiden. Tiden råber stadig på satire! Del 7, Ned med monarkiet, er netop

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Stofa Næstved. Næstved, den 25. februar 2013. Bestyrelsens årsberetning. den ordinære generalforsamling 18. marts 2013.

Stofa Næstved. Næstved, den 25. februar 2013. Bestyrelsens årsberetning. den ordinære generalforsamling 18. marts 2013. Bestyrelsens årsberetning Næstved, den 25. februar 2013. for perioden 27. marts 2012 18. marts 2013 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 18. marts 2013. Brugerforeningen Stofa Næstved

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Årsberetning Klüvers Big Band 2010

Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Indledning 2010 var både et økonomisk og kunstnerisk godt år for Klüvers Big Band (KBB). Bigbandet spillede mange større projekter med mange forskellige solister og indenfor

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009.

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009. Ollerup den 17. december 2009. Nyhedsbrev nr. 5. Julen står for døren. Snart vil der falde lidt ro på os. Det glæder vi os alle til. Juleferien begynder i morgen, fredag den 18. december kl. 10.45. Vi

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente!

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Brøruphus, den 20. februar 2015 NYHEDSBREV Kære forældre! Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Skolerejsen

Læs mere

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV Nr. 1 januar 2014 Motto: Under Dannebrog Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV Hjemmeside: www.kongens-lyngby-marineforening.dk Marinestue: Sorgenfri Slot, Kongevejen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Billedet er fra "En anderledes handicapkonference" med Hjerneskadeforeningen og DFDS. Billedet er fra Oslo i maj 2013. Nyhedsbrev Januar 2014 Aktivitetskalender 1. kvartal

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter: Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 Til stede fra bestyrelsen: Linnea Christensen (afgående formand), Susanne Skarby (kasserer), Peter Rask, Anne Erben. Afbud fra

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket! Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010 Der kan indsendes sange til konkurrencens to kategorier: 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!)

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

Alletiders bedste RIF-hold.

Alletiders bedste RIF-hold. Alletiders bedste RIF-hold. Ser man tilbage på de bedste fodboldspillere i RIF s historie, springer 2 ting umiddelbart i øjnene. De fleste af spillerne har spillet på 1. holdet i de 2 perioder, hvor man

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2014/2015 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012 Adventist Heritage From: Erik Marcussen Sent: Monday, February 06, 2012 1:22 PM To: Adventist Heritage Subject: Vejlefjordposten februar 2012 Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

DEN LILLE PRINS Antoine de Saint-Exupéry

DEN LILLE PRINS Antoine de Saint-Exupéry DEN LILLE PRINS Antoine de Saint-Exupéry En rejse i 13 billeder med SUSSE WOLD Foto: Bjarne Stæhr Musik og lyddesign af PALLE MIKKELBORG LILLIAN TÖRNQVIST (harpe) EMILIE ESKÆR (cello) JOAKIM DAM THOMSEN

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Maj * Juni * Juli * August 2014 NYT FRA PASTORATET Velkommen til dette første Sognebladet for Karrebæk og Fodby kirker. De to menighedsråd er blevet enige om at udgive

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Skræddersyet MC tur til Frankrig

Skræddersyet MC tur til Frankrig I løbet af vinteren 2012/13 var vi to par, som besluttede, at vi ville en tur til Normandiet og se nogle af mindesmærkerne fra 2. verdenskrigs D-dag i 1944. Vi var ret hurtige enige om,, at vi ikke ville

Læs mere

Fredagscaféer. oktober - november 2013. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. oktober - november 2013. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer oktober - november 2013 Svendborgvej 319 Højby Bakkegården 1988-2013 altså 25 år Fra cafemedarbejderne og fra Bakkegårdens bestyrelse skal der lyde et velkommen til efterårssæson 2013 i Cafe

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie.

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Fredagsbrev Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010 Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Vi har savnet jer og glæder os til endnu et fantastisk, sjovt og lærerigt år på Århus

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Formanden har ordet. Tak!

Formanden har ordet. Tak! NYHEDS maj brev 2014 Formanden har ordet Tillad mig at starte nyhedsbrevet med at kigge tilbage på 2013. Som alle vidst har erfaret, så gik Thurø Boldklub ind i 2013 med en meget dårlig økonomi. Kassen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere