Studieordning. for. Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieordning for Godkendt af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 21. juni 2007 Ikrafttræden 1. september 2007

2 Studieordning for Formål 2. Kompetenceprofil 3. Adgangskrav 4. Uddannelsens regelgrundlag 5. Uddannelsens struktur 6. Eksamensbestemmelser 7. Oversigt over uddannelsens prøver 8. Undervisningsformer 9. Studieforløb og progression 10. Beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler og prøver 11. Merit og dispensation 12. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 1. Formål udbydes af Aarhus Universitet i henhold til Bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Studienævnet for Sygeplejevidenskab. Ifølge bekendtgørelsens 2 er det overordnede formål med masteruddannelser ved universiteterne følgende: En masteruddannelse er en forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at udvikle og forbedre voksnes erhvervskompetence og deres faglige og personlige kompetence. Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. Formålet med er, at den studerende erhverver personlig og faglig kompetence til at varetage højt kvalificerede funktioner inden for klinisk sygepleje. Uddannelsen forbereder den studerende til at virke som klinisk ekspert og at sikre sammenhæng mellem klinisk forskning og klinisk sygeplejepraksis. Der tilstræbes faglig progression med henblik på, at den studerende tilegner sig øgede færdigheder i analyse og vurdering af kliniske problemstillinger og udvikler akademisk kompetence i relation til at planlægge, medvirke i og gennemføre kliniske udviklingsog forskningsprojekter. Uddannelsen giver ret til betegnelsen MKS, Master i Klinisk Sygepleje (MCN, Master in Clinical Nursing). 1

3 2. Kompetenceprofil En gennemført masteruddannelse i klinisk sygepleje sætter kandidaterne i stand til: - at udøve, formidle og implementere forskningsbaseret sygepleje - at foretage systematiske situations- og forløbsanalyser af kliniske problemstillinger i sygeplejen og udforme anbefalinger for god klinisk praksis - at analysere og kritisk vurdere det videnskabelige grundlag for sikring af sygeplejefaglig kvalitet. Uddannelsens erhvervssigte er højt kvalificerede udøvende og ledende kliniske funktioner i sygeplejepraksis. Kandidaterne vil være særligt egnede til at virke i kliniske stillinger, der fordrer såvel sygeplejefaglig ekspertise som vejledende opgaver i forhold til patienter og plejepersonale. Uddannelsen er desuden relevant med henblik på ansættelse i undervisende stillinger. 3. Adgangskrav Følgende uddannelser er adgangsgivende til : Professionsbacheloruddannelse i sygepleje Diplomuddannelse i sygepleje Diplomuddannelse i klinisk sygepleje Suppleringsuddannelse i sygepleje Kandidatuddannelse i sygepleje Relevante professionsbachelor-, diplom-, supplerings-, og kandidatuddannelser inden for andre sundhedsfaglige områder. Herudover kræves mindst 2 års klinisk erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Studienævnet kan på grundlag af en individuel vurdering dispensere fra adgangskrav, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges. 4. Uddannelsens regelgrundlag udbydes i henhold til regler om udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Lovbekendtgørelse nr. 280 af 21. marts 2006 om universiteter (universitetsloven), 5 Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelser. Regler om uddannelsen og eksamen: Bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, gælder ikke for deltidsuddannelse 2

4 Med hjemmel i de ovennævnte bekendtgørelser har universitetet fastsat uddybende bestemmelser, herunder regler og vejledning om eksamen samt regler om disciplinære foranstaltninger for studerende. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets og universitetets hjemmeside, indgang via Studerende er forpligtede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. 5. Uddannelsens struktur udgør et selvstændigt afrundet forløb og består af 4 fagligt afgrænsede moduler, svarende til i alt 60 ECTS-point. 1., 2. og 3. modul svarer hvert til 15 ECTS-point. Det 4. og sidste modul svarer ligeledes til 15 ECTS-point og er identisk med et afgangsprojekt, masterprojektet. Der er mulighed for at følge enkelte moduler, som udgør selvstændige enheder. Den studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter, at den er påbegyndt. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på 2 år, så det er muligt for den enkelte studerende at være erhvervsaktiv. Dog kan masterprojektet gennemføres på heltid. 6. Eksamensbestemmelser Eksamensbestemmelserne er fastsat i medfør af 11 i bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen). er erhvervet, når den studerende har bestået de obligatoriske prøver på modul 1, 2 og 3 samt masterprojektet. Modul 1 skal være bestået før modul 2 og 3, og modulerne 1-3 bestået før modul 4. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den er påbegyndt, jf. bekendtgørelsen om visse masteruddannelser 3, stk. 4 og 13 samt brev af 31. marts 2003 fra Aarhus Universitet til fakulteter og studienævn for masteruddannelserne. Prøverne er enten interne (modul 1 og 3) eller eksterne (modul 2 og 4). Interne prøver bedømmes af eksaminator, eventuelt ved brug af interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Prøverne aflægges som hovedregel på dansk. Der gives mulighed for at tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, jf. 5, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen. Ansøgning herom indsendes til studienævnet. Prøverne skal udarbejdes i overensstemmelse med studienævnets til enhver tid gældende redaktionelle retningslinier. Masterprojektet skal forsynes med et resumé på dansk og på engelsk, som begge indgår modificerende i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen. 3

5 Ved prøverne anvendes 7-trinsskalaen, jf. karakterskalabekendtgørelsen. Ved skriftlige arbejder afspejler den faglige bedømmelse typisk den sproglige klarhed og sikkerhed, hvormed den faglige substans fremstilles. Stave- og formuleringsevne indgår modificerende i bedømmelsen af opgaverne, jf. eksamensbekendtgørelsen 11. Ved masterprojektet kan den sproglige klarhed og sikkerhed i grelle tilfælde tillægges en direkte selvstændig betydning for bedømmelsen. Studienævnet udarbejder i hvert semester en eksamensplan, der indeholder dato for tilmelding til eksamen, tidsfrist for afmelding, seneste afleveringsdato samt dato for, hvornår en bedømmelse senest vil blive offentliggjort. Bedømmelsen af en prøve foreligger normalt ved sommereksamen senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. I øvrigt henvises til Regler og vejledning om eksamen for studerende ved Aarhus Universitet (Aarhus Universitets Regelsamling). Tilmelding til eksamen sker via selvbetjening, som er etableret af Aarhus Universitets Studiekontor og findes på adressen, For sen tilmelding eller afmelding kræver dispensation fra studienævnet. En studerende kan højst tre gange indstille sig til samme prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 26 i eksamensbekendtgørelsen. Opgaver, der afleveres, uden at tilmelding har fundet sted, vil ikke blive bedømt i den pågældende eksamenstermin. Opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrister for aflevering. Vedrørende eksamenssnyd henvises til reglerne i Aarhus Universitets disciplinære foranstaltninger over for studerende (Aarhus Universitets Regelsamling). Ved sygdom i forbindelse med en prøve kan den studerende opnå tilladelse til sygeeksamen. Ansøgning om sygeeksamen indsendes til studienævnet, jf. universitetets eksamensregler. Ansøgningen skal være vedlagt en lægeerklæring dateret senest datoen for aflevering af en opgave, eller datoen for det mundtlige forsvar, for så vidt angår masterprojektet. Eksamensresultater kan bestilles ved henvendelse til Aarhus Universitets Studiekontor eller via de studerendes selvbetjening, jf. universitetets eksamensregler. Bevis for bestået masteruddannelseseksamen udskrives af fakultetets studiekontor. Jf. eksamensbekendtgørelsen 34, stk. 4, vedlægges som bilag et engelsksproget Diploma Supplement. Om regler vedrørende klage over eksamen m.v. henvises til eksamensbekendtgørelsen, kapitel 8. Klagen skal være skriftlig, begrundet og indsendes senest to uger efter, at resultatet af bedømmelsen er offentliggjort. Klagen stiles til Aarhus Universitet og sendes til fakultetssekretariatet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Århus C. 4

6 7. Oversigt over uddannelsens prøver Semester og Modul 1. Sygeplejefagets kliniske praksis 2. Forskning og dokumentation i klinisk sygepleje 3. Klinisk sygeplejeekspertise 4. Masterprojekt Prøveform Vejledning Hjælpemidler skriftlig opgave. Max anslag skriftlig opgave. Max anslag skriftlig opgave. Max anslag skriftlig opgave. Max anslag. Mundtligt forsvar 45 min. 2 timer fordelt på maks. 3 gange 2 timer fordelt på maks. 3 gange 2 timer fordelt på maks. 3 gange op til 5 timer fordelt på maks. 5 gange Eksamination Bedømmelse Censur ECTS intern prøve ekstern prøve intern prøve ekstern prøve 7-trinsskala Intern 15 7-trinsskala Ekstern 15 7-trinsskala Intern 15 7-trinsskala Ekstern Undervisningsformer Undervisningen tilrettelægges som en kombination af forelæsninger, diskussioner, øvelser, gruppe- og selvstudier og vejledning. Desuden indgår teknologistøttet undervisning. Uddannelsen foregår normalt på dansk, men forudsætter læsefærdighed på engelsk, norsk og svensk samt adgang til computer og internet. For hvert modul udleveres undervisningsmateriale, ligesom der opstilles nærmere regler om pensumopgivelser i relation til skriftlige prøver. I alle moduler inddrages kliniske problemstillinger inden for de studerendes arbejdsområder. 9. Studieforløb og progression Tilmelding til modul 2 og modul 3 kræver, at modul 1 er bestået. Modul 2 og 3 kan gennemføres i vilkårlig rækkefølge. Tilmelding til modul 4 kræver, at modul 1, 2 og 3 er bestået. For uddannelsens prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige, men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen. 5

7 10. Beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler og prøver Titel: Modul 1 Sygeplejefagets kliniske praksis Kursuskode: Niveau: Master, 1. semester ECTS: 15 Timer per uge: Oplyses ved semesterstart. Modulet afvikles normalt som 4 hverdagsseminarer à 2 dage Underviser (ansvarlig): Studieleder, lektor Preben Ulrich Pedersen, ph.d., Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, pup@sygeplejevid.au.dk Faglige forudsætninger: Ingen særlige Formål: Modulets formål er, at den studerende udvikler erhvervsrettet kompetence i klinisk sygepleje og opnår øget indsigt i centrale grundspørgsmål i klinisk praksis, i betydningen af etisk og forskningsbaseret sygeplejepraksis, ligesom den studerende tilegner sig videregående analytisk kompetence i relation til kliniske beslutninger og handlemåder. Mål: Modulet giver kompetence til: - at anvende relevante metoder til identifikation af kliniske problemstillinger - at fremstille og diskutere begreber og teorier af betydning for klinisk sygeplejepraksis - at analysere centrale elementer i videnskabelige undersøgelser. Kursusbeskrivelse: Der arbejdes med følgende emneområder: - videnskabsteori i sygeplejefagligt perspektiv - teorier og begreber af betydning for patientplejen - etisk dømmekraft og etisk handlen - beslutningstagning i sygeplejepraksis - kommunikationsmåder og -veje i det kliniske felt. Pensum og anbefalet læsning: Litteraturlister udformes af modulets undervisere. Litteraturen kan foreligge på dansk, engelsk, norsk og svensk Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner, øvelser, gruppe- og selvstudier, vejledning Prøveform: Prøveform Vejledning Hjælpemidler Varighed Eksamination og bedømmelse ECTS-point 15. skriftlig opgave på max anslag (tegn + mellemrum) svarende til 15 normalsider à anslag 2 timer fordelt på maks. 3 gange 3 uger Intern prøve med intern censur, 7-trinsskala 6

8 Undervisningssprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk Deltagerbegrænsning: Ingen Titel: Modul 2 Forskning og dokumentation i klinisk sygepleje Kursuskode: Niveau: Master, 2. semester ECTS: 15 Timer per uge: Oplyses ved semesterstart. Modulet afvikles normalt som 5 hverdagsseminarer à 2 dage Underviser (ansvarlig): Studieleder, lektor Preben Ulrich Pedersen, ph.d., Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, pup@sygeplejevid.au.dk Faglige forudsætninger: Bestået modul 1 (modul 2 og 3 kan gennemføres i vilkårlig rækkefølge) Formål: Modulets formål er, at den studerende erhverver øget teori- og begrebsforståelse i relation til klinisk sygeplejevirksomhed og udvikler stigende færdigheder i at arbejde kritisk analytisk og reflekterende. Endvidere, at den studerende på baggrund af indsigt i videnskabelige metoder opnår avanceret handlekompetence. Mål: Modulet giver kompetence til: - at opsøge, vurdere og formidle eksisterende viden - at planlægge kliniske projekter ud fra videnskabelige kriterier - at vurdere kliniske retningslinier og diskutere betydningen af disse i praksis. Kursusbeskrivelse: Der arbejdes med følgende emneområder: - systematiseret vidensopsamling og -formidling - kvalitative forskningsmetoder - kvantitative forskningsmetoder - dokumentation, evidens og kvalitetssikring. Pensum og anbefalet læsning: Litteraturlister udformes af modulets undervisere. Litteraturen kan foreligge på dansk, engelsk, norsk og svensk Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner, øvelser, gruppe- og selvstudier, vejledning Prøveform: Prøveform Vejledning Hjælpemidler Varighed skriftlig opgave på max anslag (tegn + mellemrum) svarende til 15 normalsider à anslag 2 timer fordelt på maks. 3 gange 3 uger 7

9 Eksamination og bedømmelse Ekstern prøve med ekstern censur, 7-trinsskala ECTS-point 15. Undervisningssprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk Deltagerbegrænsning: Ingen Titel: Modul 3 Klinisk sygeplejeekspertise Kursuskode: Niveau: Master, 3. semester ECTS: 15 Timer per uge: Oplyses ved semesterstart. Modulet afvikles normalt som 4 hverdagsseminarer à 2 dage Underviser (ansvarlig): Studieleder, lektor Preben Ulrich Pedersen, ph.d., Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, pup@sygeplejevid.au.dk Faglige forudsætninger: Bestået modul 1 (modul 2 og 3 kan gennemføres i vilkårlig rækkefølge) Formål: Modulets formål er, at den studerende videreudvikler faglig og personlig kompetence til at imødekomme patientens behov for individuel og forskningsbaseret sygepleje og til at planlægge og gennemføre udviklingsstrategier i et sygeplejefagligt, tværfagligt og organisatorisk perspektiv. Denne forberedelse til klinisk virksomhed på højt niveau sigter mod bedre og mere effektiv løsning af kliniske opgaver og varetagelse af nye eller ændrede stillingsfunktioner i klinisk praksis. Mål: Modulet giver kompetence til: - at argumentere for anvendelse af eksisterende viden i et sundhedspædagogisk perspektiv - at planlægge og diskutere implementering af forskningsbaseret viden i klinisk praksis - at vurdere organisatoriske strategier i relation til udvikling af patientplejen. Kursusbeskrivelse: Der arbejdes med følgende emneområder: - klinisk ekspertvirksomhed, klinisk supervision og ledelse - sundhedspædagogik, patientvejledning og -undervisning - udbredelse og implementering af ny viden. Pensum og anbefalet læsning: Litteraturlister udformes af modulets undervisere. Litteraturen kan foreligge på dansk, engelsk, norsk og svensk Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner, øvelser, gruppe- og selvstudier, vejledning 8

10 Prøveform: Prøveform Vejledning Hjælpemidler Varighed Eksamination og bedømmelse ECTS-point 15. Undervisningssprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk Deltagerbegrænsning: Ingen skriftlig opgave på max anslag (tegn + mellemrum) svarende til 15 normalsider à anslag 2 timer fordelt på maks. 3 gange 3 uger Intern prøve med intern censur, 7-trinsskala Titel: Modul 4 - Masterprojekt Kursuskode: Niveau: Master, 4. semester ECTS: 15 Timer per uge: Oplyses ved semesterstart. Afvikles normalt som 1 optaktsdag og spørgetimer, fordelt over 2 dage Underviser (ansvarlig): Studieleder, lektor Preben Ulrich Pedersen, ph.d., Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, pup@sygeplejevid.au.dk Faglige forudsætninger: Bestået modul 1, 2 og 3 Formål: Modulets formål er, at den studerende kan behandle komplekse patientnære kliniske problemstillinger og på videnskabeligt grundlag sikre og udvikle kvaliteten af sygeplejen i praksis. Mål: Modulet giver kompetence til: - at foretage en kritisk videnskabelig bearbejdning af sygeplejefaglige kliniske problemstillinger, herunder vælge relevante metoder, inddrage empiriske data, analysere materialet, samt diskutere og perspektivere resultaterne. Kursusbeskrivelse: Selvstændig videnskabelig bearbejdning af en selvvalgt sygeplejefaglig klinisk problemstilling Pensum og anbefalet læsning: Der er ingen normalsidekrav til den litteratur, der skal inddrages i forbindelse med udarbejdelse af masterprojektet. Det forudsættes, at eksaminanden har gennemarbejdet den for masterprojektets emne relevante litteratur. Referencerne til masterprojektet skal afspejle masteruddannelsens pensum og anbefalede litteratur. Undervisningsform: vejledning, optaktsdag, spørgetimer, selvstudium 9

11 Prøveform: Prøveform Vejledning Hjælpemidler Varighed Eksamination og bedømmelse ECTS-point 15 Særlige forhold skriftlig opgave på max anslag (tegn + mellemrum) svarende til 40 normalsider à anslag, efterfulgt af mundtligt forsvar på 45 min. Op til 5 timer fordelt på maks. 5 gange Et semester på deltid, eller 8 uger på heltid Ekstern prøve med beskikket censor, 7-trinsskala Masterprojektets opgaveformulering godkendes af studieleder. Det mundtlige forsvar finder sted i eksamensterminen i juni. Den skriftlige del og den mundtlige del vurderes som en helhed. Undervisningssprog: Dansk. Masterprojektet kan desuden udarbejdes på engelsk, norsk eller svensk Deltagerbegrænsning: Ingen 11. Merit og dispensation Studienævnet kan efter individuel vurdering godkende, at prøver bestået ved andre uddannelser i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af masteruddannelsen. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, jf. bekendtgørelsen om visse masteruddannelser 12, stk. 3. Studienævnet kan ved dispensation tillade indstilling til eksamen en 4. gang og 5. gang, når det er begrundet i usædvanlige forhold, jf. eksamensbekendtgørelsen 26, stk. 2. Ansøgninger om dispensation eller meritoverførsel stiles til Studienævnet for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Høegh-Guldbergs Gade 6A, 8000 Århus C. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: klar identifikation (navn, adresse og årskortnummer), dokumentation (eksamensbeviser, fagbeskrivelse, pensum, lægeattest m.v.), klar angivelse af, hvad der ønskes godkendt, eller hvilken/hvilke bestemmelser, der ønskes dispensation fra. Ved dispensationsansøgninger skal der angives særlige begrundelser. 12. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Studieordningen træder i kraft den 1. september 2007 og afløser tidligere studieordning af 1. september Alle studerende indskrevet på studieordning 2005 bliver overført til ny studieordning. På afgangsbeviset vil de karakterer, der er givet efter 13-skalaen, blive konverteret til 7- trinsskalaen. Begge karakterer vil stå på beviset. 10