Netværk og klynger online en midtvejsstatus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværk og klynger online en midtvejsstatus"

Transkript

1 Netværk og klynger online en midtvejsstatus ELYK Working Paper 5 Udarbejdet af Simon B. Heilesen og Niels Henrik Helms

2 Simon B. Heilesen og Niels Henrik Helms, 2011(rev 2012). Odense og Roskilde Udgivet af Knowledge Lab ISBN EAN ELYK Workingpaper Link til e-udgave:

3 Indholdsfortegnelse 1. Netværk og klynger online en midtvejsstatus Indledning Hvordan vælger man en platform? SECTIONS-model SECTIONS-parametrene i nyt lys Cases: Energiklyngecenter Sjælland Klyngens historie og baggrund Energiklyngecenter Sjælland og ELYK Valg af system Platformen Sammenfatning: Energiklyngecenter Sjælland Cases: E-business Fyn Netværkets historie og formål E-business Fyn og Elyk-projektet Systemvalg og udvikling Udvikling og anvendelse Foreløbige konklusioner ift. e-business Fyn Litteratur BILAG: 29 Bilag A Bilag 1. Workshop om platform til Energiklyngecenter Sjælland 30 A.1 Oversigt A.2 Resumé af resultaterne fra workshoppen A.2.1 Målgruppe A.2.2 Tillid A.2.3 Hvor passer det ind i den kommunikative praksis A.2.4 Formål A.2.5 Struktur A.3 Konkrete forslag A.3.1 Layout A.3.2 Kalender A.3.3 Telefonbog A.3.4 Videregivelse af aktuel information A.3.5 Information i almindelighed A.3.6 Gode eksempler A.3.7 Dialog A.4 Brug A.4.1 Energiklyngecenter Sjællands rolle A.4.2 Aktører A.4.3 Eksisterende eksempler Bilag B Spørgeskema, Energiklyngecenter Sjælland 40 Bilag C Udvidet analyse af anvendelse i energiklynge Sjælland 43 C.1.1 Logfiler og statistikker C.1.2 Spørgeskema C.1.3 Interview C.1.4 Drift... 48

4 C.1.5 Borgermøder og brugere C.1.6 Erhvervslivet C.1.7 Borgergrupper og lokal kommunikation C.1.8 Kommunale medarbejdere C.1.9 Problemer med funktionalitet Bilag D Spørgeskema, E-Business Fyn 54

5 Netværk og klynger online en midtvejsstatus 5/60

6 1. Netværk og klynger online en midtvejsstatus 1.1 Indledning ELYK-projektets delprojekt 2 har til opgave at undersøge, hvordan digitale teknologier kan understøtte udviklingen af netværk og klynger i yderområderne i Region Sjælland og Region Syddanmark. Der ligger naturligvis en række udfordringer i forhold til et sådant forsknings- og udviklingsprojekt. Alene den begrebslige afklaring er en udfordring i og med netværksbegrebet har fundet bred anvendelse, men samtidig er dets definitoriske bestemmelse blevet udvandet og diffus. Den franske sociolog Bruno Latour skriver i sin artikel fra 1999 om sin egen anvendelse af begrebet netværk:.. it has lost any cutting edge and is now the pet notion of all those who want to modernize mordernization og lidt længere fremme i artiklen fremhæver han det, der var den oprindelige betydning for ham, og som også for os må være det afgørende:.. a series of transformations. Netværk er ikke som et it-netværk en friktionsløs infrastruktur af relationer, det er transformationer som skaber relationer. Relationer som skabes af de deltagende aktører og aktanter (her teknologier), og som ideelt set medfører læring og forretningsudvikling for deltagerne. I en undersøgelse af forskellige grønne netværk i Danmark har Moesgaard m.fl. lave en netværkskarakteristik, som hedder: Et netværk består i sin mest generelle form af en række relationer, der er forbundet af via en række knudepunkter. Disse knudepunkter kan have forskellig karakter og vil typisk bestå af såvel forskellige former for sociale aktører, så som individer, organisationer og gruppe, som materielle og immaterielle artefakts som tekniker, bygninger, og materialer og aktiviteter. Relationer vil ligeledes have forskellig i form af forskellige typer af tekniske, sociale, kulturelle og institutionelle relationer. Netværk og klynger online en midtvejsstatus 6/60

7 Denne brede og inkluderende definition, som er inspireret af den svenske økonom Håkonsson 1 (jf. Mandják, Simon og Szalkai 2011), bruges her som afsæt for diskussionen af netværk og netværksudvikling. Det ofte overlappende begreb klynger ses som fortætninger af relationer, der er defineret af forskelle, hvor det gensidige samspil skaber viden og/eller økonomisk merværdi. Samtidig vil vi påpege, at den systematiske og rationelle model for klyngeudvikling, som en form for erhvervsfremmevirkemiddel, der fx advokeres for i Oxford Reseach s Klyngehåndbog i form af: Klyngeudvikling: En praktisk fremgangsmåde med 12 skridt, nok kan bruges som inspiration til design af sådanne processer, men ofte bliver rationelle normative planlægningsmodeller, som fjerner blikket fra mere kreative processer, der kunne give mulighed for mere radikale innovationsprocesser. Her bliver det typisk mere af det samme med fokus på den forbedring eller om man vil den inkrementale innovation. Det betyder naturligvis ikke, at der i et udviklingsperspektiv ikke skal skabes et vidensgrundlag for beslutnings- og designprocesser, derfor indledtes denne del af Elyk-projektet i september 2009 dels med en undersøgelse af kommunikationspraksis i eksisterende, relevante netværk og klynger (Heilesen & Helms, 2010) og dels med en afdækning af, hvilke kriterier, der bør opstilles for valg af systemer til at understøtte online-kommunikation og -samarbejde Konklusionen på undersøgelsen af kommunikationspraksis var, at der blandt nystartede netværk og klynger syntes at være væsentligt større interesse for at forsøge at arbejde med nye, digitale former for kommunikation, end der var blandt veletablerede klynger og netværk. Derfor valgte ELYK-delprojektet at indlede et samarbejde med to helt eller relativt nyetablerede klynger, nemlig henholdsvis Energiklyngecenter Sjælland og E-business Fyn. Fordelen ved dette valg var, at begge samarbejdspartnere var stærkt interesserede i og villige til at bruge ressourcer på at opbygge nye kommunikationsplatforme og lade dem spille en fremtrædende rolle i kommunikationen med klyngernes medlemmer/brugere. Ulempen var, at ELYK-projektets forsøg med kommunikation i klynger først kunne gå i gang, når klyngerne faktisk enten kom i drift eller blev introduceret til den digitale platform. Det gjorde de i begge tilfælde noget senere end forventet, og derfor har perioderne for praktiske eksperimenter måttet begrænses til 12 måneder. ELYK-projektet arbejder metodisk med en særlig variant af brugerdreven innovation baseret på involvering af brugere som medskabere i en iterativ udvik- Netværk og klynger online en midtvejsstatus 7/60

8 lingsproces (Heilesen og Helms 2011, Helms 2010, Gynther, 2010). Brugerdreven innovation kan udlægges på mange forskellige måder, og det kan kategorien brugere i særdeleshed også. I vores sammen hæng defineres brugerne som dem, der rent faktisk skal bruge systemet i deres samarbejde. Derfor evalueres de to forsøg med klynger løbende i samarbejde med klyngemedarbejdere og slutbrugere med henblik på at forbedre systemerne. Nærværende rapport handler om erfaringerne fra de første måneder af forsøgene, og den danner basis for en optimering af de to it-systemer, der indgår i forsøgene. 1.2 Hvordan vælger man en platform? ELYK-projektet har en eksplorativ og dialogisk tilgang til udvikling af produkter, hvor indledende observation af eksisterende praksis fører frem til en stadigt mere intensivt brugerinddragende eksperimentel udvikling af brugbare løsninger. I de aktuelle cases, hvor de to nydannede klynger ikke allerede havde en praksis, udgjorde den generelle undersøgelse af kommunikationspraksis i klynger og netværk (Heilesen & Helms, 2010) samt en workshop ( , Bilag A) med en halv snes kommende eller potentielle brugere af Energiklyngeplatformen grundlaget for en formulering af de antagelser, som dannede afsæt for samarbejdet med klyngemedarbejderne om en udformning af en it-løsning. I E- business Fyn etableredes samarbejdet gennem dialogmøder med dels tovholderen for klyngen, dels med nogle af hovedaktørerne. I løbet af disse processer blev det klart, at der for at sikre en systematisk tilgang var behov for nogle kriterier for valg af system. 1.3 SECTIONS-model For at sikre en systematisk tilgang til systemvalg og udvikling valgte vi i projektet at se nærmere på Bates og Poole s, (2003) SECTIONS-model, der er en videreudvikling af Bates (2005) ACTIONS-model. Begge modeller er oprindelig udviklet i forhold til uddannelse og i særdeleshed i forhold til fjernundervisning. I og med, at denne del af projektet var baseret på distribueret samarbejde og adgang, deling og udvikling af viden, der må ses som forskellige former for læring, vurderede vi at modellen i en tilpasset udgave kunne være relevant. Akronymet SECTIONS står for: Students (studerende), Ease of use and reliability (brugervenlighed og stabilitet) Costs (omkostninger), Teaching and learning Netværk og klynger online en midtvejsstatus 8/60

9 (Pædagogiske og didaktiske aspekter), Interactivity (interaktivitet), Organisational issues (organisatoriske spørgsmål): Novelty (aktualitet): Speed (hastighed). SECTIONS-modellen stammer fra en tid, hvor det var almindeligt at implementere ét bestemt Learning Managent System (LMS) i organisationen og derefter konsekvent udbyde undervisning ved hjælp af det. Siden har den teknologiske udvikling, først og fremmest det der med en bred karakteristik kaldes Web 2.0 åbnet for langt mere fleksible kommunikative og organiseringsmæssige løsninger. Men i den aktuelle sammenhæng, som er samarbejde i klynger, har det været en fordel at tænke i én sammenhængende og enkel løsning frem for en broget vifte af Web 2.0 værktøjer, subsidiært en løsning, der kobler til sådanne værktøjer. Typisk kræver disse løsninger tid og indsigt at lære at bruge i effektive kombinationer. Projektet viste siden, at denne tilgang både havde muligheder og begrænsninger bestemt af brugernes erfaringer med digitalt medieret kommunikation, og med brugernes kommunikative behov. ELYK-projektets problemstillinger adskiller sig en del fra undervisning på en uddannelsesinstitution eller undervisning udbudt af en institution i form af fjernundervisning. I projektet i almindelighed og særdeleshed i denne del af projektet arbejdes der med at udvikle generelt anvendelige løsninger til mange og vidt forskellige organisationer. Forskelligheden består dels i definition af afsender og modtager og dels i deres teknologiske udgangspunkt, organisationsformer, sociale og uddannelsesmæssige og kommunikative behov. Det er projektets antagelse, at sådanne netværker konstitueres som en læreproces, hvor deltagerne gennem interaktionen skaber viden, men der derimod sjældent tale om en planlagt formaliseret læreproces, sådan som vi typisk ser i formel uddannelse og undervisning. Der skal derfor nogen bearbejdning til, inden modellen har kunnet udgøre et tilfredsstillende grundlag for ELYK-analysearbejdet. De studerende er i en undervisningssammenhæng ikke en homogen gruppe, men har dog alligevel det fælles karakteristikum, at de skal deltage i undervisning, hvor der er en mere eller mindre fælles overenskomst om form, indhold og arbejdsdeling. I og med de deltager i undervisningen transformeres de fra individer til en defineret rolle, - at være studerende I vores sammenhæng er der i almindelighed ikke tale om studerende (om end der i den fynske case også i et mindre omfang er tale om undervisning). Kategorien studerende må her redefineres som brugere. Brugerne består dels af klyngernes administrative og faglige medarbejdere og dels af klyngernes medlemmer (repræsentanter for virksomhed, organisationer, privatpersoner). Hvad angår brugerne, er det vigtigt at afklare: Netværk og klynger online en midtvejsstatus 9/60

10 Hvem er brugerne? Hvordan og med hvilken rolle indgår de i netværket? Hvad er deres teknologiske udgangspunkt? Hvad er deres medievaner? Hvordan egner teknologien sig til at understøtte deres behov? Brugervenlighed og stabilitet er en bred ramme for en række ret forskellige forhold. Brugervenlighed kan forstås i gængs HCI-forstand som forskellige ergonomiske faktorer, der tilsammen betinger, at et IT-produkt er virkningsfuldt, formålstjenligt og behageligt at arbejde med (Technical Committee, 1998). Men i videre forstand omfatter brugervenlighed også det, som Rogers (2005) betegner compatibility, altså forenelighed med brugerens erfaringsverden samt sociale, kulturelle og etiske normer. Stabilitet hænger sammen med brugervenlighed for så vidt som, at et ustabilt system ikke er specielt brugervenligt. Men stabilitet handler også om, hvor gennemprøvet teknologien er (har den bevist sin anvendelighed). I denne fortolkning hænger begrebet sammen med aktualitet, som diskuteres nedenfor. Spørgsmål til afklaring omfatter: Hvor hurtigt kan man lære at bruge systemet?(learnability) Hvor let er systemet at bruge? Hvor behageligt er systemet at arbejde med? Hvor velegnet er systemet til at løse de opgaver, der er nødvendige? Hvor godt matcher systemet brugernes tekniske forudsætninger? Hvordan passer systemet ind i brugernes erfaringsverden? Hvor gennemprøvet er systemet generelt og til specielle formål? Hvilken videnmæssig merværdi oplever brugerne, at systemet giver dem? Omkostninger er ikke kun et spørgsmål om licenser og omkostning pr. bruger. For systemejeren er der omkostninger forbundet ved at indkøbe, implementere, integrere, vedligeholde og uddanne i brugen af systemer. For systembrugeren kan der være udgifter til indkøb af hardware og software, uddannelse i brug, samt i integration med andre systemer (se også organisation nedenfor). Netværk og klynger online en midtvejsstatus 10/60

11 I denne forbindelse skal det afklares: Hvad koster systemet i indkøb og løbende abonnement? Hvad koster implementering og drift? Hvad er der af forudsigelige ekstraudgifter? Hvordan kan systemet integreres med andre systemer? Hvad er forholdet mellem samlede udgifter og samlet brug? Endelig er der spørgsmålet om omkostninger i forhold til den videnmæssige merværdi(jf. ovenfor) Pædagogiske og didaktiske aspekter kan ikke direkte omsættes til netbaseret samarbejde i klynger. Men alligevel er der et element af uformel læring og videndeling, som skal overvejes i form af spørgsmål om: Hvilke mål er der for videndeling og uformel læring? Hvordan finder disse uformelle læringsprocesser sted? Hvilke teknologier egner sig til at understøtte processerne? Interaktivitet tolkes som kommunikation. Betegnelsen kommunikation (der jo pr. definition er interaktiv) sætter fokus på indholdet snarere end formen på den information, der udveksles. Med den stadigt større betydning af tidstro kommunikation med lyd og levende billeder spiller menneske-maskin interaktionen en mindre fremtrædende rolle. Kommunikation kan også omfatte udveksling af data på tværs af systemer. Dette tages op som selvstændigt punkt nedenfor (portabilitet). Spørgsmål til afklaring omfatter: Hvilke(n) kommunikationsform(er) understøtter systemet? Hvor velegnet er systemet til at understøtte den intenderede form for kommunikation? Hvordan dækker systemet de samlede behov for kommunikationskanaler? Netværk og klynger online en midtvejsstatus 11/60

12 Organisatoriske spørgsmål omfatter flere forskellige forhold. SECTIONS spørger ud fra en traditionel tilgang til systemudvikling om, hvordan organisationen skal ændres for at kunne anvende den nye teknologi. Nyere systemudvikling lægger vægt på at formulere spørgsmål om, hvordan man kan integrere teknologien i organisationens arbejdsgange og eksisterende teknologier, og hvordan teknologien kan være med til at udvikle organisationen. Sådanne formuleringer er hensigtsmæssige, når der i meget vid udstrækning vil være tale om frivillig adoption af netværksteknologier. I snæver ELYK-projektforstand handler organisation også om, hvordan teknologierne administreres i projektet, både internt og i forhold til projektets partnere samt slutbrugere af e-læring og networking. Disse sidste skal på et tidspunkt overtage teknologierne, og heri ligger der også organisatoriske udfordringer. Spørgsmål omfatter: Hvordan kan systemet implementeres og driftes af ELYK-projektet? Hvordan kan systemet integreres i brugernes (partnerorganisationer og slutbrugere) IT-organisation? Hvordan kan systemet integreres med brugernes eksisterende ITsystemer? Hvordan kan systemet integreres i brugernes organisation, forstået som struktur og arbejdsgange? Hvordan kan systemet bidrage til organisationsudvikling? Hvordan kan systemet på et givent tidspunkt overdrages til brugerne? Aktualitet handler ikke om at bruge den nyeste teknologi, selv om det naturligvis er uhensigtsmæssigt at bruge en, som er ved at være forældet. Argumenterne herfor er for det første problemerne ved at holde opdatering og udvikling af systemer, der nærmere sig udløbsdatoen kørende, men dernæst også, at sådanne teknologier også har en stærk symbolsk betydning, hvor fx såkaldte Web 2.0 tilgange demonstrere at brugerne er med på det nyeste. Teknologien skal således være tidssvarende, men den må også gerne have bevist sit værd (jf. punktet stabilitet) i form af brugsværdi generelt og egnethed til relevante formål en bibetydning af det engelske ord novelty er netop overfladisk og forgængelig. Frygten for at vælge løsninger, som ikke er holdbare er udtalt i de fleste organisationer. Derfor vil det også være vigtigt for accept af et system, at der hersker tillid til produktet, fx ved at producenten er veletableret og/eller der er Netværk og klynger online en midtvejsstatus 12/60

13 genkendelsesværdi i produkter og produktnavne. Samtidig er det vigtigt for nogle brugergrupper, at systemet ikke er eller virker gammeldags. Spørgsmål til afklaring omfatter: Hvor aktuelt er systemet i forhold til andre systemer med tilsvarende funktionaliteter? Hvilke erfaringer findes der om systemet? Hvor velkendt og etableret er producenten? Hvor velkendt og anerkendt er systemet? Hastighed er i Bates forstand primært et økonomisk anliggende: Hvad skal der til af ressourcer for at udvikle et kursus eller andre undervisningsmaterialer? Der er således en sammenhæng med punkterne om brugervenlighed, omkostninger, pædagogik og organisation. Desuden er fokus på kursusadministration og i bred forstand læringsobjekter. I ELYK-sammenhæng er spørgsmål til dette punkt dækket ind af de øvrige nævnte punkter Sikkerhed er indbygget i konventionelle LMS er i form af adgangskontrol, rettighedsstyring og eventuelt også autentificering af studerende i forbindelse med tests og eksaminer på nettet. Sikkerhed er mindre udbygget i mange af de Web 2.0-værktøjer, som for tiden er populære kommnikationskanaler. Sikkerhed kan betyde noget for den fortrolighed og faglige kvalitet, som gerne skal kendetegne det netbaserede samarbejde i klynger. Derfor skal det overvejes: Hvordan fungerer adgangskontrol til systemet? Hvordan kan styres rettigheder til adgang til mapper og materialer? Hvordan sikres, at fortrolige data? Portabilitet er ikke et af punkterne i SECTIONS-modellen. Men den er nødvendig at medtænke ved valg af et nyt system, og i ELYK-sammenhæng er der derfor tilføjet et punkt om, hvordan det er muligt at overføre data fra et system til et andet. I bred og meget enkelt forstand er der tale om integration mellem programmer som fx Windows Office-pakke eller Googles online programmer. Men specielt for e-læring er der med SCORM (Shareable Content Object Reference Model) defineret tekniske referencer for, hvordan LMS er kan kommunikere med Netværk og klynger online en midtvejsstatus 13/60

14 hinanden, således at studerende kan arbejde på tværs af platforme, samt dele og genbruge materialer (Advanced Distributed Learning, 2009). Ligesom der for indhold er defineret egentlige standarder (Learning Object Metadata eller LOM) (LOM). Endelig er der selvfølgelig en række generelle standarder for webarkitektur og indhold 2. Samme form for portabilitet kan vise sig at være aktuel for klyngesamarbejdssystemer. Derfor overvejes: Er systemet SCORM-compliant eller overholdes generelle itstandarder? Hvilke muligheder generelt er der for at integrere det aktuelle system med andre systemer? Portabilitet handler i dag også om, hvilke platforme, der kan bruges som tilgang til systemet. 1.4 SECTIONS-parametrene i nyt lys SECTIONS-modellens parametre, samt udvidelsen med et P, er af ret forskellig karakter, og de repræsenterer problemstillinger, der sædvanligvis løses på forskellige niveauer og af forskellige typer af medarbejdere i en organisation. I grove træk kan parametrene inddeles i tre forskellige hovedtyper, om end der er et vist overlap mellem kategorierne: Organisatoriske: Omkostninger, Organisation, Aktualitet. Pædagogiske og kommunikative: Brugere, Brugervenlighed, Kommunikation, pædagogiske og didaktiske aspekter. Tekniske: Stabilitet, Hastighed, Sikkerhed, Portabilitet. Organisatoriske hensyn er typisk noget, som vil optage især ledelse og linjeorganisation. Tekniske hensyn er navnlig IT-afdelingens domæne, hvis der er en sådan. Mens de pædagogiske og kommunikative hensyn især har betydning for 2 Standarder. Netværk og klynger online en midtvejsstatus 14/60

15 organisationens undervisere og kommunikationsmedarbejdere; samt bredere for alle slutbrugere i organisationen. Valg af system (dvs.: nyudvikling af et system eller anskaffelse af et eksisterende) er til syvende og sidst en ledelsesbeslutning, men den vil som regel være resultat af en udredning og forhandling med/mellem flere af interessentgrupperne i organisationen, hvor der indgår såvel organisatoriske som tekniske og pædagogiske/kommunikative hensyn. Måden, denne forhandling er foregået på, afhænger af tilgangen til systemudvikling. I den skandinaviske tradition har der længe været lagt vægt på brugerinddragelse, samtidig med at endemålet i stigende grad er blevet opfattet som tilrettelæggelse og integrering af funktionalitet til at understøtte og udvikle en praksis. Brugerdreven innovation ligger i direkte forlængelse af traditionen for at inddrage slutbrugerne i en dialog, hvad enten der er tale om den mere markedsanalyserende tilgang (Voice of the Consumer) eller om en eksperimenterende tilgang, hvor brugerne er skabere eller medskabere af løsningen (Lead User) (Nordic Council of Ministers, 2006). Det er en hybrid af disse tilgange, som er anvendt i ELYK-projektet. Modellen er her baseret på indledende iagttagelser (gennem interviews) som skifter til en mere involverende tilgang. Ved udvikling af løsninger på basis af brugerdreven innovation er det vigtigt at inddrage alle relevante medarbejderkategorier. Og da de forhold, der skal belyses, ikke kan klassificeres éntydigt ud fra enkelte medarbejderkategorier, giver det ikke mening at distribuere opgaverne, således at en bestemt medarbejderkategori kun beskæftiger sig med forhold inden for dens snævre faglige ekspertise. Der skal tænkes bredere, og der er brug for en måde at anskueliggøre arten af og sammenhængen mellem de mange forskellige forhold, som skal tages i betragtning, når der skal udvikles en acceptabel løsning. Begrebet systemaccept (system acceptability) er tidligt behandlet af Jacob Nielsen (1993), hvis model især belyser de såkaldt praktiske sider af acceptérbarheden (practical acceptability). Til disse kan umiddelbart regnes de organisatoriske og tekniske dimensioner. Til de praktiske egenskaber hører i Nielsens model også brugervenlighed (usability) og nytteværdi (utility; her kommunikation forstået som hensigtsmæssigheden af valg af medium), begge egenskaber, der har en kulturel og social dimension såvel som en praktisk og som dermed illustrerer vanskeligheden ved at kategorisere. Netværk og klynger online en midtvejsstatus 15/60

16 Den anden hoveddimension, den sociale accept (social acceptability), som Nielsens model ikke går i detaljer med, rummer i den aktuelle sammenhæng de pædagogiske, didaktiske og kommunikative aspekter, men også væsentlige dele af det, der i SECTIONS-modellen meget bredt betegnes som organisation. Spørgsmål om udvikling af organisationen og om integration af IT-løsninger er reelt mere spørgsmål om social accept end om praktiske løsninger. Det giver derfor mening at medtage organisationsintegration som et spørgsmål om social accept. Samtidig er der måske brug for at reformulere begrebet accept til noget mere aktivt, altså hvordan disse teknologier indgår i og både bliver en del af og ændrer den daglige praksis. Her foreslår vi begrebet teknologi-inklusion. Med disse justeringer er det muligt at kombinere SECTIONS-modellens begrebsapparat med Nielsens hierarkiske strukturering af de vigtige forhold for accept af systemer og dermed skabe en visuel fremstilling af sammenhængen mellem de forhold, der skal tages i betragtning (Figur 1). Teknologiinklusion Social Praktisk Organsatorisk Integration Brugere Strategier og metoder Brugbarhed Styring Teknik Kommunikation Brugervenlighed Omkostninger Aktualitet Organisation Hastighed Portabilitet Sikkerhed Stabilitet Fig 1. Netværk og klynger online en midtvejsstatus 16/60

17 2. Cases: Energiklyngecenter Sjælland 2.1 Klyngens historie og baggrund Energiklyngecenter Sjælland (http://www.energiklyngecenter.dk) har til opgave at hjælpe kommunerne i Region Sjælland med at skabe grøn vækst og grønne løsninger på energiområdet samt at anvise veje til at reducere udledningen af drivhusgasser. Det er centerets opgave at informere, iværksætte initiativer på området, facilitere nye former for tværkommunale samarbejder og skabe et generelt kompetenceløft på energiområdet. Blandt opgaverne er også at lade kommunerne anspore til grøn vækst i det lokale erhvervsliv, samt at skabe nye forretningsmodeller. Energiklyngecenteret startede officielt sit virke i marts 2010 og lancerede i oktober-november 2010 de første energilandsbyer ( energi i landsbyer og åbne landområder ) i de tre kommuner, som har taget initiativ til centeret: Lolland, Kalundborg og Roskilde). 2.2 Energiklyngecenter Sjælland og ELYK Energiklyngecenter Sjælland var blandt de klynger og netværk, der indgik i den undersøgelse af kommunikationspraksis i danske erhvervsnetværk, som indledte arbejdet med ELYK s delprojekt om klynge- og netværksdannelse (Heilesen & Helms, 2010). Den indledende kontakt blev i februar-marts 2010 udbygget til et egentligt samarbejde om at bruge energilandsbyerne som en case for skabelse af netværk, der skal facilitere et samarbejde mellem aktører fra kommuner, erhvervsliv og almindelige borgere. 2.3 Valg af system I løbet af foråret 2010 drøftede ELYK-projektet og Energiklyngecenteret de krav, der skal stilles til en platform for energilandsbyerne, og efter en demonstration af to prototyper i to forskellige systemer faldt valget på Moodle. Til grund for valget lå følgende overvejelser: Organisatoriske Cases: Energiklyngecenter Sjælland 17/60

18 Omkostninger. Systemet skal være så billigt som muligt i anskaffelse, drift og ajourføring. Det skal kunne integreres med eksisterende websted for Energiklyngercenter Sjælland. Det stilles gratis til rådighed for alle brugere. Organisation. Når systemet først er udviklet i samarbejde med ELYK, skal driften kunne varetages af Engergiklyngecenterets medarbejdere under ledelse af webmasteren. Systemet skal hostes på en sådan måde, at det uden problemer kan overdrages til Energiklyngecenter Sjælland ved ELYK-projektets ophør. Systemet præsenteres for brugerne som en udvidelse til det eksisterende websted, og de to grænseflader skal mest muligt ligne hinanden. Aktualitet. Der skal anvendes et tidssvarende, velanskrevet og gennemprøvet system, der kan køre problemfrit. Pædagogiske og kommunikative Brugerne er medarbejdere i små og mellemstore virksomheder, medarbejdere i kommuner samt private borgere, alle med interesse for energibesparelser. Det teknologiske udgangspunkt er ikke højt. Mange surfer nok på nettet, men avanceret brug af netbaseret kommunikation er ikke udbredt. Der er behov for en enkel og rent web-baseret løsning, således at brugerne ikke skal installere software på egen pc. Brugervenlighed og stabilitet. Det må ikke være kompliceret og tidskrævende at lære at bruge systemet. Grænsefladen skal være tiltalende med overskuelige menuer, logisk opbygning, stor skrift og udstrakt brug af illustrationer. Systemet skal kunne håndtere dialoger, enkle databaser, link-og dokumentsamlinger, nyhedsbrev, og websider. Der skal appelleres til genkendelighed ved at tilstræbe et design, der ligner websider og indholdet skal fremhæve velkendte, lokale omgivelser. Systemet skal være yderst driftsikkert, og det skal også være på markedet til næste år. Pædagogiske og didaktiske spørgsmål. Systemets primære formål er videndeling, dels mellem Energiklyngecenteret og brugerne, dels mellem brugergrupper på landsbyniveau eller fagligt definerede grupper (kommunalt ansatte energimedarbejdere, virksomheder). Desuden fungerer systemet som kontaktskaber mellem brugerne samt som informationsbank. Fora af forskellig art (herunder et nyhedsbrev), link- og dokumentsamlinger og enkle databaser dækker behovene for kommunikation Tekniske Cases: Energiklyngecenter Sjælland 18/60

19 Sikkerhed. Brugerne skal kunne identificeres af Energiklyngecenter Sjælland, og der skal derfor være adgangskontrol, men samtidig fri mulighed for at tilmelde sig. Der skal skabes et hierarki af rettigheder omfattende systemadministratorer, særlige brugere med egne, lukkede fora, samt almindelige brugere. Indhodet i de lukkede fora er fortroligt inden for brugergruppen, mens indholdet af systemet generelt er tilgængeligt for alle i og uden for systemet. Portabilitet i form af flytning til andre systemer er ikke aktuelt. Integration med websted udformes på enkelt vis med links. 2.4 Platformen ELYK-Moodle blev etableret i marts 2010 som generel platform for eksperimenter med et samarbejdsværktøj. Moodle er en open source platform for undervisning og samarbejde (et Virtual Learning Environment, VLE eller Learning Management System, LMS, Med over installationer på verdensplan er Moodle en meget udbredt platform. Det udmærker sig ved at være et meget fleksibelt værktøj, og udgifterne til installation og drift er ubetydelige, når man sammenligner med andre LMS/VLE-systemer ELYK-Moodle blev derefter dedikeret til formålet og opbygget til energilandsbyplatform i løbende samarbejde i møder og korrespondance med medarbejdere fra Energiklyngecenter Sjælland i perioden juni til oktober Augustworkshoppen med brugere (se Bilag 1) bidrog væsentligt til overvejelserne om tilrettelæggelse af indhold og design. Moodle-platformen har eget domænenavn, og tilgås fra Energiklyngecenter Sjællands websted via links fra to sider, Aktiviteter/landsbyer og åbne landområder og energilandsbyer.dk (se Figur 2). En Google-søgning ( ) viser, at kun fire andre websteder henviser direkte til Moodle-webstedet, og at der også kun er en håndfuld links til Energiklyngecenter Sjællands webstede (men mange omtaler af organisationen). Forum for Energiklyngen for Landbyer og Åbne Landområder er opbygget i tre kolonner (Figur 1). Til venstre er der tre bokse med menuer (søgning, administration hvor almindelige brugere kun ser link til deres egen profil, samt brugere der er online). Til højre er der to bokse med henholdsvis kommende begivenheder og seneste aktiviteter (i systemet). I midterkolonnen er det Cases: Energiklyngecenter Sjælland 19/60

20 egentlige indhold opstillet i en række grupper: Introduktion til klyngen og til Moodle-systemet ( Velkommen til Landsbyklyngen ), en gruppe for hver af de deltagende landsbyer, informationer i form af Gode eksempler og Værd at vide om energirenovering, en gruppe reserveret for og kun synlig for kommunale medarbejdere, som samarbejder om Energiklyngen, og endelig en ikke udnyttet gruppe for Links. Der er defineret tre brugerniveauer i systemet. Administratorer (medarbejdere fra Energiklyngecenter Sjælland og ELYK-projektet) har ubegrænsede rettigheder til at strukturere systemet og til at redigere indhold. Partnere (energimedarbejdere i de deltagende kommuner) har mulighed for at redigere sider og uploade materialer over alt i systemet. Der er endvidere oprettet et særligt lukket forum for denne brugergruppe, hvor deltagerne kan videndele. Slutbrugere har adgang til at læse indhold i hele systemet, med undtagelse af partnernes forum. Men de har kun mulighed for at skrive i de særlige diskussionsfora, som er oprettet for hver landsby og evt. for særlige emner, samt mulighed for at registrere sig som brugere i en hvem-er-hvem database. Platformen blev første gang gjort tilgængelig for brugere d. 25. oktober 2010 i forbindelse med et møde for kommunale medarbejdere i forsøgskommunerne. De første brugere i den første af energilandsbyerne fik adgang i forbindelse med et borgermøde i en landsby den 15. november Den næste landsby kom til i januar 2011, en tredje ultimo februar og en fjerde primo marts. Yderligere et par landsbyer har længe været oprettet i systemet, men har ikke været aktive endnu på nær en enkelt medarbejder i en af kommunerne. Reelt er det derfor kun landsbyen T i Næstved Kommune, som frem til ultimo marts 2011 har været en fuldt aktiv energilandsby. Det materiale, der til dato er indsamlet, er derfor spinklere, end det umiddelbart kunne lade til. I foråret er adskillige nye landbyer på vej til at indlede et samarbejde med Energiklyngercenteret, og det synes realistisk at nå op på 10 energilandsbyer inden udgangen af Sammenfatning: Energiklyngecenter Sjælland Anvendelsen af systemet gennem de første måneder er undersøgt på tre forskellige måder: 1) Gennem studier af logfiler og Moodles statistikker for brug; 2) Gennem et spørgeskema udsendt til 40 af brugerne; 3) Gennem interview med Energiklyngecenter Sjællands webmaster ( se videre bilag 3). Cases: Energiklyngecenter Sjælland 20/60

21 Anvendelsen af Energiklyngecenter Sjællands online-forum har i de første måneder været beskeden og af en karakter, som ikke udnytter forumets potentialer. Hvad angår omfanget af anvendelse er der begrundet håb om, at den i den sidste del af projektperioden vil stige markant, dels fordi der kommer væsentligt flere energilandsbyer til, dels fordi der er ved at være oparbejdet ressourcer nok i systemet til at gøre det attraktivt at bruge, og dels fordi arbejdet i landsbyerne med energispørgsmål bliver mere fokuseret. Hvad det sidste angår, ses en sammenhæng mellem aktivitetsniveau blandt de bestående landsbyers brugere og etableringen af fælles målsætninger og projekter. Der består et problem med manglende synlighed. En meget enkel løsning vil være at få oprettet links til online-forumet på landsbyernes websteder. Men der er også behov for at anmode kommuner og lokale aktører (virksomheder, institutioner, foreninger og enkeltbrugere) om at oprette links til online-forumet på deres hjemmesider. Et næste skridt vil være at søge at få omtale i lokale medier. På det tekniske plan bør det overveje at gøre adgangen til systemet lettere. Hvad angår brug, står det klart, at online-forum fungerer som et supplement til andre former for kommunikation, men ikke som en erstatning. Forumet bliver brugt som nyhedsbrev og arkiv, men det er endnu ikke lykkedes at stimulere til diskussion og videndeling. De forskellige brugergruppers medieanvendelse taget i betragtning er dette ikke overraskende, og det er tvivlsomt, om et forum som det aktuelle har betydning nok for brugerne til, at de vil kaste sig ud i nye former for kommunikation. Det er muligt, at online-publiceringen af forslag og rapporter for erhvervsgrupper og arbejdsgrupper vil kaste noget netbaseret videndeling af sig. Men det vil formodentlig kræve aktiv styring for at få det til at ske. Der er konstateret en række større eller mindre problemer med funktionaliteten. Af disse er den vanskelige adgang til systemet en kritisk faktor, mens den vanskelige adgang til at uploade er et alvorligt problem. De øvrige problemer med overskuelighed, kalender, layout og generelt utilstrækkelig brugervenlighed skal adresseres i dialog med brugerne, men de er hver især næppe alvorlige nok til at afskære brugerne fra at anvende online-forumet. Cases: Energiklyngecenter Sjælland 21/60

22 3. Cases: E-business Fyn 3.1 Netværkets historie og formål Netværket er etableret som en del af erhvervsfremme aktiviteterne på Fyn i Initiativtageren er Udvikling Odense (nu Udvikling Fyn), der trods navnet sigter mod en generel erhvervsudvikling på Fyn. I ELYK projektet har der været særlig fokus på de små og mellemstore virksomheder, som var lokaliseret i de syd- og vestfynske kommuner. 3.2 E-business Fyn og Elyk-projektet E-business Fyn og Elyk-projektet afdækkede i 2010 de forventninger og krav, der var til et sådant system fra klyngens side. Projektet havde en forholdsvis primitiv hjemmeside, som skulle erstattes af en adgang, der både gav mulighed for annoncering, videndeling og egentlige virtuelle samarbejder. Trods virksomhedernes interesse i og erfaringer med e-handel var der ikke erfaringer med digital kommunikation, som rakte udover almindelig og lignede. Samtidig var det vigtigt, at klyngens facilitatorer havde mulighed for at drifte systemet uden de store tekniske kompetencer, og for at systemet kunne videreudvikles. 3.3 Systemvalg og udvikling Efter diskussioner af forskellige løsninger faldt valget på et Open Source System, der hedder DRUPAL. Det er et fleksibelt og driftsikkert system, som har et stort et stort udviklingsfællesskab også i Danmark ( Systemet er udviklet som et community-orienteret site, hvor der er fokus på samarbejde og brugerinput. Det er derfor ikke mindst hensigtsmæssigt i forhold til vidensdeling og relativt åbne websites. Samtidig er det et system, der bruges af en række større offentlige og private virksomheder ( fx Danfoss, Århus og Københavns biblioteker), hvorfor det for klyngen også havde demonstreret sin soliditet og validitet. Organisatoriske Cases: E-business Fyn 22/60

23 Omkostninger. Det var helt afgørende for klyngen, at systemet skulle være billigt i både anskaffelse og drift. Klyngens deltagere skulle ikke have udgift af det. Organisation. Systemet skal efter projektafslutning kunne både hostes og driftes af klyngen uden de store udgifter. Aktualitet. Systemet skal både være stabilt og velanskrevet, men samtidig også demonstrere nye muligheder i digital kommunikation, det skal kunne integreres med web 2.0 løsninger. Pædagogiske og kommunikative Brugerne er primært ejere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder, sekundært viden- og uddannelsesinstitutioner, som indgår i klyngen i forhold til forskning og især kompetenceudvikling. Det teknologiske udgangspunkt er forskelligt. Nogle er novicer i forhold til at bruge nettet til andet end underholdning og informationssøgning. Andre har arbejdet med webbaserede løsninger og samarbejder i en årrække. Løsningen skal kunne håndtere denne kompleksitet. Brugervenlighed og stabilitet. Systemet skal være både æstetisk indbydende, teknologisk interessant og samtidig let at bruge. Det må ikke være kompliceret og tidskrævende at lære at bruge systemet. Samtidig er der krav om, at systemet skal være både drifts og fremtidssikkert. Endelig er der behov for, at systemet kan operere udenfor firewalls og lignede i forhold til samarbejder. Pædagogiske og didaktiske spørgsmål. Overordnet skal systemet understøtte den læring, der sker i klyngen. Det vil sige, at der her skal være tale om et system, der tilbyder adgang til viden, videndeling og videnudvikling. Tekniske Sikkerhed. Systemet skal være sikkert, og der er etableret adgangs- og identitetskontrol. Men samtidig er systemet åbent i forhold til tilmelding. I forhold til undergrupper er der etableret et håndterbart system af rettighedsstyring. Cases: E-business Fyn 23/60

24 3.4 Udvikling og anvendelse Anvendelsen af systemet og udviklingen af klyngen er undersøgt med følgende datagrundlag: En generel evaluering af klyngens aktiviteter og udvikling, som er søgt analyseret med blik for systemets betydning Google Analytics Semistrukturerede interviews Klyngen har konstitueret sig gennem en række tiltag, som generelt har haft stor interesse. En oversigt over disse er angivet i figuren. Her har systemet fungeret i forhold til nyhedsformidling og nyhedsspredning. Google Analytics viser samtidig at aktiviteten på sitet tilsyneladende er bestemt af netop dette. Det vil sige, at når der en begivenhed på vej stiger aktiviteten, mens der mellem begivenhederne kun er en begrænset aktivitet. Umiddelbart kunne det tyde på, at sitet kun har understøttet den ene første af de ønskede hensigter, der som nævnt var: 1) adgang til viden, 2) videndeling og 3) videnudvikling. Denne iagttagelse bekræftes af interviewundersøgelsen, hvor respondenterne ikke har brugt de bagvedliggende muligheder for videndeling og videnudvikling. Den manglende videndeling og videnudvikling i systemet kan iflg. Facilitatorerne forklares med følgende: Cases: E-business Fyn 24/60

25 Begrænset introduktion til denne funktionalitet fra deres side. Denne del søges derfor styrket i sidste del af projektet. Tradition for Face to Face videndeling og videnudvikling. Dette bekræftes også af interviewundersøgelsen. Konkurrence mellem virksomhederne Anvendelse af alternative medier. Det er den traditionelle digitale kommunikation i form af , som forekommer brugerne både mere naturlig og sikker. Men det er også en stigende anvendelse af web 2.0 medier, først og fremmest Facebook, som tydeligvis er blevet en allemands teknologi, som både indgår i brugernes private og erhvervsmæssige kommunikation. 3.5 Foreløbige konklusioner ift. e-business Fyn Systemudviklingen har her været både eksplorativ og dialogisk, men alligevel opnår vi ikke de hensigter, som vi oprindeligt havde. Her er der sikkert behov for at gå tilbage vores model og til den sociale accept (social acceptability), der rejste vi spørgsmålet om udvikling af organisationen og om integration af itløsninger reelt er mere spørgsmål om social accept end om praktiske løsninger? Svaret i forhold til denne case synes at understøtte denne antagelse. Samtidig er der her behov for at udfolde begrebet og sige, at den sociale accept ikke bare er en accept, men en anerkendelse af, hvorvidt et sådant system giver en viden- og forretningsmæssig merværdi, og videre hvorvidt denne teknologi indgår i aktørernes selvbeskrivelse og opfattelse. Når Bates således taler om Novelty, så er det blevet et afgørende parameter, idet deltagerne skal kunne se teknologien som en del af deres branding. I takt med at web 2.0 teknologier bliver hverdagsteknologier vil udviklingen af systemer formodentlig ændre sig: Hvor vi indtil nu har haft ambitioner om at udvikle proprietære systemer, som skulle kunne håndtere alle sider af forretnings-, viden og læreprocesser, så vil vi i stigende grad have behov for at udvikle netværksteknolgier og netværkskompetencer som udgøres af en række sammenhængende tjenester, der kan konfigureres af aktørerne i forhold til både deres praktiske behov, og deres behov for identitetsudvikling. Her vi mere traditionelle websites udgøre informationsplatforme, som udgør nødvendige stabiliseringer i disse dynamiske relationer. Vi kan i udviklingen iagttage, at netværket netop udgøres af forskellige typer af tekniske, sociale, kulturelle og institutionelle relationer, der ændrer sig dynamisk over tid. Samtidig er det tydeligt, at der i en sammenligning mellem den sjællandske og fynske case, at der må opereres med et be- Cases: E-business Fyn 25/60

26 greb om opfattelse distance eller horisont hos og i forhold til brugerne. Dette vil blive udfoldet i den afsluttende undersøgelse. Cases: E-business Fyn 26/60

27 4. Litteratur Advanced Distributed Learning. (2009). SCORM. Retrieved July 2, 2009, from Bates, T. (2005). Technology, e-learning, and distance education (2nd ed.). New York ; London: Routledge. Bates, T., & Poole, G. (2003). Effective teaching with technology in higher education: foundations for success (1st ed.). San Francisco, CA: Jossey-Bass. Gynther, K. (2010). Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design transformative metoder i forsknings- og udviklingsprojektet ELYK. Retrieved Jan 12, 2011, from Heilesen, S. B., & Helms, N. H. (2010). Om kommunikationspraksis i nogle danske erhvervsnetværk. Roskilde: ELYK. (Knowledge Lab, SDU, ELYK Working Paper 4). Retrieved March 31, 2011, from Helms, N.H. (2010). Forholdet mellem forskning og udvikling i ELYK (ELYK Working Paper nr. 1). Odense: Knowledge Lab. Retrieved January 5, 2012, from LOM. ltsc.ieee.org. Mandják,T. Judit Simon, J. og Szalkai, Z (2011) A framework for the analysis of global, regional and local business networks. Industrial Marketing Management Nielsen, J. (1993). Usability engineering. Boston: Academic Press. Nordic Council of Ministers. (2006). Understanding User-Driven Innovation (TemaNord 2006:522). Copenhagen: Nordic Council of Ministers, Nordic Council. Rogers, E. M. (2003). Diffusion of innovations (5th ed.). New York; London; Toronto; Sydney: Free Press. Litteratur 27/60

28 Technical Committee ISO!TC 159 Ergonomics Subcommittee SC 4 Ergonomics of human- system interaction. (1998). International ISO Standard Geneve: International Organization for Standardization. Litteratur 28/60

29 5. BILAG: BILAG: 29/60

30 Bilag A Bilag 1. Workshop om platform til Energiklyngecenter Sjælland A.1 Oversigt 24. august 2010 gennemførte ELYK FOU2-delprojektet en to og en halv times workshop i forbindelse med Energiklyngecenter Sjællands informationsmøde i Næstved for kommende samarbejdspartnere. I workshoppen deltog i alt ni personer. Syv fra kommuner og erhvervsliv, en medarbejder fra Energiklyngecenteret og en forsker i landsbyforhold. Workshoppen, der var et praktisk eksperiment med brugerdreven innovation, var opdelt i to sessioner. I første session, som varede halvanden time, blev deltagerne præsenteret for tre opgaver: 1. Deltagerne blev bedt om hver især at nedskrive, hvad de mente er vigtigt at have med i et online-forum for Energiklyngecenteret. Derefter diskuterede de ideerne parvis, for til slut at præsentere dem i plenum. Ideerne, nedskrevet på post-it sedler, blev derefter ophængt på plancher. 2. Deltagerne blev bedt om at diskutere, hvilke former for kommunikation, der ville egne sig til at understøtte de punkter, som var bragt op i den første øvelse. 3. Deltagerne blev bedt om at diskutere, hvordan en platform ville kunne bidrage til videnudvikling. Første session afslutedes med, at deltagerne udfyldte et antal idékort, som dannede udgangspunkt for anden session, som varede en time. Efter en gennemgang af idékortene og et oplæg fra en ELYK-medarbekder om mulige strukturer for platformen, foregik sessionen som en diskussion af formål med og udformning af online-forumet. A.2 Resumé af resultaterne fra workshoppen A.2.1 Målgruppe Hvem skal bruge systemet BILAG: 30/60

31 En række aktører har interesse i systemet: Energiklyngecenter Sjælland, kommuner, organisationer, virksomheder og borgere. Man kan forestille sig kommunikation såvel indbyrdes som på tværs af alle disse grupperinger. Selve oplægget fra Energiklyngecenter Sjælland tager ikke højde for fragmentering af kommunikationen. Den oprindelige idé er at skabe energiklynger ud fra et tema og med alle aktører involveret samlet, i hvert enkelt tema. De professionelle fra kommuner og organisationer udgør én gruppe, der har et erkendt behov for at erfaringsudveksle om energispørgsmål (mere om det nedenfor). Alt afhængig af hvor omfattende og hvor synlig den professionelle tilstedeværelse bliver, kan der opstå tvivl, om det er kommunen eller borgeren, som kommunikerer i systemet. I dette ligger der en risiko for, at borgerne ikke vil føle/udvikle ejerskab til systemet. Der hersker imidlertid en forventning om, at projekttovholdere og kommunale eksperter vil være aktive og toneangivende i brugen af systemet. Den menige borger udgør en anden stor målgruppe, og det er tanken, at alle borgere skal kunne tilgå systemet. Om borgernes interesser og behov hersker der imidlertid uenighed. Nogen hævder, at den menige borger slet ikke udgør en målgruppe, fordi de angiveligt kun i beskedent omfang benytter netmedier; fordi de er skeptiske over for fancy løsninger, herunder tiltag der ikke er direkte rettet mod dem selv; fordi netfora mv. er alt for abstrakte, selv for dem, som er på nettet; og fordi deres praksis på nettet ikke inkluderer sociale medier: De finder typisk information ved hjælp af en søgemaskine hurtigt ind, hurtigt ud. Som en deltager i diskussionen udtrykker det: Landsbyboeren har ikke tid til hurlumhej. Et forslag er at involvere lokale ledere, rollemodeller eller borgerforeningen for at skabe interesse for at benytte systemet (se også nedenfor). Mod dette kan indvendes, at systemet har bedst mulighed for at få et liv, hvis det er selvkørende, og ikke en pligt, som enkeltpersoner skal påtage sig. Virksomheder udgør et særligt problem, fordi det lægger op til konkurrenceforvridning, hvis enkelte virksomheder får mulighed for at markedsføre sig ved hjælp af systemet. På den anden side er det behov for, at borgeren kan få overblik over, hvem i lokalområdet, der kan hjælpe med energirenovering. Et uafklaret spørgsmål er, om virksomhederne vil være interesserede i at benytte systemet dels til erfaringsudveksling inden for enkelte brancher, og dels til at skabe kontakt inden for og på tværs af brancher med henblik på tilbudsgivning på større opgaver. Systemet skal ikke benyttes til kommunikation mellem virksomheder og kommune.. BILAG: 31/60

32 A.2.2 Tillid Klarhed om mål og midler skaber tillid. Det skal være transparent om og i hvilket omfang, kommercielle interesser er involveret. Det skal være klart, hvem der er afsender af information. Flere fremhæver desuden, at information, der kommer oppefra og udefra ofte ignoreres, mens det lokale engagement gør indtryk, specielt når det involverer folk, der er kendt i lokalmiljøet. Et muligt problem vil være eksistensen af lukkede ekspertfora, hvis eksistens, men ikke indhold, er synlig for almindelige brugere. Sådanne lukkede områder kan muligvis være med til at skabe afstand og mistillid. Det vil være godt, hvis man ikke kan se det, man ikke har adgang til. A.2.3 Hvor passer det ind i den kommunikative praksis Det er vigtigt at gøre sig klart, hvordan brugerne plejer at bære sig ad, når de søger og udveksler information om et bestemt emne. I landsbyregi kan informationsøgning og videndeling om energispørgsmål meget vel udveksles gennem opslagstavlen i Brugsen eller gennem møder i lokalsamfundet. Det er klart, at de typiske anvendte medier skal tages i brug for at gøre opmærksom på Energiklyngecenter Sjællands netbaserede services, fx gennem borgermøder, informationsmøder, annoncering, mv. Det er noget uklart, hvor udbredt internet-anvendelse er blandt målgruppen af landsbyboere. Skøn rækker fra det meget pessimistiske, at der slet ikke er basis for at inddrage netmedier, til en moderat vurdering, at der er eller kan etableres et rimeligt brugerunderlag. Internet-brugernes vaner kender vi heller ikke, specielt deres forhold til sociale medier. Men det er rimeligt at antage, at et typisk handlingsmønster er at finde frem til den ønskede information så hurtigt som muligt og uden at dvæle ved den kontekst, informationen er anbragt i. Som nævnt vil søgemaskiner typisk være centrale i borgernes forsøg på at finde information om energirenovering på nettet. Når det gælder facts og eksempler, vil statiske websider langt hen ad vejen kunne dække den almindelige brugers behov. Når det gælder lokalmiljøer, forekommer der også særlige landsbywebsteder, og de handler om en lang række forskellige emner, af hvilke energi- BILAG: 32/60

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 Oversigtsværktøj til aktiviteter, kampagner og arrangementer i Roskilde kommune Roskilde Kommunes Erhvervsafdeling har

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13 Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet

Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet NOTAT Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet Som led i Brugerportalsinitiativet vil der inden for nogle år blive udviklet en ny løsning Samarbejdsplatformen som skal

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender LinkedIn Velkommen Loyalitetsreglen Folk køber fra dem, de kender Grundlaget for succes Opbygning af netværk Løbende optimering, justering & udvikling Ressourcer til planlægning, administration & produktion

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation Fredericia Kommune Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation København den 26. oktober 2005 Peter Møller Projektchef Fredericia Kommune Tlf.: 7210 7730 sfpt@fredericiakom.dk

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. 1 - Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr (3) Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. Vi er positivt stemt for strategien om digitale værktøjer

Læs mere

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse BYFORNYELSE IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse Socialministeriet 2007 Udarbejdet af Laura Larvig Andersen og Jonas Bjørn Whitehorn, Kvarterløft Nørrebro Park, Københavns Kommune Omslagsfoto

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School

Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School - implementering og brug af SiteScape Forum Michael Pedersen Konsulent CBS Learning Lab Copenhagen Business School mp.ll@cbs.dk http://www.ll.cbs.dk/

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med Visual Teams ogvisual Leaders workshops med David Sibbet den 23. og den 24. april 2013 Nu har du en enestående mulighed for at blive indført i visualiseringens verden af pioneren inden for grafisk facilitering,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører 8 E-Business 227 Internettet er i dag så udbredt i forretningsmæssig sammenhæng, at det skal behandles i et kapitel for sig. Internettet kan ses som en global, elektronisk forbindelse mellem virksomheder,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed.

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. KORT 1:9 - INTRODUKTION ; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. SIGTE: - orkestrerer en proces, hvor personalegruppen kortlægger institutionens særlige, faglige DNA.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Med hjælp fra.net udviklercommunitiet forvandlede Danske Composite sit CMS-produkt, C1, til en cloud-applikation på blot en uge. Næste skridt

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere