Støjkonsekvensområder. Ehvervsområder Lokalplanen skal sikre, at arealanvendelse,

Transkript

1 byggeri i skel, skal der udlægges friareal (opholdsareal og parkeringsareal) svarende til 25 % af etagearealet. Skilte Såfremt en virksomhed eller borger ønsker at opsætte reklameskilt/henvisningsskilt, skal der søges om tilladelse til dette, inden skiltet opsættes. Den til enhver tid gældende færdselslov regulerer skiltning udfra en trafiksikkerhedsmæssig betragtning. Uden for bymæssig bebyggelse (det åbne land) reguleres opsætning af skilte af den gældende naturbeskyttelseslov. Kommuneveje i bymæssig bebyggelse Langs kommuneveje i bymæssig bebyggelse gælder følgende bestemmelser i forbindelse med skiltning: 1. Højde maks. 8 m (overkant skilt) og bredde maks. 1,5 m. 2. Skiltet må højst være to-sidet og skal placeres på egen grund. 3. Der kan opstættes 1 skilt pr. ejendom og eventuelt et enkelt henvisningsskilt. Højde maks. 0,9 m (overkant skilt) og med en bredde på maks. 1,5 m. Sæby havn Det til enhver tid gældende skilteregulativ regulerer opsætning af skilte på Sæby havn. Tidsrum Områdetype (faktisk anvendelse) Mandag - fredag kl Lørdag kl Støjkonsekvensområder Ehvervsområder Lokalplanen skal sikre, at arealanvendelse, bygningernes indretning, trafikale forhold m.v. tilrettelægges med henblik på at begrænse det eksterne støjniveau i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser (Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984). I konsekvensområder må der ikke placeres nye boliger eller andre forureningsfølsomme anlæg. Hvis en virksomheds drift kræver, at arbejdet udføres i toholdsskift, kan grænsen mellem nat og dag fastsættes til kl eller grænsen mellem aften og nat til kl Vejstøj I støjkonskvensområder langs eksisterende overordnede veje (herunder også kommuneveje med en årsdøgntrafik over 1500 biler, der beregningsmæssigt er belastet med et udendørs støjniveau over 55 db(a), kan der ikke placeres ny støjfølsom bebyggelse. For rekreative områder i det åbne land er den tilsvarende grænseværdi dog 50 db(a) og for erhverv i byområder 60 db(a). Ved etablering af nye veje skal det tilstræbes, at den nye vej ikke påfører eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse (boliger, børnehaver og lignende) et støjniveau på mere end de i skemaet nævnte værdier. Mandag - fredag kl Lørdag kl Søn- & helligdag kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområder 70 db(a) 70 db(a) 70 db(a) Erhvervs- og industriområde med forbud mod generende virksomheder Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 60 db(a) 60 db(a) 60 db(a) 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Etageboligområder 50 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Boligområder for åben/lav boligbebyggelse 45 db(a) 40 db(a) 35 db(a) Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder. Særlige naturområder 40 db(a) 35 db(a) 35 db(a) Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ( Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984). Undtagelser De nævnte retningslinier om støj er ikke til hinder for opførelse af bebyggelse i overensstemmelse med eksisterende godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Retningslinierne er heller ikke til hinder for, at der i begrænset omfang kan tillades opført støjfølsom bebyggelse i bymæssige områder på enkelt beliggende grunde, som udfyldningbebyggelse. I disse tilfælde bør det sikres ved lokalplanlægning, at bygningerne indrettes således, at et tilfredsstillende indendørs støjniveau kan opnås (vejledende maks. 30 db(a)) og at udendørs opholdsarealer støjafskærmes. Parkering Ved opførelse af ny bebyggelse skal der sikres følgende antal parkeringspladser. Boligformål Ved åben/lav og tæt/lav byggeri skal der etableres 1 p-plads pr. bolig og udlægges areal til yderligere mindst 1 p-pladser pr. bolig (i alt 2 p-pladser pr. bolig) Ved etagebebyggelse i udlagte centerområder skal etableres 1 p-plads pr. bolig Ved ungdoms- eller ældreboliger skal der etableres 1 p-plads pr. bolig Hvor andet er gældende fremgår dette af den konkrete rammebestemmelse. Erhvervsformål Ved kontorer og lignende skal der etableres 1 p-plads pr. påbegyndt 50 m 2 bruttoetageareal (inklusiv eventuelt kundeareal, lager mv.) Ved lager- og værkstedsvirksomheder skal der etableres 1 p-plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal For butikker, restaurant, cafeteria, værtshus, grillbar og lignende gælder, at der skal etableres 4 Sæby Kommune Kommuneplan Generelle rammer

2 1 p-plads pr. påbegyndt 25 m 2 publikumslokale For motel, hotel, kro eller lignende gælder, at der skal etableres 1 p-plads pr. enhed (dvs. pr. værelse). Derudover 1 p-plads pr. påbegyndt 25 m 2 publikumslokale (restaurant mv.) Hvor andet er gældende fremgår dette af den konkrete rammebestemmelse. Sommerhuse Ved sommerhuse, pensionater, ferielejligheder m.v. skal etableres 1 p-plads pr. enhed (dvs. pr. sommerhus/lejlighed/værelse). Hvor andet er gældende fremgår dette af den konkrete rammebestemmelse. Lastbilparkering Arealer eller pladser til lastbilparkering må kun indrettes i forbindelse med erhvervsområder Opholdsareal Lokalplaner skal sikre, at der i forbindelse med bebyggelse tilvejebringes et opholdsareal der mindst svarer til: Etagearealet i områder udlagt til boligformål 25 % af etagearealet i områder til erhvervsformål og centerformål Ved opholdsarealer regnes parkerings- og vejarealer ikke med. Hvor andet er gældende fremgår dette af af den konkrete rammebestemmelse. Detailhandel I egnsbyen Sæby samt lokalbyerne Østervrå og Dybvad kan der kun planlægges for detailhandelsbutikker inden for de afgrænsninger af centrale by- og bydelsområder, der ses på bilag E. Se i øvrigt bestemmelser om ramme for lokalplanlægning til nybyggeri og omdannelse samt maksimale butiksstørrelser i kommuneplanens hovedstruktur. Placering af virksomheder Virksomheder kan jf.»håndbog om miljø og planlægning opdeles i 7 klasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 er den mest miljøbelastende. Hver klasse svarer til en bestemt anbefalet mindste afstand mellem virksomheden og boliger. Klassifikationen angiver, hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem den pågældende virksomhed og boliger i et område til forureningsfølsom anvendelse. Miljøklasser Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 0 m afstand 20 m afstand 50 m afstand 100 m afstand 150 m afstand 300 m afstand 500 m afstand Eksempler på forureningsfølsom arealanvendelse er boligområder, institutioner, sommerhusområder og campingpladser. Der kan også være andre anvendelsesformål, hvor ro og fred er et væsentligt element i stedets totaloplevelse, som f.eks. rekreative områder Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede miljøkrav. Generelt må forventes, at små virksomheder er mindre forurenede (lavere klasse) end store virksomheder med stor produktionskapacitet og mange støjkilder. Klasseinddelingen kan ikke erstatte konkrete oplysninger om den forventede forurening. For mange virksomhedstyper er det støjen, der er afgørende for klassifikationen Klasse 1 Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger, eksempelvis læge, ejendomsmægler, arkitekt eller advokat. Klasse 2 Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og som kan indplaceres i områder, hvor der også findes boliger, eksempelvis café, solcentre, dyreklinik eller bogbinderi. Klasse 3 Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder eller eventuelt i randzonen ved forureningsfølsom anvendelse, eksempelvis et lille vaskeri/ renseri, flytteforretning eller lagervirksomhed. Klasse 4 Virksomheder og anlæg, som er noget miljøbelastende for omgivelserne, og derfor bør placeres i industriområder, eksempelvis autoværksted, maskinfabrik eller VVS-virksomhed. Klasse 5 Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder, eksempelvis en mindre industri til lakering/ overfladebehandling eller galvanisering/forzinkning. Klasse 6 Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand til forureningsfølsomme naboer kan overholdes, eksempelvis en større industri til asfaltfremstilling eller lægemiddelfremstilling. Sæby Kommune Kommuneplan Generelle rammer 5

3 Trafik Motorvejen I oktober 2000 åbnede den sidste del af motorvejsstrækningen fra Aalborg til Frederikshavn. Hermed blev transporttiden med såvel bil som bus fra Sæby til Aalborgs kulturtilbud og arbejdspladser mv. nedbragt væsentligt. Aalborgvej gennem Sæby by Ved åbningen af motorvejen vest om Sæby har Aalborgvej fået en ændret rolle i trafiksystemet. Fra at være en central del af trafikforbindelsen mellem Frederikshavn og Aalborg er vejen overgået til at have en ny regional og lokal betydning. Ændringen har betydet en nedgang i trafikbelastningen på Aalborgvej, hvilket åbner mulighed for i højere grad at lade vejen indgå som en del af det lokale vejsystem. Aalborgvejs tidligere status har betydet, at der kun findes et begrænset antal vejtilslutninger på strækningen gennem Sæby. I den kommende planperiode kan det derfor undersøges nærmere, om det vil være hensigtsmæssigt at øge antallet af vejtilslutninger til Aalborgvej. Det skal undersøges, om der er mulighed Copyright COWI Med et U er nye mulige udkørsler til Aalborgvej markeret. Med et F er det markeret, hvor der kan etableres en fodgængerovergang Copyright KMS 30 Sæby Kommune Kommuneplan Hovedstruktur

4 for at forlænge Holger Pachs Vej og Niels Juels Vej til Aalborgvej, da det vil styrke adgangen til Sæbys vestlige bydel. Der bør etableres stikrydsning - fodgængerovergang af Aalborgvej ved Agerledet og over mod Rådhusvej. Derudover bør det overvejes at nedsætte hastighedsbegrænsningen på den del af strækningen, som løber mellem Sdr. Ringvej og Frederikshavnsvej, fra de i dag 60 km/t til 50 km/t. Dette vil øge færdselssikkerheden og trygheden i trafikken for især cyklister og fodgængere. Sæby bymidte Bymidten og området vest for Aalborgvej (ved rådhuset) er knudepunktet for kommunens handel og service. Det stiller særlige krav til parkering, betjening af fodgængere og cyklister samt det visuelle miljø. Kommunen har gennem etableringen af centerringen samt øvrige forbedringer af gaderummene i bymidten gennemført en byomdannelsesproces. I forbindelse med det øgede antal butikker og servicefaciliteter vest for Aalborgvej (ved rådhuset) vil trafikken blive øget, derfor kan det overvejes, om centerringen skal udvides mod vest. I den gamle del af Sæby bymidte vil der til stadighed være behov for nye mindre omdannelsesprojekter, f.eks. i Pindborggade, som kan indrettes som sivegade. Trafiksikkerhed Flere steder i kommunen vil der i planperioden være behov for at vurdere trafiksikkerheden og eventuelt gennemføre projekter, hvor trafikhastigheden nedsættes eller udlægge nye stiforbindelser. I det følgende nævnes en række tiltag, som kan indgå en efterfølgende nærmere vurdering. Sæby Copyright COWI Oversigtskort over den overordnede vej- og stistruktur i Sæby. Med fuldoptrukket hvid streg er vist kommuneveje med overordnet betydning. Med stiplet hvid streg ses amtsveje. Med orange streg ses kommunale stier. Sæby nord På primærvejene Nordre Strandvej og Boelsmindevej kan der etableres hastighedsbegrænsende foranstaltninger (indsnævringer, plantning mv.). Der sikres areal til følgende hovedstier: Sæby vest På primærvejene Niels Juels Vej og Stygge Krumpens Vej kan der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger (indsnævringer, plantning mv.). Fra Boelsmindevej til kommunegrænsen mod nord (gl. jernbanetracé) Strandpromenade til campingpladser Sæby Kommune Kommuneplan Hovedstruktur 31

5 Sæby syd På primærvejene Solsbækvej, Pottemagervej, Brolæggervej, Søndermarksvej og Rosenvej kan der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger (indsnævringer, plantning m.v.). Østervrå Dybvad Følgende steder kan der etableres vejreguleringer: Søndermarksvej lukkes ved Sdr. Ringvej Etablering af Søndermarksvejs udkørsel til Toldbodvej Forlængelse af Toldbodvej til Solsbækvej (den nordligste linieføring) Færdigetablering af Pottemagervej Foruden lokale stier kan der etableres følgende hovedstier: Copyright COWI Hørby Copyright COWI Strandpromenade langs Kattegatkysten fra havnen Cykelsti langs Rosenvej Lokalbyerne I mange af lokalbyerne er der gennemført miljøprioriterede foranstaltninger de senere år. Fælles for byerne er, at de gennemskæres af en mere eller mindre befærdet amts- eller kommunevej. Der er gennemført miljøprioriterede foranstaltninger på størstedelen af de gennemgående veje bl.a. for at skabe større tryghed for cyklister og gående. Det kan i den kommende planperiode overvejes, om Jernbanegade i Dybvad fremover skal fungere som sivegade, hvilket kan være med til at give byen et løft. Copyright COWI Copyright COWI Voerså Syvsten Præstbro Oversigtskort over den overordnede vej- og stistruktur i lokalbyerne. Med fuldoptrukket hvid streg er vist kommuneveje med overordnet betydning. Med stiplet hvid streg ses amtsveje. Med orange streg ses kommunale stier og med pink er vist private stier. Copyright COWI Copyright COWI 32 Sæby Kommune Kommuneplan Hovedstruktur

6 Stinettet Et godt stinet i byområderne og i det åbne land er vigtigt for cyklister, gående, løbere og rulleskøjteløbere. Mange af markvejene i det åbne land er forsvundet grundet effektivisering af landbruget. Derfor er det vigtigt at bevare de markveje, der er tilbage, så det bliver muligt at opleve landskabet på tæt hold for de gående eller cyklende Teknisk Forvaltning har udarbejdet en oversigt over kommunale og private stier i kommunens byområder. Der er ikke i øjeblikket udarbejdet en egentlig planlægning for den fremtidige stistruktur i kommunen. Byrådet ønsker derfor at udarbejde en plan for udbygning af stinettet i såvel byområderne som i det åbne land. Der er fortsat behov for, i forbindelse med lokalplanlægning at indarbejde stier som et væsentligt element. Kollektiv transport Ved kollektiv personbefordring forstås følgende transportformer: 1. Rutekørsel som regionalruter, lokalruter eller teletaxi 2. Flextur 3. Handicapkørsel Regionalruter går igennem flere kommuner. Lokalruter er inden for den pågældende kommune. Teletaxi er en taxi/ minibus, der erstatter en bus på en regional- eller lokalrute. Flextur er en transportform, der bedst kan beskrives som en blanding af buskørsel og taxikørsel. Kørslen er ikke rutelagt, men tilrettelægges fra time til time. Den har nok særlig interesse for dem, der er gangbesværede eller bor langt fra offentlige transportmidler. Kørslen foregår fra dør til dør og sammen med andre, der har bestilt en flextur. Mål Byrådet ønsker at vej- og stinettet skal give alle trafikanter mulighed for at færdes på en hurtig, sikker og tryg måde med så lille en miljøbelastning som muligt antallet af uheld skal reduceres for at bidrage til at nå en samlet national reduktion af antal tilskadekomne Aalborgvej i højere grad skal være med til at samle Sæby, fremfor at dele byen i to bydele trafikken på veje ved tæt bebyggelse og på boligveje skal dæmpes stinettet skal opgraderes og være med til at motivere borgerne til fysisk aktivitet reducere det samlede antal støjbelastede boliger den nuværende regionale kollektive trafik skal som minimum søges fastholdt Handicapkørsel er et supplerende kørselstilbud til eksisterende kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede, der ikke kan benytte bus og tog. Ordningen omfatter alene kørsel til fritidsaktiviteter mv. Administrationen af kørslen varetages af Nordjyllands Trafikselskab (NT), der er en fælleskommunal virksomhed valgt af Nordjyllands Amt samt kommunalbestyrelserne i amtet. Selve kørslen udføres af busselskaber eller -ejere. Køreplaner udarbejdes på grundlag af tidsplan fastlagt af NT. I den forbindelse anmodes kommunerne om at indsamle, vurdere og prioritere forslag fra folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner m.fl. NT yder eventuelt bistand ved vurdering mv. af indkomne forslag. Handlinger Løbende trafiktællinger og uheldsregistreringer vil på det trafiksikkerhedsmæssige område danne baggrund for, hvilke vejtekniske forbedringer der skal gennemføres Etablering af trafikdæmpende foranstaltninger på udvalgte strækninger under hensyntagen til økonomien En særlig indsats skal søges gennemført på Aalborgvej gennem Sæby Udarbejde en plan for udbygning af stinettet i såvel byområderne som i det åbne land Støjmæssige konsekvenser skal indgå i alle planlægnings-, bygge- og anlægsopgaver Sæby Kommune Kommuneplan Hovedstruktur 33

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38