INDHOLDSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSPLAN2014-2015"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN HISTORIE INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 HISTORIE 1.1 VÆRDIGRUNDLAG og FORMÅL 1.2 PÆDAGOGISK IDEGRUNDLAG 2.0 EN DEMOKRATISK SKOLE 2.1 DEMOKRATISKE LÆREPROCESSER 2.2 TEORI 2.3 METODE 3.0 SKOLENS ELEVGRUNDLAG 3.1 SKOLENS MEDARBEJDERE 3.2 SKEMA 3.3 ÅRSPLAN 4.0 UNDERVISNING 4.1 LÆRINGSRUM OG KOMPETANCER 4.2 EN MACBOOK TIL HVER ELEV 1:1 4.3 PROJEKTBASERET UNDERVISNING 4.4 STORYLINEMODELLEN 4.5 STORYLINE I PRAKSIS 4.6 TEAMSAMARBEJDE 5.0 FAGOMRÅDER 5.1 KOMMUNIKATIV DANNELSE 5.2 NYHEDER 5.3 IDRÆT/ MOTION 5.4 FELTFAG 5.5 FILM & TV 5.6 VERDENSBORGER 5.7 MEDIEKUNST 5.8 TYSK 5.9 FRANSK 5.10 SPANSK 5.11 ENGELSK 5.12 MATEMATIK 5.13 DANSK 6.0 EFTERSKOLELIV 6.1 ELEVDEMOKRATI 6.2 KONTAKTGRUPPE 6.3 HUSLIV 6.4 FRITID 6.5 KØKKENARBEJDE 6.6 RENGØRING 6.7 WEEKENDER 7.0 VEJLEDNING 1

2 Rantzausminde Efterskole blev oprettet i 1956 som en demokratisk skole, en reaktion imod datidens autoritære skole. Det var teolog og pædagog Jakob Andersen der tog initiativ til oprettelsen. Støttet økonomisk af lokale borgere og bønder overtog Jakob og hans kone Birte den gamle Rantzausminde forskole i oktober 1956, og det blev starten på landets første demokratiske efterskole. Fra at starte med 24 elever er skolen i dag udbygget til at kunne rumme ca 200 elever, det er stadig elevdemokratiet der i centrum. 1.1 VÆRDIGRUNDLAG OG FORMÅL Rantzausminde Efterskole tager sit udgangspunkt i de demokratiske ideer og traditioner, som har udviklet sig gennem flere hundrede år. Vi er ligeværdige mennesker, der gensidigt respekterer hinanden i forståelsen af vores indbyrdes afhængighed. Derfor tilstræber skolen at leve et reelt demokrati: Hvor medbestemmelse bygger på tolerance og fordrer samarbejdsevne. Hvor alle deltagere bør udvise initiativ og afprøve deres vurderings- og beslutningsevne. Det er hvad vi forstår ved et demokratisk sindelag. Et sted hvor de gode viljer mødes. Skolens formål er, igennem et aktivt og reelt demokrati, at sikre at de unge lærer at forvalte et demokratisk liv. Et demokratisk hverdagsliv som, via medbestemmelse, skal lære de unge at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Ligeledes et demokratisk hverdagsliv som skal lære de unge at samarbejde, om at løse problemer i fællesskabet på en tolerant måde, hvor beslutninger tages og fællesnormer udfærdiges. De unges vurderingsevne skal dagligt udfordrers og understøtte de initiativer, der gerne skal være det reelle demokratis barometer. Et sådant reelt demokrati forudsætter selvfølgelig ligeværd mellem unge og voksne. 1.2 PÆDAGOGISK IDEGRUNDLAG I vores demokratiske samfund har vi grundloven der udstikker nogle fælles spilleregler, de giver borgerne nogle rettigheder, pligter og et ansvar. De skal sikrer at det enkelte menneske respekteres i fællesskabet og at demokratiet bliver handlingsrettet. Lærere og elever er ligeværdige deltagere i disse fællesskaber. Enhver deltager har ret til at komme frem med sin mening og fremsætte forslag. Som demokratisk lærer har man ingen ret, der sætter sig ud over fællesskabet, men man har et pædagogisk ansvar for at fremme samtalen, og man har et ansvar for at de sociale og faglige processer foregår på en menneskelig anstændig måde, altså i overensstemmelse med skolens menneskesyn. Udover dette kan fællesskabet ikke blande sig i skolens overordnede økonomi og nedlægge skolen. Lærernes arbejdstid skal respekteres. Demokratiets vilkår har ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Et reelt demokrati står aldrig stille. Og det er gået stærkt de sidste 20 år, specielt når man tænker på de kommunikative virkemidler, vi har fået en helt ny måde at kommunikere på. Så hvis vi skal sikre demokratiet i fremtiden, er det på høje tid at vi får kommunikationen i centrum, at vi forholder os til dens virkemidler, at vi forstår hvilken indflydelse og magt moderne medier har, at vi lærer at bruge det til fremme at et godt samarbejde, et godt liv med hinanden og et demokrati der sikrer fundamentale menneskelige rettigheder. Det der har udmærket Rantzausminde Efterskole igennem tiden, har været at man har levet DEMOKRATIET, at unge mennesker har fået mulighed for, selv at afprøve og opleve hvad det vil sige at få et demokratisk liv til at fungere, med alt hvad det indebærer af besværligheder og glæder, i både fritid og undervisning. 2

3 Og sådan er det stadig. At uddanne demokratiske borgere, indebærer i dag at man som ungt menneske også lærer at beherske de moderne kommunikationsmidler, at man lærer at formidle budskaber og meninger i en ny tid. Man opnår ikke alene kommunikative kompetencer ved at høre læreren tale om dem eller at læse om dem, DET GØR MAN VED AT BRUGE DEM. 2.0 EN DEMOKRATISK SKOLE Demokrati og kommunikation går hånd i hånd. Det er ikke muligt at gennemføre og opretholde et demokrati, uden samtidig også at kunne kommunikere. Derfor lærer de unge på Rantzausminde hvordan et demokrati fungerer, samtidigt med at de gennem handling får en masse erfaringer i praktisk og aktivt demokrati. Kun ved reelt medansvar for egen skolehverdag, giver demokratiet mening. Som en moderne demokratisk skole påtager vi os et medansvar for at de unge lærer at navigere i et multi- medie- samfund og i en demokratisk kultur, som borgere i et globalt fællesskab. Vi søger at skabe handling med mening. Vi producerer og skaber os kloge, og danner brugbare erfaringer og strategier ud fra de erfaringer vi får gennem læreprocesserne. Vores undervisning baseres udover det teoretiske grundlag også på nogle helt klare værdier, som vi ønsker at eleverne skal have med fra Rantzausminde Efterskole. Den demokratiske værdi er en af dem, men vi lægger også meget stor vægt på samtalen. 2.1 DEMOKRATISKE LÆREPROCESSER Vi lærer eleverne at studere, fordybe sig og tage ansvar i de projektorienterede processer, der danner rammen om vores læring, både individuelt og fælles. Vi ved, at for at gruppearbejde og processer kan fungere, kræver det at vi lærer at arbejde med dem. Demokratiet skal øves og hele tiden arbejdes med, og derfor udfordrer vi hele tiden evnen til samarbejde, fordybelse, åbne spørgsmål og lysten til at arbejde nysgerrigt og anderledes. Det ruster de unge til at være borgere i et moderne demokratisk samfund. Som en selvfølge er eleverne derfor involverede i projekternes indhold, de har medansvar for tilrettelæggelse for undervisningen. Som deltager i det demokratiske fællesskab, støttes og vejledes den unge i at udfordre sig selv og kammeraterne til at afprøve nye strategier for læring. På Rantzausminde får eleverne et ansvar for hvordan skolehverdagen skal se ud. De er med til at skabe nogle forudsætninger for at de selv og deres kammerater får de absolut bedste betingelser for at udvikle deres kompetencer og læringsstategier. Det betyder, at de gennem initiativer, åbne spørgsmål og samarbejde hele tiden udvikler sig selv og andre. Ved at tage ansvar for dem selv og deres kammerater både i arbejdsprocesserne og i hverdagen, har de hele tiden indflydelse på at skolen er, som vi i fællesskab synes den skal være. At være en del af et fællesskab, et levende, lærende fællesskab betyder at de lærer at forstå og give plads til mennesker der er anderledes end dem selv. At kommunikere, vurdere og tage beslutninger i fællesskab 2.2 TEORI Det teoretiske grundlag for den process og produktorienterede 9. og 10.kl skole En demokratisk didaktik, med relationen i focus, så vi sammen kan udvikle os og producere os kloge. Det er kort og godt det vi ønsker af vores skolefællesskab. 3

4 At arbejde proces og produktorienteret, med eleven som medskabende og deltagende ligger sig fint op ad den konstruktivistiske tilgang til læring. Konstruktivistisk læring, eller handling med mening, er kort sagt med Bruners ord -at opdage og formelt at beskrive de meninger mennesker skaber ud af deres møder med verden, og derpå fremsætte hypoteser om, hvilke meningsdannelsesprocesser der indgår. og Den fokuserede på de symbolske aktiviteter, hvormed menneskene konstruerer og bringer sammenhæng i ikke bare verden, men sig selv. (Bruner 1990, 20) Vi mener, som Bruner, at læring (også) er social handling og at viden kan/skal udvikles i sociale praksisfællesskaber. Bruner udviklede I 1976 et didaktisk begreb, der kaldes stilladsering. Stilladsering er et forsøg på at arbejde videre med Vygotskys Zonen for Nærmeste Udvikling og Den Kompetente Kammerat. Stilladsering er, når en der mestrer noget støtter den der endnu ikke mestrer dette, I sin udviklingsproces og udviklingen hos dem begge er et resultat af et socialt samspil. Udviklingen understøttes af fællesskabet- af den kompetente kammerat og den støttende underviser. Stilladsering af læring er et didaktisk redskab til at støtte processer, både oplevelse-analyse og (ny)skabelse). Brugen af medier som et didaktisk redskab er I sig selv stilladserende, og det at producere sig klog(ere) giver nye muligheder for at anvende allerede opnåede færdigheder I nye sammenhænge. I de kreative processer skal der både bruges divergent og konvergent tænkning, og dette kan stilladsering være medvirkende til at sikre En undervisning der tager udgangspunkt I den konstruktivistiske tænkning, relaterer til de erfaringer og forforståelser som eleverne bringer med sig til skolen. Elevens egen viden og bevidsthed om egne læringsstrategier og processer anvendes som afsæt til at tilegne sig nye erfaringer. Ved at stilladsere undervisningen, gives der plads til udvikling, baseret på erfaringer der gores I det sociale praksisfællesskab. Undervisningen baseres desuden på stor tillid, og med en intention om at eleverne ( med støtte) kan tage ansvar for at anvende færdigheder og viden I nye sammenhænge og med deres egne mål for øje. En konstruktivistisk undervisning søger at bibringe eleverne en bevidsthed om, hvad de allerede ved, og hvad det er de er ved at lære. Motivering, synliggørelse og skabelse af handling med mening, betyder at eleverne undervises i de metoder der anvendes, sådan at læreprocesserne giver mening for alle involverede. Vi arbejder desuden med relationen i fokus, vi er tilgængelige, nærværende og synlige som voksne og vejledere. Dette er for at sikre internaliseringen af læringen og støtte eleven bedst muligt i læreprocesserne. Bateson udtrykker det også således, at der foregår en mønsterdannelse, og at denne evne til at forme mønstre sætter eleven i stand til at bruge ét indlært mønster i nye situationer, han/hun måtte blive udsat for. Det er blandt andet det, vi ønsker at opnå- at læringen opleves som releveant og brugbar, ikke bare her og nu men også fremadrettet. Evaluering og fokus på hvad det er vi ønsker at opnå i den pågældende process, er et af omdrejningspunkterne når der arbejdes processorienteret i et fællesskab. For nu at blive I Batesons ideverden, så handler det om at kunne reflektere over tingene alene eller sammen med andre. For at lære af egne og andres erfaringer må tænkningen sættes i system, så sikrer man sig også imod, at viden går tabt. 2.3 METODE Vi arbejder udfra fra følgende fem dogmer, og vi arbejder projektbaseret: 1. Processerne skal ende i et produkt. 2. Processerne skal dokumenteres digitalt. 3. Eleverne skal have medejerskab i hele processen. 4. De enkle forløb skal være overskuelige i tid og omfang. 5. Eleverne skal lære at forholde sig analytiske og kritiske til sin samtid. 4

5 Da mennesker dels lærer meget forskelligt og vi dels ønsker at facilitere de unges kompetencer bredt, fokuserer vi samtidig på at tone projekterne indenfor de tre felter: det psykodynamiske, det kognitive og det systemiske felt. Alle tre felter vil som regel selvfølgelig være repræsenteret i et project. Det psykodynamiske I det psykodynamiske felt fokuseres på samarbejde, relationskompetencer, og at udvikle sig i et praksisfællesskab. Gennem at deltage i det fælles skoleliv udvikles forståelsen af det enkelte menenskes betydning i et praksisfællesskab. I gruppeprocesserne er fokus på både at udvikle sig som individ og som gruppe, udvikle de sociale kvalifikationer og kompetencer og gøre dette gennem og I det fællesskab som vi selv sørger for at skabe og opretholde. Det er fællesskabet der lærer individet, men også individet der lærer fællesskabet. Hvad er et menneske uden de andre? Styrkelsen af de sociale kompetencer, samarbejdsøvelser og udvikling af den enkeltes sociale strategier er medvirkende til at understøtte læreprocesser og gøre eleverne endnu mere livsduelige. Det er langtidsholdbare erfaringer. Det kognitive I det kognitive felt betones de faglige kvalifikationer og kompetencer. Vi arbejder med at eleverne opfatter sig selv som studerende/lærende og anvender dette proaktivt i læringssammenhænge. Med andre ord, lærer eleverne at tage selvstændigt hånd om deres egne læreprocesser. Ved at tale med den enkelte elev og gruppe,og lave planer med evaluerbare mål, sikrer vi at eleven hele tiden er medskabende i sin egen læreproces. Bevidstheden om hvad man er igang med at lære og hvorfor, understøttes kognitivt gennem en synlig og produktiv læreplan. Det systemiske I det systemiske felt betones demokratiske kvalifikationer og kompetencer. Her arbejder vi med at lære demokraties spilleregler og fuktioner at kende. Vi anvender sammenhænge i vores praksisfællesskab til at udvikle nye strategier og muligheder for (meta) læring. Vi benytter os af samtalens mulighed, og bruger anerkendelse og forståelsen af andre til at lære at afveje hvornår tiden er til at være kritisk forandrende. Vi stiller åbne spørgsmål og producerer os kloge. Ved at sætte læring ind i en systemisk kontekst erfarer vi at vi gennem viden om det enkelte systems processer også kan tage ansvar for processerne og have focus på helheden. Det systemiske felt giver os mulighed for at skabe udvikling gennem relationer, og at lære eleverne at analysere og forstå (lære)mønstre og sammenhænge, både på individuel og fællesskabsplan. 3.0 SKOLENS ELEVGRUNDLAG Rantzausminde Efterskole optager hvert år 120 elever, fordelt ligeligt på drenge og piger. Vi tilbyder undervisning i 9. 0g 10. Klasse. Det er vigtigt at eleverne er interesserede i demokrati og kommunikation. At de har lyst til at kaste sig ud i et efterskoleliv, med de mange problemstillinger det indebærer. Det er vigtigt at eleverne kommer fra alle egne af landet. At elevgruppen repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, både socialt, religiøst og politisk. 3.1 SKOLENS MEDARBEJDERE Ved ansættelse af undervisere lægger vi vægt på;- At kunne varetage en demokratisk lærerrolle, der bygger på ligeværd og åbenhed. At deltage aktivt og positivt i medieefterskolen ved at bruge digitale medier i undervisningen, at være omstillingsparat og åben i forhold til videreuddannelse, opkvalificering og pædagogisk udvikling. I samarbejde med elever at kunne tilrettelægge og gennemføre en demokratisk undervisning i temaog emnestudieuger, i tværfaglig- og fagdelt undervisning samt i feltfag. 5

6 At kunne varetage hjemmelærerfunktion aften/ nat og weekender, hvilket indebærer en aktiv og positiv støtte til elevernes fritidsliv. At kunne udfylder rollen som kontaktlærer. Skolens personale skoleåret 2013/2014 Forstander Jan Fredsted JF Bogholder Per Størling/PS Sekretær Tine Noack/TN Køkken - leder: Lau Maretti/LM Køkken: Louise Kromann Jensen /LK Pedel: Steggen Kill/SK Rengøring Ananja It/Pedel Kasper Grønager/KG Lærer Mads Harboe/MH Lærer Lasse Sejr Nielsen/LN Lærer Thomas Kristensen/TK Lærer Naja Storebjerg/NS Lærer Trine Als/TA Lærer Søren Laustrup/SL Lærer Lærer Lærer Pædagog Thomas Thomsen Lærer Jonas Callesen/JC Lærer Celine Ferot/ CF 3.2 TID TIL UNDERVISNING / SKEMA pr. Uge Faglige projektdage: Kommunikativ dannelse, Mediekunst, Film & TV, Verdensborger, dansk, engelsk, matematik 14,5 timer 9.klasse Færdighedstræning Dansk: 3 timer Engelsk: 2 timer Matematik 3 timer Tysk 1,5 timer Fysik 1,5 Samfundsfag, Historie, Religion, Biologi, Geografi: 0,75 time hver 10 Klasse Færdighedstræning Dansk, engelsk, matematik 3 timer hver Sprog valgfag: Tysk/ fransk/ spansk/ engelsk højt niveau/ engelsk støtte 2 timer hver 6

7 Fælles: Nyheder 1 timer Motion 1,5 timer Dagligt fællesmøde, ugentlig generalforsamling 3 timer Husmøder/ kontaktgruppemøder 0,5 time Aktiviteter Klubber 2-6 timer Fællesarrangementer 2-4 timer Tema/emneuger 25 timer 7

8 8

9 9

10 3.3 ÅRSPLAN Skoleåret 13/14 er sammenlagt på 41 uger. TEMAUGER/ DAGE Som det fremgår af årsplanen, vil der igennem året være planlagt TEMAUGER- og DAGE. Intro uge/ 34 & 35 Formålet er at eleverne lærer hinanden at kende, bliver tryg ved lokalområdet og bliver introduceret til daglige rutiner, elevdemokratiet, feltfag og undervisningsformer. Uge 43 Brobygningsuge, eleverne arbejder efterfølgende med Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Uge 45 På tværs af fag og hold gennemføres en performanceforestilling. Eleverne vil her have stor indflydelse på det færdige produkt. Kreativitet og samarbejde er her i fokus. Forestillingen vises for forældrene i den efterfølgende weekend. Uge 4 Vinterlejrskole 10

11 En uge hvor samarbejde og fysisk udfoldelse er centralt. Som forberedelse arbejdes med nordisk kultur og sprog. Eleverne bor i hytter der er selvforplejende, der laves arbejdsplaner, budgetter mv. Alle elever der har behov bliver undervist i alpinski eller snowboard. Uge 14 & 15 / Arbejde med filmproduktioner til Filmfestival. Opstart, gennemførelse og afslutning af filmproduktioner til årets filmfestival. Der arbejdes med ideér til film i forskellige genrer, arbejdsgrupper dannes, der skrives historier, udarbejdes planer for den kommende produktion. Afsluttes med en filmfestival sammen med andre fynske efterskoler. Uge 19 & 20/ Skriftlige prøveuge/ faguge. Skriftlige prøver for afvikles. Almindelig fagundervisning. Uge 21 / Feltfagsrejser. Feltfagene; Film, Verdensborger og Mediekunst planlægger, gennemfører et en studierejse som afslutning på feltfagsforløb. Uge / Mundtlige prøver. Aktivitetsdage. Mundtlige prøver afvikles. Der arbejdes med medieproduktioner i selvvalgte projektgrupper. Projekterne fremlægges i uge

12 12

13 13

14 14

15 15

16 4.0 UNDERVISNING Unge og medier For unge af i dag, er brugen af medier, ikke noget de skal lære sig, men noget som de er vokset op med. De bruger dagligt et utal af medier med største selvfølgelighed, og de adopterer alle mediernes muligheder, som noget naturligt. En kontinuerlig proces, som sikrer dem adgang til alle de forskellige medieplatforme som allerede findes og som hele tiden opstår. Men desværre, er de unges mediekompetencer, noget der i alt for høj grad hører deres fritidsliv til. I skolen er der alt for ofte fokus på mediernes uheldige indflydelse på undervisningen. De unge får hurtigt en opfattelse af, at alle de nye medier, forstyrrer læringen. Dette er for os af se en uheldig opfattelse af medierne. Vi vil i stedet sikre at der sker en større sammenhæng imellem fritidens mediekultur og skolens læringsmiljø og mediekultur. Sagt på en anden måde, vi ser det som skolens opgave, at integrere de unges mediekompetencer, med de fagfaglige mål som vi sætter op. 4.1 LÆRINGSRUM OG KOMPETENCER Vi vil gerne sikre at der er en høj grad af ligeværdighed imellem lærer og elev. Såvel i undervisningen som i resten af efterskolelivet. Hvad angår al samværet uden for undervisningen, har vi oplevet at det ligeværdige møde imellem voksen og ung, i høj grad blev udlevet. Understøttet af vores demokratiske hverdagsliv, falder det naturligt at aflægge sig den statusautoritet som ofte hører lærergerningen til. Men i undervisningen har vi oplevet, at der i mødet imellem lærer og elever, sker en automatisk indgroet reaktion, hvor læreren træder i karakter og eleven bliver passiv. Det har været, er nok stadigvæk den mest fremherskende læringssituation vi kender til : et klasselokale, en lærer og x antal elever - læreren har forberedt dagens time, eleverne har måske haft lektier for, og så fortæller læreren eleverne hvad han/hun ved om emnet, evt. hører læreren eleverne om de kan lektierne, og hører siden om hvorvidt de har forstået dagens emne. En læringssituation som går fra læreren og ned til eleven, en top/down situation som ikke nødvendigvis medfører en ligeværdig dialog imellem lærer og elev. En situation som ofte ikke inkluderer elevernes kompetencer. En pædagogisk praksis, som på mange måder minder om en tankpasser, som tanker viden på tomme beholdere. En praksis som indebærer at lærerrollen er klart defineret, og at al ny viden kommer igennem lærerens indsamlede viden. Læring foregår igennem elevens accept af at læreren er den vidende, og at den enkelte elevs evne til at adoptere denne viden, sikrer læringsprocessen. På vores skole har vi kæmpet med at ændre denne læringsmetode, at finde andre former for læringsrum der sikrer andre læringssituationer og at læring kan foregå på forskellige måder. Det har været svært, for som før omtalt, har både elever og lærere indarbejdet denne læringsform, igennem egen skolegang, og for lærernes vedkommende, igennem deres uddannelse. Skolen har fra start arbejdet med emnestudier som et centralt omdrejningspunkt, og her frisættes der en mængde andre læringssituationer, som har bidraget til større grad af ligeværdighed imellem lærer og elev, og har ikke mindst bidraget til at de unge har lært at studere. Men da skolen bliver en eksamensskole, hvor centralt fastsatte mål og midler bliver en del af hverdagen, opstår klassesituationen oftere. Dette er ikke blevet mindre igennem de seneste år, med endnu mere central styring og udvidelse af eksamensfag. Så den store opgave har været at få lavet et pædagogisk benspænd, og få skabt andre læringsrum og situationer som sikrer at elevens kompetencer bliver anerkendt. Dette også nødvendiggjort af behovet for at uddanne de unge til den samtid vi lever i. Skoleformen skal nødvendigvis afspejle de fremtidige behov som vil opstå i samfundet, og ikke tage sit udgangspunkt i landbrugs- eller 16

17 industrisamfundets behov. Her kommer mediernes betydning klart til udtryk. Det 21.århundredes efterspurgte kompetencer, kan nødvendigvis ikke være de samme som det 20. århundredes. 4.2 EN MACBOOK TIL HVER ELEV 1:1 For at tage det praktiske skridt ind I det 21. århundredes skole, er det nødvendigt at tage de digitale redskaber I brug. Dette fra elevernes mobiltelefoner til computere og overalt fungerende netværk. Den digitale skole erstatter penalhus, mapper og tonsvis af papir, med den bærbare computer. En elev - en computer en forudsætning for at de medierelaterede kompetencer kan komme til fuldt udtryk. Igennem at inddrage de digitale redskaber, sker der et åbent møde imellem lærer og elev. Et møde som der har som forudsætning, at lærer og elev anerkender hinandens kompetencer. De unges digitale kendskab skal via lærerens didaktiske og pædagogiske evner omsættes til produkter. Via brug af den digitale platform som er tilgængelig på elevernes og lærernes bærbare computer, skabes der et innovativt læringsrum, som for alvor forflytter læringen ud af det klasserums skabte læringsmiljø. Via anerkendelse og fortsat udvikling af elevernes kompetencer, oplever de en anerkendelse, som gør dem kreative og I stand til at færdes I det 21.århundredes medieskabte verden. De lærer at forstå og forholde sig til mediernes redskaber, forførelse og manipulation. De lærer selv at producere og formidle det ud til det omgivende samfund. De oplever læring som relevant i forhold til hele deres verden, det sprænger det store gab imellem fritid og skole. Med 1:1 modellen ændrer skolens form både indholdsmæssigt og I udseende. Ikke ved at fornægte de centralt stillede fælles mål, tværtimod. Men ved at inddrage de digitale medier, skabes der en syntese, der muliggør at nå målene på en made der lever op til de krav der stilles I det 21. århundrede. Der skabes læringsrum som rummer elevernes kompetencer, og muliggør læring, læring der har relevans for de unges fremtid. 4.3 PROJEKTBASERET UNDERVISNING UDFRA STORYLINE Den projektbaserede undervisning tager udgangspunkt i en konstruktivistisk læringstanke, hvor vi hele tiden afsøger nye muligheder og afprøver teser og åbne spørgsmål. Ved at give plads til nye ideer og tanker, undervejs I processerne er vi med til at styrke de unges strategier for læring. Som det kan ses i årsplanen er der planlagt projektforløb der har overskriften Sprog & Kultur, samt Innovation & Natur. I disse forløb bliver 4.4 STORYLINEMODELLEN Som didaktisk metode arbejder vi med storyline modellen. Storyline sikrer os en process I progression og stor transperens i vores arbejde. Storyline metoden er kendetegnet ved skematisk at stilladsere processen, der hele tiden er i progression. I Storyline er læring en aktiv process og et socialt fænomen, der har optimale vilkår i et praksisfællesskab. Derved får læring også en funktion i den sociale kontekst eller i skolens livsverden. Storyline er handling med mening, og udvikling af nye kompetencer- der derved skaber nye handlemuligheder og strategier. Metoden sætter erfaringsbaseret læring i centrum og giver gode muligheder for løbende at tilpasse og undervisningsdifferentiere. Desuden giver metoden god mening I forhold til at producere og udvikle sig gennem brugen af digitale medier. Samtidig stilladserer metoden læreprocesserne og fordrer divergent tænkning. Da der er stort medejerskab I processerne skabes et ligeværdigt og respektfuldt forhold imellem elev og underviser. 4.5 STORYLINE I PRAKSIS Storyline modellen er i praksis et anvendligt og let tilgængeligt redskab. Når man skal planlægge et storyline forløb anvendes med stort held Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel: Rammeforudsætninger: -Hvad er tidsrammen, lærerbesætningen og elev antal Læringsforudsætninger: 17

18 -Hvad kan de I forvejen og hvordan anvendes det? Vurdering/evaluering -hvordan vil vi evaluere og vurdere på forløbet? Formål og Mål: -Hvorfor skal forløbet laves? Hvad skal udbyttet af forløbet være? Hvilke ting skal vi igennem I forløbet? Desuden vælges en producer. Producer Producerens opgave er at tage ansvar for at uddelegere opgaver, sørge for at storybordet hænger sammen både timemæssigt og progressionsmæssigt, og at storybordet hele tiden opdateres på wikien, sådan et alle informationer konsekvent er tilgængelige for alle. Derefter planlægges forløbet og sættes ind i et storyboard. En storyline på Rantzausminde består af følgende punkter som forløbet går igennem: Fokus Fokus er det emne, som den del af forløbet drejer sig om. Det er som regel meget overordnet : værdier, digte, væsker, udsagnsord etc Åbent spørgsmål Det åbne spørgsmål er et spørgsmål der giver mulighed for forundring, refleksion eller skaber forstyrelse. Det kan være : hvordan blev jorden skabt? hvilke værdier hviler demokratiet på eller på hvilken måde kan man anskue grafittiens betydning for samfundet. Altså ingen ja/nej spørgsmål Aktivitet Her svarer man på, hvordan man vil finde ud af det. Vil man slå et begreb op, bøje verber, tage in dog interviewe bormesteren eller? Organisering Her planlægger man hvordan man vil organisere arbejdet: er man I gruppe, individuelt eller måske arbejder man sammen med en anden? Er det et læreroplæg? Fremlægger man? Didaktiske redskaber Her skriver man hvilke redskaber man burger for at nå sit mål : ordbog, mac, programmer, sin mors noter eller tv-avisen. Produkt Hvilket produkt ender dette ud med? En vægavis, en musikvideo, en plakatserie, en animationsfilm eller en oplæsning I photobooth? Fagligt mål Her skrives det faglige mål gerne suppleret op med målene i 10 kl. for de berørte fag ( med link) Alt dette skrives på forløbets wiki, sådan at elever, lærere og forældre kan følge med I hvad der arbejdes med. Planlægningsarbejdet er skjult for elever og forældre. Et eksempel: Et forløb på en enkelt dag. Elevforudsætningerne er meget forskellige, og eleverne er lige ankommet på skolen. Der er fuld lærerbemanding. Vi er primært I det psykodynamiske felt. 18

19 Fokus 2 timer Forventninger til mit efterskoleår 2.timer Fællesskab 2timer Lære hinandn at kende Åbent Aktivitet spørgsmål Hvilke Samtale I forventninger har jeg? gruppen, kontakt- Hvad glæder derefter og 2 jeg mig til? Hvad tror jeg blir en udfordring? Hvordan formidler jeg bedst?-hvad skal jeg fortælle? Hvem er de andre? Organisering Didaktiske redskaber Lærer-oplæg, Interview derefter 2 og 2 Produkt Kort præsentation af den anden Samtale 2 og 2 Photobooth Optagelse af mig selv og mine forventnin-ger, op på min blog Fremlæggelse i gruppen Lærer og alle blog Alt på bloggene Fagligt Mål Interview teknik, notat-teknik Formidling At lytte, vurdere, kommunikere Styrkelse af kvalifikationer og kompetencer, udvikling, læring Kompetencerne i de enkelte fag faciliteres og styrkes ved at hver elev sammen med sin faglærer og/eller mentor udarbejder en individuel plan for hvilke kompetencer der skal arbejdes med og hvordan. Der kan tages udgangspunkt I de egen vurderinger som eleven sendte til skolen ved indmeldelse. Der laves aftaler for mål og delmål, som postes på elevens blog sådan at faglærer/mentor kan følge med og støtte undervejs. Det kunne se sådan ud: Fag Område Hvordan produkt Fagligt mål Dansk novelleanalyse Aftale:færdig d.12/9 Engelsk Aftale :færdig 1/11 Læsning -læser novelle -analyserer vha analysemodel -læser Hp 7 og ser filmen uden undertekster Indtaler analyse I Photobooth og poster på blog Laver anmeldelse og poster den på blog At blive bedre til genrekendskab Kunne læse hurtigere på engelsk/kunne flere ord 4.6 TEAMSAMARBEJDE Til hvert forløb tilbyder det team der ikke er hovedansvarlige for forløbet en proceskonsulent og en dokumentator. Dette gør vi, for at understøtte og hjælpe hinanden og fordi at vi derved hele tiden er vidende om hvad der foregår i skolens liv. På den måde får vi bedre betingelser for at forstå elevernes udvikling og handlinger, og for hele tiden at udvikle vores forløb. Proceskonsulenten. Proceskonsulenten har som opgave at understøtte og facilitere projektets processer. Proceskonsulenten kan eksempelvis hjælpe en forlist gruppe på vej, supervisere/coache en kollega der har brug for ekstra energi på nogle af projektets områder eller kan ved at stille refleksive spørgsmål til projektets forløb/indhold hjælpe med at forbedre processen. Proceskonsulenten har også som opgave at iagttage gruppeprocesserne udefra og derved indsamle brugbar viden til evaluering. 19

20 Dokumentatoren Dokumentatoren hjælper med at få projektets processer dokumenteret, gennem kommentarer på bloggen og wiki, ved at tage billeder/film eller 5.0 FAGOMRÅDER I projektforløbene ligger de store fag, såsom Dansk, Matematik og Engelsk. Da vi derved har et relativt stort timeantal til rådighed, kan vi arbejde i dybden med fagene og gennem processerne styrke og udfordre elevernes færdigheder og kompetencer til at turde at vove sig ud I nye læringsstrategier og tanker. Ofte vil der også være en del af de små fag indover et projekt : fysik, biologi, samfundsfag, historie og psykologi indgår helt naturligt. 5.1 KOMMUNIKATIV DANNELSE Er ikke et fag, men en handler om dannelse. Det indgår som et vigtigt element i både feltfag, projektforløb og andre temauger. Kommunikativ dannelse er et fag der styrker elevernes forståelse i brugen af de digitale medier, både MacBook og ipad. Samtidig handler faget om kommunikation i en mere bred forstand. Hvordan formidler man sit budskab så man rammer den målgruppe man ønsker, samt medieetik, billedanalyse og mediepsykologi. Indhold: Lyd Indhold: Radiomontage, lydfortællinger, eksperimenterende lyd etc. Færdigheder: Optagelse, redigering og fortællerteknik. Software: Garageband. Film Indhold: Mobilfilm, interview, fiktion, demonstrationsfilm etc. Færdigheder: Optagelse, redigering og fortællerteknik. Software: Final cut, imovie, livetype, Soundtrack. Foto/Billeder Indhold: Fotografering, billedkomposition, billedbehandling etc. Færdigheder: Øje for det gode billede, fotografering,billedbehandling. Software: Photoshop, iphoto. Præsentation Indhold: Hjemmeside, slideshow, blogs etc. Færdigheder: At skrive til nettet, lave hjemmesider, lave Powerpoints, kendskab til web Software: iweb, Keynote, div. onlinetjenester etc. 5.2 RADIOAVIS Hver dag starter med at høre radioavis/se nyheder, følger med i hvad der sker i verden og går I dybden med et aktuelle emner. Vi forholder os til den verden vi er globale medborgere i, og får forståelse for de samfundsmæssige, geografiske, kulturelle, religiøse og historiske aspekter. Vi diskuterer, lytter og lærer at være kritiske og reflekterende. Vi arbejder også med kildekritik og problemløsninger. I forbindelse med undervisningen opnås: evnen til at lytte til nyhedsformidling evnen til at forholde sig til nyheder over en tidsperiode på næsten et år evnen til at diskutere nyhedsindslag 20

21 evnen til at give egen mening til kende evnen til at lade ændre sine holdninger igennem diskussion få udvidet sin historiske viden få udvidet sin geografiske viden få sproglige kompetencer få indsigt i demokratiets rammer og spilleregler forholde sig til et bredt spekter af nyheder forholde sig sine egne holdninger, og begrunde disse kendskab til hvordan nyheder bliver til kendskab til journalistiske vinkler kendskab til de forskellige mediers tilgange kendskab til mulige forskellige journalistiske tilgange kendskab til mulige medie manipulationer at se/lytte til nyheder fra andre lande 5.3 IDRÆT/ MOTION Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Kroppen og dens muligheder v anvende kropslige færdigheder v udvikle og anvende idrætslige lege og spil v anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter v planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning v planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen Idrættens værdier v indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse v erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer v forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer v anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten v erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet v forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Idrættens kultur v forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition v bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer v orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse v anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger. 21

22 5.4 FELTFAG At udforske et FELT På Rantzausminde Efterskole har vi tre felter vores elever kan vælge imellem; VERDENSBORGER, MEDIEKUNST og FILM & TV Feltfagene er et pædagogisk forløb der skal sikre den demokratiske undervisning, hvilket indebærer at eleverne tager del i hele undervisningsprocessen, fra opstart, indsamling af informationer, gennemførelse, fremlæggelse og evaluering. Ideén om at udforske et felt, hvor der er mange retninger og mange muligheder, har som sit udgangspunkt, nogle meget velovervejede og planlagte indledende øvelser, der skal sikre at alle bliver klædt på til at bevæge sig ind på feltet. Tiden det tager kan variere fra felt til felt, Når fundamentet så er lagt, og bevæger vi os sammen ind i feltet, Eleverne kan altså bevæge sig frit inden for feltet, man kan kalde det afsøge feltets muligheder, og der kan tages udgangspunkt i elevernes forskellige ståsted. 5.5 FILM & TV Filmproduktion Tv Instruktion Manuskript Lyd Lys Har du hovedet fuld af gode historier? - Elsker du at se film? Kan du lide at iscenesætte? - Har du levende billeder på din indre billedskærm? Drømmer du om at blive TV vært? Fra idé til den gode historie, at lave FILM er en utrolig spændende proces med mange forskellige og udfordrende arbejdsfunktioner. Der skal skrives et brugbart manuskript og storyboard, der skal bruges skuespillere, findes locations, scenografi, instrueres fotograferes og der skal sættes lys. Når den gode historie så er i kassen skal der redigeres, klippes, laves lyd og musik Et intensivt forløb der indebærer et tæt samarbejde i teamet. EFTERSKOLE TV På Rantzausminde Efterskole har vi vores eget TV STUDIE, hvor vi laver internetbaseret TV til unge der går på efterskole. Her producerer unge TV til andre unge, TV der fortæller om alt det spændende der sker i et efterskoleår, det kan være på Bornholm, Nordjylland eller her i det fynske. 5.6 VERDENSBORGER Politik Filosofi Journalistik Dokumentarfilm Radiomontage Har du holdninger? Tror du på alt hvad politikerne siger? Kan du lide at diskutere? Er du nysgerrig? Er alt hvad der står i avisen sandt? Tror du på at vi kan skabe en bedre verden? Dette er feltet hvor vi tager spændende og aktuelle emner op til debat. 22

23 Det er for dig der ønsker at afdække de politiske, religiøse, kulturelle og filosofiske forskelle og ligheder der er i verden i dag. Du inviteres til at deltage som aktiv debattør, arbejde journalistisk og lære noget om at være demokratisk aktivist. Feltet hvor vi ønsker at få dig til at tage stilling, til den verden der omgiver os. Her har du lov at have en mening og stille spørgsmål til din verden og dine medmennesker Vi vil gennem konstruktive diskussioner, foredrag, ekskursioner prøve at skubbe til hinandens holdninger og synspunkter Vi skal sammen undersøge, de påståede sandheder og løgne som vi dagligt møder gennem den enorme mediestrøm, vi omgiver os med i dag ;- TV, internet, film, radio og dagblade. Saglig journalistik, dokumentarfilm og radiomontage er vores måde, at dokumentere det vi arbejder med. 5.7 MEDIEKUNST Formålet med undervisningen i MEDIEKUNST er at eleverne gennem at producere og opleve billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Gennem arbejdet med digitale produktioner at tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Der lægges vægt på, at eleverne udvikler deres kommunikative kompetencer, så de mestrer og forfiner billedudtrykkene, idet de får mulighed for at fordybe sig i den kunstneriske proces. Der tages udgangspunkt i elevernes personlige billedfascinationer, i de billedkulturer, eleverne deltager i, og i samtidskunstens billedformer. Elevernes evne til refleksion og abstrakt tænkning giver nye muligheder for at arbejde i længere og mere komplekse forløb, hvor flere medier og formsprog inddrages i udforskningen af en tematik. Elevernes erfaringer med netbaserede digitale medier er en væsentlig ressource, som bør bruges både i produktion og i cirkulation af visuelle produkter. kommunikere betydninger, meninger og holdninger i visuelle udtryk præsentere egne visuelle projekter mundtligt og ved udstillinger i det offentlige rum vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område. INDHOLD Forskellige medier inddrages efterhånden i arbejdet med både selvstændige og fælles produktioner. Det kan bl.a. være tegneserier, små bøger, modeller, panoramaer, plakater, collage, video og computergrafik. Eleverne kommer igennem mange discipliner/ programmer i løbet af året. De grundlæggende processer der arbejdes med er: IAGTAGELSE/ ABSTRAKTION/ BEVIDSTHED. Året afsluttes med en selvvalgt opgave, der skal vises på en udstilling. Fotografi kamerateknik lyssætning Photoshop Animation 23

24 stop motion tegnefilm Videokunst videoeksperimenter musikvideo Printmedier plakater tegneserie zine Street Art graffiti stencil stickers throw ups Samtidskunst lyd lys installation 5.8 Undervisning Ranzausminde lever til fulde op til fagformålene I undervisningen for henholdsvis 9. og 10 klasse. Vi afholder prøver I både 9. Og 10. Klasse. TYSK (valgfag I 10. Klasse) Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Kommunikative færdigheder v forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner v læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster v deltage i samtaler om kendte emner v fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter v udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner. Sprog og sprogbrug v udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt v udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner v anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk 24

25 v anvende relevante lytte- og læsestrategier v anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse v anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk v udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog v udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier v udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet v anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk v uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster v vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk v vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser. v anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande v sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner v anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen v vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Sprogtilegnelse v vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk v udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog v udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier v udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet v anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk v uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster v vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk v vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser v anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande v sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner 25

26 v anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen v vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget. FRANSK (valgfag I 9. og 10. Klasse) Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Kommunikative færdigheder v forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emner v forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner v deltage i samtale om centrale og nære emner v redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer v udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug v udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt v udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner v anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk v anvende relevante lytte- og læsestrategier v anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse v anvende et grundlæggende kendskab til fransk sætningsopbygning v anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk v udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog v vælge relevante lytte- og læsestrategier v vælge relevante kommunikationsstrategier 26

27 v udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet v anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk v uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster v vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk v vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser v anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande v drage sammenligninger mellem fransksprogede kulturer og egen kultur anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende v vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget. ENGELSK Kommunikative færdigheder. v forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans v forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans v udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer v udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde v deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere v udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer v kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier v anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug. v anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder v udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter v tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges v stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes v anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer 27

28 v anvende centrale samtalemønstre v afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse. v vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål v vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer v vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser v være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse v udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen v anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog v vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave v anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt v udnytte medierne, herunder de elektroniskemedier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse v anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold. v anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog v anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it v kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv v anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget. MATEMATIK Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Matematiske kompetencer. 28

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13 VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE DEMOKRATI HVORDAN SIKRER VI DET IKKE SKER IGEN * HVEM SIKRER AT VI BLIVER OPDRAGET TIL DEMOKRATISKE BORGERE * HVAD ER SKOLENS OPGAVE? DE SEKS ORD Medansvarlighed Initiativ

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Årsplan for 0.x i engelsk

Årsplan for 0.x i engelsk Årsplan for 0.x i engelsk Lærer Hold Katrine Amtkjær Nielsen Engelsk Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Fame the American dream 33-35 + (37),

Læs mere

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Fælles Mål 2009. Engelsk. Faghæfte 2

Fælles Mål 2009. Engelsk. Faghæfte 2 Fælles Mål 2009 Engelsk Faghæfte 2 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 4 2009 Fælles Mål 2009 Engelsk Faghæfte 2 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 4 2009 Indhold Formål for faget engelsk

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Formål for faget engelsk. Delmål for 2. 4. klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Delmål for 2. 4. klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Årsplan 2014/15 engelsk

Årsplan 2014/15 engelsk Årsplan 2014/15 engelsk Fag Engelsk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer LM Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Intro - Us being Rare Birds - Speed Dating - What did you find out about?

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf. 9814 7033, e- mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 2010/2011 9.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf. 9814 7033, e- mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 2010/2011 9. Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf. 9814 7033, email: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 2010/2011 9. Klasse, engelsk Grammatik: vi arbejder gennem hele året med en Learning Log, hvori eleverne får

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Læreplan for tysk. Signalement af faget Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder

Læs mere

Årsplan for 0.XY i Fransk

Årsplan for 0.XY i Fransk Årsplan for 0.XY i Fransk Lærer Ole Erdmann Hold 0.X Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Fransk malerkunst Uge 37-41 2 Fransk Ungdom: fritidskultur

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Årsplan for 0.Y i Fransk

Årsplan for 0.Y i Fransk Årsplan for 0.Y i Fransk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Franske malere: Impressionismen Uge 37-41 2 Fransk fritidskultur:

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. ITinddragelse (ordbøger).

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. ITinddragelse (ordbøger). Fag:Tysk 31-36 Hold: 9 Lærer: Malene Clante Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Engelsk

It i Fælles mål 2009 - Engelsk It i Fælles mål 2009 - Engelsk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere