Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Greve området

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Greve området

2 Udgivet af: Roskilde Amt, Teknisk Forvaltning Tekst, figurer og foto: Grundvandsafdelingen Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. 1992/KD ISBN: Oplag: 200 Udgivet: 2004 Layout og opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk Tryk: Povlsen

3 Forord Denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er udarbejdet som følge af 11 og 13 i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999). Her står, at amterne skal udarbejde en indsatsplan for en række indsatsområder, som typisk omfatter et eller flere almene vandværker. Formålet er at gennemføre en planlægning af den fremtidige anvendelse og beskyttelse af amtets vandressourcer. Bekendtgørelse om indsatsplaner nr. 494 af 28. maj 2000 beskriver, hvad en indsatsplan som minimum skal indeholde: 1. Arealanvendelsen i indsatsområdet 2. Kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande 3. En vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie- og punktkilder 4. Alle de områder, der er kortlagt som særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er følsomt overfor 5. De områder, hvor en indsats skal gennemføres 6. De foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningsliner for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen 7. Af hvem og i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning 8. En tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan Udkastet til denne indsatsplan er baseret på en kortlægning af vandressourcernes sårbarhed, arealanvendelse og forureningskilder i Greve området. Resultaterne af kortlægningen er detaljeret beskrevet i en selvstændig rapport Grundvandmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området udarbejdet af Roskilde Amt i 2003 med hjælp fra de lokale vandværker, Københavns Energi og Greve Kommune. Desuden er dele af kortlægningen udarbejdet af de to rådgivende firmaer: Aktor innovation og KANmiljø. 3

4 Indsatsplanen skal anvendes i den daglige drift, dvs. den kan altid tages frem for at se, hvad man har drøftet at gøre, og hvornår det skal gøres. Derudover skal den tages frem hvert år, når parterne mødes, for at gøre status over, hvordan det går med tiltagene i planen, og om de drøftede ting er udført. Indsatsplanen skal revideres om 5 år. Revisionen skal ske på baggrund af, hvad der er blevet udført af det aftalte, hvilke nye informationer, der er kommet siden udarbejdelsen af planen, ny lovgivning osv. Udover de tiltag, som er nævnt i indsatsplanen, skal Roskilde Amt følge de retningslinier, der er fastsat om ressourcens anvendelse og grundvandsbeskyttelse i den gældende regionplan. Med hensyn til vandindvinding er det blandt andet fastsat i Regionplan 2001 for Roskilde Amt, at det er amtsrådets mål, at - vandindvindingen i amtet begrænses betydeligt, og - indvindingen af grundvand fremover sker på en måde så skaderne på naturen mindskes. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord 1. Sammenfatning Kort beskrivelse af vandværkerne Kildebrønde Vandværk Greve Bys Vandværk Greve Vandværk, Kildebrønde, Greve, Greve Strand og Gjeddesdal Greve Vandværk - Gl. kommunalt Vandværk Karlslunde Strands Vandværk Strandmarkens Vandværk Karlslunde By s Vandværk Vardegård Kildeplads Karlslunde Kildeplads Tune Vandværk Planlagte kildepladser Anden indvinding i området Overordnet geologi og hydrogeologi Diverse forureningskilder Interesseområder Punktkilder Tune Gjeddesdal - Greve Vandværk Greve og Kildebrønde - Greve kildeplads Kildebrønde Vandværk Greve By Vandværk Københavns Energi kildepladser Gamle kildepladser - Karlslundeområdet Greve Strand - Greve Vandværk Ny Kildeplads - Karlslundeområdet Andre punktkilder Liniekilder Fladekilder Arealanvendelsen Zonering stofspecifik sårbarhed Sårbarhed overfor forurening Generelt om zonering Nitrat

6 6.3 Oliestoffer Klorerede opløsningsmidler Pesticider Naturlige kvalitetsbegrænsninger Tiltag for at sikre den fremtidige vandkvalitet Tiltag og omkostninger ved grundvandsbeskyttelse i det åbne land Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MJV) Punktkildecheck Tilskud til biobed Beregning af behandlinksindeks Ofentlig skovrejsning Privat skovrejsning (parkagtig beplantning eller græsningsskov) Golfbaner Jordkøb og gensalg med restriktioner Jordfordeling Indsats Tidsplan for implementering Litteraturliste

7 1 Sammenfatning Roskilde Amt har i samarbejde med de private vandværker i Greve Kommune, Københavns Energi og Greve Kommune gennemført en kortlægning af vandressourcerne i Greve Kommune, i et ca. 56 km 2 stort område. Formålet med kortlægningen har været at tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at der kan udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i området. I indsatsplanen er der indledningsvist givet en beskrivelse af de vandværker, der er i området. Der er 8 i alt, hvoraf de 7 er private og det sidste er kommunalt, ejet af Københavns Kommune. Der indvindes i området ca. 3,4 mio. m 3 vand om året, hvilket er en meget stor indvinding i forhold til arealet. Hovedparten af denne vandmængde (ca. 2,7 mio. m 3 om året) indvindes af de private vandværker. Greve Vandværk er den største indvinder med en årlig indvinding på ca. 2 mio. m 3. Geologien ved de enkelte vandværkers indvindingsanlæg er beskrevet, og der givet en karakterisering af vandkvaliteten ved de enkelte kildepladser. Hvor der har været og er væsentlige vandkvalitetsproblemer er dette illustreret ligesom oppumpningen er vist. Den naturlige vandkvalitet i skrivekridtsmagasinet i kystområdet er præget af høje indhold af fluorid og klorid, og der ses stedvist overskridelser af drikkevandskvalitetskravene. Længere inde i området i bryozokalken er der store problemer med høje nikkel-indhold. Generelt er der ikke store problemer med pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Men nogle vandværker har dog fået konstateret BAM og/eller atrazin i deres boringer. Desuden er der også fundet klorede opløsningsmidler i enkelte boringer. Områdets overordnede geologi og hydrogeologi beskrives herefter. Dermed er det muligt at sætte det lokale vandværk eller den lokale indvindingslokalitet i relation til de overordnede forhold. Geologien i området er relativ simpel, idet prækvartær overfladen længst mod øst består af skrivekridt, der mod vest overlejres af bryozokalk og længst mod vest også af sand, kalk og ler fra Paleocæn. Herover ligger der istidsaflejringer (moræner, stedvist med sand- og grus indslag). Lokalt kan der forekomme nyere aflejringer i form af tørv og dynd. 7

8 1 Grundvandet strømmer generelt fra vest mod øst, dvs. ud mod kysten. Ved Køge Bugt motorvejen og lige vest herfor ligger grundvandets højdekurver tæt. Dette viser, at vandet har vanskeligt ved at komme fra baglandet og ud til kystzonen (fra bryozokalk ind i skrivekridt). Det løber nok nærmere mod nord (eller syd) i dette område. I kystzonen har de lokale vandindvindinger i store områder medført en afsænkning af vandspejlet til 5-8 meter under havniveau. På baggrund af geofysiske målinger og oplysninger fra boringer er der sat specielt fokus på, hvor der findes tynde eller meget sandede istidsaflejringer. I disse områder er grundvandsressourcen særlig sårbar overfor påvirkninger fra jordoverfladen, og grundvandsdannelsen kan være betydeligt større end i områder med et tykt og tæt lerdække. Efterfølgende gives der en beskrivelse af de registrerede punktkildeforureninger. Beskrivelsen er udført, så risikoen for forurening kan sættes i relation til de nærliggende kildepladser eller indvindingslokaliteter. Ud fra viden om istidsaflejringernes tykkelse, specielt lerlagenes, og en viden om vandsstandens niveau og vandets kvalitet i kalken, er det kortlagte område inddelt i en række zoner eller delområder 5 i alt. Delområdernes generelle sårbarhed over for forskellige stoffer eller stofgrupper er herefter beskrevet. Der er tale om sårbarhed over for nitrat, olieprodukter, klorerede opløsningsmidler og pesticider. Dertil kommer nogle naturlige vandkvalitetsproblemer, der skyldes geologien i området eller nærheden til kysten. De muligheder, der er for at sikre den fremtidige vandkvalitet, er beskrevet i relation til det eksisterende og et evt. kommende plangrundlag, dvs. i forhold til regionplan, kommuneplan m.m. Også de indsatsmuligheder, der ikke er knyttet til planlægning, er beskrevet ud fra kendskabet til området. Efterfølgende er der givet et overslag over omkostningerne for vandværkerne ved at gennemføre de enkelte tiltag, og der er anført tidshorisonter samt målsætning og effekt af tiltagene. Dette leder frem til en samlet skematisk oversigt over tiltagene, målsætninger og tiltagenes prioritering. Der satses på at få gennemført flere offentlige skovrejsninger i området. Men der satses også på privat skovrejsning. 8

9 1 Indgåelse af aftaler om miljøvenlig dyrkning (MVJ) foreslås også i de mest sårbare områder, men de bundne tidsperioder for disse aftaler er begrænset og dermed bliver grundvandskvaliteten ikke fremtidssikret. Dialog med landbruget er et vigtigt element i indsatsplanen, da landmændene er store arealforvaltere. Til sidst er indsatsplanen beskrevet i skemaform. Heraf fremgår det, hvem der gør hvad og hvornår. I relation til planen er udarbejdet en mere detaljeret tidsoversigt for implementeringen. 9

10 Placering af geologiske profillinier, kildepladser og vandværksboringer Figur 1 10

11 2 Kort beskrivelse af vandværkerne I dette kapitel gives en kort beskrivelse af hvert vandværk i Greveområdet, hvilke boringer, de indvinder fra og vandværkernes problemer med vandkvaliteten. Placeringen af geologiske profiler ses på Figur 1. Oversigtskort over vandkvaliteten ses i kortlægningsrapportens kapitel Generelt Kildebrønde Vandværk Kildebrønde Vandværk er et privat vandværk, der er grundlagt i 1936 som et andelsselskab med 61 husstande tilknyttet i byen og ved landevejen. I 2003 har vandværket i alt 140 andelshavere. Vandværket havde en tilladelse til at indvinde m 3 om året. Dette blev der også pumpet op i midten af firserne. Der indvindes nu - efter der er installeret vandmålere, og der er sket en udbedring af forsyningsnettet - i størrelsesordenen m 3 om året. Se Figur 2. Vandværket fik i juli 2003 efter eget ønske reduceret deres indvindingstilladelse til m 3 om året. Figur 2.1 Udviklingen i oppumpningen til Kildebrønde Vandværk Oppumpet Tiladte mængde Boringer Vandværket indvinder fra 2 boringer. Den ene boring DGU nr er fra 1936, og den er 52 meter dyb. Den er udført som en 6 boring med et 4 filter. Denne boring leverer ca. 85 % af det oppumpede vand. Den anden boring DGU nr er fra 1988, og den er kun 32 meter dyb. Vandet fra denne boring har ifølge de lokale aldrig smagt godt, men problemet kan dog ikke ses på vandanalyserne. Geologi Boringerne henter primært grundvand fra bryozokalken, men muligvis når DGU nr også ned og henter lidt i skrivekridtet. Derover ligger der et meter tykt kvartært dæklag, der hovedsageligt består af moræneler. Et geologisk profil ses på Figur 3. 11

12 2 Figur 3 Geologisk profil Kildebrønde Vandværks boringer ML-Moræneler DS-Smeltevandssand og grus BK-Bryozokalk SK-Skrivekridt Vandværket Grundvandskvaliteten Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detaljer beskrevet i forudsætningsdelen til Greve Kommunes Vandforsyningsplan, Grundvandkvaliteten er god. Vandet er svagt reduceret med et jernindhold på omkring 1 mg /l. Sulfatindholdet er steget lidt de sidste 15 år fra omkring 49 mg /l til 64 mg/l. Der er ikke fundet indhold af miljøfremmede stoffer i vandet - heller ikke i den analyserunde, som amtet gennemførte i efteråret Generelt Greve Bys Vandværk Greve Bys Vandværk blev oprettet i 1936 af 76 interessenter, hvoraf de 3 var gårdbrug. På nuværende tidspunkt er der 257 aftagere. Der indvindes ca m 3 om året, se Figur 4. Som det ses, har indvindingen været over m 3 /år i midten af firserne dvs. langt over den tilladte mængde. Siden 1994 har tilladelsen stort ses svaret til den oppumpede mængde. Faldet i vandforbruget skyldes sandsynligvis en kombination af vandbesparelser på grund af individuel afregning efter forbrug og vandværkets forbedringer af forsyningsnettet. Figur 4 Udvikling i oppumpningen til Greve By s Vandværk Oppumpet Tiladte mængde Oppumpet m År

13 2 Boringer Vandværkets indvinding foregår fra 2 boringer. DGU nr er placeret i umiddelbar forbindelse med vandværket. Den er 60 meter dyb og blev etableret i DGU nr er placeret ca. 300 m derfra mod sydvest. Denne boring, der er fra 1968, er ført til 62 meters dybde. Geologi Vandværket Grundvandskvalitet Boringerne leverer vand til vandværket på skift med 8 dages interval. Boringerne henter primært vand fra bryozokalken, men når muligvis også ned i skivekridtet. I Figur 9 ses et geologisk profil, hvor Greve By Vandværks boringer er inkluderet i den østlige del af profilet. Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detaljer beskrevet i forudsætningsdelen til Greve Kommunes Vandforsyningsplan, Grundvandskvaliteten er god. Kloridindholdet er omkring mg/l, hvilket er meget lavt. Vandet er svagt reduceret, og der er ikke fundet miljøfremmede stoffer - heller ikke i den analyserunde, som amtet gennemførte i efteråret Generelt Lidt historie Greve Vandværk Greve Vandværk er områdets største lokale vandværk. Den 1. oktober 2003 er 5 aktive kildepladser tilknyttet vandværket incl. den kildeplads, der leverer vand til det gamle kommunale vandværk i Karlslunde. I 1934 var der stiftende generalforsamling til vandværket ved Hundige, Greve og Mosede Strand. Foreningens første vandværk (Station 1) med 1 boring blev efterfølgende opført ved Olsbækken. Vandforbruget udgjorde m 3 om året, og vandværket forsynede 400 ejendomme, hvoraf hovedparten var sommerhuse. I slutningen af 30 erne blev vandværket udbygget med 2 boringer. 10 år efter oprettelsen var der 846 aftagere og et samlet vandforbrug på m 3 pr. år. Station 2 og 3 I 1948 blev der anlagt en ny pumpestation (Station 2) ved Vangeleddet i Hundige og vandværkets samlede vandindvindingstilladelse var nu på m 3. I 1951 blev endnu en pumpestation (station 3) sat i drift ved Parkås i Mosede. Den årlige indvinding steg til m 3 pr. år, og antallet af aftagere blev forøget til

14 2 I 1965 blev endnu en pumpestation taget i drift (Station 4 Greve Strand). Tilladelsen blev forøget til i alt m 3.Vandværket Greve Strand blev etableret længere inde i landet (ved Grevehallen), idet man var begyndt at få problemer med et højt kloridindhold i de mere kystnære boringer. I juni 1989 blev tilladelsen forøget til m 3 årligt. I starten af 1970 erne blev der på baggrund af en omfattende hydrogeologisk undersøgelse etableret 14 nye boringer til Station 4. I 1975 blev vandindvindingstilladelsen hævet til 1,8 mio. m 3. Men da var vandforbruget allerede på 1,7 mio. m 3,og det var nødvendigt at finde alternative måder at dække vandbehovet. Resultatet blev at købe vand fra det nuværende Københavns Energi. Vandbehovet steg og samtidigt steg kloridindholdet i de kystnære boringer. I 1982 blev Station 1 nedlagt, og ejendommen solgt. I starten af 1980 erne blev der foretaget en gennemgang af vandværket og dets anlæg. På baggrund heraf og forventningerne om et fremtidigt vandforbrug ved årtusindskiftet på 3 mio. m 3 om året, blev værket udbygget og moderniseret. I blev der udført 5 erstatningsboringer lige øst for motorvejen. Greve og Kildebrønde Gjeddesdal Køb af kommunalt vandværk Boringer I blev der udført 4 boringer øst for Kildebrønde, og i yderligere 5 boringer syd for Greve. Herefter blev Station 2 og 3 nedlagt i henholdsvis 1987 og Der er i 1989 givet en tilladelse til kildepladsen ved Greve på m 3 årligt og i 1990 en tilladelse til kildepladsen ved Kildebrønde på m 3 årligt. I perioden er der etableret en ny kildeplads ved Gjeddesdal, bestående af i alt 5 boringer. Boringerne har ved prøvepumpning vist sig meget højtydende. I august 2002 gav Roskilde Amt en indvindingstilladelse på m 3 pr. år til denne kildeplads. Vandværket skiftede navn fra Greve Strands Vandværk til Greve Vandværk, da det den 1. januar 2002 overtog det gamle kommunale vandværk i Karlslunde. Det samlede antal indvindingsboringer i området er 32 incl. de 5 boringer til det gamle kommunale vandværk. Boringerne henter primært grundvand fra bryozokalken. På baggrund af boringsoplysninger er udtegnet en række profillinier. (Figur 5-9). Placeringen af profillinierne ses på Figur 1. 14

15 2 Tabel 1. Oversigt over aktive boringer til Greve Vandværk Aktive boringer Aktive boringer Lokal nr. DGu nr. Greve Strand Kildebrønde Greve Gjeddesdal

16 2 Aktive boringer Aktive boringer Lokal nr. DGu nr. Gl. Kommunal kildeplads Geologi Greve Strand I det nordlige område øst for motorvejen hentes vandet fra skrivekridtet. Skrivekridtet er enkelte steder overlejret af et 0-5 meter tykt lag bryozokalk, der igen er overlejret af et op til 30 meter tykt lag af kvartære aflejringer næsten udelukkende bestående af moræneler. Boringerne er generelt dårligt ydende med specifikke kapaciteter under 10 m 3 /t/meter sænkning. Boringerne i skrivekridtet er generelt meget dybe - op til 70 meter. Figur 5 Greve Vandværks kildeplads Greve Strand. Det vestligste profil ML-Moræneler DS-Smeltevandssand og grus BK-Bryozokalk SK-Skrivekridt 16

17 2 Figur 6 Greve Vandværks kildeplads Greve Strand. Det østlige profil ML-Moræneler DS-Smeltevandssand og grus SK-Skrivekridt Kildebrønde Her hentes vandet fra bryozokalken, og kun en boring når ned i skrivekridtet. Bryozokalken er overlejret af 8-12 meter kvartære aflejringer, primært moræneler. Figur 7 Greve Vandværks kildeplads Kildebrønde. ML-Moræneler BK-Bryozokalk SK-Skrivekridt 17

18 2 Kildebrønde På denne kildeplads hentes vandet også fra bryozokalken. Kalken er overlejret af kvartære lag på ca meter. Aflejringerne er moræneler med forholdsvis tykke indslag af smeltevandssand. Figur 8 Greve Vandværks kildeplads Greve. ML-Moræneler DS-Smeltevandssand og grus BK-Bryozokalk Gjeddesdal Grundvandet hentes fra bryozokalken. Boringerne når ikke ned til skrivekridtet. Over bryozokalken findes mellem meter kvartære dæklag, der helt domineres af moræneler. Figur 9 Greve Vandværks kildeplads Gjeddesdal. ML-Moræneler DS-Smeltevandssand og grus BK-Bryozokalk SK-Skrivekridt Vandbehandlingen Vandværket Oppumpningen Alle boringer er tilsluttet et centralt vandværk ved Station 4 (Greve Strand). Vandbehandlingen finder sted i 5 trykfiltre med indblæsning af ren ilt. Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detaljer beskrevet i forudsætningsdelen til Greve Kommunes Vandforsyningsplan, Som det ses på Figur 10 har oppumpningen været ret konstant siden I perioden var der et fald i vandindvindingen på grund af vandkvalitetsproblemer. Nu indvindes næsten hele den tilladte mængde. I 2003 er indvindingen startet på Gjeddesdal Kildeplads, dog ikke med en ydelse, der svarer til tilladelsen på m 3 årligt. 18

19 2 Vandværkets samlede vandindvindingstilladelse er p.t. på 2,5 mio. m 3 om året i det nordlige område. Figur 10 Udviklingen i oppumpningen på de 3 nordlige kildepladser til Greve Vandværk. Oppumpet Tiladte mængde Tilladelsen til Gjeddesdal på m 3 pr. år er ikke medregnet, da den først blev meddelt i Vandkvalitet Greve Strand Vandet i boringerne øst for motorvejen har meget høje indhold af klorid, fluorid og natrium. Der er fluorid over grænseværdien for drikkevand i næsten samtlige boringer. Der er ikke problemer med høje nikkelindhold, men en enkelt boring (DGU nr ) har dog et indhold på mellem 240 og 340 µg/l, dvs gange grænseværdien for drikkevand. I to andre boringer svinger nikkelindholdet omkring grænseværdien for drikkevand. Det drejer sig om DGU nr og På Figur 11 ses indholdet og udviklingen i fluorid-indholdet i vandværkets boringer. Fluoridindholdet er for hovedparten af boringerne over grænseværdien for drikkevand. Boringerne er imidlertid bibeholdt, og vandet herfra blandes med vand fra boringer med et lavere fluoridindhold. Figur 11 Udviklingen i fluoridindholdet i boringerne i Greve Strand Grænseværdi for drikkevand mg/l År 19

20 2 Kildebrønde Greve Gjeddesdal Vandkvaliteten er forholdsvis god, men tidligere er der fundet spor af pesticiderne BAM og simazin i en boring hver. I boring DGU nr har indholdet af bentazon ligget over drikkevandskvalitetskravet indtil udgangen af Ved sidste analyse i september 2002 var indholdet på 0,1 µg/l, hvilket svarer til grænseværdien for drikkevand. Grundvandet er reduceret. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringerne. Nikkelindholdet ligger under 3 µg/l i alle indvindingsboringer. Vandkvaliteten er god. Der er ikke fundet spor af pesticider. Der er lave indhold af klorid og fluorid. Nikkelindholdet ligger i intervallet 2-12 µg/l, hvilket er under grænseværdien for drikkevand. Vandet er uden indhold af nitrat, dvs. at grundvandet er reduceret. Vandkvaliteten er god. 2.4 Generelt Boringer Greve Vandværk - Gl. kommunal Kildeplads Vandværket ejes nu af Greve Vandværk, men indtil 1. januar 2002 tilhørte det Greve Kommune. Vandværket er det største i det sydlige område med en tilladelse til indvinding af m 3 om året. Tilladelsen blev meddelt i På Figur 12 ses oppumpningen til det kommunale vandværk. Der indvindes fra 5 indvindingsboringer. Den ene boring ligger ved vandværket, mens de andre ligger i boligområdet øst for motorvejen. Vandet hentes dels fra det dybtliggende skrivekridt og dels fra bryozokalken. Magasinet er dårligt beskyttet mod direkte nedsivning fra overfladen, da det er sandlag og et tyndt morænelerslag, der ligger over bryozokalken. Se det geologiske profil på Figur 14. Figur 12 Oppumpning ved Gl. kommunal kildeplads. Greve Vandværk. Oppumpet Tiladte mængde 20

21 2 Vandværket Grundvandskvalitet Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detaljer beskrevet i forudsætningsdelen til Greve Kommunes Vandforsyningsplan, Vandværket leverer foruden til egne forbrugere også suppleringsvand til de andre mindre vandværker i området, hvis der er behov for det. Vandkvaliteten er generelt god, men der er tegn på nogen sårbarhed, fordi der er et højt nikkelindhold i en boring og kun lidt jern. På Figur 13 ses indholdet af nikkel i boringerne. Der kan ikke ses en samlet stigende eller faldende tendens. Vandet er desuden meget hårdt, og der er problemer med kalkudfældinger på vandværket og i de gamle stålrør, som leverer vandet ud til forbrugerne. Derfor er vandværket begyndt at tilsætte kuldioxid til vandet i august Kloridindholdet er steget i boringerne i måleperioden, se Figur 15. Figur 13 Udvikling i nikkelindhold. Gl. kommunal Kildeplads Miljøfremmede stoffer Der er fundet BAM i 4 indvindingsboringer i de senere år. Indholdet var dog under grænseværdien for drikkevand i alle prøver. 21

22 2 Figur 14 Greve Vandværk Gl. kommunal Kildeplads ML-Moræneler DS-Smeltevandssand og grus BK-Bryozokalk SK-Skrivekridt Figur 15 Udvikling i kloridindhold i boringerne til den Gl. kommunale Kildeplads Generelt Karlslunde Strands Vandværk Karlslunde Strands Vandværk er et privat vandværk. Det består af et vandværk fra 50 erne, en pumpestation og 4 aktive indvindingsboringer. Vandværket har ringforbindelse til Greve Vandværk, hvorfra der også pumpes vand ind om natten til opblanding af vandet fra vandværkets egne boringer. I 2001 købte/importerede vandværket m 3 vand. Vandværket havde en oprindelig tilladelse fra 1935 til at indvinde m 3. Denne tilladelse blev i 1967 udvidet til m 3 årligt. I 2000 blev tilladelsen reduceret til m 3,fordi grundvandet er for salt, og vandværket må derfor købe mere fersk vand for at kunne levere vand med drikkevandskvalitet. 22

23 2 Vandværket er beliggende centralt i et boligområde, og indvindingsboringerne er placeret meter fra vandværket. Udviklingen i oppumpningen ses på Figur 16. Oppumpningen er faldet drastisk siden 1989 fra næsten m 3 til nu, hvor den er under m 3 årligt. Figur 16 Oppumpning Karlslunde Strands Vandværk Oppumpet Tiladte mængde Boringer Geologi Vandværket har som nævnt 4 indvindingsboringer. Det er åbne kalkboringer. Forerørene er afsluttet meter under terræn. Boringerne er meget dårligt ydende med specifikke kapaciteter på under 2 m 3 pr. time pr. meter sænkning. Boringerne er sat i skrivekridt, der er overlejret af ca meter moræneler, som det ses på det geologiske profil Figur 17. Figur 17 Geologisk profil gennem boringer til Karlslunde Strands Vandværk ML-Moræneler SK-Skrivekridt Vandværket Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detaljer beskrevet i forudsætningsdelen til Greve Kommunes Vandforsyningsplan,

24 2 Grundvandskvaliteten Grundvandskvaliteten i boringerne må betegnes som værende gammel, hård og reduceret. Det svarer til typisk grundvand fra skrivekridt. Der er som allerede nævnt store problemer med denne grundvandskvalitet for vandværket. På Figur 18 ses udviklingen i kloridindholdet i boringerne og en tilsvarende udvikling ses for natriumindholdet. Indholdet er generelt stigende, og det er langt over grænseværdien for drikkevand. Derfor må vandværket blande med stadig større vandmængder fra andre værker for at kunne overholde grænseværdierne. Desuden er der ofte overskridelse af vandkvalitetskravet for fluorid og magnesium både i grundvandet og i det vand, der leveres til forbrugerne. Figur 18 Udviklingen i kloridindholdet i boringerne til Karlslunde Strands Vandværk Grænseværdi Miljøfremmede stoffer Der er ingen fund af pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i boringerne. Vandet er dateret til omkring 1950, hvor der heller ikke blev anvendt ret mange pesticider. 2.6 Generelt Strandmarkens Vandværk Strandmarkens Vandværk er et privat vandværk, der er opstået ved en sammenlægning i 1965 af Karlslunde Vandværk af 1957 og Andelselskabet Sønderholm Vandværk af Vandforsyningen består af 2 selvstændige vandværker (Adolf Andersensvej og Sønderholm), som pumper til samme ledningsnet. Vandbehandlingen består af beluftning på rislebakker samt filtrering i åbne sandfiltre. Vandværket har ringforbindelse til Greve Vandværk. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 fra Oppumpningen er faldet siden slutningen af firserne, som det ses på Figur

25 2 Figur 19 Oppumpning til Strandmarkens Vandværk Oppumpet Tiladte mængde Boringer Vandværket Grundvandskvalitet Miljøfremmede stoffer Der indvindes fra 2 boringer, hvor der desværre ikke er oplysninger om geologien, men ud fra vandkvaliteten og de geologiske profiler, der er fra boringer i nærheden, må indvindingen ske fra skrivekridt. Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detaljer beskrevet i forudsætningsdelen til Greve Kommunes Vandforsyningsplan, Der er problemer med vandkvaliteten i Strandmarkens Vandværk. Fluoridindholdet i vandet fra boring DGU nr ligger lige under grænseværdien for drikkevand, mens vandet i boring DGU nr indeholder mellem µg/l nikkel, dvs. lige over grænseværdien for drikkevand. Der er fundet et indhold af BAM i DGU nr lige under grænseværdien for drikkevand. Der er ikke fund af andre miljøfremmede stoffer. 2.7 Generelt Karlslunde By s Vandværk Vandværket er et privat alment vandværk. Vandværket har en tilladelse til vandindvinding på m 3 /år fra Oppumpningen har været meget stabil omkring m 3 pr. år i den periode, hvor data er registreret elektronisk. På Figur 20 ses udviklingen i oppumpningen. Figur 20 Oppumpning fra Karlslunde By s boringer Oppumpet Tiladte mængde 25

26 2 Boringer Vandværket Grundvandskvalitet Der indvindes fra 3 boringer, der alle er placeret på vandværkets grund. Boringerne er åbne kalkboringer. Boringerne indvinder primært fra bryozokalken, der træffes meter under terræn. Herunder er der skrivekridt, som nås i den ene boring. Over bryozokalken findes ca meter moræneler. Magasinet er derfor dårligt beskyttet mod forurening fra overfladen. Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detaljer beskrevet i forudsætningsdelen til Greve Kommunes Vandforsyningsplan, Der er store problemer med nikkelindholdet i grundvandet. Nikkelindholdet i de 3 boringer ses på Figur 21. Vandværket blander vandet fra boringerne for at holde nikkelindholdet så lavt som muligt, men det er dog vanskeligt at overholde grænseværdien for drikkevand. Figur 21 Nikkelindholdet i Karlslunde By s Boringer Grænseværdi Miljøfremmede stoffer Der har hidtil ikke været problemer med miljøfremmede stoffer, men i forbindelse med amtets kortlægning er der fundet rester af BAM (0,038 µg/l) i 2002 i en boring. Grænseværdien for drikkevand er 0,1 µg/l. 2.8 Historie Placering Vardegård Kildeplads - Københavns Energi Vardegård Kildeplads blev sat i drift i Kildepladsen er omfattet af en samlet indvindingstilladelse på m 3 årligt for de 8 kildepladser, der er tilknyttet Thorsbroværket, Københavns Energi. Tilladelsen udløber i Vardegård Kildeplads er placeret på et ca m langt område beliggende mellem Vardegård og Lyksager. Indvindingsboringerne er placeret med en indbyrdes afstand på ca m. På kildepladsen indvindes på nuværende tidspunkt ca m 3 grundvand årligt. Der er 9 boringer på kildepladsen, men pga. for højt nikkelindhold er kun 5 boringer i drift i

27 2 Indvindingsboringerne Tabel 2 Oplysninger om indvindingsboringer på kildepladsen 7 af de 9 indvindingsboringer er oprindelige boringer fra kildepladsens etablering. Siden er der etableret 2 erstatningsboringer i henholdsvis 1965 og Boringsoplysninger er angivet i Tabel 2. Borerørs- KV nr. DGU nr. Udført år Dybde m.u.t. Filter m.u.t diameter A ,0 15,0 19,0 125 mm B ,2 14,2 18,2 125 mm C ,7 12,7 18,7 125 mm D ,7 12,7 18,7 125 mm E ,0 13,0 19,0 125 mm 6A ,0 12,0 16,0 175 mm 19,0 21,0 7A ,0 15,0 33,0 225 mm H ,0 15,0 21,0 125 mm I ,0 14,0 18,0 125 mm På baggrund af boringsoplysningerne er der tegnet et geologisk snit gennem kildepladsen, se Figur 25. Lerdæklaget er generelt tyndt - under 10 meter. Centralt på kildepladsen findes et område med sand og grus samtidig med, at lerdæklaget her er meget tyndt. Hævertsystem Indvinding Boringerne er via samleledninger tilsluttet et hævertanlæg, som er placeret i en råvandspumpestation midt på kildepladsen. Hævertsystemet anvender en central vakuumpumpe til indvinding af grundvand fra alle boringerne. Der anvendes et konstant vakuum ved oppumpningen. Fra råvandsstationen pumpes vandet til iltningstrappen på Thorsbroværket. I Figur 22 ses ændringerne i oppumpningen på Vardegård Kildeplads de seneste 40 år. Oppumpningen har varieret en del siden 60 erne. På sit højdepunkt i 1969 blev der hentet 1,3 mio. m 3, mens oppumpningen i en lav driftssituation lå på cirka 0,5 mio. m 3 /år. I 1993 blev kildepladsen taget ud af drift pga. de omfattende nikkelproblemer. Indvindingen blev dog genoptaget i De seneste 10 år har kildepladsen kørt i en lav driftssituation med en oppumpning på 0,5 mio. m 3 /år pga. nikkelproblemer. 27

28 2 Figur 22 Oppumpning Vardegård Kildeplads Oppumpet Nikkel Det altoverskyggende vandkvalitetsproblemproblem på Vardegård Kildeplads er nikkel. På Figur 23 ses udviklingen i nikkel for samtlige boringer på kildepladsen. Der er markante overskridelser af kvalitetskravene i de fleste boringer, og der er påvist nikkel i samtlige boringer. Figur 23 Nikkel i indvindingsboringer på Vardegård Kildeplads B G C H D A E I perioden 1991 til 1995 var der i samlevandet fra kildepladsen overskridelser af grænseværdien for nikkel i drikkevand på mellem 4 og 6 gange, se Figur 24. De høje værdier skyldtes især meget høje nikkelværdier på op til 10 gange grænseværdien i de 4 midterste boringer. I 1995 blev disse 4 boringer taget ud af drift. Det medførte straks en forbedring af samlevandskvaliteten. Nikkelindholdet i samlevandet er dog stadig en faktor 3 for højt i forhold til vandkvalitetskravene for drikkevand. 28

29 2 Figur 24 Nitrat og nikkel i samlevand fra Vardegård Kildeplads Nikkel (µg/l) Nitrat (mg/l) Grænseværdi for nikkel i drikkevand Der foreligger flere hypoteser vedrørende årsagerne til det høje nikkelindhold på Vardegård Kildeplads. Basalt set kan det enten skyldes transport af atmosfærisk ilt ned til magasinet ved sænkning af vandspejlet omkring boringerne eller infiltration af nitratholdigt vand til magasinet. Begge muligheder er sandsynlige, og det kan være en kombination af begge mekanismer, som forårsager de markante nikkelproblemer. Det primære magasin omkring kildepladsen består af bryozokalk. Bryozokalkens overflade har et højdepunkt omkring den centrale del af kildepladsen, hvorimod terrænet generelt stiger mod vest, se Figur 25. Når det sammenholdes med, at der findes et mindre sand/ grus lag midt på kildepladsens areal, betyder det, at lerdæklaget her er tyndt og magasinet sårbart. Boringsoplysningerne understøttes af de geoelektriske målinger, der er udført i området. De viser en samlet lerdæklagstykkelse på under 5 meter umiddelbart vest for boring DGU nr C. Figur 25 Vardegård Kildeplads. ML-Moræneler DS-Smeltevandssand og grus BK-Bryozokalk 29

30 2 2.9 Historie Karlslunde Kildeplads - Københavns Energi Karlslunde Kildeplads tilhører også Thorsbroværket under Københavns Energi. Kildepladsen blev sat i drift i Boringerne var dengang tilsluttet et hævertsystem til oppumpning af grundvand, hvilket betyder, at oppumpningen ikke kunne styres individuelt på de enkelte boringer blev driften af kildepladsen taget op til revision, idet kildepladsens ydelse var faldet betydeligt. Fra oprindeligt at have ydet op til m 3 /år var ydelsen faldet til mellem m 3 /år og m 3 /år. Det blev derfor besluttet, at etablere 4 erstatningsboringer samt at ændre driftsformen til dykpumper. Ydelsen blev derved igen hævet til m/år. Men det skete med meget store sænkninger, idet boringerne har små specifikke kapaciteter. Borringer Tilladelse Drift 1997 blev der, i samarbejde med GEUS, etableret en dyb kalkboring på kildepladsen. Denne boring samt 3 af erstatningsboringerne udført i 1984 udgør i dag indvindingsboringerne på kildepladsen. Data for de eksisterende indvindingsboringer fremgår af Tabel fik kildepladsen en selvstændig tilladelse på m 3 /år, som dog stadig indgår i selve Thorsbrotilladelsen på m 3 /år. Der pumpes med konstant ydelse i alle boringerne over hele døgnet. Kildepladsen styres i dag ved brug af alarmgrænser. Pumperne i de enkelte boringer slår således fra, hvis vandspejlet i boringerne sænkes, så det står under 1 meter over toppen af kalk-overfladen. Tabel 3 Data for aktive boringer på Karlslunde Kildeplads. Dybde Filtertop Filterbund KE nr. DGU Nr. Udført år Mut. mut. mut. Borerør 1A mm PVC-filter 2A mm åben i kalk 3A mm PVC-filter 4A mm PVC-filter 30

31 2 Indvindingen I Figur 26 ses oppumpningen på Karlslunde Kildeplads gennem de seneste 40 år. Figur 26 Oppumpning på Karlslunde Kildeplads Oppumpet vandmængde m 3 / år Vandkvaliteten Geologi Vandet er generelt reduceret og jernholdigt, og der er ikke større problemer med vandkvaliteten på Karlslunde Kildeplads. Der er dog i en boring, DGU nr , fundet et nikkelindhold på mellem 28 og 41 µg/l, hvilket er over grænseværdien på 20 µg/l ved afgang vandværk. Der er desuden fundet lidt BAM i DGU nr , dog kun på ca. 20 % af grænseværdien for drikkevand. På Figur 27 ses et geologisk profil gennem gamle og eksisterende indvindingsboringer på kildepladsen samt nærliggende undersøgelsesboringer i området. Geologien på Karlslunde Kildeplads er relativ simpel: nederst skrivekridt, derover bryozokalk overlejret af moræneler. Det ses, at grundvandsmagasinet er noget beskyttet mod forurening fra overfladen, idet der er et 10 til 20 meter tykt lag moræneler over kalken. Figur 27 Geologisk profil gennem Karlslunde Kildeplads. ML-Moræneler BK-Bryozokalk SK-Skrivekridt 31

32 Historie Tune Vandværk Tune Vandværk er et privat vandværk, beliggende i den vestlige del af byen. Værkets historie kan føres helt tilbage til Vandværket fik den gældende tilladelse på m 3 om året i Det ses på Figur 28, at indvindingen er faldet jævnt siden slutningen af firserne, hvor den lå på over m 3 /år. Faldet skyldes primært vandbesparelser hos forbrugere og renoveringer af ledningsnettet, idet der ikke er sket en væsentlig ændring i antallet af forbrugere. Indvindingen sker fra 2 kildepladser, henholdsvis den nordlige, hvor der hentes ca m 3 om året, og den sydlige, hvor oppumpningen er på m 3 pr. år. Der er ikke ringforbindelse til andre vandværker, men der planer om etablering af dette. Figur 28 Oppumpning til Tune Vandværk Oppumpet mængde Tilladt mængde Boringer og geologi På den nordlige kildeplads inde i selve Tune By er der 4 boringer, der er placeret i bryozokalk fra Danien. Det primære vandspejl antræffes først i meters dybde. Grundvandsmagasinet er frit. Over bryozokalken er der mellem 2-10 meter grønsandskalk og derover et lerlag. Dette overlejres af smeltevandssand og grus (Hedelandsformationen), der igen er overlejret af moræneler. Boringerne er boret mellem 1968 og 1975 og de er generelt meget højtydende. På den sydlige kildeplads syd for Tune By ligger 3 boringer, der også henter grundvand fra bryozokalken. På grund af terrænets lavere placering i forhold til den nordlige kildeplads, er der kun ca meter ned til grundvandsspejlet. Bryozokalken overlejres af et tyndt lag grønsandskalk på 0-2 meter, og derover er der moræneler med et tyndt lag grus. Muligvis har det forbindelse med Hedelandsformationen mod nord. Boringerne på den sydlige kildeplads er etableret mellem 1971 og De 2 af boringerne er meget højtydende. På Figur 29 er geologien illustreret for Tune Vandværks kildepladser. Vandværket Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detaljer beskrevet i forudsætningsdelen til Greve Kommunes Vandforsyningsplan,

33 2 Grundvandskvalitet Der er mange problemer med grundvandskvaliteten til vandværket. Den nordlige kildeplads ligger til dels inde i Tune By, og grundvandet er her påvirket af udvaskning fra de talrige deponeringsanlæg i oplandet. Dette afspejles af det stigende kloridindhold i alle boringer, og et lille indhold af chlorphenoxysyre i den af boringerne, hvor grundvandet er mest reduceret. Desuden er der konstateret BAM i 3 af boringerne. Vandtypen er oxideret med høje indhold af nitrat og nikkel (op til 38 µg/l). Vandværket blander vandet fra boringerne for at holde det udpumpede vands indhold under grænseværdien for nikkel i drikkevand. Det vurderes, at indvindingen under byen sandsynligvis ikke kan opretholdes over lang sigt pga. nikkelproblemerne, de mange kilder til BAM, og påvirkningerne fra deponeringerne mod vest. Roskilde Amt har via rådgiver fået udarbejdet en rapport: "Tune Vandværks sydlige kildeplads. Hydrogeologisk udredning. 2003". Heri beskrives detaljeret problemstillingerne ved den sydlige kildeplads. Et meget kort resumé af rapportens resultater gengives herunder. På den sydlige kildeplads er grundvandet også oxideret med et nitratindhold mellem 7 og 16 mg/l og et lille nikkelindhold. Det er fundet atrazin i alle 3 boringer, hvoraf indholdet i en boring ligger over grænseværdien, mens en anden ligger meget tæt på grænseværdien. Desuden er der fundet nedbrydningsprodukter fra atrazin. I 2002 blev der fundet 1,1,1-trichlorethan i alle 3 boringer, og indholdet i den nordligste boring var på 2,5 µg/l (grænseværdien er 1 µg/i). I den nævnte rapport om Tunes Vandværks sydlige kildeplads vurderes det, at kilden til forureningen med 1,1,1-trichlorethan efter al sandsynlighed er det gamle militære område mod nord, 253A, kaldet Baldershøj. Her er der tidligere konstateret en forurening med 1,1,1,-trichlorethan. Kilden til atrazin er ikke fundet i forbindelse med undersøgelsen. Kildestyrken af atrazin er vurderet til lige under 20 g/år. Samtidig er atrazin ikke fundet i andre boringer i området. Derfor vurderes det, at atrazinforureningen er af meget lokal karakter evt. stammende fra efterladt emballage og pakninger med atrazin i nedlagte brønde, svælgshuller eller lignende. Forureningen med BAM skyldes efter al sandsynlighed udbredt anvendelse af moderstofferne dichlobenil og chlortiamid på ubefæstede arealer i området. Forsvaret har anvendt stofferne på sine arealer, men anvendelsen har også været udbredt på gårdspladser, parkeringspladser og private arealer. 33

34 2 Figur 29 Geologisk profil for Tune Vandværks kildepladser ML-Moræneler DS-Smeltevandssand og grus PL/PK-Grøndsanskalk og ler BK-Bryozokalk 2.11 Lyksager Vendals Bakke Planlagte kildepladser Københavns Energi forventer at etablere en ny kildeplads mellem Vardegård og Karlslunde kildepladser, kaldet Lyksager Kildeplads. De sydlige vandværker forventer i fællesskab at etablere et indvindingsfelt vestsydvest for Karlslunde By, kaldet Vendals Bakke Anden indvinding i området Foruden indvindingen til de almene vandværker, foregår der også anden indvinding af grundvand i Greveområdet. Amtet modtager årligt indberetning om indvinding af ca m 3 foruden indvindingen til de private husstande. Den registrerede indvinding går i hovedsagen til gartnerier, markvanding og institutioner. Derudover er der et lille vandværk med under 10 husstande tilknyttet Tune Søndermark, hvor der indvindes omkring 4000 m 3 årligt. Der er ingen større industrier i området med egen indvinding. 34

35 3 Overordnet geologi og hydrogeologi Generelt Geologi I det følgende beskrives områdets geologi og hydrogeologi samt den naturlige vandkemi. Der lægges særlig vægt på at beskrive dæklagenes tykkelse. Den overordnede geologi i Greveområdet er meget enkel, idet undergrunden udgøres af bryozokalk (Danienkalk) mod vest og skrivekridt (Maastrichtien) mod øst. Undergrundslagene hælder svagt mod vest. Undergrundens topografi er et resultat af erosion, bl.a. udført af isen i kvartærtidens gentagne nedisninger. Lagene, der dækker undergrunden, er også aflejringer fra istiderne og mellemistiderne, dvs. moræner, der kan være mere eller mindre sandede og kan have indlejret større eller mindre sammenhængende partier af smeltevandssand og grus, aflejret af strømmende vand. Istidens dæklag og de lag, der måtte være kommet siden i form af f.eks. tørveog gytjeaflejringer, udgør "rensefilteret" for det vand, der falder på jordens overflade, og hvoraf en del bliver til grundvand. Hydrogeologi Grundvandspotentialet i kortlægningsområdet er vist på Figur 30. Det viser et fald fra højtliggende niveauer mod vest til lavtliggende niveauer mod øst. Lidt vest for, men næsten parallelt med Køge Bugt motorvejen, sker der et kraftigt fald i potentialet. Dette afspejler, at grundvandet, der kommer fra vest, møder en geologisk barriere, som vandet har meget vanskeligt ved at strømme igennem. Måske er den overordnede strømningsretning ikke denne vej, men nærmere mod nord, skønt dette ikke klart afspejler sig i potentialekurvernes forløb. Der er øvrigt i potentialebilledet tendenser, der afspejler, at der ikke er tale om et sammenhængende fald ud imod kystområdet, men at faldet er opdelt i "terrasser", specielt i den nordlige del af kortlægningsområdet. Ud fra boringsydelser, vides det, at boringer sat i bryozokalken generelt er velydende. Der findes dog også mindre ydende boringer. Dette viser, at magasinet generelt er velydende, og at der sker en stor strømning i sprækker i kalken. De mindre velydende boringer viser dog, at der også findes partier uden større sprækker, hvor vandets strømning må foregå, i porerne i mellem kalkpartiklerne. I skrivekridtet længst mod øst er boringerne generelt meget dårligt ydende med store afsænkninger til følge. Dette skyldes nok, at denne formation ikke er nær så opsprækket som bryozokalken. 35

36 3 Vandkemi Grundvandsdannede områder Lerdæklag Vandkemien i de geologiske formationer underbygger den generelle hydrogeologiske tolkningsmodel. I kystzonen ses bl.a. forhøjede indhold af fluorid og klorid, hvilket skyldes, at vandet her har opholdt sig i mange år i formationen og derfor er i balance med denne kemisk set. Anderledes forholder det sig i bryozokalken, hvor vandet ofte indeholder nitrat eller nikkel (hyppigt i velydende boringer) eller af ingen af delene i de mindre velydende boringer. I sidstnævnte tilfælde er vandet i kemisk balance med formationen ligesom i skrivekridtet. I den grundvandsmodel, som Roskilde Amt har fået opstillet for amtet som helhed for perioden , viser det sig, at den største grundvandsdannelse sker i de vestlige egne. Dette harmonerer godt med, at der her er store områder med frit vandspejl i kalken. Tilmed er de kvartære dæklag i større områder præget af sand. Dette bevirker, at der kan ske en stor infiltration af vand til grundvandsmagasinerne. På baggrund af geofysiske undersøgelser og informationer fra boringer er der udarbejdet et kort over den formodede akkumulerede lerdæklagstykkelse, se Figur 31. Variationer i lerdæklagets tykkelse kan skyldes både, at der findes overvejende sandede aflejringer i den kvartære lagpakke, men også at selve den kvartære lagpakke er af en ringe mægtighed. Den generelle akkumulerede lerlagsmægtighed inden for kortlægningsområdet er mellem 0 og 30 meter. Umiddelbart vest for kortlægningsområdet findes mægtigheder på op til 40 meter. Flere steder er dæklaget mindre end 10 meter tykt. Sydvest og vest for Tune Sydøst for Tune Vardegård Kildeplads Der er et større sammenhængende område med mindre end 10 meter lerdække sydvest og vest for Tune By. Områdets afgrænsning uden for kortlægningsområdet mod syd er ikke kendt udfra geofysiske målinger, men boringer indikerer en mægtighed på mellem 10 og 20 meter her. Umiddelbart sydøst for Tune findes et mindre område med mellem 0 og 10 meter ler. Muligvis hænger området sammen med ovennævnte område. Omkring den vestlige del af Vardegård Kildeplads indikerer geofysikken et område med mindre end 5 til 10 meter akkumuleret ler (et geologisk vindue). 36

37 3 Gjeddesdal Kildeplads Greve og Kildebrønde Greve Strand Sydlige del af kystzonen Omkring den vestlige del af Gjeddesdal Kildeplads og vest herfor findes lertykkelser på mindre end 5-10 meter. Den lidt større lertykkelse på mellem 10 og 15 meter omkring den vestlige boring må betegnes som en undtagelse. Mod nord er der tilsyneladende en del mindre geologiske vinduer. Geofysiske målinger indikerer, at der i mindre områder er lerdæklagstykkelser på mindre end 5 meter. Muligvis er geologien lidt mere heterogen her. I Greve Vandværks nordlige boringer i skrivekridtet er lerdæklaget af en lidt større mægtighed på op til 30 meter. Dette er udelukkende tolket udfra boringer, idet der ikke er gennemført geofysiske undersøgelser her pga. bebyggelse. Der indvindes dels fra skrivekridt mod øst og fra et tyndt lag af bryozokalk mod vest. Lerdæklagstykkelsen er generel stor ude i kystzonen, men den er under 10 meter i boringerne til den gl. kommunale kildeplads. Her overlejres bryozokalken af et mere eller mindre sammenhængende sand og gruslag, og grundvandsmagasinet er relativt velydende. 37

38 Kort over grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin Pejlet d august 2002 Kan være pejlet et andet tidspunkt 1 m kurve 5 m kurve Figur 30 38

39 Kort over den samlede tykkelse af områdets lerlag. Figur 31 Akkumuleret ler interpoleret udfra geofysik (ikke gennemsigtigt) 30 til 40 m 15 til 30 m 10 til 15 m 5 til 10 m 0 til 5 m Akkumuleret ler i selve boringen 30 til 100 m 20 til 30 m 10 til 20 m 5 til 10 m 0 til 5 m Akkumuleret ler interpoleret udfra boringer (gennemsigtigt) 30 til 80 m 20 til 30 m 10 til 20 m 5 til 10 m 0 til 5 m Indvindingsboringer til vandværkerne Kommunegrænser 39

40 4 Diverse forureningskilder 4.1 Interesseområder På baggrund af de enkelte vandværkers aktuelle indvindinger, indvindingsboringernes placeringer, kendskabet til hydrogeologien, kemien og grundvandspotentialet samt vandpartikelbaneberegninger fra en EDB-grundvandsmodel er der udtegnet et kort, der opdeler kortlægningsområdet i interesseområder for de enkelte vandværker. Der er ved grænsedragningen i mellem områderne lagt vægt på, at grænsedragningen sker ved naturlige og synlige elementer i landskabet såsom veje, vandløb m.m. Enkelte steder er det dog sognegrænser, der er fulgt. Et kort med interesseområderne indtegnet er vist som Figur 32. Via dette kort er det altså muligt at danne sig et indtryk af, hvilke "nærområder", der er til de enkelte indvindingslokaliteter og i dette tilfælde altså også, hvilke kortlagte forureningslokaliteter, der er. Ud fra den overordnede og generaliserede farlighed af forureningskomponenterne i forhold til grundvandet tegnes et billede af, hvilke kendte lokaliteter der skal ryddes op først. Der skelnes mellem punktkilder, liniekilder og fladekilder. 4.2 Punktkilder Til punktkilder henregnes lokaliteter kortlagt i henhold til jordforureningsloven på vidensniveau 1 (det vil sige muligt forurenede) og vidensniveau 2 (viden baseret på undersøgelse). Endvidere omfatter begrebet virksomheder, nedsivningsanlæg, gårdspladser m.m. Punktkildernes forureningstrussel over for vandkvaliteten i indvindingsanlæggene, er afhængig af afstanden mellem indvindingsboringer og forureningskilden og naturligvis, om forureningskilden ligger opstrøms eller nedstrøms for indvindingsanlægget. Oppumpningens størrelse fra indvindingsanlægget er også en væsentlig faktor. Jo større indvinding, jo større er risikoen for at forureningen trækkes til - men der sker også en større fortynding ved den større indvinding. Forureningstypen og dermed forureningskomponenternes mobilitet og toksikologi er også væsentlig. Forureningernes farlighed over for grundvandet kan overordnet og meget generelt beskrives i følgende rangorden: 40