Vandressourcen omkring Storkøbenhavn et eksempel på vandforsyningernes håndtering af de grundvandskemiske trusler

Transkript

1 Vandressourcen omkring Storkøbenhavn et eksempel på vandforsyningernes håndtering af de grundvandskemiske trusler Foto: Vridsløselille Vandværk, Albertslund Rambøll: Liselotte Clausen, Karoline Jensen, Flemming Christensen Vestegnens Vandsamarbejde: Michael Seifert, Anne Eriksen, Connie Askløf, Finn Harup, Lone Jacobsen, Lars Hedegaard

2 VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE I/S Albertslund Glostrup Rødovre København Samlet indvinding: 3,9694 mio m 3 (Med KE: 4,3 mio m 3 ) 454 Området er klassificeret som: Område uden 980 særlige drikkevandsinteresser Vallensbæk Brøndby Hvidovre Oppumpet m 3 x 1000 Forbrug m 3 x 1000

3 VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE I/S MÅLSÆTNINGER Bevare den lokale indvinding på et bæredygtigt grundlag Kortlægning og overvågning af vandressourcer Fremme grundvandsbeskyttelsen Forestå oprydning Styrke beslutningsgrundlaget Øge erfaringsudvekslinger /Vestegnens Vandsamarbejde, 2009/

4 KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN 4

5 KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN Reelle eller potentielle problemstoffer: Nikkel Klorid Fluorid (ved indvinding i Skrivekridt) Pesticider (BAM) Klorerede opløsningsmidler 5

6 ÅRSAGER TIL FORHØJEDE SULFAT OG NIKKELINDHOLD Primær nikkelfrigivelse Sekundær nikkel frigivelse /Vestegnens Vandsamarbejde. Beskrivelse af erkendte trusler og overordnet risikovurdering. 2006/

7 EKSEMPEL PÅ VANDSPEJLSVARIATION /Brøndby Kommune. Vandindvinding i Brøndby Kommune. 2008/

8 EKSEMPEL PÅ UDVIKLING I NIKKEL KONCENTRATIONER BORING (HO 1), GLOSTRUP VV Nikkel (µg/l) 200 Vandspejlskote (m) Driftpejling /Glostrup Vandforsyning. Statusrapport for Glostrup vandforsyning. 2009/

9 EKSEMPEL PÅ UDVIKLING I NIKKEL Glostrup-Hovedvandværket Brøndbyøster Vandværk E Boringerne ombygges Boringerne ombygges

10 EKSEMPEL PÅ NIKKEL I NYETABLEREDE BORINGER µ /Brøndby Kommune. Ressourceundersøgelse omkring Vesterled Vandværk. 2010/

11 NIKKEL - RISIKOVURDERING Generelt har Vandforsyningerne håndteret nikkel problemer ved: Spredning og justering af vandindvindingen Inddragelse af boringer fra områder med en bedre vandkvalitet Styring af oppumpningen efter fast vandspejl Ombygning af boringer Overordnet vurderes der at være lille risiko for at nikkelkoncentrationen øges i det indvundne råvand NB: Med mindre der sker ændringer af det nuværende niveaustyrede vandspejl

12 KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN - KLORID Klorid: Stigende koncentrationer i 19 ud af 46 indvindingsboringer For at vurdere om klorid bliver en fremtidig trussel er der i 2009 udarbejdet et udredningsprojekt med henblik på at klarlægge årsagerne til de forhøjede klorid indhold

13 KLORID: POTENTIELLE KILDER Optrængning af residualt havvand. Indtrængning af recent havvand Nedsivning fra menneskeskabte kilder /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/

14 FASTLÆGGELSE AF SALTVANDSGRÆNSEN /Klitten, K., og Wittrup, C. Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland. 2006/

15 KONCEPTUEL GEOLOGISK MODEL- VESTEGNEN /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/

16 SALTBELASTNINGSKORT /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/

17 KLORID UDVIKLINGER I INDVINDINGSBORINGER /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/

18 KLORID UDVIKLINGER I INDVINDINGSBORINGER /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/

19 KLORID UDVIKLINGER I INDVINDINGSBORINGER /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/

20 KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN - PESTICIDER I 33 ud af 43 indvindingsboringer, er der fund af pesticider BAM (28) Simazin (1) Hydroxysimazin (3) Hydroxyatrazin (1) Hydroxyterbuthylazin (1) Dichlorprop (1) MCPP (5) Glyphosat (1) AMPA (2)

21 BAM - HVIDOVRE 0,6 0,5 BAM (µg/l) 0,4 0,3 0,2 0, (N4) (N10) (N11) (N12) (V1) (V2) /Vestegnens Vandsamarbejde. Moniteringsprogram. Statusrapport /

22 BAM-VARIGHED I VESTEGNEN /Jørgensen og Kistrup, 2002 (Miljøstyrelsen, (arbejdsrapport nr. 36)/

23 PESTICIDER: RISIKOVURDERING Generelt er der i alle indvindingsboringerne i Vestegnen faldende eller stagnerende BAM-koncentrationer, og alt tyder derfor på, at BAM koncentrationen i vestegnen har passeret maksimum, og at koncentrationerne fremover vil falde. Der er kun 1 boring i Vestegnen med koncentrationer over 0,1 µg/l Fund af øvrige pesticider er sporadiske og i uproblematiske koncentrationer Der er påvisninger af stoffer som anvendes i dag (glyphosat og Ampa). Bliver det et problem i fremtiden? /Vestegnens Vandsamarbejde. Moniteringsprogram. Statusrapport /

24 KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I 19 ud af 43 indvindingsboringer, er der fund af klorerede opløsningsmidler: Risikoen for hver enkelt boring vil afhænge af de lokale hydrogeologiske-, geologiske- og grundvandskemiske forhold samt kildestyrke Punktkilderne håndteres i mindre arbejdsgrupper efter berørte vandforsyninger

25 EKSEMPEL PÅ EN STØRRE PUNKTKILDE Kilde VI Kilde III Ejby Vandværk # # Mulig fremtidig # kildeplads Herstedøster Vandværk # Naverland ( ) Kildeplads Vestskoven, Hjælpevandværk # # Gl. Kildeplads, Hjælpevandværk Kildeplads, Hovedvandværk

26 FORURENINGSSPREDNING FRA NAVERLAND FRA 2006 OG 50 ÅR FREM: /Vestegnens Vandsamarbejde. Naverland 26 AB. Vurdering af forureningsudbredelsen i 2008 og forureningsvarighed. 2009/

27 PUMPEFORSØG

28 ET ANDET EKSEMPEL PÅ HÅNDTERING AF PUNKTKILDER /Brøndby Kommune. Ressourceundersøgelser omkring Vesterled Vandværk. 2010/

29 SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Vestegnen er geologisk set et af de mest sårbare områder i Danmark, og den bynære indvinding medfører mange potentielle trusler fra arealanvendelsen. Vandressourcen i området er ikke prioriteret i de statslige indsatser. Vandforsyningerne har via et tæt samarbejde de sidste år håndteret de forskellige trusler, og det kan dokumenteres, at vandkvaliteten i området er forbedret specielt mht. nikkel og pesticider men det kræver vilje og hårdt arbejde. Skal vandressourcen i området bevares?