Urbanisering i Danmark
|
|
- Magdalene Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 1. juli 2016 Analysenotat 3 Urbanisering i Danmark Af seniorchefkonsulent Thomas Q. Christensen, tqch@di.dk 1. Indledning og sammenfatning Dette notat opsummerer resultaterne af en række analyser gennemført i DI, der belyser de geografiske bevægelser i befolkningen og beskæftigelsen i de seneste 35 år. Sigtet med analyserne har blandt andet været at afdække, i hvilket omfang urbaniseringen og de geografiske bevægelser i befolkningen og beskæftigelsen medfører forskellige typer af udfordringer for virksomheder i forskellige dele af landet. Hovedkonklusionerne fra analyserne er: De seneste 35 år er befolkningen i Danmark steget med 11 pct. Stigningen er stort set sket i og omkring de store byer, og fremskrivninger viser, at den udvikling vil fortsætte. Siden 2008 har urbaniseringen taget ekstra fart. Indvandring bidrager til at minimere befolkningstabet i kommunerne længere væk fra de større byer. Personer med længerevarende uddannelser er koncentreret i og omkring de store byer. Der er flest ufaglærte på Vest- og Sydsjælland, omkring Thy/Mors og i en række kommuner sydvest for København. Halvdelen af de beskæftigede er beskæftiget i en større bykommune, mens den resterende halvdel er fordelt ligeligt på kommuner henholdsvis tæt på og længere væk fra de større bykommuner. Beskæftigelsesvæksten oven på krisen har fået bredere fat og har de sidste to år bredt sig til kommuner længere væk fra de større byer. Men ikke alle steder er med endnu Sagsnr.: DI
2 og samlet set har kommunerne langt fra de store byer endnu ikke oplevet beskæftigelsesfremgang. Gennem de seneste 20 år har der været en større økonomisk vækst i byerne, om end kommunerne tæt på større byer har reduceret forskellen til de større byer de senere år. Det er svært for virksomheder længere væk fra de større byer at tiltrække medarbejdere fra andre områder. Eksempelvis er det kun tre pct. af de beskæftigede fra en bykommune, der pendler til et job i en kommune længere væk fra en større by. Virksomhederne i Sønderjylland oplever oftest forgæves rekrutteringer. Virksomhedernes ønsker til prioritering hos kommunerne afhænger af geografisk placering Resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2016 er centrale i forhold til at belyse, hvilke udfordringer DI s medlemsvirksomheder oplever afhængigt af, hvor i landet deres virksomhed ligger. Det fremgår heraf, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en større udfordring for de virksomheder, der ligger længere væk fra de store byer, mens infrastruktur samt skatter og afgifter er et område, der bør prioriteres mere af de større bykommuner. Samtidig er der dobbelt så mange af virksomhederne i kommuner længere væk fra de større byer, der mener, at kommunen bør prioritere sit image end virksomheder, der ligger i større bykommuner. Forskellige udfordringer for større byer og dem længere væk Andel af virksomhederne, der mener, at området skal prioriteres fordelt på kommunetyper, pct Større bykommuner Kommuner tæt på større byer Kommuner længere væk fra større byer Infrastruktur og transport Arbejdskraft Skatter og afgifter Brug af private leverandør Kommunens image Anm: Virksomhederne er bedt om at vurdere hvad kommunen bør prioriteres højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet (to krydser) Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2016 I notatet og analyserne bag tages i videst muligt omfang udgangspunkt i opdelingen af kommuner i tre kommunetyper fra Det Økonomiske Råd og EVM: Større bykommuner har en by med mere end indbyggere Kommuner tæt på større byer har mindre end 30 minutters transport til en større by Kommuner længere væk fra større byer har mere end 30 minutters transport til en større by. 2
3 2. Kort om urbanisering og betydning heraf Urbanisering er ikke noget nyt fænomen. Med urbanisering forstås den proces, der foregår, når befolkningen i stigende omfang bosætter sig i byer. Der er ikke en entydig definition af, hvorvidt og i hvilken grad et samfund er urbaniseret eller ej. Definitionerne afhænger i hovedtræk af, i hvilken sammenhæng man ser på urbanisering. Der er forskel på, om det er udviklingen i en af verdens 28 megabyer med over 10 mio. indbyggere, man kigger på, eller om det er urbanisering i Europa, hvor befolkningsudviklingen er væsentligt mere afdæmpet end i Asien, og hvor der er langt større befolkningstilstrømning til de helt store byer end i Europa. Der er tilpasningsomkostninger ved urbanisering Men der er også mange fordele Det bliver typisk påpeget, at urbaniseringen er en udfordring for de områder, hvor befolkningen afvandrer fra, og der lægges løbende op til en række initiativer, der skal modgå enten urbanisering eller konsekvenserne heraf. Endvidere er der en række omkostninger ved, at en større andel af befolkningen koncentrerer sig på mindre plads. Det gælder blandt andet forurening for dem, der bor i byerne, og øget trængsel. Men der er også mange gevinster ved urbanisering. Nærhed af ressourcer og viden er i sig selv grobund for vækst båret af bedre matching, større konkurrence, specialisering, hurtigere spredning af ideer og øget produktivitet. OECD peger på, at produktiviteten til en vis grad er bestemt af produktiviteten i virksomhederne i byerne. Derfor er virksomhedernes i byernes evne til at øge deres produktivitet også helt essentiel for landets evne til at skabe velstand. 1 Fordobling af en bys størrelse øger produktivitet med 2-5 pct. Kun 24 pct. bor i et storbyområde, men urbanisering er accelereret Byers produktivitet øges med deres størrelse. OECD finder, hvilket er et bredt anerkendt resultat, at en fordobling af en bys størrelse øger produktiviteten med 2-5 pct. Det betyder, at byer som Paris, London eller Chicago i gennemsnit vil have en produktivitet, der er mellem 10 og 25 pct. højere end byer, der har et indbyggertal på indbyggere. Danmark er blandt de mindst urbaniserede lande i Europa. Ifølge EU-Kommissionen bor 24 pct. af danskerne mellem 18 og 64 år i storbyområder med Eurostats terminologi, og Danmark er det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel af befolkningen bor i byer. Til gengæld er Danmark et af de europæiske lande, hvor flytning fra land til by i øjeblikket foregår hurtigst. 1 Kilde: OECD (2015): The Metropolitan Century. Understanding urbanization and its consequences. 3
4 Befolkningen koncentreres i og omkring de større byer I 2040 bor 23 pct. i kommuner længere væk fra større byer 3. Udvikling i befolkningen Fra 1980 er befolkningen i Danmark vokset med godt 11 pct. Befolkningsvæksten har især fundet sted i og omkring de store byer, og samtidig er andelen af personer over 65 år vokset i kommunerne længere væk fra de store byer og efterlader områder med færre i de erhvervsaktive aldre. Udviklingen ventes at fortsætte. I 1980 boede 29 pct. af befolkningen i en kommune længere væk fra en større by. Med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning forventes dette at falde til 24 pct. i Befolkningen koncentreres i og omkring de større byer Befolkningstal og fremskrevne udviklinger, indeks 100=1980, Indeks 140 Større bykommuner 130 Kommuner tæt på en større by Kommuner længere væk fra en større by Anm: Kommunetyper opgjort pba. DØRS/EVM's kommunetyper for de nuværende 98 kommuner. Før 2006 er data opgjort for kommunerne før kommunalreformen og deres andele af de nye kommuner i 2006-opgørelsen. Fra 2017 fremskrivning pba. Danmarks Statistiks kommunalt opdelte befolkningsprognose. Kilde: DI-beregninger pba. Statistikbanken.dk. Bykommuner vokser pga. fødselsoverskud, tilflytning og indvandring Siden 2008 har urbaniseringen taget fart De større byers høje befolkningsfremgang er båret af både et fødselsoverskud, nettotilflytning fra andre dele af Danmark og nettoindvandring fra udlandet. Det er især de unge, der flytter til byerne, og de flytter ikke tilbage senere i livet. Generelt bidrager nettoindvandring til at øge befolkningen i samtlige kommunetyper, og stigningen i befolkningen i kommunerne tæt på de større byer er stort set alene båret af positiv nettoindvandring. I kommunerne længere væk fra de større byer er der både et fødselsunderskud og en nettofraflytning. Omvendt bidrager en positiv nettoindvandring til, at befolkningstallet ikke falder lige så meget, som den ellers ville have gjort. Siden 2008 har koncentrationen af befolkningen i de større byer taget mere fart. Det er særligt omkring de helt store byer, at befolkningen er steget, mens der tilsvarende har været faldende folketal i Sønderjylland, en del af Nordjylland, på Lolland og Falster samt dele af Fyn og ø-kommunerne. 4
5 Befolkningen stiger i og omkring de større byer Ændring i befolkningen 1. kvartal 2008 til 2. kvartal 2016, pct. Anm: Ændring i den samlede befolkning i perioden 1. kvt kvt Kilde: DI-beregninger pba. Statistikbanken.dk. Inden for kommunerne bor færre i landdistrikterne 90 pct. af befolkningen med LVU bor i eller tæt på store byer De overordnede forskydninger mellem kommuner kan dække over meget store forskydninger inden for de enkelte kommuner. Der er således også inden for de enkelte kommuner færre, der bor uden for byerne og flere, der bor i byerne. Mens den samlede befolkning steg med personer fra 2010 til 2016, faldt antallet af personer bosat uden for byer med mindst 200 indbyggere med Kompetencerne er heller ikke jævnt fordelt over landet. 90 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år med en længerevarende videregående uddannelse bor i de større byer eller i en kommune, der ligger tæt herpå. 9 ud af 10 personer med LVU bor i eller omkring en stor bykommune Andel af befolkningen år fordelt på højest fuldførte uddannelse, 2015, pct. Ufaglærte Faglærte KVU og MVU LVU Uoplyst I alt Store byer 49,7 41,1 54,8 69,0 61,4 50,4 Tæt på større byer 24,3 27,9 24,0 20,9 19,2 24,8 Længere væk fra større byer 26,0 31,0 21,2 10,1 19,4 24,9 Hele landet Kilde: DI-beregninger pba. Danmarks Statistik Århus og København med omegn har flest med LVU Brøndby, Albertslund og Ishøj har størst andel ufaglærte Det er især i Århus og Københavns kommuner, at andelen af befolkningen med en videregående uddannelse er høj samt i de kommuner, der ligger lige uden om de to storbyer. Hvad angår ufaglærte er andelen mindst uden for de store byer - især uden for Århus og København. Undtagelserne er dog kommunerne sydvest for København: Brøndby, Albertslund og Ishøj kommuner, med op til 45 pct. uden kompetencegivende uddannelse. Disse kommuner har dermed landets højeste andel af ufaglærte. 5
6 Andelen af ufaglærte er mindst omkring de større byer Andel af befolkningen mellem 15 og 64 år med en grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte, 2015, pct. Kilde: DI-beregninger pba. Statistikbanken.dk Lav ledighed i Vestjylland Men yderligere vækst i beskæftigelsen i en række af landsdelene længere væk fra de helt store byer er udfordret ved, at der ikke er meget ledig arbejdskraft til rådighed. Siden midten af 2012 er ledigheden faldet betydeligt, og den udgjorde således i marts 4,2 pct. Ledigheden er højest i de helt store byer og i en række kommuner omkring de helt store byer. Omvendt er ledigheden lavest i Vestjylland, kommunerne nord for København og uden for Århus. For eksempel udgjorde ledigheden i Ringkøbing Skjern og Varde kommuner kun 2,6 pct. i marts Lav ledighed i Vestjylland Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, marts 2016 Kilde: DI-beregninger pba. Statistikbanken.dk. 6
7 Det er også i kommunerne nord for København, at andelen af befolkningen på offentlige overførsler er lavest. I Lolland kommune er 34 pct. af de årige på offentlig forsørgelse, hvilket er tre gange mere end i Gentofte. Mere end halvdelen af de beskæftigede arbejder i en stor bykommune 4. Beskæftigelsesudviklingen Mere end halvdelen af de beskæftigede arbejder i en af de større bykommuner, og de resterende beskæftigede er fordelt ligeligt på kommuner tæt på og kommuner længere væk fra de større byer. Den overordnede fordeling går igen i en række brancher, herunder inden for de primært offentlige brancher, f.eks. offentlig administration, undervisning og sundhed samt inden for den operationelle service, herunder rengøring og inden for handel. Landbrug og fiskeri er i langt overvejende grad koncentreret uden for de store byer, mens de finansielle brancher, information, IT og rådgivning er koncentreret i de store byer. Industrien er i mindre grad koncentreret i de større byer, om end 4 ud af 10 beskæftigede i industrien er beskæftiget i en større by. Industrien fylder dog kun 8 pct. af den samlede beskæftigelse i de større byer. Mere end halvdelen af de beskæftigede arbejder i en stor kommune Beskæftigelsen fordelt på brancher inden for de tre kommunetyper, 2014 Pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, Råstof og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport Hoteller og restauranter IT, information, finansiering, forsikring, rådgivning mv. Off. Admin., sundhed og undervisning Andet I alt Større bykommuner 18,2 39,1 46,6 55,3 60,8 66,8 54,9 60,1 54,4 Tæt på større byer 32,7 28,8 26,6 23,5 18,5 18,7 21,1 19,5 22,5 Længere væk fra større byer 49,1 32,1 26,8 21,2 20,7 14,5 24,0 20,4 23,1 Antal beskæftigede, personer Kilde: DI-beregninger pba. Statistikbanken.dk Industri fylder mere i Jylland I København er det kun 3 pct. af de beskæftigede, der er beskæftiget inden for industrien. I den anden ende af skalaen ligger Billund, hvor 40 pct. er beskæftiget i industrien. 7
8 Industri fylder mest i Jylland Andel af typisk privat beskæftigede inden for industri, Anm.: Antal beskæftigede i branchen i forhold til den samlede beskæftigelse i typiske private brancher. Dvs. der ses bort fra brancherne: Offentlig administration, forsvar og politi, Undervisning, Sundhedsvæsen, Sociale institutioner og Kultur og fritid. Kilde: DI-beregninger pba. Statistikbanken.dk Blandt de 30 kommuner med størst andel af industri, ligger de fem på Sjælland, tre på Fyn og de resterende 22 i Jylland. Det betyder også, at knap 70 pct. af de beskæftigede i industrien samlet set er beskæftiget i virksomheder, der ligger vest for Storebælt. Beskæftigelsesvæksten har fået bredere fat Siden beskæftigelsen nåede bunden efter krisen i 2013, er beskæftigelsen steget med mere end fuldtidsbeskæftigede. Fremgangen startede i og omkring de større byer, og efterhånden har beskæftigelsesvæksten fået fat i en række kommuner, der ligger længere væk fra en større by. Men ikke alle steder er med endnu, og samlet set har kommunerne langt fra de store byer endnu ikke oplevet beskæftigelsesfremgang. Det gælder især Lolland og Falster og en række af ø-kommunerne, herunder Bornholm. Omvendt har opsvinget fået bredt fat i det midtjyske og i Hovedstadsområdet. 8
9 Beskæftigelsen vokser flere og flere steder i landet Ændring i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), , , , pct Anm: Ændringen i beskæftigelsen opgjort pba. Lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på arbejdssteder i marts måned det pågældende år. Kilde: DI-beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik. 9
10 Størst mangel på medarbejdere i Sønderjylland Lokalt Erhvervsklima fra 2015 viser, at 3 ud af 10 virksomheder inden for det seneste år forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere. Det er en problemstilling, som virksomheder i hele landet oplever, men det er særligt i det sønderjyske, at virksomhederne melder om mangel på arbejdskraft. Størst mangel på arbejdskraft i Sønderjylland Andel af virksomheder, der har oplevet forgæves rekrutteringer inden for det seneste år, fordelt på kommuner, pct. Anm: Spørgsmålet der er blevet stillet virksomhederne: Har din virksomhed inden for det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere nye medarbejdere herunder lærlinge/elever?. Fanø, Læsø, Ærø og Samsø kommuner er udeladt af figuren pga. for få observationer. Kilde: Lokalt Erhvervsklima Større vækst i bykommunerne Større vækst i byerne De seneste 20 år har de større bykommuner haft en større vækst i BNP end de øvrige kommuner, om end der de seneste år har været en udjævning. I første halvdel af 90 erne udviklede BNP sig nogenlunde jævnt mellem de tre kommunetyper, men fra anden halvdel af 90 erne og frem til 2010 har væksten i de store bykommuner været højere end i de øvrige kommuner. Allerede før krisen begyndte BNP pr. indbygger at aftage i kommunerne længere væk fra de større byer. Fra 2010 til i dag har væksten uden for de større bykommuner været lidt højere, især i de kommuner, der ligger tæt på de større bykommuner. 10
11 BNP vokser mere i de større bykommuner Udvikling i BNP pr. indbygger, fordelt på kommunetyper Indeks 1993= Større bykommuer Kommuner tæt på en større by Kommuner længere væk fra en større by Hele landet Anm: BNP er opgjort med udgangspunkt i arbejdsstedet, mens indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse. Kilde: EVM 2016 Pendling fordeler indkomsten mellem landets kommuner Da BNP er opgjort på arbejdsstedskommunen og indbyggertallet er opgjort på bopælskommunen, vil pendlere også bidrage positivt til BNP i den kommune, de arbejder, men ikke i deres bopælskommune. Forskellen i BNP er størst mellem region Hovedstaden og region Sjælland. I region Hovedstaden udgør BNP kr. pr. indbygger og i region Sjælland udgør BNP kr. pr. indbygger. Da mange indbyggere i region Sjælland pendler til arbejde i region Hovedstaden, bidrager det også til at udjævne indkomstforskellene mellem indbyggerne i regionerne. Stigende pendlingsafstand Forskel fra kommune til kommune Pendlingsafstand er i snit den samme i by- og yderområder Pendling Den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget støt over tid og ligger i dag på 20 kilometer. Den stigende pendlingsafstand kan blandt andet tilskrives stigende specialisering på arbejdsmarkedet, prisudviklingen på boligmarkedet samt udbygning af infrastrukturen. Sidstnævnte har sikret, at pendlerne med samme tidsforbrug kan rejse over længere afstande. I dag bruger pendlerne i snit 27 minutter på transporten mellem hjemmet og arbejdspladsen. Der er en vis variation i, hvor langt virksomhedernes medarbejdere pendler. Virksomheder på Fyn og på øer som Als og Langeland har generelt mange medarbejdere fra nærområdet. Omvendt har mange virksomheder i Trekantområdet, i Midtjylland samt på Midt- og Sydsjælland en del medarbejdere, der bor relativt langt fra virksomheden. Selvom der er variation fra kommune til kommune, er den gennemsnitlige pendlingsafstand for medarbejdere, hvis arbejdsplads ligger i henholdsvis større bykommuner, kommuner nær større byer og kommuner længere væk fra store byer stort set den samme. I både større bykommuner og kommuner længere 11
12 væk fra store byer er den gennemsnitlige pendlingsafstand 19,8 km, mens den er 20,3 km for kommuner nær en større by. Men forskel i tidsforbrug mellem kommunetyper Pendlere i byerne bruger mere tid på transport Få pendler til jobs i yderområder Stor forskel på tilgængelighed til medarbejdere Men der er forskel på, hvor meget tid man bruger på pendling. Generelt bruger pendlere, hvis arbejdsplads ligger i en større bykommune, væsentligt mere tid (30 pct.) på transport end pendlere, hvis arbejdsplads ligger i en kommune længere væk fra de større byer. Pendlere, der arbejder i bykommuner, bruger i snit 29 minutter på transporten til arbejde, mens pendlere, der arbejder i kommuner længere væk fra de store byer, bruger 21 minutter. Pendlere, der arbejder i kommuner i hovedstadsområdet samt i Aarhus kommune, bruger væsentligt mere tid på transport end pendlere, der arbejder andre steder i landet. Virksomheder i kommuner længere væk fra større byer tiltrækker kun i begrænset omfang medarbejdere fra andre områder. Det er kun 3 pct. af de beskæftigede fra en bykommune, der pendler til et job i en kommune længere væk fra en større by. Virksomheder, der ligger i hovedstadsområdet, har adgang til mere end 15 gange så mange medarbejdere som virksomheder, der ligger i de mest tyndtbefolkede dele af landet, jf. nedenstående figur. Figuren viser, hvor mange personer i den arbejdsdygtige alder, der med 30 minutters transporttid potentielt vil kunne arbejde hos en virksomhed med en given geografisk beliggenhed. Der er dog også færre virksomheder og arbejdspladser i områderne længere fra de store byer og dermed mindre konkurrence om de medarbejdere, der er bosat langt væk fra store byer. Flest tilgængelige medarbejdere i hovedstadsområdet Antal personer i arbejdsstyrken inden for 30 minutters rejsetid for en virksomhed med en given geografisk placering, personer Kilde: DTU Transport,
13 DI projekt om virksomhedernes geografiske udfordringer og muligheder Denne analyse er en del af DI s projekt om de geografiske udfordringer og muligheder, som virksomhederne oplever. Gennem de seneste mange år er arbejdsstyrken inden for kommunerne koncentreret i byerne og mellem kommuner er arbejdsstyrken koncentreret i de større byer. Dette er en tendens, der er taget til de senere år. DI ønsker at beskrive hvilke udfordringer og muligheder virksomhederne oplever ved deres geografiske placering. Yderligere ønsker DI at undersøge, hvordan virksomhederne tilpasser sig og eventuelt drager nytte af udviklingen. Danmark er et land, der trods alt dækker et begrænset område, og man skal ikke bevæge sig langt, før man enten befinder sig i udlandet eller i internationalt farvand. DI har medlemsvirksomheder i samtlige danske kommuner. De møder mange ens udfordringer, men også en række forskellige udfordringer afhængig af, hvor i landet de har placeret deres aktiviteter. Befolkningens koncentration i byerne er både en udfordring og en fordel på samme tid. Udfordringerne omkring urbaniseringen er mere nuancerede end, at alt vækst foregår med udgangspunkt i Hovedstaden, om end Hovedstadens evne til at tiltrække og fastholde arbejdspladser også er væsentlig for hele Danmarks muligheder. DI ønsker et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det som udgangspunkt ønsker DI derfor at deltage i udviklingen af Danmark, der sikrer, at Danmark samlet set er konkurrencedygtigt og trækker arbejdspladser og vækst til hele landet. Du kan læse mere om projektet her på di.dk. 13
Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereStigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer
A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige
Læs mereRAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereFakta om urbanisering af befolkningen
Urbanisering i Danmark årsager og konsekvenser Jørgen Elmeskov - Indlæg ved konference om Fremtidens Transport 2015, 19. januar 2015 Roadmap Fakta om urbanisering af befolkningen Bemærk: urbanisering er
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBoligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereVækstinitiativer gavner hele landet
Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereRigets tilstand. Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016
Rigets tilstand Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016 Fokus på vækst og udvikling i hele Danmark 1000 kr. ale variationer i BNP pr. indbygger al bruttonationalprodukt pr. indbygger (1000 kr.),
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereTitusindevis af nye job på vej
Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca. 72.500 flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereUdviklingen i byernes folketal
Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper
Læs mereOverordnet set kan der ikke udpeges enkeltstående byer, som ligger generelt dårligt endsige generelt godt på samtlige parametre.
Midt i statistikken Baggrundsrapport om bystørrelser 2011 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indhold Resumé...2 Befolkningsudvikling i byerne...3 Region Midtjylland...4 Favrskov Kommune... 16 Hedensted
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereLangtidsledigheden passerer 50.000
Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereVækstforum Nordjylland. Flytteanalyse
Vækstforum Nordjylland Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse 2009 Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse2009 Udgivet af Sekretariatet for Vækstforum Nordjylland Region
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereSTRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED
Til Beskæftigelsesregion Syddanmark Dokumenttype Appendiks til rapport om strukturanalyse Dato November 2012 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED APPENDIKS STRUKTURANALYSE
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mere8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse
8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser
Læs mereINDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse
Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet en redegørelse, der beskriver de regionale vækst- og udviklingsvilkår, som ligger til grund for den fremtidige
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereØkonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi
Økonomisk analyse. januar 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Jyder vælger dansk Københavnere økologi Landbrug & Fødevarer har gennemført en analyse
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2011: Forgæves rekrutteringer
Læs mereYderkommuner vil være vinderkommuner
September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereAf Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ
i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereIkke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet
31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereÅrsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer
1. april 216 Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer Af Anne Kaag Andersen og Bo Siemsen I Danmark bliver den økonomiske aktivitet i stigende grad koncentreret i de større byområder,
Læs mereFaktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed
December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereSvag økonomi giver afdæmpet boligmarked
P R E S S E M E D D E L E L S E Svag økonomi giver afdæmpet boligmarked Boligmarkedet er fortsat meget forskelligt i landsdelene, men pilen peger lidt nedad over det hele. Priserne på både lejligheder
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereHVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE
September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereDanske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet
Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser
Læs mereSådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereSådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler
Læs mereBiltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 16. november 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 16. november 2015 November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1.kv.2008 til 2. kvartal 2015 Beskæftigelsen
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2016. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereSådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereFLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND JUNI 2 0 0 5
R A P P O R T FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Indledning 2 Danskere den største gruppe tilflyttere til Sverige 3 En stigende strøm af tilbagevendende
Læs mereSådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i haderslev Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Haderslev Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Haderslev Kommune.
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mere