Høringsnotat over udkast afgørelse om maksimalpriser efter LRAIC-metoden

Transkript

1 Høringsnotat over udkast afgørelse om maksimalpriser efter LRAIC-metoden 23. december 2005

2 Side 2

3 1 INDLEDNING GENERELLE BEMÆRKNINGER HJEMMELSGRUNDLAG INSPIRATION FRA DEN SVENSKE LRAIC-MODEL RESULTATERNE I UDKASTET TIL LRAIC-AFGØRELSE MARKEDSRISIKOPRÆMIE LEVETIDER OG FALDENDE AFSÆTNING BEREGNING AF ENHEDSOMKOSTNINGER ACCESSMODELLEN LEVETID PÅ GRAVNING GRAVEPRIS ANVENDELSE AF KABELRØR VEJLÆNGDE OG ABONNENTSITES COREMODELLEN TELEFONISERVERE (TES) SOFTWARE Software omkostninger Software levetider ASM Prissætning og modellering af abonnenttrin Modellering af en gennemsnitlig ASM Softwarelicenser Access-porte Strømforbrug i ASM MSG-CENTRALER Hardware Software TESTCENTRALER FORDELING AF FÆLLES SITEOMKOSTNINGER IN-CENTRALER OG NP NP - LEVETID ACCESS-PORTE KORTPRISER PSTN OG ISDN NON-PSTN KAPACITET FORBRUG FRA STRØMUDTAG EGETFORBRUG FRA STRØMFORSYNINGSANLÆG INKLUDEREDE OMKOSTNINGER ANTAL ANSATTE EFFICIENSANALYSEN De anvendte driftsomkostninger for TDC Resultater i efficiensanalysen Metodevalg til efficiensanalyse OMKOSTNINGSALLOKERING VIA FA-METODEN KORREKTION FOR DRIFTSKAPITAL...41 Side 3

4 5.5 DRIFTSOMKOSTNINGER OG INSTALLATION DÆKNING AF DRIFTSOMKOSTNINGER I ABONNENTTRINNET DÆKNING AF OVERHEADOMKOSTNINGER SAMTRAFIKSPECIFIKKE OMKOSTNINGER OG GENSALG SAMHUSNING INTERN SAMHUSNING VIRTUEL SAMHUSNING SITEFORDELING PÅ GEOTYPER PRISER FOR STRØMFORSYNINGSYDELSER ANDRE TJENESTER TRANSPORTTID OG ORDREBEHANDLING DIVERSE...54 Side 4

5 1 Indledning udsendte den 25. november 2005 et udkast til afgørelse om maksimalpriser gældende for 2006 efter LRAIC-metoden i høring. udsendte i samme forbindelse følgende materiale: Høringsnotat over s 2. udkast til revideret LRAIC-model Rapport om revideret LRAIC-hybridmodel Brugermanual om revideret LRAIC-hybridmodel Revideret LRAIC-hybridmodel Audit rapport havde inden høringsfristens udløb den 8. december 2005 modtaget høringssvar fra LRAIC-arbejdsgruppen (Telia, Tele2 og Cybercity) og TDC A/S. Side 5 Parterne er i sine høringssvar fremkommet med en række bemærkninger om modeltekniske forhold, der ikke direkte relaterer sig til det afgørelsesudkast, der var genstand for høringen. Styrelsen bemærker i den forbindelse, at der allerede har været afholdt to omfattende høringer over de udkast til revideret LRAIChybridmodel, som udsendte hhv. 19. august og 21. oktober har imidlertid, i det omfang styrelsen har vurderet, at parterne har fremført ny information eller påpeget uhensigtsmæssigheder i den udsendte LRAIC-hybridmodel, valgt at besvare de modeltekniske forhold, som parterne har haft bemærkninger til. I øvrige tilfælde skal henvise til de tidligere høringsnotater af 19. august og 21. oktober Parternes bemærkninger vedr. selve afgørelsesudkastet, herunder bemærkninger om de trafikmængder og prognoser, der indgår i LRAIC-hybridmodel, er behandlet i den endelige afgørelse om maksimalpriser for 2006 efter LRAIC-metoden. I nærværende høringsnotat behandles de indkomne høringssvar. De enkelte bemærkninger er blevet grupperet emnevist med henblik på s svar herpå. TDC har angivet, at selskabets høringssvar indeholder oplysninger, der ønskes holdt fortrolige. Disse oplysninger er i høringsnotatet markeret med xx. Parternes høringssvar (ekskl. fortrolige oplysninger) kan ses i deres helhed på hjemmeside. bemærker, at et enkelt afsnit i de modtagne høringssvar er afgivet på engelsk, ligesom har valgt at svare på engelsk.

6 2 Generelle bemærkninger TDC finder s behandling af selskabets høringssvar på 2. udkast til ny LRAIC-model utilfredsstillende. TDC finder således, at selskabets argumenter i en række tilfælde kun behandles meget overfladisk, mens anbefalingerne i en række andre tilfælde affærdiges med den begrundelse, at TDC ikke har frembragt nye oplysninger i forbindelse med anden høringsrunde. TDC har i 2. høringssvar gentaget en lang række af punkterne fra første høringssvar i enkelte tilfælde uden at supplere med nye oplysninger men dog med fornyet argumentation, da styrelsen i første omgang tilsyneladende ikke har forstået TDC's synspunkter. TDC finder derfor i en række tilfælde, at styrelsens afvisninger af TDC's synspunkter er uacceptable. LRAIC-arbejdsgruppen kan med hensyn til de indregnede omkostninger konstatere på en lang række af punkter ikke at være enig i de skøn og vurderinger, som styrelsen har lagt til grund for udkast til afgørelse. Side 6 LRAIC-arbejdsgruppen har valgt alene at adressere væsentlige forhold, som ønskes yderligere belyst, eller skøn og vurderinger, som entydigt kan dokumenteres at være baseret på et ikke retvisende grundlag. skal indledningsvis bemærke, jf. afsnit 1, at der har været afholdt to høringsrunder over de udkast til revideret LRAIC-hybridmodel som styrelsen har udsendt. har i de to udsendte høringsnotater behandlet såvel TDC s som LRAIC-arbejdsgruppens argumenter og synspunkter grundigt. Det forhold, at disse ikke i alle tilfælde er imødekommet, er ikke ensbetydende med, at styrelsen har misforstået disse. Styrelsen har noteret sig, at TDC i forbindelse med de foretagne høringer over modeludkastene samt i forbindelse med nærværende høring over afgørelsesudkastet har fremført en række synspunkter vedrørende bl.a. enhedsomkostninger, opgørelse af trafikmængder samt fastsættelse af prisen på MEA-aktiver. Om end fremstillingen af synspunkterne i TDC's høringssvar har varieret er det imidlertid styrelsens vurdering, at TDC's overordnede argumenter har været identiske. I det omfang, TDC er kommet med ny understøttede information, har styrelsen behandlet disse forhold grundigt i høringsnotaterne, mens i relation til helt identiske synspunkter ikke har fundet anledning til komme med nye bemærkninger og har derfor henvist til styrelsens tidligere svar og valgt at fastholde den initiale modellering. 2.1 Hjemmelsgrundlag TDC finder, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 60 af 18. januar 2005 er misvisende, idet denne bekendtgørelse først finder anvendelse, når der er truffet endelige administrative afgørelser om pålæggelse af forpligtelser om anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden efter telelovens 51, stk. 3, nr. 5, jf. 51 f, stk. 4, nr. 4, jf. 7, stk. 3 i ændringsloven nr. 450 af 10. juni Henvisningen bør rettelig være til bekendtgørelse nr. 988 af 6. december 2002 om indhold og an-

7 vendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, jf. 7. stk. 2 i ovennævnte ændringslov. TDC er opmærksom på, at et udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 988 af 6. december 2002 er i høring. TDC har i forbindelse med høringen gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at foretage en ændring af den gældende bekendtgørelse. Det er TDC's opfattelse, at den endelige afgørelse alene kan baseres på bestemmelser, der følger af bekendtgørelse nr. 988 af 6. december 2002, og forhold i afgørelsen, som er baseret på ændringer af denne bekendtgørelse, må anses for at være uhjemlet. LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at anfører i indledningen til afgørelsen, at de nærmere regler for s fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden bl.a. er fastsat i bekendtgørelse nr. 60 af 18. januar 2005 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. LRAIC-arbejdsgruppen påpeger, at den pågældende bekendtgørelse i henhold til telelovens overgangsbestemmelser endnu ikke vil være trådt i kraft på det tidspunkt, hvor LRAICafgørelsen træffes. Side 7 er enig i, at grundlaget for prisfastsættelse for maksimalpriser for 2006 efter LRAIC-metoden er LRAIC-bekendtgørelsen af 6. december 2002 med følgende ændringer. Dette vil blive præciseret i afgørelsen. F.s.v.a. s hjemmel til at til at ændre LRAIC-bekendtgørelsen af 6. december 2002 skal styrelsen henvise til høringen over det udsendte udkast til ændringsbekendtgørelse. 2.2 Inspiration fra den svenske LRAIC-model TDC bemærker, at i forbindelse med revisionen af LRAIChybridmodellen i udpræget grad har hentet inspiration fra den svenske hybridmodel. Efter TDC's opfattelse har anvendt data fra den svenske LRIC-model næsten ensidigt til ulempe for TDC og stort set udelukkende i de tilfælde, hvor det har medvirket til at sænke omkostningerne i den danske model. TDC bemærker, at selskabet i forløbet har opfordret styrelsen til at foretage en grundlæggende sammenligning af den svenske og den danske model med henblik på bedre at kunne identificere forskellene i modellerne. Styrelsen har desværre ikke taget opfordringen op. TDC konstaterer, at den svenske LRIC-model for både koblet samtrafik og rå kobber giver markant højere omkostninger end udkastet til den nye danske LRAIC-model selv på trods af stordriftsfordele i form af højere volumen i den svenske model. En mere balanceret anvendelse af data fra den svenske LRICmodel ville derfor medføre betragteligt højere omkostninger i den danske LRAIC-model. bemærker, at LRAIC-modellen består af en lang række input og antagelser. Disse input vil i nogle tilfælde være indbyrdes afhængige, mens de i andre tilfælde vil være uafhængige af de øvrige modelinput og karakteristika.

8 I situationer, hvor input vil være indbyrdes afhængige, vil det i sagens natur ikke være rimeligt at anvende input fra en anden model, uden at se disse i den større sammenhæng, disse indgår i. Dette kunne f.eks. være tilfældet for landespecifikke input som f.eks. kapitalafkastningskrav, lønomkostninger m.v. Dette er dog ikke tilfældet for de områder, hvor har inddraget benchmarks fra den svenske LRAIC-model. Dette gælder f.eks. for levetider for udstyr (som vil være uafhængigt af, hvilket land der betragtes), samt dimensioneringsregler, der kan sammenlignes mellem lande om end ikke direkte overføres m.v. finder på den baggrund ikke, at det kan hævdes, at styrelsen ensidigt har valgt input til ugunst for TDC. Henset til den ovenfor beskrevne forskellighed i karakteren af input, der indgår i en LRAIC-model, finder det irrelevant at foretage en samlet sammenligning af den danske og svenske LRAIC-model. 2.3 Resultaterne i udkastet til LRAIC-afgørelse TDC bemærker, at det som konsekvens af de faldende mængder umiddelbart må forventes, at revideringen af LRAIC-hybridmodellen samlet set havde medført stigende priser (ved uændret WACC), hvis den hidtidige LRAIC-model havde indeholdt korrekte forventninger om pristrends. Udkastet til revideret LRAICmodel medfører i stedet prisfald for koblet samtrafik og rå kobber på pct. Side 8 Med udkastet til nye LRAIC-priser vil Danmark sammen med Italien for rå kobber og sammen med Storbritannien for koblet samtrafik skille sig ud som de billigste lande i EU. Eftersom der må forventes at være betydelige stordriftsfordele i forbindelse med udbygning og drift af fastnettet, finder TDC det påfaldende, at de danske priser skal ligge som de laveste i hele EU. TDC opfordrer på den baggrund til at redegøre for, hvilke specielle forhold der tilsiger, at de danske omkostninger bliver lavere end øvrige EU lande på trods af, at netejeren i en lang række af EU landene har fordel af at kunne producere på en langt større skala end TDC i Danmark. skal bemærke, at styrelsen selvsagt ikke har mulighed for at vurdere grundlaget for implementeringen af LRAIC-metoden i andre lande. bemærker endvidere, at implementeringen af LRAICmetoden i Danmark som udgangspunkt skal ske på baggrund af en operatør af TDC s størrelse og efter danske forhold. finder det på den baggrund, hverken muligt eller hensigtsmæssigt at foretage en sammenligning af de resultater udenlandske LRAICmodeller producerer med de tilsvarende resultater fra den danske LRAIC-model. 2.4 Markedsrisikopræmie I høringssvarerne til både 1. og 2. LRAIC-udkast har TDC fremført det synspunkt, at estimeringen af markedsrisikopræmien også bør inddrage fremadskuen-

9 de estimater og anbefalet at inddrage JP Morgans fremadrettede estimat på 4,9 pct. for Danmark, som TDC ligeledes har dokumenteret overfor ITST. TDC forstår ITST således, at ITST anerkender, at der skal ske inddragelse af opdaterede estimater for den fremadrettede markedsrisikopræmie, men påpeger, at man har forsøgt at finde nyere estimater, der understøtter JP Morgans estimat. Det er dog ikke lykkedes for styrelsen. Derfor har estimatet ikke fået nogen vægt i ITST's beregning af WACC'en, der stadig baserer sig på 2002 estimater for markedsrisikopræmien. Efter TDC's opfattelse udgør JP Morgan estimatet det fornødne grundlag for at inddrage et fremadskuende estimat, og ITST kan kun se bort herfra, hvis der er afgørende forhold eller oplysninger, som taler imod anvendelse af det pågældende estimat. TDC finder fortsat, at et fremadskuende estimat på 4,9 pct. for markedsrisikopræmien i Danmark bør inddrages i beregningsgrundlaget for WACC'en og opfordrer til at begrunde, hvorfor man ikke har valgt at tillægge nogen vægt til det dokumenterede fremadskuende estimat for markedsrisikopræmien for Danmark. Side 9 finder ikke, at TDC er fremkommet med nye oplysninger vedr. markedsrisikopræmien. bemærker, at dette forhold er behandlet grundigt i høringsnotaterne af 19. september og 21. oktober 2005, hvortil der henvises. Det skal dog bemærkes, at der i fastlæggelsen af markedsrisikopræmien i 2002 er anvendt et større antal studier af markedsrisikopræmien i Danmark. har ikke fundet grundlag for at ændre denne i lyset af et enkelt studie, som TDC fremfører. I den forbindelse skal det for god ordens skyld bemærkes, at TDC ikke overfor styrelsen nærmere har dokumenteret JP Morgans estimat. 2.5 Levetider og faldende afsætning TDC henviser til, at den politiske målsætning ved valget af LRAIC-modellen var, at denne - ved at simulere omkostningerne for en ny udbyder med samme afsætning som TDC - skaber en prisfastsættelse, der bedst stemmer overens med prisfastsættelsen på et konkurrencepræget marked. Det er TDC's opfattelse, at den udarbejdede LRAIC-model ikke tager højde for det forventede fald i volumen, og modellen medfører dermed lavere priser, end der vil opstå på et konkurrencepræget marked. TDC har i to høringssvar fremført, at levetiderne i modellen generelt er for lange, fordi de ikke bliver korrigeret som følge af, at en stadig større andel af aktiverne ophører med at være indtægtsgivende som følge af faldende volumen. Det medfører, at LRAIC-modellen ikke giver dækning af den initiale investering over nettets levetid. TDC anmoder om at redegøre for, hvordan LRAICmodellen sikrer, at udbyderen fra år 1 får dækket sine omkostninger i nettets levetid, når han ved faldende afsætning år efter år vil skulle kunne konkurrere med udbydere med lavere og lavere GRC.

10 TDC anmoder endelig om til at revurdere levetiderne i LRAIC-modellen eller alternativt at inkludere et element for nedskrivninger. Det vil betyde, at der i den kommende model over de næste tre år vil skulle nedskrives som følge af, at LRAIC-nettet om tre år vil skulle bygges til færre kunder og dermed til en lavere investering. Nedskrivningerne foretages ikke af hensyn til fortiden, men af hensyn til fremtiden. I år 1 foretages nedskrivningerne for, at operatøren i år 2 kan være konkurrencedygtig med udbydere, der vælger at etablere sig her. finder ikke, at TDC er fremkommet med nye oplysninger vedr. dette forhold i denne forbindelse. har behandlet dette spørgsmål indgående i høringsnotaterne af 19. september og 21. oktober 2005, hvortil der henvises. finder dog anledning til at præcisere, at LRAIChybridmodellen er en 1-års model, der hvert år beregner en samtrafikpris, der simulerer de omkostninger, der ville være ved, som ny udbyder, at etablere eget net (forudsat at dette net har en volumen svarende til de regulerede produkter, TDC leverer). Hensigten hermed er at etablere de ønskede build or buy incitamenter i det konkrete år. Side 10 Der er udelukkende tale om en beregningsmæssig forudsætning om, at udbyderen etablerer sig i år 1. Det forudsættes derimod ikke, at dette faktisk sker, og at denne udbyder vil skulle konkurrere med en anden udbyder, der etablerer sig i år 2, der evt. har en lavere GRC. En sådan forudsætning ville da også være i modstrid med forudsætningen om, at afsætningen hvert år svarede til TDC s afsætning. Der forudsættes desuden, at der ikke ses tilbage på, om de enkelte år rent faktisk udviklede sig som forventet, idet dette ville være i modstrid med, at der hvert år skal simuleres en samtrafikpris, der afspejler de omkostninger som en ny udbyder vil have. Derfor vil det ikke være korrekt at anvende et element af nedskrivninger. Det forudsættes - i overensstemmelse med LRAIC metoden - at investeringsomkostninger fordeles over de kommende år i et fremadrettet perspektiv udfra en vurdering af udstyrets økonomiske levetid. Eksempelvis vurderes kabelrør og tracé at have en teknisk levetid på betydeligt over 40 år (jf. afsnit 3.1.), men det vurderes udfra bl.a. benchmarks, at det vil være rimeligt at antage, at disse netelementer vil kunne give en indtjening i 40 år, hvorfor den økonomiske levetid er sat til 40 år. Der bør derimod ikke som foreslået af TDC - tages hensyn til, at modellen må forventes at blive justeret om 3 år, idet en levetid på 3 år vil betyde at udbyderen i så fald vil skulle have priser, der afspejler en indtjeningsperiode, der er kortere end den økonomiske levetid. fastholder derfor de i hybridmodellen anvendte levetider, ligesom styrelsen ikke finder det i overensstemmelse med LRAIC-metoden at inddrage et element af nedskrivninger.

11 2.6 Beregning af enhedsomkostninger TDC har i selskabets tidligere høringssvar fremført, at enhedsomkostningerne i modellen bliver for lave, når de beregnes på baggrund af volumener fra det forgangne år, eftersom volumenerne er aftagende. TDC er ikke enig i, at TDC ikke har fremført nye synspunkter. Der kan således henvises til, at TDC havde opstillet et eksempel, der viste, hvorledes inkludering af nedskrivninger i omkostningsgrundlaget kunne sikre, at udbyderen bag LRAIC-nettet fik tilbagebetalt sin investering. TDC gav endvidere et forslag til, hvorledes LRAIC-modellen uden meget komplikation kunne lade beregningerne af enhedsomkostningerne basere sige på forventede volumener fra det modellerede år. TDC bemærker, at ikke har forholdt sig til TDC's bemærkning fra seneste høringssvar om, at anvendelse af prognosticerede volumener vil give et mere centralt skøn for de "sande" enhedsomkostninger. Eftersom LRAIC-modellen i øvrigt baseres på en lang række skøn blandt andet vedrørende udstyrspriser, anvendelse af udstyr, pristrends, levetider, nødvendigt personale, omkostningsfordelinger etc., med de usikkerheder det medfører, er det uden grund, når ITST netop omkring volumener anfører usikkerhed som et kardinalpunkt for, hvorfor man ikke vil fremskrive volumener, selv om en fremskrivning vil give et mere centralt skøn for de "sande" enhedsomkostninger. Side 11 TDC anmoder endvidere om på ny at overveje TDC's eksempel fra anden høringsrunde, der viser, at der ikke som hævdet af er tale om, at udbyderen får for høje omkostninger i år 2 og 3, når der kun remodelleres hvert tredje år. Selv om modellen kun remodelleres hvert tredje år, vil udbyderen ikke få tilbagebetalt sin initiale investering. Som vist i eksempel 1 i TDC's 2. høringssvar vil der godt nok være en mindre fordel for udbyderen, der etablerer sig i år 1, som følge af, at LRAIC-modellen kun opdateres hvert tredje år. Hans initiale investering vil dog stadig ikke blive dækket, og derfor kan der ikke på nogen måde være tale om en fordel, som kan retfærdiggøre, at der ikke anvendes volumener for det modellerede år. Med nedskrivningerne sikres nøjagtigt, at udbyderen får dækket sin initiale investering. For at få investeringen dækket bliver de beregnede omkostninger i hvert år højere end i LRAIC-modellen, der kun remodelleres hvert tredje år. TDC skal omvendt bemærke, at for udstyr med positiv pristrend vil den af TDC anførte effekt forstærkes. Hvis omkostningerne således rulles frem til 2006, vil det betyde, at de samlede annualiserede capex omkostninger (både installation og udstyr) stiger med 1,5 %. TDC finder det logisk, at en fremrulning af volumener ledsages af en fremrulning af udstyrspriser og lønomkostninger. Samlet set er det TDC's opfattelse, at der ikke er vægtige grunde til ikke at lade basisåret for den reviderede LRAIC-model være TDC skal opfordre ITST til at lade enhedsomkostningerne beregne på baggrund af forventede 2006 volumener. Dette kan samtidig medføre, at udstyrspriserne og lønningerne samtidig fremrulles til 2006 niveau.

12 har noteret sig, at TDC ikke er fremkommet med nye oplysninger i selskabets argumentation for, at der i forbindelse med prisfastsættelsen for 2006 bør anvendes et estimat af mængderne for skal derfor henvise til høringsnotaterne af 19. september og 21. oktober skal dog bemærke, at styrelsen i forbindelse med førstegangsudarbejdelsen af LRAIC-modellen besluttede at anvende et estimat for mængderne i det kalenderår, hvor modellen blev udarbejdet. Dette betyder, at priser blev fastlagt for 2003 baseret på et estimat af mængderne i Dette princip blev valgt, selvom TDC på daværende tidspunkt mente, at der skulle anvendes faktiske mængder fra det senest realiserede kalenderår (d.v.s. første gang mængder for 2001 for priser for 2003). Basisåret for omkostningerne skulle samtidig svare til det kalenderår, hvorfra mængderne stammede. valgte dog at anvende et estimat for den afsatte mængde i hele det år, hvor modellen udarbejdes, da dette gav en fornuftig balance mellem dels en målsætning om fremadrettede omkostninger, dels et ønske om at reducere usikkerheden i de anvendte data (idet et estimat vil være delvist baseret på faktisk afsatte mængder). Dette princip er da også udmøntet i 4, stk. 1 i s bekendtgørelse nr. 988 om indhold og anvendelse af LRAICprisfastsættelsesmetoden. Side 12 er enig i, at det forhold, at mængderne, som indgår i LRAICmodellen vedrører en anden periode, end den periode priserne gælder for, vil give anledning til for lave indtægter, hvis mængderne faktisk er lavere. Omvendt vil det give anledning til for høje indtægter, hvis mængderne faktisk er højere. Det samme forhold gælder for den anden prisfastsættelsesmetode på samtrafikområdet modificerede historiske omkostninger hvor der endda er en længere afstand mellem den periode, hvor priserne gælder for, og den periode, hvor omkostningerne er beregnet. Afstanden er her 1½ år, mens afstanden i LRAICmodellen er ½-1 år. TDC har ikke i den længere tidsperiode, hvor denne prisfastsættelsesmetode har fundet anvendelse, kritiseret dette forhold. Da der p.t. er tale om faldende mængder for de tjenester, der indgår i LRAICmodellen, vil dette forhold isoleret set principielt give anledning til for lave indtægter. Det forhold, at lavere mængder imidlertid principielt også vil give anledning til et mindre telenet og dermed lavere omkostninger - vil imidlertid bidrage til at reducere relevansen af denne problemstilling. Principielt skal der derfor foretages en fuld remodellering og optimering af netstrukturen hvert år for at tage hensyn til ændringer i afsætningen. Ellers vil modellen ikke kunne leve op til de korrekte build or buy signaler til selskaber, der overvejer at etablere egen infrastruktur. En sådan fuld remodellering og optimering af netstrukturen hvert år foretages imidlertid ikke i praksis, da dette ville kræve betydelige ressourcer hvert år at vurdere en ny netopbygning m.v. Derfor er det i bl.a. LRAIC-bekendtgørelsen

13 blevet fastlagt, at behovet for at foretage en sådan fuld remodellering skal vurderes hvert tredje år. Som tidligere anført, vil det forhold, at der ikke foretages en fuld remodellering og optimering af netstrukturen hvert år, give anledning til et telenet, der bliver for stort. Dette giver derfor alt andet lige anledning til for høje omkostninger set i forhold til de underliggende principper for LRAICreguleringen i Danmark, såfremt der er tale om lavere afsætning. Side 13

14 3 Accessmodellen 3.1 Levetid på gravning TDC har anført, at levetiden på gravning og rør skal afstemmes med den økonomiske levetid, som aktiverne i gennemsnit forventes at være indtægtsgivende. I TDC s bemærkninger til 2. høringsrunde blev det beregnet, at levetiden bør fastsættes til maksimalt 32 år for gravning med rør og maksimalt 16 år for gravning i jord. TDC finder, at styrelsen forsat mangler at begrunde forøgelsen af levetiden fra 30 til 40 år, og TDC kan ikke se, hvorledes en 33% forlængelse af levetiden i forhold til den tidligere model kan retfærdiggøres af styrelsens referencer fra udlandet. TDC mener, at internationale benchmarks kan benyttes, men at de skal korrigeres for danske forhold. Elselskabernes omfattende og aggressive udbygning af alternative fibernet er, så vidt TDC er orienteret, et specielt dansk fænomen. TDC har forståelse for, at styrelsen sammenligner tekniske levetider med erfaringer fra udlandet. Imidlertid vil de økonomiske levetider være betinget af nationale forhold, som styrelsen må vurdere selvstændigt. Side 14 Det er desuden TDC's opfattelse, at styrelsens referencer i udlandet er af ældre dato og ikke tager hensyn til den nyeste udvikling i alternative accessnet. F.eks. henviser styrelsens fodnote 3 i høringsnotatet, side 14, til en analyse af levetider foretaget i På dette tidspunkt var der selvsagt ikke alternativer til accessnettet. Den tekniske levetid er alene et maksimum for den mulige økonomiske levetid, og kan ikke betragtes som retningsgivende for længden af den økonomiske levetid. Som anført under punkt 3 vedrører TDC's anbringende den forventede gennemsnitlige økonomiske levetid. Denne er bestemt af, hvor længe aktivet forventes at være i brug og genererer en indtægt. Dele af et nedgravet net, der står ubrugt hen, genererer ikke indtægter. TDC mener ikke, at styrelsen behøver at tage stilling til holdbarheden af elselskabernes planer for at tage højde for dem ved vurdering af kobbernettets økonomiske levetid. Hybridmodellen afspejler et net, som en operatør ville anlægge det i dag. Som led i operatørens forretningsplan vil der medgå fremtidige risici i form af fremtidige markedsandele m.v. Det skal understreges, at en reduktion i modellens levetid for gravning og rør ikke er betinget af, at elselskaber rent faktisk udbygger fibernettet. Alene en reel trussel afspejler en risiko, der bør indregnes i modellen. Udover elselskabernes planer sættes kobbernettet yderligere under pres af TDC s egne fiberplaner til erhvervsvirksomheder, boligforeningsløsninger, bredbånd via kabel TV, WiMax samt den almene migrering mod mobile tjenester.

15 er uforstående overfor, at styrelsen skulle mangle at begrunde den forøgede levetid. Styrelsen har således i de tidligere høringsnotater klart gjort rede for, at den forøge levetid er baseret på benchmarks fra Sverige, UK og USA. Styrelsen skal bemærke, at disse benchmarks af økonomiske levetider ikke, som påstået af TDC, er af ældre dato, men for Sverige og Storbritanniens vedkommende (der begge anvender en levetid for kabelrør og graveomkostninger på 40 år) stammer fra tiden efter førstegangsudarbejdelsen af den danske LRAICmodel. vurderer endvidere, at kabelrør har en teknisk levetid, som er på over 40 år, hvilket bekræftes af a) oplysninger fra en række entreprenører og b) det nævnte studie fra 1993, der indikerer en teknisk levetid på 65 år. Det skal bemærkes, at der i et studie fra New Zealand udført af konsulentfirmaet PwC 1 generelt anvendes økonomiske levetider på niveau med levetiderne i modellen (f.eks. antages kobberkabler at have en levetid på 20 år), mens levetiden for kabelrør er vurderet til 50 år. Side 15 finder det ikke korrekt at korrigere den økonomiske levetid for kabelrør med den metode, der er fremført af TDC. Som nævnt ovenfor skal der således tages udgangspunkt i en forventet teknisk levetid på mindst 50 år på kabelrør og graveomkostninger. Herefter skal der dannes et grundlag for at vurdere, hvor længe disse netelementer kan skabe indtægter. Såfremt de kan det i samme eller længere periode, vil den tekniske levetid kunne anvendes som estimat. Såfremt de kan det i kortere tid, vil den tekniske levetid skulle nedjusteres. I den forbindelse vil der skulle dannes markedsmæssige forventninger, hvilket vil forudsætte, at der skal foretages en subjektiv vurdering af de forventede fremtidige konkurrenceforhold for at foretage en eventuel korrektion herfor. er derfor ikke enig i, at styrelsen ikke behøver at vurdere elselskabernes udrulningsplaner for at kunne tage højde for dem. finder, at sådanne korrektioner vil være forbundet med meget stor usikkerhed, hvorfor det vil være mere retvisende at basere estimatet på historiske erfaringer samt vurderinger udfra bl.a. benchmarks. fastholder således de anvendte estimater for levetiden. Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at levetiden for graveomkostninger er sat til 20 år, såfremt der graves i blød jord (svarende til levetiden af kobberkablet). 3.2 Gravepris TDC mener ikke, at styrelsen har den rette forståelse for brugen af entreprenører ved gravning. Når der skal graves en bestemt strækning, vil dette ofte indebære gravning i forskellige overflader langs strækningen. Det er derfor forskellige entreprenørers kurv af gravepriser, der må vurderes med henblik på at finde den billigste. I praksis er det ikke muligt at anvende forskellige entreprenører på forskel- 1 ontentfiles/documents/tsoreport6may20030.pdf

16 lige delstrækninger, da dette vil drukne i logistiske problemer og unødige opstartsomkostninger. Styrelsens tilgang, hvor der anvendes priser fra andre entreprenører for gravning i asfalt og ved tunnelboring, kan således ikke forekomme i den virkelige verden. Styrelsen opfordres til at anvende priserne fra den samme entreprenør for alle overflader. LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at det af s notat til 2. høringsrunde fremgår, at graveprisen for Tunneller skulle være blevet opdateret, således at prisen er DKK 380 pr. meter. LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at denne ændring alene er blevet implementeret i access-modellen, og skal derfor henstille til, at også core-modellen opdateres i overensstemmelse hermed. har noteret sig TDC s synspunkt og er som udgangspunkt enig i, at der må lægges størst vægt på gravepriser, der er en del af en samlet pakke. skal dog bemærke, at styrelsen har modtaget dokumentation for graveomkostninger fra andre operatører end TDC, og at styrelsen på den baggrund har foretaget en konsolideret afvejning af de enkelte datakilder. Styrelsen fastholder på den baggrund styrelsens estimater. Side 16 er enig i LRAIC-arbejdsgruppens bemærkning og har opdateret LRAIC-hybridmodellen i overensstemmelse hermed. 3.3 Anvendelse af kabelrør LRAIC-arbejdsgruppen fremhæver, at det må bero på en misforståelse af de faktiske forhold, når styrelsen henviser til, at fremføring af kobberkabler i kabelrør er den økonomisk set mest fordelagtige løsning, fordi der herved er bedre muligheder for at forlænge traceens økonomiske levetid. Som tidligere beskrevet reduceres traceens økonomiske levetid således ingenlunde, såfremt kobberkablet begraves direkte, og der samtidig lægges et tomt kabelrør ned til fremtidig fiberfremføring. I forbindelse med fordelingen af graveomkostninger er det ydermere særdeles relevant, at der tages højde for, at udbyderen, samtidig med at kobberkablet begraves direkte, vil have mulighed for at fremtidssikre nettet uden væsentlige meromkostninger. Som tidligere beskrevet har TDC allerede i flere år haft en fast praksis med at lægge et tomt kabelrør i traceen, når der alligevel skulle lægges kobberkabler i jorden. Såfremt den fremtidige fiberløsning i den forbindelse ikke bidrager til at dække graveomkostningerne ind, vil der således være tale om, at der sker en krydssubsidiering af den fremtidige fiberløsning på bekostning af prisen på rå kobber i dag. finder ikke, at LRAIC-arbejdsgruppen er fremkommet med ny information vedr. spørgsmålet om anvendelse af kabelrør.

17 er fortsat af den opfattelse, at den relevante problemstilling, som en rationel udbyder står overfor, er hvorledes de i LRAIC-modellen modellerede tjenester i dag skal produceres med anvendelse af så få ressourcer som muligt på langt sigt. Da fokus i access-modellen er på at kunne levere kobberbaserede løsninger, vil denne udbyder vælge at lægge kobberkablerne i kabelrør med mindre der er mulighed for direkte nedpløjning af kobberkablerne idet dette på sigt er den mest økonomiske hensigtsmæssige løsning. Derved fastholdes udbyderens mulighed for at udnytte traceen i hele dennes levetid. Om der ligeledes lægges et tomt kabelrør ved siden af, er i den sammenhæng ikke relevant, idet omkostningerne til dette kabelrør i givet fald vil skulle skal bæres af den fremtidige fiberbaserede tjeneste. 3.4 Vejlængde og abonnentsites TDC bemærker, at styrelsen ikke har forholdt sig til den manglende opdatering af tabel 3.1 og 3.2 i arket I_GIS_Zones. Abonnentvolumenerne i disse tabeller stammer fra 2002 og er ikke blevet opdateret med den ændrede efterspørgsel. Side 17 Såfremt det ikke er muligt for styrelsen at vurdere hver enkelt zone, opfordres styrelsen til at foretage en forholdsmæssig justering i forhold til de opdaterede volumener i arket I_Network demand. har noteret sig TDC s bemærkninger om opdatering af accessvolumenerne med de nye afsætningstal. Styrelsen har imidlertid ikke det fornødne datagrundlag til at vurdere og opdatere de enkelte stikprøvezoner, hvorfor styrelsen har valgt at følge TDC s forslag om at foretage en forholdsmæssig justering. Arket I_GISZones i accessmodellen er opdateret i overensstemmelse hermed.

18 4 Coremodellen 4.1 Telefoniservere (TeS) TDC bemærker, at modellen kun inkluderer 5 TeS'er, samt at styrelsen i høringssvaret anfører, at dette tal kan dokumenteres ud fra det materiale, som Ericsson har udarbejdet for TDC. TDC gør endvidere opmærksom på, at oplægget fra Ericsson opererer med i alt 12 TeS'er. De 6 er i oplægget dedikeret til kunder og de 6 til transitfunktioner. Der er således tale om en væsentlig anderledes netstruktur, hvor det, at der anvendes selvstændige transit TeS'er, betyder, at belastningen på de TeS'er, der håndterer kunder, har den nødvendige reservekapacitet ved nedbrud. kan derfor efter TDC s opfattelse på ingen måde tage oplægget som indtægt for, at 5 TeS'er skulle være tilstrækkeligt til at håndtere det totale net. Side 18 TDC anfører, at én enkelt fejl i TDC's net ikke kan stoppe afviklingen af trafik for over kunder, idet TDC opererer med større sikkerhed. Dette er imidlertid ikke gældende i hybridmodellen. TDC opfordrer til at genoverveje den nødvendige kapacitet i modellen. Der bør som minimum være 10 TeS'er i modellen med dertil hørende tilslutninger, software og licenser. Som tidligere har anført til TDC s argumenter om antallet af TeS er, er der i hybridmodellen af modellerings- og funktionsmæssige årsager anvendt én TeS for hvert af de fem samtrafikområder (svarende til anvendelsen i den svenske model). Denne tilgang betyder, at der for hver TeS styres omkring abonnenter. De anvendte TeS er kan efter styrelsens oplysninger håndtere op til 550 opkald per sekund. Det er s opfattelse, at den foretagne dimensionering af TeS erne dermed fuldt ud kan understøtte den nødvendige kapacitet. På denne baggrund må styrelsen fastholde sin vurdering af antallet af telefoniservere. 4.2 Software Software omkostninger TDC er uforstående overfor omkostningsbasen i hybridmodellens version 2.2. De samlede omkostninger til genanskaffelse af ASM, MGW og TeS er faldet med ca. 200 MDKK i forhold til version 2.1. til trods for, at TDC allerede i version 2.1. havde påpeget mangler i software omkostninger på xx MDKK. ITST har valgt at basere centralnettet i modellen på Ericssons ENGINE koncept. TDC har afholdt møde med styrelsen d. 17. november med henblik på at afklare

19 omkostninger til software og licenser samt hardware i modellen. Ved mødet deltog repræsentanter fra Ericsson. Det materiale, som TDC havde udarbejdet til mødet, viste en klar sammenhæng mellem installeret hardware og software/licenser. Det viste, at med de i modellen anvendte mænger, ville det samlede omkostningsniveau være på xx MDKK. I nedenstående tabel 1 er TDC's beregning sammenholdt med omkostningerne i version 2.2. Det ses i tabellen, at der nu er xx mio. kr. til forskel i omkostninger mellem styrelsens og TDC's beregninger. TDC's beregninger er dokumenteret ud fra Ericssons oplysninger. Det skal bemærkes, at opgørelsen for version 2.2 ligesom TDC s beregning ikke indeholder installationsomkostninger. Disse er derfor fuldt sammenlignelige. Opgørelsen for version 2.1 indeholder installationsomkostninger for MSG og TeS. Forskellen i omkostninger mellem version 2.1 og TDC beregning er derfor større, end der kommer til udtryk i tabellen. Tabel 1. Sammenligning af omkostninger til centraludstyr MDKK Version 2.1 Version. 2.2 TDC Diff. ifht. ver. 2.2 TeS beregning xx xx MSG xx xx ASM xx xx Total xx xx Side 19 Det er TDC's forståelse ud fra høringsnotatet, at styrelsen alene har benyttet input fra TDC til at angive en forholdsmæssig fordeling af software og hardware på ASM, MSG og TeS, men ikke på det absolutte niveau, der fortsat er urealistisk lavt. Styrelsen angiver at have modtaget supplerende information, men i modsætning til andre omkostninger i modellen, hvor styrelsen kan have modtaget dokumentation for lavere priser fra forskellige producenter af udstyr, har TDC's input for centralnettet netop været baseret på styrelsens eget valg af Ericsson udstyr. TDC anfører, at styrelsen ikke bør basere sig på diffuse erfaringsdata fra andre lande, når TDC har leveret konkrete prisoplysninger fra Ericsson Danmark. Dokumenterede prisoplysninger fra den relevante leverandør må nødvendigvis veje langt tungere end estimater og internationale erfaringsdata. Styrelsen kan derfor ikke undlade at anvende disse. TDC mener, at eventuelle forskelle i omkostninger mellem Ericssons data og data anvendt i modellen skal kunne forklares. I den sammenhæng er det ikke tilstrækkeligt blot at angive, at forskellen skyldes storkunderabat. Størrelsen af en evt. anvendt rabatsats skal kunne begrundes og dokumenteres. TDC skal derfor opfordre styrelsen til at anvende TDC's input fra Ericsson samt forbedre dokumentationen af den måde, hvorpå input eventuelt er anvendt. skal indledningsvis bemærke, at udstyrspriserne i LRAIChybridmodellen efter styrelsens opfattelse principielt skal afspejle de faktiske udstyrspriser, som en udbyder med et dansk telenet med en størrelse som det modellerede net faktisk ville have. Derfor ville veldokumenterede priser, der levede op til disse krav blive tillagt stor værdi i forbindelse med fastlæggelsen af udstyrs-

20 priserne i LRAIC-modellen. har imidlertid ikke modtaget priser for udstyr, der levede op til alle disse krav. har modtaget informationer om Ericssons listepriser fra TDC. Disse priser afspejler imidlertid ikke faktisk afregnede priser, idet disse anvendes som udgangspunkt for forhandlingerne mellem teleudbyderen og udstyrsleverandøren. Det må derfor forventes, at der i forhold til disse priser bliver givet en rabat, hvorfor priser beregnet herudfra må forventes at være for høje. har imidlertid også modtaget informationer om faktisk afregnede priser for køb af Ericssons Engine udstyr fra LRAIC-arbejdsgruppen. Det er s vurdering, at disse aftaler i nogen grad kan afspejle en forhandlingsstyrke, der er større end en udbyder med et dansk telenet med en størrelse som det modellerede net, må forventes at have, hvorfor disse prisoplysninger kan være for lave. I modsat retning trækker dog, at disse oplysninger ikke er helt aktuelle. Da ingen af de fremlagte informationer således fuldt ud lever op til kravene, har styrelsen været nødsaget til at udøve et skøn baseret på den tilgængelige information. I udøvelsen af dette skøn har udstyrspriserne i blandt andet den svenske LRIC-model, der også anvender ENGINE konceptet som centraludstyr, indgået. Side 20 Prisfastlæggelsen på centraludstyr er således baseret på en balanceret afvejning af de af parterne fremsendte prislister og faktuelle afregningspriser, herunder det af TDC fremviste dokument over listepriser for ENGINE udstyr. Ud fra listepriser og faktuelle afregningspriser har det været muligt at beregne rabatsatser for forskellige udstyrskategorier. Det skal i den forbindelse nævnes, at denne varierer fra kategori til kategori. Den er f.eks. markant lavere for liniekort i forhold til software. Det skal yderligere nævnes, at prisreduktionen fra version 2.1 til 2.2 bl.a. skyldes meget vel gennembearbejdede prisoversigter fra LRAIC-arbejdsgruppen for forskellige ASM konfigurationer. Det har derved været muligt på et betydeligt sikrere grundlag at foretage prisberegningen over de forskellige udstyrskategorier og rabatsatser, hvilket afspejles i hybridmodellens opdaterede udstyrspriser Software levetider TDC anfører, at styrelsen ud fra selskabets materiale har kunne opdele omkostningerne til centraler på hardware og software. Hardware og software er dog fortsat modelleret som én omkostningskategori i modellen med en tilknyttet levetid. Med den forbedrede dokumentation foreslår TDC en korrektion af levetiden for centraler, der i det nuværende modeludkast er sat til 10 år for hardware. Software har erfaringsmæssigt en levetid på 3 til 5 år. Levetiden på de enkelte centraler kan herefter beregnes som en vægtning af levetider for hardware og software. På basis af TDC's dokumentation er levetiden på centraler beregnet i tabel 2.

21 Tabel 2. Vægtede levetider for centraler med hardware og software Pct. HW Pct. SW Levetid HW Levetid SW Samlet levetid TeS 40,6% 59,4% ,0 MSG 41,5% 58,5% ,1 ASM 60,4% 39,6% ,0 TDC opfordrer på denne baggrund styrelsen til at anvende de ovenfor angivne levetider i modellen. Det er s vurdering, at en levetid på 10 år for centralsoftware afspejler den økonomiske levetid. Styrelsen vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at software i den tidligere udgave af LRAIC-hybridmodellen også var vurderet at udgøre 10 år, samt at TDC i forbindelse med modelopdateringen har oplyst, at for software i TDC s nuværende centraler har selskabet betalt leverandøren for en grundudgave ved levering af centralen (typisk for år siden). Efterfølgende er der betalt separat ved konkrete funktionsændringer/opdateringer. Side 21 Med henblik på en praktisk modellering er der på blandt andet denne baggrund samt ud fra en samlet vurdering fundet rimeligt at benytte en sammenvejet levetid på 10 år for software og hardware. Styrelsen må på denne baggrund fastholde en samlet levetid på 10 år. 4.3 ASM Prissætning og modellering af abonnenttrin LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at det i processen hidtil har været særdeles vanskeligt for LRAIC-arbejdsgruppen at gennemskue grundlaget for s modellering og prissætning af ASM-udstyr. For at skabe yderligere klarhed over dette forhold blev der den 7. december 2005 afholdt møde mellem og LRAIC-arbejdsgruppen, hvor bl.a. disse forhold blev drøftet. LRAIC-arbejdsgruppen fandt dette møde meget nyttigt, idet der herved er blevet tilvejebragt et væsentligt forbedret grundlag for at forstå, hvilke antagelser, som styrelsen har lagt til grund. Oplysningerne, som fremlagte på mødet, understøtter imidlertid også LRAIC-arbejdsgruppens hidtidige anbringender om, at prissætning og modellering af ASM på en række punkter sker på et forkert grundlag. bemærker indledningsvis, at forskellen i prisberegningerne mellem hybridmodellen og LRAIC-arbejdsgruppens beregninger i det alt væsentlige skyldes prissætningen af de forskellige softwarepakker. Styrelsen har således ikke fundet det rimeligt alene at basere softwareprisen på linieafgiften på EUR 2 pr. tilsluttet abonnent men har også fundet, at andre softwarepakker var nødvendige for at sikre tilstrækkelig funktionalitet. Dette inkluderer de til LRAICarbejdsgruppen oplyste softwarepakker, som nævnt i afsnit

22 4.3.2 Modellering af en gennemsnitlig ASM LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at for at undgå, at modellen kompliceres yderligere, har valgt at holde fast i, at modelleringen af ASMudstyr skal ske på grundlag af en gennemsnitlig konfiguration. Arbejdsgruppen bemærker, at styrelsen på mødet den 7. december 2005 oplyste, at der i den forbindelse var taget udgangspunkt i følgende oplysninger fra tabel 1.6 i I_Technical i coremodellen: PSTN ISDN2 ISDN30 Antal linier i gennemsnit Hvis ISDN2 linierne omregnes til PSTN-ækvivalenter, indgår der ifølge IT- og Telestyrelsens udregninger PSTN-linier i en gennemsnitligt konfigureret ASM. Dette tal ligger meget tæt på kapacitetsgrænsen for en fuldt bestykket ASM på PSTN-linier. I særdeleshed betyder dette, at der i ASM kabinettet skal indsættes 4 subracks, som hver indeholder de nødvendige teknikkort (liniekort, testkort, og AUS-kort). Side 22 En nærmere gennemgang af tabel 1.6 viser imidlertid, at det ikke er korrekt at basere beregninger på disse gennemsnitstal. Dette er der 2 grunde til. For det første er oplysningerne vedrørende antal linier for de forskellige mulige ASM-størrelser, som gennemsnitsberegningerne i tabel 1.6 tager udgangspunkt i, ikke blevet korrekt opdaterede i forhold til de oplysninger vedrørende de faktisk afsatte mængder, som er blevet indhentet fra TDC. Dette betyder, at hvis der tages udgangspunkt i denne tabel, fremstår det som om, at beholdningen af PSTNlinier i brug i alt er 2,6 mio. mens det korrekte tal i henhold til de oplysninger, der i øvrigt indgår i modellen, er 2,44 mio. linier. For ISDN2 kan det tilsvarende konstateres, at det i tabel 1.6 antages, at der i alt er knapt linier i brug, mens det korrekte tal skulle være For det andet har i beregningen af den gennemsnitlige størrelse undladt at tage højde for, at der i ASM-størrelserne large og very large indgår henholdsvis 2 og 7 ASM-enheder. Konkret betyder dette, at gennemsnittet udregnes på grundlag af en antagelse om, at der totalt er modelleret ASMenheder i modellen, mens det korrekte tal er Såfremt der korrigeres for disse to fejlkilder fås følgende: PSTN ISDN2 ISDN30 Antal linier i gennemsnit Opgjort i PSTN-ækvivalenter indgår der altså faktisk kun PSTN-linier i en gennemsnitlig ASM-enhed. Dette betyder, at der vil være mere end rigelig ekstra kapacitet, selv om der kun opsættes 3 subracks i ASM-kabinettet i stedet for 4. Omkostningerne til det 4. subrack (inkl. kort) bør derfor fjernes fra modellens gennemsnitlige ASM-enhedspris.

23 opfordres til, at korrigere for disse fejl forinden endelig afgørelse træffes. er enig i LRAIC-arbejdsgruppens kommentar om, at antallet af abonnentlinier ikke er blevet korrekt overført fra accessmodellen. har taget hensyn hertil, således at den opdaterede hybridmodel nu afspejler de korrekte abonnentlinieantal. Det er derimod ikke korrekt, at det faktiske antal af ASM enheder ikke indgår i modellen. Dette indgår således i omkostningsberegningerne i arket C_Switching Tabel 1.1. Enhedspriserne er ligeledes beregnet på grundlag af det faktiske antal af ASM enheder (beregnet til ASM enheder) Softwarelicenser LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at har oplyst, at der er indregnet godt 417 mio. DKK til softwarelicenser i omkostningerne til ASMrammen, hvoraf E1-licenser angiveligt skulle udgøre omkring 140 mio. DKK. De resterende 277 mio. DKK skulle ifølge styrelsen gå til at dække omkostninger til følgende bruttoliste af softwarelicenser: Side 23 - PSTN Basic - PSTN Diversion - PSTN Multi Party - PSTN Messaging - PSTN Call Completion - ISDN Basic - ISDN Diversion - ISDN Advice of Charge - ISDN Closed User Group - ISDN Multi Party - ISDN Call Completion Efter LRAIC-arbejdsgruppens vurdering, er det i en LRAIC-sammenhæng imidlertid alene relevant at medregne softwarelicenser til basistelefoni d.v.s. PSTN Basic og ISDN Basic. Alle de øvrige softwarelicenser vedrører tjenester med en udvidet funktionalitet, hvorfor der også i praksis vil ske en særskilt taksering heraf til dækning af disse softwareomkostninger. Denne udvidede funktionalitet indgår i særdeleshed ikke i de samtrafikprodukter, som skal prisfastsættes i modellen. Som har oplyst i høringsnotatet, er listeprisen for PSTN Basic og ISDN Basic 2 Euro pr. tilsluttet abonnent. Såfremt der tages udgangspunkt heri, vil der til softwarelicenser til ASM skulle indregnes omkring 41 mio. DKK i stedet for de af styrelsen fastsatte 277 mio. DKK. LRAIC-arbejdsgruppen skal opfordre til, at dette bliver afspejlet i LRAICmodellen. LRAIC-arbejdsgruppen skal i øvrigt henlede styrelsens opmærksomhed på, at omkostningerne til de ovennævnte softwarelicenser alle beregnes på grundlag af antal tilsluttede abonnenter. bør i denne forbindelse sikre sig, at beregningerne tager udgangspunkt i det korrekte antal abonnen-

24 ter og ikke i de afsætningstal, som kan udledes af tabel 1.6 i arket I_Technical, jf. ovenfor. Efter s opfattelse skal de ovenfor nævnte basis softwarepakker indgå for såvel PSTN som ISDN, som anført i svaret til afsnit Prisberegningen for licenserne skal naturligvis afspejle det aktuelle og korrekte antal tilknyttede abonnentlinier. Den samlede pris for softwarelicenser på abonnenttrinnet i hybrid model version 2.2 er imidlertid beregnet på grundlag af de ikke-opdaterede antal abonnentlinier. Dette er nu korrigeret i den opdaterede hybridmodel, hvorfor prisen for softwarelicenserne i ASM enheden er reduceret i overensstemmelse hermed svarende til det korrekte antal tilsluttede abonnentlinier Access-porte LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at har valgt at holde fast i at modellere omkostningerne til access-porte i abonnenttrinnet separat på trods af, at de pågældende porte indgår som en integreret del af en ASM. Side 24 har ikke nærmere oplyst, hvorledes der er korrigeret herfor i ASM-prisen for at forhindre, at omkostningerne tælles med to gange. LRAIC-arbejdsgruppen mener umiddelbart, at den mest enkle og samtidig retvisende måde at foretage denne korrektion på vil være, at gange det beregnede gennemsnitlige antal access porte pr. ASM enhed med enhedsprisen pr. access port og trække det resulterende beløb fra den gennemsnitlige ASM-pris inkl. AUS2 og AUS-C2 kortene. I modelversion 2.2 kan den gennemsnitlige omkostninger til access-porte pr. ASM opgøres til DKK Såfremt ikke er enig i, at korrektionen bør foretages på den måde, opfordres styrelsen til at beskrive den valgte fremgangsmåde. skal bemærke, at den nævnte metode netop er anvendt eksplicit i modellen. Liniekortene er således taget ud af prisen, hvorved der alene resterer controllerkortet AUS og testkortene TAU og TAU-C2 samt chassis, strømforsyning med videre og basis software. ASM enheden kan derefter enkelt konfigureres prismæssigt ved blot at tilføje de nødvendige liniekort Strømforbrug i ASM LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at i den seneste modelversion har ændret modelleringen af strømforbruget i abonnenttrinnet på grundlag af detailinformation, som fremgår af høringsnotatet på side 52. LRAIC-arbejdsgruppen skal hertil anføre, at de anvendte oplysninger vedrørende gennemsnitlige antal linjer i en ASM ikke er korrekte. har i beregningerne taget udgangspunkt i tabel 1.6 i arket I_Technical i coremodellen, hvoraf det fremgår, at der i gennemsnit skulle være PSTN-linier og 275 ISDN2-linier pr. ASM.