Lederens arbejde med stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederens arbejde med stress"

Transkript

1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress!

2 Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj i serien Vi finder os ikke i stress!. Serien består af 8 procesværktøjer, til at forebygge stress. Læs Vejledning til Vi finder os ikke i stress! før I går i gang med værktøjerne. Her finder I også en uddybende litteraturliste, hvis I ønsker at vide mere om emnet. Værktøjerne er udviklet i 2007 af arbejdspsykolog Pia Ryom i samarbejde med 19 arbejdspladser på ældreområdet, sygehusområdet, handicapområdet og børne- og ungeområdet og revideret af Ditte Lindvig og Lise Keller i Få hjælp til værktøjerne på Her kan I blandt andet finde kataloget Nye ideer til mindre stress. Værktøjerne henvender sig både til ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og til ansatte i arbejdsmiljøenheder, HR- og uddannelsesafdelinger. Det giver inspiration til, hvordan I kan arbejde med værktøjerne på en måde, der passer til jer og en måde, der får jeres udviklings- og stressindsats til at slå rod. Arbejdspladserne kan bruge værktøjerne på egen hånd, men de kan også udføres i samarbejde med konsulenter fx en arbejdsmiljøkonsulent i kommunen eller i regionen. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 2010 Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. sal København K April 2010 Projektleder for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed: Lise Keller. Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for Danske regioner, BUPL, Dadl, Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd, FOA Fag og Arbejde, KL, Socialpædagogerne og 3F. Tekst: Arbejdspsykolog Pia Ryom og journalist Søren Svith Revideret tekst og udgave: Psykolog Ditte Lindvig og Arbejdspsykolog Lise Keller Layout: Kenneth Bruhn Nielsen Collage: Periskop med fotos fra Creative Commons. Se fotografnavne på periskop.dk/collagefotos Evaluering: Søren Kristiansen og Anne-Kirstine Mølholt, Ålborg Universitet. Værktøjerne er afprøvet og udviklet i samarbejde med 19 arbejdspladser Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på Læs mere om arbejdsmiljø på

3 Introduktion til værktøjet Når stressniveauet er højt eller på vej op hos enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere, har du som leder et ansvar for at gribe ind og sikre, at problemerne bliver afhjulpet så hurtigt som muligt. Du har naturligvis også ansvar for at forebygge og arbejde med din egen stress både for din egen og for arbejdspladsens skyld. Formål med værktøjet Værktøjet har fire formål: at gøre dig bedre til at udføre stress-samtaler med medarbejdere, der enten har udviklet stress eller er på vej til det, at sætte dig og dine medarbejdere i stand til at arbejde med den del af arbejdspladsens stress, der hænger sammen med ledelsesstilen, Kort om værktøjet Dette værktøj består af: 1: Gennemgang af en metode til stresssamtaler, som lederen kan bruge til at håndtere stress blandt medarbejderne. 2: En proces der stiler mod at skabe en lederstil, som forebygger stress blandt medarbejderne og skaber realistiske forventninger til lederens rolle. 3: Noget teori om lederens egen stress, og hvordan den kan håndteres. Værktøjets tre dele kan bruges sammen, men I kan også sagtens adskille dem. I kan altså udvælge den del af værktøjet, der er mest relevant for jer og arbejde videre med den. at skabe realistiske forventninger til din rolle som leder hos såvel medarbejderne som dig selv, at du kommer i gang med at arbejde med din egen stress som leder.

4 Overblik 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress 4

5 u Metode: Stress-samtaler Stress-samtaler Fang stressen før den spreder sig Hvis du opdager, at en medarbejdere mistrives på grund af stress, er det vigtigt, at du handler hurtigt. Både for den enkelte medarbejders skyld og fordi stress har en tendens til at sprede sig eller smitte. En stresset medarbejder kan vise sin stress i en stigende utilfredshed med arbejdet og arbejdspladsen, og det fører til endnu mere frustration og utilfredshed. Hold øje med symptomer Som leder bør du holde øje med ændringer i medarbejdernes opførsel. For eksempel om en medarbejder, der plejer at være udadvendt, mister meget af sin humoristiske sans og bliver indadvendt. Stressede medarbejdere har en tendens til at isolere sig og få et stort sygefravær med mange infektionssygdomme som følge af for lavt immunforsvar. Det kan du gøre for den enkelte medarbejder: Hvis du har mistanke til, at en medarbejder er ved at udvikle stress eller hvids du har vished for at det er sket, kan du gøre forskellige ting for at hjælpe den medarbejder: Indkalde til en samtale (se nedenfor hvordan) Sygemelde medarbejderen Helst kun delvist. Det kan være svært at komme tilbage, hvis man har været helt væk fra arbejdspladsen, og det kan være svært at ændre på de forhold, der belaster medarbejderen, hvis hun ikke selv er del af processen. Dog kan der være situationer, hvor det er nødvendigt med en fuldtidssygemelding. Det afhænger af den konkrete situation, personen er i. Skaffe hjælp uden for arbejdspladsen Hvis det er private problemer, der er den primære kilde til stressen, så sørg for at medarbejderen får hjælp fra læge, psykolog eller arbejdsmedicinsk klinik. Skabe tryghed hos medarbejderen Hvis en sygemelding er nødvendig, så understreg, at du værdsætter medarbejderen og dennes indsats, men at det er nødvendigt med et pusterum for at genvinde den professionelle distance til jobbet. Drøft med de øvrige medarbejdere, hvilke hensyn I skal tage til medarbejderen. Det sikrer opbakning fra dem, der i en periode måske får lidt ekstra arbejde. Hjælpe medarbejderen til at få et realistisk ambitionsniveau Sammenstil stress-situationen med kan- og skal-krav (Se Værktøj 1: Prioritering). 5

6 u Stress-samtaler I det følgende skitseres forskellige måder, man kan afholde stress-samtaler med medarbejdere, der allerede er stressede eller på vej ind i stress. Vælg den metode, der passer bedst til situationen og til dig som leder. Trivselssamtale med stress som tema - med medarbejdere, der virker stressede eller medarbejdere, der er sygemeldt med stress. Det kan være en god idé at give medarbejderen nogle punkter til forberedelse af samtalen dels for at gøre relationen mere ligeværdig, dels for at give medarbejderen en oplevelse af at få en smule kontrol igen. Forberedelsen kan både være meget åben og meget struktureret. Den meget åbne forberedelse Bed medarbejderen om at til mødet med en liste over de forhold, der medvirker til stress og en liste over de forhold der modvirker stress. Snak ud fra dette. Hvis medarbejderen har svært ved at konkretisere årsager til stress, kan du bede hende om at registrere sine arbejdsopgaver i de næste to dage og markere dem, der dræner for energi og dem, der giver energi. Snakken skal så tage udgangspunkt i, om balancen mellem de to typer opgaver er rigtig, og hvordan I kan etablere en anden balance. Husk at relatere det til kan og skal-krav. (Se værktøj nr. 1: Prioritering). For at visualisere balancen kan I fx lave et lagkagediagram, der viser hvor meget de forskellige arbejdsopgaver fylder i dag og så tale om, hvor meget de skal fylde i fremtiden for at undgå stress. Husk at relatere dette til kan- og skal-krav. Den mere strukturerede forberedelse Bed medarbejderen om at fortælle konkret om den sidste situation, hun kan huske, hvor hun følte sig stresset. Hvordan tænkte, følte og handlede hun? Hvilke af de ting hun gjorde, havde en positiv effekt? Hvad ønsker medarbejderen at blive bedre til i forhold til at mestre stress? Et mere åbent spørgsmål kunne også være: Når du om en måned skal fortælle, hvordan du slap af med din stress, hvad vil du så gerne kunne sige? 6

7 u Stress-samtaler Hjælp til at genvinde overblikket Når mennesker har mistet overblikket, er det vigtigt at hjælpe dem til at genvinde det. Det kan du gøre ved at medarbejderen, eventuelt sammen med dig, gennemgår øvelsen med rød, gul og grøn stress fra værktøj 2. (Se værktøj 2: Personlige strategier mod stress, punkt 4). Vigtige holdepunkter i stress-samtalen Det er vigtigt, at du bruger dine egne observationer af medarbejderen i samtalen. Det kan være, du har observeret, at medarbejderen har vanskeligheder med måden at vurdere krav på, eller at hun nemt bliver overansvarlig. Indgangen til samtalen må altid være, at du konkret har set eller oplevet noget eller nogle mønstre, som bekymrer dig. Du skal være opmærksom på, at medarbejderen formentlig har svært ved at være konkret. Det skyldes ofte, at hun oplever situationen kaotisk og voldsom. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen hører dine konkrete observationer. Medarbejderen kan også have vanskeligheder med at acceptere løsningsforslag, fordi hun tænker noget i retningen af: Hvis det var så let, ville jeg jo have gjort det for længst. Pointen er, at det netop er svært at overskue mulige løsninger, når man først er stresset. Det er vigtigt, at lederen gør denne pointe klart for medarbejderen, og samtidig holder fast i, at der er måder at afhjælpe problemet på. Hvis det er private forhold, der giver medarbejderen stress, er et vigtigt at sørge for, at medarbejderen får professionel hjælp uden for arbejdspladsen (læge, psykolog, arbejdsmedicinsk klinik). Det er vigtigt, at medarbejderen bliver skærmet i denne situation for at kunne bevare sin professionalisme og sin integritet. Det er også vigtigt, at I laver aftaler om, hvor meget den stressede kan yde. Kollegerne skal med i aftalen, så de bliver del af løsningen. Det er vigtigt at medarbejderen ikke får indtryk af, at du bagatelliserer situationen eller gør det til hendes helt egen sag, at hun er blevet stresset. Samtalen skal være konstruktiv og fremadrettet. Det er generelt vigtigt, at sygefravær ikke bliver specielt langvarigt, da det ofte kan gøre det sværere at komme tilbage. En delvis sygemelding kan være en god løsning, der giver medarbejderen mulighed for at drosle ned samtidig med at vedkommende bevarer kontakten til arbejdspladsen og arbejdsopgaverne. I nogle tilfælde er stressen imidlertid af en så belastende karakter, at en fuld sygemelding er nødvendig. 7

8 u Stress-samtaler FORBEREDELSE Lederens forberedelse: 1. Find de konkrete eksempler, du selv har konstateret. Lad være med at bringe andres historier om medarbejderen ind i samtalen. Det vil kun såre medarbejderen og gøre hende usikker på kollegerne. 2. Skriv ned på et papir hvilke 3 pointer, du vil aflevere i samtalen. Det kunne bl.a. være: Hvad er det vigtigste der skal ændres? Hvordan kan det ske? Hvad tilbyder du af hjælp? 3. Du skal ikke fokusere for meget på at gøre alle de rigtige ting i samtalen, så bliver der for meget fokus på teknik men du skal prøve at lave en samtale, hvor både du og medarbejderen lærer noget. 4. Husk at holde fast i, at samtalen er kommet i stand, fordi du bekymrer dig for medarbejderen og gentag det gerne flere gange i samtalen. AFHOLDELSE AF SAMTALEN Afholdelse af samtalen: 1. Start med at fortælle, at du er bekymret, og at mødet ikke skal opleves som en kritik af det arbejde der bliver udført, men blot bunder i en bekymring over, at arbejdet tilsyneladende stresser medarbejderen. 2. Spørg til medarbejderens forberedelse og giv ros. 3. Fortæl via konkrete eksempler, hvad du har set medarbejderen gøre i stressende situationer. 4. Drøft hvad der kan gøres ved det nævn fx situationer, hvor medarbejderen klarer stress-situationer godt. Så medarbejderen tvinges til at se de gode ting han/hun gør. Husk at inddrage de ressourcer og kvaliteter medarbejderen har, og spørg til hvordan medarbejderen kan bruge disse styrker i den nuværende situation husk at ændringer skal være meget konkrete, og gerne skal have både en handlemæssig som en tankemæssig ændring i sig. Hvis man fx som medarbejder er meget ansvarlig, er det vigtigt, at vise for medarbejderen at store blomster kaster store skygger jo mere ansvar medarbejderen tager jo mindre ansvar er der til kollegerne at tage. Hvis medarbejderen ikke begynder at tænke anderledes, er det svært at handle på en anden måde. 5. Vis at du lytter undgå at fremtræde som om du sidder med en skjult dagsorden, eller endnu værre, som om du sidder med en facitliste. 6. Slut samtalen af med at få medarbejderen til at opsummere, hvad I har besluttet det er jo medarbejderens samtale. Lav ALTID aftale om opfølgning inden samtale slutter og få en klar aftale om, hvad medarbejderen kan starte med at gøre og hvad du som leder kan gøre for at støtte op om det. 8

9 u Stress-samtaler Reaktioner hos medarbejderen, der kan gøre samtalen vanskelig Medarbejderen kan være flov over at være blevet stresset og se det som en svaghed. Som leder skal du understrege, at stress er en almindelig reaktion, og at det hverken er flovt at være stresset eller at gøre noget ved stressen. Medarbejderen kan også have vanskeligheder med at acceptere løsninger ofte fordi man indeni har den fornemmelse af at så let er det ikke at løse problemerne hvis det var så let, ville jeg jo have gjort det for længst. Dette forhold er det vigtigt at man som leder italesætter. Medarbejderen kan endvidere have vanskeligheder ved at konkretisere. Hjælp medarbejderen ved at stille konkrete spørgsmål og fasthold den rolle. Medarbejderen kan også reagere meget følelsesmæssigt på dine spørgsmål. Hvis det sker, er det vigtigt, du ikke bliver forskrækket over reaktionen, men spørger direkte til det. Hvis en medarbejder græder eller lignende, så spørg Hvad er det du tænker lige nu, der gør dig så ked af det? Ting du skal undgå i stress-samtalen 1. At komme med mange løsninger, fordi medarbejderen er forvirret. Stil spørgsmål, så du får medarbejderen selv på banen med løsninger. 2. Undgå at have uld i mund. 3. Undgå at komme med facitlisten. 4. Undgå at blive utålmodig. Spørg roligt, og acceptér pauserne, for det er tit i pausen, medarbejderen begynder at tænke anderledes. 5. Undgå at lyde nedladende, fx ved at ignorere at medarbejderen kan have vanskeligheder med at acceptere løsninger. 6. Undgå at afslutte samtalen uden at have lavet konkrete aftaler om ændringer og om opfølgning. Du kan eventuelt fortælle medarbejderen, hvad du øver dig i at lade være med i samtalen, så I også har et fælles projekt omkring dig. 9

10 v Stressforebyggende lederstil Stress og ledelsesstil Formålet med denne del af værktøjet er at skabe en ledelsesstil, der forebygger udvikling af stress hos de ansatte og skaber realistiske forventninger til din rolle som leder. Metode Metoden er et personalemøde med oplæg og øvelser. Det varer i alt tre timer og består af et oplæg efterfulgt af to gange gruppearbejde og en fællesdiskussion. OPLÆG: Paradokser ved stress TIDSFORBRUG 30 minutter Konsulentgruppen starter med at holde et oplæg om stress. Det kan fx indeholde nogle af følgende pointer: Alle taler om det, men få ved, hvad det er Stress er et begreb, alle taler om. Vi hører næsten dagligt i medierne, at mange er stressede, og at antallet af stress-relaterede sygdomme stiger. Stress er en tilstand, mange har en mening om. Det er en tilstand, vi oplever som et af nutidens største arbejdsmiljøproblemer. Samtidig er det de færreste, der egentlig ved, hvad stress er. Det er positivt at have travlt Stress er blevet synonymt med at have travlt, og intet kunne være mere forkert. Når man har travlt, er man ofte i en tilstand af positiv stress. Den positive stress virker stimulerende på ens produktivitet og kreativitet. Vi tænker sjældent på den stimulerende stresstilstand som positiv stress. Det ville ellers være befordrende for forståelsen af stress, hvis man erkendte at stress også kan være et positivt fænomen. Lazarus model viser, at stress er en oplevelse af manglende balance mellem krav og ressourcer. (Se værktøj 2: Personlige strategier mod stress). Taler man om stress eller ej Mange af de virkelig stressede taler slet ikke om det, men bruger alle deres psykiske kræfter på at holde sammen på sig selv. At tale om stress og fremhæve den travle arbejdsdag kan være en afledningsmanøvre, fordi man frygter for at blive stresset. Men det behøver ikke at være det. Vær dog også opmærksom på, at talen om stress også kan være et nødråb. Forhold der stresser os er typisk: Kravene til os selv De krav, vi oplever omgivelserne stiller til os De udtalte og uudtalte krav og forventninger fra arbejdspladsen Formulerede og usagte krav fra lederen 10

11 v Stress og ledelsesstil GRUPPEARBEJDE: TIDSFORBRUG 30 minutter Gå i grupper på fire personer og diskuter følgende: 1. Hvordan vil I beskrive ledelsesstilen på jeres arbejdsplads. Hvad er godt ved den? Og hvad er mindre godt? 2. Hvilke ting i ledelsesstilen har vi ønsker om at få ændret, så det ikke stresser? 3. Hvilke ting i ledelsesstilen virker mest stressdæmpende på vores arbejdsplads? 4. Hvilke konkrete ændringer vil vi foreslå lederen, for at vi får opfyldt ønsket om mindre stress hos personalet? PLENUM: OPSAMLING Opsamling på flip-over; De afstressende forhold på én flip-over, ønskerne på en anden og forslagene på en tredje. FORHANDLING om fremtidsaftaler: TIDSFORBRUG 60 minutter Lederen går nu i dialog omkring det skrevne: Hvilke ændringer er de vigtigste, jeg foretager som leder? Hvilke forventninger til min rolle og funktion ønsker jeg at leve op til, og hvilke kan/ønsker jeg ikke at leve op til? I skal lave aftaler om: Hvilke forventninger kan medarbejderne have til lederen? Hvordan kan medarbejderne hjælpe lederen, så det kan lade sig gøre at leve op til forventningerne? Hvad skal medarbejderne gøre for at lederen kan være så afstresset som muligt? Overvej hjælp udefra I kan som arbejdsplads overveje muligheden for at hente hjælp udefra til at udføre denne del af værktøjet. Processen om ledelsesstilen kræver nemlig, at medarbejderne føler sig fri til at sige det, der ligger dem på sinde, også de mere problematiske aspekter. Og der kan være situationer, hvor det er svært at opnå, hvis lederen selv er til stede eller ligefrem er den, der er ansvarlig for at køre processen. Det kan derfor give større åbenhed og ærlighed i svarene hvis en udenforstående konsulent står for det, og melder tilbage til lederen. Og så kan lederen efterfølgende gå i dialog med medarbejderne om det, der er blevet meldt ud og lave fremtidsaftaler. 11

12 w Lederens egen stress Lederens egen stress Det er ikke nemt at finde lykken i os selv og umuligt at finde den andre steder Agnes Reppelier Dette citat udtrykker vigtigheden af at huske os selv, når vi forsøger at forbedre ting. Det følgende er gode råd til dig som leder, som du kan anvende på mindst tre måder: Dels som et oplæg til og for dig selv, dels som materiale du tager med i en eventuel sparrings-gruppe for ledere, eller dels som udgangspunkt for din næste medarbejdersamtale med din nærmeste leder. Formålet med denne sidste del af værktøjet er at give dig indsigt i nogle af de forhold og dilemmaer, der kan medvirke til lederens egen stress samt give nogle bud på, hvordan du kan mindske stressen. Vigtige stressfaktorer for ledere De vigtigste stressfaktorer for ledere er urimelige tidsfrister, uklare informationer og uklarhed om lederrollen - arbejdsmæssigt og privat. Det viser en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation fra For stor arbejdsmængde er helt nede på 6.pladsen, selv om det ofte er her både lederen og omgivelserne fokuserer. Uklarhed om lederrollen handler især om de stadigt stigende krav til social kompetence og følelsesmæssig intelligens, som lederen bliver stillet overfor, når hun skal håndtere vanskelige situationer og relationer. Uklarheden går også på den personlige håndtering af lederrollen. Samtidig er antallet af arbejdstimer steget blandt alle ledere de senere år. Meget tyder på, at lederne i forsøget på at leve op til kravene anvender egen fritid, idet arbejdet gerne tages med hjem, der læses derhjemme etc. Lederen mangler indflydelse på eget arbejde Det er tankevækkende, at lederne i undersøgelsen generelt føler, at de har for lidt kontrol over deres eget arbejde. Faktisk oplever de ofte at have mindre indflydelse og kontrol over deres eget arbejde end medarbejderne. Lederne oplever sig ofte bundet af, at topledelsen implementerer nye opgaver, krav og programmer uden at fjerne i allerede eksisterende opgaver. Det gør, at prioriteringen kan blive uklar. Der er en lang række dilemmaer ved at være leder. Her får du nogle idéer til, hvordan du kan arbejde med dem. Effekten ville blive endnu større, hvis du arbejder med dilemmaerne i forbindelse med sparring eller coaching med en lederkollega eller en ledergruppe. 12

13 w Lederens egen stress Dilemma 1: Fortravlet rollemodel Jeg bliver nødt til at arbejde mere end medarbejderne, men skal samtidig være rollemodel for dem. Det dilemma arbejder du bedst med ved at træne din evne til at planlægge, prioritere endnu mere, uddelegere mere og sige nej med god samvittighed (jf. værktøj 2 Personlige strategier mod stress ) Mange ledere er meget pligtopfyldende og drømmer ikke om at sige fra overfor deres øverste ledelse. Det gør det både vanskeligt at passe på sig selv som leder og vanskeligt for den øverste ledelse at få et realistisk billede af arbejdspladsens aktuelle formåen. Derfor må du finde modet til at sige nej i de situationer, hvor du og dit personale ikke magter opgaven. Det er samtidig en vej til mere selvrespekt og mere respekt fra både medarbejderne og den øverste ledelse. I værktøj 2 er der en model, som kan hjælpe dig til at tænke modigere og sige nej med god samvittighed. Hvis du i perioder er nødt til at arbejde mere end de 37 timer så husk at afspadsere senere. Dilemma 2: Administration æder min tid Jeg blev leder, fordi jeg elsker at lave personaleudvikling, men med alle de administrative opgaver er det svært at få tid til personaleudviklingen. Vejen til en god planlægning og prioritering er beskrevet i værktøj 1. Du kan eventuelt også bruge principperne for lederprioritering, som er beskrevet her: 1. PRIORITET Opgaver der er vigtige. og ting der haster 2. PRIORITET Opgaver der er vigtige. men som ikke haster 3. PRIORITET Opgaver der ikke vurderes som specielt vigtige, men som haster 1. prioritet: Opgaver der er vigtige. og ting der haster Fx: kriser, samtaler med personale, der mistrives evt. på grund af stress, alvorlige problemer med personale, klienter eller pårørende, deadline-afhængige opgaver fx fra øverste ledelse, særlige møder, særlige mails. (Opgaver der har korte deadlines, og hvor din indflydelse på deadlines er meget lille) 2. prioritet: Opgaver der er vigtige, men som ikke haster Mange administrative opgaver, relationsopbygning, medarbejdersamtaler, uddannelse af personale etc. (Opgaver du kan forberede, og hvor du selv har en betydelig indflydelse på deadlines) 3. prioritet: Opgaver der ikke vurderes som specielt vigtige, men som haster Fx nogle telefonsamtaler, nogle mails og nogle møder, mange ukonkrete presserende opgaver. (Opgaver der har korte deadlines, og hvor indflydelsen på deadlines er meget lav) 13

14 w Lederens egen stress 4. PRIORITET Opgaver der ikke vurderes som specielt vigtige og som ikke haster 4. prioritet: Opgaver der ikke vurderes som specielt vigtige og som ikke haster Trivialiteter, tidsrøvere, egne overspringshandlinger fx når du går som katten om den varme grød i forhold til personalespørgsmål. Unødvendige møder, telefonsamtaler og mails. (Opgaver der kan forberedes, og hvor du selv har en betydelig indflydelse på deadlines) Prøv at følge disse prioriteringsprincipper i en uge. Prøv at se hvad du kan gøre ved det, der er i 4.prioritet spørg gerne dine medarbejdere til råds. Dilemma 3: Fordybelse og forstyrrelse Jeg synes, det er svært at få tid til at fordybe mig, fordi jeg bliver afbrudt hele tiden af personalet, og jeg skal da være til rådighed. Lav en aftale med dit personale om, at der på et tidspunkt hver uge kommer et skilt på døren med Vil ikke forstyrres. Forklar evt. medarbejderne hvorfor det er nødvendigt at gøre. Hav en fast tid - mindst ½ time hver uge - hvor du fordyber dig i følgende fire spørgsmål: 1. Hvad går godt for tiden og hvad er min andel i, at det går godt? 2. Hvad har jeg gang i for tiden i forhold til mine prioriteringer og mine mål? 3. Hvad skal jeg have mere fokus på? 4. Hvad giver mig mest lyst i arbejdet for tiden kan jeg få mere af det? Den halve time om ugen vil gøre dig mindre stresset, fordi du tager og får mere kontrol over situationen. Det kan føre til, at du øger dit mentale nærvær overfor personalet, og det vil igen virke forebyggende på deres stress. De trives bedre, når de oplever virkelig at blive lyttet til af deres leder. 14

15 w Lederens egen stress Andre ideer: tid til fordybelse og refleksion 1) Mindmap over arbejdsglæde: Som alternativ til de fire refleksionsspørgsmål ovenfor, kan du også bruge tiden for dig selv til at tegne en mindmap over din arbejdsglæde. Det gør du ved at tage et blankt stykke papir og skrive Min arbejdsglæde i midten med en cirkel omkring. Ud fra denne cirkel laver du streger og i enden af dem skrives i punktform de emner, der giver dig arbejdsglæde. Nogle af de emner du finder frem har måske underpunkter, og så kan der tegnes nye ben ud fra dette punkt. Tænk videre og prøv at skabe dig et overblik over det der giver arbejdsglæde: hvordan viser det sig? Hvordan mærker jeg det? Hvordan ser andre det? Tag papiret frem, når du synes dine lederopgaver er for meget op ad bakke. Er der noget du kan gøre mere af for at genfinde arbejdsglæden? Tag evt. denne mindmap med som input til jeres leder- eller netværksmøde. 2) En køkkenleder fortæller her, hvordan hun skaber tid til fordybelse, ro og refleksion: Det sker, at jeg vælger at booke min egen mødekalender i to timer til et møde med mig selv ved Vesterhavet. Før mente jeg at ture ved vandet eller i skoven burde planlægges i fritiden. Men i dag har jeg tit oplevet, hvad en tur ved vandet midt på dagen kan gøre ved mit arbejdsmiljø. Når jeg vender tilbage til kontoret, oplever jeg, at arbejdet glider lettere, og jeg kan træffe beslutningerne (også de hårde) på en anden og bedre måde Begge disse ideer er hentet fra hæftet Tag lederfrakken på om lederens psykiske arbejdsmiljø. I kan finde hæftet på Dilemma 4: Bruger jeg tiden rigtigt? Jeg er ofte i tvivl om, hvorvidt jeg bruger min tid rigtigt, og om personalet synes, jeg bruger den rigtigt. Du kan med fordel lave din egen lederopgavens skal- og kan-krav og evt. forhandle dem med dit personale. (Se værktøj 1: Prioritering). Efterfølgende kan denne proces fungere som en god rettesnor for, hvordan du bruger din tid og hvordan dit personale bruger din tid. 15

16 w Lederens egen stress ALTERNATIV ØVELSE: PRIORITER DIN DAG Du kan også arbejde med prioritering efter denne metode i tre trin: 1: Få overblik: - Hvor meget af din tid disponerer din organisation over? (de definerede generelle og fagligt professionelle ledelsesopgaver) - Hvor meget af din tid disponerer din chef/ledelse over? (møder, samarbejde, uddelegerede ledelsesopgaver) - Hvor meget tid disponerer medarbejdere/samarbejdspartnere over (møder, information, hjælp og støtte) - Hvor meget tid disponerer du selv over (Arbejde/familie/fritid) 2: Refleksion: - Hvad fylder for meget? Hvem har aben? Kan den flyttes? - Kan dine opgaver deles med andre? - Hvilke opgaver er skal-opgaver, som er en central og uundgåelig del af dit lederjob? - Hvilke opgaver er kan-opgaver, som måske kan være spændende og udviklende, men som du kan udskyde eller afvikle, hvis du vil? 3: Strategier: - Sig nej før tingene vokser dig over hovedet. - Udskyd ikke det planlagte, tag én ting ad gangen. - Prøv at lægge perfektionismen væk. Denne øvelse er hentet fra hæftet Tag lederfrakken på om lederens psykiske arbejdsmiljø. I kan finde hæftet på 16

17 w Lederens egen stress Dilemma 5: Planlægning af det uventede Hver gang jeg planlægger min dag, sker der noget uventet, som vælter min planlægning. Det er vigtigt at din planlægning er realistisk og giver plads til uventede opgaver. Det er også et vigtigt signal til dine medarbejdere, at du ikke kun løser rutineopgaver og løbende opgaver, men også prioriterer opgaver, der virker udviklende på dig som leder. Mellem halvdelen og en tredjedel af et lederjob bør være rutineopgaver. Det er den perfekte balance mellem kreativitet og udvikling af nye idéer og metoder. De nye og kreative ideer har bedst grobund i en vis mængde rutinearbejde. Dilemma 6: Skal jeg passe på mig selv eller medarbejderne Hvordan passer jeg bedre på mig selv, uden det går ud over personalet. I praksis kan du arbejde med det på følgende måder: (Teksten i parentes henviser til Faktorer som nedsætter lederens stress ) Få ledersupervision eller bliv medlem af et ledernetværk (Faglig og social støtte) Gør dine egne mål klare, både på kort og langt sigt (Indflydelse og kontrol) Prøv af få tid til så meget at det, du har lyst til i forbindelse med arbejdet (Tilfredshed med jobbet) Uddeleger så meget som muligt (Indflydelse og kontrol) Prioriter en halv time til lederrefleksion hver uge (Tilfredshed med jobbet) Arbejd med dine kan- og skal-krav som leder, og gør dem kendte blandt personalet (Klarhed om roller og forudsigelighed) Registrer de daglige succeshistorier i din kalender og prøv at lære af dem i den ugentlige lederrefleksion (Tilfredshed med jobbet). 17

18 w Lederens egen stress ALTERNATIV opgave: diskussion i ledergruppen - Hvilke fordele er der ved, at I sætter jeres eget psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen? - Er der ulemper? - Hvilke barrierer forhindrer jer i at tage fat på opgaven. Hvordan kan de barrierer fjernes eller reduceres? - Hvad skal der til, for at det bliver en fælles opgave for jer i din ledergruppe? - Hvad skal bringes videre til jeres ledelse? - Hvad kan I hver især gøre for at styrke jeres eget psykiske arbejdsmiljø? - Hvad kan I sammen gøre? - Hvad skal gøres af den øverste ledelse eller arbejdspladsen som sådan? - Hvad ligger uden for jeres kontrol og er givne vilkår, som I må acceptere? - Kan I med fordel gennemføre en leder-apv? Øvelsen er hentet fra værktøjshæftet Tag lederfrakken på om lederens psykiske arbejdsmiljø. I kan desuden læse mere om leder-apv i hæftet Lederens egen APV. I kan finde begge hæfter på Mere viden om lederens psykiske arbejdsmiljø BAR Social og Sundhed har udgivet fire hæfter om lederens psykiske arbejdsmiljø. Her kan du læse om, hvordan man klæder sig på til lederrollen og få ideer til at styrke arbejdsglæden. Det er et af de hæfter, du kan finde udpluk fra i dette stressværktøj. Indholdet af de fire hæfter er: 1. Tag lederfrakken på om at finde sin personlige lederrolle. 2. Ledere i netværk om at etablere og udvikle netværk med andre ledere. 3. Ledercoaching om coaching som metode og om at vælge sin egen coach. 4. Lederens egen APV om at kortlægge og udvikle lederens eget psykiske arbejdsmiljø. Der er desuden lavet en historiestafet med en række ledere, der fortæller hvad de gør for at passe på deres eget psykiske arbejdsmiljø. Titlen på hæftet er Historiestafetten: Lederens trivsel og arbejdsglæde. Du kan købe hæfterne i Arbejdsmiljøbutikken, Eller hente dem elektronisk på hjemmesiden 18

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Prioritering er det første værktøj i serien Vi finder os ikke

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Indhold 1. Energi og stolthed i nutiden 2. Fremtiden 3. Præsentation af drømmene Fælles 4. Prioritering 5. Hvordan

Læs mere

Omgangstone og kollegialitet

Omgangstone og kollegialitet TEMA Psykisk arbejdsmiljø Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Omgangstone og kollegialitet er det femte værktøj

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Indhold 1. Det gode personalemøde 2. Kortlægning af arbejdspladskulturen

Læs mere

Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING

Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PRIORITERING Indhold 1. Program for processen Oplæg: Kan og skal - krav 2. Gruppearbejde 3. Fælles Grupper 4. Fælles Konsulent 5. Gruppearbejde

Læs mere

Omgangstone og kollegialitet. Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet

Omgangstone og kollegialitet. Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet Indhold 1. Omgangstone og spilleregler for omgangstonen 2. Omsorg og kollegial støtte ved

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Kollegial feedback og supervision

Kollegial feedback og supervision TEMA Psykisk arbejdsmiljø Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Kollegial feedback/supervision er det syvende

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Stresspolitik Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Stresspolitik er det ottende værktøj i serien Vi finder os

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være

Læs mere

Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod stress er det

Læs mere

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde

Læs mere

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde

Læs mere

Nye ideer til mindre stress

Nye ideer til mindre stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Nye ideer til mindre stress Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! Nye ideer til mindre stress Indhold: Del 1: Hjælp til en god proces side 4 Del 2: Korte øvelser side

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Samtaler med en medarbejder, der er stresset

Samtaler med en medarbejder, der er stresset TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj 3 3 Hvordan forholder du dig til en medarbejder der måske

Læs mere

Idéer til mindre stress. Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! IDEER TIL MINDRE STRESS

Idéer til mindre stress. Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! IDEER TIL MINDRE STRESS Idéer til mindre stress Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! 1 IDEER TIL MINDRE STRESS Indhold DEL 1 Hjælp til en god proces 5 Dialog mellem lokale og centrale 8 Afklar behovet og muligheden

Læs mere

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Vi finder os ikke i stress!

Vi finder os ikke i stress! psykisk arbejdsmiljø Vi finder os ikke i stress! Introduktion til otte forebyggende værktøjer Udgivet af Indhold Otte korte og koncentrerede forløb 3 Tag udgangspunkt i jeres ønsker og behov 4 Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Kollegial feedback og supervision. Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION

Kollegial feedback og supervision. Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION Indhold 1. Oplæg: Supervision forebygger stress og udbrændthed 2. Øvelse: Den gode

Læs mere

Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK

Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK Stresspolitik Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. 1455 København K. 2010. Redesign 2014 ISBN: 978-87-92364-81-4 Tekst: Arbejdspsykolog

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Introduktion. 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads. 1 introduktion

Introduktion. 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads. 1 introduktion Introduktion 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads 1 introduktion 1. Introduktion til projektet Vi finder os ikke i stress! 2. Den værdsættende tilgang 3. Litteratur, links m.v. Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Introduktion til fire værktøjshæfter om større trivsel og arbejdsglæde for ledere Værktøj for ledere 1 Projekt Hjælp til selvhjælp Dette hæfte er et led i projektet

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress godkendt af MED-Hovedudvalget den 24. oktober 2012 Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Denne vejledning er en

Læs mere

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision værktøj 5 1 Indhold 3 Introduktion 3 Processen 3 Lav et oplæg til at indlede processen 4 Mening og

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012. Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere