Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding"

Transkript

1 Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding Anja Pein Jensen Speciale i medieformidlet kommunikation. Aalborg universitet Vejleder Janne Bang 1

2 2

3 3

4 Abstract Knowledge sharing on the intranet in connection with internal corporate branding is my Master dissertation at Aalborg University, December In this paper I have from a theoretical point of view studied how knowledge sharing can be used with regards to internal corporate branding and afterwards connected this to the communicational advantages and disadvantages of the intranet. Corporate branding and knowledge sharing First I examined how to relate internal corporate branding with knowledge sharing in order to create consistency between an organizations internal and external communication. Corporate branding focuses on consistent communication founded in the corporate values. The foundation is build through integrating the values of the organization into the employees identity, and thereby ensuring that they act in agreement with the values hence creating consistency in the communication. Knowledge sharing in the perspective of internal corporate branding equals therefore sharing knowledge about how to act in agreement with the organization s values. The social construction view which is this scientific view of the dissertation, believes that knowledge is developed in interaction with the surroundings. So from this point of view employees actions can be influenced through their identity. To affect the identity of the workers it is necessary to create a surrounding discourse rooted in the values of the organization. The values 4

5 will with time be implemented into the identity of the workers and thereby influence the employees actions. Knowledge sharing can be used in relation to corporate branding because the knowledge of how to act in agreement with the values can be shared throughout the company through knowledge sharing. in relation to the intranet The intranet is often mentioned as a powerful media in terms of knowledge sharing, which was one of the reasons that made me discuss the intranet in relation to knowledge sharing of values. Therefore I also examined the advantages and disadvantages of the intranet with regards to sharing knowledge about values. I found that the advantages often cause disadvantages from another point of view. Overall I found the following points of communication to be considered in relation to knowledge sharing of values on the intranet. Management s strategy on how to implement internal corporate branding has great impact on the knowledge sharing strategy. Therefore the company s culture and organization is of great importance when advantages and disadvantages are to be stated. Also the accessibility of the intranet, the structure and maturity of the intranet are important issues to consider in relation to knowledge sharing of values. The organizations willingness to change is very important as well. It might create openness to a new technology like the intranet and to the values that are being shared within the organization. It also has to be taken into account, what kind of workers the organization employs. E.g. the possibility of creating new knowledge based on experience or the need to follow existing rules, must apply to the employees way of working. 5

6 Furthermore there has to be shed light on whether the knowledge of values is tacit or explicit. Amongst other, how detailed the work processes are described can reveal whether the knowledge of the values are tacit or explicit. The intranet is only able to contain explicit information. If knowledge mostly consists as tacit knowledge in the organization, it has to be considered whether the knowledge should be made explicit or shared in other ways. If the intranet is being used to collect all necessary information it involves much work. A strict control of quality is in such case requested thus securing information to be founded in the corporate values. This calls for consideration concerning content management and thereby who is qualified to decide which information is right and also who has access to it. With the right kind of content management the company can lead the company s discourse on the desired track and thereby making it possible to influence the employees actions in the wanted direction. 6

7 7

8 Forord Dette speciale med titlen Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding er udarbejdet af Anja Pein Jensen i medieformidlet kommunikation for Aalborg Universitet og afleveret december Emnet i specialet er brugen af vidensdeling i intern corporate branding, med intranettet som formidlingsmedie og vejlederen for dette speciale er Janne Bang. Først i specialet vil der være et referat af specialet på engelsk. Abstract består af 1,7 normalside af 2400 anslag. Specialet består af 72,9 normalsider a 2400 anslag. Anja Pein Jensen 8

9 Indholdsfortegnelse Indledning 12 Problemformulering 15 Overordnet metode 18 Opbygning 18 Afgrænsning 19 Specialets videnskabsteoretiske vinkel 20 Afslutning 23 Corporate Branding 24 Branding 26 Afslutning 44 Vidensdeling 46 Hvorfor deling af viden 46 Hvad er viden 47 Organisering 64 Corporate branding og vidensdeling 72 Afslutning 75 9

10 Intranettet 76 Fokus på intranet 77 Intranettets teknik 86 Intranettets potentialer 91 Opsamling 97 Afslutning 99 Diskussion og konklusion 100 Diskussion 101 Konklusion 112 Litteraturliste

11 11

12 Indledning Fra at være en underkendt lillebror til den eksterne kommunikation har de fleste virksomheder opdaget, hvor vigtigt det er med velfungerende intern kommunikation for at sikre en fælles kultur og virksomhedsidentitet eller for at sikre velinformerede og dermed mere kompetente og motiverede medarbejdere. Det skyldes delvist den øgede fokus på medarbejdertilfredshed, men også en generel forståelse af, at god ekstern kommunikation i høj grad bygger på god intern kommunikation. At medarbejderne er virksomhedens vigtigste ambassadører. Det har givet sig udslag i en stigende interesse for at styrke den interne digitale kommunikation. [Møller 2002: 89] Citatet her fik mig til at undre. Undre mig over, hvordan og om intranettet kan bruges i den interne kommunikation, når den skal bruges til at kommunikere værdier. Ordene fælles kultur og virksomhedsidentitet, sender mine associationer i retning af corporate branding. I den forbindelse har det altid undret mig, hvordan værdier kommunikeres til medarbejderne så de efterleves, og så virksomheden 1 med rette kan kommunikere værdierne eksternt, sådan som det foreskrives indenfor corporate branding. Men hvordan kan et intranet bruges i den sammenhæng? I specialet her vil jeg dykke ned i denne undren og arbejde med corporate branding og intranettet. Den interne kommunikation i en organisation er gennem de seneste årtier blevet tillagt mere og mere betydning. 1 I dette speciale bruges ordene virksomhed og organisation i flæng. 12

13 As organisational management became a theoretically based field and the correlation was noted between productivity, profits and employee job satisfaction, employee communication took on the more sophisticated mantle of internal marketing. [Murgolo-Poore & Pitt 2001: 232] Man fandt så småt, at medarbejdernes produktivitet hang sammen med tilfredsheden, der igen afhang af, hvor velinformerede medarbejderne følte sig. Dette fik den interne kommunikations fokus til at ændre sig fra i 1940 erne at skulle underholde medarbejdere, til i 1950 erne at skulle informere over 1960 erne, hvor der var fokus på at overtale medarbejdere, til i erne at skulle være en dialog med medarbejderne [Murgolo-Poore & Pitt 2001: 232]. I corporate branding-teorien, som jeg har beskæftiget mig meget med igennem uddannelsen, har der ikke været så stor fokus på den interne kommunikation i organisationen, hvilket i mit verdensbillede ellers er en essentiel faktor for, at corporate branding bliver en succes. Men der er stor forskel på, hvordan branding opfattes. Selvom begrebet har været på banen indenfor organisations- og kommunikationsteorien i mange år, viser der sig stadig store forskelle i definitionen af branding. Det var netop denne forvirring omkring begrebet branding, der i første omgang fangede min interesse og gav mig lysten til at prøve at forstå det nuancerede begreb. Jeg har derfor arbejdet med branding både teoretisk og praktisk, siden jeg startede på min overbygning til uddannelsen som cand. mag. i kommunikation. Efter at have læst forskellige teoretikere, der beskæftigede sig med corporate branding, gik det op for mig, at corporate branding såmænd bare er en teori, der er sammensat af mange forskellige eksisterende organisations- og kommunikationsteorier. Derfor brugte jeg mit 7. semester på at gennemskue de grundlæggende tanker for corporate branding og fik indsigt i sammenhængen mellem de mange forskellige tankegange. Min optik på corporate branding blev herefter, at det primært er en 13

14 ledelsesfilosofi, der bunder i konkurrencetænkning ud fra værdier og en konsistent kommunikation heraf. Det vil sige, at organisationens værdier findes og derefter alt efter hvor meget værdierne ligger i organisationen i forvejen implementeres i organisationen. Og det er netop denne implementering af værdier, jeg interesserer mig for. Derfor har jeg siden fokuseret på de interne processer, da den altafgørende konsistens i virksomhedens kommunikation bunder i, at der er overensstemmelse mellem den interne og eksterne kommunikation. Den corporate branding-teori jeg beskæftigede mig med, har primært et klassisk syn på kommunikation, det vil sige teorien er afsenderorienteret og har udgangspunkt i kommunikation som en transmission af information. Derfor prøvede jeg på mit 9. semester at lægge en socialkonstruktivistisk tankegang over de væsentligste pointer i corporate branding-tanken. Jeg fandt, at det bedste resultat for implementering af intern branding opnås ved at kombinere det klassiske læringsperspektiv med et socialkonstruktivistisk perspektiv på kommunikation. Det vil sige, at massekommunikationen er god til at opbygge en basisviden hos medarbejderne, men selve indlæringen af værdierne så de kobles til medarbejderens egen hverdag, kan med fordel kombineres med et socialkonstruktivistisk perspektiv på læring. Derved bliver værdierne nemmere omsat til medarbejderens eget sprog og medarbejderen internaliserer værdierne i sin egen identitet, således at medarbejderen altid handler efter værdierne - både på det bevidste og ubevidste plan. På den måde kan der skabes overensstemmelse mellem virksomhedens og medarbejderens identitet, og konsistensen i kommunikation kan opnås. Dette førte mig videre til en interesse for de forskellige interne mediers brug i forbindelse med kommunikation af værdier. Denne interesse fik jeg uddybet og fokuseret på intranettet, da jeg arbejdede som projektleder på en restrukturering af TDC Privats intranet. Jeg fik altså en interesse i, hvordan intranettet bruges i den interne kommunikation og undrede mig dernæst over, hvordan en virksomhed kan 14

15 anvende intranettet i forbindelse med corporate branding. Megen litteratur anser intranettet som et rigtig godt medie til vidensdeling og umiddelbart fik jeg en idé om, at intern corporate branding måske kunne ses som en slags vidensdeling og dermed var koblingen af corporate branding, vidensdeling og intranettet lagt. Læringsmål Formålet med dette speciale er primært at belyse hvilke kommunikative forhold, der skal overvejes, hvis corporate branding skal kommunikeres internt i organisationen via intranettet. Jeg vil kende fordele og ulemper ved brugen af intranettet i forhold til den interne kommunikation af corporate branding og vide hvilke aspekter, der skal overvejes ved den interne kommunikation af corporate branding via intranettet. Problemformulering Min tese er altså, at de værdier, der er så vigtige at efterleve i corporate branding, kan udbredes mellem medarbejderne via vidensdeling. Vidensdeling kan både sikre at medarbejderne kender til værdierne og sikre viden om, hvordan de skal leves. Denne interne kommunikation i organisationen i forbindelse med vidensdeling kan ske via intranetmediet. Den ovenstående undren og sammenkobling af ideer har ført mig til følgende problemformulering for dette speciale, der besvares gennem to underspørgsmål. 15

16 Hvilke kommunikative forhold skal overvejes, når virksomhedens corporate branding-værdier skal vidensdeles ved hjælp af intranettet? 1. Hvordan kan vidensdeling anvendes i forbindelse med intern corporate branding? 2. Hvad er intranettets kommunikative fordele og ulemper i forbindelse med intern vidensdeling af værdierne i corporate branding? De to underspørgsmål besvares løbende gennem specialet og vil blive diskuteret i diskussionen, hvorefter problemformuleringen besvares i konklusionen. 16

17 17

18 Overordnet metode I dette kapitel forklarer jeg, hvorledes jeg griber specialet og dets problem an. Jeg vil komme ind på indholdet for de forskellige kapitler i specialet og dermed på afgrænsningen for specialets emne. Til slut gennemgår jeg kort de grundlæggende tanker i socialkonstruktivismen, som danner specialets videnskabsteoretiske grundlag. Opbygning Følgende afsnit er en forklaring af de enkelte kapitler, der tilsammen viser hvordan jeg har tænkt mig at svare på specialets problemformulering. Metoderne for hvert kapitel, vil hver især blive uddybet i starten af det enkelte kapitel. Kapitel 1: Indledning og overordnet metode I nærværende kapitel er problemformuleringen fremstillet og specialets opbygning, afgræsning og videnskabsteoretiske grundlag gennemgås. Kapitel 2: Corporate Branding Jeg gennemgår i dette kapitel ikke corporate branding teori i detaljer, da dette felt er et helt speciale i sig selv. Men der er som sagt mange forskellige meninger og opfattelser af branding, og for at spore læseren ind på mit tankesæt indenfor teorien, vil jeg derfor bruge første kapitel på at diskutere teorien og definere de væsentligste begreber. Kapitlet fokuserer hovedsageligt på den interne vinkel i forbindelse med corporate branding, hvilket har indflydelse på de udvalgte begreber og fokus. 18

19 Kapitel 3: Vidensdeling Kapitlet beskæftiger sig med vidensdeling. Hvordan viden defineres, hvilke former for viden der findes osv.. I slutningen af kapitlet kobler jeg intern corporate branding med vidensdeling, og afklarer om og hvordan intern corporate branding kan ses i forbindelse med vidensdeling. I dette afsnit svarer jeg således på problemformuleringens underspørgsmål nummer et. Kapitel 4: Intranettet I dette kapitel beskriver jeg intranettet ud fra en kommunikationsteoretisk vinkel. Fokus i kapitlet vil være på intranettets strategiske og kommunikative side, og jeg berører derfor kun meget kort de teknologiske diskussioner intranettet også lægger op til. Dette betyder, at jeg beskæftiger mig med mediet på et overordnet plan og ikke går ind i praktiske aspekter. Kapitlet slutter af med at diskutere, hvordan intranettet kan bruges i forbindelse med vidensdeling i en organisation. Denne diskussion lægger op til det efterfølgende kapitel, hvor diskussionen og koblingen af corporate branding, vidensdeling og intranet udfolder sig. Kapitel 5: Diskussion og konklusion I dette sidste kapitel lægger jeg ud med en diskussion omkring koblingen af intern corporate branding, vidensdeling og brugen af intranettet i en virksomhed. Denne diskussion fører til et svar på underspørgsmål nummer to i problemformuleringen. Pointerne i diskussionen og de foregående kapitler, der besvarer de to underspørgsmål forbindes dernæst i specialets konklusion og problemformuleringens hovedspørgsmål besvares dermed. Afgrænsning Specialet skrives som afslutning på kommunikationsuddannelsen fra Aalborg Universitet og har derfor et kommunikationsteoretisk synspunkt på 19

20 problemstillingen. I kapitlerne kommer jeg derfor ikke ind på de økonomiske aspekter. Jeg beskæftiger mig ikke i dybden med intranettets teknologi eller med brugergrænsefladen og vil derfor heller ikke komme ind på design og struktur på intranettet. Specialet holder sig dermed på et strategisk niveau for anvendelsen af et intranet i en organisation i forbindelse med intern corporate branding. Dette speciale er et teoretisk speciale med fokus på de teoretiske diskussioner og empiri vil derfor ikke inddrages. Jeg har valgt ikke at anvende TDC som case, da deres intranet stod foran helt andre udfordringer, end dem jeg vælger at tage fat på her i specialet. Jeg beskæftiger mig udelukkende med, hvordan ledelsen internt i en virksomhed kan påvirke medarbejderne og derved skabe rammerne for konsistent kommunikation. Jeg kommer derfor ikke ind på autokommunikation 2. Grundet tidshorisonten vælger jeg kun at fokusere på intranettet og kommer derfor ikke ind på en diskussion af andre interne medier. Specialets videnskabsteoretiske vinkel Dette speciales videnskabssyn lægger sig grundlæggende op ad den socialkonstruktivistiske 3 synsvinkel. Derfor vil jeg i det følgende gennemgå 2 Se kapitel to for uddybning af dette begreb. 3 Der findes både socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme. Nogle forfattere skelner ikke mellem disse to perspektiver, hvilket jeg heller ikke vil gøre i dette projekt. Den væsentligste forskel mellem disse to perspektiver er, at socialkonstruktivisterne tager afsæt i, at al erkendelse kommer indefra. Socialkonstruktionisterne er derimod mere radikale og tager afsæt i, at der slet ikke er noget indre i et menneske. Wenneberg deler socialkonstruktivismen op i 4 forskellige tilgange, hvilket også afspejler skaleringen indenfor socialkonstruktivismen [Wenneberg 2000]. Det er dog hovedsageligt i ontologien forskellen viser sig, hvilket ikke er væsentlig i forhold til dette projekt. Derfor vælger jeg at arbejde med tilgangen som et hele og ikke med én bestemt socialkonstruktivist. 20

21 de væsentligste aspekter i videnskabsteorien i forhold til dette speciales emne om intern organisationskommunikation. Denne gennemgang viser grundlaget for socialkonstruktivismens tanker, som herefter løbende vil blive inddraget og diskuteret, hvor det er relevant. Derfor vil jeg ikke gå i dybden med diskussioner om socialkonstruktivismen kontra corporate branding, vidensdeling og intranet i dette afsnit. Sociale relationer Socialkonstruktivismen kan ses som et modspil til den klassiske tænkning [Wenneberg 2000: 13], såsom realismen, positivisme og humanisme. Mange teoretikere har haft en finger med i spillet i forhold til udviklingen af socialkonstruktivismen. For eksempel har teoretikere som Thomas Kuhn samt Berger og Luckmann har haft stor betydning for udviklingen af tilgangen [Wenneberg 2000: 55]. Socialkonstruktivismen har rødder i Robert Mertons videnskabssociologi [Wenneberg 2000: 43], der arbejdede med at studere, hvordan sociale forhold, f.eks. normer, spiller en rolle inden for videnskaben og endda påvirker videnskabens kognitive side. [Wenneberg 2000: 48]. Merton-skolen arbejdede dermed med det sociales påvirkning, men de mente at de sociale faktorer kun påvirker videnskabens form - ikke indhold. [Wenneberg 2000: 48]. Socialkonstruktivismen fokuserer derfor på det sociale og på relationerne mellem mennesker. Erkendelsesteoretisk relativisme Socialkonstruktivisterne åbner op for en erkendelsesteoretisk relativisme. Det vil sige, at de sætter spørgsmål ved vores taget-for-givet-mening, såvel overfor verden som overfor os selv. Tilgangen mener, at vi skaber vores verdensopfattelse gennem viden hentet fra kultur og historie, og vores forståelse af verden og vore identiteter vil derfor altid være foranderlige [Jørgensen og Phillips 1999: 14]. Medarbejdernes identitet burde derfor blive påvirket gennem den kultur, de omgives af og altså dermed igennem 21

22 intranettet. Virksomheden burde dermed kunne skabe den rette kontekst, der styrer medarbejdernes identitet i en bestemt retning. På den anden side vil medarbejderne også være påvirket af den private kontekst de også befinder sig i. På den måde kan der i denne forbindelse både være fordele og ulemper ved et socialkonstruktivistisk syn på verden. Diskussionen her vil løbende blive taget op og uddybet gennem specialet. Ud fra kulturen, historien og sproget skaber vi kategorier for verden, der i princippet kunne være anderledes. Wenneberg pointerer vigtigheden i at forholde sig kritisk til disse kategorier, der danner opfattelsen af verden og selvforståelsen; Princippet er: ikke at godtage sociale fænomeners naturlighed. At de altid har været sådan. At de ikke kunne være anderledes. At de ikke skulle være menneskeskabte størrelser [Wenneberg 2000: 77]. Det vi regner for sandheder, er ifølge socialkonstruktivismen små lokale sandheder, som mennesker skaber, og sandhederne godkendes, når de fungerer. Forstået på den måde, at det, der fungerer godt, anses og vurderes som værende sandt. Det betyder, at socialkonstruktivisterne hælder til pragmatiske sandhedskriterier [Burr 1999: 162ff.] 4. Antirealisme Socialkonstruktivismen mener, at mennesker ikke kan observere verden objektivt, eftersom vi kun kan se verden ud fra vores eget subjektive perspektiv. Virkeligheden er kun tilgængelig for os gennem vore kategorier og vores viden om verden og verdensbilleder er ikke spejlbilleder af virkeligheden derude, men et produkt af vore måder at kategorisere verden på [Jørgensen og Phillips 1999: 13] 4 Desuden er afsnittet skrevet med inspiration fra forelæsning ved Marianne Kristiansen for Humanistisk informatik, Aalborg universitet d

23 Socialkonstruktivisme er derfor antirealistisk, da tilgangen mener, at vi konstruerer vores egen version af virkeligheden imellem os. Dette betyder, at socialkonstruktivismen står i opposition til positivismen og empirismen, der netop er fortaler for, at verden kan betragtes objektivt [Burr 1999: 3ff.]. Kommunikationen er i den socialkonstruktivistiske tilgang derfor meget vigtig, da den er med til at skabe medarbejdernes identitet. Hvis ledelsen søger at påvirke medarbejdernes identitet i en bestemt retning, er det derfor vigtigt at ledelsen styrer den interne kommunikation i den retning, de mener, er mest hensigtsmæssig. I kapitlet om corporate branding uddyber jeg socialkonstruktivismens syn på identitet og i kapitel tre om vidensdeling belyser jeg kommunikationens rolle i dette videnskabsteoretiske syn. Afslutning Hermed er rammen for specialet lagt og jeg vil nu som det første gennemgå det centrale omdrejningspunkt for dette speciale corporate branding. 23

24 Corporate Branding Udgangspunktet i dette speciale er corporate branding, hvilket er et begreb, der i tidens løb har været megen diskussion af. Jeg vil derfor lade dette kapitel fungere som et oversigtskapitel, der sætter centrale begreber med relation til corporate branding i forhold til hinanden. Således skaber jeg indblik i brandingbegrebets historie og teoriens sammenhæng med andre centrale begreber inden for organisationskommunikation. Fokus i specialet er på medarbejderens rolle i forbindelse med corporate branding, hvilket vil sige, at jeg beskæftiger mig med de interne kommunikative processer i forbindelse med en virksomheds corporate branding. Dette vil afspejle sig i min vinkel på teorien og derfor også på, hvilke begreber jeg vælger at diskutere. Først i kapitlet kommer jeg ind på, hvordan begrebet markedsføring 5 kan defineres, for derved at placere branding i forhold til markedsføring. Dernæst gennemgår jeg de centrale elementer i branding-teorien, for at give et indblik i hvilke essentielle kommunikative faktorer en virksomhed arbejder med i forbindelse med en corporate branding-strategi. Dette fører til en kort introduktion af forskellige skoler indenfor teorien. Her vil jeg gøre det klart, hvilken skole jeg i dette speciale hælder til, og hvad det betyder for min definition af corporate branding. Sidst i kapitlet vil jeg kort opsummere de væsentligste punkter i kapitlet og dernæst føre videre til kapitel tre om vidensledelse. 5 Markedsføring sidestilles med marketing i Nudansk ordbog [Nudansk ordbog 1999], hvilket jeg og så vil gøre i dette speciale. 24

25 Baggrund i markedsføring For at placere corporate branding i forhold til et af de mest kendte begreber i den forbindelse, vil jeg kort opridse definitionen af markedsføring. At brande sin virksomhed handler i bund og grund om at markedsføre virksomheden på bedst mulige måde. Markedsføring defineres af marketingguruen Kotler 6 som the process of planning and executing the conception, pricing, promotion, and the distribution of goods, services, and ideas to create exchanges with target groups that satisfy costumer and organizational objectives [Kotler 1994: 13] Kotler arbejder med et marketing-mix, der beskriver de aspekter markedsføring overordnet indeholder. Marketing-mixet består af fire P er product, price, place og promotion [Kotler 1994: 98]. Promotion kan sidestilles med det danske ord markedskommunikation, der defineres som en virksomheds samlede kommunikation med sit marked med henblik på salg/køb af varer og tjenesteydelser samt opbygning og varetagelse af virksomhedens image [Frandsen m.fl. 1997: 25]. Markedskommunikation er dermed den del af markedsføring, der varetager hensynet til en virksomheds kommunikation og forhold til sine interessenter. Kotler deler endvidere markedskommunikation op i advertising, direct marketing, sales promotion, public relations og personal selling [Kotler 1994: 596]. Markedskommunikation indeholder derfor den personlige kontakt mellem virksomhed og kunde, hvilket vil sige, at virksomhedens medarbejdere har en anselig betydning for markedskommunikationens positive udfald. Udtrykt i en model ser sammenhængen mellem begreberne således ud [Egen tilvirkning efter Kotler]; 6 Kotler tilhører marketingtilgangen, der rent videnskabsteoretisk ligger i den positivistiske ende af skalaen. 25

26 Markedsføring Product Price Place Promotion Advertising Direct marketing Sales promotion Public relations [Figur 2.1] Vi har dermed at gøre med en kommunikativ disciplin, der søger at afsætte en vare til en kunde. Dette gøres ved den rette argumentation for varen og det handler derfor om at kommunikere strategisk til sin modtager, således at effekten af kommunikationen bliver, at kunden køber varen. Markedsføring tilhører dermed det samfundsvidenskabelige paradigme indenfor kommunikation, da det hovedsageligt fokuserer på, hvad kommunikation kan gøre for afsenderen [Sepstrup 1999: 24]. Men som det vil vise sig i nedenstående, er branding bredere end markedskommunikation. Branding Der findes to forskellige tilgange til branding; produktbranding og corporate branding, hvilket jeg vil komme ind på i senere i afsnittet. Først vil jeg gennemgå de grundlæggende tanker for det overordnede begreb branding. Teoretikeren Jacobsen er inde på, at fordelen ved at brande er, at branding; [Jacobsen 1999: 23f] 26 Øger loyalitet, både internt og eksternt Gør den samlede kommunikationsindsats stærkere

27 Tiltrækker, udvikler og fastholder dygtige medarbejdere Binder virksomheden sammen i en fælles, stærk kultur, præget af intern stolthed Motiverer Fungerer som ekspressivt udtryk og kommunikator for virksomhedens værdibaserede ledelse. Tanken er altså, at branding kan øge loyaliteten internt og binde virksomheden sammen i en fælles stærk kultur. Denne pointe er lige netop det, der gør, at branding er mere end markedsføring. Markedsføring tænker ikke så bredt, som at involvere hele virksomheden, men fokuserer hovedsageligt på varens kommunikation. Netop denne tese omkring loyalitet og en stærk kultur, har jeg i mit tidligere arbejde stillet spørgsmålstegn ved og set på, om det kan og hvordan det kan lade sig gøre, at skabe en fælles stærk kultur gennem brandet. I dette speciale vælger jeg at tage udgangspunkt i, at det kan lade sig gøre at skabe en stærk intern kultur ved hjælp af brandet og arbejder dermed videre med, hvordan virksomheden kan gribe den interne corporate branding-proces an. Hvorfor branding I takt med at produkter rent generisk er blevet mere ens, søges de differentieret på andre måder - og det er her de immaterielle og emotionelle værdier, der skabes gennem et brand, kommer ind i billedet. I stedet for at sælge et produkt ved at fokusere på produktets tekniske egenskaber, kan der fokuseres på den gode oplevelse kunden får sammen med produktet og det er det, der skal sælge produktet [Jacobsen 1999: 33ff.]. Jacobsen taler om, at de så velkendte USP er (unique selling proposition) skal kombineres med ESP er (emotional selling proposition), således at virksomheden i produktsalget får medtænkt de emotionelle og immaterielle værdier, der 27

28 ligger i deres brand [Jacobsen 1999: 79]. Et produkt kan derved ifølge Jacobsen ses på fire niveauer [Jacobsen 1999: 66]; 1. Generisk niveau, der står for produktets fysiske egenskaber 2. Forventet niveau, der er de minimumskrav kunden stiller til produktet 3. Argumenterede niveau, der differentierer produktet fra andre produkter og kan sidestilles med produktets USP er 4. Potentielle niveau, der er de immaterielle værdier kunden selv lægger i produktet og kan sidestilles med produktets ESP er Det vil sige at kundens kontakt med virksomheden har indflydelse på hele den samlede oplevelse af brandet. Er der uoverensstemmelser i denne kommunikation, har det en negativ indflydelse på kundens opfattelse af brandet og kan påvirke købssituationen. Derfor er virksomhedens kultur vigtig. Kulturen skal understøtte de kommunikerede budskaber for at skabe synergi, forstærke budskaberne og dermed også skabe troværdighed omkring produktet og virksomheden. I og med kulturen er et centralt omdrejningspunkt, er ledelse også et vigtigt element i corporate brandingteorien. Ledelse Ledelse er som sagt et centralt aspekt i branding-teorien. I 1930 erne opstod begrebet brand management, der fokuserede på, at kunden havde det ønskede positive image af produktet [Gjøls-Andersen 2001: 63]. Jacobsen nævner, at brand management har udviklet sig til brand leadership. Ved brug af brand leadership og corporate branding mener han, at Medarbejderne bevæges (...) fra et umiddelbart forventeligt engagement til indlevet begejstring [Jacobsen 1999: 171], hvilket netop viser teoriens fokus på medarbejderne som en vigtig ressource i branding-processen. Brand management omhandler ifølge Jacobsen de kortsigtede mål, hvor brand leadership er mere holistisk og dermed medtænker de fleste af 28

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til:

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til: KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 8.10.-9.11.) Om kurset Fag Undervisningssprog Kommunikation (kombination) Se kursusgange Dansk Kursus starter 09-10-2012 Kursus slutter 10-11-2012 Evaluering

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Er du som leder god nok til intern kommunikation?

Er du som leder god nok til intern kommunikation? 4. november 2010 Er du som leder god nok til intern kommunikation? Aalborg Universitet Vejleder Karsten Niss HA 3. semester Organisatorisk projekt Anslag: 14.911 Marie-Louise Skjoldborg Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Talent management perspektiver, dilemmaer og praksis Henrik Holt Larsen Samfundslitteratur 340 sider 379 kr.

Talent management perspektiver, dilemmaer og praksis Henrik Holt Larsen Samfundslitteratur 340 sider 379 kr. Talentudvikling er en ny disciplin i virksomhederne Professor Henrik Holt Larsen har skrevet en nødvendig og spændende bog om at identificere og udvikle talenter. Virksomhederne kan lære noget af Dansk

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

BILAG 1, Side 1 af 4

BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 2 af 4 BILAG 1, Side 3 af 4 BILAG 1, Side 4 af 4 BILAG 2 Model: Informationsarbejdets platform og planlægningsramme. Kilde: Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information,

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical and Computer Engineering Who am I? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ ASE, Leading the group in Signal Processing and

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Torsdag d. 21. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 10.15 Forelæsning Konkurrence Strategi 10.15

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere