OmEnergi TEMA: Internationale elforbindelser Nye elforbindelser skal have værdi for samfundet EU vil styrke el-infrastrukturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OmEnergi TEMA: Internationale elforbindelser Nye elforbindelser skal have værdi for samfundet EU vil styrke el-infrastrukturen"

Transkript

1 OmEnergi Maj 2012 TEMA: Internationale elforbindelser Nye elforbindelser skal have værdi for samfundet EU vil styrke el-infrastrukturen

2 Indhold Elforbindelser giver billigere VE... 4 Fart på ny el-infrastruktur i EU... 6 Vindkraft mere værd med stærke kabler... 8 Projekter analyseres med fire scenarier På vej mod fælles elmarked i Store gevinster ved elnet til havs Energiens veje i fokus EU s trekløver på elmarkedet Synspunkter Anlægsprojekter Noter Film

3 OmEnergi udkommer med to temanumre om året og udgives af Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer det overordnede el- og gasnet i Danmark. Energinet.dk er ejet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og har ansvaret for forsyningssikkerheden og for at sikre velfungerende konkurrence på el- og gasmarkedet. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Hans Mogensen, tlf Journalist: Steen Hartvig Redaktionssekretær: Karin Tronbech Hansen, tlf Øvrig redaktion: Signe Horn Rosted, Kim Behnke, Carsten Vittrup, Henrik Sauvr, Nicolai Kipp, Peter Jørgensen, Peter Børre Eriksen og Antje Gesa Orths. Forside: Torben Glar Nielsen, Klaus Thostrup og Signe Horn Rosted. Fotograf: Red Star Photo. Layout: Tryk: Clausen Grafisk Cikorievej Odense SØ Tlf Trykt på miljøvenligt papir. ISSN-nr Oplag: procent VE kræver gode forbindelser Det nye, brede energiforlig markerer en milepæl i omstillingen til 100 pct. vedvarende energi i den danske energiforsyning i Målet nås ikke kun ved at producere mere VE. Vi skal også bruge mindre energi og bruge energien mere effektivt. Dette betyder, at en markant større del af vores energiforbrug i fremtiden vil være baseret på el, som til mange formål er mest energieffektivt. Energiforliget betyder, at vindkraften i 2020 skal udgøre halvdelen af vores elforbrug. I 2011 var andelen 28 pct. Det er således en meget ambitiøs omstilling, vi står over for, men det kan lade sig gøre, når vi bruger de værktøjer, vi har, og fortsat udvikler nye. Vi skal sikre en høj fleksibilitet i forbrug og produktion af energi bl.a. med et intelligent elnet, så forbrugerne kan flytte noget af elforbruget til tidspunkter, hvor vinden blæser, og elprisen derfor typisk er lavere. Fleksibiliteten i forbrug og er vigtig og nødvendig, men kan ikke stå alene. En stærk el-infrastruktur både i Danmark og i hele det sammenhængende europæiske elsystem er nødvendig for at sikre, at omstillingen til vedvarende energi sker på den mest omkostningseffektive måde. Derved sikres også, at vindkraften kan handles i et internationalt elmarked og transporteres til der, hvor forbruget er, og hvor vindkraften har størst værdi. Danmark er et lille elmarked, men vi ligger centralt mellem det nordiske system med megen vandkraft, som kan fungere som et batteri for vindkraften, og de store forbrugscentre syd for os. Ved at sørge for at de samfundsøkonomisk rentable elforbindelser til nabolandene bliver bygget, sikres, at vi vedbliver at være et centralt bindeled i det europæiske energisystem. Dette hæver værdien af den danske vindkraftproduktion og giver adgang til den billigste strøm på elmarkederne omkring os. På den måde er stærke transmissionsforbindelser både i Danmark og til vores nabolande med til at begrænse udgifterne til at omstille til vedvarende energi. Torben Glar Nielsen Direktør i Energinet.dk Foto: Palle Peter Skov 3

4 Internationale elforbindelser Et velfungerende europæisk elmarked med stærke elforbindelser giver produktionen fra vindmøller og solceller en højere markedsværdi. Det gør det - ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel - billigere for EU s medlemslande at gennemføre målet om mere vedvarende energi. Derfor er der stort behov for EU s infrastrukturpakke netop nu, mener både Energinet.dk og Dansk Energi. INFRASTRUKTUR Elforbindelser giv Energinet.dk s administrerende direktør Peder Ø. Andreasen og Dansk Energis administrerende direktør Lars Aagaard er begge tilfredse med, at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag, der kan sikre udbygning af de europæiske transmissionsforbindelser i takt med det stigende antal vindmøller og solcelleanlæg i Europa. Positive nordiske erfaringer Hvor ligger den største nytænkning i infrastrukturpakken? - I erkendelsen af, at de europæiske elnet skal prioriteres på europæisk niveau for at skabe et fælles velfungerende elmarked. Uden en integreret udbygning af infrastrukturen vil det blive dyrere for skatteyderne og forbrugerne at gennemføre den ønskede grønne omstilling, mener Lars Aagaard. - Kommissionen har med sine forslag ladet sig inspirere af de positive nordiske erfaringer med at analysere transmissionsforbindelser efter deres værdi for samfundet og tilrettelægge udbygningen af infrastrukturen i regionale pakker. Denne strategiske nytænkning gør det lettere at håndtere de flaskehalse, der aktuelt skaber problemer for udviklingen af et fælles europæisk elmarked, tilføjer Peder Ø. Andreasen. Samfundsøkonomiske analyser Hvad kan I som danske aktører bidrage med i den videre proces? - Energinet.dk er parat til at gå aktivt ind i opgaven med at udvikle metoder til samfundsøkonomiske analyser. Vi har i Danmark demonstreret, at infrastrukturen kan udbygges i et tempo, der kan følge selv meget ambitiøse VE-planer, og at det kan gøres omkostningseffektivt, når nye projekter kan prioriteres efter deres værdi for samfundet, siger Peder Ø. Andreasen. Han henviser til, at reguleringen af nogle nationale TSO er betyder, at projekter prioriteres ud fra det selskabsøkonomiske og ikke samfundsøkonomiske afkast, investeringen kan give de private ejere, selv om de har stor europæisk betydning. - I Dansk Energi er vi helt enige i, at reguleringen af transmissionsselskaberne må bringes på 4

5 er billigere VE niveau med EU s energi- og klimapolitiske ambitioner. Der er behov for, at de enkelte nationale TSO er arbejder, som om de er ét fælles europæisk selskab, siger Lars Aagaard. Omkostningerne skal fordeles En stor aktuel udfordring er, at fordelene ved en ny national transmissionsforbindelse godt kan være større i nabolandene end for den TSO, der skal etablere og drive forbindelsen. Et aktuelt eksempel er den interne tyske flaskehals over Elben. TenneT, der har ansvaret for elsystemet i den del af Tyskland, har tilsyneladende ikke tilstrækkelige selskabsøkonomiske incitamenter eller nødvendige tilladelser til at udbygge forbindelsen. Men udbygningen er afgørende for at kunne føre elproduktion fra havvindmølleparkerne i Nordsøen til de store elforbrugere i Centraleuropa. - Vi satser på, at vi samtidig med en fælles samfundsøkonomisk analyse også finder en metode til at fordele omkostningerne, så de i højere grad følger fordelene. Kommissionen har foreslået en tilskudspulje som bidrag til at løse denne gordiske knude. Men med en hensigtsmæssig regulering og omkostningsfordeling skal markedet nok sørge for at få etableret de rentable forbindelser. De 9 mia. EUR, som Kommissionen vil fordele på prioriterede projekter, gør efter vores mening bedre gavn som investeringer i teknologisk innovation til støtte for den grønne omstilling af energisektoren, siger Peder Ø. Andreasen. Dansk Energi ser frem til, at debatten om infrastrukturpakken kan skærpe politikernes og offentlighedens fokus på transmissionsforbindelsernes betydning for udbygningen med vind og sol: - Højspændingsmaster er ikke så populære i befolkningen som havvindmøller. Men uden de forkætrede ledninger kan vi ikke omstille Europas elproduktion til en decentral forsyning baseret på lokale energikilder, siger Lars Aagaard. Han tilføjer, at Dansk Energi gerne ser, at andre aktører i elsektoren end TSO erne får en formel adgang til at anbefale, at værdifulde transmissionsforbindelser får en prioriteret status som projekt af fælles interesse (PCI). Fælles europæiske forbindelser Infrastrukturpakken fastsætter kriterier for udvælgelse af projekter af europæisk interesse (Projects of Common Interests PCI). Disse forbindelser skal fremme etableringen af fire prioriterede korridorer og får en særstatus med adgang til hurtigere godkendelse og fordelagtig finansiering. Kommissionen vil selv have den endelige kompetence til at udvælge PCI er. 1 billion EUR til elsektoren Frem til 2020 er der ifølge EU-Kommissionen brug for at investere ca mia. EUR i den europæiske elsektor. Produktionskapaciteten skal fornys og udvides for ca. 500 mia. EUR, heraf ca. 350 mia. EUR til VE-anlæg. Der skal investeres ca. 140 mia. EUR i transmissionsforbindelser og ca. 400 mia. EUR i distributionsnet. Peder Ø. Andreasen og Lars Aagaard (th) er enige om, at infrastrukturpakken er et vigtigt initiativ. Foto: Ricky John Molloy 5

6 Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR EU-Kommissionen ønsker, at udbygningen af el-infrastrukturen prioriteres efter projekternes værdi for samfundet. Vigtige projekter skal godkendes hurtigere og evt. støttes via nye økonomiske incitamenter. Det skal sikre udbygningen af det europæiske elnet og skabe fysiske forudsætninger for et velfungerende europæisk elmarked med stigende mængder el fra vedvarende energi. Fart på ny el-infrastruktur i Forslaget til infrastrukturpakken blev offentliggjort af EU- Kommissionen i oktober 2011 som efterfølger til den 3. liberaliseringspakke, der satte rammerne for udviklingen af et fælles europæisk energimarked. Ifølge international rådgiver Signe Horn Rosted fra Energinet.dk er forslaget udtryk for, at EU-Kommissionen erkender, at der er behov for markante initiativer på europæisk niveau, hvis udbygningen af infrastrukturen skal kunne følge med den planlagte udbygning med vedvarende energi. Infrastrukturen skal bidrage til at realisere EU s langsigtede vision for en grøn omstilling, hvor den stigende afhængighed af importeret kul og olie skal erstattes af lokal og regional energiproduktion: Vandkraft fra Nordskandinavien skal kunne blandes med vind fra Nordsøen og Østersøen, sol fra Sydeuropa og Nordafrika og biomasse fra Central- og Østeuropa på ét velfungerende elmarked. Den miljøvenlige elproduktion vil så blive produceret, hvor anlæggene er mest produktive, og en effektiv konkurrence på markedet vil sikre forbrugerne lavest mulige priser. Prioriterede projekter Det centrale element i infrastrukturpakken er projekter af europæisk interesse, der betegnes som PCI (Projects of Common Interest). Disse projekter skal identificeres gennem samfundsøkonomiske analyser af deres værdi på regionalt niveau. De skal i første omgang udpeges af regionale grupper i fire korridorer, som har særlig betydning for sammenhængskraften i det europæiske elmarked. De regionale grupper får deltagere fra EU-Kommissionen, de nationale TSO er, deres samarbejdsorganisation ENTSO-E, nationale regulatorer (i Danmark Energitilsynet) og disses samarbejdsorganisation ACER. Grupperne indstiller en prioriteret liste over emner til PCI er til EU-Kommissionen, der har den endelige afgørelse. Grupperne vil formentlig indstille op til et halvt hundrede projekter, hvorefter EU-Kommissionen træffer den endelige afgørelse. PCI-listen opdateres hvert andet år. - Det er vigtigt for Energinet.dk, at ENTSO-E s tiårige netudviklingsplan TYNDP fastholdes som udgangspunkt for udvælgelsen af PCI-forbindelserne, som det allerede er foreslået af EU-Kommissionen. Den tiårige udviklingsplan er central, fordi den giver et helhedsorienteret fokus på planlægningen af den europæiske el-infrastruktur. Derfor er det også vigtigt, at vi allerede på nationalt plan sikrer en åben udvælgelsesproces, der også inddrager kommercielle aktører, for at opnå den bredest mulige opbakning til TYNDP og dermed i sidste ende listen over prioriterede forbindelser (PCI-listen), siger Signe Horn Rosted. Tværnational fordeling af omkostninger Et andet vigtigt element i infrastrukturpakken er et forslag til en fast-track myndighedsgodkendelse af de nye projekter samtidig med en stærkere inddragelse af offentligheden. For Danmark kan de evt. nye regler især blive vigtige i forbindelse med etableringen af grænseoverskridende forbindelser. Forventningen er her, at forslaget kan effektivisere de nuværende ofte lange godkendelsesprocesser i nogle af Danmarks nabolande. Den nye fast-track ordning for godkendelser vil dog alene gælde forbindelser med PCI-status. Den sidste hovedklump i infrastrukturpakken gælder 6 Flaskehals ved Elben Den aktuelle flaskehals over Elben er et eksempel på en intern national forbindelse af stor regional betydning. Over de næste år vil flaskehalsen blive endnu mere udtalt, fordi der inden 2018 skal tilsluttes ca MW vindkraft i Slesvig-Holsten. Den tyske plan er, at denne vindproduktion skal afsættes til forbrugere længere sydpå i Tyskland. Udover intern tysk transport begrænser flaskehalsen transit og eksport fra Skandinavien til forbrugscentre i Central- og Sydtyskland. En forøgelse af kapaciteten over Elben er derfor af stor regional værdi.

7 EU omkostningsfordelingen. I dag er der mange vigtige forbindelser, der ikke bliver bygget, fordi gevinsterne ved forbindelserne ligger uden for de områder, som forbindelserne berører fysisk. Dette problem adresseres i infrastrukturpakken, hvor omkostningerne i langt højere grad skal kunne fordeles efter, hvor gevinsterne er. Omkostninger ved de prioriterede forbindelser skal dermed kunne fordeles på TSO erne efter nettogevinster. Det gælder i særdeleshed grænseoverskridende forbindelser, men kan principielt også omfatte interne nationale net af stor regional betydning. Samtidig forventes en ny finansiel støttemekanisme (Connecting Europe Facility - CEF) oprettet, der kan bidrage til realiseringen af de forbindelser, der primært har regionale gevinster. EU-Kommissionen har foreslået, at der afsættes ca. 9 mia. EUR til CEF, der skal kunne yde mellem 50 og 80 pct. støtte til de prioriterede forbindelser, ligesom der åbnes for særlige projektobligationer og lån fra den Europæiske Investeringsbank EIB. Illustration: Franck Wagnersen Fire prioriterede korridorer EU-Kommissionen har udpeget fire prioriterede korridorer, hvor PCI-forbindelser udvælges: Nordsø-offshore net (NSOG, læs mere side 14-15), Østersø-forbindelsen BEMIP-el, nord-syd forbindelse i Vesteuropa (NSI WE) med forbindelse til Nordafrika og nord-syd forbindelse i det centrale og sydlige Østeuropa (NSI EE). 7

8 Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Danske mål om at gøre el- og varmeproduktionen CO 2 -fri i 2035 skaber behov for flere og stærkere elforbindelser til udenlandske prisområder. Energinet.dk analyserer derfor allerede nu flere nye mulige kabler til udlandet, da det tager mange år at etablere sådanne forbindelser. Vindkraft mere med stærke kab Danmark er med ca MW eltransmissionsforbindelser til udlandet en meget aktiv aktør i den nordeuropæiske eludveksling. De stærke udlandsforbindelser er en afgørende forudsætning for, at Danmark har kunnet integrere stadig større mængder vindkraft i sin elforsyning, og at den miljøvenlige produktion kan få en højere værdi på elmarkedet. Med stadig højere målsætninger for udbygning med dansk vindkraft vokser behovet for forbindelser til udlandet tilsvarende, understreger Energinet.dk s udviklingsdirektør Dorthe Vinther. Vindkraft-el over grænserne Energinet.dk planlægger udbygningen af det danske transmissionsnet på grundlag af to overordnede opgaver: - Vi skal sørge for høj forsyningssikkerhed, dvs. at danskerne altid kan få el ud af kontakterne, når de har brug for det, uanset om det blæser eller er vindstille. Med en høj vindkraftproduktion er det en fordel at have flere afsætningskanaler, så vi kan sælge elproduktionen til områder med de højeste markedspriser. Tilsvarende skal vi kunne importere fra flere prisområder, når vindmøllerne ikke kan dække deres normale del af forbruget i Danmark. - Desuden skal vi af hensyn til de danske elforbrugere sørge for et velfungerende elmarked med en effektiv konkurrence, der kan holde priserne så lave som muligt. - Løsningen af begge opgaver kræver stærke udlandsforbindelser. Med de nuværende ca MW udlandsforbindelser kan vi dække 80 pct. af det danske spidslastbehov med import fra udlandet, når de danske vindmøller står stille. Med 50 pct. vind i 2020 skal vi helst have mere udlandskapacitet for at sikre den højeste værdi af vindproduktionen. Med et mål om 100 pct. vedvarende energi i el- og varmeproduktionen i 2035 skal vi etablere yderligere forbindelser både for at kunne løse opgaven, og fordi det kan betale sig for samfundet, siger Dorthe Vinther. Samspil med syv prisområder For at sikre den størst mulige værdi af de danske vindmøllers elproduktion arbejder Energinet.dk for på sigt at få stærke forbindelser til alle de syv prisområder i Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, der kan forbindes direkte til den danske elproduktion. Energinet.dk melder sine mål og ønsker ind til de europæiske transmissionsselskabers samarbejdsorganisation ENTSO-E, der indarbejder dem i sin tiårige udbygningsplan TYNDP. På den danske ønskeseddel står aktuelt en 600 MW forbindelse til de planlagte danske og tyske havvindmølleparker på Kriegers Flak i Østersøen, en 700 MW forbindelse til Holland via COBRAcable og en tilkobling til en planlagt forbindelse langs den tyske vestkyst. Desuden vurderer 8 Danske udlandsforbindelser Danmarks el-udvekslingsforbindelser til udlandet kan importere MW mellem Jylland og Norge, 680 MW mellem Jylland og Sverige, 950 MW mellem Jylland og Tyskland, MW mellem Sjælland og Sverige, 600 MW mellem Sjælland og Tyskland samt 60 MW mellem Bornholm og Sverige, i alt MW, og vi kan eksportere noget mere, i alt MW. Aktuelt udbygges med 700 MW mere til Norge, som idriftsættes i 2014.

9 Realiseres Planlægges Undersøges Grænseflade mod prisområde Norge Sverige værd Skagerrak 4 ler Vestdanmark - England Øresund Kriegers Flak Energinet.dk, om en forbindelse til Storbritannien er realistisk, også set i sammenhæng med et vindmølle offshore net i Nordsøen. Disse forbindelser ligger ud over de to transmissionsforbindelser, der p.t. er under opførelse: en intern dansk forstærkning af 400 kv nettet på Kassø-Tjele strækningen og udbygning af forbindelsen til Norge med Skagerrak 4 på 700 MW. COBRAcable Holland Energinet.dk agerer proaktivt I en længere tidshorisont kan det ifølge Dorthe Vinther blive attraktivt med yderligere forbindelser ud af landet. Det kunne fx være en forbindelser fra Jylland til et af de norske prisområder og til Sverige. Desuden bliver der utvivlsomt brug for også at forstærke interne danske forbindelser både i Jylland og på Sjælland. - I samarbejde med vores udenlandske partnere analyserer vi, hvilke forbindelser der skaber den største samfundsmæssige merværdi, bl.a. fordi de kan øge konkurrencen på det danske elmarked og skabe flere afsætningskanaler for elproduktionen fra de danske vindmøller. Vi har opbygget et godt navn internationalt i kraft af vores hurtige beslutningsproces og evnen til at gennemføre nye projekter effektivt. - Det er vigtigt at handle proaktivt i dette samarbejde, for vi konkurrerer med de andre TSO er om først at etablere forbindelser, der er økonomisk bæredygtige. Nogle af de projekter, som vi har en national interesse i, risikerer at miste værdi for det danske samfund, hvis de overhales af andre projekter, fremhæver udviklingsdirektøren. Tyskland For at få størst mulig værdi ud af elproduktionen fra de danske vindmøller arbejder Energinet.dk på at forbinde det danske elsystem til de omkringliggende prisområder. Illustration: Blikfang.nu Stærke forbindelser er god økonomi for samfundet. Udviklingsdirektør Dorthe Vinther, Energinet.dk Foto: Ole Christiansen. 9

10 Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Når Energinet.dk skal tage stilling til nye projekter, bliver deres værdi for samfundet først vurderet med brug af fire scenarier. Den form for analyser sikrer, at nye transmissionsforbindelser kun etableres, hvis de forventes at blive en god forretning for samfundet. Brug af scenarier er en metode til at afprøve beslutningers robusthed i forhold til forskellige mulige fremtider. Projekter analyseres med fire scenarier Energinet.dk anvender en praksis, der betyder, at mulige projekter for transmissionsforbindelser bliver prioriteret efter deres værdi for samfundet og ikke efter den selskabsøkonomiske værdi, sådan som det indtil nu har været tilfældet i nogle andre europæiske lande. Denne samfundsøkonomiske vurdering har været medvirkende til, at Danmark har stærke udlandsforbindelser i forhold til sit samlede elforbrug, og at der er skabt grundlag for at indpasse stadig større mængder el fra vindmøller i det danske elsystem. Projekternes samfundsøkonomiske overskud opgøres i form af forbindelsernes virkning på Energinet.dk s flaskehalsindtægter samt nytteværdien for henholdsvis forbrugerne og producenterne. Analysen af værdien for det danske samfund suppleres med en tilsvarende analyse af værdien i forbindelsernes partnerlande og regionen. EU-Kommissionen foreslår i sin infrastrukturpakke, at denne metode i fremtiden skal bruges på alle projekter af væsentlig betydning i Europa. Tre effekter af forbindelser Ifølge Peter Børre Eriksen, der er chef for systemanalyse i Energinet.dk, vil en ny transmissionsforbindelse mellem to (pris)områder i Europa påvirke den samfundsøkonomiske velfærd gennem tre effekter: - Adgangen til et andet marked vil påvirke prisdannelsen og dermed ændre forbrugernes overskud. I et eksisterende højprisområde vil forbrugerne få gavn af lavere markedspriser. Til gengæld vil forbrugerne i et lavprisområde opleve højere priser. - Også producenterne påvirkes af adgangen til et andet marked med den modsatte effekt af forbrugerne. Lavprisområdets producenter får øget adgang til et område med højere markedspriser og kan derfor øge deres indtjening, mens højprisområdets producenter udsættes for mere konkurrence og må sælge til lavere priser med mindre overskud. - Endelig påvirker kapaciteten i udvekslingsforbindelserne også de systemansvarlige operatørers (TSO eres) flaskehalsindtægter. De opstår, når der på grund af begrænset kapacitet mellem to prisområder er en prisforskel, siger Peter Børre Eriksen. Robuste analyser med scenarier For at kunne identificere de projekter, der vurderes at få den største værdi for samfundet, analyserer Energinet.dk projekterne op mod en referencefremskrivning, der danner basis for investeringsbeslutningen, samt fire forskellige danske scenarier, der indeholder forskellige grader af internationalt og miljømæssigt fokus. Desuden bliver udvekslingsforbindelser med udlandet analyseret på grundlag af tilsvarende scenarier for, hvordan produktionskapaciteten og sammensætningen af elproduktionen kan udvikle sig i de lande, der 10 Samfundsøkonomi i elforbindelser Der er samfundsøkonomisk overskud i en elforbindelse, som forbinder to markeder, hvis gevinsten for elforbrugerne og elproducenterne samt indtægten fra flaskehalse tilsammen overstiger omkostningerne til at bygge og drive forbindelsen. Forbrugerne på markedet med de højeste omkostninger til elproduktion vil opleve et fald i elpriserne, der er større end det fald i indtjeningen, som elproducenterne vil opleve. Omvendt på markedet med de lave produktionsomkostninger. Flaskehalsindtægter kommer, fordi elektriciteten der transporteres i elforbindelsen sælges billigere i lavprisområdet, end den købes i højprisområdet. Flaskehalsindtægten tilfalder ejerne af forbindelsen.

11 Miljø høj prioritet Grønnevang Greenville National fokus Blåvang Blueville Internationalt fokus Illustration: Franck Wagnersen Miljø lavere prioritet grænser op til Danmark. Det gør det muligt at beregne forbindelsernes værdi for det europæiske eller regionale elmarked. Energinet.dk gennemfører løbende sådanne analyser for at kortlægge og prioritere nye transmissionsforbindelser fra Danmark til omverdenen. Referencefremskrivningen samt scenarierne gøres operationelle ved brug af markedsmodeller, der kan simulere prisdannelsen time for time. Modellerne skal derfor indeholde beskrivelser af alle tilgængelige elproduktionsanlæg og af elforbrug samt mulighederne for at gøre dele af elforbruget fleksibelt. Desuden arbejder Energinet.dk med netmodeller, der kan beregne om den eltekniske stabilitet i det danske 4 De scenarier elsystem stadig er tilfredsstillende efter udbygningen med en ny forbindelse. Modellerne er opbygget, så de også kan belyse virkningen af forskellige mængder elbiler, varmepumper og lignende i fremtiden. - Beregningerne med disse modeller kan ikke give os præcise svar på forbindelsernes fremtidige værdi, da ingen med sikkerhed kender fremtiden. Men ved at sammenligne projekternes værdi i de fire forskellige scenarier får vi et billede af robustheden af det forventede økonomiske udbytte for samfundet, fordi vi kan beregne projekternes følsomhed over for forskellige fremtider med hensyn til valg af produktionsteknologier, udbygning af vedvarende energi, etc. siger Peter Børre Eriksen. Siden 2007 har Energinet.dk analyseret nye udvekslingsforbindelser med brug af fire scenarier for udviklingen frem imod 2030: Greenville med internationalt fokus og høj miljøprofil, Blueville med internationalt fokus og lavere miljøprofil, Grønnevang med nationalt fokus og høj miljøprofil samt Blåvang med nationalt fokus og lavere miljøprofil. 11

12 Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Med udgangspunkt i det velfungerende nordiske elmarked arbejder de transmissionsansvarlige selskaber (TSO er) nu på at koble de eksisterende elbørser i det nordvestlige Europa sammen til ét fælles elmarked inden udgangen af I 2014 skal markedet udvides med de resterende EU-lande. Det fælles elmarked skal både omfatte spotmarkedet og det efterfølgende intraday marked. På vej mod fælles elmarked i 2014 I den 3. liberaliseringspakke fik TSO erne til opgave at udvikle et fælles indre elmarked. I praksis foregår dette i samarbejde med de europæiske elbørser. Her er målet at gøre elmarkedet likvidt, så det er i stand til at indpasse de stigende mængder el fra vedvarende energi. Velfungerende rammer for elmarkedet hænger uløseligt sammen med den fysiske infrastruktur. Ifølge Energinet.dk s markedschef Klaus Thostrup har den nordiske elbørs Nord Pool Spot og de nordiske TSO ers mangeårige fælles opbygning af det nordiske elmarked taget udgangspunkt i velfungerende udvekslingsforbindelser, planlagt og etableret af TSO erne i fællesskab. Et velfungerende elmarked i Norden har været afgørende for at sikre de rette prisincitamenter til etablering af ny infrastruktur, idet store prisforskelle i elmarkedet mellem naboområder har peget på behovet for udbygning med ny infrastruktur. Gradvis markedsopbygning For at kunne skabe et effektivt europæisk elmarked skal der laves fælles EU-regler for både marked og drift (Network Codes). De regionale elbørser skal kobles sammen, så markedsaktørerne kan handle på et fælles marked, og der skal være tilstrækkelig kapacitet i de grænseoverskridende forbindelser til at sikre, at den stigende mængde vedvarende energi kan sælges der, hvor dens værdi er størst. Klaus Thostrup siger, at det er en proces, hvor man er nødt til at gå gradvis frem: - Nord Pool Spot har fungeret som en effektiv ramme for et velfungerende nordisk marked i mange år og har derfor været en god model for, hvordan man kan opbygge regionale elmarkeder. Tyske og franske elbørser gik i 2008 sammen i EPEX, der omfatter elmarkederne i Tyskland og Frankrig. I 2010 blev de to landes markeder koblet sammen med markederne i Holland, Belgien og Luxembourg i det såkaldte CWE-markedskoblingsprojekt (Central Western Europe), der med implicitte auktioner, som vi har kendt fra Norden siden 1990 erne, har bidraget til et velfungerende elmarked i de fem lande. Med implicitte auktioner tildeles overføringskapacitet samtidig med elhandelen, så leverandørerne ikke skal købe deres el ét sted og skaffe sig adgang til fysisk transport et andet sted. Senest blev der i november 2010 via markedskoblingsselskabet EMCC (se faktaboks) også skabt mulighed for handel mellem det centraleuropæiske og det nordiske elmarked. - I løbet af 2012 vil vi skabe en stærkere markedskobling med én fælles prisberegning for hele Nordvesteuropa, inklusiv Storbritannien. De involverede TSO er arbejder derfor aktuelt på at udvikle en hensigtsmæssig model, så vi i de næste to år gradvis kan få de øvrige regionale markeder i Europa koblet på. På den måde sigter vi efter ét fælles europæisk elmarked inden udgangen af 2014, fortæller Klaus Thostrup. Markedsmæssige incitamenter Det er ambitionen hos de involverede TSO er, at det fælles elmarked skal omfatte både spotmarkedet og det efterfølgende intraday marked (se faktaboks). Desuden skal markederne være anvendelige for de producenter af vedvarende energi, der får stadig større betydning på elmarkedet i takt med, at EU s medlemslande skal opfylde deres bindende mål om vedvarende energis andel af elforbruget frem mod 12 Sammenkobling af elmarkeder European Market Coupling Company (EMCC) blev etableret i 2008 for at knytte det tyske marked sammen med Norden. Selskabet er stiftet af Nord Pool Spot, European Energy Exchange (EEX), 50Hertz Transmission GmbH, TenneT TSO GmbH og Energinet.dk. Selskabets hjemmeside er

13 To typer elmarkeder På spotmarkedet (day ahead) indsender leverandører og producenter et døgn i forvejen købs- og salgsbud, hvorefter elbørserne matcher disse bud under hensyn til de begrænsninger i elnettet, som de systemansvarlige virksomheder har oplyst. På intraday markedet har markedsaktørerne mulighed for selv at udligne ubalancer helt frem til typisk en time før driftstimen. Opbygningen af ét fælles europæisk elmarked må nødvendigvis ske i etaper. Inden for ENTSO-E samarbejdet er der enighed om, at hele det nordvestlige Europa skal kobles sammen til ét stort marked i år som optakt til ét fælles europæisk elmarked i Illustration: Blikfang.nu UK-Irland 2012 Norden 2012 Baltikum 2014 Central-Vest Central-Øst Syd-Vest Central-Syd Projektet er nu gået ind i en afsluttende fase, hvor markedsdesignet skal føres ud i praksis. En af de store udfordringer har været at gøre intraday markedet tilstrækkeligt likvidt. Særligt i det nordiske elmarked har det indtil nu ikke været attraktivt nok for markedsaktørerne selv at udligne ubalancer. Dette skyldes især, at markedsaktørerne i høj grad vælger at lade TSO erne stå for udligningen af eventuelle ubalancer i balancemarkedet frem for selv at gøre det i intraday markedet. Samtidig er der større transaktionsomkostninger forbundet med handlen på intraday markedet, der kræver 24 timers aktivitet og overvågning af markedet. Til trods herfor vægter markedsaktørerne et velfungerende intraday marked højt, da det udgør en permanent mulighed for aktørerne til selv at minimere deres risici ved større prognosefejl eller udfald af forbindelser. Men der er forventning om, at den kraftige udbygning med vedvarende energi i Europa vil gøre intraday markedet mere likvidt, idet ubalancerne forventes at vokse. Samtidig bliver det større og mere likvide marked i Tyskland åbnet for de danske markedsaktører. Med markedskoblingen vil handelspladserne dermed blive større og mere effektive. Fysiske forbindelser er en forudsætning for velfungerende elmarkeder. Klaus Thostrup, Markedschef i Energinet.dk Foto: Palle Peter Skov. 13

14 Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR 14 TSO er fra landene omkring Nordsøen har i de seneste år analyseret, hvordan de mange planlagte havvindmølleparker bedst kan kobles til det europæiske elnet. Foreløbige resultater tyder på, at der vil være gevinster ved en fælles udvikling af et integreret Nordsø-net, der også forbinder havvindmøllerne med de grænseoverskridende forbindelser. Store gevinster ved elnet til havs Den regionale gruppe, der arbejder med planerne om et fælles elnet i Nordsøen, betragtes i den europæiske samarbejdsorganisation ENTSO-E som en god model for, hvordan fremtidige projekter af særlig europæisk interesse (PCI), kan analyseres med den metode, som EU-Kommissionen foreslår i sin infrastrukturpakke. Avanceret Nordsø-net North Seas Countries Offshore Grid Initiative (NSCOGI) er en af de grupper, der på tværs af landegrænserne skal identificere de udvekslingsforbindelser, der, baseret på ENTSO-E s TYNDP, er egnet til at opnå PCI-status. En af arbejdsgrupperne under NSCOGI er i gang med detaljeret at analysere, hvordan de havvindmølleparker, der planlægges i regionen, teknisk kan kobles sammen på den mest omkostningseffektive måde. Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra de ti landes ministerier, TSO er, regulatorer og EU-Kommissionen, analyserer scenarier for elnet i Nordsøen frem mod I denne periode forventer Nordsø-landene at installere mellem MW og MW havvindmøller. Udviklingen kan ske gradvis fra den eksisterende radiale metode, hvor elproduktionen fra havvindmølleparker føres direkte i land via en særskilt forbindelse, til en integreret løsning, som kombinerer ilandføring og internationale forbindelser til et gennemtænkt Nordsø-net. De tekniske undersøgelser gennemføres af mere end 50 TSO-eksperter fra de 10 lande. En model for samfundsnytte De udvekslingsforbindelser, som Nordsø-landene overvejer at etablere i perioden frem mod 2030, skal ifølge infrastrukturpakken prioriteres ud fra deres samfundsøkonomiske værdi. Med afsæt i det fremtidige Nordsø-nets mulige udviklingstrin (se faktaboks side 15) skal de enkelte projekter prioriteres efter deres samfundsnytte for hele regionen. De nationale regulatorer får ved deres deltagelse i gruppen også bedre betingelser for at kunne fastsætte de omkostninger til ny infrastruktur, som TSO erne må indregne i deres tariffer. Chefingeniør Antje Orths fra Energinet.dk s Systemanalyse siger, at NSCOGI-samarbejdet siden sin begyndelse i december 2010 har været et utrolig effektivt samarbejdsforum, fordi alle parter sidder ved samme bord, hurtigt kan udveksle informationer, og der skabes konsensus undervejs, inden slutresultatet er fundet. - Arbejdet med at vurdere den samfundsmæssige værdi i de forskellige udformninger af det fremtidige Nordsø-net bygger på meget detaljerede data fra de enkelte regeringer om produktionskapacitet, produktionstyper samt brændsel og fremskrivninger af forbruget for perioden frem til

15 Fire trin for Nordsø-nettet Første trin omfatter den eksisterende radiale løsning, hvor de nationale havvindmølleparker kobles direkte til land uden om eksisterende eller planlagte grænseoverskridende forbindelser. I næste trin samles havvindmølleparkerne lokalt, før elproduktionen føres i land, i det tredje kobles vindmøllerne på forbindelser mellem to lande, og i det sidste arbejdes der med en fuldt integreret løsning. Overgang mellem trin er glidende. NSCOGI-initiativet North Sea Countries Offshore Grid Initiative blev etableret officielt 3. december 2010 af regeringerne i Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Luxembourg, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Der blev nedsat en styregruppe med regeringsrepræsentanter og EU-Kommissionen. Det praktiske arbejde udføres i tre arbejdsgrupper som er sammensat af ministerier, regulatorer, EU-Kommissionen, nationale TSO er og nationale regulatorer. Arbejdet mellem disse tre grupper koordineres i en programbestyrelse. En løsning, der kobler havvindmølleparker og grænseoverskridende udvekslingsforbindelser sammen i ét integreret supernet i Nordsøen, vil på sigt skabe de største samfundsmæssige værdier. Illustration: Tekstur Disse dataset er suppleret med TSO-datasets, som indeholder tekniske detaljer, som er nødvendige for at kunne gennemføre simuleringer. Samtidig har vi måttet tage højde for, at der aktuelt er bindende EU-mål for VE-udbygning og CO 2-reduktion i 2020, men endnu ikke for den følgende periode frem til 2030, siger hun. Samme samarbejdsmodel bruges nu også i de andre regionale fora, som siden marts 2012 har arbejdet under EU- Kommissionens rammer, med samme mål om at identificere PCI projekter. 10 pct. besparelse ved integration Den store mængde data er brugt til at simulere den forventede eludveksling i markedsmodeller, der tager højde for markedets prissignaler, marginale produktionsomkostninger i de enkelte anlæg m.v. På det grundlag beregnes behovet for at udbygge de grænseoverskridende forbindelser i Nordsø-området, og der udformes designs for offshore-net, baseret på hhv. en fortsættelse af radiale forbindelser og den avancerede integrerede udformning. I denne fase benyttes data fra en omfattende analyse af mulighederne for udvikling af ny netteknologi frem til 2030, som blev gennemført af TSO erne i samarbejde med industrien for NSCOGI. Analysen af fremtidens Nordsø-net munder ud i en vurdering af konsekvenserne for det øvrige elnet i Europa, og der afsluttes med en samfundsøkonomisk vurdering af de to netdesigns. Den regionale gruppes analyse ventes afsluttet med udgangen af En indledende første undersøgelse fra februar 2011 tyder på, at der kan være betydelige gevinster ved at satse på den avancerede integrerede løsning: Den resulterede i en besparelse på omkring 10 pct., svarende til ca. 7 mia. EUR, i forhold til en fortsat udbygning med radiale forbindelser. Der fandtes også andre gevinster: Bedre sikkerhed for afsætning af havvindmøllernes elproduktion ved at knytte den til forskellige markeder, gevinst for miljøet ved at optimere ilandføring med færre og større forbindelser frem for mange små, industrien får i tide vigtige signaler og kan begynde at forberede forsyningskæden m.v. Nordsø-samarbejdet danner model for regionale, europæiske samarbejder Antje Orths, Chefingeniør i Energinet.dk s Systemanalyse. Foto: Palle Peter Skov 15

16 Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Der er en bred forståelse i EU s medlemslande for, at der skal investeres meget store beløb for at opbygge en velfungerende el-infrastruktur. Men store nationale forskelle i regulering og organisering af de systemansvarlige TSO ers opgaver gør det vanskeligt at nå en fælles holdning. Det danske formandskab har taget udfordringen op. Energiens veje i Danmark er et af de medlemslande, der har liberaliseret elmarkedet mest effektivt. Med det statsejede og uafhængige Energinet.dk som ansvarlig for at organisere elmarkedet og etablere den nødvendige fysiske infrastruktur har Danmark skabt en model, som EU-Kommissionen i høj grad har taget til sig i sit forslag til infrastrukturpakke. Samfundsøkonomi eller egeninteresser Det er imidlertid langt fra alle medlemslande, der har valgt den model. Der er stadig mange privatejede TSO-selskaber, der i højere grad investerer ud fra ejernes økonomiske egeninteresser end ud fra en samfundsøkonomisk nytteværdi. - Det er de politiske realiteter, som det danske formandskab må arbejde med. Formandskabets opgave er at skabe den bredest mulige enighed også selv om vi fra dansk side principielt kan tilslutte os Kommissionens forslag om, at el-infrastrukturen udbygges efter overordnede samfundsøkonomiske kriterier, siger afdelingschef Morten Bæk fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Han står i spidsen for det hold af forhandlere, som søger at skabe en fælles holdning blandt medlemslandene i sagen i dialog med Europa-Parlamentet. Investeringer på 200 mia. EUR Blandt medlemslandene er der en generel tilslutning til Kommissionens vurdering af, at der frem til 2020 skal investeres omkring 200 mia. EUR (knap 1,5 billioner DKK) alene i de overordnede transmissionsforbindelser. Der er også en erkendelse af, at de private TSO er formentlig højst vil investere halvdelen af dette beløb, og at der derfor skal handles på EU-niveau. Danmark satser først og fremmest på at opnå en generel accept af, at infrastrukturprojekter skal prioriteres efter regionale samfundsøkonomiske kriterier, og en enighed om hvordan omkostningerne til projekter af særlig strategisk betydning (PCI) skal fordeles. Det er pga. de store nationale forskelle i sig selv en stor udfordring. Dertil kommer, at de økonomiske muligheder afhænger af budgettet for , som ikke kan nå at blive forhandlet færdig inden sommer. Strategisk prioritering Der er nu brug for en anden tilgang til el-infrastrukturprojekter i EU. Med den nuværende støtteordning kunne de nationale TSO er ansøge om EU-støtte til konkrete projekter. I fremtiden bør de fælles midler reserveres til PCI-projekter, der kan fremme udviklingen af EU s indre marked og ind- 16

17 Som formand for EU s ministerråd spiller klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard en central rolle i forhandlingerne om infrastrukturpakken. (Fotos: EU s Ministerråd) fokus pasningen af de store mængder decentral elproduktion fra vedvarende energi. - Energiministrene bekræftede i februar den strategiske betydning af de 12 korridorer i Kommissionens meddelelse. ENTSO-E s 10-årige strategiplan TYNDP vil være grundlaget for den fælles strategiske prioritering, og vi satser blandt andet på at kunne bruge erfaringerne fra arbejdet med Østersø-Baltikum-korridoren (BEMIP) som inspiration, oplyser Morten Bæk. Krav til strategiske projekter Danmark vil forsøge at skabe enighed om, hvilke krav EU skal stille til de særligt vigtige projekter (PCI), der kan regne med støtte fra EU. - Der er uden tvivl meget på spil her for medlemslandene. Og det politiske fokus er ikke blevet mindre efter Tysklands beslutning om at afvikle sine atomkraftværker. Der synes at være politisk enighed om behovet for at udbygge el-infrastrukturen i Europa, men der er stor forskel på, hvad medlemslandene mener der skal til - og hvad EU skal bidrage til. - Fra formandskabets side har vi forsøgt at bringe energiministrene tilbage i helikopteren for at fastholde forståelsen af en brændende platform under forhandlingerne om infrastrukturpakken. På det uformelle energiministerrådsmøde april i Horsens lagde vi således op til en åben drøftelse af, hvordan fremtiden for Europas energiinfrastruktur ser ud, tilføjer Morten Bæk. Det betragtes som en succes, hvis det inden sommer lykkes at opnå en fælles holdning til forordningens kapitel 2 om udvælgelseskriterier og -proces for projekter af særlig strategisk betydning (PCI) samt kapitel 4 om regulatoriske aspekter, herunder hvordan omkostninger for PCI-projekter fordeles. Det følgende cypriotiske formandskab skal så forsøge at opnå enighed om harmoniserede nationale regler for myndighedsgodkendelse og forhandle med Parlamentet, hvor den første afstemning i ITRE-udvalget ventes i slutningen af maj. EU s infrastrukturpakke EU-Kommissionens forslag til forordning COM(2011)658 og forslag til EU støttemekanisme COM(2011) 665 indeholder følgende hovedelementer: 12 prioriterede korridorer for el og gas med regler for udpegning af prioriterede projekte,r PCI-projekter Regler for hurtigere og mere gennemskuelig proces for national godkendelse af PCI-projekter Fælles analysemetode for beregning af PCI-projekters samfundsøkonomiske værdi og fordeling af omkostninger En Connecting Europe Facility (CEF) med en tilskudsramme på 9,12 mia. EUR (knap 70 mia. DKK) til energi, herunder el- og gastransmissionsforbindelser. 17

18 Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Siden midten af 1990 erne har EU gennemført tre liberaliseringspakker, der har til formål at opbygge fælles energimarkeder for el og gas. Der er skabt nye organisationer og agenturer, bl.a. ENTSO-E og ACER, der skal sikre, at markederne fungerer med effektiv konkurrence og god forsyningssikkerhed. Nu giver en ny infrastrukturpakke ENTSO-E og ACER endnu flere opgaver. EU s trekløver på Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen har været den drivende kraft i opbygningen af et fælles europæisk marked for hhv. elektricitet og gas. Kommissionen henviste i 1990 erne til regler om konkurrenceforhold og det indre marked for at kunne foreslå de første direktiver om liberalisering. De blev vedtaget i 1996 og indeholdt bl.a. regler om markedsåbning og tredjeparts adgang til elnettet. I 2003 blev den anden liberaliseringspakke vedtaget med regler om bl.a. net- og transmissionsselskabers uafhængighed af producentinteresser og åbning af elmarkederne for alle kunder senest 1. juli I 2009 blev den tredje liberaliseringspakke vedtaget. Denne pakke skærpede kravene til adskillelsen mellem produktionsselskaberne og transmissionsnettet og gik samtidig endnu videre i bestræbelserne på at liberalisere markedet. Her blev de europæiske transmissionsselskabers samarbejde gjort obligatorisk med oprettelse af ENTSO-E, og der blev skabt et særligt agentur for samarbejdet mellem de nationale regulatorer (ACER). Det overordnede mål for den tredje liberaliseringspakke er, at der senest med udgangen af 2014 er etableret et velfungerende fælles elmarked, der omfatter alle EU s medlemslande og associerede lande. Med sit nyeste forslag til en infrastrukturpakke, der består af en ny infrastrukturforordning og en EU støttemekanisme Connecting Europe Facility, søger Kommissionen at fremme den fysiske energiinfrastruktur, der skal understøtte et velfungerende marked med indpasning af stadig større mængder el fra vedvarende energi. Kommissionens hjemmeside: ec.europa.eu ENTSO-E European Network of Transmission System Operators (ENTSO-E) er et bindende europæisk TSO-samarbejde med hovedsæde i Bruxelles, der har været fuldt operationel siden 1. juli ENTSO-E har bidraget til at styrke samarbejdet mellem TSO erne både regionalt og på europæisk plan. Dette samarbejde er afgørende for at opnå effektive og velfungerende markeder med den nødvendige udbygning af nettet, høj forsyningssikkerhed og indpasning af mere vedvarende energi. ENTSO-E udarbejder forslag til net- og markedsregler, som efter godkendelse i EU-Kommissionen bliver bindende forordninger. Hvert andet år offentliggør ENTSO-E tiårige netudviklingsplaner (TYNDP). Med vedtagelse af infrastrukturpakken skal projekter være nævnt i disse planer for at opnå status som projekt af fælles europæisk interesse (PCI) og derigennem få adgang til særlig EU-støtte. ENTSO-E udarbejder også F&U-planer, der udpeger teknologiske udfordringer, som bør håndteres af TSO erne i fællesskab. Desuden har ENTSO-E ansvaret for at udarbejde prognoser for, om produktionskapaciteten er stor nok til at dække det forventede behov sommer og vinter samt prognoser på mellem og lang sigt. ENTSO-E har p.t. 41 europæiske TSO er som medlemmer fra de 27 EU medlemslande og 8 samarbejdende europæiske lande. Det praktiske arbejde er organiseret i fire komiteer, der arbejder med hhv. marked, udvikling, F&U samt systemdrift, og som støttes af en juridisk gruppe. Komiteerne nedsætter arbejdsgrupper med specifikke faglige opgaver. Det øverste organ er General Assembly, der har Energinet.dk s adm. direktør Peder Ø. Andreasen som dansk medlem. ENTSO-E s hjemmeside: 18

19 elmarkedet ACER Agency for Cooperation of Energy Regulators blev oprettet som en del af tredje liberaliseringspakke. Agenturet har ansvaret for samarbejdet mellem nationale reguleringsmyndigheder for både el og gas og har været fuldt operationel siden 3. marts ACER skal koordinere den nationale regulering på europæisk niveau og overvåge samarbejdet mellem TSO erne, herunder kommentere den tiårige netudviklingsplan. Desuden skal agenturet overvåge de indre markeder for el og gas med kompetence til at gribe ind i spørgsmål om grænseoverskridende infrastruktur, f.eks. ved håndtering af flaskehalse i elsystemet. ACER administrerer reglerne om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (REMIT), der bl.a. fastsætter rammer for engrosmarkedet, så misbrug af markedsmagt forebygges. Til daglig arbejder ACER tæt sammen med de nationale regulatorers egen samarbejdsorganisation Council of European Energy Regulators (CEER), der har 29 medlemmer og sekretariat i Bruxelles. CEER beskæftiger sig bl.a. med udvikling af Smart Grid, bæredygtighed og forbrugerspørgsmål. ACER s sekretariat er placeret i Ljubjana, Slovenien og ledes af en direktør, der står til ansvar for et repræsentantskab og en bestyrelse. Danmarks repræsentant er direktør Finn Dehlbæk, der leder Energitilsynets sekretariat. ACER s hjemmeside: Foto: Robert Attermann 19

20 Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Forskellige interesser Der er forskellige interesser knyttet til opbygningen af et fælles elmarked med tilhørende infrastruktur. Forbrugerne er opsat på en effektiv konkurrence, der kan sikre lave priser. TSO erne skal ikke længere kun varetage snævre nationale interesser, men også tænke europæisk, og forskerne analyserer infrastrukturen i en bredere systemmæssig sammenhæng. Her præsenteres nogle synspunkter. INFRASTRUKTUR Effektivt marked en fordel for elforbrugerne Indkøbschef Steen Vohlander, formand for Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE): De store danske elforbrugere, der er organiseret i Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), er grundlæggende godt tilfredse med udsigten til et mere velfungerende elmarked. - Det er helt i vores interesse, at EU nu lægger op til en mere integreret planlægning, hvor udbygningen af den fysiske infrastruktur knyttes tættere til sammenkoblingen af de regionale markeder. Når der samtidig lægges op til, at projekter for nye udvekslingsforbindelser i højere grad skal prioriteres efter deres samfundsnytte på regionalt plan, kan vi kun bakke op. - For os er det afgørende, at der skabes rimelig sikkerhed for, at forbrugernes udgifter til infrastrukturen bliver kompenseret med lavere markedspriser i kraft af en mere effektiv konkurrence, siger formanden for FSE, indkøbschef Steen Vohlander fra Jernstøberiet Dania A/S. FSE mener også, at et fælles europæisk elmarked fra 2014 bliver en stor fordel for internationalt orienterede danske virksomheder med produktion forskellige steder i Europa. FSE s hjemmeside: Brug for flere investeringer i Europas el-infrastruktur Chef for National Grids Bruxelles-kontor Graeme Steele: National Grid, der som TSO har ansvaret for el-transmissionsnettet i England og Wales, hilser EU-Kommissionens forslag til infrastrukturpakke velkommen. Med de ambitiøse engelske udbygningsplaner for havvindmølleparker kommer internationale udvekslingsforbindelser til at spille en stadig større rolle for National Grid. - Kommissionens forslag vil bidrage til de investeringer i infrastruktur, der er nødvendige for at realisere EU s energiog klimamål. De fire hovedelementer hurtigere godkendelser, ændret regulering og nye incitamenter, særlig støtte til vigtige udvekslingsforbindelser og den nye økonomiske støttemekanisme (Connecting Europe Facility) ser ud til at kunne håndtere de vigtigste udfordringer. - Forsinkede godkendelser skader gennemførelsen af vitale udvekslingsforbindelser og må derfor håndteres hensigtsmæssigt, samtidig med at vi fastholder en aktiv dialog med alle involverede interessenter. UK og Danmark er som en del af offshore-nettet i Nordsøen parter i en af de 12 prioriterede korridorer i infrastrukturpakken. Vi ser derfor frem til at samarbejde med Energinet.dk om opgaverne i infrastrukturpakken, siger Graeme Steele, der er chef for National Grids Bruxelles-kontor. National Grid og Energinet.dk har igangsat et forstudie af en elektrisk forbindelse mellem Danmark og England. Studiet ventes afsluttet inden udgangen af National Grids engelske hjemmeside: 20

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Dansk Energi høringssvar til EU-kommissionens infrastrukturpakke

Dansk Energi høringssvar til EU-kommissionens infrastrukturpakke Notat Dok. ansvarlig: CHS/MGA Sekretær: ILA Sagsnr: 06/365 Doknr: 16 01-12-2010 Dansk Energi høringssvar til EU-kommissionens infrastrukturpakke Den fælles europæiske energipolitik i Europa sigter mod

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter Lidt om Energinet.dk V/ Sektionschef Marian Kaagh 1 Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-, energi- og bygningsministeriet og med egen bestyrelse. Ejer

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Energimarkederne i europæisk perspektiv

Energimarkederne i europæisk perspektiv Energimarkederne i europæisk perspektiv Implementering af den 3. liberaliseringspakke Fungerer markederne hensigtsmæssigt? ved direktør Finn Dehlbæk, Sekretariatet for Energitilsynet 1 Sekretariatet for

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Markedsarbejdsgruppemøde

Markedsarbejdsgruppemøde Markedsarbejdsgruppemøde 24. September 2015 24. september 2015 Markedsarbejdsgruppe 1 1 Velkommen Markedsarbejdsgruppemøde den 24. september 2015 Udkast til dagsorden 2 Mandat Diskussion og færdiggørelse

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Udvikling af spotmarkedet - priskobling

Udvikling af spotmarkedet - priskobling Udvikling af spotmarkedet - priskobling Mogens Robert Pedersen Europæisk enighed om mål for spotmarked En ekspertgruppe under ledelse af de europæiske regulatorer blev i 2010 enige om en fremtidig model

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

ENTSO-E s Ten Year Network Development Plan scenarier og hvordan de anvendes i Energinet.dk

ENTSO-E s Ten Year Network Development Plan scenarier og hvordan de anvendes i Energinet.dk ENTSO-E s Ten Year Network Development Plan scenarier og hvordan de anvendes i Energinet.dk Workshop om analyseforudsætninger 1. april Niels Træholt Franck Dok.: Klassificering: 1 Formål Gøre opmærksom

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP 1 AGENDA 01 Målsætninger og lovgivninger 02 Vision Optimalt Elsystemet 03 Det samlet energisystem 04 Hvad er status.. 2 EU'S 20-20-20 MÅL I marts 2007

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d januar 2016

Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d januar 2016 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: 2010-221 Doknr: d2015-14423-11.0 11. januar 2016 Høringssvar: Energinet.dk s foreløbige evaluering

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Vindenergi - og vinderenergi

Vindenergi - og vinderenergi Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT København 16. november 2016 Årsmøde i Branchefællesskabet for Intelligent Energi FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT Thomas Elgaard Jensen Direktør, Strategisk forretningsudvikling Energi

Læs mere