BREVDUEN BREVDUEN BREVDUEN BREVDUEN. Organ for De danske Brevdueforeninger januar årgang. Af indholdet:

Transkript

1 1 6. januar årgang Organ for De danske Brevdueforeninger BREVDUEN BREVDUEN Af indholdet: Årsberetning 1999 Repræsentantskabsmødets dagsorden Gruppemester Ole Nielsen Langflyvermester Erik Nielsen Langdistancemester Ove Quottrup Brevdueforeningen»Skive«har 75 år jubilæum Brevduesport i England BREVDUEN BREVDUEN

2 Dødsfald Henry Petersen, 037»Kalundborg Det var med sorg, vi i 037»Kalundborg«modtog det triste budskab, at Henry Petersen var død. Henry var i 35 år medlem af 037 og var afholdt af sine sportskammerater, Han var foreningens kasserer og måtte stoppe på grund af sygdom. Vore tanker går til hans familie. Æret være hans minde. Fremlysning Belge , NL Mikkel Ingwersen, Filippavej 61, 6762 V. Skerninge. Tlf , , P.E. Bak, tlf , , Dv Erik Jespersen, tlf John Petersen, Hasseløgade 35 st. tv København Ø J. Nielsen, tlf , , , PL-87- FORSIDEBILLEDE: Langdistancemester i gruppe 5: Ove Quottrup, 0108»Silkeborg«Ove Quottrup ved sit slag i Silkeborg. Vi har alt, hvad duefolk har brug for Vitaminer i alle afskygninger (både flydende og i pulver). Duesten Picksten Grit Slagtørrepulver Mineraltilskud Badesalt Druesukker og meget mere + ALLE FORMER FOR INVENTAR STORT GRATIS KATALOG»AMERICA«7700 THISTED , Nl Ole Pedersen, tlf WHU-96-T06480, WHU-96-S-19152, L. Schandorff, Hasselvænget 2, 6091 Sdr. Bjert , , , , , , Dv , B , B E. Madsen, tlf Pl , GB-97-B J. Nielsen, tlf DV J. Nielsen, tlf Dv , Dv , DV F. Nielsen, tlf NL-? J. Wawrzonek, Platanvej 19, 5400 Bogense. Nl , DV Finn Lindegård, tlf DV Orla Hansen, tlf DV , Dv , DV Jan Jaszczak, Robenheje 16, 4600 Køge. Dv N.E. Knudsen, tlf Ved efterlysninger i Brevduen skal der vedlægges kr pr. due i frimærker SUPER ÅR 2000 AUKTION I ÅRHUS Vi præsenterer fire topslag toppen af»kransekagen«i Europa. Tre slag af de absolut bedste og mest berømte slag i Belgien samt det vel nok stærkeste slag i Danmark på sprint og mellemdistance de seneste år. Tid: Søndag den 23. januar 2000 kl Eftersyn fra kl Sted: EKV Transports lokaler, Nydamsvej 2, 8362 Hørning 12 duer fra FLOR VER-VO- ORT, Haller, Belgien. Specialist på mellemdistancen. Kendt af alle. Her kommer duer efter olympiade es-duer. Duerne stammer tilbage på»oliemann«, og på mange stamtavler ses esset»fienke 5000«, både provincial- og nationalvinder. 12 duer fra FLOR EN- GELS, Putte, Belgien. Det mest berømte slag i Belgien. Kendt og frygtet af alle. De fleste topslag henter her forstærkning. Stammen er bygget op på tre stamhanner:»witpender 81«og sønnen»den 231«samt sønnesønnen»den 584«. Her er virkelig linieavl på fornemste vis de sidste 25 år. Hvert år med i toppen til mesterskaberne. Dette slag har flere end 20 provinciale og nationale vindere. Intet andet slag kan vise sådanne fornemme resultater. 12 duer fra JOSEF DE WILDER, St. Katelijne- Wawer, Belgien. Vi har været så heldige at få disse lækre duer til Danmark. Mange danske topslag har hentet duer fra denne specialist. Ingen linieavl på duer fra Flor Engels, Putte og Stan Raymaekers. Her kommer halvsøskende til nationalvinderen»de Slab«. Udelukkende efter kernen på avlsslaget. Katalog og kommission: Peter Andersen, Tlf duer fra JOHANNES MARKUSSEN: 055»Vejle«. Flere end 30 sektionsvindere på fem år siger vist det hele. Vinder af sektionsmesterskabet samt mellemdistance i Sektion 33 i både 1998 og Også med unger sektionsmester i 1997 og Under»hammeren«kommer unger direkte efter hans super duer»1629«(bl.a. tre gange sektionsvinder og esdue),»1610«(superflyver, tre gange sektionsvinder og es-due 1999) og sidst, men ikke mindst Johannes bedste flyver nogensinde» «. Disse duer skal ses! 2 BREVDUEN 2000 Nr. 1

3 DE DANSKE BREVDUEFORENINGER Formand: Næstformand: Medlemmer: Annoncetakster pr. 1. april 1997: 1/1 side /3 side /2 side /3 side /4 side Mindre annoncer: Pr. 1 sp.-mm...5,50 Mindstepris Køb/salg rubrikannoncer Pr. linie Tillæg pr. farve Kr Foreningsmedd.: Pr. spalte Mindstepris 70.- Resultatlister: Pr. spalte Priserne er incl. moms. HOVEDBESTYRELSE: Erling Vestergaard, box 69, 9800 Hjørring. Tlf (ma.-fr. kl ). Normann Wendt, Rosenvangsallé 142, 8270 Højbjerg. Tlf Børge Godtfredsen, Gartnerager 5, Overdam, 2970 Hørsholm. Tlf Erik Rasmussen, Demstrupvej 30, 8900 Randers. Tlf Svend Aage Krogsgaard, Vasevej 7, 6950 Ringkøbing. Tlf Mogens Ougaard, Gartnerstien 11, 4460 Snertinge. Tlf Erik D. Larsen, Birkevej 14, 7100 Vejle. Tlf Bent Bøgh, Sæbyvej 82, 9900 Frederikshavn. Tlf Ole Nielsen, Dorphs Allé 50, 2630 Tåstrup. Tlf SEKRETARIAT: Kirkeværløsevej 24, 3500 Værløse. Tlf Telefax Kontortid: Ma.-ti.-on. kl To.-fr.kl Sekretariatsleder: Ole Nielsen. Internetadresser: Hjemmeside: - adresse sekretariatet: ddb@inet.uni2.dk MEDLEMSBLADET BREVDUEN udkommer ordentligvist i uger med ulige nummer. Ansvarshavende redaktør: Dan Kristiansen, Strandgårdsvej 1, 4600 Køge. Tlf I redaktionen: Bent Vestergaard, Rosenvang 21, box 27, 8543 Hornslet. Tlf Artikler, redaktionelle fotos, efterlysninger og fremlysninger sendes til Dan Kristiansen. - Fødselsdage, jubilæer, dødsfald, annoncer samt meddelelser til rubrikken»meddelelser fra foreninger og sektioner«sendes til Bent Vestergaard. - Kapflyvningsresultater sendes til postbox 69, 9800 Hjørring. Ekspedition: DdB s sekretariat, hvor abonnement (pr. år) kan tegnes. Reklamationer over udeblevne numre af bladet bedes rettet til det stedlige postkontor. Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring. Miljøcertifikat ISO En lettelse Det var en glæde at kunne læse veterinærudvalgets meddelelse vedrørende vaccinationer i sidste nummer af Brevduen. At vi nu kun skal vaccinere de duer, der befinder sig på flyveslaget, er ikke kun en lettelse men også en rimelig besparelse for de mange, der har en del avls-forsøgsduer gående, og mon ikke mange flere igen vil tillægge senunger til brug for kommende sæsons avl, nu hvor de kan vente med at blive basisvaccineret til efter 1. januar, hvor alle skal igang med vaccination alligevel. Vi har forhørt os hos Mogens Ougaard fra veterinærudvalget om årsagen til denne lettelse, og Mogens Ougaard svarer, at lettelsen er et resultat af den effektive vaccinering i mange år, hvor der ikke er konstateret et eneste tilfælde af udbrud af paramyxovirus i danske brevduer. Vi er nu tæt på at have samme vilkår som i andre brevduelande, og kunne vi nu få hovedbestyrelsen til at strække tidspunktet for den årlige vaccination i foreningerne, således at foreningen kunne afvikle sin vaccination i perioden fra 1. jan april, ville mange efter vores opfattelse blive glade. Tænk at kunne foretage denne handling i mildt forårsvejr, hvor det i forvejen er en nydelse at gå hos duerne, fremfor at skulle læsse duerne i bilen i frost og kulde for at køre til vaccination. Det sidste er ikke min kop te. Skulle der være foreninger, der vælger at vaccinere inden sammensætning Udsendelsesdatoer for "Brevduen" Blad nr. Udkommer Deadline for foreningsmeddelelser: mærkedage, annoncer etc.: januar 7. januar 3 3. februar 21. januar februar 4. februar af duerne, kan de jo bare fortsætte som hidtil. Men vi tror, at større valgfrihed for foreninger omkring tidspunktet for den årlige vaccination, vil glæde mange. Et andet godt tiltag vi kunne læse om i sidste nummer af Brevduen, er den nye brochure vores landsformand omtalte. Den er som bekendt udarbejdet af et underudvalg af det nu nedlagte Okudvalg. Brochuren skal bruges til at hverve nye medlemmer, og vi synes, at udvalget er sluppet godt fra sit arbejde, med at udarbejde en brochure med budskaber om vores sport. Den er skrevet i et klart og forståeligt sprog, og den indeholder dejlige billeder, der visualiserer vores sport på en charmerende måde. Tilbage er nu, at foreningerne også bruger den. Som skrevet i sidste nummer kan brochuren rekvireres i sekretariatet, og vi opfordrer til, at man får sendt den ud på arbejdspladserne, til efterlønsklubber, venteværelser og andre steder hvor den kan gøre gavn og muligvis finde en potentiel brevdue m/k. Som det ses på bagsiden, er der gjort plads til, at foreningerne kan sætte deres stempel med navn og adresse, og vi opfordrer de foreninger, der ikke har et stempel til at ofre de ca. 150 kroner et sådant koster. D.K. Redaktionen ønsker alle vore læsere og annoncører et Godt Nytår! BREVDUEN 2000 Nr. 1 3

4 Årsberetning 1999 På tærskelen til et nyt årtusind er det fristende at lade tanken gå nogle år tilbage. Vi kan konstatere, at samfundet i dag ikke har megen lighed med det samfund, der bestod, da brevduespsorten fødtes i Danmark for snart hundrede år siden. På såvel tekniske som sociale områder er udviklingen gået med rivende fart, ikke mindst i de senere år, og det har ikke været en udvikling, der har befordret interesse for brevduesporten eller lignende sysler. Selv synes vi, at brevduesporten har et fortrin fremfor næsten enhver anden form for sport. Den kan dyrkes af alle, unge og ældre, af handicappede, af folk, som vil ofre lidt i penge og af dem, som vil ofre meget. Den kan samle hjem og familie om en fælles indsats, og den kan være medvirkende til at opfylde tomrum i en moderne tids forjagethed og frustration. Kort sagt: Det er alle tiders familiesport, og som sådan burde den kunne»sælges«til tusinder og atter tusinder af danske hjem, synes vi. Men vi ved også, hvor svært det er i dagens Danmark at skabe tilgang til brevduesporten, og mange andre sportsgrene er i samme situation. Vi kan dårligt begribe, at det er svært at få folk til at erkende, at brevduesporten er givtig ikke blot et forum, hvor man kan vinde penge og pokaler, men i mindst lige så høj grad et tempel for opnåelse af et væsentligt og inciterende supplement til hverdagen, hvad enten denne består ordentlig betydning. Vi kan pege på, at vor sport består af daglige glæder året rundt! Og vi kan også pege på, at den som sagt kan udøves for relativt beskedne pengebeløb, hvis man iøvrigt indretter sig fornuftigt. OK-udvalget: På repræsentantskabsmødet i Brædstrup i februar 1999 blev der i flere af indlæggene refereret til OK-udvalget og dets arbejde fra TEMA-dagen i Århus i OK-udvalget var kommet med en»idé-bank«med mange ting, som man mente kunne gøre brevduesporten mere spændende og mere familievenlig. Mange af tingene havde været prøvet før, men udvalget mente, at tiden nu var inde til at prøve nogle af ideerne igen. Ser vi på resultatet af repræsentantskabsmødet, er det tydeligt, at en af tingene, som udvalget havde peget på, og som hovedbestyrelsen i sit forslag til flyveplan 1999 også havde peget på, var en mesterskabsfri weekend midt i sæsonen, men det ønskede et stort flertal af medlemmerne ikke. Ole Kristensen spurgte på udvalgets vegne umiddelbart efter repræsentantskabsmødet hovedbestyrelsen, om udvalget måtte afholde en opfølgnings TEMAaf arbejde, der slider åndeligt og legemligt, eller af arbejdsløshed, hvor dette at have noget at beskæftige sig med har en overdag i april 1999, og det kunne hovedbestyrelsen gå ind for. På hovedbestyrelsesmødet i august 1999 redegjorde Ole Kristensen for udvalgets arbejde, han kunne med beklagelse meddele, at der ikke havde været interesse for en opfølgende TEMA-dag, kun ganske få interesserede havde meldt sig, hvorfor han måtte annullere TEMA-dagen og derfor fandt det naturligt, at OKudvalget blev nedlagt. 4 BREVDUEN 2000 Nr. 1

5 Et mindre udvalg et barn af OK-udvalget har arbejdet med at udarbejde en brochure for brevduesporten. Udvalget har haft en heldig hånd nu foreligger brochuren med en kortfattet, letforståelig tekst samt pæne illustrationer. Reglement og orden I det efterfølgende beretter formanden for ordensudvalget følgende:»den teknologiske udvikling står aldrig stille, og heller ikke når det drejer sig om, hvad der sker i De danske Brevdueforeninger var året, hvor DdB s foreningsprogram holdt sit indtog i de fleste foreninger (ca. 80%), et overraskende højt tal. Her skal jeg ikke komme ind på selve EDB-programmet, men de sammenhænge, der er mellem dette program og kontrollerne i foreningerne. Der er en meget stor sikring af kontrolarbejdet, når man anvender de elektroniske registreringsanlæg sammen med foreningsprogrammet, vel at mærke, når man anvender det rigtigt og ikke springer over, hvor gærdet er lavest. Det har i 1999 været muligt med direkte overførsel fra de elektroniske anlæg til foreningsprogrammet ved 2 af de elektroniske systemer, og fra næste sæson vil det være muligt ved alle 3 systemer. Med direkte overførsel undgår man overførselsfejl. Det er nu ved at være tiden, hvor de elektroniske systemer skal have udskiftet batterierne. Der har desværre været et anlæg, der under en flyvning gik tomt for batteri. Det svarer til, at et ur går i stå. Da batterierne sidder inde bag plomber, må foreningerne ikke selv udskifte disse. Forhandlerne af alle 3 systemer blev den 3. juni tilskrevet om dette problem for at finde nogle fagfolk, som kan foretage udskiftningen. Kontrollanternes arbejde har i 1999 været meget anderledes, end det de plejer at lave. I sæsonen har kontrollanterne og ordensudvalget været på besøg i ca. halvdelen af landets foreninger. Der har ligeledes været kontrol på en del slag ved de større flyvninger incl. landsflyvningerne. Disse kontroller foretages ikke, fordi vi mener, der snydes, men for at de medlemmer med de gode resultater ikke skal mistænkes for snyd. Der er da heller ikke konstateret fejl ved disse kontroller. Meldingerne efter kontrollanternes foreningsbesøg lyder samstemmende på, at de nærmest har aflagt besøg som en slags konsulenter og mest fokuseret på, hvordan der er blevet arbejdet i foreningerne. Når man så var færdige med indlevering af duer torsdage/fredage og resultatopgørelse mandage, har de haft en drøftelse med foreningsledelsen/kontrolkomiteen om, hvordan der arbejdes i foreningen: Og drøftet hvordan arbejdsgangene med fordel kunne ændres, og her må siges, at langt de fleste foreninger har været meget lydhøre, og har ændret forretningsgang, eller sagt at de fra den nye sæson vil ændre. Der har i mange foreninger været et for stort ansvar på de personer, som har forestået indtastning til foreningsprogrammet. Her tænkes på det ansvar, der har været med korrekt afkrydsning af mesterskabsduer og spil. Men de fleste foreninger har efter besøgene sørget for, at de enkelte medlemmer er inddraget i sikkerheden heraf, idet systemet jo har den gode egenskab, at der kan udskrives et skema for hvert medlem. Dette udleveres til medlemmet, som så selv er ansvarlige for at kontrollere det indtastede. Nogle foreninger har ikke udskrevet dette skema til medlemmerne. Eller medlemmerne har ikke kontrolleret det indtastede, og derfor har der været enkelte medlemmer, som i sæsonen ikke har fået overført mesterskabsduer med de muligheder, der ligger i systemet. Ligeledes er der også foreninger, som har lagt alt for mange duer ind i foreningssystemet, eller glemt at rense for sidste års duer. Dette betyder, at det er meget langsommere at arbejde med, og der er også mange flere fejlmuligheder. I systemet skal der kun være medlemmernes aktive duer. Og ungerne skal ikke lægges ind, før ungesæsonen skal begynde. Den bedste måde at lægge duer ind på er ved at gøre det efter vaccinationsattesterne, så er man også sikker på, at alle duerne, der sendes på flyvning, er vaccineret. Generelt må man sige, at der i foreningerne i sæsonen er udført et godt kontrolarbejde. Der er udskrevet langt færre bøder end der plejer. BREVDUEN 2000 Nr. 1 5

6 Kontrolstederne er også besøgt i sæsonen, også her bliver man mødt af hjælpere, der går til arbejdet med godt humør. Der bliver alle steder udført et godt og sikkert arbejde, duer og materiel får en god behandling. Arbejdstiderne torsdag aften/nat er jo ikke de mest bekvemme og slutter mange steder først ved 2- tiden. Ordensudvalget har med stor tilfredshed oplevet et kontrollantkorps, som har klaret de meget ændrede opgaver udmærket. Tak til alle, der har medvirket til, at vi på en god måde har afviklet sæsonen. Tak til foreningernes kontrolkomiteer rejselederne kontrolstederne og kontrollanterne. Uden deres arbejdsindsats kan det ikke lade sig gøre at afvikle en flyvesæson«, slutter Erik Rasmussen. Skemaer Vedstående skema 1 og 2 er en opfølgning på de i sidste årsberetning bragte vedrørende medlemmernes gennemsnitlige antal afsendte duer på hhv. langdistance- og mellemdistanceflyvninger i 1999, udarbejdet af P. E. Meulengracht. Der gøres opmærksom på, at de viste tal focuserer alene på deltagende medlemmer på de enkelte flyvninger, således at et medlem, som eksempelvis har deltaget på 2 flyvninger med tilsammen 8 duer, er registreret med et gennemsnit på 4 duer. Som det fremgår af de 2 nederste linier på skema 1 langflyvninger, er antallet af deltagende medlemmer faldet fra 1903 til 1855 medlemmer, men ser vi på antallet af medlemmer, som sender indtil 6 (mesterskabs) duer i gennemsnit, er dette tal steget fra 1694 til 1710, ikke nogen stor stigning, men ser vi på de enkelte kolonner, viser tallene, at disse medlemmer i gennemsnit pr. flyvning sendte 5658 duer i 1998 og 5980 i På mellemdistanceflyvningerne gør samme forhold sig gældende: Antallet af deltagende medlemmer falder fra 2363 i 1998 til 2261 i 1999, og antallet af medlemmer, som i gennemsnit sender indtil 9 (mesterskabs) duer, er faldet fra 2182 i 1998 til 2102 i 1999, men disse medlemmer sender i gennemsnit pr. flyvning duer i 1998 og i På begge kategorier flyvninger er antallet af medlemmer, som i gennemsnit sender flere duer end hhv. 6 og 9 naturligt faldet (på langflyvninger fra og på mellemdistance fra ), men dette opvejes af de foran nævnte tal således, at totalen, som det andet sted fremgår af opgørelse over afsendte duer 1999, er blevet en lille fremgang skønt altså færre medlemmer. Der har altså, som hovedbestyrelsen forudsatte, ikke været det mindste hold i de dommedagsprofetier om faldende duetal, som fremsattes i forbindelse med genindførelsen af mesterskabsduer. De viste skemaer 3-6 er en opgørelse over, hvor mange flyvninger de enkelte medlemmer deltager på, og i den forbindelse hvor mange medlemmer, som er deltagere i konkurrencen om DdB s lang- og mellemdistancemesterskaber. I 1998 indgik jo alle flyvninger hhv. 6 og 14 i konkurrencerne, medens man i 1999 var med i konkurrencen, hvis man gennemførte hhv. 5 og 11 flyvninger. Dette forhold er naturligvis forklaringen på, at det procentuelle antal konkurrencedeltagere i 1998 er 47% for langflyvning og 40% for mellemdistance, medens samme tal i 1999 er 56% for langflyvninger og 65% for mellemdistance. Når stigningen i % er på hele 25% på mellemdistance og»kun«16% på langflyvninger, hænger det naturligvis sammen med forholdet 11 a 14 flyvninger og 5 a 6 flyvninger. I skemaerne for 1998 er tallene for 5 a 6 og 11 a 14 flyvninger indsat, så man umiddelbart kan sammenligne, og det er egentlig bemærkelsesværdigt, så tæt disse tal i de fleste sektioner ligger på 1999 tallene. Jeg har valgt at vise disse skemaer i min beretning, fordi jeg finder opgørelserne interessante og nok værd at studere nærmere. Måske kan de give anledning til eftertanke: Er det eksempelvis rigtigt, når vi tror, at det alene er blandt vore»marginalmedlemmer«, der sker en tilbagegang. Flot EDB-arbejde EDB-udvalget har det sidste par år haft lynende travlt. Der er, som det fremgår af nedenstående, opnået bemærkelsesværdige resultater. Sekretariatet har gjort en fin indsats, men uden assistance af Bjarne Borresen var vi 6 BREVDUEN 2000 Nr. 1

7 ikke nået så vidt, som det nu er tilfældet, påpeger sekretariatslederen. Fra ledelsens side kan vi med sindsro sige: Flot arbejde! Sæsonen 1999 blev, for EDBudvalget, præget af igangsætning af de 2 nye, store EDB-systemer: Foreningssystemet og Sektionssystemet. Mere end 150 foreninger og 10 sektioner kom i gang med de nye systemer i vis af duer er i løbet af sæsonen blevet behandlet i systemerne. Der er fra alle sider udtrykt generel tilfredshed med foreningssystemet, specielt integrationen med de elektroniske systemer har øget sikkerheden og mindsket arbejdsindsatsen. Trods en stor indsats fra de implicerede parter kom integrationen til Tauris desværre ikke på plads. Arbejdet med at bringe Tauris på plads blev fortsat efter sæsonen. Med en stor indsats fra bl.a. importørens side er det sidste elektroniske system nu også klar til at udveksle data med foreningssystemet. Så fra og med sæsonen 2000 skulle alle foreninger/medlemmer således kunne få fuld glæde af de investeringer, de har gjort. Igangsætningen af et nyt system i mere end 150 foreninger på én gang sker ikke uden en ekstra indsats fra alle parter: foreningerne, sekretariatet, EDBudvalget og programudviklerne. Det kan ind imellem godt være frustrerende, men alle parter har sæsonen igennem ydet en positiv indsats for at få problemerne løst. Et mærkbart resultat af det nye foreningssystem er, at de hvide resultatblade har været udsendt til foreningerne godt én uge før end tidligere sæsoner. På Internettet har resultaterne oftest været tilgængelige 3-5 dage tidligere end normalt. Flere gange endda inden næste uges kapflyvninger. I sæsonen er antallet af resultater øget til 50 duer pr. sektion. EDB-udvalget må desværre nok erkende, at minimumskravene til PC erne var vel optimistiske. De helt små maskiner er ikke anvendelige og Windows 3.1 ikke det mest stabile program at anvende til denne type systemer. I forbindelse med år 2000 bør alle foreninger og sektioner sikre sig, at deres PC ere kan køre sikkert efter den 1. januar. Specielt foreningssystemet kræver, at PC eren kører med en korrekt dato for at kunne foretage de nødvendige beregninger korrekt, herunder håndtere integrationen med de elektroniske systemer på sikker vis. EDB-udvalget har fået god respons på opfordringen til foreningerne om at fremsende forslag til forbedring af foreningssystemet. Mere end 50 foreninger benyttede sig af muligheden for at påvirke udviklingen af næste version. EDB-udvalget har behandlet alle indkomne forslag og en stor del af ønskerne vil blive tilgodeset i version 2.0. EDB-udvalget har specielt lagt vægt på almene forbedringer, der kommer de fleste til gode såsom: Øget sikkerhed, brugervenlighed og funktionsforbedringer. Version 2.0 forventes at være klar til udsendelse i god tid inden sæson EDB-udvalget gør opmærksom på, at den nye version 2.0 kun kan afvikles under Windows 95/98. Med indførelse af det nye foreningsprogram havde vi forventninger om, at det ville være muligt at rationalisere i et væsentligt omfang inden for hele papirgangen i forbindelse med afviklingen af de enkelte flyvninger. Efter at de første sektionsflyvninger var afviklet, og uden de store problemer med foreningsprogrammet, blev det i tæt samarbejde med ordensudvalget besluttet at gennemføre rationaliseringen. Dette betød, at der ikke længere skulle indsendes regnskabsblanketter, korrektionsskemaer og urlister, men blot diskette med de indtastede data for flyvningerne. I løbet af sæsonen blev overførsel af data fra foreningerne til sekretariatet via internettet anvendt i stigende omfang. Vi håber, at endnu flere foreninger i fremtiden vil benytte dette medie, hvorved det vil være muligt at resultatberegne flyvningerne noget hurtigere end det er tilfældet i dag, hvor vi ofte må vente helt frem til torsdag på breve, som er afsendt om mandagen. Sidste etape i moderniseringen af DdB s EDB-systemer er igangsat her i efteråret. Det drejer sig om sekretariatets systemer, dels til medlemsregistrering dels til resultatberegning. Det er p.t. 2 selvstændige systemer, men det bliver nu samlet til ét system. Der vil også her blive lagt vægt på forenkling af arbejdsprocesserne, sikkerheden og hurtigere resultatformidling, herunder bedre integration til trykkeriet og Internet. DdB i søgelyset Nu har vi og helt gratis fået en uvildig undersøgelse af, hvordan brevduesporten i Danmark fungerer, idet vort medlem Brian Petersen, 0199, som hovedopgave i faget ledelseslære ved Handelshøjskolen i København har haft»en analyse af De danske Brevdueforeninger, organisationens ledelsesadfærd, markedsmæssige situation, duetal og fremtidige muligheder«. Det drejer sig om et digert værk på et halvt hundrede sider interessant læsning. I stærkt forkortet form siger Brian Petersen følgende: En af problemstillingerne i opgaven var at finde frem til DdB s styrker/svagheder samt trusler og muligheder for organisationen på sigt. Efterfølgende var det min hensig, at komme med mine bud på, hvorledes hovedbestyrelsen via ledelsesmæssige tiltag kunne forbedre svaghederne samt forhindre truslerne via de styrker og muligheder, der ligger inden for DdBs rammer. Efter analyse af mine materialer, der dels er fremkommet via interview og gennemlæsning af Brevduen, kom jeg ikke overraskende frem til, at en af truslerne på sigt var den faldende medlemstendens. For mig er problemet her ikke medlemsudmeldelsen, men nærmere den meget lille tilgang, der falder i øjnene. Medlemmerne kommer hovedsageligt ind i sporten via familie, arbejdskollegaer, naboer mv. Derfor bliver den faldende medlemsskare efterfølgende en endnu større trussel for DdB, idet kontaktfladen og kendskabsgraden bliver mindre og mindre til sporten, og dermed forringes tilgangen af medlemmer i samme takt. Det typiske nye medlem er som regel en mand omkring de 40 år, tidligere sportsmand mv. På grundlag af dette mener jeg ikke, at internettet/compu- BREVDUEN 2000 Nr. 1 7

8 terudbud mv. er en særlig stor konkurrent til DdB, men derimod måske nærmere familiens krav om mere fritid, samt det øgede udvalg af sportsgrene med samme tilfredsstillelses niveau, f.eks. golf, bowling mv. Med henvisning til tilgangsstrømmen af medlemmer og hvilken indgangsvinkel disse kommer med, står det for mig rimeligt klart, at det er i lokalområdet, at medlemmerne skal skaffes. Hermed mener jeg, at det ikke er hovedbestyrelsens hovedopgave at skaffe nye medlemmer, nej, det er ude i de enkelte foreninger, medlemmerne skal skaffes. Hvordan gøres det så? Ja det kræver hårdt arbejde fra alle medlemmer. Det er vigtigt, at enhver interesse bliver fulgt til dørs. Brevduesporten skal på lokalt plan være synlig. Dette kan eksempelvis gøres via en lokal totalisatorbane. Her vil mange foreninger så kigge på den ringe økonomiske gevinst, og det er her fejlen begås. Foreningerne bør i en sådan situation nærmere fokusere på, at kontaktfladen forøges og dermed chancen for medlemstilgang. Det kan nævnes, at en lokal totalisatorbane her i landet gennemsnitlig tilfører den lokale forening 1-2 medlemmer årligt. Totalisatorbanen er selvfølgelig ikke den gyldne løsning til alle problemer, men det er en af vejene. Foreninger skal simpelthen tage fat i lokalbefolkningen og sige, prøv at se her, er det ikke fantastisk osv. Kodeordet er her kontakt og aktivitet på lokalt plan samt stor tålmodighed, idet resultaterne ikke vil komme over en nat. Udnyttelse af netværk er også set fra mit synspunkt en vigtig faktor, dermed menes at foreninger skal benytte sig af de kontakter, de er i besiddelse af. Det kunne være en lokal reklamemand, redaktør, idrætsleder, borgmester, håndværker mv. I og med mange nye medlemmer er tidligere idrætsfolk, kunne det måske være en ide med at invitere/samarbejde med en idrætsklub, eller laver arrangementer ved idrætsbegivenheder i lokalområdet. Fra min synsvinkel bliver hovedbestyrelsens opgave efterfølgende at motivere de lokale formænd og menige medlemmer til at udføre dette hårde arbejde. Sluttende vil jeg kort skitsere de styrker/svagheder og muligheder/trusler, jeg har fundet frem til i DdB. De største styrker ligger i medlemsskaren og den frivillige arbejdskraft, der ligger her, samt den stabilitet der forefindes. Brugen af netværket synes fornuftigt, dog kunne det bruges oftere. Nytænkningen og åbenheden samt den demokratiske ledelse ser jeg også som en styrke. Af svagheder ser jeg den store afhængighed af lottomidlerne, den høje gennemsnitsalder, der skyldes den lave tilgang af nye medlemmer, og den meget centrale svaghed, at der lokalt er manglende interesse for de landsdækkende problemer. Hermed mener jeg, at der lokalt bliver fokuseret på, at det f.eks. er hovedbestyrelsens opgave at øge medlemstallet. Ligeledes finder jeg, at de enkelte foreninger ikke tager hensyn til hinanden, det kan være omkring flyveretninger, sliptider mv. Jeg er af den opfattelse, at går det godt for en forening, så kunne andre foreninger jo drage nyttige erfaringer fra denne, og et bedre samarbejde kunne måske fremme sporten. Af muligheder ser jeg den meget store gruppe af aktive sportsfolk i 1993 ca personer (DGI). Disse personer må måske på et tidspunkt opgive deres oprindelige sport, og det er her, DdB skal skaffe deres nye medlemmer. Hermed bliver sportsgrene som fodbold, håndbold mv. ikke en konkurrent, men derimod et supplement for DdB. Muligheden ligger i, at der lokalt skal gøres mere for at kapre flere af disse mennesker. Det kunne f.eks. ske via den tidligere beskrevne kontakt til den lokale sport. Stabiliteten ser jeg ligeledes som en mulighed i fremtiden. Truslerne består som tidligere nævnt, at medlemsnedgangen, kravet fra familierne om øget fritid, ændring af værdierne i samfundet, det faktum at den brede idræt generelt har nedgang i medlemstallet, dvs. den potentielle medlemsskare formindskes i fremtiden, samt sportsgrene som golf, sejlads, bowling mv., dvs. sportsgrene 8 BREVDUEN 2000 Nr. 1

9 der leverer de samme værdier for folk, som brevduesporten kan tilbyde. Konklusionen set fra mit synspunkt er, at hovedbestyrelse og de menige medlemmer skal arbejde som en gruppe med hovedbestyrelsen som inspirator og motivationsdrivende kraft og de menige medlemmer som arbejdskraften ude i lokalområderne, slutter Brian Petersen. Doping Doping tales der meget om i øjeblikket, hvor den ene sportsmand efter den anden afsløres i at bruge ulovlige midler for at forbedre sine resultater. I DdB kan vi med baggrund i de prøver, vi har udtaget på slipstederne, konstatere, at vi ingen»dopister«har hos os. Rovfuglene Er en plage mange steder til fortvivlelse for de sportsfæller, det går ud over. Der kan dog gives dispensation til bekæmpelse ved henvendelse til vildtkonsulenterne, og enhver vil kunne forstå, hvor betydningsfuldt det er at få tilladelse til at bekæmpe blot en enkelt høg! Konkurrence og afstand Sektionsgrænser ønsker om overflytning fra en sektion til en anden altid for at komme i en gunstigere kapflyvningssituation, er velkendte, og det bliver næppe nogensinde anderledes. Vi er jo alle subjektive. I Jylland er situationen den, at man med Djævelens vold og magt kun vil flyve sydfra, og hvordan man så end grupperer sig, vil der altid være et afstandsmæssigt skisma imellem områdernes sydligste og nordligste slag. Det er imidlertid muligt at ændre lidt på denne situation ikke ved at ændre på de vedtagne stationer, men ved at lade midtersektionerne deltage på enkelte af område Syd s flyvninger. Dette kan efter hovedbestyrelsens undersøgelse lade sig gøre i praksis uden direkte omkostninger for DdB. Hvis en sådan ordning kan løse nogle af problemerne fra Midtjylland, vil det på længere sigt betyde, at nordjyderne i årene fremover kan få et ønske om kortere mellemdistancer realiseret de pågældende dage. Hvis sektionerne er indforstået, vil hovedbestyrelsen forsøge at realisere disse tanker allerede i sæson Mange problemer ville iøvrigt være løst for Jyllands-området, hvis man ville anerkende nogle flyvninger fra Norge. Det ville være afstandsudlignende samtidig med, at det nok også ville vende lidt op og ned på de tilvante resultater. Måske har den sidste kendsgerning noget at gøre med jydernes bastante modstand imod Norges-flyvninger, selv om der nok vil fremkomme helt andre argumenter jeg ved, at selv mine bedste venner løber skrigende bort, når jeg som formand føler mig forpligtet til at fremføre ovenstående, men jeg spekulerer på, om den store uvilje også kunne bunde i de negative erfaringer, som mange medlemmer havde i tresserne med de traditionelle valg af løsladelser i Larvik og Kristiansand, hvor duerne straks efter starten skulle ud over Skagerak, eller i Stavanger på den barske norske vestkyst. Valget af disse stationer hang naturligvis sammen med datidens, i forhold til vore muligheder i dag, komplicerede transportforhold. I vore dage ville det være naturligt at lægge eventuelle løsladelsessteder ad en rute igennem Midtnorge op mod Haukelisæteren, hvor duerne stort set kun kunne flyve i en retning, nemlig ned igennem dalene mod Danmark. Den tidligere sektion 24 arrangerede i en sæson i halvfjerdserne 6 flyvninger ad denne rute, som alle blev gennemført med høje hastigheder og en meget høj hjemkomstprocent. Jeg kan dog henvise til, at min forgænger Niels Kørner i sin sidste beretning til repræsentantskabsmødet i 1979 fremførte de samme argumenter, idet han bl.a. udtalte:»da der vist er stor enighed om, at den stjerneformede flyveplan er den bedste modvægt mod beliggenhedsfordele ved stereotyp flyvning fra een retning alene, finder jeg det meget uheldigt og beklageligt, at Jylland til delegeretmødet mødte frem med massiv modstand mod hovedbestyrelsens forslag om at erstatte den forkætrede Sverigesrute med en Norgesrute, hvor man på basis af norske sportsfællers erfaringer havde fundet frem til nye slipsteder. Den negative holdning fra Jylland til Norgesruten var for hovedbestyrelsen og ikke mindst for mig en dyb skuffelse«. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er misundelig på Region Øst, der har en afvekslende flyveplan fra alle indflyvningsvinkler selv om det hver gang er over vand. DdB i 100 år I 2001 har DdB bestået i 100 år, og det skal naturligvis markeres med en fest i forbindelse med repræsentantskabsmødet i februar samme år. Det skal foregå i Herning, hvor vi også fejrede de første 75 år. Arrangementet er naturligvis endnu ikke fastlagt i detaljer, men det er foreløbig fastsat til at vare 2 dage, afsluttende med repræsentantskabsmøde søndag formiddag. Det kan ikke og skal ikke nægtes, at et sådant arrangement vil koste betydelige beløb, men heldigvis er der de sidste år sat penge af til formålet. Vi indleder festlighederne allerede i år, nemlig med en jubilæumsflyvning fra Göttingen den 8. juli Denne station er valgt ud fra den betragtning, at alle skal kunne deltage. Der er tale om en fair-play-flyvning med max. antal 4 duer pr. medlem, fælles slip for hele landet og med kr., fordelt hovedsageligt på sektionerne, i præmieserien udsat af DdB. Flyvningen, der skal være gratis for medlemmerne, tæller naturligvis med til mesterskaberne. Hvad man dog skrev... I min beretning til repræsentantskabsmødet i 1986 skrev jeg nedenstående, som i hvert fald for en dels vedkommende har vist sig at blive til sandhed:»når vi taler om fremtiden, bevæger vi os normalt på de tekniske områder indenfor vor sport. Jeg har tidligere forsøgt at profetere om, hvad der her vil ske, og jeg tror ikke, jeg tager meget fejl i, at selv en meget nær fremtid vil revolutionere den teknik, vi anno 1985 beskæftiger os med i henseende til hjemkomstkonstatering. Udviklingen iler hastigt imod den tid, hvor resultaterne vil foreligge i takt med duernes»stempling«brevduen 2000 Nr. 1 9

10 hvis man til den tid kan tale om et sådant begreb. Om vi bliver mere lykkelige af den grund, kan man have sine tvivl om. Jeg skal imidlertid ikke opholde mig længe ved den teknologiske revolution, som jeg flere gange har omtalt, og som vil fange os i sit net, hvor meget vi end spræller. Tiden er nu inde til at omtale selve grundlaget for vort virke fundamentet om den sport, vi sammen har opbygget igennem generationer brevduen. Siden man i Nederlandene i sidste halvdel af forrige århundrede fremavlede brevduen ved krydsning imellem forskellige dueracer, er den ikke undergået nogen fundamental racemæssig ændring. Vel er den igennem naturlig udvælgelse undergået en vis forandring men produktet er stort set det samme, og tilsyneladende er der ikke sket nogen egentlig forædling. Dog også her er vi på vej ind i den nye fagre verden, hvor det er muligt at manipulere med arveegenskaberne igennem den højeste form for videnskab gén-splejsning: At overføre ønskede egenskaber fra en celle til en anden. Her er ikke stedet at gå nærmere ind på dette højst komplekse gebet. Dels er emnet for omfattende, dels er min baggrund ikke tilstrækkelig. Ikke desto mindre tror jeg, at vi også på dette område må forberede os på, at vi i en ikke alt for fjern fremtid vil få fremtidens superbrevdue at se, hvor alle de bedste egenskaber: Hjemfindingsevne, udholdenhed og hurtighed vil være til stede i et omfang, som i dag er ukendt«. Ledelsens mange gøremål Jeg har i tidligere beretninger redegjort for, at hovedbestyrelses-arbejdet består af andet end snak om flyvningernes afvikling, for eller imod udskydelse til mesterskaber etc., etc., som organisationens ledende opgaver, repræsentantskabsmøde og delegeretmøde kan tage stilling til og beslutte uden samfundets indblanding. Ledelsens opgaver består også af at sikre sportens muligheder for at kunne drives under hensyn til det offentlige og de almindelige bestemmelser i samfundet, herefter f.eks. retten til at flyve med brevduer fra udlandet, en ret som medlemskredsen betragter som en selvfølge, hvad den kun teoretisk er. Af hensyn til landets eksportinteresser vil det være let for de ansvarlige at pålægge os sådanne restriktioner, at flyvningerne ikke lader sig gennemføre i praksis. Derfor må der være en løbende dialog imellem veterinærerne og os, og det er bl.a. noget af det, vi i ledelsen bruger tid på. Et område, som også er særdeles vigtigt, er at forsøge på at sikre, at det stadigvæk er muligt at drive brevduesport i byerne. Utallige sager i relation til bygningsreglementer, miljølovgivning o.s.v. har vi måttet involveres i på vore medlemmers vegne, heldigvis i de fleste tilfælde med positivt resultat. Endelig er der de økonomiske spørgsmål. Regnskabet skal hænge sammen, hvorfor der nøje må budgetteres ud fra forventede indtægter og udgifter, ikke mindst set i relation til den praktiske udførelse af flyveplanen. Heldigvis for os dækkes ca. 1/3 af vore udgifter af midler fra tips- og lottospillene oven i købet nu med en ekstra bonus på ca kr. Men pengene kommer jo ikke flyvende uden en behjertet indsats fra vor side. Endelig er der vaccinationsproblematikken hvor længe skal der vedblivende vaccineres? Svaret er, at så længe der i Europa findes udbredte angreb af paramyxo, er der ingen chance for, at vi kan slippe for at vaccinere. Vi har da også forlængst vænnet os til, at vaccinationerne er et nødvendigt onde, hvis praktiske udførelse har fundet en fornuftig form rundt om i landet. At et af vore egne medlemmer har fundet sig foranledi- 10 BREVDUEN 2000 Nr. 1

11 get til ved direkte henvendelse til Veterinærdirektoratet at vanskeliggøre denne praksis, gør jo ikke hovedbestyrelsens arbejde lettere. At arbejde med de problemer, som vender ud mod samfundet, er fundamentalt for en organisation som vor, og jeg vil gerne, at vore medlemmer skal forstå, at hovedbestyrelsens arbejde rækker noget længere ud, end man almindeligvis tænker over. Når et arbejdsår er gået til ende, er det naturligt at lade en tanke gå til dem, som på mange felter og ofte upåagtet gør et stort arbejde for vor sport, og uden hvilke den ikke ville fungere. Det gælder vore løsladere, folkene på opsamlingsstederne, kontrollanterne, udstillingsdommere og -arrangører. Det gælder vore sektioner, som hver for sig i deres områder er vigtige brikker i det store spil, som hedder dansk brevduesport. Vi har et velset medlemsblad samt et velfungerende sekretariat stadig med lidt hjælp fra»den gamle«i Hillerød, der som bekendt ikke sidder med skægget i skuffen! Fod under eget bord Det har været et længe næret ønske hos hovedbestyrelse og sekretariatsledelse at erhverve en passende ejendom som domicil for DdB, idet forholdene i det nuværende areal er højt primitive, mens huslejen er temmelig høj. Efter at vi havde ledt i årevis, dukkede pludselig det rette tilbud op. Det drejer sig om en smuk gulstensbygning på Industrivej 19 i Skævinge få km vest for Hillerød. Der er 288 m2 bebygget areal, heraf 179 m2 til anvendelse for kontorer, resten til lager. Grunden er på 1748 m2, og der er således god plads til parkering. Pris 1,1 mill. Overtagelse 1. januar Der regnes med indflytning, så snart man kan blive frigjort for det nuværende lejemål, antagelig i 1. kvartal Godt nytår! Erling Vestergaard Sektionsvindere Begge duer ejes af Rune Rasmussen, 045»Søborg«. Foto: Steen Haagh , han. Har i 1999 haft følgende sektionsplaceringer. Sektionsvinder fra Göttingen, Hannover 20, Bremen 80, Altona 91 og Rødby 187. Afstamning: De Klark/Janssen , han. Har i 1999 haft følgende sektionsplaceringer: Sektionsvinder fra Hannover, Braunschweig 12, Jönköping 34, Vetlanda 42, Linköping 49, Altona 72, Borlänge 76, Rødby 93, Skävde 143, Løgumkloster 163 og Jönköping 230. Afstamning: Hugo Mori s Tarzan linie. Med 11 placeringer i 1999 er en af Sektion 11 s bedste es-duer. BREVDUEN 2000 Nr. 1 11

12 Repræsentantskabsmødets DAGSORDEN 1. Mødet åbnes kl præcis. Præmieuddeling. 2. Valg af dirigenter. 3. Valg af stemmetællere. a) Blandt repræsentanterne til brug ved afstemning med håndsoprækning. b) Blandt tilhørerne til brug ved skriftlig afstemning. 4. Beretning. 5. Regnskab 1998/ Lovændringsforslag. A. Lovenes kap. 4 18, stk. 3 ændres til: På delegeretmødet vedtages næste års kapflyvningsplan, idet der iagttages følgende FORRETNINGSORDEN: Hovedbestyrelsens forslag til kapflyvningsplan offentliggøres senest den 15. september. Senest 1. oktober skal sektionsklubberne til sekretariatet indsende eventuelle ændringsforslag, som derefter vil blive tilsendt samtlige sektionsklubber, således at man inden delegeretmødet er orienteret om disse. På delegeretmødet behandles som første pkt. på dagsordenen hovedbestyrelsens forslag til gennemgående flyvninger (A) samt de hertil evt. indsendte ændringsforslag fra sektionerne. Der vil ikke på delegeretmødet kunne fremsættes nye forslag vedrørende A-flyvninger. Vedtagelsen af A-flyvninger danner herefter grundlag for de efterfølgende gruppemøder, hvor man behandler hovedbestyrelsens samt de af sektionernes indsendte forslag til supplerende flyvninger (B). På gruppemøderne kan fremsættes ændringsforslag til B-flyvningerne. B) 19, stk. 3 og 4 udformes sådan: 19 3) Hovedbestyrelsen består af 9 medlemmer, valgt af repræsentantskabsmødet. Valg gælder for 2 år, og genvalg kan finde sted. 4) A) På ulige årstal vælger repræsentantskabet: a. DdB s formand. b. 3 hovedbestyrelsesmedlemmer, hvoraf 1 har bopæl i Region Øst, 1 i Region Midt og 1 i Region Vest. B) På lige årstal vælges: a. 3 hovedbestyrelsesmedlemmer, hvoraf 1 har popæl i Region Øst, 1 i Region Midt og 1 i Region Vest. b. 2 hovedbestyrelsesmedlemmer, til hvilke der ikke er særlige krav om bopæl. De under A.b og B.a nævnte hovedbestyrelsesmedlemmer vælges på følgende måde: Ved tre på hinanden følgende afstemninger vælges af samtlige stemmeberettigede på repræsentanskabsmødet ét hovedbestyrelsesmedlem med bopæl i hver af de tre regioner. De under Bb. nævnte hovedbestyrelsesmedlemmer vælges ved én afstemning blandt samtlige stemmeberettigede på repræsentantskabsmødet. Overgangsbestemmelse: DdB s formand er valgt frem til repræsentantskabsmødet Dette ændres ikke. Hele den øvrige hovedbestyrelse nyvælges på repræsentantskabsmødet 2000 således: 1. De under A.b. og B.a. nævnte hovedbestyrelsesmedlemmer vælges af samtlige stemmeberettigede på repræsentantskabsmødet ved tre på hinanden følgende afstemninger. Ved hver af disse afstemninger vælges to hovedbesty- rel- sesmedlemmer, der har bopæl i samme region. henholdsvis Region Øst, Region Midt og Region Vest. Den kandidat i hver region, der får flest stemmer, vælges for to år, mens den kandidat, der får næstflest stemmer, vælges for et år. 2. De under B.b. nævnte hovedbestyrelsesmedlemmer vælges ved én afstemning, begge for to år. C) Hvis ovenstående forslag ikke vedtages, foreslås følgende start på det i fjor vedtagne jvf. 19, stk. 4: Valgområderne Øst, Midt og Vest, repræsenteret ved antal mandater som til delegeretmødet, træder hver for sig sammen umiddelbart efter repræsentantskabsmødet med det formål straks at vælge hver to repræsentanter til hovedbestyrelsen, den ene med funktionstid til delegeretmødet år 2000, den anden med funktionstid til delegeretmødet år Følgende medlemmer af hovedbestyrelsen, som hidtil har været valgt af delegeretmødet, eller hvis valgperiode som valgt på repræsentantskabsmødet er udløbet, er på valg: Normann Wendt. Børge Godtfredsen. Svend Aage Krogsgaard. Mogens Ougaard. Bent Bøgh. Ole Nielsen. D) Efter at forsvaret har opsagt samarbejde med DdB, foretages følgende lovændringer: Kap. 1, 2, stk. 1:»og gennem samarbejde med forsvaret o.s.v.«udgår. Kap. 2, 14, stk. 1 udgår. Kap. 5, 19, stk. 2 udgår. Kap. 6, 26, stk. 1 og 2 udgår. 29, 1. Linie udgår. Kap. 7 udgår. Kap. 8 32, stk. 1: Sidste 3 linier udgår. Kap. 9, 34, stk. 2 udgår. Kap. 11, 36, stk. 2, udgår. 7. Valg til hovedbestyrelsen Hvis ændringerne under 19. stk. 4 A og B er vedtaget er følgende medlemmer på valg: Region Øst: Børge Godtfredsen. Ole Nielsen. Mogens Ougaard (ønsker ikke genvalg). Region Midt: Normann Wendt. Erik Rasmussen. 12 BREVDUEN 2000 Nr. 1