Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 1

2 Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune 2. udgave med skolebestyrelsens kommentarer Februar Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 År 1 med folkeskolereformen... 5 Sammenfattende helhedsvurdering Skoleområdet i Fredensborg Kommune Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Den socioøkonomiske reference Resultater af nationale test opdelt efter forældres uddannelse Tosprogede elevers resultater ved 9. klasseprøverne Socioøkonomisk tildeling Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Elevfravær Tilliden til folkeskolen skal styrkes Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Resultat af 9. klasseprøverne Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95%-målsætningen Opfølgning på de politisk opstillede mål i Fredensborg Kommune Fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Attraktiv arbejdsplads Inklusion Inklusionsindsatsen i Fredensborg Kommune Ullerødskolen / Autismecenter Fredensborg skoleåret 2014/ Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning Skolebestyrelsens udtalelse Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 3

4 Indledning Folkeskolen er en kommunal opgave hvor Byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven, fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj, der understøtter en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten med skolebestyrelsernes kommentarer behandles i Byrådet, og ligger således til grund for Byrådets opfølgning på og vurdering af skolerne i Fredensborg Kommune. Administrationen vil følge op på kvalitetsrapporten i en dialog med skolernes ledelser, hvor rapporten sammen med andet data bruges som grundlag for en systematisk refleksion over skolernes mål og resultater. Ledelsesdialogen sikrer ledelsesfokus på faglige resultater og faglig udvikling samtidig med, at det synliggøres, hvor der er behov for særligt fokus og særlige tiltag i det lokale arbejde på skolerne. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolerne med tilhørende resultatmål. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet med anbefalinger til fokus for skolerne. De centrale og obligatoriske data til denne kvalitetsrapport hentes fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, LIS, der har trukket oplysninger fra skolernes administrative systemer. Disse data suppleres af data indhentet fra skolerne. 4 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

5 År 1 med folkeskolereformen Folkeskolereformen trådte i kraft fra skoleåret 14/15 samtidig med nye arbejdstidsregler for lærerne. Det betød, at skoledagen blev forlænget for eleverne og at lærerne skulle undervise mere og være længere på skolen end hidtil. Der blev indført nye fag og elementer; understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, åben skole og bevægelse i løbet af skoledagen, og de fælles mål for fagene blev ændret og lærerne skulle vænne sig til at undervise efter læringsmål. En stor reform, der er inde og ændre på den helt grundlæggende måde at drive skole på. For at kunne indfri reformens intentioner måtte skolerne finde nye måder at organisere dagligdagen på. Hvordan kan man fx organisere den understøttende undervisning så den kan understøtte de forskellige fag? Hvordan får man en tilstrækkelig fleksibel organisering, så indholdet løbende kan forme sig efter behovet? Hvordan organiseres en frivillig lektiehjælp, hvor man ikke på forhånd ved, hvor mange eller hvilke elever, der deltager? Hvordan kommer den nye medarbejdergruppe pædagogerne godt ind i skolen? Hvordan skal de få deres pædagogfaglighed i spil på en fornuftig måde? Hvordan organiserer man sig, så det er muligt for lærere og pædagoger at mødes og planlægge undervisningen når eleverne har så mange timer og størstedelen af pædagogerne skal videre i fritidstilbud? Hvordan får man mere fokus på den enkelte elevs læring, og får opstillet mål og fulgt op på det for alle elever? Måske ikke overraskende blev det et travlt efterår 2014, hvor alle de nye elementer skulle finde sin form. Der blev samtidig afviklet en del efteruddannelseskurser, som betød at mange lærere var en del væk, hvilket øgede presset på de tilbageværende. Derfor blev der i december 2014 i et samarbejde mellem skoleledelse, TR, arbejdsmiljørepræsentanter og forvaltningen sat tiltag i værk for at dæmme op for det pres, der blev oplevet af skolernes medarbejdere: Konkrete handleplaner på den enkelte skole for at afbøde uhensigtsmæssigheder Anmodning om ro for skolerne i forhold til nye tiltag, administrativt såvel som politisk Bredere videndeling for at lette lærernes forberedelse, bl.a. med anskaffelse af en læringsplatform Afdækning af muligheden for at kanonisere dele af undervisningen, så lærerne ikke behøvede at starte fra grunden med ethvert undervisningsforløb Udbygning af Skolen i Virkeligheden, der kan understøtte lærernes arbejde med åben skole Mulighed for at bruge Skolen i Virkelighedens læringskonsulent til at udvikle konkrete læringsmålstyrede forløb Opfølgning på skolernes brug af pædagoger, så det var klart for pædagogerne hvad opgaven er og der er mulighed for at indhente evt. nye nødvendige kompetencer En fælles masterplan, der angiver hvilke områder der skal arbejdes med i særlig grad i de første skoleår med reformen. Masterplan Masterplanen som er udviklet i et samarbejde mellem skolelederne og administrationen lægger linjerne for den forandringsproces skolerne skal gennemgå, så det bliver muligt at fokusere på færre elementer ad gangen og dermed få en mere gennemgribende implementering. Lærerforeningens Kreds 36 er blevet orienteret om planen og er kommet med input. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 5

6 Selvom alle skolereformens elementer naturligvis er implementeret i sin basale form på alle skoler fra og med skoleåret 14/15, skal masterplanen bruges til at rette fokus mod de enkelte elementer, så skolerne bliver eksperter på de forskellige områder. Masterplanen er bindende for skolerne, og der udarbejdes kommunale mål for de enkelte områder, som alle skoler skal leve op til. Ønsker skolerne at sætte mere turbo på implementering/udvikling af et område, står det dem frit for så længe, de samtidig følger masterplanen. Masterplanen løber frem til 2020, hvor skolereformen forventes fuldt indfaset. forår 2015 efterår 2015 forår 2016 efterår 2016 forår 2017 efterår 2017 forår 2018 efterår 2018 forår 2019 efterår 2019 forår 2020 Organisering og struktur Nye fælles mål Læringsmålstyret undervisning Mål for den enkelte elev Åben Skole Læringsforløb med IT Bevægelse Understøttende undervisning Teamsamarbejde En varieret skoledag Kontaktlærerordning Faglig fordybelse/lektiecafé Undervisningsdifferentiering Trivsel og klasseledelse 6 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

7 Fokusfag Matematik linjefagsuddannelse Matematik fokusfag Design og håndværk, kursus Samf. Faglige fag, linjefagsudd. Samf/hist/krist fokusfag Læsning Naturfag linjefag Naturfag fokusfag Skoleår Fokusområder, fokusfag, kompetenceudvikling 14/15 Alle elementer implementeres, så loven overholdes. Særligt fokus: Organisering og struktur, Nye Fælles Mål, Læringsmålstyret undervisning, Åben skole Kompetenceudvikling: Linjefag i matematik, læringsvejledere år 1, inspiration Design og Håndværk 15/16 Særligt fokus: Læringsmålstyret undervisning, it-understøttelse af læringsforløb og videndeling, understøttende undervisning, bevægelse, fornyet fokus på trivsel og klasseledelse i hele perioden. Særligt fagligt fokus: matematik, læsning Kompetenceudvikling: Læringsvejledere år 2. (Uddannelsen består i at læringsvejlederne kører praksisnært forløb på egen skole), linjefag i Samfundsfag/kristendom/historie, kompetenceudvikling af pædagoger, kursus i digitale læremidler på alle skoler 16/17 Særligt fokus: Læringsmålstyret undervisning, understøttende undervisning, en varieret skoledag (det praktiske element), teamsamarbejde, kontaktlærerordning, undervisningsdifferentiering som led i læringsvejledernes arbejde på skolen. Særligt fagligt fokus: matematik (fortsat), læsning, samfundsfag/religion/historie Kompetenceudvikling: Linjefag Samfundsfag/kristendom/historie. Læringsvejledere etablerer kompetenceudvikling på skolen (aktionslæring) 17/18 Særligt fokus: Mål for den enkelte elev, en varieret skoledag, faglig fordybelse/lektiecafé, undervisningsdifferentiering, teamsamarbejde Særligt fagligt fokus: læsning, samfundsfag/kristendom/historie Kompetenceudvikling: Linjefag naturfag Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 7

8 18/19 Særligt fokus: Faglig fordybelse/lektiecafé, undervisningsdifferentiering Særligt fagligt fokus: naturfag (fysik/kemi/natur og Teknologi/biologi, geografi) Kompetenceudvikling: Linjefag naturfag 19/20 Særligt fokus: afventer Særligt fagligt fokus: naturfag (fysik/kemi/natur og Teknologi/biologi, geografi) Kompetenceudvikling: afventer Opfølgning på masterplanen 14/15 Organisering og struktur: Som nævnt blev reformens første år i høj grad brugt til at finde formen for den nye folkeskole. Reformen beskriver intentioner og timetal, men det har været op til skolerne at finde formen. På skolerne har man afprøvet forskellige løsninger, og på flere skoler måtte man ændre i skemaet undervejs, fordi der viste sig nye udfordringer med den struktur der var valgt i første omgang. Åben skole: En af de nye ting i reformen er begrebet åben skole, der handler om at knytte skolen og det omgivende samfund tættere sammen. Det handler både om at eleverne kommer ud og oplever verden udenfor og at andre aktører kommer ind i skolen og bidrager med deres spidskompetencer som et supplement til de traditionelle fag. De åben skole -elementer man inddrager, skal indtænkes i elevernes læring i fagene og hænger på den måde sammen med det øgede fokus på læringsmålstyret undervisning. I Fredensborg Kommune er der etableret Skolen i Virkeligheden (SIV), som netop skal understøtte skolernes brug af åben skole. På SIV s portal, skolenivirkeligheden.dk, kan skolernes pædagogiske personale finde åben skole-tilbud indenfor forskellige områder, der kan understøtte den faglige undervisning. I skoleåret 14/15 fik 5 af kommunens skoler et forløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter omkring implementering af åben skole i undervisningen. I projektet fik skolerne støtte til at udvikle eksemplariske læringsmålstyrede forløb med elementer af åben skole. Nye Fælles Mål, Læringsmålstyret undervisning: I 14/15 blev der på alle skoler arbejdet med de nye fleksible Fælles Mål, så lærerne blev fortrolige med målene og hvordan man ar- 8 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

9 bejder med dem. Blandt andet deltog alle skoler i en eller flere af Undervisningsministeriets workshops om de nye Fælles Mål i fagene. Derudover arbejdede alle skoler med læringsmålstyret undervisning, så så mange lærere som muligt fik mulighed for at opstille læringsmål for et forløb og udarbejde forløbet på baggrund af målene. Læringsmålstyret undervisning er på mange måder anderledes end lærerne er vant til at arbejde, og det vil tage noget tid for alle lærere at få det rigtigt ind under huden. Uddannelsen af læringsvejledere på kommunens skoler startede op i skoleåret 14/15. Læringsvejlederne bliver uddannet i arbejdet med læringsmålstyret undervisning, klasserumsledelse og inklusion og skal kunne vejlede og sidemandsoplære deres kolleger i disse områder. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 9

10 Sammenfattende helhedsvurdering Eleverne i skolernes 9. klasser fik gennemsnitlig karakteren 7,7 i de bundne prøvefag ved 9. klasseprøverne i maj-juni 2015, en stigning fra 7,6 i Landsgennemsnittet ligger på 7,0, så kommunens elevers resultater ligger rigtigt flot. Resultaterne i de bundne prøvefag ligger 0,5-0,9 karakterpoint højere end de tilsvarende resultater i hele landet. Karaktergennemsnittet på de forskellige skoler spænder fra 6,9 på Kokkedal skole til 8,5 på Langebjergskolen. Samlet ligger skolerne bedst i engelsk, idræt, biologi og kristendom tysk og dansk læsning. Det er ikke muligt at se nogen gennemgående tendens i forhold til hvilke fag, der ligger godt og skidt. Gennemsnittet af de tosprogede elevers resultater er faldet med 0,5 karakterpoint siden sidste år og ligger på niveau med skoleåret 12/13. Det ligger 2,1 karakterpoint under deres danske kammeraters gennemsnit, hvilket er noget mere end sidste år. 93,7% af eleverne i kommunens 9. klasser fik mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Det er et fald fra 96,5% i 13/14. Undervisningsministeriet bruger dette mål til at vurdere, om eleverne er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligesom det er afgørende for, at eleven betegnes som uddannelsesparat og er et optagelseskrav til erhvervsskolerne. Fredensborg Kommune er ikke så langt fra at leve op til Regeringens mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets profilmodel forventes 92-94% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2014, at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. 74,6% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2013, er efter 15 måneder begyndt på gymnasiet, mens 12,6% er begyndt på en erhvervsfaglig uddannelse. Det er et lille fald i begge grupper i forhold til 2012-årgangen, hvor hhv. 75,9% og 14,4% af eleverne var i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de sluttede 9. klasse. Fredensborg Kommune er fortsat et stykke fra Regeringens mål om, at 25% i 2020 og 30% i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse. I forhold til de nationalt opstillede mål om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, bliver der fulgt op på, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Samlet for kommunen er målet nået i 4 ud af 6 test, mens der i de to sidste er en andel elever med gode resultater på hhv. 79% og 76%. Målsætningen er desuden, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Her ser vi i Fredensborg Kommune en stigning i 5 ud af 6 test. Kun i læsetesten i 2. klasse er der et fald. For at følge op på målet om, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, opgøres andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund, idet målet er, at den skal reduceres år for år. Dette er for Fredensborg Kommune opnået i 1 ud af 6 test, nemlig matematik i 6. klasse. For 3 af testene ligger andelen af elever med dårlige resultater på samme niveau som året før, mens der er tale om en mindre stigning i 2 test. Den socioøkonomiske korrektion af afgangsprøvekaraktererne for 14/15, viser at alle kommunens skoler har enten en neutral eller positiv forskel mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference. Dvs. de løfter eleverne på niveau med eller over hvordan elever med samme baggrundsforhold på landsplan har klaret prøverne. Set over en treårig periode ligger de 5 af skolerne enten neutralt eller positivt, heraf 2 med en signifikant forskel på +0,4. En enkelt har en negativ forskel -0,1. Det er opgjort, hvordan resultaterne af de nationale test fordeler sig mellem eleverne, når de grupperes efter deres forældres uddannelsesniveau. Her ses det med stor tydelighed på landsplan såvel som i Fredensborg Kommune, at elever, hvis forældre har et lavt uddannelsesniveau får dårligere resultater end deres kammerater, hvis forældre har en længere uddannelse. Eksempelvis er der ikke nogen elever, hvis forældre har en uddannelse på grundskoleniveau 10 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

11 blandt de allerdygtigste i de nationale test i matematik og læsning. Tilsvarende er der kun i 2 ud af 6 test elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, der har dårlige resultater i testene. I foråret 2015 blev der for første gang gennemført en national trivselsmåling blandt eleverne i folkeskolen. Målingen skal udgøre en baseline for målingerne de kommende år, så man kan vurdere, om elevernes trivsel er øget. Undersøgelsen opdeler spørgsmålene i 4 indikatorer og sammenlægger svarene til et tal mellem 0 = meget dårlig trivsel og 5 = meget god trivsel. Skolerne i Fredensborg lander på 4,1 for indikatoren social trivsel, 3,8 i faglig trivsel og ro og orden, og på 3,3 i støtte og inspiration i undervisningen. Helt på linje med landsgennemsnittet. Elevernes fravær ligger samlet set på 5,3% i 14/15. Det er et fald fra 5,9 i 13/14 og 6,1 i 12/13. Det bekymrende ulovlige fravær ligger heldigvis et pænt stykke under landsgennemsnittet. Ser man på privatskoleandelen som et udtryk for forældrenes tillid til folkeskolen, er andelen steget siden 13/14, hvor den samlede privatskoleandel var 19,6 mod 20,1 i 14/15. Der er tale om en national tendens, hvor flere forældre vælger privatskoler, bl.a. fordi folkeskolereformens længere skoledag ikke gælder for privatskoler. I 2015 blev trivselsundersøgelsen Great place to work gennemført i hele kommunen ligesom i På 5 ud af 7 skoler er andelen af medarbejdere, der er enige i udsagnet alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde steget, så det nu ligger mellem 80% og 100%. På Kokkedal Skole er andelen steget fra 49% i 2013 til 80% i 2015, mens det på Ullerødskolen er steget fra 93% til 100% og på Nivå er steget fra 78% til 84%. På Endrupskolen og Fredensborg Skole er andelen faldet en smule fra 86-87% til 85%. Sygefraværet blandt skolernes medarbejdere er steget noget på 5 ud af 7 skoler og ligger mellem 3,8 på Langebjergskolen og 6,5 på Humlebæk Skole. Inklusionsgraden for Fredensborg Kommune som bopælskommune er i 14/15 94,7% mod et landsgennemsnit på 95,2. Det nationale mål er 96%. De enkelte skoler Nedenfor foretages en vurdering af den enkelte skole på baggrund af resultater og andre indikatorer, der er beskrevet i kvalitetsrapporten. For hver skole er der udarbejdet en faktaboks, der samler skolens resultater og derefter følger administrationens vurdering af skolens faglige niveau og en anbefaling til, hvordan skolen kan arbejde med evt. udfordringer. Endrupskolen Bundne prøvefag 7,6 Socioøkonomisk reference 0,0 Kompetencedækning 86,4% Elevfravær 5,1% Medarbejdertilfredshed 85% Elever m. mindst 2 100% Fakta: Antal elever: 468 i almenklasser, 36 i specialklasser Klassekvotient i almenklasser: 23,5 (Kommunen samlet: 22,9) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 12,0 (Kommunen samlet: 11,9) Elevfravær: 5,1% (Kommunen samlet: 5,3%) Pædagogisk personale, antal: 46 i almenklasser, 12 i specialklasser Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 93,2%) Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 11

12 Kompetencedækning: 86,4% (Kommunen samlet: 85,7%). Gennemførte timer efter planen: 93,5% (Kommunen samlet: 87,9%) Vikartimer med uddannet lærer: 43,3% (Kommunen samlet: 48,0%) Medarbejderfravær: 4,2% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 14/15: 0,0 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: +0,3 karakterpoint 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,6 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, dansk: 7,3 (Kommunen samlet: 7,4), matematik: 7,8 (Kommunen samlet: 7,9) 9. klasseprøver, drenge: 6,9, piger: 8,3 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 100% (Kommunen samlet: 93,7%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2013): 88,5% (Kommunen samlet: 82,6%) Medarbejdernes generelle tilfredshed: 85% (Hele Fredensborg Kommune samlet: 85%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 3 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 3 ud af 6 nationale test er målet nået Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport, var at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau. Der bør dog ikke på en skole som Endrupskolen med et stærkt elevgrundlag, være fag, hvor eleverne i 9. klasseprøverne scorer under 5. Kompetencedækningen bør øges til 90% og der bør arbejdes med at nedbringe elevfraværet, så det kommer under 5%. Der er faldende elevtal i Endrupskolens distrikt. Så selvom distriktsgrænserne i 2014 er blevet flyttet, så der vil være grundlag for at oprette to børnehaveklasser af en rimelig størrelse, er der en risiko for at klasserne ikke bliver helt fyldt op. Det er derfor vigtigt, at skolen fremstår med en klar og attraktiv profil for at tiltrække elever. Skolen har fastholdt det høje faglige niveau, gennemsnittet af karakterer i de bundne prøvefag til afgangsprøven er i 2015 på 7,6, en lille stigning fra 7,5 sidste år. Danskprøverne ligger samlet set på 7,3, mens matematik ligger på 7,8. Alle eleverne på Endrupskolen fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik, hvilket er imponerende. Der er i 2015 ikke fag, hvor eleverne scorer under 5. Der er 1,4 karakterpoints forskel på drengenes og pigernes resultater ved afgangsprøven. Kompetencedækningen er steget fra 76% i 13/14 til 86,4% i 14/15. Ifølge den nye trivselsmåling lå elevernes sociale trivsel på Endrupskolen på 4,2, den faglige trivsel på 3,8, støtte og inspiration i undervisningen på 3,3 og ro og orden på 3,7. Elevfraværet er bragt en tak ned med 5,1 i 14/15 mod sidste års 5,3. Medarbejderfraværet ligger på 4,2%, en stigning fra sidste års 2,3%. Ved trivselsmålingen Great place to work i 2015 var andelen af medarbejdere, der var enige i udsagnet alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde på 85%, et lille fald fra 86% i 2013, men stadig i den høje ende. Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter det gode gedigne arbejde med høj faglighed for alle elever. Skolen bør have særlig opmærksomhed på drengenes resultater, der ligger betragteligt dårligere end pigernes. Kompetencedækningen skal fortsat øges, og der skal være opmærksomhed på elevernes fravær, særligt det ulovlige fravær, der ligger relativt højt på 0,8%. Forældrene bør inddrages i hvorledes fraværet kan nedbringes i skolens ældste klasser. Der er en generel god tilfredshed blandt medarbejderne, og alligevel ligger skolen Trust Index relativt lavt. Skolen bør analysere resultaterne og se, hvor medarbejdernes tilfredshed kan øges. 12 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

13 Fredensborg Skole Bundne prøvefag 8,0 Socioøkonomisk reference +0,3 Kompetencedækning 82,3% Elevfravær 6,1% Medarbejdertilfredshed 85% Elever m. mindst 2 94,3% Fakta: Antal elever: 991 Klassekvotient: 22,5 (Kommunen samlet: 22,9) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 11,3 (Kommunen samlet: 11,9) Elevfravær: 6,1% (Kommunen samlet: 5,3%) Pædagogisk personale, antal: 121 Andel uddannede lærere: 88,5% (Kommunen samlet: 93,2%) Kompetencedækning: 82,3% (Kommunen samlet: 85,7%). Gennemførte timer efter planen: 83,7% (Kommunen samlet: 87,9%) Vikartimer med uddannet lærer: 43,1% (Kommunen samlet: 48,0%) Medarbejderfravær: 5,5% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 14/15: +0,3 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: +0,4* karakterpoint 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 8,0 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, dansk: 7,7 (Kommunen samlet: 7,4), matematik: 8,0 (Kommunen samlet: 7,9) 9. klasseprøver, drenge: 8,1, piger: 7,9 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 94,3% (Kommunen samlet: 93,7%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2013): 92,5% (Kommunen samlet: 82,6%) Medarbejdernes generelle tilfredshed: 85% (Hele Fredensborg Kommune samlet: 85%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 1 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 0 ud af 6 nationale test er målet nået Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til Fredensborg Skole var, at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau. Der bør fortsat være fokus på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere. Skolen skal have stort fokus på, at en større andel af afgangseleverne opnår mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, så de har muligheden for at gå videre i en ungdomsuddannelse. Elevfraværet bør kunne nedbringes, så det kommer under 5%. Skolen har fastholdt det høje faglige niveau med et gennemsnit på 8,0 i de bundne prøvefag, en lille stigning fra sidste års 7,9. Både danskprøverne (7,7) og matematikprøverne (8,0) ligger flot, ligesom den socioøkonomiske reference viser, at skolen har løftet eleverne 0,3 karakterpoint over hvad en tilsvarende elevgruppe ville opnå på landsplan. 94,3% af eleverne fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik, hvilket er lidt over det kommunale gennemsnit. Som den eneste skole i kommunen er drengenes resultater en lille smule bedre end pigernes. Elevfraværet ligger på 6,1 lige som sidste år, en tak over det kommunale gennemsnit. Kompetencedækningen er faldet en lille tak fra 82,7% i 13/14 til 82,3% i 14/15. Det er i den høje ende, men bør naturligvis ikke falde. Der er et medarbejderfravær på 5,5%, en stigning fra sidste års 4,2%. Ved trivselsmålingen Great place to work i 2015 var andelen af medarbejdere, der var enige i udsagnet alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde på 85%, et lille fald fra 87% i 2013, men stadig i den høje ende. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 13

14 Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter det gode gedigne arbejde med høj faglighed for alle elever. Andelen af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik, bør dog ikke være under 95%. Kompetencedækningen skal fortsat øges, og der skal være opmærksomhed på elevernes fravær, der ligger relativt højt på 6,1%. Forældrene bør inddrages i hvorledes fraværet kan nedbringes i skolens ældste klasser. Medarbejderfraværet er relativt højt og bør nedbringes. Der bør desuden være opmærksomhed omkring medarbejdertilfredsheden, da der har været en nedgang siden Humlebæk Skole Bundne prøvefag 8,0 Socioøkonomisk reference 0,0 Kompetencedækning 89,7% Elevfravær 4,0% Medarbejdertilfredshed 86% Elever m. mindst 2 96,6% Fakta: Antal elever: 622 i almenklasser, 26 i læseklasser, 19 på modtagehold Klassekvotient: 23,9 (Kommunen samlet: 22,9) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 11,3 (Kommunen samlet: 11,9) Elevfravær: 4,0% (Kommunen samlet: 5,3%) Pædagogisk personale, antal: 64 Andel uddannede lærere: 94% (Kommunen samlet: 93,2%) Kompetencedækning: 89,7% (Kommunen samlet: 85,7%). Gennemførte timer efter planen: 87,5% (Kommunen samlet: 87,9%) Vikartimer med uddannet lærer: 60,5% (Kommunen samlet: 48,0%) Medarbejderfravær: 6,5% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 14/15: 0,0 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: -0,1 karakterpoint 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 8,0 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, dansk: 7,2 (Kommunen samlet: 7,4), matematik: 8,8 (Kommunen samlet: 7,9) 9. klasseprøver, drenge: 7,4, piger: 8,4 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 96,6% (Kommunen samlet: 93,7%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2013): 96,5% (Kommunen samlet: 82,6%) Medarbejdernes generelle tilfredshed: 86% (Hele Fredensborg Kommune samlet: 85%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 5 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 5 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 5 ud af 6 nationale test er målet nået Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til Humlebæk Skole var, at skolen fastholder det høje faglige niveau med særligt fokus på at alle elever bliver så dygtige som de kan. Der bør være et særligt fokus på at få hævet den socioøkonomiske reference så den bliver positiv, dvs. at hæve det faglige niveau for både de dygtigste elever og de mere ressourcesvage. Der bør fortsat lægges stor vægt på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere. Andelen af vikartimer, der varetages af en uddannet lærer, skal bringes op til de politisk besluttede 50%. Medarbejderfraværet bør nedbringes, så det kommer under 5%. 14 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

15 Skolen har fastholdt det høje faglige niveau med et gennemsnit på 8,0 i de bundne prøvefag, en stigning fra sidste års 7,7. Især resultatet i matematikprøverne (8,8) ligger imponerende højt. 96,6% af eleverne fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik, noget over det kommunale gennemsnit. Der er et karakterpoint forskel på resultaterne for drenge og piger. Skolen har fået hævet den socioøkonomiske reference, der var negativ i 2014, til 0,0, dvs. at skolen løfter eleverne på niveau med en tilsvarende elevgruppe på landsplan. En indikator, der giver os en pejling om betydningen af social baggrund for de faglige resultater, er udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater ved de nationale test i dansk og matematik. Her er der på Humlebæk Skole en positiv udvikling i 5 ud af 6 test, og den sidste er på niveau med året før, så det peger i den rigtige retning. Andelen af vikartimer med uddannet lærer er bragt op over det fastsatte mål på 50% med hele 60,5%. Elevfraværet ligger i den lave ende med 4,0% Kompetencedækningen er med 89,7% meget tæt på målet om 90%, så det er flot. Der er et medarbejderfravær på 6,5%, en stigning fra sidste års 5,5%. Ved trivselsmålingen Great place to work i 2015 var andelen af medarbejdere, der var enige i udsagnet alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde var på 86%, en stigning i forhold til 2013, hvor den var 82%. Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter det gode gedigne arbejde med høj faglighed. Der skal fortsat fokuseres på at nedbringe betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og der bør arbejdes systematisk med at få bragt undervisningseffekten i plus. Medarbejderfraværet er relativt højt og bør nedbringes. Kokkedal Skole Bundne prøvefag 6,9 Socioøkonomisk reference 0,0 Kompetencedækning 68,1% Elevfravær 5,5% Medarbejdertilfredshed 80% Elever m. mindst 2 81,8% Fakta: Antal elever: 645 i almenklasser, 54 i specialklasser Klassekvotient:23,0 (Kommunen samlet: 22,9) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 11,2 (Kommunen samlet: 11,9) Elevfravær: 5,5% (Kommunen samlet: 5,3%) Pædagogisk personale, antal: 74 i almenklasser, 22 i specialklasser Andel uddannede lærere: 92,1% (Kommunen samlet: 93,2%) Kompetencedækning: 68,1% (Kommunen samlet: 85,7%). Gennemførte timer efter planen: 88% (Kommunen samlet: 87,9%) Vikartimer med uddannet lærer: 62,9% (Kommunen samlet: 48,0%) Medarbejderfravær: 6,2% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 14/15: 0,0 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: +0,4* karakterpoint 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 6,9 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, dansk: 6,6 (Kommunen samlet: 7,4), matematik: 5,9 (Kommunen samlet: 7,9) 9. klasseprøver, drenge: 6,0, piger: 7,4 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 81,8% (Kommunen samlet: 93,7%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2013): 83,8% (Kommunen samlet: 82,6%) Medarbejdernes generelle tilfredshed: 80% (Hele Fredensborg Kommune samlet: 85%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 1 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 5 ud af 6 nationale test er målet nået Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 15

16 Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 2 ud af 6 nationale test er målet nået Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til Kokkedal Skole var, at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau, også i forhold til de tosprogede elever. Der bør fortsat være stort fokus på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere, så gruppen af de svageste læsere bliver nedbragt. Der bør være fokus på at nedbringe elevfravær og medarbejderfravær, så de kommer under 5%. Endelig bør kompetencedækningen hæves til 90%. Gennemsnittet i de bundne prøvefag lå i 2015 på 6,9 et fald fra 7,5 i Skolen har meget flotte resultater i idræt, engelsk og biologi, men ligger lavt i både dansk og matematik. 81,8% fik mindst karakteren 2 i de to fag, hvilket er et betragteligt fald i forhold til sidste års 98,3%. Der er 1,4 karakterpoints forskel mellem drengenes og pigernes resultater. Forskellen mellem karakterniveauet ved afgangsprøverne og den socioøkonomiske reference er i 14/15 på 0,0. Det viser, at eleverne præsterer på niveau med elever med samme socioøkonomiske baggrund på landsplan. Set over de seneste 3 år er forskellen på signifikante +0,4, der viser, at skolen har løftet elever med 4 karakterpoint. Resultaterne til afgangsprøven for de tosprogede elever med ikke vestlig baggrund ligger på 5,2, mens deres danske kammerater får 7,4, altså en difference på 2,2 karakterpoint. Elevfraværet ligger på 5,5%, og er nedbragt fra 6,3% i Kompetencedækningen ligger lavt med 68,1%. Skolen har gået tallene efter, og mener, der er tale om en indberetningsfejl. Ifølge deres udregning er kompetencedækningen 82,1. Der er et medarbejderfravær på 6,2%, en stigning fra sidste års 5,4%. Ved trivselsmålingen Great place to work i 2015 var andelen af medarbejdere, der var enige i udsagnet alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde var på 80%, en stor stor stigning i forhold til 2013, hvor den var 49%. Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter med at have stort fokus på de faglige resultater i basisfagene dansk/læsning og matematik, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes. Andelen af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik, bør hæves til mindst 85%. Der skal fortsat være fokus på de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Endelig bør skolen have fokus på drengenes resultater, der ligger 1,4 karakterpoint under pigernes. Kompetencedækningen skal øges og der skal udvises omhyggelighed ved indberetning til ministeriet, da disse data ligger til grund for den løbende evaluering af skolen. Der skal være opmærksomhed på elevernes fravær, der ligger relativt højt på 5,5%. Forældrene bør inddrages i hvorledes fraværet kan nedbringes i skolens ældste klasser. Medarbejdertilfredshed og medarbejderfravær bør fortsat være opmærksomhedspunkter. Langebjergskolen Bundne prøvefag 8,5 Socioøkonomisk reference +0,4 Kompetencedækning 89,8% Elevfravær 3,3% Medarbejdertilfredshed 91% Elever m. mindst 2 97,7% Fakta: Antal elever: Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

17 Klassekvotient: 23,4 (Kommunen samlet: 22,9) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 12,0 (Kommunen samlet: 11,9) Elevfravær: 3,3% (Kommunen samlet: 5,3%) Pædagogisk personale, antal: 47 Andel uddannede lærere: 99% (Kommunen samlet: 93,2%) Kompetencedækning: 89,8% (Kommunen samlet: 85,7%). Gennemførte timer efter planen: 89,9% (Kommunen samlet: 87,9%) Vikartimer med uddannet lærer: 37,4% (Kommunen samlet: 48,0%) Medarbejderfravær: 3,8% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 14/15: +0,4 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: +0,2 karakterpoint 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 8,5 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, dansk: 7,8 (Kommunen samlet: 7,4), matematik: 9,3 (Kommunen samlet: 7,9) 9. klasseprøver, drenge: 8,1, piger: 8,9 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 97,7% (Kommunen samlet: 93,7%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2013): 91,5% (Kommunen samlet: 82,6%) Medarbejdernes generelle tilfredshed: 91% (Hele Fredensborg Kommune samlet: 85%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 5 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 3 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 1 ud af 6 nationale test er målet nået Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder fokus på et højt fagligt niveau i alle fag med særligt blik for, at alle elever bliver så dygtige som de kan. Der bør fortsat være fokus på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere. Skolen skal have stort fokus på, at en større andel af afgangseleverne opnår mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, så de har muligheden for at gå videre i en ungdomsuddannelse. Skolen skal fremover sørge for, at tal til kvalitetsrapporten bliver rettidigt og fuldstændigt indberettet til ministeriet. Skolen har fastholdt det høje faglige niveau med et gennemsnit på flotte 8,5 i de bundne prøvefag, en stigning fra sidste års 7,5. Især resultatet i matematikprøverne (9,3) ligger imponerende højt. 97,7% af eleverne fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik, en stigning i forhold til sidste års 93,5. Skolen har opnået en forskel mellem karakterniveau og socioøkonomisk reference for afgangsprøverne i 2015 på 0,4, dvs. de har løftet eleverne 0,4 karakterpoint over hvad en tilsvarende elevgruppe har opnået på landsplan. Over de tre sidste skoleår har skolen en forskel på +0,2. Andelen af vikartimer med uddannede lærere ligger på 37,4% og der er et stykke op til det kommunale mål om 50%. Elevfraværet ligger flot i den lave ende med 3,3% Kompetencedækningen er med 89,8% meget tæt på målet om 90%, så det er flot. Der er et medarbejderfravær på 3,8%, et fald fra sidste års 4,3%. Ved trivselsmålingen Great place to work i 2015 var andelen af medarbejdere, der var enige i udsagnet alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde var på hele 91%, en stigning i forhold til 2013, hvor den var 89%. Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter det gode gedigne arbejde med høj faglighed for alle elever. Andelen af vikartimer, der dækkes af en uddannet lærer, bør øges til 50%. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 17

18 Nivå Skole Bundne prøvefag 7,1 Socioøkonomisk reference +0,1 Kompetencedækning 100% Elevfravær 6,6% Medarbejdertilfredshed 84% Elever m. mindst 2 88,4% Fakta: Antal elever: 808 Klassekvotient: 21,8 (Kommunen samlet: 22,9) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 11,8 (Kommunen samlet: 11,9) Elevfravær: 6,6% (Kommunen samlet: 5,3%) Pædagogisk personale, antal: 81 Andel uddannede lærere: 93,8% (Kommunen samlet: 93,2%) Kompetencedækning: 100% (Kommunen samlet: 85,7%). Gennemførte timer efter planen: 88,1% (Kommunen samlet: 87,9%) Vikartimer med uddannet lærer: 41,2% (Kommunen samlet: 48,0%) Medarbejderfravær: 5,2% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 14/15: +0,1 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: 0,0 karakterpoint 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,1 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, dansk: 7,3 (Kommunen samlet: 7,4), matematik: 6,8 (Kommunen samlet: 7,9) 9. klasseprøver, drenge: 7,0, piger: 7,2 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 88,4% (Kommunen samlet: 93,7%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2013): 77,3% (Kommunen samlet: 82,6%) Medarbejdernes generelle tilfredshed: 84% (Hele Fredensborg Kommune samlet: 85%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 2 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 2 ud af 6 nationale test er målet nået Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fastholder det høje faglige niveau med særligt fokus på at alle elever bliver så dygtige som de kan. Der bør være et særligt fokus på at fastholde en positiv socioøkonomisk reference, dvs. at have fokus på det faglige niveau for både de dygtigste elever og de mere ressourcesvage. Der skal sættes ind i forhold til elevernes læsning for at nedbringe antallet af elever i gruppen af de svageste læsere. Elevfraværet bør nedbringes til under 5% og kompetencedækningen bør øges, så den kommer op på 90%. Gennemsnittet i de bundne prøvefag lå i 2015 på 7,1 et fald fra 7,5 i Andelen af elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik ligger på 88,4, hvilket er et betragteligt fald fra 96,9% i Forskellen mellem karakterniveauet ved afgangsprøverne og den socioøkonomiske reference er i 14/15 på +0,1. Det viser, at skolen har løftet eleverne 0,1 karakterpoint over hvad elever med samme socioøkonomiske baggrund præsterer på landsplan. Set over de seneste 3 år er forskellen på 0,0, altså på niveau med elever med samme baggrund på landsplan. Resultaterne til afgangsprøven for de tosprogede elever med ikke vestlig baggrund ligger på 3,9, mens deres danske kammerater får 7,5, altså en difference på 3,6 karakterpoint. Elevfraværet ligger på 6,6%, hvilket er et lille fald fra sidste års 7,0%, men stadig højeste folkeskole i kommunen. Kompetencedækningen ligger helt i top med 100%. 18 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

19 Vikartimer læst af uddannet lærer ligger med 41,2 under målet på 50%. Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter med at have stort fokus på de faglige resultater i basisfagene dansk/læsning og matematik, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes. Andelen af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik, bør hæves til mindst 90%. Der skal fortsat være fokus på de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Der skal være opmærksomhed på elevernes fravær, der ligger relativt højt på 6,6%. Forældrene bør inddrages i, hvorledes fraværet kan nedbringes i skolens ældste klasser. Ullerødskolen / Autismecenter Fredensborg Elevfravær 8,0 Medarb. tilfredshed 100% Fakta: Antal elever: 44 Elevfravær: 8,0% (Kommunen samlet: 5,3%) Antal lærere: 15,5, antal pædagoger: 15 Medarbejderfravær: 5,1 % Medarbejdernes generelle tilfredshed: 100% (Hele Fredensborg Kommune samlet: 85%) Administrationens vurdering og anbefaling På Ullerødskolen er der ikke så mange resultater, der kan bruges til at vurdere det faglige niveau. Der er hvert år nogle enkelte elever, der går til 9. klasseprøve i enkelte fag. Ofte får de meget flotte karakterer. Skolen har et stærkt fokus på socialfag hvor eleverne undervises i hvordan de kan fungere bedst muligt med det handicap de har. Skolen har et godt ry i specialskolekredse, der vidner om, at dette arbejde virker for eleverne. Der er et medarbejderfravær på 5,1%, et fald i forhold til sidste års 6,2%. Ved trivselsmålingen Great place to work i 2015 var andelen af medarbejdere, der var enige i udsagnet alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde var på fantastiske 100%, en stigning i forhold til 2013, hvor den også var meget høj på 93%. Ullerødskolen indgår kun få steder i opgørelserne over rammer og resultater på skolerne. I stedet er et par sider viet til opgørelse over relevante parametre for Ullerødskolen (se side 71). Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter det gode arbejde med elevernes faglige og sociale læring. Opsamling på handlingsplaner Hvis resultaterne i kvalitetsrapporten eller andre undersøgelser peger på, at der er skoler, der ikke fungerer tilfredsstillende, kan Byrådet beslutte, at der skal udarbejdes en handleplan for at bringe skolen på rette kurs. Administrationen har angivet en række anbefalinger til hver skole, men der har ikke været anledning til at opstille deciderede handleplaner for nogen af skolerne på baggrund af kvalitetsrapporten for skoleåret 14/15. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 19

20 Skoleområdet i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune er der 6 folkeskoler med klasse. Derudover driver kommunen i samarbejde med Helsingør Kommune et 10. klasse-tilbud 10-klasseskolen Øresund, der er beliggende i Helsingør. Skolen indgår i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i denne rapport. Overordnet styres området af Center for Skoler og Dagtilbud, der står for det kommunale tilsyn og kvalitetsudvikling af skolerne, herunder udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport. Rapporten omhandler følgende skoler i de kommunens fire bysamfund: Fredensborg: Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS) Humlebæk: Humlebæk Skole (HS), Langebjergskolen (LS) Nivå: Nivå Skole (NS) Kokkedal: Kokkedal Skole (KS), Ullerødskolen (UL) Kommunens specialklasser er samlet på Endrupskolen og Kokkedal Skole, der hver har en specialklasserække. Kommunens Læsecenter er placeret på Humlebæk Skole, hvor der er tre læseklasser. Kommunens to modtagehold ligger også på Humlebæk Skole. Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud for elever indenfor autismespektret. Udover folkeskolerne har kommunen Møllevejens Skole, som er et tilbud under Ungdomsskolen til skoletrætte unge og dagbehandlingstilbuddet Kejserdal. I Fredensborg Kommune er fritidsområdet organiseret i fritidshjem og fritidsklubber, der er organiseret i områdeinstitutioner 0-14 år. Nærværende rapport har fokus på de 6 folkeskoler, hvor der sker en kontinuerlig dataindsamling via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og i lokale dataopgørelser. Ullerødskolen er medtaget i enkelte opgørelser og beskrives desuden i et afsnit for sig med relevante data for skolen. Elever og klasser I Fredensborg Kommune var der i 14/15 ca skolesøgende børn og unge i klasse. Omkring 70% af disse børn og unge gik i kommunens folkeskoler, mens ca. 6% gik i folkeskoler i andre kommuner, ca. 19% gik på privatskoler, mens ca. 4% gik på andre skoler, herunder privatskoler, specialskoler og efterskoler. 95 elever fra andre kommuner gik i Fredensborg Kommunes folkeskoler i skoleåret 14/15 1. Der gik elever på kommunens 6 folkeskoler 5. september 2014, mens Ullerødskolen havde 44 elever, hvoraf de 22 var elever fra Fredensborg Kommune. 1 Tal udtrukket fra det kommunale elevadministrationssystem TEA. 20 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

21 Antal elever pr. skole opdelt på køn, Fredensborg Elevtal skoleåret 14/15 2 ES FS HS KS LS NS UL I alt Antal elever i almenklasser Elever i specialskole Elever i special- og læseklasser Elever i modtagetilbud Elever i alt Elever og klasser 11/12-14/15 ES FS HS KS LS NS I alt Elever i almenklasser 14/15 Antal almenklasser pr. 5/ Elever i almenklasser 13/14 Elever i almenklasser 12/13 Elever i almenklasser 11/12 Klassekvotient almenklasser 14/15 Klassekvotient almenklasser 13/ ES FS HS KS LS NS I alt 23,5 22,5 23,9 23,0 23,4 21,8 22,9 3 22,9 22,2 22,1 22,2 23,0 21,6 22,2 2 Elevtallene for skoleåret 14/15 er ligesom for året før hentet fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, LIS, der har trukket elevtal den 5. september. Klassekvotienten er egen udregning på baggrund af elevtal og antal klasser i almenklasserne. 3 Tal fra skolernes egen beregning ved indberetning fra marts Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 21

22 Klassekvotient almenkl. 12/13 Klassekvotient almenkl. 11/12 25,8 23,0 22,3 22,5 23,4 19,9 22,3 23,3 22,2 20,5 21,3 23,1 19,7 21,3 Som det fremgår, er det samlede elevtal på skolerne faldet noget over de seneste år. Faldet skyldes dels faldende børnetal i de fleste bysamfund, dels en øget søgning til privatskoler efter skolereformen. Klassekvotienten for hele kommunen ligger efter kommunens egen opgørelse på gennemsnitlig 22,9 for skoleåret 14/15. Tallene er baseret på opgørelse af elevtallet pr. 31/ for alle almenklasser. Det er en stigning på 0,7 i forhold til året før. I Social- og Indenrigsministeriets opgørelse er klassekvotienten for hele kommunen 22,6 for 2014 og 22,2 for Det fremgår ikke, om specialklasser og 10. klasse indgår i denne udregning. Undervisning og pædagogisk personale Antal elever pr. lærer og pr. pædagogisk medarbejder i almenklasser Lærer/elev-ratio ES FS HS KS LS NS I alt 14,5 14,4 14,3 14,4 15,2 13,1 14,2 Pædagogisk medarbejder/elevratio 14/ ,0 11,3 11,3 11,2 12,0 11,8 11,9 Når timetallet udvides, som det har gjort med skolereformen fra skoleåret 14/15, læses der flere undervisningstimer end førhen. Med skolereformen er dette opnået ved, at lærerne har fået flere undervisningstimer og der er kommet pædagoger ind i skolen. Lærer/elev-ratioen efter folkeskolereformen bliver lavere end tidligere år, fordi der er kommet flere medarbejderårsværk i skolerne for at dække det øgede timetal. Da timetallet er ændret, kan man imidlertid ikke sammenligne niveauet med tidligere år. I tabellen ovenfor er både angivet lærer/elev-ratioen og en ratio, der viser antal elever pr. pædagogisk medarbejder, dvs. både lærere, pædagoger og assistenter. Forskellene i antallet af elever pr. pædagogisk medarbejder på de forskellige skoler afspejler skolernes prioriteringer, herunder i hvor høj grad skolerne har kunnet sammenlægge mindre klasser. 4 Klassekvotienten fra Social- og Indenrigsministeriets er antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse pr. klasse. Det er opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. 5 Pædagogisk medarbejder/elev-ratioen, altså hvor mange elever, der er pr. lærer/pædagog, er udregnet på baggrund af egne tal fra skolernes opgivelser. Tallet er beregnet på baggrund af antal pædagogisk medarbejderårsværk og samtlige elever, også børnehaveklasseeleverne. 22 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

23 Pædagogisk personale i almenklasser ES FS HS KS LS NS I alt Antal lærere 6 14/15 Antal pædagoger 7 14/15 Antal medhjælpere/assistenter Lærerårsværk 14/15 Pædagogårsværk 14/15 Årsværk medhj./assistenter Lærere uden læreruddannelse, antal 14/ ES FS HS KS LS NS Gn. snit 32,3 68,82 43,6 44,7 30,7 61,7 281,9 5,0 18,2 11,3 8,8 6,9 4,7 54,8 1,9 0,7 4,0 1,3 2,3 10 ES FS HS KS LS NS Gn. snit % uddannede lærere 14/15 (årsværk) 100,0 86,5 94,0 93,3 99,0 93,8 93,2 I skoleåret 13/14 før reformen - havde skolerne tilsammen 344 lærere, 54 pædagoger og 14 assistenter, svarende til 349 årsværk ansat. I 14/15, hvor timetallet er øget med 57 timer i gennemsnit pr. uge i forhold til før reformen, er der 326 lærere, 93 pædagoger og 14 medhjælpere/assistenter, svarende til 346,9 årsværk. Altså et fald i det samlede antal årsværk på trods af den øgede undervisningstid. 93,2% af skolernes lærere er læreruddannet, spændende fra 86,5% på Fredensborg Skole til 100% på Endrupskolen. I 14/15 var der 27 af skolernes lærere, der ikke var læreruddannet. Heraf havde 17 en anden relevant uddannelse, f.eks. cand. mag., husholdningslærer eller musikpædagog, 7 var i gang med en merituddannelse, mens 3 havde en uddannelse som pædagog eller socialpædagog. Til dette tal kommer helt løse vikarer med få ugentlige timer, typisk unge med en studentereksamen. Gennemførte timer ES FS HS KS LS NS Gn. snit Timer læst efter planen 14/15 93,5 83,7 87,5 88,0 89,9 88,1 87,9 Lektioner læst efter planen 13/14 91,6 84,6 88,7 91,4 93,2 90,5 89,8 Lektioner læst efter planen 12/13 92,7 89,1 90,2 93,6 92,7 92,4 91,6 Lektioner læst efter planen 11/12 91,1 90,7 88,2 93,6 94,6 93,6 91,9 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Timer med vikar 14/15 6,5 16,3 12,4 11,9 10,0 11,9 12,0 Lektioner med vikar 13/14 8,4 15,3 11,1 8,6 6,7 9,5 10,1 Lektioner med vikar 12/13 5,0 9,8 8,7 5,8 6,3 7,0 7,2 6 Medarbejdere, der fungerer som lærere (altså med og uden uddannelse) 7 Medarbejdere, der fungerer som pædagoger (altså med og uden uddannelse) Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 23

24 Lektioner med vikar 11/12 8,9 9,0 11,8 6,3 5,3 6,3 8,0 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Timer med uddannet vikar 14/15 43,3 43,1 60,5 62,9 37,4 41,2 48,0 Lektioner med udd. vikar 13/14 35,2 51,2 10,1 46,3 61,5 45,1 41,8 Lektioner med udd. vikar 12/13 77,6 43,5 18,0 28,5 61,7 55,0 44,3 Lektioner med udd. vikar 11/12 49,3 52,8 40,5 45,9 54,1 45,9 47,2 87,9% af timerne blev gennemført efter planen, dvs. at 12.1% blev gennemført med vikar, en lille stigning i forhold til sidste år. Alle skoler på landsplan har været udfordret i dette første reform-år pga. langtidssygemeldinger og meget kompetenceudvikling, der skal vikardækkes. I 48% af vikartimerne blev undervisningen varetaget af en uddannet lærer, en pæn stigning i forhold til sidste år. Det skyldes blandt andet, at der er blevet rettet op på måden at opgøre tallet på. Hidtil har nogle skoler nemlig ikke opgjort vikartimer, der blev læst af lærerteamet, så andelen af vikartimer læst af uddannet lærer blev for lav. Humlebæk Skole og Kokkedal Skole lever op til den politiske målsætning om, at mindst 50% af vikartimerne skal læses af en uddannet lærer. 24 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

25 Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever mindst opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 25

26 Nationalt mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Det første mål for folkeskolen efter den nye reform er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Med denne formulering slås det fast, at alle elever skal udfordres på det niveau de er, så de får udnyttet deres fulde potentiale. Det understreges, at målet er en faglig progression hos alle elever, således at der er fokus på en positiv udvikling i forhold til elevens udgangspunkt. Målet understreger behovet for at arbejde læringsmålsstyret og opstille og følge op på mål for den enkelte elev. De nationale test Man bruger resultaterne af de nationale test til at afgøre, om skolerne har nået det nationale mål om, at alle elever, skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan. Mellem 3% og 6% af eleverne har ikke gennemført de nationale test i 14/15. Ca. halvdelen er fritaget, mens den anden halvdel har booket test, men der er ikke kommet noget testresultat. Det sidste skyldes formentlig fravær på testdagen. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde i forhold til resultaterne af de nationale test. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 8 For at vurdere, hvor stor en andel af eleverne, der er gode til at læse og regne, tager man antallet af elever i kategorierne fremragende præstation, rigtig god præstation og god præstation. Mindst 80% af eleverne skal ligge indenfor disse kategorier for at leve op til målet. 8 I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. 26 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

27 Dansk, læsning I Fredensborg Kommune er der i skoleåret 14/15 hhv. 84%, 79%, 80% og 83% på de forskellige klassetrin der testes, der har gode resultater i dansk, læsning. Der er tale om en lille stigning på 2. og 8. klassetrin, et fald på 4. klassetrin og status quo på 6. klassetrin. Bortset fra testen i 4. klasse på 79%, lever eleverne i kommunens skoler samlet set op til målet i dansk læsning om at 80% skal være gode til at læse. Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Fredensborg Ser vi på resultaterne af de nationale test i matematik, kan vi se en stigning for både 3. og 6. klassetrin. I 6. klasse er man nu oppe på målet med 80% og en bid over landsgennemsnittet, mens resultatet i 3. klasse er steget til 76%, en tak bedre end sidste år, men under målet på 80%. Andel elever med gode resultater i matematik, Fredensborg Da der er strenge restriktioner på, hvordan man må bruge resultaterne af de nationale test, kan de ikke offentliggøres. Skolerne har dog resultaterne på elev og klasseniveau og kan tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs resultater og progression. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 27

28 Man kan imidlertid opgøre, om skolernes udvikling i de forskellige test fra det ene år til det andet er positiv eller negativ og markere, om skolen lever op til de nationalt opstillede resultatmål. I skemaet nedenfor angiver grøn eller rød farve hvorvidt skolerne lever op til det nationale mål, om at 80% af eleverne skal være gode til hhv. læsning og matematik i de nationale test. Pil op indikerer, at resultatet er bedre end resultatet for samme klassetrin året før, mens pil ned indikerer, at resultatet er dårligere end året før og streg markerer at resultataet er på samme niveau som sidste år. Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Fra ES FS HS KS LS NS Gode til læsning 2. kl. - Gode til læsning 4. kl. - Gode til læsning 6. kl. Gode til læsning 8. kl. Gode til matematik 3. kl. Gode til matematik 6. kl. I 21 ud af i alt 36 test svarende til 58,3% - er der mindst 80% af eleverne med gode resultater, dvs. et resultat i en af kategorierne god præstation, rigtig god præstation eller fremragende præstation. For Humlebæk Skole og Langebjergskolen er det tilfældet i 5 ud af 6 test, for Endrupskolen og Fredensborg Skole i 4 ud af 6, for Nivå Skole i 2 ud af 6 og for Kokkedal Skole i 1 ud af 6 test. I ca. halvdelen af testene er der opnået et bedre testresultat end året før. Som altid når man sammenligner faglige resultater for skolerne, skal man tage højde for en varieret elevsammensætning. Testresultaterne er ikke socialt korrigeret og siger måske mere om den socioøkonomiske sammensætning af elever på klassetrinnet end om hvor godt skolen lykkes med at løfte eleverne. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Målet om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan, betyder også at de dygtigste elever skal udvikle sig fagligt. Her er opstillet et særligt mål om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Målet vurderes på baggrund af resultaterne i de nationale test, hvor det opgøres, hvor mange elever der har opnået fremragende præstation i testen. Dansk, læsning I dansk læsning var der i 14/15 hhv. 5%, 14%, 8% og 17% af eleverne, der i de nationale test i læsning opnåede den fremragende præstation i testen. I 2. klasse er der tale om et stort fald siden de 13% i 13/14, mens der er tale om stigninger for de øvrige klassetrin, fra 11% til 14% i 4. klasse, fra 7% til 8% i 6. klasse og fra 11% til 17% i 8. klasse, en tangering af de flotte resultat i 12/ Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

29 I 14/15 ligger Fredensborg Kommunes resultater over landsgennemsnittet på samtlige klassetrin Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Fredensborg I matematik var der i 14/15 8% i 3. klasse og 7% i 6. klasse, der opnåede resultatet fremragende præstation i Fredensborg Kommunes skoler. Der er tale om en stigning på begge årgange i forhold til 13/14, så målet om at andelen skal stige år for år er indfriet. Resultatet ligger dog under landsgennemsnittet for 6. klasse. Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Fredensborg Grafen nedenfor viser udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i de nationale test i dansk og matematik. Grøn farve indikerer, at resultatet er bedre end resultatet for samme klassetrin året før, mens rød indikerer, at resultatet er dårligere end året før. Gul markerer samme niveau som sidste år. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 29

30 Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Fra ES FS HS KS LS NS Andel allerdygtigste læsning 2. kl. Andel allerdygtigste læsning 4. kl. Andel allerdygtigste læsning 6. kl. Andel allerdygtigste læsning 8. kl. Andel allerdygtigste matematik 3. kl. Andel allerdygtigste matematik 6. kl. I 21 ud af i alt 36 test svarende til 58,3 % - er resultatet bedre end året før, målet om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år er altså nået her. I 13 ud af 36 test er resultatet dårligere end året før, mens det i 2 tilfælde er status quo. Humlebæk Skole og Kokkedal Skole har således en positiv udvikling i 5 ud af 6 test, Nivå Skole i 4 ud af 6, Langebjerg og Endrupskolen i 3 ud af 6, mens Fredensborg Skole har et bedre resultat i en enkelt test og en test, der lander på samme niveau som året før. Det skal understreges at skemaet udelukkende viser, om resultaterne er bedre eller dårligere end året før, og slet ikke siger noget om niveauet. En rød markering kan således dække over et resultat hvor der var fx 15% af eleverne i den allerdygtigste kategori i 13/14, mens der blot var 12% i 14/15, altså et fald. Tilsvarende kan en grøn markering dække over en stigning fra f.eks. 2% til 4%. 30 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

31 Nationalt mål: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Det andet mål i reformen handler om, at alle elever uanset deres sociale baggrund, skal udvikle sig så de bliver så dygtige som de kan. Det er altså betydningen af det man populært kalder den negative sociale arv, der skal nedbringes. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. For at vurdere om skolerne har nået målet om mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, ser man på, om andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund bliver reduceret år for år. Dårlige resultater er defineret som resultater i kategorierne mangelfuld præstation og ikke tilstrækkelig præstation i de to fag. Dansk, læsning I Fredensborg Kommunen er andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i skoleåret 14/15 hhv. 6%, 6%, 9% og 7% for de forskellige klassetrin, der testes. Bortset fra 6. klasse, hvor andelen er steget fra 8% til 9% ligger det på niveau med sidste år. Alle steder væsentlig under landsgennemsnittet, hvilket jo er positivt i denne sammenhæng. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Fredensborg I matematik ligger andelen af elever med dårlige resultater også et pænt stykke under landsgennemsnittet med hhv. 10% i 3. klasse og 9% i 6. klasse. Andelen er steget i 3. klasse fra 9% sidste år, mens det er faldet i 6. klasse, hvor den var oppe på 13% sidste år. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 31

32 Andel elever med dårlige resultater i matematik, Fredensborg Skemaet nedenfor viser, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet eller steget på de forskellige skoler i de forskellige test. Grøn betegner at andelen af dårlige resultater er faldet, mens rød betyder, at andelen er steget. Gul indikerer også her samme niveau som sidste år. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Fra ES FS HS KS LS NS Dårlige resultater, læsning 2. kl. Dårlige resultater, læsning 4. kl. Dårlige resultater, læsning 6. kl. Dårlige resultater, læsning 8. kl. Dårlige resultater, matematik 3. kl. Dårlige resultater, matematik 6. kl. Der har været en positiv udvikling, dvs. at andelen af elever med dårlige resultater faldet, i 13 ude af 36 test svarende til 36,1%. I 6 test er det status quo, mens udviklingen er gået den forkerte vej i 17 ud af 36 test. Humlebæk Skole har et fald i 5 test og status quo i en enkelt. Endrupskolen har et fald i 3 ud af 6, mens Kokkedal Skole og Nivå Skole har et fald i 2 ud af 6. Fredensborg Skole har ikke fald i nogen af testene. 32 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

33 Den socioøkonomiske reference Med den socioøkonomiske reference har man gjort det muligt, at vurdere elevernes resultater i lyset af, hvordan man kunne forvente, at elever med samme baggrund som de målte elever, ville klare sig. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Det er forskellen mellem de to tal, der viser om eleverne har præsteret bedre eller dårligere end en tilsvarende elevgruppe. Den socioøkonomiske reference er her brugt i forhold til karaktererne for 9. klasseprøverne. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Fredensborg Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Endrupskolen 7,6 7,6 0,0 8,0 7,8 0,2 8,4 7,9 0,5 Fredensborg 8,0 7,7 0,3 7,9 7,4 0,5* 8,1 7,6 0,5 Skole Humlebæk Skole 8,0 8,0 0,0 7,4 7,6-0,2 7,3 7,3 0,0 Kokkedal Skole 6,9 6,9 0,0 7,6 6,7 0,9* 6,7 6,6 0,1 Langebjergskolen 8,5 8,1 0,4 7,5 7,4 0,1 7,5 7,6-0,1 Nivå Skole 7,1 7,0 0,1 7,5 7,4 0,1 6,9 7,2-0,3 Forskel Beregningen af den socioøkonomiske reference viser, at forskellen i skoleåret 14/15 var neutral eller positiv for samtlige kommunens skoler, hvor både Humlebæk Skole og Kokkedal Skole ligger på niveau med det en tilsvarende gruppe elever på landsplan ville opnå, mens Langebjergskolen har en positiv forskel på 0,4, dvs. de løfter eleverne 0,4 karakterpoint over hvad en tilsvarende sammensat elevgruppe gennemsnitlig ville få. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Fredensborg Skole Skoleår 2012/ /2015 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Endrupskolen 8,0 7,7 0,3 Forskel Fredensborg 8,0 7,6 0,4* Skole Humlebæk Skole 7,6 7,7-0,1 Kokkedal Skole 7,1 6,7 0,4* Langebjergskolen 7,8 7,6 0,2 Nivå Skole 7,2 7,2 0,0 Tabellen ovenfor viser et gennemsnit af årene 11/12, 12/13 og 13/14. Her har Kokkedal Skole og Fredensborg Skole en signifikant positiv forskel mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference på 0,4, Endrupskolen har +0,3 og Langebjergskolen +0,2. Nivå Skole ligger neutralt på 0,0, mens Humlebæk Skole har en lille negativ forskel over de tre år på -0,1. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 33

34 Ser man på den socioøkonomiske reference i forhold til grupperne af bundne prøvefag, kan vi se der samlet for kommunen er udfordringer på fysik/kemi, mundtlig dansk og engelsk, hvor eleverne scorer under det niveau tilsvarende elevgrupper har på landsplan. For fysik har der været en negativ forskel i de tre skoleår, mens det i mundtlig dansk er tilfældet i de to sidste skoleår. Samlet set er forskellen mellem gennemsnitskarakter og socioøkonomisk reference for de bundne prøvefag 0,0. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Endrupskolen, Fredensborg Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 7,3 7,0 0,3 7,5 7,4 0,1 7,9 7,6 0,3 Mundtlig 7,5 8,0-0,5 8,4 8,6-0,2 8,8 8,5 0,3 Retskrivning 8,1 7,9 0,2 8,1 7,4 0,7 8,9 7,7 1,2* Skriftlig 7,4 7,1 0,3 8,0 7,6 0,4 8,6 7,4 1,2* Engelsk Mundtlig 8,1 8,3-0,2 8,6 8,7-0,1 8,8 8,6 0,2 Socioøk. reference Forskel 6,3 7,0-0,7 7,2 7,4-0,2 5,4 6,8-1,4* 8,2 7,8 0,4 7,8 7,6 0,2 9,5 7,8 1,7* 7,8 7,8 0,0 8,8 8,2 0,6 9,4 8,5 0,9* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Gennemsnit ////////////// / 7,6 7,6 0,0 8,0 7,8 0,2 8,4 7,9 0,5 Resultater af nationale test opdelt efter forældres uddannelse Ser man på resultaterne af de nationale test, kan man se en klar tendens til, at elever, hvis forældre har en lang uddannelse, får bedre resultater. Eksemplet nedenfor viser fordelingen af elevernes resultater i matematik i 3. klasse i skoleåret 14/15, hvor man tydeligt kan se, at elever, hvis forældre har den laveste uddannelsesbaggrund får de dårligste resultater. Tendensen gælder i store træk for fagene på alle klassetrin og for hele landet og er en af de væsentligste udfordringer, den danske folkeskole står overfor. 34 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

35 Andel elever der er gode til matematik, 3. klasse, Fredensborg Målet er naturligvis, at andelen af elever med gode resultater skal stige i de grupper af elever, hvis forældre har den laveste uddannelsesbaggrund, så betydningen af social baggrund for faglige resultater mindskes. Nedenfor er angivet, om resultaterne af de nationale test i dansk og matematik er steget for klassetrinnet siden sidste år opdelt efter forældres uddannelsesbaggrund. Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik fordelt på forældres uddannelse fra 13/14 14/15 Forældres uddannelsesniveau Dansk 2. kl. Dansk 4. kl. Dansk 6. kl. Dansk 8. kl. Matematik 3. kl. Matematik 6. kl. Grundskolen Gymnasium/EUD Kort og ml.lang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Hvis man ønsker at bryde med den negative sociale arv, er det grupperne af elever med forældre med den laveste uddannelsesbaggrund, man især skal fokusere på. I halvdelen af testene er andelen af gode resultater steget for elever, hvis forældre har grundskoleuddannelse, mens det gælder for 2/3 af elever, hvis forældre, har gymnasie/eud. Ser man på udviklingen for gruppen af de allerdygtigste elever fordelt efter forældrenes uddannelse, falder det i øjnene, at der ikke over de tre målte år - er nogen af de elever, hvis forældre har grundskolebaggrund, i gruppen af de allerdygtigste. Dette er markeret med hvid farve på skemaet. For matematik i 6. klasse er der heller ingen elever, hvis forældre har en gymnasie-eud-baggrund, blandt de allerdygtigste. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 35

36 Udviklingen i andelen af allerdygtigste elever med i læsning og matematik fordelt på forældres uddannelse fra 13/14 14/15 Forældres uddannelsesniveau Dansk 2. kl. Dansk 4. kl. Dansk 6. kl. Dansk 8. kl. Matematik 3. kl. Matematik 6. kl. Grundskolen Gymnasium/EUD Kort og ml.lang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I skemaet nedenfor er det opgjort om andelen af elever med dårlige resultater i de forskellige uddannelsesgrupper er steget eller faldet fra 13/14 til 14/15. Her er den grønne farve et udtryk for, at andelen af elever med dårlige resultater er faldet, mens rød indikerer, at andelen er steget. I 4 ud af 6 test er gruppen af elever med dårlige resultater steget for elever i grundskolegruppen, for elever i gymnasie/eud-gruppen er det halvdelen. I 4 af testene er der ingen elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse i gruppen af elever med dårlige resultater hverken sidste år eller i år, hvilket er markeret med hvid farve. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik fordelt på forældres uddannelse fra 13/14 14/15 Forældres uddannelsesniveau Dansk 2. kl. Dansk 4. kl. Dansk 6. kl. Dansk 8. kl. Matematik 3. kl. Matematik 6. kl. Grundskolen Gymnasium/EUD Kort og ml.lang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Tosprogede elevers resultater ved 9. klasseprøverne Skolerne i Fredensborg Kommune har i flere år opgjort karakterniveauet for elever med dansk baggrund, elever med vestlig baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund. Resultaterne for elever med vestlig baggrund er ikke medtaget, da det er baseret på et meget lavt antal elever. Karaktererne i tabellerne nedenfor er udelukkende baseret på de bundne prøvefag og projektopgaven, derfor ser tallene lidt anderledes ud, end når også udtræksfag regnes med. Som det fremgår nedenfor, har gruppen af elever med ikke-vestlig baggrund i skoleåret 14/15 opnået et samlet gennemsnit på 5,7, noget lavere end året før. Gruppen af elever med dansk modersmål er også faldet siden sidste år, men ikke med mere end 0,2 karakterpoint. Differencen mellem de to grupper er altså øget noget. 36 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

37 Afgangsprøvekarakterer for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund* Alle elever Elever med dansk baggrund Elever med ikke-vestlig** baggrund ,7 7,8 5, ,9 7,7 6, ,6 7,8 5, ,2 7,6 5, ,2 7,5 5, ,3 7,6 5,8 * Optælling af afgangsprøvekarakterer i dansk i de bundne prøvefag (dansk mundtlig, skriftlig fremstilling, retskrivning, læsning, matematik færdighedsregning og problemregning, mundtlig engelsk og fysik/kemi). ** Vestlige lande = lande i Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten (def. fra Integrationspolitikken). 12/13 13/14 14/15 Fag Dansk mo- Ikkevestligders- Difference* Dansk mo- Ikkevestligders- Difference* Dansk mo- Ikkevestligt Differencedersmåmåmål Dansk læsning 7,5 5,1 2,4 7,9 6,3 1,6 6,9 5,9 1,0 Dansk retskrivning 7,3 4,4 2,9 7,5 5,9 1,6 7,8 6,3 1,5 Dansk skriftlig 7,4 5,1 2,3 7,7 5,8 1,9 7,3 4,5 2,8 Dansk mundtlig 8,5 7,2 1,3 8,7 6,8 1,9 8,2 6,5 1,7 Matematik færdigheder 8,3 5,5 2,8 7,7 6,0 1,7 8,1 5,5 2,6 Matematisk problemløsning 7,3 4,2 3,1 7,1 5,4 1,7 7,9 5,0 2,9 Engelsk mundtlig 8,3 6,6 1,7 8,5 6,9 1,6 8,7 7,2 1,5 Fysik/kemi 7,3 6,1 1,2 7,7 5,8 1,9 7,6 5,4 2,2 Projektopgaven 8,7 7,3 1,4 8,6 7,0 1,6 7,9 5,0 2,9 * Den numeriske forskel mellem de to karakterer Differencen mellem elever med dansk som modersmål og elever med andet modersmål end dansk med ikke-vestlig baggrund er øget siden sidste år og er over 2 hele karakterpoint i skriftlig dansk, færdighedsregning, matematisk problemløsning, fysik/kemi og projektopgaven. I tabellen nedenfor, kan man se at differencen på Kokkedal Skole er 2,2 karakterpoint, mens den er 3,6 på Nivå Skole. Humlebæk Skole er ikke medtaget i år, da antallet af tosprogede i afgangsklasserne var for lavt. Resultat af afgangsprøverne for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund HS KS NS Dansk- Dansk- Dansk- sproget Ikke-vestlig sproget Ikke-vestlig sproget Ikke-vestlig ,4 5,2 7,5 3, ,8 5,9 8,2 6,8 7,9 4,4 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 37

38 2013 7,8 6,5 7,4 5,3 7,4 6, ,9 7,9 7,6 5,2 7,3 4,2 *Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 5 tosprogede elever med ikke-vestlig baggrund er gået til afgangsprøve. Socioøkonomisk tildeling I Fredensborg Kommune er der en stor forskel på elevsammensætningen på de forskellige skoler, hvilket har stor betydning for de både faglige og trivselsmæssige resultater skolerne opnår. I ressourcetildelingen til skolerne tages der i nogen grad højde for dette aspekt ved at der tildeles en sum baseret på skolens elevsammensætning. Skoler med mange elever fra socialt dårligere stillede hjem får således nogle ekstra ressourcer til at iværksætte særlige tiltag der styrker læringen hos denne elevgruppe. Det socioøkonomiske niveau beregnes på grundlag af følgende kriterier: 1) barn af enlige forældre, 2) herkomst, 3)uddannelsesniveau for familien, 4) arbejdsmarkedstilknytning, 5) indkomstniveau, 6) andel af indkomsterstattende ydelser for familien. Her skal 3-6 kriterier være opfyldt for at elevens familie betegnes som ressourcesvag. Der blev i 2015 indhentet et nyt udtræk fra Danmarks Statistik, der viste at antallet af ressourcesvage familier i kommunen er 389. Socioøkonomi ES FS HS KS LS NS Andel af kommunens ressourcesvage familier Socioøkonomisk index 2015 Socioøkonomisk index ,4% 15,2% 9,5% 26,0% 10,8 32,1% 105,4 105,9 105,2 94, ,1 107,1 104,8 102,0 93,3 101,4 96,3 Opgørelsen viser, at fordelingen af de ressourcesvage familier er ændret siden sidste opgørelse. Endrupskolen, Fredensborg Skole og Humlebæk Skole ligger stort set på samme niveau, mens Langebjergskolens elevsammensætning tangerer det kommunale gennemsnit. Nivå Skole og Kokkedal Skole har de mest udfordrede elever, her er byttet om, så det nu er Nivå, der har den højeste andel af ressourcesvage familier og dermed det laveste socioøkonomiske index. 38 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

39 Nationalt mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel skal øges. Elevernes trivsel har stor indflydelse på deres motivation og udbytte af undervisningen, derfor er trivsel en afgørende faktor for at eleverne bliver så dygtige som de kan. National trivselsmåling I foråret 2015 blev der for første gang gennemført en national trivselsmåling. Målingen skal udgøre en baseline, som de følgende års resultater kan måles op ad for at se om indikatoren for elevtrivsel at elevernes trivsel skal øges er nået. Målingen består for klasse af 40 spørgsmål, mens elever i indskolingen skal svare på 20 mere enkle spørgsmål. Der er dannet en række indikatorer, som er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren på en skala fra 1 til 5, hvor 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Graferne nedenfor viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Fredensborg, 2014/2015 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Den samlede trivsel for alle skoler og alle klassetrin i Fredensborg Kommune er på 3,8, hvor den samlet for hele landet er på 3,7. Drenge er en lille smule (3,8) mere tilfredse end pigerne (3,7), hvilket også gælder for hele landet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 39

40 Svarene er fordelt på de fire indikatorer, hvor Social trivsel scorer højest med samlede 4,1. Faglig trivsel og Ro og orden ligger en tak under på 3,8, mens indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen ligger lavest med 3,3. Det følger fuldstændig gennemsnittet på landsplan. Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og klassetrin, Fredensborg, 2014/2015 For indikatoren Social trivsel 9 er den samlede score 4,1 fordelt med 4,2 for drengene og 4,0 for pigerne. Der er tale om mindre udsving på forskellige klassetrin eller i forhold til køn, som det ses her for klasse. Højeste tilfredshed 4,3 findes hos drenge i 5. klasse, mens den laveste tilfredshed på 4,0 ses hos piger i 8. og 9. klasse. Generelt ligger pigernes sociale trivsel lidt under drengenes. Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Fredensborg, 2014/2015 Ser man på de forskellige skoler er der et udsving på den samlede indikator Social trivsel fra 3,9 på Ullerødskolen til 4,2 på Langebjergskolen og Endrupskolen. Eleverne på Ullerødskolen 9 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. 40 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

41 har problemstillinger indenfor autismespektret, hvorfor det ikke er overraskende, at deres sociale trivsel ligger lavere. Der er dog ikke tale om nogen stor forskel, så det er et rigtigt flot resultat for Ullerødskolen. Interessant, at det er netop de to mindste folkeskoler, der har det bedste resultat på den sociale trivsel. Man kunne forstille sig, det havde noget at gøre med et trygt og overskueligt miljø. Men forskellene for den samlede indikator er ikke store. Et af de spørgsmål. Der indgår i indikatoren Social trivsel er det meget grundlæggende Er du glad for din skole?. På opgørelsen på klassetrin kan vi se, at den største tilfredshed med skolen ses i 5. klasse. Der er tendens til at færre svarer de meget tit er glade for at gå i skole jo højere op i klasserne de kommer. Sammen med svaret tit, er der mellem 80% (5. klasse) og 72% (8. og 9. klasse), der er glade for at gå i skole. Ser man på de forskellige skoler på dette spørgsmål, kan man se at tilfredsheden er størst på Langebjergskolen og Humlebæk Skole, herefter kommer Ullerødskolen, Endrupskolen, Nivå Skole og Fredensborg Skole. Endelig kommer Kokkedal Skole med en tilfredshed på 66% (der svarer, at de tit eller meget tit er glade for at gå i skole), mens 25% svarer engang imellem og 9% svarer enten sjældent eller aldrig. Der er en tendens til, at elevernes sociale baggrund slår kraftigt igennem i forhold til deres trivsel, hvilket måske kan forklare svarene på Kokkedal Skole. Hvis det er tilfældet, må man konstatere, at Nivå Skole, der også har en stor andel elever fra ressourcesvage familier, ikke oplever lige så stor andel af elever, der ikke er glade for at gå i skole. Så det er flot klaret af Nivå Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 41

42 Indikatoren Faglig trivsel 10 ligger samlet på 3,8 for både piger og drenge og nogenlunde jævnt fordelt på de forskellige klassetrin. Der er en lille tendens til, at den faglige tilfredshed falder for pigerne i de ældste klasser. Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og klassetrin, Fredensborg, 2014/2015 Der er ikke de store udsving mellem skolerne på indikatoren faglig trivsel. Langebjergskolen scorer højest med 3,9, mens Ullerødskolen og Fredensborg Skole ligger lavest med 3,7. 10 Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. 42 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

43 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Fredensborg, 2014/2015 Indikatoren Støtte og inspiration 11 i undervisningen ligger på gennemsnitlige 3,3 for både piger og drenge, men her er der en faldende tendens jo højere man kommer op i klasserne. Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Fredensborg, 2014/2015 For denne indikator ligger Ullerødskolen lavest med 3,0, mens Nivå Skole ligger højest med 3,4. De øvrige skoler har alle 3,3 for denne indikator. 11 Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 43

44 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Fredensborg, 2014/2015 Indikatoren Ro og orden 12 i undervisningen ligger på gennemsnitlige 3,3 for både piger og drenge, men her er der en faldende tendens jo højere klassetrin. Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og klassetrin, Fredensborg, 2014/2015 Opgjort på skolerne ligger Ullerødskolen, Kokkedal Skole og Endrupskolen på 3,7, mens de øvrige skoler ligger på 3,8. 12 Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. 44 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

45 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Fredensborg, 2014/2015 Den generelle tendens når man ser på resultaterne er, at tilfredsheden med skolen falder noget efterhånden som eleverne bliver ældre. Ved enkelte spørgsmål er der forskelle mellem piger og drenge, men det er ikke mange. Endelig kan man se, at Ullerødskolen med dens særlige elevprofil ligger lidt lavere end folkeskolerne ved de fleste trivselsspørgsmål. Der er også en tendens til, at skoler med store sociale udfordringer har lidt dårligere elevtrivsel end de øvrige skoler. Det gælder især for Kokkedal Skole. Ugebrevet A4 præsenterede først i efteråret 2015 resultaterne af trivselsmålingen ved at inddele landets ca skoler i 6 kategorier med 200 skoler i hver. Kokkedal Skole lå som den eneste af skolerne i Fredensborg Kommune i den laveste kategori, mens de øvrige skoler lå i de to øverste. Skolernes resultater må imidlertid ligge meget tæt, for som vi kan se af ovenstående, er der ikke så store forskelle mellem skolerne i Fredensborg Kommune. Trivselsmålingen blev gennemført i første kvartal af Herefter har alle skoler udarbejdet en handleplan for trivslen, som de er begyndt at handle på. Typisk involverer det indsatser på skoleniveau og lokale indsatser på årgangs- og klassetrin. Elevfravær Elevernes fravær kan være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang og har succes med deres skolegang. Et stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole kan på samme måde være tegn på, at der skal rettes op på noget i klassen eller på skolen. I opgørelse af elevernes fravær skelnes mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt fravær er fravær, forældrene er vidende om og skolen er adviseret om/har givet tilladelse til. Dette fravær skyldes især, at eleverne bliver bedt fri til at holde ferie. I skoleåret 14/15 var det gennemsnitlige fravær for kommunens skoler på samlet 5,3%, fordelt med 1,4% som lovligt fravær, 3,6% som fravær pga. sygdom og 0,3% som ulovligt fravær. Det er et fald for alle tre kategorier i forhold til sidste skoleår. Det lovlige fravær ligger på Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 45

46 niveau med landsgennemsnittet, fravær pga. sygdom ligger et godt stykke over landsgennemsnittet, mens det ulovlige fravær i Fredensborg Kommune ligger et godt stykke under landsgennemsnittet. Gennemsnitligt elevfravær, Fredensborg Fraværet fordeler sig uensartet på de forskellige klassetrin, hvor det samlede fravær er højest for både drenge og piger i udskolingen, specielt i 8. og 9. klasse. Det ulovlige fravær er stort set ikke eksisterende i de små klasser, mens det er noget højere i udskolingen, hos drengene 1,4% i 9. klasse. 46 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

47 Gennemsnitligt elevfravær, pr. klassetrin og køn, Fredensborg Fraværet er naturligvis også forskelligt fra skole til skole, hvor Ullerødskolen ligger højest med 8%. Dette fravær er dog udelukkende lovligt fravær og sygefravær. Nivå Skole ligger derefter med ca. 6,6% fravær, Fredensborg Skole har 6,1, mens Endrupskolen har ca. 5,1%. Endrupskolen og Langebjergskolen har det højeste ulovlige fravær med hhv 0,8% og 0,6%. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 47

48 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Fredensborg Skolerne skal i deres indberetning til kvalitetsrapporten redegøre for, hvordan de håndterer elevfraværet. Der er generelt stor opmærksomhed om fraværet, specielt det ulovlige fravær. På Endrupskolen, der har den højeste andel elever med ulovligt fravær har de fat i alle de aktuelle elever og deres familier, ofte i samarbejde med familieafdelingen og/eller PPR. Tilliden til folkeskolen skal styrkes Det nationale mål om at Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis indeholder udover trivselsdelen også en dimension, der handler om tilliden til folkeskolen. Der bliver ikke gennemført nationale målinger af dette, men andelen af elever, der vælger en privatskole, giver en pejling på forældrenes til- og fravalg af folkeskolen. Nedenfor er en oversigt over, hvor stor en andel af elever i skolens distrikt, der vælger privatskole. Tallet er lidt lavere med dette udtræk fra kommunens elevadministrationssystem end med udtrækket fra Indenrigsministeriets nøgletal, hvor det er 20,1% i 2013 og 20,8 i Tallet fra noegletal.dk er opgjort for kalenderår og indeholder desuden elever, der søger private efterskoler samt elever i 10. klasse. Andel elever fra skoledistriktet, der har valgt privatskole ES FS HS KS LS NS Samlet 14/15 7,8 15,5 20,3 34,7 14,6 15,6 20,1 13/14 8,7 14,5 19,4 34,1 13,9 14,1 19,6 12/13 8,3 15,9 19,0 33,3 12,5 12,9 19,6 11/12 9,5 16,6 18,3 34,0 13,7 13,1 19,3 10/11 10,1 17,4 15,0 35,9 13,0 14,3 18,9 *Tallene er trukket af kommunens elevadministrationssystem den 1. maj hvert skoleår. 48 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

49 Den samlede privatskolefrekvens er steget fra 19,6 i skoleåret 13/14 til 20,1. Bortset fra Endrupskolen er der en lille stigning på alle skoler. Som vi har set i foregående år, er privatskolefrekvensen meget forskellig i de forskellige skoledistrikter, men dog ensartet fra år til år. I nogle områder er der tradition for at vælge privatskole, f.eks. i Kokkedal, hvor en ret stor del af distriktets elever traditionelt vælger Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, NGG. Der er i hele landet en tendens til en stigning i privatskoleandelen. Således var privatskolefrekvensen i hele landet 15,8 i 2012, 16,2 i 2013 og 16,7 i Et andet resultat af det frie skolevalg, er, at en del elever vælger kommunale skoler i andre kommuner. Det gælder især i områder, der ligger tæt op til kommunegrænsen, som f.eks. i Kokkedal, hvor det for mange elever ikke er længere at tage til Vallerødskolen i Rungsted eller Usserød Skole i Hørsholm end til Kokkedal Skole. Elevfordeling pr. skoledistrikt* Skoledistrikt ES FS HS KS LS NS I alt I % Antal skolesøgende børn i distriktet ,0 Distriktsbørn på privatskole ,8 Distriktsbørn på anden folkeskole i kommunen Distriktsbørn på folkeskole i anden kommune 288** , ,2 Distriktsbørn på 10. klasseskole, ,7 efterskole, ungdomsskole Distriktsbørn i privatskoler og kommunale skoler i andre kommuner 8,7% 19,5% 20,9% 45,2% 17,0% 21,5% 25,0% i procent *Tallene er trukket fra elevadministrationssystemet TEA pr. 6/ ** Trækket tager udgangspunkt i det nuværende skoledistrikt og tager ikke højde for, at distriktsgrænsen mellem Endrupskolen og Fredensborg Skole er blevet rykket flere gange. I tabellen er det opgjort hvor de skolesøgende børn fra klasse, der ikke går på distriktsskolen, går i skole. Tallene er trukket pr. 6/ og er derfor noget anderledes end i tabellen med privatskoleandel ovenfor, der er trukket 1/ Tabellen ovenfor kan primært illustrere fordelingen mellem de forskellige skoletilbud. Elevfordeling for kommunen samlet Distriktsbørn på distriktsskolen Distriktsbørn på privatskole Distriktsbørn på anden folkeskole i kommunen Distriktsbørn på folkeskole i anden kommune Distriktsbørn på 10. klassesskole, efterskole, ungdomsskole 13 Tal hentet fra Indenrigsministeriets noegletal.dk Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 49

50 Nationalt mål: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I rapportens foregående afsnit er der samlet data til evaluering af de tre overordnede mål i reformen. Men i reformaftalen ligger også en målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Resultat af 9. klasseprøverne Omkring 350 elever gik til de afsluttende 9. klassesprøver i forsommeren % af eleverne i 9. klasse tog alle prøver, en stigning fra 90,8% i 13/14. 7% af eleverne har altså været fritaget eller har ikke villet aflægge prøve i en eller flere af afgangsprøverne. Andelen af elever, der har gennemført alle afgangsprøverne går fra 88,2% på Kokkedal Skole til 96,4% på Nivå Skole. Ved 9. klasseprøverne i foråret 2014 var eleverne til prøve i: Dansk: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. Matematik: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Mundtlig engelsk Fysik/kemi Disse fag udgør tilsammen de bundne prøvefag. Derudover aflægges der prøve i ét humanistisk og ét naturvidenskabeligt udtræksfag: Et humanistisk udtræksfag (skriftlig engelsk, mundtlig fransk/tysk, skriftlig fransk/tysk, kristendom, historie, samfundsfag) Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi, mundtlig matematik, idræt) De forskellige klasser på en skole skal typisk op i forskellige udtræksfag. Resultat af projektopgaven indgår desuden på prøvebeviset. Gennemsnitligt fik de elever, der aflagde prøver i 9. klasses afgangsprøver karakteren 7,7 i de bundne prøvefag. Det er en lille stigning fra sidste års 7,6, stadig lidt højere end det nationale gennemsnit. Pigerne fik noget højere karakterer end drengene, nemlig gennemsnitligt 8,0 mod drengens gennemsnit på 7,4. 50 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

51 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg 14 Ser man på resultaterne for de forskellige fag, fik eleverne i Fredensborgs skolers 9. klasser gennemsnitligt 7,4 i danskprøverne, 8,6 i engelsk, 7,6 i fysik/kemi og 7,9 i matematik. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Fredensborg Set i forhold til resultaterne sidste år, er der tale om et lille fald i gennemsnitskarakteren i danskprøverne fra 7,7 i 13/14 til 7,4 i 14/15. Her ligger pigerne på 8,0 mens drengenes karaktergennemsnit er nede på 6,8. 14 Tallene er for almenklasser i de 6 folkeskoler. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 51

52 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Fredensborg Fordelingen mellem de forskellige danskdiscipliner viser, at eleverne er særligt dygtige til den mundtlige dansk, mens retskrivning i 14/15 også ligger pænt med gennemsnitlige 7,8. Gennemsnitskarakteren i matematikprøverne er steget i 14/15, hvor de er hele 7,9 sammenlignet med 7,2 sidste år. I matematik er drengenes resultater bedst, nemlig gennemsnitlige 8,2 mod pigernes 7,5. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Fredensborg I forhold til de to discipliner i matematik, matematisk problemløsning og matematiske færdigheder, er resultaterne lidt bedre i matematiske færdigheder, men forskellen mellem de to er blevet reduceret over de sidste 3 år. Skolernes gennemsnit i de bundne prøvefag går fra 8,5 på Langebjergskolen til 6,7 på Kokkedal Skole, der, som den eneste skole, ligger under landsgennemsnittet. 52 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

53 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg Ser man på fordelingen på køn er der stor forskel på hvordan drenge og piger klarer sig på Kokkedal Skole og Endrupskolen, mens de to køn præsterer næsten lige godt på Nivå Skole og Fredensborg Skole. Fredensborg Skole er den eneste skole, hvor drengene præsterer en anelse bedre end pigerne. I Fredensborg Kommune er der i en årrække indsamlet data for afgangsprøvekarakterer direkte fra skolerne. Her er det samlede gennemsnit udregnet på baggrund af prøvekarakterer i samtlige fag inklusive projektopgaven. I oversigten kan man se hvordan de forskellige skoler ligger i de enkelte fag i 14/15 og hvordan skolernes gennemsnit for alle fag har været de seneste år. Tabellen på næste side viser, at når man medtager udtræksfag og projektopgave, har Langebjergskolen 8,3, som det højeste snit, så følger Fredensborg Skole med 8,0 og Humlebæk Skole med 7,9. Det er også de tre skoler, hvor karaktergennemsnittet er steget siden sidste år. Det samlede snit ligger på 7,6 ligesom sidste år. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 53

54 Afgangsprøvekarakterer i 2015 fordelt på fag for elever i almenklasser Dansk, læsning Dansk, retstavn. Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, mundtligt Matematik, færdighedsregn. Matematik, problemregning Engelsk Fysik/kemi Hum. Udtræk: Tysk Hum. Udtræk: Fransk Hum. Udtræk: Samfundsfag Hum. Udtræk: Engelsk skr. Hum. Udtræk: Kristendom Hum. Udtræk: Historie Nat. Udtræk: Biologi Nat. Udtræk: Geografi Nat Udtræk: Matematik Idræt Projektopgave Samlet snit Gennemsnit alle fag 2014 Gennemsnit alle fag 2013 Gennemsnit alle fag 2012 ES FS HS KS LS NS Gennemsnit ,9 6,9 6,3 7,4 6,9 6,6 6,8 7,6 7,3 7,6 7,5 7,5 7,9 8,6 7,6 7,7 7,3 6,9 7,0 7,7 7,1 5,1 7,1 7,0 7,0 7,5 7,1 7,0 8,8 7,9 6,8 8,7 8,1 8,0 8,5 8,4 7,3 8,3 8,7 5,6 9,6 7,2 7,9 7,5 8,0 7,7 7,7 9,1 6,4 9,1 6,5 7,7 6,9 6,9 7,6 8,7 9,8 8,7 9,5 7,3 8,5 8,4 8,1 6,0 8,5 7,7 7,2 8,6 6,8 7,5 7,5 7,1 6,9 0,0 4,8 6,1 6,0 7,1 6,0 6,0 0,0 10,1 5,8 7,5 7,9 7,0 7,7 8,2 5,9 7,8 7,4 7,4 7,3 7,7 7,0 7,0 7,6 7,4 7,9 7,8 8,4 8,0 8,3 7,9 7,5 9,9 6,0 5,3 0,0 7,3 8,2 8,0 7,1 8,4 8,4 8,3 8,1 8,0 7,6 7,9 7,6 8,1 8,7 6,9 7,8 7,0 7,2 8,0 7,9 6,2 7,4 6,3 7,1 9,1 9,4 8,0 7,4 8,4 7,0 8,3 7,6 4,6 7,7 8,5 7,9 8,5 8,6 7,2 8,0 7,9 6,8 8,3 7,3 7,6 7,7 7,5 ES FS HS KS LS NS Snit 8,0 7,9 7,6 7,8 7,6 7,6 7,7 8,4 8,0 7,6 6,9 7,3 7,0 7,5 8,4 7,4 7,9 7,0 7,2 7,3 7,5 Ser man på resultaterne i de forskellige fag, kan man se, at de bedste resultater er engelsk i top med gennemsnitlige 8,5, og udtræksfaget Idræt, der er prøvefag for første gang ligger på flotte 8,4. Herefter kommer biologi, kristendom og mundtlig dansk med 8,0-8,1. Projektopgaven ligger med 7,9 noget under, hvad den har gjort de tidligere år, men dog stadig i den pæne ende, ligesom matematik, geografi og dansk retstavning, der ligger over 7,5. Både de to skriftlige og den mundtlige udtræksprøve i matematik er steget pænt i forhold til sidste år. Tysk ligger lavest med 6,0, så kommer dansk, læsning med 6,8. 15 Tallene fra skolernes egne indberetninger er det rene gennemsnit for det enkelte fag, altså summen af elevernes karakterer divideret med summen af antal elever, der har aflagt prøve. Det samlede gennemsnit er udregnet på samme måde. Gennemsnittene adskiller sig derfor nogle steder fra Undervisningsministeriets beregninger af de bundne prøvefag. 54 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

55 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Det er et mål i folkeskolereformen, at alle elever, der forlader folkeskolen, mindst skal have karakteren 2 i dansk og matematik. Betragtningen er, at hvis man har under 2 i de to basisfag, vil det være vanskeligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er også den grænse, der sættes for optag på erhvervsuddannelserne. Samlet set var der 93,7% af eleverne i Fredensborg Kommune, der fik mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Det er et fald fra 96,6% i sidste skoleår og ligger faktisk på niveau med landsgennemsnittet. Der er ikke nogen særlig forskel mellem piger og drengene, 93,8% af pigerne fik mindst 2 i både matematik og dansk, mens det var 93,5% af drengene. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg Andelen af elever, der har fået mindst karakteren 2 i dansk og matematik på de enkelte skoler går det fra Endrupskolens 100% til Kokkedal Skoles 81,8%. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 55

56 Nationalt mål: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95%-målsætningen 95%-målsætningen er Regeringens mål for hvor mange elever i en årgang, der skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Dette mål skulle gerne være opnået i Det er ikke noget folkeskolen klarer alene, vejledningen af de unge og ungdomsuddannelsernes evne til at fastholde eleverne har også stor betydning. Men det er i folkeskolen eleverne får det faglige og personlige fundament, der skal gøre dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse Ser man på, hvor mange elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse, er tallet 81,6 for den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2008, fordelt med 83,5% af pigerne og 79,6% af drengene. Elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 55,3% af eleverne i de kommunale almenklasser, der afsluttede 9. klasse i 2014, var påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. klasse. Andelen er en smule lavere end året før, men andelen er stadig meget høj i forhold til landsgennemsnittet. Eleverne, der er startet ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse fordeler sig med 50,5% på de gymnasiale uddannelser og 4,8% på de erhvervsfaglige uddannelser. På landsplan er det hhv. 35,5% på de gymnasiale uddannelser og 7,3% på de erhvervsfaglige. Fordelingen er altså noget anderledes i Fredensborg Kommune, hvor flere går direkte på gymnasiet. 56 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

57 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Fredensborg Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse indeholder både de elever, der går i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse og de elever, der har valgt at tage 10. klasse med, på et 10. klassecenter eller måske en efterskole. Her er der i Fredensborg Kommune 87,7 % af eleverne, der er gået i gang med en ungdomsuddannelse, 74,6% med en gymnasial og 12,6% med en erhvervsfaglig. Andelen, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse er steget fra 3,3% i 2013, men er fortsat ganske langt fra det nationale mål om at 25% af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse, Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Fredensborg Opgørelsen af uddannelsesstatus viser hvor eleverne er 9 mdr. efter de forlader grundskolen, dvs. enten 9. klasse eller 10. klasse. For de elever, der afsluttede grundskolen i 12/13 var 79,6% i gang med en ungdomsuddannelse, 3,6% havde afbrudt, mens 16,8% ikke havde påbegyndt endnu. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 57

58 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fredensborg Af de elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse er 95,7% af eleverne stadig i gang med uddannelsen 9 mdr. efter de har forladt grundskolen, en lille tak over landsgennemsnittet. UU-Øresund følger disse tal tæt og følger op på elever, der falder ud af systemet. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fredensborg Uddannelsesparathed Med den nye EUD-reform blev begrebet uddannelsesparathed introduceret. Eleverne i 8. klasse får i december en første vurdering af, om de er uddannelsesparate eller ej. For at være uddannelsesparat, skal man mindst have standpunktskarakteren 4 i dansk og matematik og blive vurderet socialt uddannelsesparat. 58 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

59 For de elever, der ikke bliver vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, sættes der ind i forhold til en faglig og social udvikling, der kan gøre dem uddannelsesparate. Denne endelige vurdering foreligger 1. marts i 9. klasse, hvor eleverne skal søge om optagelse på en ungdomsuddannelse. Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts, Fredensborg Som det fremgår, blev 97,6% af eleverne i 9. klasse, 100% af pigerne og 95,2% af drengene, vurderet uddannelsesparate i skoleåret 14/15. Det er en stigning fra 96,7% i 13/14. Elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse For at vurdere de aktuelle elevers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, må man imidlertid bruge modeller, der kan forudsige deres uddannelsesmønster. Undervisningsministeriets profilmodel bruges til at fremskrive udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. Ifølge modellen forventes 92% af den årgang i Fredensborg Kommune, der gik ud af folkeskolen i 2014, at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 16 senest 25 år efter afsluttet grundskole. Det er et fald fra 93% for ungdomsårgang ud af 98 kommuner har en andel på 95% eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. I denne gruppe finder vi en del af de nordsjællandske kommuner: Hørsholm, Hillerød, Furesø, Allerød, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte, som det også fremgår af kortet nedenfor. 16 Når man opgør hvor mange elever, der mindst har opnået en ungdomsuddannelse er det fordi der er unge, der får en videregående uddannelse uden at have gennemført en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 59

60 Fredensborg Kommune ligger altså midt i feltet for forventningen for årgang 2014, hvor det forventes at 92-94% vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Fredensborg Profilmodellens prognose for, hvor stor en del af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse er 76,9 for årgang 2014 i Fredensborg Kommune. Det svarer til landsgennemsnittet. Det er en nedgang i forhold til årgang 2013, hvor prognosen var 78,3%, mens det var 79,9 for årgang Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

61 Det forventes, at 82,6% af pigerne vil gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år efter 9. klasse, mens det kun er 71,8% af drengene. Altså en væsentlig forskel. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Fredensborg Opgjort på de forskellige ungdomsuddannelser, forventes en fordeling, hvor 65,3% får en gymnasial uddannelse, mens 10% får en faglig erhvervsuddannelse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 61

62 Kommunale mål: Opfølgning på de politisk opstillede mål i Fredensborg Kommune Til den løbende opfølgning på skolerne, blev der i 2011 i forbindelse med ændringer i skolestrukturen vedtaget 5 politiske mål for skolerne: 1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer 3. Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i % af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse 5. Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler Siden folkeskolereformen, der trådte i kraft med skoleåret 14/15, har alle skoler nu fast timetal, hvorfor den første indikator ikke længere giver mening, at opgøre. Opfølgning på kompetencedækningen, altså hvor stor en andel af undervisningen, der undervises af en lærer med linjefagsuddannelse i faget, opgøres nu nationalt (side 63), ligesom der følges op på overgang til ungdomsuddannelse (side 56). Endelig beskrives det, i hvilken udstrækning eleverne vælger Fredensborgs Skoler i afsnittet om tillid og tiltro til folkeskolen på side 48. Tilbage er opgørelsen af hvor stor en andel af vikartimer, der læses af en uddannet lærer. Vikartimer med uddannet lærer Skoleår ES FS HS KS LS NS I alt 14/15 Vikartimer med uddannet lærer 43,3 43,1 60,5 62,9 37,4 41,2 48,0 13/14 Vikartimer med uddannet lærer 35,2 51,2 10,1 46,3 61,5 45,1 41,8 12/13 Vikartimer med uddannet lærer 77,6 43,5 18,0 28,5 61,7 55,0 44,3 Samlet læses 48% af skolernes vikartimer af uddannede lærere. Humlebæk Skole og Kokkedal Skole ligger på over de 50%, mens de øvrige ligger mellem 37 og 43%. Humlebæk Skole har ændret deres indberetning, så de også medtæller vikartimer, der læses af årgangsteamets lærere, noget de ikke havde med tidligere år, hvorfor de lå meget lavt i opgørelsen. 62 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

63 Fokuspunkter og indikatorer Udover de opstillede mål i skolereformen, er kompetencedækning og inklusion fokuspunkter for folkeskolen. Lokalt i Fredensborg Kommune der desuden fokus på det gode arbejdsmiljø. Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning viser, hvor mange af skolernes faglige timer, der er planlagt med en lærer med enten linjefagsuddannelse i faget eller tilsvarende kompetencer. I Fredensborg Kommune har målet siden 2012 været, at kompetencedækningen skulle være på mindst 90% og med den nye reform er det også forligspartiernes mål, at kompetencedækningen i 2015 skal være på 90% og i 2020 på 100%. Opgørelsen viser, at 85,7% af timerne på skolerne i Fredensborg Kommune i 14/15 var planlagt med en linjefagsuddannet lærer. En stigning fra sidste års 78,1% og et stykke over landsgennemsnittet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fredensborg Oversigten over kompetencedækningen i de forskellige fag på næste side viser, at kompetencedækningen på Fredensborg kommunes skoler er høj på Fysik/kemi, dansk, håndværk og design, fransk, biologi, musik og matematik, der alle ligger over 85%. Lavest er kompetencedækningen i kristendomskundskab med 47,7%, der er det eneste fag med en kompetencedækning under 60%. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 63

64 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Fredensborg 64 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

65 Som det fremgår af grafen nedenfor er kompetencedækningen bedst i 8. og 9. klasse, men også i 2. klasse ligger det højt. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Fredensborg Kompetencedækningen på de forskellige skoler viser, at Nivå Skole har 100% kompetencedækning i alle fag, mens Langebjergskolen og Humlebæk Skole ligger lige under de 90%. Endrupskolen har 86,4% og Fredensborg Skole har 82,3%, lige omkring landsgennemsnittet. Kokkedal Skole har ifølge opgørelsen den laveste kompetencedækning med 68,1%. Det viser sig imidlertid, at der er tale om fejl i indberetningen. Skolen har efterfølgende gået tallene efter manuelt, og ifølge deres egen beregning, ligger skolen med en kompetencedækning 82,1. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Fredensborg. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 65

66 Endrupskolen Fredensborg Skole Humlebæk Skole Kokkedal Skole Langebjergskolen Nivå Skole Ullerødskolen Autismecenter Fredensborg Fredensborg Kommune 2013 Attraktiv arbejdsplads Fredensborg Kommune stræber efter at være en god kommune at arbejde i. Trivselsundersøgelsen Great place to work blev gennemført i 2013 og igen i I 2013 blev den gennemført i efteråret, kort tid efter den store arbejdskonflikt med lock-out af lærerne på skolerne. Undersøgelsen i 2015 blev gennemført knap et år efter folkeskolereformen trådte i kraft i august I det første reform-år har der været et stort pres på skolernes pædagogiske personale, der har skullet indarbejde nye måder at arbejde på, nye fagligheder og nye arbejdsvilkår med flere undervisningstimer. Udsnit af resultater fra undersøgelsen Great place to work, Fredensborg Kommune, 2013 og 2015 Center for Skoler og Dagtilbud 2013 Antal besvarelser: Alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtig godt sted at arbejde. 86% 87% 82% 49% 89% 78% 93% 81% Trust Index gennemsnit: 67% 82% 76% 55% 78% 73% 83% 76% Troværdighed, gennemsnit: 55% 83% 78% 54% 77% 71% 86% 75% Respekt, gennemsnit: 56% 72% 64% 45% 66% 62% 73% 69% retfærdighed, gennemsnit: 69% 83% 77% 64% 78% 73% 85% 77% Stolthed, gennemsnit: 82% 88% 85% 59% 86% 83% 89% 82% Fællesskab, gennemsnit: 78% 87% 82% 54% 90% 80% 86% 80% 2015 Antal besvarelser: Alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtig godt sted at arbejde. 85% 85% 86% 80% 91% 84% 100% 85% Trust Index gennemsnit: 73% 79% 80% 81% 82% 75% 85% 79% Troværdighed, gennemsnit: 77% 82% 88% 85% 89% 78% 94% 83% Respekt, gennemsnit: 65% 71% 67% 71% 70% 62% 68% 71% retfærdighed, gennemsnit: 70% 80% 79% 81% 80% 75% 84% 77% Stolthed, gennemsnit: 77% 80% 87% 86% 86% 80% 89% 83% Fællesskab, gennemsnit: 74% 81% 83% 85% 87% 82% 89% 82% Tager man det opsummerende udsagn alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde, ligger skolerne rigtigt flot mellem 80% og 100%. Nivå Skole og Humlebæk Skole, der lå i det gule område omkring 80% i 2013 er begge flot i det grønne område 66 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

67 med hhv. 86% og 84%, der er enige i udsagnet. Kokkedal Skole, der lå i det røde felt med blot 49% medarbejdere, der var enige i udsagnet i 2013 er steget til 80%. Ser man på de forskellige tematiske grupperinger af spørgsmål, er det tydeligt, at punktet Respekt er der, hvor tilfredsheden er lavest. De spørgsmål, hvor der er den laveste tilfredshed går bl.a. på faglige udviklingsmuligheder, nødvendige ressourcer og udstyr, faciliteter, muligheden for at tage fri for arbejde, når det er nødvendigt, opmuntring til at balancere arbejdsliv og privatliv og medarbejdergoder. Til gengæld er der stor tilfredshed på nogle af de andre spørgsmål i temaet, der handler om anerkendelse fra nærmeste leder. Det såkaldte Trust Index, der er en vægtet sammenregning af undersøgelsens spørgsmål, lander på mellem 73% på Endrupskolen og 85% på Ullerødskolen. For 6 ud af 7 skoler ligger trust index et højere i 2015 end i Svarprocenten på skolerne har været høj med mellem 82 og 100% besvarelser på de 7 skoler. Sygefravær Medarbejdernes sygefravær er en af de indikatorer, der kan fortælle noget om arbejdsmiljøet. Udover medarbejdertrivselen har et stort sygefravær altså en negativ betydning for kvaliteten af undervisningen og for skolens økonomi, så der er stort fokus på at nedbringe det. Sygefravær blandt skolernes medarbejdere* ES FS HS KS LS NS UL Sygefravær 14/15 4,2 5,5 6,5 6,2 3,8 5,2 5,1 Sygefravær 13/14 2,3 4,2 5,5 5,4 4,3 3,4 6,2 Sygefravær 12/13 3,6 3,1 2,8 4,7 1,9 4,1 5,0 * Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale Som det fremgår af ovenstående, er sygefraværet på 5 ud af 7 skoler steget noget siden sidste år med Humlebæk Skole og Kokkedal Skole på over 6% fravær. Langebjergskolen og Ullerødskolens fravær er gået ned siden sidste år, Langebjergskolens er helt nede på 3,8%. Inklusion Inklusion er et fokuspunkt for regeringen, og der er sat et mål for inklusionsgraden, dvs. hvor stor en andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i folkeskolen. Målet er, at mindst 96,0% af eleverne i en kommune, skal være inkluderet i den almene undervisning. Der er to tal for inklusionsgraden i en kommune, dels som institutionskommune dvs. beregnet i forhold til de elever, der går i kommunens skoler og specialtilbud, og i bopælskommune dvs. beregnet i forhold til de elever, der bor i kommunen. Betragtet som institutionskommune blev der i skoleåret 14/15 inkluderet 95,3% af børnene i den almene undervisning, mens tallet var 94,7% for Fredensborg Kommune som bopælskommune. Landsgennemsnittet på 95,2%. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 67

68 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Fredensborg (institutionskommune) 205 elever i Fredensborg Kommune modtog i 14/15 specialundervisning. Det er noget færre end de 215 året før og på niveau med 12/13, hvor det var 204 elever. Antal elever, der modtager specialundervisning pr. institutionstype og køn, Fredensborg 51 af eleverne går på specialskoler, 24 på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder mens 130 går i specialtilbud på skolerne. Den aldersmæssige fordeling af elever, der modtager specialundervisning fremgår af tabellen nedenfor. Man kan se, at der er forskel på, hvornår drenge og piger bliver udskilt til specialundervisningstilbud; der er allerede en ret stor drengegruppe fra 2. klasse, mens der først er piger fra 4. klasse. 68 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

69 Antal elever, der modtager specialundervisning pr. klassetrin og køn, Fredensborg Inklusionsindsatsen i Fredensborg Kommune Udover de elever, der er visiteret til særlige tilbud på specialskoler og i specialklasser, er der en række elever, der modtager specialpædagogisk bistand i folkeskolernes almenklasser. Skolerne modtager tilskud til timer udover 12 lektioner for de elever, der har behov for mere end 12 lektioner/9 klokketimers specialpædagogisk bistand om ugen. Specialpædagogisk bistand op til de 12 lektioner/9 klokketimer, forventes afviklet indenfor rammerne af den almindelige undervisning, f.eks. som tolærerordning, holdundervisning. Til denne opgave tildeles folkeskolerne midler med henblik på at understøtte inklusion for alle elever. Specialpædagogisk støtte (over 12 lektioner) forudsætter, at PPR-psykologen har lavet en pædagogisk psykologisk vurdering. Støtten gives ikke på baggrund af en diagnose, men af en vurdering af elevens funktion og støttebehov i undervisningen. Folkeskoleloven lægger op til, at specialpædagogisk støtte skal gives i så tæt tilknytning til den almindelige undervisning som muligt. Eleverne må ikke tages ud af klassen, før alle andre støttetilbud er afprøvet. Den specialpædagogiske støtte på skolerne Som led i det tværfaglige samarbejde, er der etableret en struktur, hvor skolerne i et samarbejde med PPR, netværkskonsulenter og familieteamet kan drøfte og iværksætte tiltag i forhold til elever med sociale og familiemæssige problemer. Strukturen indebærer, at der på skolerne: udarbejdes handlingsplaner, der beskriver vejen fra bekymring til indstilling til PPR eller underretning til familieafdelingen. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 69