Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
|
|
- Rikke Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver. Jo højere fravær eleven har haft i 9. klasse, jo lavere er elevens karaktergennemsnit i de bundne prøver. Elevernes opnåede karakterer i de bundne prøver i 9. klasse har betydning for elevens overgang til og status på ungdomsuddannelsen. Jo højere karaktergennemsnit i de bundne prøver eleven har opnået, jo større sandsynlighed er der for, at eleven er startet på en ungdomsuddannelse tre måneder efter afsluttet folkeskole. Samtidig er der også større sandsynlighed for, at eleven fortsat er i gang med ungdomsuddannelsen efter 1. marts i tilgangsåret. Elevernes fravær i 9. klasse har også betydning for elevens overgang til og status på ungdomsuddannelsen. Jo højere fravær eleven har i 9. klasse, jo lavere er sandsynligheden for, at eleven er startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder. Og blandt de elever, der er startet på en ungdomsuddannelse, øges sandsynligheden for frafald inden 1. marts i tilgangsåret med elevens fravær i 9. klasse. Elevens karakterer ved 9.-klasseprøverne har større betydning for overgang til og status på ungdomsuddannelsen end elevens fravær i 9. klasse. Elevfraværet har således direkte betydning for elevernes overgang til og status på ungdomsuddannelsen, men også indirekte betydning herfor via elevernes karakterer. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 1 af 11
2 Boks: Metode, definitioner og begreber Analysen undersøger sammenhængen mellem 1) elevfravær og elevernes opnåede karakterer ved 9.-klasseprøverne, 2) elevernes opnåede karakterer ved 9.-klasseprøverne og overgang til samt status på ungdomsuddannelsen og 3) elevfravær og overgang til samt status på ungdomsuddannelsen Analysepopulation I denne analyse indgår de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, dvs. de elever, der afsluttede 9. klasse i 2011/12 og ikke gik videre i 10. klasse, samt de elever, der afsluttede 10. klasse. Det er valgt at benytte elevens fraværsprocent i 9. klasse, uanset om eleven kom fra 9. eller 10. klasse, dvs. for de elever, der afsluttede 10. klasse i 2011/12, henviser fraværsprocenten til elevens fravær i 9. klasse i skoleåret 2010/11. Test af analyseresultaters robusthed Der er foretaget bagvedliggende regressioner for 1) betydningen af elevfravær for elevens karakterer ved 9.-klasseprøverne, 2) elevfravær/karakterer og sandsynlighed for overgang til ungdomsuddannelse og 3) elevfravær/karakterer og sandsynlighed for frafald fra påbegyndt ungdomsuddannelse. Elevfravær Elevfraværet opdeles i tre årsagskategorier: 1. Fravær på grund af sygdom 2. Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 3. Ulovligt fravær Analysen fokuserer på det samlede fravær og dets betydning for elevens opnåede karakterer samt overgang til ungdomsuddannelse. Fraværsprocenten beregnes som: Fraværsprocent = Antal fraværsdage Antal dage eleven har gået i skole Det samlede antal skoledage summeres på tværs af eventuelle skoleskift inden for skoleåret. Beregnet karaktergennemsnit Der beregnes et gennemsnit på tværs af de i alt otte bundne prøver i dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Gennemsnittet opgøres alene for elever, der har aflagt prøve i mindst fire af de otte bundne prøver Privatister og specialklasseelever indgår ikke i opgørelsen. Ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse er defineret som en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 2 af 11
3 Fraværsprocent Elevfravær generelt De elever, der forlod grundskolen i 2011/12, havde i gennemsnit 6,8 procents fravær i 9. klasse, jf. figur 1. Det svarer til knap 14 dages fravær for en helårselev med 40 ugers skolegang. Fravær pga. sygdom udgør lidt over halvdelen af det samlede fravær i gennemsnit, mens lovligt fravær og ulovligt fravær tilsammen udgør den anden halvdel. Figur 1 Elevfravær i 9. klasse blandt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, fordelt på fraværstype, procent 8% 7% 6% 1,5% 5% 4% 1,4% 3% 2% 3,9% 1% Årgang 2011/12 Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær Det gennemsnitlige fravær dækker over en stor spredning eleverne imellem, jf. figur 2. Hvor 45 procent af eleverne havde under to procent sygefravær, havde 26 procent af eleverne over fem procent sygefravær. Næsten 70 procent havde intet ulovligt fravær, mens meget få elever havde over fem procent lovligt eller ulovligt fravær. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 3 af 11
4 Andel elever Figur 2 Spredning i elevfravær i 9. klasse blandt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, fordelt på fraværstype % 1% 9% 4% 4% 8% 17% 21% 16% 29% 31% 28% 69% 42% 17% Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær 0 pct 0,01-1,99 pct 2,00-4,99 pct 5,00-9,00 pct 10,00 og derover Sammenhæng mellem elevfravær og karakterer I det følgende afsnit ses på sammenhængen mellem elevernes samlede fravær i 9. klasse og deres opnåede karakterer ved de bundne prøver. Der er beregnet et gennemsnit af elevens karakterer i de bundne prøver. Jo mere fravær eleven har, jo lavere er elevens karaktergennemsnit i de bundne prøver, jf. figur 3. Blandt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, fik eleverne med under to procents fravær i gennemsnit 7,3 ved de bundne prøver, mens elever med 10 procent eller mere fravær i gennemsnit fik 4,8. Sammenhængen mellem karaktergennemsnit og fravær gælder også, når der tages højde for elevens baggrund. Når der tages højde for køn, herkomst og forældreuddannelse, får elever med lavt samlet fravær (mindre end to procent) i gennemsnit 1,9 karakterpoint højere karaktergennemsnit i forhold til elever med højt fravær (mindst ti procent), jf. tabel 1. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 4 af 11
5 Karaktergennemsnit Figur 3 Samlet elevfravær i procent og karaktergennemsnit i de bundne prøvefag 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 7,3 6,9 6,3 4,8 3,0 2,0 1,0 0,0 0,00 til 1,99 pct. 2,00 til 4,99 pct. 5,00 til 9,99 pct. 10,00 pct. og derover Elevfravær Tabel 1 Regressionsanalyse af sammenhængen mellem elevernes samlede fravær og deres karaktergennemsnit i de bundne prøvefag Fraværsprocent Antal elever Estimat for forskel i karaktergennemsnit 0,00 til 1,99 procent ,9 ** 2,00 til 4,99 procent ,6 ** 5,00 til 9,99 procent ,1 ** 10,00 procent og derover ** Anm: ** angiver, at parameteren er signifikant på ét procents niveau. **-markering ud for elevgruppen med 10 procent og over angiver, at parameteren samlet set er signifikant. I regressionen indgår køn, herkomst, forældres højeste fuldførte uddannelse, hvorvidt eleven gik i 9. klasse i 2010/11 eller 2011/12 samt fraværskategori som forklarende variable. Elevfraværet er i gennemsnit 6,0 procent blandt elever, der har været til minimum fire af de i alt otte bundne prøver, mens det er mere end dobbelt så højt (14,2 procent) blandt elever, som har været til færre end fire prøver, eller slet ikke har aflagt nogen prøver, jf. figur 4. Forskellen er særligt stor i forhold til det ulovlige fravær. Endvidere viser figur 5, at fire ud af 10 af de elever, som ikke har aflagt en bunden prøve eller har været til færre end fire bundne prøver, har et samlet fravær på mere end 10 procent. Det tyder således på, at elevfraværet også har betydning for, hvorvidt eleverne overhovedet går til prøve. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 5 af 11
6 Fraværsprocent Fraværsprocent Figur 4 Elevfravær fordelt på fraværstype og antal aflagte prøver, 2011/12 16% 14% 12% 1 5,3% 8% 6% 4% 2% 1,1% 1,3% 3,6% Mindst fire prøver 2,7% 6,2% Færre end fire prøver Fravær pga sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær Figur 5 Samlet gennemsnitligt elevfravær blandt elever, der har aflagt ingen eller færre end fire bundne prøver, 2011/12 45% 4 35% 3 25% 41% 15% 1 5% 26% 15% 19% 0,00 til 1,99 pct. N = ,00 til 4,99 pct. N = 626 5,00 til 9,99 pct. N = ,00 pct. og derover N = Karakterer og overgang til samt status på ungdomsuddannelse Figur 6 viser, hvorvidt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, er påbegyndt eller ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afslutningen. Eleverne er inddelt i fire grupper afhængig af elevens karaktergennemsnit af de bundne prøver ved 9.-klasseprøverne. Af figuren ses, at andelen af elever, der startede på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder, overvejende er ens for elever, der havde over 5 i gennemsnit en andel på mellem 92 procent og 95 procent. Til sammenligning var det kun 81 Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 6 af 11
7 procent af eleverne med under 5 i gennemsnit, der var startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder. Figur 6 Overgang tre måneder efter afsluttet folkeskole fordelt på karaktergennemsnit i de bundne prøver fra folkeskolens 9.-klasseprøver, årgang 2011/ % 8% 5% 6% 81% 92% 95% 94% Under 5,00 5,00-6,99 7,00-8,99 9,00 og over Karaktergennemsnit i de bundne prøver I gang med en ungdomsudd. Ikke i gang med en ungdomsudd. Figur 7 viser frafaldsprocenten pr. 1. marts for elever, der startede på en ungdomsuddannelse tre måneder efter, de forlod folkeskolen. Eleverne er inddelt efter deres karaktergennemsnit i de bundne prøver fra 9.-klasseprøverne. Jo højere karakterer en elev har fra folkeskolen, jo lavere er frafaldet. Dette resultat fastholdes, når der korrigeres for køn, herkomst, forældreuddannelse og elevfravær. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 7 af 11
8 Frafaldsprocent Figur 7 Andel elever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afsluttet folkeskole, som afbrød uddannelsen inden 1. marts fordelt på karaktergennemsnit fra 9.-klasseprøverne, årgang 2011/ % 15% 1 5% 14% 7% 4% 2% Under 5,00 5,00-6,99 7,00-9,99 9,00 og over Karaktergennemsnit i de bundne prøver Elevfravær og overgang til samt status på ungdomsuddannelse Figur 8 viser, hvorvidt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, er påbegyndt eller ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afslutningen. Eleverne er inddelt i fire grupper afhængig af elevens samlede fravær i 9. klasse. Af figuren ses, at andelen af elever, der startede på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder, overvejende er ens for elever, der havde mindre end 10 procents fravær i 9. klasse en andel på mellem 87 procent og 90 procent. Til sammenligning var det kun 69 procent af de elever med 10 procent eller mere fravær, der var startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 8 af 11
9 Figur 8 Overgang tre måneder efter afsluttet folkeskole fordelt på samlet elevfravær i 9. klasse, årgang 2011/ % 1 13% 88% 9 87% 31% 69% 0,00 til 1,99 2,00 til 4,99 5,00 til 9,99 10,00 pct. og derover Fraværsprocent I gang med en ungdomsudd. Ikke i gang med en ungdomsudd. Udskilles det ulovlige fravær ses endnu tydeligere sammenhæng til, hvorvidt eleven er startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afsluttet folkeskole, jf. figur 9. Af figuren ses, at andelen af elever, der startede på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder, overvejende er ens for elever, der havde mindre end fem procent ulovligt fravær i 9. klasse en andel på mellem 82 procent og 87 procent. Blandt elever med 5 til 10 procent ulovligt fravær er det 73 procent, og for elever med 10 procent eller mere ulovligt fravær er det kun 50 procent af eleverne, der er startet på en ungdomsuddannelse inden for tre måneder. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 9 af 11
10 Frafaldsprocent Figur 9 Overgang tre måneder efter afsluttet folkeskole fordelt på ulovligt elevfravær i 9. klasse, årgang 2011/ % 18% 87% 82% 27% 73% 5 5 0,00 til 1,99 pct. 2,00 til 4,99 pct. 5,00 til 9,99 pct. 10,00 pct. og derover Fraværsprocent I gang med en ungdomsudd. Ikke i gang med en ungdomsudd. Figur 10 viser frafaldsprocenten pr. 1. marts for elever, der startede på en ungdomsuddannelse tre måneder efter, de forlod folkeskolen. Eleverne er inddelt efter samlet fravær i 9. klasse. Jo mere fravær en elev havde i 9. klasse, jo højere er frafaldet. Dette resultat fastholdes, når der korrigeres for køn, herkomst, forældreuddannelse og karakterer. En tilsvarende men tydeligere tendens ses også, hvis eleverne alene kategoriseres efter mængden af ulovligt fravær. Figur 10 Andel elever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse inden for tre måneder efter afsluttet folkeskole, som afbrød uddannelsen inden 1. marts, fordelt på samlet elevfravær i 9. klasse, årgang 2011/ % 15% 1 5% 4% 5% 7% 16% 0,00 til 1,99 pct. 2,00 til 4,99 pct. 5,00 til 9,99 pct. 10,00 pct. og derover Fraværsprocent Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 10 af 11
11 Fraværsprocent Figur 11 viser fordelingen af det samlede fravær for de elever, der 15 måneder efter, de forlod folkeskolen, endnu ikke var startet på en ungdomsuddannelse, samt fordelingen blandt alle de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12. Næsten halvdelen af de elever, der ikke var startet på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder, havde over 10 procent fravær i alt. Til sammenligning havde 20 procent af den samlede elevgruppe over 10 procent fravær i alt, mens 24 procent havde under to procent fravær i alt. Figur 11 Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet folkeskole ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse, fordelt på samlet elevfravær i 9. klasse, årgang 2011/ % 15% 17% Ikke i gang med en ungdomsudd. 27% 3 24% Alle 0,00 til 1,99 pct. 2,00 til 4,99 pct. 5,00 til 9,99 pct. 10,00 pct. og derover Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Administration, 8. december 2014 Side 11 af 11
Trivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereElevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 30. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3
Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereAnalyse af unge med uddannelsesaftale BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder
BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder Tilgang af elever med uddannelsesaftale på hovedforløb på EUD bygge og anlæg efter køn, alder, herkomst, højeste uddannelse
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereKvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014
Børne og Ungeforvaltningen Under udarbejdelse Rev. 29.01.2015 Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014 Forord Marts 2015 Kvalitetsrapporten for skolerne i Køge Kommune viser skolernes resultater på en
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereKvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune
Kvalitetsrapport 2015 Gladsaxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4. Folkeskolen
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereSTIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne
STIL Styrelsen for It og Læring Praktisk vejledning til skolerne Grundskolekarakterer 2016 Side 2 af 8 Indhold Ændringer siden sidste år... 3 PRAKTISK:... 3 Hvilken indberetning handler det om?... 3 Hvilke
Læs mereLige muligheder for piger og drenge i Aarhus Kommune hvad er status? BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Lige muligheder for piger og drenge i Aarhus Kommune hvad er status? På baggrund af Ligestillingsudvalgets handleplan for ligestilling og mangfoldighed 2015-2016 er der foretaget analyser af forskelle
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereFravær, frafald og faglighed på CG status og strategi
Fravær, frafald og faglighed på CG status og strategi BAGGRUND Dette papir indeholder både en status og en strategi omkring frafald, fravær og faglighed på CG. På mange måder er der en sammenhæng mellem
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereJobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015
Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereØje på uddannelse. Årgang 1988
Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2015
Børne og Ungeforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2015 Indhold 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2. Mål og måltal... 15 3. Resultater... 16 3.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Vigerslev Alles Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Tagensbo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereHvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning?
Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1 110 København V Tlf. 3326 121 Fax 3326 122 post@skole-foraeldre.dk www.skole-foraeldre.dk Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet Skole og Forældre har stillet
Læs mereTal om efterskolen august 2012
Tal om efterskolen august 2012 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereTil samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg
Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-
Læs mereX-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.
Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Læs mereSkriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereDer er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.
Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereStoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal
Læs mereTabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk
Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både
Læs mereTal om efterskolen august 2011
Tal om efterskolen august 2011 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereElevfravær 2017/18. Resume
Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereForord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12
Skolen i tal 2015 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Optag på uddannelserne o Grundforløb 1 p. 3 o Grundforløb 2 SOSU p. 4 o Grundforløb 2 PAU p. 5 o Social- og sundhedshjælper SSH p. 6 o Social- og sundhedsassistent
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mere