1. Energi- og klimavenligt byggeri: mål og udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Energi- og klimavenligt byggeri: mål og udfordringer"

Transkript

1 Side 1 af 60

2 1. Energi- og klimavenligt byggeri: mål og udfordringer Danmark har i dag samlet set verdens strammeste energikrav til nye bygninger. Det er regeringens målsætning, at vi fortsat skal være i front med energiog klimavenligt byggeri. Den langsigtede vision er, at alle nye bygninger skal være plusenergibygninger, som producerer mere energi, end de forbruger. Samtidig skal energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse nedbringes markant. Verden står over for store udfordringer på energi- og klimaområdet. Der er øget global efterspørgsel efter fossile brændsler, usikre forsyningsveje, klimaændringer som følge af CO 2 -udledning og udsigten til stigende energipriser. For at sikre et velfungerende, sikkert og stabilt samfund og bidrage til en grønnere verden er det regeringens ambition, at Danmark på længere sigt skal være uafhængig af fossile energikilder. Driften af bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i såvel Danmark som i resten af Europa. Bygninger er derfor et vigtigt fokusområde i håndteringen af energi- og klimaudfordringerne. Skal vi nå målet om et samfund frit for fossile brændsler, må byggeriet bidrage hertil. Bygninger har ofte en meget lang levetid og adskiller sig derved fra de fleste andre energiforbrugsområder. Konsekvenserne af nutidens bygge- og energipolitik rækker således mange år ud i fremtiden. Det er derfor afgørende, at der træffes langsigtede beslutninger i forhold til både nye og eksisterende bygninger. Krav til energiforbruget har endvidere betydning for bygningernes indeklima og arkitektur. Derfor skal indsatsen for at nedbringe energiforbruget i bygningerne ske i overensstemmelse med ønskerne om et sundt og behageligt indeklima, og bygninger der er af æstetisk høj kvalitet. Danskerne opholder sig 90 pct. af tiden inden døre. Dårligt indeklima kan medføre forringet livskvalitet og nedsat arbejds- og indlæringsevne. Jo bedre isolerede bygningerne bliver, desto vigtigere bliver det, at der er tilstrækkelig ventilation. Et godt luftskifte giver bedre komfort og modvirker fx fugt og skimmelsvamp. Bygninger skal ikke bare være energirigtige, sunde og behagelige at opholde sig i. De skal også bidrage til at skabe spændende byrum og landskaber. Design og arkitektur er en integreret del af den danske byggetradition, og er netop et af de områder, hvor Danmark er i førertrøjen internationalt set. Indeklima, komfort, arkitektur og energi er ikke hinandens modsætninger tværtimod. En sammentænkning af energi- og sundhedsrigtige løsninger til byggeriet vil bidrage til at skabe et bedre samlet byggeri. Klima og energi er på den politiske dagsorden verden over, og markedet for klimavenlige produkter og løsninger er i vækst. Undersøgelser viser, at danske virksomheder, der leverer produkter og serviceydelser til reduktion af energiforbruget i bygninger, fx isolering, pumper og termostater, har en sær- Side 2 af 60

3 lig styrkeposition. De erfaringer skal vi udnytte og bygge videre på for at give den danske byggebranche muligheden for at komme i front på det internationale marked. Det kræver, at vi stiller stadigt skrappere krav til energiforbruget. Samtidig skal vi fremme udviklingen af nye produkter og helhedsløsninger, der sammentænker energiforbrug, indeklima og arkitektur og gør det muligt at realisere visionen om plusenergibyggeri. Rammerne for strategien Strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger skal ses i sammenhæng med de centrale målsætninger for energi- og klimapolitikken. De overordnede mål for den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 er, at bruttoenergiforbruget 1 skal falde med 4 pct. frem til 2020 i forhold til Frem til 2011 er målsætningen, at bruttoenergiforbruget falder med 2 pct. i forhold til Som led heri skal de årlige energibesparelser øges til 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i For så vidt angår nye bygninger skal energiforbruget reduceres med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i Endvidere er det målsætningen for Danmark, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug, samt at CO 2 -udledningen fra de ikke kvotebelagte områder frem til 2020 skal reduceres med 20 pct. set i forhold til Det er vigtigt for regeringen, at energiforbruget i bygninger reduceres, men det skal ske på en omkostningseffektiv måde, og det må ikke ske på bekostning af indeklima og arkitektur. Strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger er udarbejdet i et tværministerielt samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet/ Erhvervs- og Byggestyrelsen (fmd.), Klima- og Energiministeriet/Energistyrelsen, Finansministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. Der er etableret et partnerskab for lavere energiforbrug i bygninger med deltagelse af repræsentanter fra virksomheder, videninstitutioner og relevante organisationer. Partnerskabet har leveret vurderinger og indspil til de overordnede ambitioner og konkrete initiativer i strategien. Partnerskabet består af 22 medlemmer, der repræsenterer følgende virksomheder, interesseorganisationer og videninstitutioner: 3XN, BAT-kartellet, Boligselskabernes Landsforening, Cenergia, Danmarks Tekniske Universitet, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Det Økologiske Råd, DI Byggematerialer, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, NCC, Realdania, Rockwool, Statens Byggeforskningsinstitut, TAC A/S, Tekniq og Velux. 1 Bruttoenergiforbruget er det faktiske forbrug af brændsler mv. korrigeret for import/eksport af elektricitet og fjernvarme. I aftalen er der taget udgangspunkt i bruttoenergiforbrug, hvor forbruget er korrigeret til et normalt klima. 2 Et fald fra 863 PJ i 2006 til 846 PJ i Side 3 af 60

4 For at sikre et sagligt grundlag for strategien, er der foretaget en række analyser og udredninger af uafhængige forskere og konsulenter. Analyserne er gennemført inden for følgende fire overordnede fokusområder: Nye bygninger, eksisterende bygninger, barrierer, incitamenter og virkemidler samt energimærkning. Resultaterne af en række af analyserne blev præsenteret på en temadag afholdt den 10. november Erhvervs- og Byggestyrelse, Energistyrelsen og Indenrigs- og Socialministeriet har på deres hjemmesider offentliggjort undersøgelserne. I det følgende præsenteres regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Strategien indeholder initiativer, der skal bidrage til at nedbringe energiforbruget i både nybyggeriet og den eksisterende bygningsmasse. Det omfatter bl.a. stramninger af energikravene til nye bygninger, skærpede krav i bygningsreglementet til eksisterende bygninger, økonomiske incitamenter, uddannelsesinitiativer, tiltag som skal synliggøre energiforbruget og sikre overholdelse af reglerne, fremme af ESCOs, energirigtige spydspidsprojekter og innovation, initiativer rettet specifikt mod private og almene boliger, samt tiltag der skal sikre, at energireduktionen ikke går ud over indeklimaet. Side 4 af 60

5 2. Stramme energikrav til nye bygninger Danmark har i dag samlet set verdens strammeste energikrav til nybyggeri. Som led i realiseringen af den langsigtede målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler, ønsker regeringen, at Danmark også fremover er i front med energirigtigt byggeri. Derfor er det fastlagt i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, at energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i I alt en reduktion på mindst 75 pct. i senest Energikravene til nye bygninger blev senest strammet med 25 pct. i Her indførte man også en ny reguleringsform, energirammer. Tidligere stillede man krav til de enkelte bygningskomponenter. Med energirammerne fastsættes en samlet ramme for bygningens energibehov kombineret med krav til udvalgte komponenter. Også anvendelse af vedvarende energi tæller i opfyldelsen af energirammen. Det giver større fleksibilitet og rum for innovation, idet bygherren selv vælger, hvordan energirammen skal overholdes. Samtidig stilles høje minimumskrav til væsentlige bygningsdele og installationer, så basishuset har en god energimæssig standard. Stramningerne af bygningsreglementet skal både være omkostningseffektive og fremme målsætningerne på energi- og klimaområdet. Derfor differentieres energikravene over tid, så de tilpasses forskellige bygningstyper og tager højde for forskellige områders forsyningsform. Kravene til bygningers energiforbrug vil blive strammet markant over de kommende år. Ved at udstikke energikrav for en årrække frem, bidrager energikravene til at fremme udviklingen af nye teknologier og løsninger. Energikravene har således ikke alene en energimæssig effekt, men kan også indebære erhvervsmæssige gevinster. Skærpede energikrav kan blive en løftestang til at sætte danske virksomheder i front på det globale marked for grønne byggeløsninger. Da alle lande i dag står over for problemer med et stigende energiforbrug og CO 2 -udledning, forventes efterspørgslen efter grønne løsninger til byggeriet at stige i de kommende år. Lavenergibyggeri skal samtidig have et godt indeklima. Der er behov for større viden om, hvordan vi sikrer energirigtige bygninger, som er sunde, komfortable og fremtidssikrede. Skal de planlagte stramninger af energikravene have en reel effekt, er det afgørende, at reglerne overholdes. Det kræver bedre viden om de bygninger, hvor energiforbruget er højere end forventet, og hvad det skyldes. Og det kræver klare regler for hvor, ansvaret for eventuelle byggefejl er placeret. Side 5 af 60

6 Forslag til initiativer Initiativ 1: Energikrav til nye bygninger i 2010, 2015 og 2020 Energiforbruget reduceres i 2010 med 25 pct. I 2015 reduceres energiforbruget med 50 pct. samlet under et. Det sker ved, at energirammen strammes, så den bliver 57 pct. lavere end i dag, og der indføres en energifaktor for fjernvarme på 0,8. I forbindelse med indførelsen af 2015-standarden gennemføres en evaluering, der skal vurdere hvilke initiativer, der er nødvendige, for at energiforbruget i nye bygninger reduceres med mindst 75 pct. i Evalueringen skal endvidere udstikke en køreplan frem mod realiseringen af plusenergibygninger. Initiativ 2: Energikrav til klimaskærm og vinduer i nye bygninger Der fastsættes stramme krav til klimaskærmens og vinduernes energimæssige egenskaber. Kravene skal sikre, at alle nye bygninger uanset forsyningsform altid har en høj energimæssig ydeevne. Initiativ 3: Integration af fælles VE-anlæg i energirammen Bygningsreglementet ændres, så det bliver muligt uden for fjernvarmeområderne at medregne fælles vedvarende energianlæg, fx solfangere, i bygningers energiramme. Initiativ 4: Fremme af energieffektivt alment nybyggeri De skærpede energikrav i bygningsreglementet indebærer en række nødvendige merinvesteringer i det almene byggeri, ligesom nettoboligarealet for en bolig af en vis størrelse reduceres. Der foretages derfor en ændring af maksimumsbestemmelserne vedr. byggeriets pris og areal. Endvidere gives der adgang til totaløkonomiske merinvesteringer, som kan overskride de gældende maksimumsbeløb. Investeringen vil som minimum blive opvejet af sparede forsyningsudgifter for beboerne og finansieres fuldt ud over huslejen. Initiativ 5: Indsats for at sikre indeklima og komfort For at fremtidens energirigtige bygninger kan være behagelige og sunde at opholde sig i, skærpes kravene til indeklima, sundhed og komfort. Der etableres en fælles indeklimastandard, forbedrede ventilationsnormer og krav i bygningsreglementet. Initiativ 6: Synliggørelse af energiforbruget i bygninger Energiforbruget i bygninger bliver gjort mere synligt ved at samle oplysninger om energiforbrug og energibehov i Bygnings- og Boligregistret (BBR). BBR-loven ændres, så den giver hjemmel til at indsamle de oplysninger om energiforbruget, der ligger hos fjernvarme- gas- og elselskaberne. Side 6 af 60

7 Initiativ 7: Krav om separat måling af energiforbruget Der indføres et krav om, at nye større etageejendomme, offentlige institutioner samt bygninger til privat handel og service skal have installeret separate energimålere for væsentlige dele af energiforbruget. Samme krav indføres for væsentlige ombygninger og renoveringer af større bygninger, hvis det er privatøkonomisk rentabelt. Initiativ 8: Reglernes overholdelse Bygherrens entydige ansvar for byggeriets lovlighed præciseres i byggeloven. Side 7 af 60

8 3. Energibesparelser i eksisterende bygninger Under 1 pct. af bygningsmassen udskiftes om året. Hvis energiforbruget til bygningsdrift skal reduceres væsentligt, skal der ske en indsats i forhold til de eksisterende bygninger. Med denne strategi vil regeringen sikre, at omkostningseffektive, energibesparende tiltag fremmes, så energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse mindskes. Når bygningsejere alligevel bygger om, renoverer eller skifter bygningsdele ud, skal der være en forpligtelse til at vælge de mest energieffektive, rentable løsninger, og det skal være let at gøre. Derfor indføres nye og skærpede energikrav til bygningsdele og installationer, der skiftes ud i forbindelse med renovering og løbende vedligeholdelse. Energiforbedringer i eksisterende bygninger er billigst, hvis de udføres som led i renoveringer, der foretages af andre grunde. Der er i dag krav om, at alle rentable energibesparelser skal gennemføres i forbindelse med større renoveringer 3, ligesom der er specifikke energikrav, når der udskiftes større bygningskomponenter, fx kedler, tag mv. Der er imidlertid også behov for at stille krav til bygningskomponenter i forbindelse med mindre renoveringer og vedligeholdelse. Sammen med krav om energiforbedringer af eksisterende bygninger, er det vigtigt, at der er incitamenter til stede, for at bygningsejere selv gennemfører energirenoveringer. I forbindelse med indgåelsen af skatteaftalen 'Forårspakke 2.0' er der etableret en renoveringspulje på 1½ mia. kr., hvorfra der i 2009 kan ydes tilskud til renovering og bygningsarbejde, herunder energibesparende foranstaltninger, i helårsbeboelse. Samtidig er det i skatteaftalen vedtaget at hæve energiafgifterne, hvilket gør det mere rentabelt at foretage energiforbedringer i bygninger. Desuden kan en mere udbredt brug af ESCOs (Energy Service Company s) bidrage til at øge energirenovering, bl.a. i offentlige institutioner og almene lejeboliger. ESCOs er private selskaber, der bistår bygningsejere med at gennemføre og finansiere energibesparelser i bygninger til gengæld for en del af besparelsesgevinsten. Endelig skal energimærkningen af bygninger udvikles til et mere aktivt instrument, og energiselskaberne skal medvirke til realisering af energibesparelser, bl.a. gennem konkret rådgivning og bistand, tilskud mv. Fra 2010 øges selskabernes forpligtelser med ca. 85 pct., og indsatsen må forventes at blive mere orienteret mod bygninger. 3 Renoveringer som ændrer minimum 25 pct. af klimaskærmen eller bygningens værdi. Reglen blev indført i 2006 som led i implementeringen af EU's bygningsdirektiv og omfatter alle bygninger undtagen enfamiliehuse. Side 8 af 60

9 Potentialet for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse er betydeligt. Det skyldes, at energikravene til nye bygninger først for alvor blev strammet i 1979, som det fremgår af nedenstående figur. Bygninger har en lang levetid, så hovedparten af alle bygninger er fra før Energirammer og forbrug KWh/m Gen.snit eks. byg. BR1961 BR1979 BR1995 BR2006 Klasse 2 Klasse 1 Klasse 0 Figur 3: Det gennemsnitlige energiforbrug per kvadratmeter i eksisterende bygninger set i forhold til de historiske energikrav til nye bygninger Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført en analyse af potentialet for energibesparelser 4, der viser, at der kan opnås besparelser på i størrelsesordenen 57 PJ med en samlet investering på ca. 234 mia. kr. Gennemføres disse arbejder sammen med planlagte forbedringer eller udskiftninger, er ekstraomkostningerne hertil i ca. 74 mia. kr. Der er imidlertid en række barrierer, som vanskeliggør realisering af det fulde potentiale. Strategien indeholder derfor en bred vifte af initiativer, der skal bidrage til at sikre, at mulighederne for at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger bliver udnyttet. 4 Kilde: Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri, SBi 2009:05. I den angivne samlede oversigt er anvendt tal fra scenarium 1 for klimaskærmen sammen med potentialet for installationer. Der er ikke korrigeret for, at effekten af de enkelte foranstaltninger påvirker hinanden, således at den samlede effekt kan være lidt mindre. Side 9 af 60

10 Forslag til initiativer Initiativ 9: Komponentkrav ved mindre renoveringer Byggeloven ændres, så der fremover er hjemmel til at stille krav til rentable udskiftninger af bygningskomponenter som led i den løbende vedligeholdelse eller ved mindre ombygninger. Initiativ 10: Komponentkrav for installationer og klimaskærm Bygningsreglementets energikrav til klimaskærm og tekniske installationer som fx kedler, pumper og ventilationsanlæg skærpes og suppleres af nye krav på en række områder. Initiativ 11: Bestemmelser om tilbygninger Bygningsreglementets energikrav til tilbygninger strammes, så de svarer til de skærpede energirammer for nye bygninger. Initiativ 12: Solvarme på bygninger med stort varmtvandsforbrug Der indføres krav om installation af solvarmeanlæg til opvarmning af varmt vand i forbindelse med tagrenoveringer af større bygninger. Kravet vil gælde, hvis forbruget overstiger 2000 l pr. døgn, såfremt det er rentabelt, og omfatter ikke bygninger tilsluttet fjernvarme. Initiativ 13: Energimærkning af vinduer Den gældende mærkningsordning for ruder skærpes, og der indføres en frivillig mærkningsordning for vinduer, der er bedre end bygningsreglementets krav. Initiativ 14: Energimærkning af bygninger Energimærkningsordningen gennemgås med henblik på at forbedre den. Initiativ 15: Styrket indsats for at fremme brugen af ESCOs Der iværksættes en række initiativer for at fremme brugen af energitjenesteselskaber (ESCOs) i kommuner, regioner, staten og den private sektor med henblik på at nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger. ESCOs er selskaber, der bistår en bygningsejer med finansiering og gennemførelse af energibesparelser i bygninger til gengæld for en del af besparelsesgevinsten. Initiativ 16: Energiselskabernes besparelsesindsats Energiselskaberne skal gøre det nemmere og billigere for forbrugerne at gennemføre energiforbedringer, herunder bl.a. i eksisterende bygninger. Ved udformningen af de fremtidige regler for selskabernes indsats vil der blive lagt større vægt på, at der er tale om reelle besparelser udover dem, som alligevel ville blive gennemført. Side 10 af 60

11 Initiativ 17: Fremme af energibesparelser i almene lejeboliger Gennem forskellige initiativer (tilpasning af ESCO-løsning til alment byggeri, styrket beslutningskompetence til øverste myndighed i boligorganisationen samt indførelse af genhusningspligt) understøttes gennemførelsen af energibesparelser i den almene boligsektor. Initiativ 18: Fremme af energibesparelser i private lejeboliger Gennemførelse af energibesparelser som tager hensyn til indeklimaet, søges fremmet gennem præcisering og smidiggørelse af reglerne vedrørende bl.a. forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelser og totaløkonomisk rentable energiforbedringer. Side 11 af 60

12 4. Innovation, viden og uddannelse Når energikravene til nye og eksisterende bygninger skærpes markant de kommende år, bliver det nødvendigt at udvikle bedre teknologier og byggetekniske løsninger, stille nye krav til de faglige kompetencer hos byggeriets rådgivende og udførende parter samt styrke videndelingen om energirigtigt byggeri. Regeringen vil derfor iværksætte en række initiativer, der imødekommer disse behov. Der er i dag begrænsede erfaringer med lavenergibyggeri, særligt inden for erhvervs- og institutionsbyggeri. Innovation er samtidig helt afgørende for at nå fremtidens målsætninger både 2020-kravet om 75 pct. reduktion af energiforbruget, og visionen om plusenergibyggeri. Der er et stort behov for grundlæggende udvikling og innovation i byggeriet, hvor der skal udvikles helt nye totalløsninger, der sammentænker arkitekturen, nye byggemateriale- og installationsteknologier med integrerede VEløsninger, nye byggetekniske løsninger og nye løsninger til at lagre den energi, der produceres i en plusenergibygning. Samtidig skal fremtidens bygninger ikke kun være energieffektive. De skal også være fremtidssikrede i form af et godt indeklima og høj arkitektonisk kvalitet. Forsøgsbyggeri med lavenergi- og plusenergibygninger skal fremme denne udvikling. Hvis alle håndværkere, arkitekter og ingeniører fremover skal kunne opføre bygninger med et meget lavt energiforbrug, er der behov for en betydelig uddannelses- og efteruddannelsesindsats. I den forbindelse er det vigtigt at styrke den tværfaglige forståelse i byggeriet, da lavenergibyggeri kræver meget tæt samspil mellem de forskellige parter. Både indgående kendskab til lavenergibyggeri og erfaring med at tænke på tværs af de forskellige faggrænser er af stor betydning, når håndværkere skal rådgive forbrugerne om gevinster og muligheder ved lavenergibygninger. Det kan bidrage til at styrke efterspørgslen efter energirigtigt nybyggeri og renovering, da forbrugerne ofte får deres viden om energibesparelser fra de udførende. For at øge udbud og efterspørgsel efter lavenergibyggeri er der generelt brug for større videndeling, så kendskabet til gode løsningsmodeller udbredes, og der er behov for at fremme brugen af forskellige energitjenester. For at opgradere informationsindsatsen på området, blev det i forbindelse med den energipolitiske aftale fra februar 2008 besluttet at etablere et videncenter for energibesparelser i bygninger. Samtidig blev det vedtaget at give støtte til kampagner for energibesparelser i bygninger. Side 12 af 60

13 Forslag til initiativer Initiativ 19: Fremme af lavenergi- og plusenergibyggeri Regeringen vil i forbindelse med efterårets globaliseringsforhandlinger drøfte mulighederne for at etablere et innovationsprogram, som har til formål at fremme udvikling og demonstration af helhedsløsninger til plusenergibyggeri gennem konkrete byggerier. Initiativ 20: Forsøgsbyggeri i den almene lejeboligsektor Der etableres en forsøgsbevilling rettet mod udviklingen af det almene nybyggeri og de eksisterende almene boliger bl.a. med fokus på reduktion af bygningernes energiforbrug. Initiativ 21: Styrket uddannelse og efteruddannelse I samarbejde med de relevante erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder igangsættes et arbejde med henblik på at tilrettelægge uddannelses- og efteruddannelsesforløb for rådgivere og udførende i byggeriet. Initiativ 22: Videnformidling og kampagner Gennem kampagner og Videncentret for energibesparelser i bygninger formidles erfaringer og viden til byggeriets parter og bygningsejere. Statslige bygherrer forpligtes til at levere viden, og der etableres en særlig portal, som kan være en samlet indgang til viden om energireduktion i bygninger. Portalen forankres inden for rammerne af videncentret og kampagnemidlerne. Side 13 af 60

14 5. De samlede virkninger på energiforbruget i bygninger Bygningsarealet er historisk øget med ca. 1 pct. om året. Dette skyldes nybyggeri og tilbygninger mv. samtidig med, at der kun i begrænset omfang foretages nedrivninger af eksisterende byggeri. Det fremtidige nybyggeri er usikkert, men det er givet, at bygninger, som allerede eksisterer, i mange år fremover vil udgøre langt den største del af bygningsmassen i Danmark. Der er forudsat et årligt nybyggeri på ca. 4,8 mio. m 2 i boliger, handel og service samt offentlige institutioner. Hvis de nye bygninger opføres efter de i dag gældende energikrav, og hvis der forudsættes et uændret energiforbrug pr. m 2 i eksisterende bygninger, vil det betyde, at det samlede energiforbrug i bygninger vokser fra 257 PJ i 2006 til ca. 270 PJ i 2020, en vækst på ca. 5 pct. Strategiens forslag om stramning af energikravene til nye bygninger vil reducere den skønnede vækst i energiforbruget med ca. 5-6 PJ, fra 270 PJ til ca. 265 PJ. I denne vurdering er det forudsat, at der tages skridt, som sikrer at de nye krav for nye bygninger overholdes. Der er ikke medregnet en effekt af, at nogle bygninger overopfylder kravene. I forhold til energiforbruget i eksisterende bygninger indeholder strategien stramninger af de eksisterende krav til komponenter og indførelse af flere komponentkrav. Samtidig indeholder strategien en række initiativer, som skal understøtte disse krav, herunder bl.a. en række initiativer inden for dokumentations-, undervisnings- og innovationsområdet, og der er initiativer, som skal sikre at reglerne overholdes. Det er vurderet, at disse initiativer i forhold til eksisterende bygninger samlet og uafhængigt af øvrige aktiviteter i 2020 vil give besparelser på ca. 13 PJ, svarende til i gennemsnit 1,3 PJ pr. år. Besparelserne i 2020 fordeler sig med ca. 10 PJ fra forbedring af klimaskærmen og ca. 3 PJ fra forbedring af de tekniske anlæg. Denne vurdering tager udgangspunkt i Statens Byggeforskningsinstitut, SBi s undersøgelse af Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri. 5 Det fremgår heraf, at der ved gennemførelse af økonomisk sunde investeringer, som her er defineret som investeringer, der forventes at kunne tilbagebetales inden for en periode på år (når der ikke tages højde for forrentning), i forhold til energiforbedringer af ydervægge, tage, gulve og vinduer vil kunne opnås besparelser på godt 35 PJ. Disse besparelser vil typisk blive gennemført i forbindelse med udskiftninger, bygningsforbedringer og renoveringer. Ud fra en vurdering af levetider og renoveringsrater er det vurderet, at ca. 30 pct. af disse besparelser med de foreslåede initiativer vil være realiseret i Wittchen, Kim B (2009): Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri. Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, Aalborg Universitet. Side 14 af 60

15 Tilsvarende viser en undersøgelse 6 fra Teknologisk Instituts (TI), at der er en række rentable investeringer i forhold til de tekniske installationer, hvor der vil blive indført komponentkrav, og her er levetiderne typisk kortere end ved klimaskærmen. På baggrund heraf er det skønnet, at de foreslåede initiativer i 2020 vil realisere besparelser på godt 3 PJ. I disse vurderinger af effekten indgår alene de initiativer, som direkte indgår i strategien. Effekten af øvrige initiativer, herunder af energiselskabernes energispareindsats samt allerede afsatte midler til kampagner og videncenter for reduktion af energiforbruget i bygninger indgår således ikke. Samlet vurderes strategien således isoleret set at mindske energiforbruget med ca. 18 PJ, således at energiforbruget med tiltagene ventes at blive ca. 252 PJ i Med gennemførelsen af strategien skønnes bruttoenergiforbruget til bygningsdrift i 2020 dermed at være faldet med ca. 6-7 pct. i forhold til, hvis strategien ikke gennemføres. Det svarer til et absolut fald i energiforbruget i 2020 på ca. 2 pct. i forhold til De samlede besparelser i de eksisterende bygninger kan imidlertid forventes at være større end den isolerede effekt af initiativerne i strategien. Dels må det forventes, at energiselskaberne over tid vil gennemføre en større del af deres energispareforpligtelse i bygninger, og dels kan stigende energipriser og en eventuelt kommende skattereform mv. have en effekt i forhold til energiforbruget i bygninger. Der er aftalt årlige energibesparelser på 1,5 pct. pr. år, i alt 10,3 PJ pr. år. Energiselskaberne er forudsat at skulle levere 5,4 PJ pr. år af disse besparelser. De øvrige besparelser skal opnås gennem øvrige initiativer. Strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger vil give et væsentligt bidrag hertil. Opfyldelsen af besparelsesmålsætningen er et helt centralt virkemiddel til nå målet om reduktion af bruttoenergiforbruget med 4 pct. i Holk, Vagn (2008): Udredningsarbejde relateret til den samlede strategi for de kommende bygningsreglementer: Kapitel 8 komponenter. Teknologisk Institut Side 15 af 60

16 Side 16 af 60

17 Side 17 af 60

18 Initiativ 1: Energikrav til nye bygninger i 2010, 2015 og 2020 Formål Danmark skal fortsat være i front, når det gælder energi- og klimavenligt byggeri. Baggrund og indhold Danmark har i dag samlet set verdens strammeste energikrav til nye bygninger. Nye danske bygninger bruger derfor mindre energi til bygningsdrift end nybyggeriet i andre lande. På langt sigt er det regeringens vision, at alle bygninger skal være plusenergibygninger. Det vil sige bygninger, der over året producerer mere energi, end de forbruger. Den målsætning skal nås ved at stille ambitiøse krav til bygningernes energibehov. Da bygningerne skal stå i op til hundrede år, lægger regeringen vægt på, at basisbygningen er af en meget høj energimæssig standard, uanset bygningstype eller forsyningsform. Dette sikres ved at regulere bygningernes energibehov gennem en energiramme kombineret med krav til bygningens klimaskærm. De kommende krav til klimaskærm og vinduer fremgår af strategiens initiativ 2. Energiforbruget i bygninger reguleres gennem en energiramme, der fastsætter det samlede energiforbrug til opvarmning og køling, varmt brugsvand og ventilation i bygningen. For erhvervsbygninger inkluderer energirammen desuden energiforbrug til belysning. Denne måde at regulere energiforbruget på sikrer, at der er rum til at udvikle nye løsninger til at nedbringe energiforbruget. For fortsat at nedbringe energiforbruget til bygningsdrift væsentligt, strammes energirammen for nye bygninger med 25 pct. i Med stramningen af energikravene i 2010 vil alle nye bygninger leve op til lavenergiklasse 2, som er fritaget for tilslutningspligt til fjernvarme og naturgas. Tilslutningspligten for nye bygninger bliver dermed overflødig og vil blive ophævet for nybyggeri. I 2015 reduceres energiforbruget med 50 pct. samlet under et. Det sker ved, at energirammen for boliger strammes, så den bliver 57 pct. lavere end i dag, og der indføres samtidig en energifaktor på fjernvarme på 0,8, som afspejler fjernvarmens højere energieffektivitet. Stramningen på 57 pct. betyder, at energiforbruget i boliger stort set kommer til at svare til energiforbruget i boliger, der opfylder den frivillige tyske passivhusstandard. Med fjernvarmefaktoren bliver det muligt at opføre lavenergibygninger i fjernvarmeområder uden samtidig at installere vedvarende energi på den enkelte bygning, hvilket ville være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt. For bygninger uden fjernvarmeforsyning vil det være nødvendigt at installere vedvarende energi (VE). Der gives samtidig mulighed for uden for fjern- Side 18 af 60

19 varmeområderne at medregne fælles VE-anlæg i energirammen, se initiativ 3. Danmark har ikke megen erfaring med lavenergibyggeri, og slet ikke med lavenergibyggeri der bruger 75 pct. mindre energi end i dag. Desuden findes der ikke i dag rentable teknologier og løsninger, der kan opfylde dette krav. Derfor gennemføres en evaluering, som skal danne grundlag for den konkrete udformning af 2020-kravene og lægge en køreplan frem mod plusenergibyggeri. Initiativer Energiforbruget reduceres i 2010 med 25 pct. I 2015 reduceres energiforbruget med 50 pct. samlet under et. Det sker ved, at energirammen strammes, så den bliver 57 pct. lavere end i dag, og der indføres samtidig en energifaktor på fjernvarme på 0,8. I forbindelse med indførelsen af 2015-standarden gennemføres en evaluering, der skal vurdere, hvilke initiativer der er nødvendige for en reduktion af energiforbruget i nye bygninger med mindst 75 pct. i Evalueringen skal endvidere udstikke en køreplan frem mod realiseringen af plusenergibygninger. Side 19 af 60

20 Initiativ 2: Energikrav til klimaskærm og vinduer Formål Klimaskærmen er den ydre overflade af en bygning, dvs. tag, ydervægge og gulve samt vinduer og døre. For at sikre gode, langsigtede byggetekniske løsninger, strammes bygningsreglementets krav til klimaskærmen i takt med, at energirammen for nye bygninger skærpes. Formålet er at sikre høje fælles mindstekrav til, hvor godt ydermurene skal isoleres. Baggrund og indhold Energirammen kan overholdes på forskellig vis. Der kan fx vælges tekniske installationer og anlæg med god energieffektivitet, solvarmeanlæg, ekstra isolering af vægge og tag, energirigtige døre og vinduer mv. Tekniske installationer og VE-anlæg har en relativ kort levetid, mens klimaskærmen har en lang levetid. Derfor har valget af klimaskærmsløsning betydning for bygningens samlede energiforbrug i mange år. Kravene til klimaskærmen foreslås derfor skærpet, så nye bygningers basale dele forbedres, og disse løsninger fortsat udvikles. Det gøres ved at skærpe det nugældende krav til klimaskærmen eksklusive vinduer og døre. Vinduer og døre har generelt et relativt varmetab, der er ca. 10 gange så højt som andre bygningsdele. Til gengæld tilføres der gennem gode sydvendte vinduer typisk mere energi i opvarmningssæsonen, end der tabes. I andre lande er klimaskærmskravene udformet som krav til et såkaldt middel varmetab, hvor vinduer og døre indgår. Denne fremgangsmåde tager imidlertid ikke højde for det positive bidrag fra solindfald, og giver derfor et incitament til at mindske vinduesarealet for på den måde at reducere varmetabet. Regeringen ønsker ikke at tilskynde til glughulsarkitektur. Derfor stilles der krav til klimaskærmen uden vinduer og døre. Samtidig indføres en ny metode for fastlæggelsen af energimærkning af vinduer, hvor der tages hensyn til det såkaldte energitilskud, dvs. solindfald gennem vinduer, som bidrager til bygningens opvarmning. Dermed undgår man at give incitament til at mindske vinduesarealet. Metoden ligger til grund for fremtidige krav i bygningsreglement og forslag til ny energimærkning (se initiativ 11). Et særligt problem med nye vinduer har været kondens på dårligt isolerende rammer. Derfor indføres krav om, at den indvendige overfladetemperatur ikke må være lavere end en nærmere fastlagt temperatur ved 20 C inde og 0 C ude. Kravet har betydning for dannelse af skimmelsvamp på rammer og karme. Skærpelsen af kravene til klimaskærmen og vinduer skal sikre, at basishuset er af høj, sammenlignelig kvalitet uanset forsyningsformen. Side 20 af 60

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger

Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger MIDTVEJSSTATUS 29. august 2008 J.nr. Ref. PB/ Side 1/10 Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger 1. Baggrund Det fremgår af den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blichersvej 012 Postnr./by: 8723 Løsning BBR-nr.: 766-000135 Energikonsulent: Brian Aaboe Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Aaboe Arkitekt

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

BBR-nr.: 550-006872 Energimærkning nr.: 100124213 Gyldigt 5 år fra: 17-06-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 550-006872 Energimærkning nr.: 100124213 Gyldigt 5 år fra: 17-06-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bakkevej 5 Postnr./by: 6240 Løgumkloster BBR-nr.: 550-006872 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mølleparken 446 Postnr./by: 7190 Billund BBR-nr.: 530-002467 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Bremavej 003A 4793 Bogø By BBR-nr.: 390-004794 Energikonsulent: Steffen Albrektsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Indhold Energirenovering - Hvorfor? Overordnede rammer Lovgrundlag DS 469 DS 452 DS 3090 Gider vi? Potentiale Hvem? Byggeprocessen Konkurrenter Muligheder

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med

Læs mere