Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Geriatrisk Team er en underafdeling af Geriatrisk afdeling, som er en del af Århus Sygehus - Århus Universitetshospital. Geriatrisk afdeling er delt på 2 matrikler. Afdeling G består af to sengeafsnit, udgående teams og en undersøgelsesenhed. På matriklen Tage Hansens Gade indgang 1D: Sengeafsnit G1, Geriatrisk Team inklusiv dagafsnit og undersøgelsesenheden Faldklinikken. Geriatrisk Team er et tværfagligt team og er organiseret på følgende måde: Geriatrisk Team (G-Team) modtager henvisninger på patienter til udredning og behandling fra patienternes praktiserende læger. Udredning og behandling foregår ambulant ved hjemmebesøg og/eller ved fremmøde i dagafsnit. Geriatrisk Team har et visitations- og følge hjem team (GMVA-team) på MVA Tage Hansens Gade, der vurderer, hvorvidt patientens problematik kræver indlæggelse på G1 (eller G2), eller om patienten kan udskrives til eget hjem til videre pleje og behandling med støtte fra hjemmeplejen. Det kan være i samarbejde med og med eventuelt opfølgning ved GMVA-team. Under Geriatrisk Team er der også et følg-hjem-team, der har som opgave, at være med ved planlægningen og udskrivelsen ved komplicerede geriatriske patientforløb på øvrige afdelinger på Århus Sygehus Tage Hansens Gade. Teamet kan også rekvireres af afdelinger på Skejby Sygehus. Følge-hjem-teamet s funktioner dækkes af ergo- og fysioterapeuter. På matriklen P. P. Ørumsgade bygning 6: Sengeafsnit G2, GO-team (Geriatrisk Ortopædkirurgisk Team) og APO-team (Apopleksi Team). Sengeafsnittene G1 og G2 er normeret til henholdsvis 18 og 14 patienter. Samarbejdsrelationer Geriatrisk Team modtager henvisninger på patienter til udredning og behandling fra patienternes praktiserende læger eller ved visitationen i MVA, Tage Hansens Gade. Til hvert patientforløb er der knyttet en kontaktperson, som er ansvarlig for patientforløbet. I GMVA kan det være enten en terapeut eller en sygeplejerske. I Geriatrisk Team er det en sygeplejerske, der er ansvarlig for patientforløbene. Der er ved alle patientforløb også tilknyttet en læge. Geriatrisk Team samarbejder med G1, andre behandlingsafsnit, parakliniske afdelinger, primærsektor (visitatorer og lokalcentre) samt praktiserende læger. Patient/borger kategorier Geriatri omfatter undersøgelse, behandling, rehabilitering og forebyggelse af funktionstab hos den ældre del af befolkningen, der er blevet syge eller har haft funktionstab. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

2 Målgruppen er overvejende patienter over 65 år. Patienterne har som regel flere akutte og/eller kroniske sygdomme på samme tid, hvilket også kan betyde, at deres mentale/kognitive tilstand er påvirket, ligesom deres mestringsevne, (f.eks. evne til at kunne klare hverdagen) vil være påvirket. En typisk geriatrisk patient kan eksempelvis præsenteres på følgende måde: Patient har kendt KOL og type 2 diabetes. Patienten har nu cystitis, er dehydreret og har udviklet akut konfusion/delir. Patienten er ikke i stand til at kunne tage vare på sig selv. Patienten husker ikke at drikke, kan ikke lave mad og er sengeliggende. Overordnet gælder det for alle henviste patienter, at behandling og sygepleje vil rette sig mod alle patientens lidelser, ligesom der ofte er afledende sociale problemer, som forsøges løst. Det kan f.eks. være et øget plejebehov som følge af funktionstab og boligskift/ændringer. Der vil ofte være behov for at formidle kontakt til f.eks. patientens lokalcenter. Centrale kliniske problemstillinger Kerneydelsen i geriatrisk sygepleje er en avanceret form for grundlæggende sygepleje. Faget er præget af kompleksitet og mangfoldighed. Ved arbejdet i Geriatrisk Team kan geriatrisk sygepleje eksempelvis vise sig ved et opfølgende hjemmebesøg hos en patient, der oprindeligt er henvist med problemstillingen vægttab og faldtendens. Sygeplejersken oplever ved besøget nu en problemstilling, hvor patienten ikke tager sin medicin hensigtsmæssigt, og patienten har generelt problemer med at tage vare på sig selv. Der er medicinrester og madrester overalt i hjemmet, ligesom der er tydelige tegn på, at patienten er inkontinent. Vasketøj ligger spredt, og sengen er våd. Patienten modtager kun hjælp til sårskift x 3 om ugen. Der har lige, på vores foranledning og efter aftale med patienten, været afholdt visitationsmøde, hvor man sammen er blevet enige om, at patienten skal starte med at modtage daglig hjælp til personlig pleje og ernæring, ligesom hjemmesygeplejersken udover sårskift skal varetage medicindosering. Geriatrisk sygepleje forudsætter her et helhedssyn, der anerkender patienten som et sammensat menneske, dvs. et menneske med en biofysiologisk, psykologisk, social og åndelig dimension. I eksemplet vil det betyde, at sygeplejeproblemstillingerne er knyttet til henholdsvis afklaring af de fysiologiske behov (ernæring, udskillelse), de eksistentielle behov (afklare om der er medicinmisbrug, forvirring/ konfusion, depression) og om patientens mestringsevne i forhold til at kunne tage vare på sig selv er tilstrækkelige. Herefter skal den geriatriske sygeplejerske prioritere, hvilke sygeplejetiltag der i første omgang er de væsentligste at have fokus på. Sygeplejersken skal koordinere tiltagene med patient, pårørende og hjemmepleje, samtidig med at de delegerede opgaver fra lægen i geriatrisk team bliver udført herunder sikre at patient får den ordinerede medicin. I ovennævnte eksempel er den geriatriske sygeplejerske nødt til at tænke utraditionelt for at løse opgaven, idet den oplevede situation kræver, at der i samarbejde med patient, pårørende og hjemmepleje iværksættes akutte tiltag. Her endte det eksempelvis med, at der blev iværksat, at de visiterede ydelser trådte i kraft med øjeblikkelig virkning. Den geriatriske sygeplejerske doserede medicinen i hjemmet, og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

3 hjemmesygeplejerskerne skulle derefter varetage medicinadministrationen. Den geriatriske sygeplejerske arrangerede ligeledes, at patienten kunne låne dyne, pude og sengelinned fra hospitalet, så hun kunne sove i en ren tør seng. Geriatrisk sygepleje i Geriatrisk Team kan også vise sig ved, at sygeplejersken varetager plejen af en patient i dagafsnittet. Patienten kan eksempelvis være henvist på baggrund af anæmi, men patienten ønsker ikke udredning kun blodtransfusion. Sygeplejen vil da primært fokusere på den instrumentelle del af sygeplejen herunder måling af værdier, opsætning af blodprodukt samt observationer knyttet til den specielle sygeplejehandling. Fokus vil dog også her være et helhedssyn, således at man kan danne sig et samlet billede af patienten og afdække eventuelle problemstillinger, der eventuelt kan afhjælpes. Eksempelvis kan der være en uhensigtsmæssig medicinering, en ikke sufficient ernæring eller et øget behov for støtte til daglige gøremål f.eks. personlig pleje. Geriatrisk sygepleje værner om den ældre patients identitet, integritet og autonomi. Vi er meget opmærksomme på etiske problemstillinger. Geriatrisk sygepleje tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Alle beslutninger skal træffes sammen med patienten og de pårørende. Geriatrisk sygepleje skal sikre patientens velvære, integritet og sikkerhed. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens behov, aktuelle situation, sædvanlige livsførelse og døgnrytme, så der sker mindst mulig indgreb i patientens dagligdag. I planlægningen og udførelsen af sygeplejen tages hensyn til den geriatriske patients behov for tid, rum og nærvær. Den geriatriske sygepleje sigter mod: - at genoprette, bevare og styrke patientens fysiske, psykiske og sociale funktion - at genoprette og fremme sundhed samt forebygge sygdom - at støtte patienten til at mestre og acceptere tabte funktioner og ændrede livsvilkår - at lindre lidelse og hjælpe til en værdig død Geriatrisk sygepleje forudsætter viden om normale aldersforandringer, sygdomme hos den ældre patient, forebyggelse og sundhedsfremme. Geriatrisk sygepleje indbefatter viden om den ældres livshistorie, livserfaring, livsmønstre og roller samt og viden om de samfundsændringer, som den ældre har oplevet gennem livet. Sygeplejen indgår i et udbygget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, således at patienten oplever helhed og sammenhæng i forløbet såvel under indlæggelse som i overgangen til eget hjem. Sygepleje ydes på sygehuset såvel som i patientens eget hjem. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Den overordnede ledelse i afdeling G består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Afsnitsledelserne i G1 og G2 er tværfaglige og består af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og en afdelingsterapeut. I Geriatrisk Team består afdelingsledelsen af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

4 Personalegruppen i afdeling G består af læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og serviceassistenter. Ergo- og fysioterapeuter er ansat i afdelingen og indgår i den daglige pleje og behandling af patienterne. I Geriatrisk Team består personalegruppen af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sekretærer. Sygeplejen indgår i et dagligt integreret tværfagligt teamarbejde med involverede faggrupper afhængigt af problemstillingernes art og kompleksitet i patientforløbet. I afdeling G er der ansat en udviklingsansvarlig sygeplejerske, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, projektsygeplejersker, en socialrådgiver og en diætist. Der er i hvert afsnit ansat en klinisk vejleder og en specialeansvarlig sygeplejerske, ligesom der er nøglepersoner med særlige kompetencer indenfor IT, hygiejne, medicin, sårpleje, inkontinens og sikkerhed. Der findes en specialeansvarlig terapeut på hver matrikel. Afdelingen er uddannelsessted for sygepleje-, ergoterapeut-, fysioterapeut- o0g lægestuderende samt social og sundhedsassistentelever. Dette giver mulighed for et dynamisk og spændende studiemiljø, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer med studerende fra andre faggrupper og dermed få udfordret og styrket monofagligheden. I Geriatrisk Team er der sygeplejestuderende på og i perioder medicinstuderende. Patientforløbenes succes afhænger i høj grad af et tæt samarbejde med patient, pårørende og primærsektor. Ligeledes er det afhængig af samarbejdet med visitatorer, terapeuter, hjemmesygeplejersker og andet plejepersonalet hos de enkelte patienter samt praktiserende læger. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Et typisk patientforløb i Geriatrisk Team strækker sig over 4-6 uger, afhængig af den problematik og den kompleksitet der knytter sig til henvisningsårsagen. Der tegner sig et mangeartet billede af henvisningsårsager, men der viser sig nogle grupperinger som smertepatienter (kroniske og akutte), patienter til udredning for malign sygdom, anæmipatienter og patienter til udredning for funktionstab, hvor det ofte handler om depression/demens. Et patientforløb i Geriatrisk Team begynder med et første besøg i patientens hjem eller ved at patienten kommer i dagafsnittet. Ved mødet deltager ofte pårørende og eventuelt hjemmesygeplejerske eller en anden repræsentant fra hjemmeplejen (dog kun ved patientens accept). Ved det første møde med patienten bliver der lavet en tværfaglig vurdering ved læge, sygeplejerske og eventuelt fysioterapeut. Her bliver patientens problematik afklaret, og der bliver lagt en plan for det videre forløb herunder plan for udredning og behandling. Herefter er det sygeplejersken, der er tovholder i forhold til at koordinere fremmøde til eventuelle undersøgelser eller opfølgende besøg hos patient. Sygeplejersken samarbejder med pårørende og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

5 hjemmepleje i forhold til at iværksætte nye støtte-, pleje- og behandlingstiltag. Sygeplejersken planlægger et afsluttende besøg eller møde i dagafsnittet. Undervejs i forløbet vil der løbende være kontakt til patient og eventuelt pårørende samt til hjemmeplejen. Der vil være en kontinuerlig vurdering af og stillingtagen til undersøgelsesresultater, nye behandlingstiltag og eventuelt iværksatte støttefunktioner. Kontinuiteten i patientforløbet sikres dels ved, at sygeplejersken er tovholder, og dels ved kontinuerligt at evaluere/drøfte iværksatte handlinger på tværfaglige konferencer i Geriatrisk Team. Alle patientforløb i G-Team er ambulante. Ved behov for indlæggelse i forbindelse med undersøgelse eller behandling bliver patienterne indlagt på afdeling G1. Geriatrisk Team har også tilknyttet patienter i terminale forløb, hvor de har en åben mulighed for indlæggelse på G1 hvis en indlæggelse bliver uundgåelig. Et patientforløb i GMVA strækker sig hyppigst over en dag, hvor der laves en tværfaglig geriatrisk vurdering af patientens problematik. Hvis problematikken kræver indlæggelse overflyttes patienten til afdeling G1 til videre vurdering, udredning og behandling. Nogle patienter i GMVA udskrives og følges hjem samme dag af en terapeut eller en sygeplejerske fra GMVA- Teamet. Dette sker i tæt samarbejde med patient, pårørende, hjemmepleje og praktiserende læge. Ved nogle patientforløb i GMVA, hvor patienten er fulgt hjem indenfor det første døgns indlæggelse, er patienten fortsat i forløb ved GMVA-Team, og der er som i Geriatrisk Team opfølgning. Patientkategorierne i henholdsvis Geriatrisk Team og GMVA-Team er sammenfaldende. Forskellen ligger i, at der for de patienter vi ser i GMVA, ofte er opstået en akut forværring. Sygeplejefaglige opgaver Med henvisning til de to eksempler på patienter, der er henvist til Geriatrisk Team og beskrevet under punktet centrale kliniske problemstillinger, vil en beskrivelse af de sygeplejefaglige opgaver kunne se således ud: Sygeplejerskens opgave er overordnet at være tovholder på de specifikke patientforløb hun tildeles. I første omgang handler det om at skabe kontakt og starte samarbejde med patient og eventuelt pårørende og hjemmepleje. Dette fordrer, at man er opmærksom på de faktorer, der kendetegner den professionelle kommunikation herunder også etiske overvejelser om omgangsform/ tiltaleform. Sygeplejerskens dataindsamling er præget af en patientologisk tilgang, hvor sygeplejersken med udgangspunkt i patientens livshistorie, sygdomshistorie og identitetsopfattelse udarbejder grundlaget for en klinisk vurdering og beslutningstagning. Den kliniske vurdering sker på baggrund af observationer og data knyttet til patientens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle situation. Sygeplejersken vil herefter være i stand til at identificere patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemstillinger og ressourcer ved brug af sygeplejeprocessen, ligesom sygeplejersken også på denne baggrund kan vurdere og prioritere i hvilken rækkefølge, der skal tages vare på patientens problemstillinger. Under planlægningen af sygeplejeopgaverne vil der også Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

6 fremkomme magtaspekter, fagetiske dilemmaer og juridiske aspekter. Et eksempel kunne være, når patientens ønsker for behandlingstiltag ikke stemmer overens med sygeplejerskens vurdering eller i forbindelse med sygeplejerskens udførelse af delegerede opgaver. Dette opleves især, når patienten eksempelvis har akut delir eller er dement. Undervejs i forløbet skal sygeplejersken hele tiden skulle dokumentere i afdelingens dokumentationspapirer (primært VIPS), i papirer uddelt til patienten (geriatri papir) og i forhold til de opgaver som Geriatrisk Team sygeplejersken uddelegerer til personale i primærsektor (social og sundhedsassistenter og hjemmesygeplejersker). De sygeplejeopgaver, der udføres i Geriatrisk Team, veksler mellem behandlende, lindrende rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende opgaver. På baggrund af de mangeartede problematikker vil sygeplejeopgaverne ligeledes blive mangeartede. For at kunne være tovholder for et patientforløb fordrer det, at sygeplejersken er i besiddelse af såvel organiseringskompetencer (kunne lede og formidle) som organisationskompetencer (f.eks. kendskab til organisationens mål og rammer samt kendskab til gældende rammer for tildeling af pleje og bistand i kommunerne). Undervejs i patientforløbet vil der kontinuerligt forgå beslutningsprocesser, ligesom der løbende foregår en vurdering og prioritering af patientens problematikker i forhold til ressourcer. Dette fordrer, at sygeplejersken har handlingskompetencer. Tovholderfunktionen betyder ligeledes, at sygeplejersken udover at koordinere og lede patientforløbet også kontinuerligt samarbejder med patienten, pårørende, mono-, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere hvilket fordrer etiske kompetencer. Sygeplejersken i Geriatrisk Team agerer i et tværfagligt felt og på tværs af sektorgrænser, hvor der er stor fokus på kompetencer. Dette betyder at sygeplejersken må have fokus på/og klargøre egen monofaglig identitet. De mangeartede henvisningsårsager, den geriatriske sygeplejes helhedsvurdering/pleje og det tætte samarbejde med patient, pårørende og primærsektor giver gode muligheder for at opøve kompetencer indenfor sygeplejerskens fire virksomhedsfelter. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Sengeafsnittene i geriatrisk afdeling er blevet arbejdsmiljøcertificeret i februar 2008, hvilket forpligter til en kontinuerlig indsats på området med henblik på at sikre det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et nationalt system, der skal sikre, at alle medarbejdere kender og i det daglige arbejde anvender de retningslinjer (og instrukser), som kræves af DDKM. Århus Sygehus skal ligesom alle andre danske sygehuse akkrediteres i løbet af de kommende år. Det vil sige, at afdelinger på Århus Sygehus skal bedømmes i forhold til DDKM. Dette gælder naturligvis også Afdeling G. Derfor arbejdes der på, at vi bliver klar til akkrediteringen i Afdelingen arbejder i øjeblikket på en klinisk retningslinje vedrørende ernæring til geriatriske patienter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

7 Desuden er de sygeplejefaglige procedurer under revision og vil som alle andre instrukser blive lagt i e- dok med henblik på at opfylde standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Desuden er afdeling G i gang med et projekt omhandlende ansvars- og kompetenceudvikling af afdelingens social og sundhedsassistenter. I Geriatrisk Team er der fokus på udvikling af dokumentation af sygeplejen i forhold til ambulante patienter samt kvalificering af afsnittets skriftlige information til patienter. Diverse udviklings- og forskningstiltag varetages afdelingens personale og ledelse i tæt samarbejde med specialeansvarlige, udviklingssygeplejerske og forskningssygeplejersker. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til afdækning, vurdering og evaluering af patientens behov for sygepleje i såvel konkret praktisk handling som i den skriftlige dokumentation i journalen. I Geriatrisk Team anvendes kliniske retningslinjer og procedurebeskrivelser dels for afdeling G dels for de samarbejdende afdelinger eksempelvis røntgenafdelingen og endoskopisk afdeling. Der anvendes screeningsredskaber, MOCCA, MMSE og GDS ved udredning af demens/depression samt Abbeys smerteskala ved smerter/adfærdsforstyrrelser hos demente. Ved behandling af smertepatienter anvendes VAS-scala, HAD-scale og SF-36 (specielt udviklet til gamle). Der afholdes dagligt tværfaglig morgenkonference, hvor der tages stilling til akutte eller uafklarende problematikker eksempelvis prøvesvar eller tilbagemeldinger på en iværksat smertebehandling. En gang om ugen afholdes tværfaglig konference med to fokuspunkter: - fremlæggelse af en læringshistorie, der skal danne grundlag for refleksion og udvikling. Fremlæggelsen går på skift mellem sygeplejersker og terapeuter. - præsentation af patienter der er set indenfor den sidste uge ved kontaktlæge, sygeplejerske og eventuelt terapeut. Præsentationen indeholder en helhedsvurdering af patienten, en belysning af patientens problematikker og ressourcer samt en plan for det videre forløb. Der afholdes tværfagligt tavlemøde, hvor igangværende udvikling og ideer til kommende udviklingstiltag i Geriatrisk team evalueres. Der ses på, hvor langt de er og hvad planen er, for at de kan igangsættes. En gang om måneden afholdes der i Geriatrisk Team tværfaglig undervisning, hvor det enten kan være et personale fra teamet, der underviser i et emne eller fremlægger et emne til diskussion, refleksion. Eller det kan være en ekstern underviser i forhold til et aktuelt behov i Geriatrisk Team, eksempelvis i forhold til smertebehandling eller demensudredning. Desuden er der monofagligt sygeplejemøde to gange om måneden. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

8 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder har ansvaret for den kliniske undervisning og varetager som udgangspunkt den daglige vejledning. Geriatrisk Teams øvrige sygeplejersker vil varetage ad hoc vejlederfunktioner, ligesom også teamets fysio- og ergoterapeuter kan fungere som ad hoc vejledere afhængig af hvilket fokus/kompetencer, der arbejdes med i den kliniske undervisning. Anvendelse af ad hoc vejledere sker dels af praktiske hensyn og dels af hensyn til, at den studerende får flere rollemodeller i forhold til at opbygge egen fagidentitet. Den kliniske vejleder i Geriatrisk Team samarbejder med øvrige kliniske vejledere i afdeling G, ligesom de kliniske vejledere fra afdeling G jævnlig mødes med gruppe kliniske vejledere fra afdeling A og R fra Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. Gruppen af kliniske vejledere fra afdeling G, R og A har fælles uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Den uddannelses ansvarlige sygeplejerske har kontor på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. De kliniske vejledere har et tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Det forventes at den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan, som i samarbejde med klinisk vejleder løbende justeres. Den individuelle kliniske studieplan fungerer som redskab i forhold til planlægning og evaluering af den kliniske praktik, ligesom også andre elementer fra studiebogen inddrages som f.eks. patientforløb og udviklingsbaseret temaforløb. Der er en generel forventning om, at den studerende er opsøgende i forhold til læringsmuligheder og tager ansvar for egen læring bl.a. ved opfyldelse af obligatoriske studieaktiviteter (jævnfør bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser). Vejledningen praktiseres som før -, under og eftervejledning. Førvejledningen tager afsæt i den studerendes egne læringsmål. Ved førvejledningen reflekterer den studerende sammen med vejleder over sine overvejelser, begrundelser i forhold til intentioner og valgte handlingsforslag i forhold til den aktuelle sygeplejeproblemstilling og eller sygeplejefaglige opgaver. Førvejledningen må gerne tage afsæt i skriftlige overvejelser. Der aftales med klinisk vejleder/ad hoc vejleder hvornår under- og eftervejledning skal ske. Undervejledning er vejledning i situationen, hvor det aftalte i førvejledningen gennemføres. Eftervejledning er vejledning efter gennemførelse af den konkrete situation/forløb med fokus på det aftalte. Den studerende fremlægger egne overvejelser i forhold til intentionerne og de udførte handlinger. Den kliniske vejleder eller ad hoc vejleder stiller refleksive spørgsmål, således at den studerende bliver i stand til at reflektere over egne intentioner og handlinger samt evaluere resultatet. Dette vil medvirke til en kompetenceudvikling hos den studerende og skærpe opmærksomheden på udviklingsmuligheder både i forhold til selvudvikling og i forhold til kvalitetsudvikling af sygeplejen. Model for kliniske færdigheder inddrages i før-, under-, og eftervejledningen, når det er relevant. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

9 Den studerende skal være til stede i Geriatrisk Team 30 timer/uge. Mødetiden vil fortrinsvis være fra kl Hvis den studerende følger GMVA-Team, er mødetiden fra På introduktionsdagen modtages en overordnet plan for kliniske studier i Geriatrisk Team. Planen for kliniske studier kan i samarbejde med klinisk vejleder løbende justeres i forhold til at optimere læringsmuligheder og den individuelle kliniske studieplan. Læringsmiljø /Studiemiljø Den studerende vil 1-2 uger før de kliniske studier modtage et velkomstbrev fra den kliniske vejleder. Den første dag i klinikken er afsat til introduktion ved den kliniske vejleder. Dagsordenen for introduktionsdagen: - Velkommen til afdelingen - Praktiske oplysninger - Præsentation af den typiske patient henvist til Geriatrisk Team - Gensidige forventninger til studiepraktikken - Udlevering og gennemgang af plan for klinisk studiepraktik i Geriatrisk Team, herunder mødetider, studiedage og datoer for aflevering af opgaver - Aftale om tidspunkt for gennemgang af individuel klinisk studieplan Arbejdstilrettelæggelsen i Geriatrisk team giver mulighed for, at den studerende til stadighed kan modtage vejledning fra klinisk vejleder eller ad hoc vejledere. Læringsmiljøet er tværfagligt, hvilket giver den studerende gode muligheder for at arbejde med udviklingen af sin egen monofaglige identitet. Der er til stadighed gode muligheder for faglig sparring med monofaglige og tværfaglige kollegaer. Der er i Geriatrisk Team generelt en stor åbenhed og interesse for kontinuerligt at sikre de enkelte medarbejders evne til refleksion og kompetenceudvikling. Når der er medicinstuderende i Geriatrisk Team på samme tid som studerende på, vil klinisk vejleder i samarbejde med overlægen, der er vejleder for medicinstuderende, organisere en ramme for og finde emner til fælles refleksion og læring. Kliniske vejledere i afdeling G samarbejder med de studerende om at afvikle refleksionsforum. Ved refleksionsforum reflekterer de studerende med hinanden og med klinisk vejleder om et på forhånd udvalgt relevant tema i forhold til det beskrevne læringsudbytte for. Alle i det tværfaglige team synes, at det er en positiv udfordring at arbejde med studerende og alle fungerer som ad hoc vejledere. Den studerende vil i takt med opfyldelse af egne læringsmål og gennem kompetenceudviklingen i stigende grad komme til at arbejde mere selvstændigt og med mere komplekse problemstillinger. Der arbejdes med, at den studerende fra at kunne varetage udvalgte dele af et patientforløb i Geriatrisk Team arbejder hen imod at være tovholder for en eller flere patientforløb. Antallene af forløb er afhængig af forløbenes kompleksitet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

10 Den studerende vil kontinuerligt arbejde med at fremlægge sygeplejeproblemer/generelle problemstillinger knyttet til de enkelte patientforløb. Det sker dels i monofaglige fora dels i tværfaglige fora (ved tværfaglig morgenkonference og ugentlig tværfaglig konference) Det forventes, at den studerende løbende har fokus på potentielle udviklingsmuligheder indenfor sygeplejen i Geriatrisk Team. Ved udarbejdelse af udviklingsbaseret temaforløb vil den studerende komme til at deltage aktivt i en udviklings- og/eller implementeringsopgave (jævnfør kriterier for udviklingsbaseret temaforløb). Vejlednings- og evalueringstilbud Der er følgende faste vejlednings- og evalueringstilbud: - Introduktion til det kliniske uddannelsessted - Planlægningssamtale - Ugesamtaler - Før-, under- og eftervejledning med afsæt i eget/egne patientforløb - Deltagelse i refleksionsforum hver 14. dag med studerende fra fra øvrige afsnit i afdeling G. - Tilbagemelding på patientforløb - Tilbagemelding på og drøftelse af udviklingsbaseret temaforløb på sygeplejekonference - Afslutningssamtale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i Geriatrisk Team har mange års erfaring som sygeplejerske. Har arbejdet mange år i primærsektor og har siden 2002 været ansat i Geriatrisk Team. Den kliniske vejleder har altid arbejdet med uddannelse af sundhedspersonale, social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter og sygeplejestuderende og har i den forbindelse eksperimenterer med egen vejledningspraksis. Klinisk vejleder er for nuværende i gang med en sundhedsfaglig diplomuddannelse og har afviklet grundmodul, klinisk vejleder modul, forandrings- og læreprocesser, sundhedssektoren som lærested og kommunikation i sundhedssektoren. Klinisk vejleder underviser på projekt bachelor på spring på Århus Sygehus i temaet overblik, prioritering og samarbejde. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Selvvalgt pensum afleveres skriftlig til klinisk vejleder og sygeplejelærer senest 14 dage før intern klinisk prøve. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I Studiebogen dokumenteres studieaktivitet knyttet til: - Udarbejdelse og ajourføring af individuel klinisk studieplan. Denne sendes til den sygeplejelærer, der er tilknyttet Geriatrisk Team. - Være forberedt til ugesamtaler samt selv tage initiativ i forhold til indhold i ugesamtaler - Deltagelse i sygeplejeopgaver beskrevet i den generelle kliniske studieplan - Deltagelse i andre studieaktiviteter beskrevet i den individuelle kliniske studieplan - Udarbejde et patientforløb jævnfør beskrivelsen i Studiebogen - Udarbejdelse af og fremlæggelse af et udviklingsbaseret temaforløb - Deltagelse i implementering af nye sygeplejefaglige og/eller tværfaglige udviklingstiltag - Læse den opgivne litteratur - Finde og læse selvvalgt pensum på sider Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement mht. at opsøge og deltage i læringsmuligheder og indsamling af selvvalgt pensum. Godkendt studieaktivitet dvs. afvikling af ovenstående er forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på. Intern klinisk prøve Individuel klinisk og mundtlig prøve: Selvstændig professionsudøvelse. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11