Indhold. Næstved Kommune Side 2 af 15 Udvælgelse af lokalområder til Stadsnät i Næstved kommune

Transkript

1

2 Indhold 1. Executive Summary... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2. Egnede lokationer for en udrulning af Stadsnät i Næstved Kommune Formål Metode for kortlægningen Forklaring af kortmarkeringer Udvælgelseskriterier Potentielle lokalområder Området Næsby Kik-ud-Huse Fodby Trælløse Kyse Konklusion Næstved Kommune Side 2 af 15

3 Dialogen med lokalområdet Næstved Kommunes projekt omkring anvendelse af overskudskapacitet i kommunal infrastruktur, som løftestang for at nå områder i kommunen, som lades i stikken af den markedsdrevne udrulning af bredbånd, er stærkt inspireret af den svenske stadsnät-model. Modellen arbejder med stor involvering af lokale kræfter og økonomien i projektet vil i høj grad blive påvirket af, i hvor stor grad det lykkedes at involvere og aktivere lokalrådene og lokale kræfter. Involveringen af de lokale ressourcer kan eksempelvis være i forbindelse med information omkring projektet og afdækning af interessen i lokalområdet for at blive sluttet til. Næstved Kommune Side 3 af 15

4 Praktiske gøremål, stykliste og estimeret økonomi Opgaven med bringe Næstved Kommunes infrastruktur i spil i forhold til at nå bredbåndshungrende områder i kommunen, kommer til at bestå af en række delelementer, som i forbindelse med igangsættelse af projektet bør udbydes, for at den optimale løsning både teknisk og økonomisk. Projektets delelementer er: 2.1 Stiftelse af Internet-forening Afventer notat på jurist omkring den juridiske og økonomiske model. Internetforeningen bliver den juridiske enhed, som Den lokale forening har en væsentlig rolle i at aktivere lokale ressourcer i forbindelse med etableringen. Der findes i lokalområdet ressourcer som, hvis de bringes i spil i forbindelse med projektet kan være med til at holde omkostningerne ved projektet nede. Eksempler på opgaver, som kan håndteres lokalt er gravning inden for egen matrikel, montering og tilslutning af CPE-enheden. 2.2 Lokal etablering af det fiberoptiske net Etableringen af den lokale infrastruktur, kræver både etablering af den passive infrastruktur i form af tomrør og fiberoptiske kabler og installation af aktivt udstyr, som kan skaber forbindelsen mellem husstanden og den eller de internetoperatører, som ender som operatører på løsningen. Etableringen af de i pkt. 3.2.x beskrevne delelementer, udføres ofte af forskellige virksomheder med meget forskellige kompetencer. Opgaven bør derfor opdeles i delopgaver, som kan udbydes i særskilt Etablering af teknik-rum Det vil i forbindelse med etableringen af et lokalnet, blive nødvendigt at finde en lokalitet, hvorfra den tekniske installation kan udgå. Denne lokalitet kunne være en lokal kommunal institution som eksempelvis en skole eller et plejecenter, hvor der er et ledigt lokale, egnet til formålet Nedgravning af tomrørsinstallation Fiberoptiske netværk etableret under jorden, etableres altid i tomrør. Tomrørene forbinder den enkelte husstand til teknikrummet beskrevet i og der vil først efter etableringen af tomrør, blive iblæst det fiberoptiske kabel, som er bæreren af den digitale kommunikation. Tomrørene beskytter de skrøbelige optiske kabler mod overgravning, gnaverangreb og anden udefra kommende påvirkninger. Tomrør har endvidere den fordel, at en udskiftning af fiber i forbindelse med beskadigelse er en simpel og billig operation. Næstved Kommune Side 4 af 15

5 2.2.3 Iblæsning og terminering af fiberoptiske kabler Efter etablering af tomrørsinstallationen skal der blæses fiberoptiske kabler i rørene. Disse fibre konnekteres dvs. afsluttes i et stik, som forbindes til det aktive udstyr beskrevet i punkt Opsætning af aktivt udstyr Aktivt udstyr i teknikrummet Der skal i teknikrummet installeres og konfigureres aktivt udstyr, som skal skabe forbindelsen fra slutbrugeren til internettet. Udstyret i teknikrummet skal dimensioneres, så det vil være i stand til at kunne håndtere internettrafik til samtlige brugere på nettet, i den mængde og kvalitet, som aftales ved projektetablering. Dimensioneringen af det aktive udstyr i teknikrummet afhænger af antallet af ønskede tilslutninger for den pågældende lokation og Aktivt udstyr hos slutbrugeren Der skal hos slutbrugeren installeres en CPE-enhed (Costumer Premises Equipment). Enheden forbindes til det fiberoptiske kabel og skal som minimum indeholde et ethernetstik, hvortil kundens it-udstyr forbindes. 2.3 Etablering af Internet-interconnect. Hele formålet med projektet, er at skabe tidssvarende internetforbindelse til borgere og virksomheder i Næstved Kommune. Der skal derfor entreres med en eller flere internetoperatører, som kan og vil servicere de husstande der kobles på nettet med internetkapacitet. Der skal på kommunens net etableres ét central interconnect-punkt, hvor Internetoperatører kan aflevere deres internet til slutbrugere. Forbindelsen distribueres her fra vha. af overskudskapaciteten i Næstved Kommunes net. Det juridiske og økonomiske engagement med internetoperatørerne etableres mellem den juridiske enhed beskrevet i punktet Stiftelse af internetforening og vil være Næstved Kommune uvedkommende. Næstved Kommune Side 5 af 15

6 2.4 Fiberarbejde på kommunens fibernet Der skal udpeges ledige fibre til etableringen af forbindelse mellem interconnect-punktet og teknikrummet i det lokale fibernet. Næstved Kommune har i dag et samarbejde med virksomheden Credocom omkring service og vedligeholdelse af eksisterende fiberinfrastruktur. Credocom vil derfor kunne udpege ledige fibre og evt. kunne forestå evt. terminering og forbindelse af disse. Næstved Kommune Side 6 af 15

7 Egnede lokationer for en udrulning af Stadsnät i Næstved Kommune 3.1 Formål Netplan har på foranledning af Næstved Kommune, udarbejdet en kortlægning af Næstved Kommune og udbuddet af bredbåndsforbindelser i kommunen. Kortlægningen har til formål at anskueliggøre, hvor i kommunen det ikke er muligt at købe bredbåndsforbindelser, der opfylder regeringens 2020-målsætning om privates adgang til en bredbåndsforbindelse med en kapacitet på min 100/30 Mbit/s (download/upload). Kortlægningen har endvidere det sigte, at kunne udpege områder i kommunen, som opfylder kriterier, som er attraktive som kandidater til en udrulning af Højhastighedsbredbånd efter Stadsnät-modellen, kendt fra Sverige. 3.2 Metode for kortlægningen Kortlægningen baserer sig primært på data fra tjekditnet.dk. Tjekditnet.dk er det værktøj Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed for at give en oversigt over bredbåndsmuligheder for forbrugerne, kommuner og regioner. Metoden Netplan har brugt i forbindelse med kortlægningen er, opstille regeringens mål for 2020 som succeskriterie på tjekditnet.dk. Udvælgelsen giver en markering på kortet over Næstved kommune, som indikerer at regeringens målsætning udelukkende opfyldes i dele af befolkningstætte områder, som eksempelvis dele af Næstved, Ladby eller dele af Hyllinge (se fig. 1). Reelt viser kortet, at de høje hastigheder på 100/30 Mbit i dag kun kan købes, der hvor fiberteknologien er tilstede. Fig. 1 Næstved Kommune Side 7 af 15

8 3.3 Forklaring af kortmarkeringer Kortet på tjekditnet.dk angiver farvede kvadrater på 100x100 m, inden for hvilken mulighederne for levering af en 100/30 Mbit-forbindelse er markeret med en farveskala. Fig. 2 -Indikerer ml % dækning, hvilket reelt indikerer at fibernetselskabet har etableret sig i området. - indikerer at under 5 % inden for kvadratet kan få leveret en forbindelse med den ønskede kapacitet. -Indikerer en adresse, hvor den teknisk mulige kapacitet på xdslteknologien er meget begrænset. 3.4 Udvælgelseskriterier I udvælgelsen af et lokalområdes egnethed i forhold til at skulle være et af forsøgsområderne i Næstved Kommunes projekt, har vi lagt vægt på følgende kriterier. Området skal have tilstrækkeligt mange husstande og virksomheder inden for en afgrænset geografi, der gør det både teknisk og økonomisk realiserbart at binde dem sammen i et netværk. Området må ikke ligge i- eller tæt på et område, hvor man kan få leveret fiberforbindelse fra eksisterende leverandører. Det skal i området ikke være muligt at få leveret høje hastigheder via alternative teknologier, som antennenet eller xdsl-forbindelser Området skal ligge hensigtsmæssigt i forhold kommunens egen infrastruktur jf. fig. 8-9, idet kommunens fiberinfrastruktur skal bringes i spil som en mulig transportstrækning. Næstved Kommune Side 8 af 15

9 Potentielle lokalområder 4.1 Området Næsby Kik-ud-Huse Fig. 3 Næsby og Kik-ud-Huse Området Næsby og Kik-ud-huse opfylder umiddelbart kriterierne for egnethed og ville, afhængig af ønsket størrelse på testområdet og antallet af tilsluttet kunder på nettet kunne udvides/indskrænkes efter behov. Næstved Kommune Side 9 af 15

10 4.2 Fodby Fig. 4 Fodby Fodby opfylder kriterierne for egnethed og ligger hensigtsmæssigt i forhold til kommunens eksisterende infrastruktur. Næstved Kommune Side 10 af 15

11 4.3 Trælløse Fig 5. Trælløse v. Herlufmagle Trælløse opfylder kriterierne for egnethed og ligger hensigtsmæssigt i forhold til kommunens eksisterende infrastruktur. Næstved Kommune Side 11 af 15

12 4.4 Kyse Fig. 7 Kyse Kyse ligger umiddelbart meget attraktivt i forhold til kommunens infrastruktur og ville derfor være et oplagt emne Næstved Kommune Side 12 af 15

13 Næstved Kommune Side 13 af 15

14 Næstved Kommune Side 14 af 15

15 Konklusion Netplan har i ovenstående afsnit 2. Potentielle lokalområder udpeget 4 lokale områder, som alle kunne kandidere som forsøgsområde til udrulning af Stadsnät. Udvælgelsen er sket på baggrund af de opstillede kriterier. De udpegede områder ligger alle attraktivt i forhold til kommunens infrastruktur. Det er via tjekditnet.dk verificeret, at det i de udpegede områder ikke er muligt at få leveret højhastighedsforbindelse via fiber eller antenne-net. Slutteligt er der i udpegningen af området lagt vægt på en diversitet i forhold til densiteten af abonnenter i området, sådan at det senere i projektet vil være muligt at foretage en endelig udvælgelse uagtet ønsket størrelse på pilotprojekterne. Næstved Kommune Side 15 af 15