Rockmusik og lovsang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rockmusik og lovsang"

Transkript

1 Rockmusik og lovsang To vestjyske musikfestivaler med kulturhistoriske rødder Af Mette Lund Andersen Indledning»Lovsyng Herren«står der på en plakat med et billede af to syngesild i rampelys. Plakaten hænger i butikker i Harboøre og Lemvig og fortæller, at årets udgave af Vestjysk Gospelfestival finder sted tredje lørdag i oktober. Et halvt år senere er gospelfestivalens plakat skiftet ud med et andet farvestrålende opslag, som inviterer til rockfestivalen Haze over Haarum på festivalpladsen øst for Harboøre by den anden weekend i juni. De to festivaler er startet op nogenlunde samtidigt, har begge deres baggrund i foreningslivet på Harboøre og henter hovedsageligt deres publikum blandt unge mennesker fra egnen. Der er således ikke blot visse ligheder mellem de to festivaler, men også dybereliggende forskelle, der peger tilbage på de forskellige religiøse og kulturelle strømninger, som har præget denne del af Vestjylland gennem de seneste 200 år. De to Harboørefestivaler repræsenterer hver deres bud på, hvad der kan rummes inden for festivalbetegnelsen både med hensyn til formål og musikalsk indhold samt mere praktiske omstændigheder som størrelse, varighed, program mv. Gospelfestivalen og Haze over Haarum er centrale musik- og ungdomskulturelle begivenheder på egnen, der hvert år tiltrækker tusindvis af publikummer til nogle timers eller dages samvær. Musikfestivaler er derfor et oplagt sted at studere, hvordan nutidens (unge) mennesker holder fest, og hvordan de under festen organiserer sig socialt og kulturelt og udtrykker værdier og livsstile. Som det vil fremgå af denne artikel kan festivalerne være indgangsvinkel til at studere regionens kulturelle arv i nutiden. Om undersøgelsen Denne artikel præsenterer resultaterne af en undersøgelse af de to vestjyske festivaler foretaget af Lemvig Museum. Baggrunden for museets arbejde med de to festivaler var en iagttagelse af musiklivets store betydning på Lemvigegnen og en tese om en mulig sammenhæng mellem 43

2 1800-tallets åndelige og kulturelle strømninger på egnen og nutidens musikbegivenheder. Ideen med projektet var således at studere væsentlige lokale musikbegivenheder og undersøge, hvordan disse begivenheder kan ses som videreførelser af kulturelle træk, som tidligere har præget egnen. Undersøgelserne blev gennemført som etnologiske feltarbejdsprojekter i 2000 og På begge festivaler var museet ude og observere planlægningen af festivalerne og det store praktiske arbejde med at koordinere og gøre alting klar til start. Mens festivalerne løb af stabelen, var museet til stede med båndoptager og fotografiapparat og forevigede begivenhederne i lyd og billede, indsamlede betydningsbærende genstande, talte med deltagerne og oplevede stemningen. Efterfølgende blev begge festivaler fulgt op med interviews med arrangører, medarbejdere og deltagere om deres rolle i og oplevelse af festivalen. Endelig blev der klippet reportager ud af lokalaviserne, således at museet endte med at have et stort og fyldestgørende materiale vedrørende de to centrale musikbegivenheder på egnen. I det følgende gives en beskrivelse og sammenligning af de to festivaler og undervejs trækkes tråden op mellem fortid og nutid, idet det anskueliggøres, hvordan festivalerne kan ses som moderne udtryk for lokale traditioner. Haze over Haarum Hvert år den anden weekend i juni er der festival på Haarum enge øst for Harboøre. De flade strandenge ud mod Limfjorden har lagt navn til festivalen Haze over Haarum, der på engelsk og vestjysk betyder tågedis over Haarum et vejrmæssigt fænomen, som ofte indtræffer på disse kanter. Normalt har fuglesangen og vestenvindens tuden i græsset ikke megen konkurrence på dette sted, men denne ene gang om året forvandles de øde engarealer til et farvestrålende og støjende hav af feststemte og musikelskende mennesker i alle aldre. Haze over Haarum eller»æ Hørrm-fest«, som festivalen kaldes lokalt, trækker årligt omkring 6000 publikummer til den tyndt befolkede Harboøretange og fordobler dermed indbyggertallet i kommunen for en weekend. I de knapt to døgn festivalen står på, brager musikken ud over festivalpladsen fra de to scener, og bølgerne af de elektriske basrytmer kan mærkes i mellemgulvet på lang afstand. Stemningen er i top, det er weekend, øllet flyder i rigelige mængder, og sommeren er kun lige begyndt. Over hele pladsen og ude på campingarealerne vrimler det med mennesker: Dansende og syngende publikummer foran den store scene, unge kærestepar der kun har øje for hinanden, tissetrængende 44

3 Koncert fra store scene. For unge mennesker, som er flyttet fra egnen, er Haze over Haarum en årlig anledning til at træffe familie og gamle venner. Flere deltagere beskriver festivalen som den årlige familiefest på Harboøre. (Foto: Lemvig Museum). kvinder i køen foran toiletskuret, midaldrende mænd i shorts og kasket som drikker fadøl i Oasen, kræmmere der sælger alt fra festivalfastfood til eksotiske hatte, familier med madkurve og store vattæpper på festivalpladsen og børn, der slæber bæreposer fyldt med tomme flasker hen til flaskecentralen og bytter dem til lommepenge. Hele det store arrangement styres fra Moster Olsens Kaffebar den røde skurvogn bag scenen, som er festivalens hovedkvarter. Rockmusik i klitterne Haze over Haarum er opstået i det lokale ungdomsmiljø og formentlig inspireret af store festivaler som Woodstock og den hjemlige Roskilde Festival, som startede i Ifølge det, man kunne kalde festivalens oprindelsesmyte, foregik forløberen for Haze over Haarum på Harboøre Strand en række sommeraftener i slutningen af 1970 erne. I klitterne ved Langerhuse samlede det lokale band Kermits nogle venner for at spille rockmusik i sommernætterne. Det fandt sted samtidig med og ikke langt fra den plads, hvor Indre Mission holdt sit årlige teltmøde. De unge musikere var dog så hensynsfulde først at sætte strøm til instrumenterne, når de fra en udkigspost kunne se, at 45

4 teltmødet var slut. Senere blev musikaftenerne mere formaliserede man fik fat i en scene og skaffede flere orkestre til at spille, og man begyndte at tage entré og sælge pølser for at skabe lidt økonomi i arrangementet. Fra at være en aftenbegivenhed for mindre end 50 personer, udviklede festivalen sig langsomt til et 2-dages arrangement med flere tusinde deltagere.»festiwal å Haarum gammel havn«haze over Haarum løber fra fredag eftermiddag til lørdag nat. I løbet af fredagen begynder de første publikummer at ankomme og slå telt op på campingpladsen. Festivalens campingplads og kræmmergade er åben for alle, så har man ikke har haft råd til at købe billet, kan man få en billigere festivaloplevelse på denne del af festivalområdet. Her kan man desuden drikke og spise medbragt øl og mad, hvilket er en mulighed mange unge benytter sig af. Festivalcampisterne indretter sig i små klynger på pladsen og forsøger at afgrænse deres private rum for andre, ved at sætte teltene i rundkreds og markere, at man hører sammen og hører til her, og at området derfor er spærret for andre. Fredag eftermiddag begynder det musikalske program. Musikken på festivalen præsenteres fra de to scener de største musikalske Lørdag morgen i Oasen. Det lokale orkester West for Wrist»reparerer tømmermænd«, mens publikum spiser morgenmad og gør klar til en ny dag på festivalen. (Foto: Lemvig Museum). 46

5 navne fra den store festivalscene på selve festivalpladsen og de mindre kendte samt de mere akustisk prægede bands fra den lille teltscene. Programmet på de to scener er forskudt, så der hele tiden er musik på mindst en af dem. På teltscenen præsenteres desuden musikere og bands fra lokalområdet. Festivalens bestyrelse lægger meget vægt på at give plads til de lokale musikere, fordi festivalen i sin tid netop startede som et sted, hvor amatørbands fra Harboøre og Thyborøn kunne spille for et større publikum. I dag har de lokale musikere ganske vist de dårligste spilletider på teltscenen, men det er alligevel et attraktivt sted at få lov at spille, da festivalen er den største musikbegivenhed inden for sin genre i dette hjørne af Vestjylland. På campingarealet er der i et øltelt placeret en lille scene, hvor festivalens husorkester West for Wrist fra Thyborøn er fast indslag lørdag formiddag, når der skal repareres tømmermænd. Publikum danser på bordene og synger med, så taget løfter sig, når bandet spiller festivalsangen, der selvfølgelig er på vestjysk: Så der festiwal å Haarum å alle mand er klår Der er bar å vowsen, tyk å tynd Å de er så klår De ska te festiwal å Haarum gammel havn Der er jyde, der er fynbo, der er swort, der er hvid å så der nowen fra Kjøwenhavn Campingliv Livet på campingområdet er især for de unge deltagere en uundværlig del af festivalen og mindst lige så vigtig som det musikalske program. Mange festivaldeltagere tilbringer størstedelen af tiden på campingpladsen, hvor de hygger sig, snakker, drikker øl, spiller musik på ghettoblastere mv. Selv om de har billet til festivalen, kommer en stor del af de unge deltagere kun sjældent ind på selve pladsen for at høre musik. Ofte går de efter at høre bestemte bands, og når de pågældende koncerter er slut, søger de tilbage til campingområdet. Musikprogrammet er således ikke altid det vigtigste for de unge deltagere. De kommer lige så meget på festival for at mærke stemningen, møde nye og gamle venner, måske finde en kæreste, holde fest mv. Det fortæller to unge festivaldeltagere om:»jeg synes, at det, som afgjort spiller den vigtigste rolle, er at være sammen med alle sine venner og samtidig møde nye mennesker. Det prøver jeg i hvert fald på, hver gang det er festivaltid. For mit ved- 47

6 kommende er det ca. en gang om året til den traditionelle Haze over Haarum-festival.«(Stil om festivalen, Lemvig Gymnasium).»Når jeg tager til festival er musikken stort set underordnet. Det essentielle er fællesskabet, stemningen og ikke mindst den vidunderlige frie følelse af at være ung.«(stil om festivalen, Lemvig Gymnasium). Alligevel må musikken siges at være et uomgængeligt element i festivalen, da det musikalske program er selve indholdet i festivalen, som alt andet bygges op omkring. Musikken sætter rammerne for festivalen, men musikken kan ikke stå alene, og det er alt det, der foregår udenom musikken, som skaber festivalen, og som får folk til at komme igen år efter år. Festivaltid Haze over Haarum er for mange deltagere årets største fest. Mens festivalen står på, sættes dagligdagen i stå, og nogle af hverdagens normer træder ud af kraft. På festivalen har man lov til at opføre sig anderledes end derhjemme, den almindelige orden er forandret, sociale uligheder nedbrudt, og man kan tillade sig flere ting (1). Denne oplevelse beskrives af en gymnasieelev og festivaldeltager:»det vigtigste er at alle er lige. På dette tidspunkt eksisterer hierarkiet ikke længere. Det betyder intet om man ser forfærdelig ud, adskiller sig fra mængden, eller om man ter sig ekstremt uintelligent alle normer er gemt væk denne aften.«(stil om festivalen, Lemvig Gymnasium). Festivaltiden er en tid for vildskab, fest, druk og hor og almindelig umoral (for de flestes vedkommende inden for lovens rammer, selvom hårde stoffer er et stigende problem). Man danser, synger, sveder, bliver beskidt og går omkring med uglet hår. Mens man er på festival, befinder man sig i en undtagelsestilstand, hvor ting, man ellers ville bekymre sig om, ikke spiller så stor en rolle. Hjemvendt fra Haze over Haarum indtræder normaltilstanden igen, og minderne fra årets festival kommer til at indgå i den fortælling om festivalen, som hver deltager skaber sin egen version af. I hvert års festival rummes tidligere festivaler i form af fortællinger, erfaringer og bekendtskaber og væves sammen til en kollektiv fortælling, som også har hver sin individuelle version. Fortællingen om Haze understøttes af gamle entré-armbånd, t-shirts, kasketter mv. fra tidligere år, som 48

7 En stor del af festivallivet leves på campingpladsen. Deltagerne indretter sig gruppevis i små lejre og forsøger ved hjælp af stole, bannere og skilte at afgrænse deres område fra andres. (Foto: Lemvig Museum). 49

8 mange deltagere har på, og som er med til at huske på tidligere festivaler. Herved ligner den landets øvrige sommerfestivaler, som har hver deres udgave af den samme type festivaludstyr. En markedsfest? En musikfestival er en begivenhed, som samler en gruppe mennesker omkring et musikalsk program. Festivalen er et mødested for mennesker, der kommer for at være sammen med hinanden, høre musik, danse, more sig og evt. drikke sig fulde. For de mange fast tilbagevendende deltagere har musikfestivalen karakter af en årets fest, dvs. en fest som knytter sig til en bestemt tid på året, og som vender tilbage i nogenlunde samme form hvert år. Det faste publikum til Haze over Haarum reserverer således den anden weekend i juni, og deltagere på Lemvig Gospelfestival ser frem til den anden lørdag i efterårsferien (2). Ser man tilbage i europæisk kulturhistorie, kan festivalfænomenet måske forstås som en moderne udgave af tidligere tiders kvæg- og kræmmermarkeder. Der er i hvert fald mange ligheder mellem de to former for begivenheder. Datidens markeder var lige som festivalerne uordnede samlingssteder, som med halv- eller helårlige mellemrum fandt sted på en bestemt lokalitet (3). På markedet kom markedsgæster i stort tal rejsende til fra fjern og især fra nær for at handle, men også for at opleve markedslivet med alle de begivenheder og forlystelser, det kunne byde på. For markedsgæsterne var markedet også en årets fest. Folkemindesamleren H. P. Hansen fortæller historien om en dreng fra Herning-egnen, der blev bedt om at nævne årets højtider og alvorligt svarede:»jul, påske, pinse og Lund marked!«(4). En anden folkemindesamler H. F. Feilberg beskriver markedslivet på følgende måde:»markedsmøderne ( ) er en afbrydelse af livets sædvanlige gang; der står ikke en alvorlig eller streng kirkebygning bag ved og holder ungdommens lystighed i tømme, der er mange samlede, der er musik og dans, der er lystighed og kommers, og der får man ligesom et pust fra en anden og større og rigere verden end den, inden for hvis område det sædvanlige daglige liv falder. Naturligvis bliver der først handlet, thi handel er vistnok også mændenes bedste adspredelse; men så bliver desuden tusinde af det daglige livs små forretninger afgjort, der spørges nyt fra slægt og venner, dødsfald, barnefødsler og bryllupper «At tage til marked var en yndet folkebeskæftigelse, og som centre for handel var markederne udbredte over hele Nordeuropa således også i 50

9 Värmland i Sverige, hvorfra følgende beskrivelse giver en god fornemmelse af markedsstemningen i 1800-tallet:»Det gaar lystigt til på Broby Marked. Har man blot Penge til et Par Snapse, kan man sagtens holde Modet oppe. Men det er ikke Brændevinen alene der fremkalder Glæden; Naar Menneskene fra de ensomme Skovhytter kommer ned til Markedspladsen med dens bølgende Vrimmel, bliver de først forfærdede, naar de hører Larmen af den skrigende, leende Skare, men naar de kommer ind i Vrimlen, bliver de som beruset af Glæde, vilde af det brusende Markedsliv. Ganske vist handles der meget mellem saa mange Mennesker, men Handelen er dog næppe Hovedsagen. Det vigtigste er at faa en Flok gode Venner med hen til Vognene og traktere dem med Faarepølse, Klejner og Brændevin eller faa Tøsen overtalt til at tage imod en Salmebog og et Silkeklæde, eller gaa om og købe Markedsgaver til de smaa der hjemme.«(5). Handel med kreaturer og varer var den primære anledning til datidens markeder. Handelen satte rammerne for begivenheden, men på markedet foregik der en lang række ting mennesker imellem, som var med til at skabe begivenheden for markedsdeltagerne. Selvom handelen kendetegnede markedet, var de fleste deltagere mindre pengestærke grupper som unge mennesker og tjenestefolk, der havde andre formål med at deltage. De kom for at omgås venner, slås med fjender, elske det modsatte køn, drive spil og handel og deltage i alt fra gudsdyrkelse til konkurrencer (6). På samme måde er det langt fra altid musikken, der er det vigtigste incitament for at deltage på nutidens musikfestivaler. Særligt for de mange unge deltagere har det at være sammen med venner, finde en kæreste, handle i festivalboderne, drikke øl mv. mindst ligeså stor betydning. Nutidens festival har således en række træk til fælles med datidens marked. Både markedet og festivalen er begivenheder, som for en tid sætter normaliteten ud af spil og legaliserer adfærd, der ikke kan praktiseres i hverdagen. I denne midlertidige udviskning af de sociale normer spores en historisk kontinuitet mellem markedet og festivalen som folkelige begivenheder, og man kan måske betragte musikfestivalen som en omformning af markedsbegivenheden, hvor elementer, der knyttede sig til markedet, placeres i en moderne kontekst (7). Vækkelsernes musik Parallellen mellem datidens markedsfester og nutidens musikfestivaler er tydelig, når man tænker på Haze over Haarum og mange af de an- 51

10 Børn er der plads til både på markedet og på festivalen: På markedet løb de rundt på pladsen og ledte efter tabte mønter og lignende skatte, på Haze over Haarum vrimler det med børn, som samler tomme flasker i poser og trækvogne. Begge steder har børn (haft) chancen for at tjene mange penge i den tid markedet/festivalen står på. (Foto: Lemvig Museum). dre musikfestivaler, som hver sommer afholdes over hele landet. Det giver imidlertid ikke mening at indskrive Vestjysk Gospelfestival i den samme kulturhistoriske kontekst. Gospelfestivalen udløber af en anden tradition, nemlig de indremissionske vækkelser som i slutningen af 1800-tallet løb over landet og satte et præg på blandt andet Lemvigegnen. Et centralt element i vækkelsesbølgen var vækkelsesmøderne, hvor de åndeligt vakte samledes for at høre bibelens ord. Ved disse sammenkomster spillede fællessangen en vigtig rolle. Mens vækkelsesmødernes foredrag og prædikener nemt kunne blive lidt højtravende for den jævne bondebefolkning, var fællessangen et element, som inkluderede alle deltagere og højnede forståelsen af prædikantens tale. Salmerne, som blev brugt i Indre Mission, havde ofte meget iørefaldende melodier som stammede fra dansemusik, sømandsviser mv., hvilket var en hjælp til at huske de ofte lange salmer udenad, og også virkede befordrende for de syngendes indlæring af det kristne budskab (8). Moderne musik har på den måde haft en plads i den indremissionske forkyndelse helt fra bevægelsens start, og den tætte forbindelse mellem musik og kristen forkyndelse, som kan opleves på gospelfestivalen, kan således følges tilbage til 1800tallets vækkelser. 52

11 Sang og musik er fortsat en vigtig del af indholdet i Indre Missions forkyndelse, hvilket gospelfestivalen er et godt eksempel på. Ligesom vækkelsens salmer er gospelmusikken bygget op omkring enkle harmonier, melodierne ligner hinanden meget, og teksterne er simple og ofte med fast omkvæd, som tilhørere hurtigt kan synge med på. Man kan derfor se det som et nyt udtryk for en gammel tanke og tradition, at gospelfestivalen blev startet i 1980 erne, hvor gospelmusikken netop blev populær i Danmark med oprettelsen af mange gospelkor i aftenskoler og lignende landet over. Gospelmusikken gør den kirkelige musik til populærmusik, der også bliver lyttet til og udøvet af mennesker udenfor de kirkelige miljøer, og den bliver dermed en slags bro mellem de to verdener. Det giver derfor god mening for det missionske miljø at forsøge at bygge på denne bro, når man laver et arrangement, som har til formål at flytte foreningens arbejde ud af missionshuset og få kontakt med mennesker fra ikke-kirkelige kredse. Når festivalen kalder sig gospelfestival, må dette dog forstås i den brede betydning af ordet gospel nemlig musik der tager udgangspunkt i de kristne evangelier. Den traditionelle amerikansk inspirerede gospelmusik var på festivalen 2003 udelukkende repræsenteret med gospelkoret Refleks, men alle optrædende gav i deres musik udtryk for et kristent livssyn. Gospelfestival Vestjysk Gospelfestival er en helt anden type festival end Haze over Haarum, men har det til fælles med rockfestivalen, at den er et lokalt arrangement, som tiltrækker et større publikum fra lokal- og regionalområdet til socialt samvær omkring et musikalsk program. Vestjysk Gospelfestival blev startet i Harboøre i 1981 under navnet Sang og Musik og var i begyndelsen en musikalsk aften for familier, som Indre Missions Ungdom stod bag. I dag finder Vestjysk Gospelfestival sted i en sportshal i Lemvig Kultur- og Idrætscenter, hvor der er plads til omkring 1500 siddende gæster. Gospelfestivalen, som foregår den tredje lørdag i oktober, er en koncertaften med kristne musikere og bands. Omkring kl. 18 begynder publikum at strømme til hallen, festivalens formand tager imod og byder velkommen, og der er en munter stemning i indgangen. Stolerækkerne i hallen fyldes hurtigt op, på de forreste rækker sidder engagerede efterskolehold, som tydeligvis er tændte og har glædet sig til arrangementet. Hallen emmer af forventning, der hilses og snakkes og gensynskrammes, mange publikummer kender hinanden fra det kirkelige miljø. Aftenens program byder på fire koncerter med forskellige kristne musikere og bands. Klokken 19 er alle publikummer på plads, 53

12 og kort efter går det første band på. Det er Silje med band, som spiller kristne popsange. Efter koncerten spørger aftenens konferencier forsangeren om, hvor hun har fået sådan en stemme fra.»fra Gud«, siger Silje.»Godt svaret«, siger konferencieren, mens publikum klapper. Efter Silje spiller først en dansk og bagefter en amerikansk solist. Begge synger og spiller guitar til egne kompositioner i country-vise stil, alle med religiøst indhold. Imellem koncerterne spiller Judy Hunskær, en lokal konservatoriestuderende, musik for trompet og synger nyere salmer til klaverakkompagnement. Som optakt til numrene kommer de optrædende med små vidnesbyrd om deres personlige forhold til Gud. I pausen kan man købe pølser og sodavand eller kaffe og kage. Publikum strækker benene og står i små grupper og snakker. Da lyset slukkes igen, finder de hurtigt tilbage til deres pladser og er klar til næste koncert. Festivalen afsluttes af en koncert med det norske gospelkor Refleks, som på forhånd er udråbt til aftenens højdepunkt. Koret har tidligere optrådt på festivalen, og mange kender derfor musikken på forhånd. Publikum klapper i takt, mens koret marcherer ind, og under koncerten rejser mange sig og klapper og synger med. Korsangerne er klædt på til fest og giver alt, hvad de kan, så energien spredes til hele salen. Efter mange ekstranumre er gospelfestivalen slut. Konferencieren runder af og siger tak for i år, og publikum siver langsomt ud i natten, en musikalsk oplevelse rigere. Udbredelsen af det kristne budskab Formålet med gospelfestivalen er at formidle det kristne budskab og forny dets udtryk. For arrangørerne af gospelfestivalen er udbredelsen af det kristne budskab motivationen og drivkraften bag de mange timers frivilligt arbejde, de lægger i at få festivalen op at stå:»hvis det var en social foranstaltning, hvor der ikke var et budskab, så gad jeg ikke være med til det. Hvis ikke det var evangeliet, der skulle skinne igennem aftenen, så gad jeg ikke bruge så meget tid på det. Det er fordi, vi gerne vil forherlige Kristus igennem det, vi laver. Det er formålet.«(interview med arrangør). Det kristne budskab kommer ud til publikum både gennem musikken og gennem de introduktioner og vidnesbyrd, de optrædende kommer med mellem numrene. Gospelfestivalen lever derfor op til formålet, også selvom man har afskaffet at holde en egentlig andagt under festivalen. Formanden for festivalen fortæller:»vi har jo sommetider haft en appel, en mand der er kommet og sagt lidt og har bedt en bøn på festivalen. Og vi har også før startet 54

13 Sangerinden Silje er et moderne bud på en kristen syngesild, der optræder med rytmiske engelsksprogede sange. Budskabet I will always love you er som taget ud af tidens popkultur, men synges til Gud i stedet for til den eneste ene. Silje er på den måde med til at flytte den kristne forkyndelse ind i den moderne ungdomskulturs regi. (Foto: Henrik Vinther Krogh/Complot). med at bede en bøn. Det gør vi ikke mere, for godt nok er det en kristen festival, men folk skal ikke stopfodres. Det kan også godt have en negativ virkning, hvis vi er alt for missionerende.«(interview med arrangør). Det skal være muligt for udefrakommende at snuse til det kristne miljø på gospelfestivalen uden at føle sig afskrækket af forkyndelsen. Arrangørerne har derfor valgt at skrue ned for missionsblusset og i stedet satse på, at musikerne og musikken er forkyndende i sig selv, sådan at det kristne budskab alene formidles af de optrædende. Man forsøger således at lave en kristen festival, hvor udefrakommende kan snuse til miljøet i en light-version, samtidig med at de overbeviste kristne kan føle sig hjemme og blandt ligesindede. Fornyelse af Indre Missions image Et andet formål med gospelfestivalen består i at forbedre det indremissionske image. Gospelfestivalen skal gerne signalere, at Indre Mission har forandret sig i de ca. 125 år, der er gået, siden bevægelsen fik fodfæste på egnen. Budskabet er, at foreningen ikke (længere) er en eksklusiv kreds af hellige, som ser sort på det jordiske liv og fordøm- 55

14 mer deres ikke-frelste medmennesker. Festivalen bruges til at fortælle omverdenen, at Indre Mission i dag også kan betyde fest og glæde, og at det indremissionske miljø kan tilbyde et alternativ til den almindelige ungdomskultur. Gospelfestivalen har således en mission overfor publikum både fra egne rækker og udenfor disse. Unge inden for det indremissionske miljø skal opleve, at der her er et tilbud, som kan måle sig med det, de ellers kan opleve en lørdag aften i byen, og dermed bekræfte dem i deres ståsted i det kristne fællesskab. Samtidig skal unge udenfor miljøet kunne opdage, at de kirkelige kredse også kan holde fest og lave koncerter med højt musikalsk og teknisk niveau. Formanden forklarer:»det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gør det for at udsprede det kristne budskab gennem sang og musik, men også at folk skal vide, at vi er ikke sådan nogen nokkefår, der ikke kan finde ud af det. At der også er populær musik inden for den kristne genre. Derfor gør vi det. ( ) Det er også for at prøve at fortælle dem, der måske ikke kommer i vores kreds normalt, at hold op kan kristen musik lyde så godt. Også fordi at mange har en forestilling om det der med at være kristen, at de er nogle hængehoveder og mørke og triste at se på. Det behøves de ikke at være. De må godt være glade og se lyst på tingene, det behøver ikke at være med nedbøjet hoved. Det er formålet.«(interview med arrangør). På gospelfestivalen samles alle deltagere om at høre musikken, som er det centrale element i arrangementet. Vil man drikke en sodavand eller snakke med gamle venner, må man gøre det i pausen mellem koncerterne. (Foto: Lemvig Museum). 56

15 Det er derfor vigtigt at tiltrække et publikum, som ellers ikke har kontakt til kirkelige kredse, og som måske ikke har det ønskede billede af det indremissionske miljø. Ifølge arrangørernes observationer er festivalens publikum fortrinsvis fra egne rækker, men det vækker glæde, at der også kommer enkelte udenforstående:»et eller andet sted bliver man glad, når man ser en af dem dernede. Alle dem fra missionsholdet, dem forventer du sådan set er dernede, men dem man kender fra andre sammenhænge, som ikke kommer i kirken og missionshuset jeg bliver da glad, når de vil gå til vores arrangement.«(interview med arrangør). Udtalelsen minder om bibelens lignelse om det bortløbne får og den større glæde, der bliver i himlen over én omvendt synder end over 99 retfærdige, som ikke trænger til omvendelse (9). Arrangørerne har dog ingen visioner om, at nogen skulle blive omvendt af at komme til gospelfestival, men hvis det kan ændre deres opfattelse af det indremissionske miljø, bidrager festivalen til en større forståelse og kan måske være platform for et senere bekendtskab og måske endda en vækkelse:»der er en marginal gruppe af publikum, som har vovet sig derned, som ikke er kirkevante. Jeg tror, at de også får en oplevelse af, at det er ikke en sekt, det kan også være noget andet end det, de tror, det er. Og hvis der bare er en eller to, der får den oplevelse, så er det fint. Det er ikke sådan noget med, at der helst skal være ti, der tror på Gud, når de går derfra, det kan ikke lade sig gøre. ( ) Men hvis det åbner en dør eller afmystificerer noget, når folk senere møder det her i deres liv«(interview med arrangør). To vestjyske festivaler Som ovenstående beskrivelser af de to festivaler har vist, har de to arrangementer ikke mange lighedstræk, ud over at de er musikalske arrangementer med lokalt udspring i Harboøre-området. Genremæssigt ligger de to arrangementer meget langt fra hinanden og er måske også lidt skeptiske overfor hinandens projekter. Men Harboøre er et lille lokalsamfund med mange relationer også på tværs af religiøs overbevisning, så Indre Mission og Haze over Haarum bestræber sig på at genere hinanden mindst muligt på trods af det spændingsforhold, som måtte være. Et eksempel herpå er spørgsmålet om at udvide rockfestivalen med en dag mere. Haze over Haarum foregik i begyndelsen kun lørdag og blev siden udvidet med fredag, men at strække festivalen til søndag, ville opfattes som en provokation, fortæller formanden for Haze over Haarum: 57

16 »Det ville være temmelig ulogisk, hvis vi nogensinde skulle ud i noget med en ekstra dag, at vi ville vælge at lægge den på en søndag. Netop fordi det er det område, det er, og så kirketid og sådan nogle ting.«(interview med Haze over Haarum-arrangør). At lægge festivalen i kirketiden ville være at træde det indremissionske miljø på Harboøre over tæerne, og det ønsker man ikke fra rockfestivalens side, da det vil gå ud over den gode stemning i lokalområdet samt skade naboskaber og arbejds- og familierelationer. Der er dog et lille antal publikummer, som kommer på begge festivaler; en del unge mennesker fra Indre Mission i Harboøre deltager på Haze over Haarum, også selvom forældre og medlemmer af foreningen ikke alle er udelt begejstrede for festivalen:»det er kendt som et sted hvor man fester og turer og laver ballade, og det kan de kirkelige samfund ikke lide, og det kan jeg heller ikke selv lide. ( ) man er bange for fra de indremissionske kredse, at de unge mennesker skal gå derned. At det skal legaliseres.«(interview med far og medlem af Indre Mission). Nogle af de ting, som foregår på Haze over Haarum, falder ikke i tråd med de holdninger, Indre Mission står for med hensyn til alkohol og udskejelser. Ud fra et indremissionsk synspunkt er det, der foregår på Haze over Haarum en problematisk form for fællesskab. Det historiske spor Skønt begge kalder sig musikfestivaler, er Vestjysk Gospelfestival og Haze over Haarum meget forskellige i deres program og forløb. Den afgørende forskel ligger dog i festivalernes forskellige formål gospelfestivalens med at udbrede det kristne budskab samt at forny sit image, og Haze over Haarums med at bringe musik til et musikalsk U-land, altså skabe en musikalsk begivenhed i denne del af Vestjylland (10). Hvor gospelfestivalen har sin rod i Indre Mission, er Haze over Haarum et ikke-religiøst foretagende, og de normer, der gør sig gældende på rockfestivalen, står på nogle områder i direkte opposition til de indremissionske værdier. Rockfestivalen Haze over Haarum er for mange deltagere et særligt rum, hvor hverdagens normer er ophævet eller forandret i den tid, festivalen står på, og hvor ting, man ellers ikke ville gøre, er tilladt. Festivalen ligner som beskrevet 1800-tallets kvæg- og krammarkeder, der ligeledes var begivenheder, der for deltagerne udgjorde et kærkomment og festligt afbræk i hverdagen, og som forandrede hverdagens normer for social adfærd for en tid. Med 58

17 Scenen sættes op. Når gospelfestivalen går i gang lørdag aften har mindst 30 frivillige arbejdet hårdt i to dage for at få det hele på plads. Begge festivaler er planlagt og stablet på benene af frivillige, der bruger mange timer af deres fritid på at få de to arrangementer til at lykkes. Det frivillige arbejde er netop en af forudsætningerne for at festivalerne kan afholdes i det tyndt befolkede udkantsområde, hvor der skal trækkes mange publikummer til udefra for at få regnskabet til at løbe rundt. (Foto: Lemvig Museum). gospelfestivalen er det nærmest det modsatte, der gør sig gældende, idet publikum under festivalen præsenteres for det kristne budskab og de normer, der knytter sig til det indremissionske miljø f.eks. når de optrædende musikere omtaler dyder som ægteskab i en ung alder, syndsbekendelse og bøn samt eksemplets magt i det, at man ikke kan købe alkohol på festivalen. Dette peger tilbage på 1800-tallets missionske vækkelsesmøder, hvor mødedeltagerne blev mødt med en række nye normer for social og religiøs adfærd, der adskilte sig fra de almindelige normer og satte nye krav til dem som kristne mennesker. De to musikfestivaler afspejler væsentlige sider af Lemvigegnens kulturhistorie en egn, der gennem de sidste århundreder har været præget af stærke folkelige bevægelser og af en deraf følgende kamp mellem åndelige og verdslige kræfter. Markedsdagens løssluppenhed og den inderlige sang for Herren får sit nutidige udtryk i de moderne musikbegivenheder. Begge festivaler er meningsfyldte begivenheder for de mennesker, som deltager i dem, og de er samtidig udtryk for en tradition med dybe lokale rødder. 59

18 Noter 1 Flere kulturforskere har beskæftiget sig med festen og karnevalet som en tid, der står i opposition til hverdagen. Under festen indtræder en form for undtagelsestilstand, i hvilken hverdagens formelle regler tilsidesættes og en vis løssluppenhed er tilladt. F.eks. Peter Burke 1978, Edmund Leach I 2005 er gospelfestivalen i en revideret udgave dog flyttet til december. 3 Børje Hansson 1977: H. P. Hansen 1929:10. 5 Selma Lagerlöf: 1943: Se note 3. 7 Det vil kræve et nærmere kulturhistorisk studie at undersøge denne postulerede sammenhæng mellem markedet og festivalen. I denne artikel vil jeg nøjes med at pege på de umiddelbare ligheder mellem de to typer begivenheder. 8 Ringgaard Lauridsen 1986:26. 9 Lukas evangeliet Udtrykket er hentet fra festivalens deltagerbog Litteratur Bjälesjö, Jonas 2002: The Place in Music and the Music in Place. I: Ethnologia Scandinavica. Vol 32. Burke, Peter 1978: Popular Culture in Early Modern Europe. Temple Smith. London. Feilberg, H. F 1952 (1889): Dansk Bondeliv. København Hansen, H. P 1929: Af Lund Markeds Saga. I: Jul i Herning. Hansson, Börje 1977 (1952): Österlen: Allmoge, köpstadsfolk & kultursammanhang vid slutet av 1700-talet i sydöstra Skåne. Gidlund. Stockholm. Leach, Edmund 1961: Rethinking Anthropology. London. Lagerlöf, Selma 1943 (1891): Gösta Berlings Saga. Gyldendal. Ringgaard Lauridsen, Henning 1986: Folk i bevægelse. Folkelig vækkelse, politik og andelsfællesskab i Nordvestjylland. Dalhus Forlag. Rou Jensen; Anders 1995: Mellem drømme og drøn. Roskilde festival 25 år. Erichsen. Rung, Grethe 1995: Vi mødes i Roskilde: Roskilde Festival i 25 år. Roskilde Museum. Utrykt kildemateriale findes i Lemvig Museum arkiv. Summary Rock music and songs of praise: Two West Jutland music festivals with roots in cultural history The article describes two music festivals, each originating in Harboøre in West Jutland.»Haze over Haarum«is a rock festival that draws a large audience from all over the region. For the festival audience the music is not as important as participating in all the small things that form the festival as an event for example trading, drinking and camping. A parallel to the rock festival in cultural history can be found in the market fairs that earlier took place regularly in West Jutland and all over northern Europe. At the West Jutland Gospel Festival the music is at the centre. The festival has its roots in the Evangelical Lutheran environment and has the aim of spreading the Christian message through the music and through the performers testimony to their relationship with God. There are thus clear resemblances between the gospel festival and the religious revival meetings that became common in the region in the nineteenth century. The article describes the two very different music festivals and shows how each of these events can be seem as a continuation of earlier cultural features typical of the Lemvig region. 60

Rockmusik og lovsang. rødder

Rockmusik og lovsang. rødder Rockmusik og lovsang To vestjyske musikfestivaler med kulturhistoriske rødder Af Mette Lund Andersen Indledning»Lovsyng Herren«står der på en plakat med et billede af to syngesild i rampelys. Plakaten

Læs mere

200 skuespillere og statister genopfører

200 skuespillere og statister genopfører Sønderborg Centrum Kl. 14.00-18.00 Optakt til 1864 Markedsdage De 20 markedstelte opstilles og åbner på Rådhustorvet, Rønhaveplads og Apotekerhaven. Skuespillere og statister deltager først fra lørdag.

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

cocktail af Gud og sommer imu.dk/aktiviteter

cocktail af Gud og sommer imu.dk/aktiviteter 2015 cocktail af Gud og sommer imu.dk/aktiviteter Vi ses i sommerlandet! Inden længe står den på ferie og god dansk sommer. Hvad er bedre end at tchille med vennerne, tage en dukkert, spille lidt volley,

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

4.2 Du må også være discipel

4.2 Du må også være discipel 42 Du må også være discipel - Lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 42 Du må også være discipel Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften skal handle om, at Guds plan stadig involverer os Disciple

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Velkommen. Bjarne Dam Formand

Velkommen. Bjarne Dam Formand Arrangementer 2016 Velkommen Så er vi klar med kendte og nye spændende oplevelser- og fra efteråret glæder vi os til at byde jer velkommen i en opvarmet lade. Sæsonen 2016 byder på endnu mere af det, som

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Pinsedag den 15. maj 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Læs mere

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores missionshuse rundt om i regionen. Her er jeres forslag

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28 1 4.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 18. december 2016 kl. 10.00. Salmer: 90/gloria og 80/76,v.1-2/91//86/439/71/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /93. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

FESTUGEN PÅ KVINDEMUSEET

FESTUGEN PÅ KVINDEMUSEET Pressemeddelelse FESTUGEN PÅ KVINDEMUSEET DINNER PARTY YOGA KONCERT ØVRIGE AKTIVITETER I festugen er der også fest på Kvindemuseet. På de følgende tre sider findes information om alle arrangementerne.

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften. Jeg har glædet mig rigtig meget, til at fortælle jer om den forgangne uges oplevelser. Selvom den også har været præget af dårlige oplevelser, da vi f.eks. har været til begravelse, må den absolut største

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Urbanister. Ledervejledning

Urbanister. Ledervejledning Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Ledervejledning Formålet med dette mærke er, at pigerne lærer om og forstår begrebet urbanisering. Danmark, det danske samfund og pigernes

Læs mere

Couleur Café. Afrikansk musikfestival 2015 PROJEKTBESKRIVELSE. Lørdag 23. maj kl. 12:00 21:00. Facebook.com/couleurcafedk.

Couleur Café. Afrikansk musikfestival 2015 PROJEKTBESKRIVELSE. Lørdag 23. maj kl. 12:00 21:00. Facebook.com/couleurcafedk. Couleur Café Afrikansk musikfestival 2015 Lørdag 23. maj kl. 12:00 21:00 PROJEKTBESKRIVELSE Følg med på: Facebook.com/couleurcafedk Couleur Cafe 2015 Projektbeskrivelse Frivillige kræfter fejrer Nørrebros

Læs mere

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig Du må være med! -5 Den, der er lidt mærkelig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

3. søndag efter trinitatis, den 21. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Es 57,15-19) Luk 15,1-10 Salmer: 5, 434, 493, 492 292, 475, 759

3. søndag efter trinitatis, den 21. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Es 57,15-19) Luk 15,1-10 Salmer: 5, 434, 493, 492 292, 475, 759 1 3. søndag efter trinitatis, den 21. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Jesper Stange Tekst: (Es 57,15-19) Luk 15,1-10 Salmer: 5, 434, 493, 492 292, 475, 759 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Luk op for Jesus -4 Jesus ønsker dit hjerte. Mål: Lær børnene, at det er Jesus største ønske, at vi giver vort hjerte til ham. Så vil hele vort liv, alt det vi er, og alt det vi har, tilhøre ham. På den

Læs mere

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse NYHEDSBREV for resten af august 2015 En ny begyndelse Sommeren går nu på hæld og en ny sæson i kirkens arbejde går i gang. Også i efteråret vil vi arbejde på at blive et udadrettet fællesskab med Jesus

Læs mere

cykler, når vi samme drager ud i den skønne natur omkring Roskilde. Vi tager af sted efter gudstjenesten og er hjemme igen sidst på eftermiddagen.

cykler, når vi samme drager ud i den skønne natur omkring Roskilde. Vi tager af sted efter gudstjenesten og er hjemme igen sidst på eftermiddagen. Jeg er så glad for min cykel Sådan sang Povl Kjøler og vi synger gerne med, når vi hører sangen i radioen. Søndag den 25. august får vi mulighed for at lufte vores elskede cykler, når vi samme drager ud

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Gospel (fra 5.kl.): Hallelujah and lift your hands! Vi fylder luften med ægte gospelstemning og synger taget af huset!

Gospel (fra 5.kl.): Hallelujah and lift your hands! Vi fylder luften med ægte gospelstemning og synger taget af huset! DRAMU-weekend Velkommen på DRAMU-Weekend! Alle enheder er velkomne på denne weekend, der står i musikken og teatrets tegn! Måske mangler flokken lige noget for at kunne tage musiker eller skuespillermærket,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Programlægning: Hjemmeside og Layout: Skovstrupvej 8 5690 Tommerup

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Programlægning: Hjemmeside og Layout: Skovstrupvej 8 5690 Tommerup P R O G R A M 2 0 1 5 Velkommen i Tommerup Tommerup Missionshus Skovstrupvej 8 5690 Tommerup Bestyrelsen: Carsten Christensen Formand 40 49 51 10 carstenvc@dsa-net.dk Tage Vig 64 6 0 10 tavi@post.tele.dk

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE Fra 2. 5. juni 2017 afholdes der Autocamper træf på Bornholm Så grib chancen for at tilbringe en pinse i dejligt selskab og skøn natur med udsigt til vandet.

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Gud har en plan -4 Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 4: At Gud vil bruge dem. Gud har skabt mennesker, fordi han ønsker et samarbejde med dem. Han har givet jorden til mennesker,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Klart budskab om Guds kærlighed

Klart budskab om Guds kærlighed METODISTKIRKENS LANDSMØDE Klart budskab om Guds kærlighed - for alle generationer! 25.-28- April 2013 Arrangør: Metodistkirken i Odense på Lægården, Holstebro Velkommen til landsmøde! Klart budskab om

Læs mere

Ansøgning til Københavns kommunes kultur- og fritidsforvaltning om økonomisk tilskud til Karneval i København 2014.

Ansøgning til Københavns kommunes kultur- og fritidsforvaltning om økonomisk tilskud til Karneval i København 2014. Til Københavns kommune Kultur- og fritidsforvaltningen Planlægning & tilskud Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V Att. Julie Birkvig København d. 20. oktober 2013 Ansøgning til Københavns kommunes kultur-

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere