Christian og Mahmoud Skraldebørnene fra Cairo. Et dukketeaterstykke af Henrik Bruun, Agent 21

Transkript

1 Christian og Mahmoud Skraldebørnene fra Cairo Et dukketeaterstykke af Henrik Bruun, Agent 21 1

2 Roller i teaterstykket: Mahmoud (Muslim, klædt i mørkegrå galabaya (lang kjortel som mænd og drenge bruger i Egypten) sort krøllet hår og en bred mund med skæve tænder. Han er 8 år. Christian (Kristen, klædt i cowboy bukser, gammel T shirt og en trænings trøje, glat hår, mangler 2 af, fortænderne. Han er 9 år.) Naboen Hussein (Klædt i galabaya) Sygeplejersken 1. Betjent (Stor og tyk. Klædt i sort uniform, der er lidt for lille). 2. Betjent (Lille og rund. Klædt i sort uniform.) Gammel vaskekone (Klædt i lang sort kjole, sort tørklæde om håret.) Markedsmand Cykelbud (Klædt i T shirt og bløde bukser i samme farve som trøjen.) Natasza (Klædt i en lang mørk kjole, har orange tørklæde på.) Nataszas far Kamel (Har galabaya på.) Hr. Hannibal (Mahmouds fars æsel.) Lille Ali Mahmouds mor (Klædt i sort kjole med tørklæde.) 2

3 Forslag til kulisser: Slumbyen Mokattan, som børnene bor i, består af en masse murede huse. Husene er mellem 2 og 6 etager høje. Man kan evt. lave en moske med et tårn, hvor der øverst er en halvmåne. Se de 11 laminerede instruktionsark med forslag til, hvordan man laver et dukketeater, kulisser og dukker. Arkene er lavet af Erik Schrader, som også har illustreret teaterstykket. 3

4 Del 1. Turen til Cairo Historien starter meget tidligt om morgenen, det er stadigvæk meget mørkt, og der er stjerner og måne på himlen. Christian kommer gående mellem husene på vej over for at vække Mahmoud. Mahmoud sover meget tungt, derfor råber Christian: Mahmoud! (først stille og derefter højere og højere.) Christian: Mahmoud, Mahmoud, er du vågen? Vi skal ud og samle skrald. (Et vindue åbnes på tredje sal og Mahmouds hoved med morgenøjne og pjusket hår stikkes ud af vinduet.) Mahmoud: Hej Christian, min far og jeg er nede om et øjeblik, kan du ikke gå over og spænde æslet for vognen og køre den herover! Christian: Jo, jo Mahmoud, det kan jeg godt, vi ses om lidt. (Mahmouds hoved forsvinder og Christian går over til skuret. Et øjeblik efter kommer Mahmoud løbende over til Christian.) Mahmoud: Skynd dig og kom med æselkærren, min far skal køres over på hospitalet. Nogle af vores naboer er ved at bære ham ned. Vores nabo Hussein siger, at vi skal have min far på hospitalet så hurtigt som muligt. (Da drengene kommer over til Mahmouds hus ser de mændene komme ud af opgangen med faderen. Faderen vrider sig af smerte.) Hussein: Skynd jer nu, det skal gå hurtigt. (Naboen Hussein siger dette. Mahmouds far lægges på æselkærren og kærren forsvinder mellem husene. Christian og Mahmoud følger med.) Sygeplejersken: Godt I kom med ham hurtigt. Lægen er klar til at se på ham. I to drenge skal gå hjem til jeres mødre, de sikkert bange for hvor I er. (Sygeplejersken og mændene slæber Mahmouds far ind på hospitalet. Udenfor sidder drengene på en mur og ser på hinanden. Pludselig siger Mahmoud:) Mahmoud: Ja, for vores familier har brug for de penge, vi kan tjene i dag. Vi tager af sted med det samme. Christian: Se månen Mahmoud er den ikke smuk når den ligger der? Synes du ikke at den ligner en tynd banan? Mahmoud: Jo Christian. Det er en fantastisk morgen. Se månen og stjernerne der lyser ned på Citadellet og om en øjeblik vil vi høre hundredvis af imamer kalde til den første morgenbøn fra alle Cairos moskeer. (Citadellet er et stort bygningskompleks der indeholder en borg og en smuk moske i udkanten af Cairo.) 4

5 2. Del. Politibetjentene og den gamle vaskekone Drengene er nu efter en lang og kold køretur nået til Cairo, de at skiftes til at gå op og hente skrald i lejlighederne. Den anden bliver ved æselkærren og grovsorterer affaldet. De har allerede samlet meget skrald ind, da Mahmoud pludselig ser to sortklædte betjente dreje rundt om hjørnet. De har begge en politistav, som de svinger med. Mahmoud: Åh nej Christian, se de to betjente, der kommer der. Den ene af dem var med til at tæve mig og min far i sidste uge. Christian: Slap af nu Mahmoud, der sker os ikke noget. Du ryster jo på dine hænder, hvad er der i vejen, jeg skal nok snakke med betjentene. God morgen Hr. betjent, dejligt vejr i dag! Politibetjent 1: Ved I ikke, at det er forbudt at køre med jeres beskidte æselkærre her i Cairo. (Betjenten svinger køllen og rammer Christian over armen.) Christian: Arv, hvad har jeg gjort dig. Politibetjent 1: Du kan få et slag mere din lille beskidte unge. (Betjenten hæver stokken og skal lige til at slå Christian igen, da et råddent salathoved rammer betjenten i hovedet.) Mahmoud: Kom Christian vi stikker af! (De kører kærren ind på en lille lukket plads, de kan kun komme ud af pladsen, der hvor betjentene er.) Christian: Kan du se den opgang derovre med den store trædør. Vi løber der ind og gemmer os. Om lidt er betjentene gået igen. Heldigvis er betjentene tykke og kan ikke løbe så hurtigt som os. (De skubber til den store trædør, som åbner sig langsomt med en høj knirkende lyd.) Mahmoud: Christian, lad os løbe op på taget af huset, så kan vi se hvor betjentene er. (Drengene løber op af den store trappe og stopper først, da de står ved en mindre trædør, der fører ud til husets tag.) Mahmoud: Se, her er døren til taget Christian, lad os gå ud og se! Christian, kom nu, jeg kan se de to betjente nede på gaden. De ser meget sure og forvirrede ud. ( Den tykke af betjentene har lige rejst sig op, den anden børster ham af, men rammer ham samtidig i hovedet med sin stav.) Politibetjent 1: Se dig dog for din idiot! Politibetjent 2: Undskyld. 5

6 Mahmoud: Se dem Christian, sikke nogle fjolser. ( Drengene griner af betjentene. Christian får en skør ide:) Christian: Se Mahmoud, jeg vil vædde på, at jeg kan ramme den sure betjent med et stykke duelort! (Christian brækker en stor klump duelort af fra taget og sender klumpen af sted i en smuk bue mod betjenten.) Politibetjent 1: Av, av for satan, hvad var det der ramte mig i hovedet! Christian: Fuldtræffer, så du det Mahmoud! (Drengene får ikke tid til at nyde deres triumf længe, pludselig står der en lille vred dame klædt i sort kjole og med tørklæde lige foran dem.) Den gamle vaskekone: Hvad har i gjort ved alt mit rene vasketøj, se jer omkring?) Christian og Mahmoud: Undskyld! (Råber drengene i munden på hinanden. Det ser ud som hun er tilfreds med undskyldningen. Men så opdager hun at drengene har trådt på alle hendes rene lagner, der ligger udbredt på taget.) Den gamle vaskekone: Har I slet ikke respekt for en gammel vaskekones arbejde. Hvad fanden bilder i jer ind? Mahmoud: Undskyld, det må du meget undskylde, ikke Christian? (Christian hører slet ikke efter, han er meget bekymret over, om betjentene nede på gaden kan høre al balladen oppe fra taget. Han går hen og kikker ned på gaden. I det samme kikker en af betjentene op og ser Christians hoved.) Politibetjent 2: Der er den ene af dem. Nu kan vi fange dem. (Betjentene løber over mod opgangen med den store dør og åbner den med en høj knirken.) Christian: Mahmoud, de har set os, nu er vi på den. Hvad gør vi nu? (Mahmoud har ikke tid til at høre på Christian, han er optaget af at dæmpe den sure opvaskekone ned). Inden drengene når at stikke af, kan de høre betjentene komme op af opgangen. Christian ser til sin store rædsel begge betjentenes ansigter dukke op i døråbningen.) Politibetjent 2: Nå der er I. I skal nu få så mange bank at jeres mødre ikke kan genkende jer igen! Politibetjent 1: Jeg har dem begge to nu. Lad dem smage staven. (Drengene kan ikke stikke af, de ser begge betjenten hæve deres stave til slag. Men idet betjentene hæver deres stave rammer de to lagner, der hænger til tørre. Lagnerne hvirvler ud over tagets kant og svæver som to spøgelser ud i luften.) 6

7 Den gamle vaskekone: I må være sindssyge, se nu mine lagner. (Inden betjentene når at slå drengene, bliver de ramt hårdt af den gamle dames stav.) Politibetjent 2: Av, av, hvad har vi gjort dig gamle dame? Se nu stikker drengene af, satans også. Av, av! Den gamle vaskekone: Jeg skal lære jer at genere en gammelvaskekone i hendes arbejde. Jeres mor burde skamme sig over jer. I kommer til vaske alt tøjet rent igen. (Drengene løber grinende ned af trappen. Mahmoud samler vaskekonens lagner op fra det beskidte fortov.) Christian: Hvorfor gør du det Mahmoud? Mahmoud: Jeg har mine grunde. Lad os finde æselkærren og se at komme væk herfra i en fart. Hør betjentene, de skriger stadigvæk. Lad os takke Gud for, at han sendte os den gamle dame ned fra himlen. (Drengene finder hurtigt kærren og fortsætter deres indsamling af skrald.) 7

8 3 Del. På markedspladsen Christian: Nu skal vi snart have noget at spise, jeg er meget sulten. Vi har slet ikke fået nogen madrester fra de familier, som vi har samlet skrald hos. Det plejer vi ellers! Mahmoud: Jeg er også meget sulten, men vi skal nok finde en løsning. (Christian ser et grøntsagsmarked og stopper kærren.) Christian: Vent, jeg tror, at jeg har løst vores problem. (Christian går hen til boderne og spørger om de har brug for hjælp. De 5 første boder har ikke brug for hjælp, men han fortsætter bare med at spørge. Pludselig er der en mand, der råber til Christian:) Markedsmand: Hej dreng, kom lige herover, jeg har brug for hjælp, og det skal gå hurtigt. Jeg skal have bragt disse kasser med frugt og grøntsager over til Mubarak skolen på den anden side af Løvebroen. Kender du den? Christian: Ja, jeg kender den godt, jeg har været der flere gange. Den opgave kan min kammerat og jeg sagtens klare. Hvad er lønnen? Markedsmand: I skal få lov til at fylde tre store poser med frugt og grøntsager til jeres familier. Hvad siger I til jobbet? Christian: Vi tager det. (Manden og drengene hjælpes med at sætte kasserne på kærren.) Christian: Vi er tilbage om 1 time. Mahmoud: Christian, du kender da ikke Mubarak skolen? Christian: Nej, men det er en god dag, har du ikke lagt mærke til at alle vores problemer løser sig i dag. Nu kører vi først over Løvebroen og så spørger vi bare om vej derover. (Drengene finder hurtigt skolen og får afleveret varerne. Præcis en time efter står de foran grøntsagsboden igen.) Christian: Så har vi klaret jobbet, er det ikke godt? Markedsmand: Fint drenge, I kan fylde jeres poser med frugt og grønt fra kasserne derhenne. (Drengene går hen til kasserne for at fylde deres poser.) Christian: Men alle frugterne og grøntsagerne er jo mere eller mindre rådne. Det var ikke aftalen. 8

9 Markedsmand: Hold op sådanne nogle beskidte skraldebørn som jer, plejer jo ikke at være sarte. I kan tage det eller undvære helt. Christian: Det vil vi ikke finde os i. Vi har hjulpet dig, så skal du også behandle os ordentligt. Markedsmand: Nu skal du ikke være fræk, det er mig der bestemmer her, har du forstået det? Mahmoud: Christian lad os bare køre, ham får du ikke til at give os de varer! Christian: Det skal han Mahmoud! Vi har arbejdet for ham, så skal han også give os vores løn! (Christian og manden fra boden skændes højlydt, og pludselig dukker den sure betjent fra før op.) Politibetjent 1: Er der problemer med den beskidte dreng? Hvad, er det nu dig igen? Denne gang kan du ikke stikke af. (Betjenten svinger sin stav op i en høj bue. I det samme kommer et cykelbud kørende forbi med en stor bakke på hovedet fyldt med pitabrød. Cykelbudet undgår med nød og næppe at blive ramt af betjentens stav. Han taber dog pitabrød på jorden. Mahmoud løber hen og samler brødene op fra jorden. Cykelbudet sætter cyklen fra sig og kommer meget vred over mod betjenten, som vælger at stikke af inden der bliver ballade.) Cykelbud: Hvem startede hele balladen her? Kan man ikke passe sit arbejde uden at bliver forstyrret af en flok tossede mennesker. (Christian og manden forklarer i munden på hinanden hvad der er sket.) Cykelbud: Så er der vel ikke så meget at diskutere du skylder mig 6 poser med grøntsager og frugt, forstået? (Manden prøver at brokke sig, men giver alligevel de seks poser til cykelbudet.) Cykelbud: Her er jeres 3 poser og så kan I også beholde de brød du samlede op fra vejen, er i tilfredse? Christian og Mahmoud: Ja tak, siger drengene i munden på hinanden. Tusinde tak for hjælpen og brødene. (Manden fra boden ser surt på dem, da de kører. Drengene vinker til cykelbudet.) Christian: Kan du se Mahmoud, det er vores lykkedag i dag. Jeg er også sikker på, at din far har det godt på hospitalet. Skal vi ikke skynde os hjem til Mokattan, så vi kan besøge ham? Mahmoud: Jo, lad os det! (Æselkærren kører væk fra markedspladsen.) 9

10 4 Del. Pigen med jasminblomsterne Mahmoud: Sikke en dag. Hvor har vi været heldige Christian.! Det er en smuk dag og Nilen blinker smukt i aftenlyset. Hvis vi er heldige er vi hjemme, før det bliver mørkt. Tror du, de er bange for, at der sket os noget? Christian: Selvfølgelig er de bange derhjemme, vi burde have fortalt dem, hvor vi tog hen. Christian: Mahmoud, så du den smukke pige, der gik og græd derhenne ved hotellet? Vend æselkærren og lad os køre hen og se, om vi kan hjælpe hende. (Mahmoud vender kærren og kører hen til pigen.) Mahmoud: Hej, hvad er der i vejen med dig? Kan du ikke se, at det er en smuk aften? Nilen blinker til dig. Natasza: Skrub af med jer, jeg gider ikke høre på jeres pjat! (Drengene fortsætter med at køre efter pigen.) Mahmoud: Det ser ud til, at vi skal samme vej. Hvorfor hopper du ikke op? Det er ikke hver dag, man får sådan et godt tilbud fra to prinser i en karet. Desuden sparer det også på sålerne på dine sko! Natasza: Så skidt, to skraldeprinser kan man ikke sige nej til. Christian: Vi hedder Mahmoud og Christian, hvad hedder du. Natasza: Jeg hedder Natasza. Christian: Hørte du det Mahmoud? Vi har samlet en ægte prinsesse op på gaden. Hvad laver en prinsesse som dig på gaden så sent om aftenen? Natasza: Jeg laver det samme som jer. Jeg forsøger at tjene lidt penge ved at sælge jasminblomster og tørret frugt. Min far og jeg har boet på vores feluka i 6 måneder her i Cairo. Vi kommer fra Upper Egypt, hvor vi bor i en lille landsby. Vi håber, at vi kan tjene penge nok til at leje en lejlighed her i Cairo. Så kan min lillebror og min mor måske bo sammen med os. Min far ejer sin egen Feluka. Han tjener penge ved at sejle turister og egyptere rundt på Nilen. Jeg var ked af det før, fordi jeg næsten ikke har solgt noget her til aften. 10

11 Mahmoud: Natasza, så er det heldigt at du har mødt Christian og jeg! Vi er meget dygtige sælgere. Lad os stoppe ved Hilton hotellet her, så skal vi nok få solgt dine blomster og frugt. Vores æsel Hr. Hanibal kan godt trænge til en pause. Start I bare med at sælge, så giver jeg Hr. Hannibal nogle gulerødder. (Lige i det samme begynder Mahmouds fars æsel at vrinske højt.) Mahmoud: Hov, æslet forlanger, at vi køber to blomsterranker og noget tørret frugt til den, det har været en lang arbejdsdag for den. Natasza: I skal ikke bruge jeres penge på at hjælpe mig. Mahmoud. Vi gør det ikke for at hjælpe dig, vi gør det for at hjælpe os selv: Hvis æslet ikke får sin vilje, så bliver det meget sur og vil larme hele vejen hjem til Mokatta. Og måske ved du at æsler er meget stædige, ikke også Christian? Desuden har det været en god dag for os, vi har tjent mange penge til vores familier. (Mahmoud får nogle blomsterranker og går ud mellem bilerne på den stærkt trafikerede vej og forsøger at sælge nogle blomster til menneskene i de biler, der holder stille for rødt lys.) Mahmoud: Så er der udsolgt! Natasza og Christian har i også haft held med at sælge jeres blomster og frugter? Mahmoud: Nu kører vi dig hjem Natasza. Det har været en god dag. Hvor bor du egentlig henne? Natasza: Min far og jeg bor nede i vores felukka ved Nilens bred. Hvad området hedder, ved jeg ikke, vi har kun været her i 8 dage. Men jeg ved, at vores båd ligger lige overfor Hotel Sofitel. Mahmoud: Det ved jeg godt hvor er, vi er meget tæt på nu. Frøkenen er hjemme om 5 minutter, ikke også Christian? (Vognen ramte et stort hul i vejen.) Mahmoud: Åh nej. (Mahmoud falder ned på ladet og dukker op med skrald over det hele.) Christian: Hvis affaldskongen lige vil vente, så kører jeg deres højhed hjem til Mokattan, men først skal jeg køre prinsessen hjem! Så er prinsessen hjemme; bliv siddende, så skal jeg åbne døren for deres højhed! (Begge drengene fulgte Natasza ned til felukkaerne ved Nilens bred.) Natasza: Der er vores båd. Christian: Hvor er den smuk, ikke Mahmoud. 11

12 Mahmoud: Fantastisk, helt fantastisk. Det er den smukkeste felukka, vi nogen sinde har set. Natasza: Kom ned og hils på min far. Det er ham der ligger og sover på dækket af felukkaen. Far mød mine nye venner! Nataszas far (Kamel): Jeg er glad for, at min datter har fået et par venner her i Cairo. Rart at møde jer. Mit navn er Kamel. Christian: Mit navn er Christian og det er Mahmoud, men hvor er han nu, han var her lige før? Mahmoud: Jeg er her, jeg skulle bare hente en pose grøntsager og nogle Pitabrød. Her, det er til din far og dig, vi deler med glæde dagens udbytte med jer. Kamel: Det kan vi ikke tage imod drenge, det er jo jeres mad. Mahmoud: Men vi vil dele det med jer, det er vores gave til jer. Kamel: Så er Natasza og min gave til jer en lang tur i vores feluka på fredag. Christian: Den gave tager vi imod med stor glæde. Mahmoud: Nu skal vi hjem Christian, jeg er meget spændt på at se, hvordan min far har det. Christian: Ja lad os skynde os hjem til vores familier med alt, hvad vi har tjent i dag. Farvel, det har været en stor ære at møde dig, Kamel og din datter. Vi ses på fredag. Mahmoud: Sikke en spændende dag Christian! (Natasza og hendes far vinker til drengene.) 12

13 4 Del. Hjemkomsten Mahmoud: Christian, så er vi snart hjemme i Mokattan, det bliver dejligt at komme hjem. Sikke en dag! Christian: Mahmoud, du ser pludselig så trist ud, tænker du på din far? Mahmoud: Ja, nu skal vi skynde os hjem og se, hvordan min far har det. Jeg håber, han er rask. Mahmoud: Så er vi endelig hjemme, Christian. Lille Ali: Nå, de store skraldemænd er atter hjemme. Christian: Mahmoud, se det er lille Ali, der driller os. Mahmoud: Hold din mund din lille rotte! Lille Ali: Sikke et smukt køretøj herskaberne kører i, de må have gloet på jer inde i Cairo! Mahmoud: Vi ses i morgen Ali. Så kommer Christian og jeg over og slår jer i fodbold. Lille Ali: Vi får at se. Kun Allah ved, hvem der vinder. Mahmoud: Der er ikke særlig fint her, men hold kæft hvor jeg holder af vores gade, Christian. Christian: Se Mahmoud din mor og jeres nabo Hussein står og vinker til os. Mahmoud: Hej mor, hvordan går det med far. Mahmouds mor: Hej Mahmoud og Christian, hvor er det godt at se jer igen. Far er blevet opereret for akut blindtarmsbetændelse og doktoren siger, at han er rask om 2 uger. Han må ikke løfte tunge ting, så han skal være hjemme hos mig og dine søskende. Mahmoud: Det var dejligt at høre, mor. Jeg løber over til ham med det samme. Hvad er det for et brev, du står og vifter med. Mahmouds mor: Du er kommet ind på skolen, du skal starte i 1. klasse efter sommerferien. Christian, din mor har også et brev til dig. 13

14 Mahmoud: Hvor er vi heldige, først en god dag i Cairo, så nyheden at din far har det godt og til sidst at vi er kommet ind på skolen sammen. Christian, vi ses i morgen tidlig. Jeg løber over til min far på hospitalet. Christian: Jeg forstår hvad du mener, jeg er frisk i morgen. Vi ses Mahmoud og hils din far fra mig! Mahmoud: Vi ses in shalah! * * In Shalah er et udtryk der bruges af de fleste egyptere i deres talesprog. Udtrykket betyder: Hvis Gud vil. 14

15 Christian og Mahmoud Skraldebørnene fra Cairo et dukketeaterstykke Foreningen Agent 21 c/o Mellemfolkeligt Samvirke Borgergade 14, 1.sal 1300 København K Forfatter: Henrik Bruun, Agent 21 Tegner: Erik Schrader Tak til Dansk Ungdoms Fællesråd, U landskassen, som har sponseret dette dukketeaterstykke 15