NR27 JAN. 79. De skal af med dynen. Åbent debatblad for havnearbejdere. Ansvarlig overfor presseloven Niels rn

Transkript

1 NR27 JAN. 79 ~ - - ~ --- :!-- Åbent debatblad for havnearbejdere. Ansvarlig overfor presseloven Niels rn De skal af med dynen Århus havn er den billigste i Norden, som der stod i et nummer af 11 /'1'."hus Havn". Og det skal den, hvis står til stevedorerne, blive Ved ned at vcere i de nceste to år. De vil ikke gi en ~re(ihvertfald V 1 'e noget der er vcerd at snakke om H rken til bedre bemandingsregler, bedre milj~ eller på l~nnen.heller ikke hvad angår kravet om. bedre for d ::ling af arbejdet, har de vceret til at snakke med. Men det er jo ik ke fordi de ikke har råd, omscetningen på havnen er stigende- stevedorene har fordele som ingen anden arbejdsgiver har- dispensationer fra arbejdsmilj~loven,de kan fyre og antage folk efter forgodtbefindende, og de har ingen kokurrenter på havnen. For os at se, er der to grunde til at de er klappet i, som de torsk, de er. ET, og det er. iscer hvad an- går kravene om milj~, bedre arbejds fordeling og bedre bemanding, at de som de gode småborgere de er, betragter havnearbejdere som jet vcerste ros, der ikke engang har krav på vilkår der ligner andre arbejderes. De fleste steder er man da f. eks nået igennern med krav om at få udleveret arbejdst~j. Den anden grund, som specielt gcelder deres nej til l~nforh~jelser er politisk. Det er simpelthen arbejdsgiverforeningen, som med den reaktioncere regering i ryggen, ser en mulighed for at gi arbejderne et hak i tuden. Det vi må g~re os klart, er at arbej dsgi verne har rottet sig sammen - nu skal de beskidte proletarer ned med nakken. Og det kommer vi osse, hvis vi ikke holder sammen og k<emper for de krav vi har stillet. Vi skal g~re dem helevede så hedt og så dyrt, at de ikke ved.hvilket ben de skal stå på, og så skal de til-< sidst ha sådan et los i r~ven, at de

2 2.. glemmer alt om inc;jkomstpol~ tik ~f l arbejdsgiverforening og bliver at snakke med. Og hvorfor så det. Fordi vi simpelthen ikke kan leve to år med en u~ndret eller n~sten u~ndret overenskomst - om to år vil vi ikke engang ha råd til at k~be salt til et ~g. Med nye skatter og prisstigninger vil det blive en reall~nsnedgang, som ikke f~r er set på havnen. L~g så dertil Svend Aukens forslag til amdringer for underst~ttelsen. Hvad er så mest realistisk? som der var en der sagde på sidste skurm~de - at forlange 65 i timen, eller at forts~tte med den nuv~rende overens- komst Vi siger ikke at e o bli- ' i t t.? i a t bliver let, tv~rtimod så kan det ga hen og. ve langvarigt, og det er.sl~t ikke sikkert at et fortsat nej til overarbejde er nok. 0 Men vi har et godt kort på handen, og det er Århus havns ry som en stabil havn. Hvis vi for alvor begynder at pille yed det, så kan arbejdsgiverforeningen poste nok sa mange 0 penge i stevedorene, de vil aldrig v~re i stand til at erstatte tabet på l~ngere sigt. ~. Vi har f~r vist at vi kan stå sammen, og få gennemf~rt krav, hvor vi har haft alle odds imod, så de - for : HOLD UD - det er vi n~dt til. Et af de vigtigste krav, vi har stillet til overenskomsten er kravet om arbejdsfordeling. Kravet lyder: "Arbejdsgi veren skal tilstr~e, at der sker en ligelig fordeling af arbejdsm~ngden på månedsbasis blandt de fremm~dte havnearbejdere." Hensigten med kravet er to ting. For det f~rste skal vi have en mere ligelig fordeling"af arbejdet på havnen. For det andet skal vi have gjort op med den kulibehandling, der ligger i det nuv~rende stillingssystem. FORDELNG AF ARBEJDET. Sådan som stevedoreform~ndene tager fo~~ nu sker der en dårlig fordeling af arbejdet. Der er n?gle ho!d, der uge efter uge l~gger pa en So-60 timer, og sa er der andre, der kun sj~ldent kommer i gang. Det betyd;r for de fol~, der uge for uge far lov til at stå at det kniber med indtjeninge~. Men det betyder osse tit at modet falder mod nulpunktet, og man begynder at indstille sig på ikke at v~re i gang. Hvad vil det nye system så kunnne betyde. D~t vil nok ikke f~re til en helt ~ig~ fordeling af arbejdet. Og.der vil ikke v~re nogen havnearbejde7 der tvinges i gang. Men d~t vil betyde, at dem der nu ~J~ldent korru:ner i gang kan sige: Nu er det min tur til at komme i gang og tjene penge. Det står i overenskorns ten".

3 Og det vil betyde at dem der nu får virkelig meget arbejde vil gå noget ned i timer. Men lad os slå fast, at der er meget arbejde på Århus Havn. Det er ikke sådan at vi alle skal til at gå på 2o timer om ugen. Der er arbejde nok til alle. MOD KULBEHANDLNGEN Men fordelingen af arbejdet drejer sig ikke kun om arbejde og noget i posen. Lige så vigtig er den kulibehandling, der ligrrer i det nuv~rende stillingsstem. Sagen er jo, at stevedoreform~ndene bruger m~nstringssystemet helt efter deres eget fordtbefindende. Der har også e sidste måneder v~ret flere exempler på at er man ikke på hitlisten, så kan få lov til at stå til grin dag efter dag. Og den uskik ser ud til at gripe mere og mere om sig. Angsten for at blive overset sidder vel i de fleste af os og skaber usikkerhed, irritation og nogle gange siger man op i r~ven med det hele. fordi de kan lukke for arbejdet. Man står ikke på sine sikkerheds- og sundhedskrav fordi truslen h~nger der. Og har man sagt nej til overarbejde to gange i tr<ek, så bet~nker man sig grundigt tredie gang man bliver spurgt. Osse selv om man skulle have v~ret ude og cykle med konen i skoven samme aften. Oven i de ting kan man så l~gge, at systemet f~rer,til indre splittelse og irritation ~ellem arbejdskammeraterne, fordi nogle t~r mindre end andre, og fordi nogle får alle kagerne af form~ndene, mens andre kan få skraldespanden i hovedet hver gang. Alt det på grund af det rådne stillingssystem. Nej, lad os komme af med det kulisystem. Hvis man med overenskomsten i hånden kan sige, "nu er det min tur til at komme i gang" så er der bedre mulighedei for at stå på sin ret, og sige fra overfor fr<ekheder og urimeligheder. --r ti;.;. - Men usikkerheden f~rer også til Det ved arbej dsgi verne godt. J Det er derfor de vender sig så at man finder sig i mere end ri- hårdt imod forandringer. meligt er. Man finder sig i ~ fr<ekheder fra nogle folk bare ARBEJDSMLJ0ET -nogle krav\~. ~..?Y'i '.J. ~ f Nu kan det fan'me v~re nok. Nu,. i'.. må vi have nogle af de milj~krav igennem. Stevedores foragt for vores liv og helbred må der s~ttes en. effektiv stopper for. Det kan ikke blive ved. Deres afviserholdning omkring hele overenskomsten kan ikke l~ngere tolereres. Her ~år vi og knokler i et m~gbes~idt.o~ sundhedsskadeligt arbejdsmilj~, og selv de mest rimelige krav bliver m~dt med deres eneste svar i <Pjeb likket: AFVST, AFVST, AFVST.. 3

4 Vi må nu kr~ve at stevedore foranstalter nogle målinger af st~v, gasser og lignende.sundhedsfarlige gener, is~r omkring 0 losning af foderstoffer. Det ma v~re selvindlysende, da det ef- ' ter den nye arbejdsmilj~lov er arbejdsgiverens ansvar, at koncentrationen af st~v og lignende holdes indenfor de tilladte gr~sev~rdier. Det kan ikke v~re for meget, at de oplysninger bliver samlet ind og videregive- til fagforeningen. 1 l. må ha ve nog le pr~cise oplysninger om hvordan virkningen på organismen er, når vi befinder os under så sundhedsskadelige påvirkninger dag efter dag. Vi må stå fast på disse krav. Det er vores eget helbred, som står på spil, og nu må stevedoren se at få bragt disse forhold i orden. Alle arbejdsmilj~problemer er gennem så lang tid blevet syltet, så denne gang må de altså presses til at punge ud med nogle forbedringer osse på dette område. således må kravet om thermot~j, sikkerhedsfodt~j og lignen~e forståes. Vi vil have de tin9 igennem. Det kan ikke v~re rigtigt, at vi selv skal k~be os fattige, hvis man ikke vil fryse halvvejs i hjel, eller få smad- 0 ret en fod, fordi man ikke har 0 rad til sikkerhedsfodt~j. Det er ~a arbejdet, vi bruger det, altsa må arbejdsgiverne betale. det hele taget slipper stevedore for at betale til nogle af de velf~rdsforanstaltninger, som der altid er omkring en st~rre arbejdsplads. Hverken badefascili teter eller kantiner har de udgifter på. Det betaler vi selv over vores skattebillet. Men det kan ikke blive ved. Stevedoren har en k~peprofit og et minimum af udgifter til arbejdskraften. Nu har de sparet gennem så mange år, så nu skal de fan'me også få lov til at betale. De kan ikke blive ved med at v~re fredet på disse områder. Havnens mest beskidte job 11 1 fl Nu synes vi snart form~ndene må til at tage sig sarnrnen. De har havnens mest beskidte job, og så vidt vi da ved får de ikke så meget som en krone i smudstill~g. Det synes vi altså ikke arbejdsgiverne kah v~re bekendt. s~r synes vi, at i hvertfald de to for~nd, som mest villigt v~lter sig i s~let burde bel~nnes. ' V~ t~ker på Vagn og Poul (slowly). Disse to herrer skyr intet middel i deres fors~g på at stille deres arbejdsgiver tilpas. De fl7ste andre form~nd n~jes dog med stille og roligt at s~rge om man ~an arbejde over. Får de så et nej, ) Ja så er der vel ikke noget at g9sre ved det. Men Vagn og Poul ligger n~rmest vandret dagen lang i deres fors~g på at slå sammenholdet mellem havnearbejderne i stykker. De kapper hovedet af al skam, borer trynen helt ned i s~let, hvorefter de forventer et anerkendende skulderklap fra arbejdsgiveren. M7n som vi startede med. Kr~v smud till~g. har havnens mest beskidte job.

5 vi har skabt värdierne vi vi/ ha de/ igevinsten Vi Vi/ Ha Flere Folk i Arbejde.:$""",_ ,_...,#'""' ~ x.....l..;~.-.--i"'''"'"""..,.... r... c..:=,~-j:::::~~- ' ;)Oi;1r;d nm f~~ii5~r ~ Ved sidste overenskomst fik vi praktisk taget ingen forbedringer på dette område. Men det må der nu rådes bod på. Der ekspederes en stadig stigende m~ngde gods på Århus Havn, så det kan ikke v~re årsagen til, at vi kommer f~rre folk i gang. Rationaliseringerne er gennem så lang tid udelukkende kommet arbejdsgi verne til. gode, så nu må vi kr~ve vores del af kagen. Vi vil ha' for~get mandskabsantallet omkring de f leste slags arejde, ellers så ender det med at vi en dag alle er rationaliseret over i arbejdsl~shedsk~en. Det er os, der har skabt det ~koomiske grundlag for indk~b af nyt og mere effektivt maskineri, så skal vi da for helvede ikke finde os i, at de sparker os ud og selv skummer fl~den. ~l e KFK.s nye sugev~rk så vi - f~ V d ~vordan stevedoren fik medhold i at nappe en mand ud af holdet trods det at deegentlig havde ' sparet et helt hold, da anl~ggets kapacitet er dobbelt så stor som de to garr.12 tilsamnen. fr~mtiden kan vi v~re sikre på e~ ting: containertrafikken og andre effekt.i ve losning- og lastningssystemer vil blive videreudviklet, og det vil stj~le en stor del af arbejdet fra os. Derfor er vi n~dt til at kr~ve flere folk i hvert hold. 5 Set i forhold til mange af de milj~m~ssige gener vi har, må det også v~re rimeligt. Skal vi blive ved med at få ryggen smadret i s~kkegods, lungerne ~delagt af st~v, tromhinderne spr~ngt i Polaris og en lignende neds lidning af kroppen??????????? NEJ, GU SKAL V EJ. Hvis stevedoren endelig har så travlt med at rationslisere, kunne de jo fyre deres forhandlings udvalg. Det skulle vel ikke v~re n~dvendigt med 4 mand til at sidde og afvise ethvert krav. K~b en båndoptager - og' Friis og co. et snetegn. De ville sgu' have godt af at bestille noget. 0 Esbjerg stetter Arhus HSTOREN OM CATHARNA S... Catharina s. lå for losning ved rdlg i Årh us. 5. ooo tons Men med kun 8 timer om dagen blev det til for lidt. Skibet havde travlt. Da der mqnglede 1500 tons dampede skibet af til Esbjerg. Dette hjalp bare fedt. For havnearbejderne i Esbjerg var underrettet. De 1500 tons Århus gods blev lasset på sanune betingelser som i Arhus: 8 timer om dagen. Tak, Esbjerg!

6 F. ris ti/ egen röv Skihe iårhus ikke los set H avnearbejdere --~ vregrer sig mod at tage overarbejde Qe årbusianske bavnearbejd.eres v~gring ved at påtage sig overarbejde fsrte i weeknden til, at flere skibe ikke blev losse~ Samtidig blev skibe dirigeret uden om Arhus Havn til andre havne h.vor losningen kunne lad~ sig gere, oplyser 'ciirekter Mogens Friis, Arbus Stevedore Compagni. Virkningeme af overarbejdsvregringen er srerdeles ubehagelig, og vi forstår fra arbejdsgiverside ikke motiveringen. lfolge Aarhuus Stiftstidende var arbejdsnedlreggelsen torsdag en reaktion på arbejäsgivemes negative holdning i forbindelse med overenskomstforhandlingeme. ;,... T Vi Når a irk. Friss ko ne l~gna ti e.mmer med sådanmå vi sk~u g ~plittelses fors~g, FRSS V~RE:?~~*~~??~~~?~~0D... KAN. ha d med k~n~~~~ns~f~th arbej~etovidre o dl avne 1. bade ind g u and. Det giver selvf~lgeli 7esu~tat, fordi: hvis folk går g ~ uvidenhed er det klart man ikke.an v~re solidarisk. Har'man der- 1.~oq god kontakt havnene imellem finder man lyn hurtigt ud af at' alle havnearbejdere har de s~mm problemer og interesper. e ger e~ en n~je sammenh~ng mellem ontainer-linierne og m~gler firmaerne, som i sidste ende ejer Yiharikkevreretnegative. stevedore kompagnierne. Derfor Vi har modt helt urealistiske er noget af det s t~rkes te man kan 10nkrav og har vist smidig- opleve, nemlig når kollegaer hed, hvorimod vi ikke fra a d l 1 havnearbejdernes side har. n re ande solidarisk bakker 0 m0dt en tilsvarende inter- i.mod arbejdsgiverne, når disse p esse for at nå til enighed!_<ommer med deres ublu fors~g på sigerdirekt0rfriis. ' at kncekke d f lk l0betafmandagenholdes - '! ' od~i~rsne. e e oej~r skab~e~r V~r-n i Kl!lbenhavn et frellesm0de mellem parterne i sagen. ~~ 1!ngels_ke luwrreorbejdere sujtter M~glernes stik-i-rend dreng dirk,.!'\('l ff arhuszanske kolleger Mogens Friss udtalte til stiften: i Containere fr:i Arhus Havn risikerer nu store forsin- / "At skibe blev dirigeret udenom :=:= kelser når de skal losses i England. De engelske f &.rhus havn, til havne hvor losnin- f: havnearbejdere har efter hvad Aarhuus Stiftstldende l. ( erfarer, besluttet at black-liste samtlige skibe, der en k unne 1 ade sig g~re l kodmmer medl lkast frkat~rhubs Ht advn. t k'b. fn te,_ijii ::::: en enge s e a ion e y er, a s i ene i.,rs Man skulle tro, at Friss, var blevet klogere af Suge Aktionen i foråret 197&, han husker jo udem~rket solidariteten fra andre havne, der var der ingen vaklende i gelederne, Havde konfli~ten dengang varet blodt en uge mere, v i lle der fundet en lands-dcekkende aktion sted mod KFKs sugeanl~g. Han husker vel også "Containernes udflugts tur til Esbjerg- tur retur osv. osv. osv. i ' omgang vil blive losset med 24 timers forsinkelse. De :::': { engelske havnearbejdere har tilbudt at.,forlrengeu \ \ forsinkelserne, hvis de bliver opfordret til det. { 1 ::f ;;.:"1~::~~:~~~::::r%~~;:u~~ derne og arbejdsgiverne om nye overenskomster. t Forhandlingerne er brudt sammen, da havnearbej : derne ikke mener, at de har fäet vresentlige 10ntilbud. } Modsat mener arbejdsgiverne, at havnearbejdernes { krav er urealistiske. Havnearbejderne har indtil videre t besluttet at nregte overarbejde. \ Havnearbejderne i Esbjerg har besluttet at gå i }'. sympatiaktion med deres århusianske kolleger. Alt \ : gods fra Arhus, der er sendt til Esbjerg Havn, men som {. i forste omgang har vreret bestemt for Arhus Havn, } vil blive losset inden for normal arbejdstid. Der vil ikke f Arblivhe arbedjd~te obv_er. DHer er i 0jeblikket 1500 tonbs,~=,~.~-~.;_.:= ::::: us-go s 1 s Jerg avn. p u {!:: : ::::::: : : : : : ::::; :::::::::;:; :;:;:; :;:::;:; :;:;: ;:;:;:;:;::::;.: ::::::;::::;::::::=::::::::::::: :: ::: :: : : ::: : :::::: :; : ;::::: :: :::::: ::: : : : :::: ::::~:}: :::::::;}[f:.. ~

7 pengene skal h entes på dagtid L~nnen er selvf~lgelig også et meget vigtigt sp~rgsmål for os. Det har v~ret f remh~vet på alle de skurm~der vi har haft, at nu må det s~rgsmål have en afg~relse. \4. ~ ~ 6 Disse overenskomstforhandlinger må betyde det afg~rende brud med den opfattelse, at en havnearbejder skal tjene sin l~n på overtid. Erkendelsen er ved at vokse frem blandt kammeraterne. Trucksf~rerne på terminalen tjener godt på årsbasis, _men som de selv siger, så skyldes det ikke en h~j timel~n, men en allerhelvedes masse timer. Det er aftnerne og det er weekenderne, kort sagt det er fritiden de har måttet ofre for at kunne tjene en anst~ndig l~n. Og disse folk har stevedore den uforskammetheö at tilbyde 80 ~re mere i timen. Siger og skriver firsindstyve ~re. Man er lamslået. For l~sarbejderne g~lder noget af det samme. Overarbejde, overarbejde og atter overarbejde. M~de kl s~ndag aften, m~de kl. 6 mandag morgen, m~de på alle mulige og umulige tidspunkter af d~gnet. Og vi siger ja, ja og atter ja. HVORFOR???????????. Er det fordi vi elsker vores arbejdsplads. Er det fordi vi hellere vil stå på kajen i snestorm og 12 graders frost en l~rdag aften, fremfor at sidde hjemme sammen med lillemor foran fjerneren. N E J. Det er fordi vi er n~dt til at danse efter arbejdsgivernes pibe, for at få en anst~ndig ugel~n med hjem. Vi kan ikke tjene vores penge på dagtig hernede. Og det er det lort der skal gennembrydes. Dette er for så vidt en fuldt ud tilstr~kkelig begrundelse for at kr~ve en rimelig forh~jelse af timel~nnen. Men herudover er der jo også den kendsgerning, at vi her i Århus har et efterslceb i forhold til havnearbejderne i f.ex. Esbjerg og K~benhavn. Hertil er der jo så kun at sige, at de åbenbart har v~ret lidt mere oppe på m~rkerne i andre havne. Men det kan jo ~ndres endnu. Horsens aktionere for 45. k[ på ve ntetid Et af de store sp~rgsmål ved denne overenskomst er jo også sp~rgsmålet om vores ventidsbetaling. Vi har rejst kravet. overfor vores arbejdsgivere om en rimelig godtg~relse for ventetid. Horsens har de de samme problemer, men de har nu besluttet at g~re noget ved sagen. Problemet har is~r v~ret aktuelt i forbindelse med indladningen af korn, hvor havnearbejderne til stadighed har måttet ventet på lastbiler. Onsdag d. 17/l blev dagen hvor havnearbejderne i Horsens sagde stop! Siden den dag er der ikke blevet lastet en_enesb:' kornbåd i Horsens. Kravet er 45 kr i ventepenge.

8 8 Vi må rette en varm kammeratlig tak til de engelske Havnearbejder der gennem sekretceren i National Port Shop Steward Commitee' Bob Parris -(Den Engelske Havne Talsmands Komit~), for det initiativ de har taget mod containerbådene. Vi vil også rette en. varm kammeratlig tak ~il kammeraterne i Esbjerg. Det er ikke f~rste gang st~tter os, og det er lige rart hver gang. Takkes skal også de ind og udenlandske havne, der har ringet og tilbudt deres st~tte bla. K~benhavn og G~teborg. Sekretcer Bob Parris fra Hull, England. ODEN F~LLES KAMP KN~KKBR V KKE FRSERNE FRSSERNE. Redaktionen har modtaget f~lgende brev: "Kcere havnearbejdere! Tusinde tak fordi far kunne vcere hjemme i Weekenden. Det er f~rste gang i et halvt år. Mor og jeg -gav far kaffe på sengen vi var alle så glade, og jeg fandt ud af at fars bil ikke var et arbej dsredskab, mor og jeg måtte nemlig også k~re med~ Peter 9 år. Ude i b~nnebådene er der nogen der påstår, at Slowly har vceret lidt. KVKLY H~rt om bord en sen eftermiddag. Den ene container siger bekymret til den anden: "Tror du vi når at komme i i dag?" Oliem~llen B~nnebåden land har svcere problemer. rejser sig kun langsomt over vandoverfladen. Hvad g~r vi, tcenker de?? Krogsgård har så i s amarbejde med stevedore planlagt at - k~re med spandlosning på de luger, hvor der ikke bliver suget. Så nu er stevedoren ved at klarg~re de gamle spande således at den gamle hcederkronede losningsmetode igen kan komme til cere og vcerdighed. HAVNBARBEJDEREN er et arbejdspladsblad. Det laves af havnearbejdere på Århus Håvn og uddeles gratis til alle på havnen. Bladm~derne er åbne for alle havnearbejdere. Tid og sted står i hvert nummer. ~ Alle indlceg optages uden cencur. ndlceg til nr. ~~ 28 skal sendes til 0stergade 46 senest 25 februar. ~ l. '.""'\_ Nceste bladrn~de afholdes onsdag d kl. 20.oo ~'0stergade 46. Abonnement kan bestilles på HAVNEARBEJDERENS redaktion, 0stergade 46, 8000 Århus C.