Plan for grundvandsbeskyttelse Odense Nord og Fraugde

Transkript

1 Plan for grundvandsbeskyttelse Odense Nord og Fraugde Vandværkerne: Allesø Næsby Søhus Tarup Fraugde Over Holluf Forslag November

2 Grundvandsbeskyttelse, Odense Nord Indholdsfortegnelse Hvilke områder gælder planen for side 4 Statens udpegning af sårbare arealer side 6 Indvindingsoplande side 8 Planens bestemmelser side 10 Beskrivelse af vandværkerne i Odense Nord side 19 Sårbarhedskortlægningens resultater side 32 Lovgivning side 38 Finansiering og referenceliste side 39 Ordforklaring side 40 Titel Plan for grundvandsbeskyttelse Odense Nord: Allesø, Næsby, Søhus og Tarup Vandværker, samt Fraugde Over Holluf Vandværk Udgiver Odense Kommune, 2015 Bidragsydere Allesø Vandværk v. Niels Andersen Næsby Vandværk v. Henning Jensen Søhus Vandværk v. Aksel Snerling Tarup Vandværk v. Jørgen Storm Jensen Fraugde Over Holluf Vandværk v. Søren Blomster Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen v. Hans Peter Birk Hansen Thorben Jørgensen Hvad mener du? Du læser her forslaget til en plan for grundvandsbeskyttelse for området Odense Nord i Odense Kommune. Formålet med planen er at bidrage til at fremtidssikre det grundvand, vandværkerne indvinder inden for området. Planforslaget er i offentlig høring i 12 uger. Har du forslag eller kommentarer skal du gå ind på og klikke Kommunen - Indflydelse+Politik - Høringsportalen, hvor du kan finde Plan for grundvandsbeskyttelse, Odense Nord. Har du et høringssvar, skal du indsende det gennem høringsportalen. Kortmateriale Copyright Kort & Matrikelstyrelsen, COWI og Odense Kommune Forsidefoto: Stavis Ådal 2

3 Ved Højstrup Indledning Det er en stor fornøjelse for mig at kunne sende plan for grundvandsbeskyttelse for Odense Nord området ud i offentlig høring. Planen er et vigtigt skridt frem mod at beskytte det grundvand, som vi alle er afhængige af hver dag. Planen gælder for den del af kortlægningsområdet "Nordfyn", der ligger i Odense Kommune. Jeg har selv været med til at sætte Elmelund Skov i vej et stort skovrejsningsprojekt, der kommer til at beskytte grundvandet på VandCenter Syds kildeplads ved Bolbro. Denne plan er med til at sikre, at lignende projekter kan blive gennemført, når de er nødvendige, og dermed sikre grundvandet, ikke blot for os, men også for vores børnebørn. Planen er også et udtryk for, at vi beskytter grundvandet der, hvor det er sårbart, og at det sker i en fornuftig balance mellem benyttelsen af arealerne og den nødvendige beskyttelse. Formål Plan for grundvandsbeskyttelse skal danne grundlag for, at vandværkerne i Odense Nord kortlægningsområde i Odense Kommune fremadrettet kan beskytte det grundvand, de indvinder drikkevand fra. Endemålet er, at også vores efterkommere kan drikke rent grundvand, der kun har gennemgået en simpel iltning og sandfiltrering på vandværket. Målgruppe Plan for grundvandsbeskyttelse er henvendt til de mennesker, der driver vores almene vandværker i kortlægningsområde Odense Nord, politikerne i Odense Byråd, der skal godkende planen, landmænd og lodsejere inden for kortlægningsområdet, landboforeninger, NGO ere og andre interesseorganisationer samt sagsbehandlere i det offentlige, der skal sikre, at tilladelser og godkendelser bliver givet i overensstemmelse med planen, og at offentligt finansierede handlinger defineret i planen bliver gennemført. Jane Jegind, By- og Kulturrådmand, september

4 Hvilke områder gælder planen for? Formelle krav til planens indhold En plan for grundvandsbeskyttelse udarbejdes efter reglerne i Bekendtgørelse om indsatsplaner (nr af 21. december 2011). Heri er det angivet, at: Kommunalbestyrelsen skal for områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder, og som er detaljeret kortlagt, udarbejde en grundvandsbeskyttelsesplan. En grundvandsbeskyttelsesplan skal mindst indeholde: 1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for planen, 2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og 5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. En grundvandsbeskyttelsesplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede plan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen grundvandsbeskyttelsesplan som i givet fald skal ophæves. Hvor gælder planen? Planen gælder for de områder, der er vist på kortet til højre med blå og grøn signatur, og som er inden for Odense Kommune. Landmænd, virksomhedsejere og grundejere kan inden for disse områder blive mødt med ønsker om f.eks. at ændre dyrkningspraksis eller bruge mindre sprøjtemiddel. Specielt VandCenter Syd ønsker at forebygge grundvandsforurening ved bl.a. at plante mere skov inden for indvindingsoplandene til deres boringer. Indsatser efter vandforsyningslovens 13 foregår inden for de indsatsområder, der fremgår af den statslige kortlægning. Disse arealer er vist på kortet til højre med blå signatur. Indsatser uden for indsatsområderne skal hjemles i vandforsyningslovens 13a. I indsatsplanen for Odense Nord har vi valgt at udpege de områder, inden for 200-års oplandene til de almene vandværkers boringer, der ikke er udlagt som indsatsområde. De områder, der er omfattet af 13a er vist med grøn signatur på kortet til højre. Nordfyn Kommune har ansvaret for at gennemføre grundvandsbeskyttelse på de arealer, der ligger i Nordfyn Kommune. I afsnittet planens bestemmelser kan man se, hvilke retningslinjer og handlinger der skal gennemføres i Odense Kommune. 4

5 5 Nord for Søhus

6 Statens udpegning af sårbare områder NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI) udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller inden for almene vandforsyningers indvindingsoplande. Udpegningen foretages i henhold til Miljømålslovens 8 a. NFI udpeges, hvor staten vurderer, at der er nogen eller stor grundvandsdannelse, fundet nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller fundet nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller konstateret ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. Her forstås tykkelsen af reducerende dæklag eller jordens evne til at nedbryde nitrat. Inden for NFI skal kommunen i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug stille krav til nitratudvaskning. Staten anvender bl.a. NFI til at sikre, at byvækst inden for NFI sker med stor omtanke. Kommunen har derfor en forpligtigelse til at vurdere grundvandstruslen fra byudvikling inden for NFI. Indsatsområder for Nitrat (ION) udpeges, hvor staten vurderer, at der er behov for skærpede krav til nuværende nitratudvaskning. Det kan være, hvor udvaskningen skal være lavere, end den er i dag. krav til stabilisering af nitratudvaskning svarende til status quo. Det kan f.eks. være, hvor der er en nitratudvaskning, der ikke må blive højere. krav til lavere nitratudvaskning over tid, men ikke nødvendigvis lige nu. Det kan f.eks. være, hvor den nuværende nitratudvaskning er acceptabel, men hvor en ny eller øget fremtidig indvinding i NFI vurderes at medføre øget nitratudvaskning. ION er vigtig, idet flere af de generelle indsatser i denne plan skal ske inden for disse områder. Samtidig opfatter staten ION som områder, der også er sårbare overfor andre stoffer end nitrat. Det kan f.eks. være pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I Vejledning om indsatsplaner fra 2014 er ION omdefineret til indsatsområder, der er karakteriseret ved en mere generel sårbarhed. De to typer af områder er vist på kortet til højre. I kortlægningsrapporten for Nordfyn sammenfatter Naturstyrelsen omkring nitrat, at det primære grundvandsmagasin flere steder særligt i den nordlige, nordøstlige og østlige del af kortlægningsområdet har stor eller nogen nitratsårbarhed, blandt andet fordi lerlagene kun vurderes at yde magasinet begrænset beskyttelse, og fordi grundvandskemien i magasinet viser påvirkning fra overfladen. 6

7 7 V. Fraugde

8 Indvindingsoplande På kortet til højre er vist indvindingsoplande og BoringsNære BeskyttelsesOmråder. Oplandene til Allesø og Næsby Vandværk ligger delvist i Nordfyn Kommune. Det er Nordfyn Kommune, der beslutter, hvilken grundvandsbeskyttelse der bliver gennemført i deres kommune. Et grundlæggende princip for Odense Kommune er, at den største beskyttelse som udgangspunkt skal ske tæt på boringerne, hvor beskyttelsen giver størst effekt. Det betyder, at grundvandsbeskyttelsen er mest intens nærmest boringerne, hvor vi har BNBO (BoringsNært BeskyttelsesOmråde) og 300 meter beskyttelseszonen, foruden 10 meter fredningsbælte og 25 meter beskyttelseszone. I 25-års oplandene er beskyttelsesindsatsen stadig stor. I 200-års oplandene er der behov for en vis indsats, der dog ikke behøver at være helt så intensiv som tættere på boringerne. Nitrat nedbrydes kun, når der er reducerende stoffer til stede i jordlagene. Hvis disse er brugt op, forsvinder nitrat ikke i grundvandsmagasinet. Derfor er den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen inden for et opland interessant, idet den afspejler, hvor meget nitrat der vil være i magasinet, når de nitratreducerende stoffer engang er opbrugt. Indvindingsoplandets størrelse afspejler den mængde grundvand vandværket har tilladelse til at indvinde. Området skal derfor justeres, hvis vandværket ønsker at ændre størrelsen på indvindingstilladelsen. Der er vist 200 års og 25 års indvindingsoplande. Inden for disse afgrænsninger er grundvandet henholdsvis op til 200 og 25 år om at nå hen til indvindingsboringerne. 25 årsoplandene er et vigtigt område i planen, fordi 25 år generelt er tilstrækkelig tid til at miljøfremmede stoffer kan blive nedbrudt ved naturlige processer. Samtidig er 25 års oplandet af en størrelse, der er passende i forhold til de forskellige indsatser, der kan gennemføres for at beskytte grundvandet. Endvidere er der vist BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO), der er områder tæt på boringerne, hvor kommune og vandværk har mulighed for at give påbud/nedlægge forbud for at undgå forurening, jf. 24 i Miljøbeskyttelsesloven. BNBO erne er i kortlægningsområdet defineret ved, at grundvandet er op til 1 år om at nå fra grænsen og hen til boringen. På figuren side 9 er vist indvindingsoplandene til vandværksboringerne på kildepladserne. Disse områder er beregnet ved hjælp af en computermodel, som giver det bedste bud vi har på indvindingsoplandets størrelse og form. 8

9 9 V. Gammel Korup

10 Planens bestemmelser Retningslinjer og handlinger I bekendtgørelse om indsatsplaner skelnes der mellem foranstaltninger og retningslinjer. En foranstaltning er f.eks. en aftale om skovrejsning, et skærpet tilsyn med en virksomhedstype eller en overvågning af grundvandet. I denne plan kalder vi foranstaltninger for handlinger, idet ordet handlinger meget fint beskriver indholdet i begrebet. De konkrete handlinger er vist i de blå bokse på de følgende sider. En retningslinje er styrende for kommunens myndighedsudøvelse, f.eks. i forbindelse med tilladelser eller godkendelser. En retningslinje beskriver med andre ord, hvad kommunen vil lægge vægt på i sin daglige sagsbehandling. En retningslinje er ikke bindende for borgerne, men kommunen forpligtiger sig til at følge retningslinjens bestemmelser. Miljømål Næsby og Tarup Vandværker er omfattet af Konkurrencestyrelsens bestemmelserne om et prisloft. For at kunne opnå tillæg i prisloftet til de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, som er nødvendige for et vandværks arbejde med grundvandsbeskyttelse, skal der formuleres et miljømål. Miljømålet er formuleret, så det gælder for alle almene vandværker, der er omfattet af prisloftet: De almene vandværker skal sikre, at den grundvandsressource, som findes inden for indvindingsoplandene til deres boringer, gennem forebyggende og afhjælpende handlinger holdes så ren for nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer, at en nuværende og fremtidig produktion af rent drikkevand, uden behov for videregående vandbehandling, kan opretholdes. De konkrete retningslinjer er vist i de grønne bokse til højre. 10

11 Retningslinjer Tarup 1: Regulering af nitratudvaskning ved miljøgodkendelser af husdyrbrug: Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug med udbringningsarealer inden for 200 års indvindingsoplande, der samtidig er indsatsområde (ION), er der behov for en fokuseret indsats for at reducere nitratudvaskningen. Hvis den beregnede udvaskning af nitrat fra rodzonen i det konkrete opland er 50 mg nitrat pr. liter eller derover, og der samtidig er en stigende tendens i grundvandet, vil Odense Kommune stille vilkår om, at udvaskningen ikke må overstige udvaskningen fra et planteavlsbrug med standardsædskifte jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Er udvaskningen i de nævnte områder derimod mindre end 50 mg pr. liter, anvendes samme regulering som i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) se herunder. Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug med udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) eller i Indsatsområde (ION) uden for 200-års oplande træder husdyrlovens beskyttelsesniveau for grundvand i kraft. For husdyrbrug, der søger om udvidelse af produktionen betyder det forskellige krav i to situationer. Hvis nitratudvaskningen er under 50 mg nitrat pr. liter før udvidelsen, må den ikke efter udvidelsen stige til mere end 50 mg nitrat pr. liter. Hvis udvaskningen er større end 50 mg nitrat pr. liter før udvidelsen, må den ikke efter udvidelsen stige yderligere. Inden for disse områder vil der, fra det tidspunktvandindvindingstilladelsen træder i kraft, ikke blive givet tilladelse til at indrette nedsivningsanlæg eller andre anlæg, der ved udledning af væsker kan forurene grundvandet. Afledning af tagvand kan dog ske i en afstand af mindst 25 meter til boringen. 3: Råstofindvinding I forbindelse med afslutning af råstofindvinding inden for 25 års oplande til almene vandværksboringer skal råstofgrave retableres til naturformål, eller andre formål, der ikke truer grundvandet. 4: LAR-anlæg og grundvand Ved tilladelser efter Spildevandsbekendtgørelsen til etablering af anlæg til Lokal Afledning af Regnvand (LAR-anlæg) med afledning af vejvand eller lign. fra trafikbelastede arealer inden for BNBO vil Odense Kommune, efter en konkret vurdering, stille vilkår om f.eks. rensning før nedsivning, eller tilsvarende, der beskytter grundvandets kvalitet. 5: BNBO og spildevandsslam Inden for BNBO vil Odense Kommune forbyde udbringning af spildevandsslam til jordbrugsformål, hvis en konkret vurdering viser, at der er risiko for forurening af grundvandsressourcen i det enkelte BNBO - jf. 32 i Slambekendtgørelsen og 24 i Miljøbeskyttelsesloven. 2: Beskyttelseszoner omkring vandværksboringer Odense Kommune udlægger ifm. udstedelse af vandindvindingstilladelser beskyttelseszoner omkring almene vandværksboringer i form af en cirkel med centrum i boringen og en radius på 300 meter. 11

12 Handlinger Handlinger Odense Kommune arbejder som udgangspunkt efter de samme principper for grundvandsbeskyttelse, som VandCenter Syd har vedtaget i deres grundvandsbeskyttelsesstrategi ( viden/grundvand). Det betyder, at grundvandsbeskyttelsen differentieres, så den mest intense beskyttelses sker tæt på boringerne, og den mere generelle beskyttelse sker længere væk. I det følgende er gennemgået en række handlinger. De enkelte handlinger er beskrevet i de blå bokse på højresiderne. På venstresiderne er baggrunden for handlingerne gennemgået. Handlinger 1-3 Disse handlinger skal sikre, at vandindvindingen ikke forringer grundvandskvaliteten. Det har betydning for grundvandets kvalitet, hvordan vandværkerne indvinder. Der er således erfaring for, at kraftig sænkning af grundvandsspejlet, og mange pumpestop/start, kan have en indflydelse på grundvandets kvalitet. Ungt grundvand eller overfladevand kan trækkes ned i boringerne, med dertil hørende risiko for forurening. Desuden kan de boringsnære dele af kildepladserne blive påvirket af luftens ilt og dermed hurtigt miste sin evne til at omsætte nitrat. Handling 4 Handlingen skal sikre, at grundvandskvaliteten på vandværkernes kildepladser overvåges. Handling 5 Handlingen skal sikre, at forurenet overfladevand ikke ledes direkte ned i grundvandsmagasinerne. I vandforsyningsplanen har Odense Kommune besluttet at påbyde, at alle private brønde og boringer, der bliver overflødige ved tilslutning af ejendommen til almen vandforsyning, bliver sløjfet for ejers regning. Der er dog med stor sandsynlighed et antal private brønde/boringer, som Odense Kommune ikke har kendskab til, da de ikke har været benyttet til drikkevandsindvinding i en lang årrække, og de derfor ikke kommer til kommunens kendskab ifm. at en ejendom overgår til at blive forsynet med drikkevand fra et vandværk. Det vil være en fordel, hvis vandværkerne inden for BNBO laver en frit lejde ordning, hvor forsyningen dækker udgifterne til sløjfning af de ubenyttede brønde og boringer som Odense Kommune ikke kender til. Næsby, Søhus og Tarup vandværker har allerede gennemført en kampagne for at få sløjfet overflødige brønde og boringer. Ved kampagnen i blev omkring 100 brønde og boringer fjernet forskriftsmæssigt. Det er vigtigt, at vandværkerne sørger for, at boringerne er i så god stand, at overfladevand ikke kan sive ned langs borerørene. 12

13 V. Stavis Bro 1: Sikring af forsvarlig vandindvinding fra kildepladsen Allesø, Næsby, Søhus, Tarup og Fragude Over Holluf vandværker skal fortsat praktisere en forsvarlig oppumpning på deres kildepladser, så grundvandstanden sænkes så lidt som muligt, set over flere år. Eventuelle uhensigtsmæssigheder vil blive reguleret i vandværkernes indvindingstilladelser. Odense Kommune vil tage emnet op ifm. tilsyn fra og med : Sikring af optimal drift af indvindingsboringer Allesø, Næsby, Søhus, Tarup og Fragude Over Holluf vandværker skal fortsat sikre, at den enkelte boring er indrettet så oppumpningen sker stabilt over så stor en del af døgnet som muligt, med så lille afsænkning som muligt. Odense Kommune vil tage emnet op ifm. tilsyn fra og med : Sikring af boringsudformning. Allesø, Næsby, Søhus, Tarup og Fragude Over Holluf vandværker skal som udgangspunkt hvert 5. år kontrollere, at indvindingsboringernes forerør og topudformning er tætte, og at der ikke kan stå overfladevand omkring råvandsstationerne. Kommunen vil tage emnet op ifm. tilsyn fra og med : For Allesø, Næsby, Søhus, Tarup og Fragude Over Holluf vandværker gælder, at der fortsat som minimum udtages grundvandsprøver til analyse i overensstemmelse med vandforsyningsloven, samt at Odense Kommune hvert år beregner udvaskningen af nitrat fra landbrugsjorder inden for vandværkernes indvindingsoplande. Viser denne overvågning begyndende problemer, vil Odense Kommune drøfte et skærpet overvågningsprogram med det relevante vandværk. 5: Sløjfning af ubenyttede private brønde og boringer 1: Allesø, Næsby, Søhus, Tarup og Fraugde Over Holluf vandværker kan forsøge at finde ubenyttede brønde og boringer, som er ukendte for Odense Kommune, inden for BNBO erne til vandværkernes boringer. Vandværkerne kan tilbyde de berørte grundejere at betale for sløjfning af eventuelle brønde/boringer inden for BNBO erne. Sløjfningen skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om etablering og sløjfning af brønde og boringer. 4: Overvågning af grundvandet 1: Formålet med et overvågningsprogram er at kontrollere, at udviklingen i grundvandets kvalitet og mængde er sådan, at der også fremadrettet kan ske drikkevandsindvinding fra vandværkernes kildepladser. Overvågning sker gennem analyse af vandprøver og pejlinger inden for indvindingsoplandene til vandværkernes kildepladser. 13

14 Handlinger 6 til 8 Handlingerne skal sikre, at jordbrugets påvirkning af grundvandets kvalitet holdes på et niveau, der sikrer en varig forsyning med rent drikkevand. Staten har med udpegningen af indsatsområder (ION) vist, at der på sigt kan være en trussel mod drikkevandskvaliteten fra nitrat. Behovet for beskyttelse kan være af både forebyggende og afhjælpende karakter. Forebyggende, frivillige indsatser kan sættes i gang, uanset om overvågning viser et konkret problem eller ej, idet den statslige udpegning af indsatsområder har afgjort, at disse arealer er følsomme., og at det derfor kan være relevant med forebyggelse. Handling 6 Handlingen skal sikre, at nitrat udvaskes fra dyrkede marker i så små koncentrationer, at vandværket kan indvinde grundvand, der overholder grænseværdien for nitrat. Staten har i sin sårbarhedskortlægning udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (ION) inden for Odense Nord indsatsområde. Handling 7 Handlingen skal sikre, at pesticider og andre kemikalier ikke finder vej til grundvandet pga. af uhensigtsmæssig håndtering og oplag. Spild eller udledning af pesticider, kemikalier eller brændstof i forbindelse med håndtering kan udgøre et alvorligt problem, fordi der er tale om koncentreret spild. Derfor er det vigtigt, at der på gårde i indvindingsoplandet, hvor disse stoffer håndteres, findes korrekt indrettede vaske- og fyldepladser. Sprøjter kan også vaskes eller fyldes ude i marken, hvis man har det rette udstyr. Ellers bør der indgås aftale om brug af vaske- og fyldepladser uden for 25- års indvindingsoplandet. Olie- og dieseltanke kan ligeledes udgøre en trussel mod grundvandet. Odense Kommunes miljøtilsyn med husdyrbrug i 25 -års indvindingsoplandene til almene vandværker vil fremover have et særligt grundvandsrelateret fokus. Det betyder, at kommunen ved det ordinære tilsyn vil have fokus på håndtering og opbevaring af gødning, olie, brændstoffer og pesticider samt øvrige aktiviteter, som potentielt set kan være en trussel for grundvandet. Pesticidområdet er NaturErhvervstyrelsens myndighedsområde og Odense Kommune har indgået en aftale om at videregive oplysninger til Natur- Erhvervstyrelsen. 14

15 Nord for Søhus 6: Reduktion af nitratudvaskning fra landbrugsjorder. 1: Allesø, Næsby, Søhus, Tarup og Fraugde Over Holluf vandværker vil, hvis overvågningen viser, at det er nødvendigt, eller hvis det er muligt og ønskeligt at indgå frivillige aftaler, arbejde for at reducere nitratudvaskningen indenfor 25-års oplandene til deres kildepladser. Dette vil i givet fald ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige og en indsats nødvendig for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Odense Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for vandværkerne. jf. Miljøbeskyttelseslovens 26 a. 7: Skærpet tilsyn på landbrug og gartnerier m.v. med håndtering og opbevaring af pesticider, gødning, brændstof mm. Odense Kommune vil inden udgangen af 2016 inden for 25-års oplandene til almene vandværksboringer gennemgå momsregistrerede planteavlsbrug, herunder gartnerier og planteskoler samt frugt- og bærplantager uden erhvervsmæssigt dyrehold, for at foretage en risikovurdering af disse bedrifter. Risikovurderingen omfatter omfanget af potentielt grundvandstruende aktiviteter herunder oplag og håndtering af gødning, olie, brændstoffer og pesticider. På baggrund af risikovurderingen vil Odense Kommune inden udgangen af 2017 gennemføre tilsyn på alle relevante bedrifter i denne kategori. Herefter vil Odense Kommune gentage disse tilsyn i forbindelse med de lovpligtige, fokuserede tilsyn efter Tilsynsbekendtgørelsen. Gennemførelsen af disse aktiviteter koordineres med NaturErhverv, der har en stor del af tilsynsforpligtelsen. 15

16 Handling 8 Handlingen skal sikre, at pesticider anvendt på markerne ikke finder hen til indvindingsboringer. Tilladte landbrugspesticider er designet til at blive nedbrudt under iltrige forhold i pløjelaget. En forudsætning for at pesticider kan godkendes til brug i Danmark er således, at de kan forventes nedbrudt, inden de forlader rodzonen. Tilladte landbrugspesticider er kun i mindre omfang fundet i grundvandsmagasiner under marker. Enkelte grundvandsmagasiner er dog så følsomme, at det kan være nødvendigt at sikre en kildeplads mod pesticidudvaskning fra landbrugsarealer. Enkelte af vandværkerne i Odense Nord Indsatsområde har et mindre indhold af BAM i det indvundne råvand og bør ud fra et forsigtighedsprincip være opmærksomme på pesticidanvendelse i indvindingsoplandene. Det skal også sikres, at gartnerier, planteskoler og frugt- og bæravl ikke truer grundvandet gennem udvaskning af pesticider. Pesticidanvendelsen i disse erhverv er relativ høj i sammenligning med jordbrugets anvendelse. Handlingerne 9-10 Handlingerne omhandler andre erhverv end jordbruget. Handling 9 Handlingen skal sikre, at industri og erhverv ikke forurener grundvand inden for indvindingsoplandet. Industrier kan udgøre en trussel mod grundvandet i forbindelse med håndtering og opbevaring af kemikalier, brændstof o. lign. Der kan endvidere ske udsivning fra kloakledninger, olie/benzinudskillere, og uhensigtsmæssigt indrettede vaske og påfyldningspladser mv. Odense Kommune kan, med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 24, udstede forbud og påbud mod at anvende f. eks. pesticider eller opbevaring/brug af grundvandstruende kemikalier. Forbud/påbud er ved lovlige forhold mod fuld erstatning, der skal betales af vandværkerne. Handling 10 Handlingen skal sikre, at eventuel forurening fra forurenede grunde ikke truer grundvandet. Det er Region Syddanmark, der kortlægger, overvåger og oprenser forurenede grunde efter jordforureningslovens bestemmelser. Regionen prioriterer rent grundvand højt i deres årlige strategiplaner. Såfremt regionen ikke har mulighed for at prioritere oprensning af konkrete grunde i indvindingsoplandet, har vandværket mulighed for at gennemføre undersøgelser og oprensning for egne midler. Sådanne frivillige oprensninger bør foregå i tæt dialog med Region Syddanmark. 16

17 Tarup 8: Pesticidudvaskning fra rodzonen. 1: Odense Kommune vil i forbindelse med salg af kommunale arealer tinglyse forbud mod anvendelse af pesticider, når arealerne ligger i et 25 års indvindingsopland til almene vandværksboringer. 2: Allesø, Næsby, Søhus, Tarup og Fraugde Over Holluf vandværker vil, hvis overvågningen af grundvandet viser et behov, eller hvis det er muligt og ønskeligt at indgå frivillige aftaler, arbejde for, at anvendelse af pesticider udfases fuldstændig indenfor BNBO, og at brugen af pesticider reduceres indenfor indsatsområder og områder med stor grundvandsdannelse i 25-års oplandet til kildepladserne. Dette vil ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige og en indsats nødvendig for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Odense Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for de almene vandværker, jf. Miljøbeskyttelseslovens 26 a. 3: Allesø, Næsby, Søhus, Tarup og Fraugde Over Holluf vandværker og Odense Kommune samarbejder om at gennemføre grundvandskampagner over for landbrug og erhverv inden for 25-års oplandene til vandværkets boringer. Første kampagne skal gennemføres inden udgangen af Kampagnerne kan f.eks. opfordre til mindre behandlingshyppigheder samt at vask og fyldning af pesticidsprøjter sker uden for BNBO erne. Handling 9: Forurening fra områder med industri. 1: I forbindelse med Odense Kommunes miljøtilsyn med virksomheder inden for 25-årsoplandene til almene vandværksboringer i Odense Nord, sættes der fra og med 2016 ekstra fokus på håndtering og brug af pesticider, kemikalier og brændstoffer mm., der kan forurene grundvandet. Inden for BNBO kan påbud/forbud gives, hvis det er afgørende for beskyttelsen af ressourcen, og der ikke kan opnås en frivillig aftale, jf. Miljøbeskyttelseslovens 24. Handling 10: Oprensning af forurenede grunde. En gang om året beslutter Region Syddanmark, hvor der skal sættes nye undersøgelser og oprensninger i gang det kommende år. Programmet for nye undersøgelser og oprensninger sendes hvert år i høring til bl.a. Odense Kommune inden det vedtages endeligt. Region Syddanmark har derfor ikke mulighed for at fremsende en tidsplan der rækker flere år frem. 17

18 Munkerud Gårde Handling 11 Handlingen skal sikre, at udvaskning af pesticider og andre kemikalier fra fællesarealer omkring etagebyggeri, parcelhushaver, koloni haver, sommerhuse o. lign. begrænses mest muligt. Privates brug af pesticider udgør en risiko overfor grundvandet. Det har formentlig betydning, at giftstofferne håndteres af personer, der ikke har uddannelse i dosering og håndtering. Oplysning om stoffernes egenskaber og risiko er derfor vigtig. Det er ikke strengt nødvendigt at anvende giftstoffer ved normal havedrift. Hakkejern o.lign. kan i de fleste tilfælde anvendes med succes. Handling 12 Handlingen handler om, at de offentlige kloakker tæt på almene vandværksboringer skal være i god stand og så vidt muligt bør være tætte, så spildevand ikke kan sive ned i grundvandet fra kloakledningerne. Handling 11: Skånsom havedrift. Vandværkerne i Odense og Odense Kommune vil samarbejde om at gennemføre en oplysningsindsats, der skal reducere forbruget af pesticider i boligområder og kolonihaveforeninger, der ligger inden for 25-års oplandene til vandværkets boringer. Første oplysningsindsats skal gennemføres inden udgangen af Handling 12: Kloakledninger 1: VandCenter Syd har som mål inden udgangen af 2017 at undersøge tilstanden af kloakledninger inden for de almene vandværksboringers 300 m zoner og BNBO er. Om nødvendigt lægger VandCenter Syd en plan for renovering. VandCenter Syd vil endvidere fremadrettet lægge vægt på, at kloaknettet inden for de almene vandværksboringers 300 m zoner og BNBO er altid er i så god vedligeholdelsesmæssig stand at grundvandstruende forureninger fra utætte kloakledninger så vidt muligt undgås. 18

19 Beskrivelse af vandværkerne i Odense Nord kortlægningsområde Vandværker i Odense Nord kortlægningsområde inden for Odense Kommune. Med blåt er angivet boringer og vandværker tilhørende VandCenter Syd (VCS). Med orange er angivet private vandværker og deres boringer. På de følgende sider er de enkelte vandværker og kildepladser i Odense Nord kortlægningsområde gennemgået. For hvert vandværk og kildeplads er der en kort beskrivelse af grundlæggende data. Der er desuden vist tidsserier for udvalgte stoffer. 19

20 Allesø Vandværk Allesø Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring m 3 /år. Vandværket leverede i 2014 drikkevand til 163 ejendomme, inkl. landbrug og industri. Vandværket producerer drikkevand fra to boringer ved vandværket. Overordnet er Allesø Vandværks kildeplads ikke påvirket af pesticider og nitrat, og indholdet af sulfat er uproblematisk. Pejledata fra vandværkets boringer viser et nogenlunde stabilt vandspejl, der dog er afsænket ca. 2 meter siden starten af 90 erne. 25-års indvindingsoplandet kan ses på figuren øverst på næste side. En del af Allesø by er omfattet af indvindingsoplandet til de to boringer. Nitratindholdet i det vand, der leveres fra vandværket, er stabilt omkring 0-5 mg/l. Sulfatindholdet er svagt stigende og er p.t. omkring 70 mg/l. Der er ikke fundet pesticider i vandværkets boringer. Der er ligeledes ikke nitrat i boringerne (se tidsserien til højre). Der er et svagt stigende sulfatindhold. På tidsserien til højre ses det, at sulfatindholdet i falder en smule på det tidspunkt, hvor indvindingen i begynder. Det kan tyde på, at der trækkes sulfatholdigt grundvand ned i boringerne under drift. Staten har udpeget et mindre område VSV for Allesø som indsatsområde for nitrat. Pejleserie for Allesø Vandværks boringer. Pink; , grå: Y-aksen angiver vandspejlets kote. 20

21 Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket 21

22 Næsby Vandværk Næsby Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring m 3 /år. Vandværket leverede i 2014 drikkevand til 4048 husstande inkl. virksomheder, landbrug og institutioner. Vandværket producerer drikkevand fra syv boringer på samme kildeplads nord for Næsby by. 25-års indvindingsoplandet kan ses på figuren øverst på næste side. Oplandet dækker både bebygget område og landbrugsland, samt større skovområder. Nitratindholdet i det vand, der forlader vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at nitratindholdet de sidste 20 år har ligget stabilt under 5 mg/l, hvilket er langt under grænseværdien på 50 mg/l. Staten har udpeget indsatsområde for nitrat (ION) i visse dele af oplandet til vandværkets kildeplads (se figur øverst på næste side). Overordnet er Næsby Vandværks kildeplads kun svagt påvirket af nitrat, og indholdet af sulfat er uproblematisk. Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden har ligget nogenlunde stabilt igennem hele perioden, med en svag tendens til stigning af grundvandsspejlet. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. Der er ikke fundet pesticider i boringerne , og I de øvrige boringer er der fundet BAM se figur nederst til højre på næste side. Specielt er påvirket, med indhold omkring grænseværdien for BAM i drikkevand. Sulfatindholdet er svagt stigende, men dog ikke over ca. 70 mg/l. I boringerne er billedet nogenlunde det samme. Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-5 mg/ l, og sulfatindholdet ligger mellem 50 og 100 mg/l. Der er dog forskel på om de enkelte boringer har svagt stigende eller faldende sulfatindhold. Overordnet er billedet dog ganske konstant (se tidsserier på højre side). Pejleserie for Næsby Vandværks boringer. Y-aksen angiver vandspejlets kote. 22

23 Nitrat i rentvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket Tidsserier: Indhold af BAM i råvandet, der indvindes fra boringerne. 23

24 Søhus Vandværk Søhus Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring m 3 /år. Vandværket leverede i 2014 drikkevand til 1644 ejendomme, inkl. ca. 20 virksomheder. Vandværket producerer drikkevand fra 7 boringer, fordelt på tre kildepladser. 25-års indvindingsoplandet kan ses på figuren øverst på næste side. I området findes både by og gartnerier, foruden landbrugsjord. Fem af boringerne ligger i byområde og to af boringerne i et område med frilandsgartneri. På tidsserien til højre kan man se, at nitratindholdet i det vand, der forlader vandværket, ligger stabilt på et par mg/l, hvilket er langt under grænseværdien på 50 mg/l. I boringerne er billedet nogenlunde det samme. Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-2 mg/l, og sulfatindholdet er stigende fra ca. 50 mg/l i erne til omkring i Staten har udpeget et stort indsatsområde omkring Søhus, der inkluderer hele Søhus Vandværks 25 års indvindingsopland. Overordnet ser Søhus Vandværks kildepladser ud til ikke at være påvirket af nitrat. Der er en generel stigning af sulfat, hvilket tyder på, at der foregår oxidation af pyrit. Der er BAM i en enkelt boring. Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden har ligget stabilt i de sidste 10 år. Der er således intet, der tyder på, at vandværket i dag overudnytter ressourcen. Sulfatindholdet er stigende fra omkring 50 mg/l i 1975 til omkring 80 mg/l i Der er dog stadig langt til grænseværdien på 250 mg sulfat/liter. Der er i boring et enkelt fund af BAM fra Boring har et nogenlunde konstant indhold af BAM på ca. 1/3 af grænseværdien. Der er ikke konstateret pesticider i andre af vandværkets boringer. Pejleserie for Søhus Vandværks boringer. Y-aksen angiver vandspejlets kote. 24

25 Nitrat i rentvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket Tidsserier: Indhold af BAM i råvandet, der indvindes fra boringerne. 25

26 Tarup Vandværk Tarup Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring m 3 /år. Vandværket leverede i 2014 drikkevand til 3152 ejendomme, herunder 95 virksomheder og ca. 20 institutioner. Vandværket producerer drikkevand fra 11 boringer, fordelt på to kildepladser. 25-års indvindingsoplandene kan ses på figuren øverst på næste side. I oplandene findes der primært by. Den nordligste boring ligger dog i et landbrugsområde. Nitrat og sulfatindholdet i det vand, der forlader vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at nitrat-indholdet ligger stabilt på et par mg/l. Staten har kun udpeget et meget lille område inden for 25 års indvindingsoplandet til den nordlige kildeplads som indsatsområde (ION). Overordnet ser Tarup Vandværks kildepladser ud til at være kun svagt påvirket af nitrat. I flere af boringerne er der stigende sulfatindhold, i enkelte faldende. Visse steder sker der derfor pyritoxidation. Der er fund af pesticider: BAM findes konstant i flere boringer og Mechlorprop konstant i en enkelt. Der er enkeltstående fund af Dichlorprop og Glyphosat i to boringer. Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden har ligget stabilt i de sidste år. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. Sulfatindholdet ligger tilsvarende stabilt omkring 70 mg/l, hvilket er lavt i forhold til grænseværdien på 250 mg/l. I boringerne er billedet nogenlunde det samme. Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-2 mg/l. Sulfatindholdet varierer dog meget mellem de enkelte boringer, fra under 25 og til omkring 130 mg/ l (se tidsserier på højre side). Der er fundet pesticider i flere af vandværkes boringer, både BAM ( , 213 og 214, Mechlorprop ( ), Dichlorprop ( ) og Glyphosat ( ). Fund af Dichlorporp og Glyphosat er dog enkeltstående. Pejleserie for Tarup Vandværks boringer. Y-aksen angiver vandspejlets kote. 26

27 Nitrat i rentvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket 27

28 Fraugde Over Holluf Vandværk Fraugde Over Holluf Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring m 3 /år. Vandværket leverede i 2014 drikkevand til 861 ejendomme. Vandværket producerer drikkevand fra 2 boringer, der begge ligger tæt på vandværket. En tredje boring holdes i reserve. 25 års indvindingsoplandet kan ses på figuren øverst på næste side. Det meste af oplandet består af landbrugsjord og lidt skov. Nitrat og sulfatindholdet i det vand, der forlader vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at nitrat-indholdet ligger stabilt på et par mg/l. Der har været bakteriologiske problemer i den sydligste boring ( ). Disse findes dog ikke p.t. og tidligere forureninger kan formentlig kædes sammen med oprensning af Fraugde Gårds voldgrav, hvilket indikerer en hydraulisk forbindelse mellem voldgrav og magasin. Overordnet ser Fraugde Over Holluf Vandværks kildeplads ud til at være kun svagt påvirket af nitrat. Der er bekræftet fund af pesticider i form af BAM i én boring ( ). Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden har været stabil i hele perioden. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. Sulfatindholdet ligger tilsvarende omkring 100 mg/ l. Der er en svagt faldende tendens. Nitrat-indholdet i råvandet i to af boringerne ligger stabilt omkring 0-2 mg/l. I den tredje er indholdet omkring mg/l. Sulfatindholdet er i alle boringer faldende og p.t. omkring mg/l (se tidsserier på højre side). Der er fundet BAM på vandværket, men indholdet har været under detektionsgrænsen siden I den ene boring er BAM-indh o ldet faldende og nu omkring halvdelen af grænseværdien. Pejleserie for Fraugde Over Holluf Vandværks boringer. Y-aksen angiver vandspejlets kote. Grå: , pink: , grøn:

29 Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket Tidsserier: Indhold af BAM i råvandet, der indvindes fra boringerne. 29

30 Sårbarhedskortlægningens resultater Oden Jordlagene i Odense Nord kortlægningsområde er opbygget af lerede moræneaflejringer og mellemliggende sandede smeltevandsaflejringer fra tre istider. På overfladen er de yngste aflejringer gennemskåret af markante tunneldale. Der indvindes ikke vand fra de prækvartære aflejringer under istidsaflejringerne. Derimod indvindes der vand fra de sandede istidsaflejringer. Istidens sandaflejringer er for overskuelighedens skyld inddelt i tre overordnede enheder de øvre, mellem og nedre magasiner (KS1, KS2 og KS3 på figuren herunder)., adskilt af lerede aflejringer. Hovedparten af grundvandsindvindingen foregår fra de mellemste kvartære magasiner (KS2). Den overordnede inddeling i tre hovedmagasiner er en forsimpling af virkeligheden, for at gøre det muligt at håndtere geologien i en grundvandsmodel. Det overordnede billede bliver dog sløret af mange lokale variationer, og man kan derfor ikke forvente at finde de tre overordnede magasiner i en aktuel boring. Ligeledes kan grundvandsstrømningen lokalt være anderledes, end beregnet i grundvandsmodellen. 30

31 se Nord Stavis Ådal Landskab elementer fra Per Smeds landskabskort over Danmark. Nordøst for Odense ses tre tunneldale tydeligt. De høje jorder mellem dalene udgøres af lerede eller sandede moræneflader, me d enkelte områder med dødisrelief. Mod øst ses det inddæmmede areal omkring Stige. Figurer på denne og de næste sider er fra redegørelsen for statens kortlægning af NordFyn kortlægningsområde. 31

32 Grundvandet i et magasin vil ofte stå under tryk, hvis der er nogenlunde tætte dæklag over magasinet. Potentialet er den højde grundvandsspejlet vil stige til i en boring, der er filtersat i grundvandsmagasinet Herunder ses potentialekortet for det mellemste magasin i det område, planen dækker. Grundvandet vil strømme fra områder med et højt potentiale til områder med et lavere. Grundvandspotentialet i det mellemste magasin hælder mod øst og nordøst inden for området. Grundvandet strømmer generelt mod Odense Fjord. De mørkeblå potentialelinjer er fra Nordfynskortlægningen, og de lyseblå fra Nyborg Vest kortlægningen. 32

33 Tarup I området findes nogle begravede dale (se figur herunder), der er tidligere dalstrøg i undergrunden, der ofte er fyldt op med sand og grus. Efterfølgende har isen afrettet overfladen, og lagt nye lag ovenpå, så de tidligere dale ikke kan ses i det nutidige terræn. Disse dale kan udgøre gode grundvandsmagasiner. 33

34 Nedsivning På kortet herunder kan man se områder, hvor grundvandet står under tryk i det mellemste sandmagasin (blå farve). I disse områder er der derfor en meget lille sandsynlighed for, at forurening kan finde ned i grundvandsmagasinerne. 34

35 Nitrat sårbarhed Gammel Korup I Danmark tilføres nitrat hovedsageligt jordoverfladen med gødning. Jordlagene har en vis evne til at omdanne nitrat. Omdannelsen sker hovedsageligt gennem kemiske reaktioner med mineralet pyrit, der findes i de fleste istidsaflejringer. Pyrit omdannes til jern-ioner og sulfat (SO4 2- ), der opløses i grundvandet Jordlagene vil et stykke under terrænoverfladen skifter farve fra rødt og gult til mere grålige nuancer. Farveskiftet skyldes, at atmosfærens ilt, og nitratholdigt porevand ilter forskellige mineraler i jorden. Under farveskiftet er der ikke ilt til stede. Man kalder denne grænse for Redoxgrænsen. På figuren nedenfor kan man se dybden til redoxgrænsen., der ligger mindre end 10 meter under terræn ved Odense. Redoxgrænsen flytter sig ned gennem jordlagene i takt med at pyrit omdannes af ilt og nitrat. Naturstyrelsen har dog ikke givet noget bud på, hvor hurtigt fronten flytter sig i området NordVest for Odense. Statens vurdering af den konkrete nitratsårbarhed Der er fundet nitrat i grundvandet i området, og Naturstyrelsen har udpeget Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Nitratfundene er primært knyttet til KS 1 og KS 2. Mange steder i KS 2, hvor der ikke er konstateret nitrat, er der konstateret forhøjede og nogle steder også stigende sulfatkoncentrationer i grundvandet, hvilket vidner om, at der sker pyritoxidation, og dermed om at der tæres på jordlagenes naturlige evne til at nedbryde nitrat. KS2 har derfor nogen nitratsårbarhed mange steder. 35

36 Sårbarhedskortlægningens resultater Fraugde Ove Området omkring Fraugde Over Holluf Vandværk er beliggende centralt på Fyn sydøst for Odense i et småbakket morænelandskab præget af den seneste istid. De kvartære aflejringer er afsat i forbindelse med forskellige isfremstød og består af lerede, siltede og sandede aflejringer. Vandværkets indvindingsboringer indvinder fra de kvartære smeltevandsaflejringer i en dybde af m u.t. Magasinet er relativt dårligt beskyttet, idet der omkring boringerne næsten intet dæklag findes. Ude i oplandet er dæklaget 5-15 meter tykt. Grundvandsspejlet er frit omkring boringerne. På trods af den dårlige geologiske beskyttelse er der ikke konstateret væsentlige overskridelser af hverken nitrat eller sulfat. Dette skyldes formentlig, at jordlagene fortsat har en vis kapacitet til at nedbryde nitrat. Dybden til jordlag, hvor der stadig er nedbrydningskapacitet er vurderet ud fra farveskifte i boringer til at være mindre end 5 m.u.t. omkring indvindingsboringerne og mindre end 10 meter ude i oplandet. Naturstyrelsen har ikke foretaget en vurdering af, hvor mange år der endnu er nitratreduktionskapacitet til. Potentialekort for området omkring Fraugde Over Holluf vandværk. Grundvandet strømmer vinkelret på kurverne. Endvidere er vist indvindingsoplandet til vandværkets boringer. Det grundvandsdannende opland er stort set identisk med indvindingsoplande t. 36

37 r Holluf Fraugde Ved Fraugde Over Holluf Vandværk er der omkring boringerne næsten ingen dæklag over det magasin (lag 2) der indvindes fra. Magasinet er dog bedre beskyttet ude i oplandet, hvor der er 5-15 meter moræneler over magasinet (lag 1). Statens sårbarhedskortlægning har vist, at hele oplandet til Fraugde Over Holluf vandværks boringer er sårbart over for nitrat. Hele oplandet er dermed udpeget som indsatsområde for nitrat. 37

38 Lovgivning Boring i Tarup Retsvirkningerne for grundvandsbeskyttelsesplanen er fastlagt i vandforsyningslovens 13 a-d samt i miljøbeskyttelseslovens 26a. Helt generelt gælder det, at såfremt der ønskes mere sikkerhed mod grundvandstrusler, end gældende lovgivning giver, skal der betales erstatning for indsatserne. I forbindelse med grundvandsbeskyttelsesplanen er det som hovedregel vandværket, der skal betale erstatningerne. Klage Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en indsatsplan kan ifølge Vandforsyningslovens 76, stk. 1, nr. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed. Lovhjemler Kommunalbestyrelsen eller et vandværk kan med hjemmel i Vandforsyningslovens 13 d indgå frivillige aftaler med en ejer om ændring af f.eks. dyrkningspraksis eller andre restriktioner eller evt. salg af hele eller dele af en ejendom. Disse aftaler kan tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i ejendommen. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et alment vandværk at betale de udgifter, en aftale indgået af kommunalbestyrelsen medfører. Vandværket skal dog dels høres, og dels have fordel af aftalen. Miljøbeskyttelseslovens 24 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg. Bestemmelsen kan anvendes til at udlægge en beskyttelseszone omkring vandværksboringerne. Herudover kan bestemmelsen anvendes, hvis der kan påvises en konkret fare for vandforsyningsanlægget. Det kan enten være en eksisterende aktivitet eller en fremtidig. Forbud eller påbud mod lovlige forhold kan kun gives mod fuldstændig erstatning. Efter Miljøbeskyttelseslovens 26 a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt, mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Pålægget kan kun ske, hvis det er nødvendigt, for at opfylde målet med indsatsplanen. Kommunalbestyrelsen kan jf. 36 i Vandforsyningsloven give påbud til den enkelte grundejer om at sløjfe overflødige brønde eller boringer. Påbud udløser i disse situationer ikke erstatning. Ved lovlige forhold udløser påbud og forbud i medfør af Vandforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven fuld erstatning. Erstatningen betales af det vandværk, der har gavn af påbuddet/forbuddet. Revision Planen for grundvandsbeskyttelse vil blive revideret i to situationer. En gang hvert 6. år, parallelt med vandområdeplanerne, vil Odense Kommune vurdere plan for grundvandsbeskyttelse ift. om foranstaltninger og retningslinjer fortsat er relevante. Herudover kan planen revideres, hvis lovgivning eller forudsætninger ændrer sig så meget, at planen ikke længere lever op til formålet. 38