Energirigtigt valg af vinduer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirigtigt valg af vinduer"

Transkript

1 VIA UNIVERSITY COLLEGE, CAMPUS HORSENS Energirigtigt valg af vinduer I den tidlige designfase Michael Krabsmark Kamp Jensen sem. Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Poul Børison Hansen

2 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer Abstract This report is about energy wise window solutions in the early design face. And if it s possible to form a view of the casting factors early in the design process. The report is based on analyzing already know programs and tools, and assess their capability based on calculations. The report describes the process in developing a new program VIN Ark, based on the shortcomings, in the analyzed programs and tools. VIN Ark shows that it s possible to analyze on the consequences of wrong disposition of window areas, based on a low information level. Side 2 af 37

3 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Abstract Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og faglige formål Problemformuleringens spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Arkitektens rolle Arkitektens rolle At disponere kvaliteter omkring vinduer Energimæssig disponering af vinduer frem til nu Hvad bringer fremtiden Delkonklusion Værktøjer Værktøjer til energirigtig disponering af vinduer OptiBuild Programmet Anvendelse BYG SOL Programmet Anvendelse E ref Formlen Anvendelse Delkonklusion Værktøjets brug Beregnings forudsætninger Side 3 af 37

4 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer 4.2 Optimering med OptiBuild Fremgangsmåde Resultat Optimering med Byg Sol Fremgangsmåde Resultat Optimering med E ref Fremgangsmåde Resultat Delkonklusion Udvikling af et nyt program Incitamenter for at lave et nyt program Hvordan skal programmet udformes Fremstilling af det nye værktøj Hvordan reagerer Be10 på orienteringer Beregningerne bag VIN Ark Vejledning til VIN Ark Aktuel Beregningen Database Udskrift Optimering med VIN Ark Fremgangsmåde Resultat Delkonklusion Konklusion Billedliste Kildeliste Bilag Side 4 af 37

5 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer 1 Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne I mit afsluttende speciale på bygningskonstruktør uddannelsen, har jeg valgt at undersøge hvordan arkitekter, og andre partere i byggeriet der agerer på samme tekniske niveau som en arkitekt, kan inddrage energimæssige forhold ved vinduesdisponeringer. 1.2 Begrundelse for emnevalg og faglige formål Jeg har valgt at undersøge hvordan arkitekter inddrager energimæssige overvejelser ved disponering og orientering af vinduesarealer i beboelsesbygninger, dels fordi der i fremtiden stilles højere krav til de energimæssige egenskaber for beboelsesbygninger. Og dels for at kortlægge hvilke værktøjer der er tilgængelige for arkitekter når vinduesarealerne skal disponeres energimæssigt optimalt. Findes der programmer/værktøjer der kan udnyttes til disponeringen?, og kan disse programmer bruges af arkitekter og ansatte hos en arkitektvirksomhed? Vil de programmer/værktøjer gøre den samlede projektering af bygningen lettere, ved at indtænke de energimæssige overvejelser allerede i skitseringen? Disse spørgsmål er blot noget af det jeg i denne rapport ønsker at analysere. Det er ikke alene arkitektens ansvar at disponering af vinduer løses energimæssigt korrekt, og det vil formodentligt aldrig blive det, men at indarbejde de energimæssige foranstaltninger i en tidlig skitseringsfase vil lempe den senere projektering. De detaljerede energimæssige forhold vil til stadighed kræve beregninger fra branchens teknikkere, men en mulighed for tidligt at belyse kritiske områder som overtemperaturer eller manglende energitilskud fra vinduerne, vil være til gunst for det senere projekteringsarbejde. 1.3 Problemformuleringens spørgsmål Hvordan kan arkitekter inddrage energimæssige overvejelser ved disponering af vinduesarealer og orienteringer i beboelsesbygninger? o Findes der værktøjer der i en tidlig designfase kan belyse de energimæssige forhold ved vindues disponering? o Fungerer disse værktøjer efter hensigten, og hvordan afspejles disse resultater i en energirammeberegning? o Kan mulighederne for analyse i den tidlige designfase forbedres? 1.4 Afgrænsning Denne rapport vil ikke omhandle programmer/værktøjer til disponering af vinduer, som vil kræve et højere teknisk niveau end der må forventes af en ansat i en arkitektvirksomhed. Da jeg her vil prøve at belyse de energimæssige overvejelser, set fra skrivebordet i en arkitektvirksomhed. Side 5 af 37

6 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer I opgaven vil jeg ligeledes ikke komme ind på andre alternativer, der energimæssigt og økonomisk kan modregne et energimæssigt dårligt orienteret vinduesareal. Da jeg alene fokuserer på vinduets rolle i en given bygnings energibalance. I min opgave vil jeg, for at kunne afgrænse et arbejdsområde, beskæftige mig med de typiske ydelser i forbindelse med projekteringen af små boligbyggerier, det kunne være mindre lejlighedsbyggerier og enfamiliehuse. Opgaven er bygget op omkring de ydelser der er naturligt forekommende når en bygherre henvender sig til et arkitektfirma, og ønsker at få projekteret et enfamiliehus på en given med grund. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Rapporten er opbygget på baggrund af beregninger, foretaget ud fra SBI Anvisning 213, Bygningers energibehov: Be10 beregningsprogrammet. Rapporten sammenholder resultater fra beregningsprogrammet Be10, med beregningsmetoder baseret på Kompendium 5 og 7 fra Viden Om Vinduer, DTU Byg. 1.6 Valg af metode og empiri Rapporten baseres på afprøvning af allerede kendte analyseværktøjer og programmer. Der indsamles kvalitative data ved at sammenholde resultatet af disse analyser med beregningsprogrammet Be10. På baggrund af mangler i disse data udvikles et nyt program, VIN Ark. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapporten er opbygget med en 3 delt struktur. Første del er et indledende afsnit indeholdende de emner der ønskes undersøgt. Anden del er hovedafsnittet i rapporten, der indeholder analyse af de foretagne beregninger, samt vurdering af disse beregninger. I tredje og sidste del konkluderes indledningsafsnittets spørgsmål på baggrund af hovedafsnittet. Side 6 af 37

7 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer 2 Arkitektens rolle 2.1 Arkitektens rolle I det følgende vil jeg belyse arkitektens arbejdsområder og rutiner i forbindelse med disponeringen af vinduesarealer. Jeg vil komme ind på hvilke opgaver, i forbindelse med disponeringen som typisk vil ligge hos arkitekten, og hvilke faktorer vedrørende vinduer en arkitekt har mulighed for at tage stilling til i opgaverne. Jeg vil ikke berøre vinduers energitekniske forhold da det ligger udenfor en arkitekts formåen, og ligeledes fordi det til stadighed vil være en del af en given teknisk bistand for det enkelte byggeri. Når arkitekten kontaktes af kunden(bygherre) vil et samspil mellem kundens ønsker, og arkitektens viden og erfaring på området, danne grundlag for udformningen af en bygning, fra skitse til opførsel. Arkitekten har gennem hele projekteringsforløbet ansvaret for at boligen udformes med højst mulig kvalitet, men hvordan defineres kvaliteten? Nogen vil definere det som materialevalget andre eventuelt som disponeringen af rum og lys, der findes ingen konkrete svar på kvaliteten af en bolig. Kvaliteten er relativ og fremstår som en individuel vurdering. Det er dog arkitektens opgave at orientere sig om bygherres vurdering af kvalitet. I min optik defineres kvaliteten af boligen på forskellige tidspunkter i projekteringen. De store kvalitetsmæssige forhold som f.eks. udformning og placering af rum fastlægges i starten af projekteringen, mens de mindre kvalitetsmæssige forhold som f.eks. inventar og overflader afklares senere i forløbet. Det er derfor af høj prioritet, at der disponeres korrekt og energimæssigt fornuftigt, når der disponeres med vinduesarealer i den tidlige designfase, da det er her grundlaget for lysindfaldet i boligen fastlægges. Revidering af vinduesarealer og orientering i en sen projekteringsfase (pga. energimæssige problemer), vil ydermere stille arkitekten i et dårligt lys overfor bygherre. Da bygherre ved at hyre en professionel forventer et kvalitativt resultat der tager højde for alle forhold fra start til slut. 2.2 At disponere kvaliteter omkring vinduer I det følgende vil jeg belyse hvilke forhold der gør sig gældende ved disponering af kvaliteter omkring vinduer. Der er mange faktorer der spiller ind når der snakkes om kvalitet af boliger, disse faktorer kan være: Funktioner og placering af rum, æstetik udvendig og indvendig, placering af vinduer og hvorledes lyset ledes ind i boligen. Kvaliteten omkring vinduer i beboelsesbygninger er evnen til at skabe forbindelse mellem verden udenfor og livet inde i boligen. Hullet som skabes i form af et vindue, skal også kunne bringe lys ind i boligen, samtidig med at det skal sætte beboeren i forbindelse med verden udenfor boligen. En erfaring der er gjort af mange, der er konkluderet følgende i forbindelse med forsøgshuset "Bolig for livet": Side 7 af 37

8 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer Familien nyder det store vinduesareal, der giver dem kontakt til omgivelserne, udsigt og ikke mindst masser af dagslys. Familien oplever, at de bruger mindre lys i Bolig for livet end i deres gamle 70 er hus. Det der kendetegner huset, det er der det store lysindfald, og det vil jeg altså ha! siger Sophie Simonsen. (http://www.velfac.dk/global/maalinger) Boliger for livet er et forsøgsbyggeri på et højt energimæssigt plan, hvor beboerne skal vænne sig til energirigtig adfærd. Men huset og dets store vindues arealer og tekniske installationer skal også vænne sig til beboerne. Når der disponeres vinduer til et enfamiliehus skal arkitekten forsøge at inddele rummene og funktionerne i boligen, så resultatet bliver så optimalt som muligt. Dermed menes at lyset fordeles rundt i bygningen, iht. solens placering på forskellige tidspunkter af dagen. Et eksempel er et soveværelse der som oftest, såfremt forholdende tillader det, orienteres mod øst. Dette gør, at det rum der anvendes som det første på dagen, er det første rum der modtager dagslys. Og på den måde får beboerne glæde af daglyset mest muligt. Det er ikke kun i soveværelset at vi som personer kan have glæde af dagslys, det være sig over hele boligen. Det største behov for dagslys findes i opholdsrum og rum der er at siddestille med dette, her vil manglen på dagslys, afføde en dårligere kvalitet af boligen. Med dagslys menes der her hvordan rummet tilføres lys fra solen, både som direkte sollys men også som diffust lys. "Tilstrækkeligt dagslysindfald i boligen er på et rent funktionelt plan en basal forudsætning for kvalitet af boligen, og der skal enorme mængder kunstlys til for at ækvivalere dagslysets styrke" (SBi 2005:15, s. 130) 2.3 Energimæssig disponering af vinduer frem til nu I det følgende vil jeg kortlægge hvorledes arkitektvirksomheder i dag indtænker energimæssige overvejelser i projekteringen, og hvilke forhold i dette arbejde der kan forbedres med de muligheder der er i dag. I en given projekterings situation kan der være mange forskellige meninger og ideologier om, hvorvidt det er en arkitekt der skal indtænke energimæssige forhold, eller om det er en opgave for en tilknyttet teknikker. Jeg vil her tage udgangspunkt i en situation, hvor arkitekten kun stiller krav til vinduets varmetabsmæssige egenskaber. Hidtil har arkitekten typisk kunnet nøjes med, at opgive en u værdi på vinduet, for at en teknikker senere i forløbet kan regne ud fra den i en energirammeberegning. Men ved store eksponerede vindues arealer mod syd kan det få store konsekvenser. Der er i høj grad over den sidste årrække blevet opført mange byggerier med et stadigt stigende vinduesareal orienteret mod syd, hvilket har resulteret i mange byggerier der er plaget af overophedning og problemer med kontrol af varmeinstallationer, som en følge heraf. Dette er et problem med meget Side 8 af 37

9 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer fokus på, samtidig er det en problemstilling der også skal indtænkes i fremtiden, da små fejl i de energimæssige disponeringer vil give forholdsmæssige store udsving i energibehovet. I fremtiden vil byggeri efter 2015 og 2020 stille krav til en energimæssig korrekt tilgang til projekteringen, og der skal med større tydelighed lægges vægt på de energimæssige forhold (SBi 2006). På nuværende tidspunkt er der mulighed for at opføre huse efter 2015 og Erfaringerne herfra skal være med til at afhjælpe den proces det er, at indordne sig under et nyt reglement med strengere krav. Over de seneste tre år er der opført omkring 250 huse 1, der som minimum lever op til de energikrav, der bliver standard i Lektor Tine Steen Larsen fra Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri ved Aalborg Universitet, har undersøgt energiforbrug og indeklima i otte af disse passivhuse. Nogle af husene fungerer rigtig godt, men andre har haft problemer med indetemperaturer på over 30 grader. Denne betragtning kommenterer Tine Steen Larsen med følgende: Der er en del banale fejl i husene, som arkitekter og ingeniører ikke har tænkt over. Men faktum er, at de bliver begået igen og igen, så det er på tide, at de kommer frem i lyset, (Ingeniøren, ) 2.4 Hvad bringer fremtiden Allerede i energirammen for 2010 er der stillet endnu højere krav til at varmetabet fra ny opførte boliger skal sænkes, og i 2015 og 2020 vil der ske yderligere stramninger. Det er stramninger der stiller krav til et endnu lavere varmetab fra bygningskomponenterne, sammenstillet med et krav om lavere energiforbrug til at opvarme bygningerne. Begge dele vil i høj grad have indflydelse på, hvordan vi skal disponere vores vinduesarealer. For tager vi ikke højde for varmetabet og energitilskuddet, vil det eksempelvis medføre yderligere investering i teknisk udstyr, som f.eks. solvarme og ventilationsanlæg, for at opretholde energibalancen. Samtidig bør vi benytte os af den gratis varme vi kan hive direkte ind gennem vinduerne, for ikke at få et højere energiforbrug til opvarmning af bygningen. Disse eksempler viser en nødvendighed i at fokusere på de energimæssige overvejelser ved vinduer. Men under hele processen skal vi samtidig holde et skarpt øje med overophedning. Overophedningen vil kunne fremkomme, ved at varmen akkumuleres i rummet og de omliggende konstruktioner. Og fordi kravene i 2010, 2015 og 2020 kræver mindre varmetab vil overophedning af rummet tage længere tid om at foretage sig, set i forhold til tidligere. Disse er alle faktorer der kommer til at være medspillere, når der i fremtiden skal tænkes på disponering af vinduesarealer, derfor er det en nødvendighed, at belyse de energimæssige forhold, der er omkring vinduer allerede i skitseringen. Ikke at alle de energitekniske løsninger kan afklares her, men der kunne eventuel være mulighed for, at opdage de risici der måtte være rent energimæssigt. På den måde kan der igangsættes en dialog med byggeriets teknikkere endnu tidligere i projekteringsfasen end der gøres i dag. 1 Ingeniøren, Side 9 af 37

10 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer 2.5 Delkonklusion Arkitekter tegner og disponerer en bygning, herefter tager teknikkerne over og beregner således på de valg arkitekterne har taget. Beregninger af den type vil jeg kalde, at forsvare arkitektens valg, men er det de rigtige valg der er truffet. Arkitekterne skal, for at leve op til de høje krav i fremtiden, være bedre til at indtænke de energimæssige forhold der gør sig gældende ved energirigtig disponering af vinduer. Dermed ikke sagt at der skal lempes på de arkitektoniske kvaliteter af bygningerne, men at der flyttes en del af fokus over på konsekvenserne af netop de kvaliteter. For at håndtere de strengere krav i fremtiden, er kommunikationen mellem byggeriets partere på det energimæssige område, nødt til at blive bedre. Der skal allerede i den tidlige designfase udføres analyser omkring vinduesarealerne indvirkning på bygningens energibalance. Dels for at nedsætte energibehovet, men også for at indtænke overtemperaturerne i bygningens udformning, da fremtidens energikrav øger risikoen for overtemperaturer ved fejldisponeringer. Side 10 af 37

11 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer 3 Værktøjer 3.1 Værktøjer til energirigtig disponering af vinduer I det følgende vil jeg belyse hvilke værktøjer der er til rådighed ved analyser af energimæssige forhold ved vinduesdisponering. Jeg vil komme ind på de værktøjer der vil kunne agere på et niveau, svarende til den tidlige design fase for et byggeri. Således afgrænses området for programmer til et niveau der svarer til en arkitekts tekniske formåen. 3.2 OptiBuild Programmet OptiBuild er et program der er udviklet af Cenergia Energy Consultants i 2001, som et projekteringsværktøj for nybyggerier og renoveringer. Programmet ligger til fri download på Cenergia Energy Consultans hjemmeside 2. Programmet er opbygget omkring analyser af økonomiske forhold ved energibesparende foranstaltninger i en given bygning. Programmet er simpelt opbygget og resultatet er en grafisk opstilling af de konkrete besparelsesmuligheder. En stor del af programmet omhandler tekniske installationer og deres energiøkonomiske aspekter, hvilket jeg ikke vil komme ind på i denne opgave Anvendelse Programmet er inddelt med en meget overskuelig brugerflade, samt forholdsvis få indtastningsmuligheder. Et programlayout der i høj grad egner sig til brugen i den tidlige designfase, hvor der stadig er mange uafklarede valg. Dog må det efter afprøvning konkluderes, at analysemulighederne omkring vinduer er meget sparsomme. Hvorvidt optimering via OptiBuilds resultater er energimæssigt fornuftigt, vil en senere beregning vise. Under analysering med programmet optegnes en meget grov skitse af bygningens geometri, efter optegning er der mulighed for manuelt at tilrette bygningens længde og bredde. Herefter er næste punkt, at bladre gennem de 4 facader og tildele dem hver en procentsats iht. fordelingen af vinduer mod netop den orientering. Dette er en yderst simpel og overskuelig måde at indtaste tingene på, som giver brugeren en mulighed for hurtigt, at ændre i arealerne om nødvendigt. Herefter angives nogle forudsætninger for installationerne i bygningen, eller rettere de installationer som ønskes analyseret. Efter installationerne er næste punkt, at angive hvor bygningen er lokaliseret, samt at angive en U værdi på vægkonstruktionen og en U værdi på vinduerne. Når disse relativt få punkter er indtastet i programmet, er man klar til at gå videre til kernedelen i programmet, de økonomiske forhold ved energibesparende tiltag. Her er der mulighed for at indtaste forudsætninger for indkøb og drift manuelt, hvilket muliggør en evt. projekt specifik analyse. 2 Side 11 af 37

12 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer Efter indtastning af forudsætninger genereres nogle let overskuelige diagrammer hvor investeringen fremgår, samt besparelsen ved at foretage energibesparende foranstaltninger. Programmets output indeholder oplysninger om investering, levetid og tilbagebetalingstid. Men da grundlaget for det energimæssige ved vinduer er meget begrænset, stiller jeg mig tvivlende overfor om programmet i det hele taget kan anvendes ved byggeri efter kravene i 2010, 2015 og Programmet giver dog et godt indblik i det økonomiske aspekt ved energibesparende foranstaltninger, og man danner sig hurtigt et overblik over de potentiel bedste investeringer for byggeriet. 3.3 BYG SOL Programmet BYG SOL er et værktøj der ligesom OptiBuild, er udviklet af Cenergia Energy Consultants som et projekteringsværktøj til nybyggeri og renovering. Programmet er fra 2009, og ligger ligeledes til download på Cenergia Energy Consultans hjemmeside 3. Programmet er udformet som et regneark hvor brugeren har mulighed for, at indtaste forskellige forudsætninger for en given bygningsform der ønskes analyseret. Programmet analyserer overordnet på tekniske installationer og andre energimæssige foranstaltninger som f.eks. merisolering og ventilationssystemer, dog koncentreret om solenergianlæg som solvarme og solceller. Programmet berører også enkelte forhold omkring energimæssige overvejelser omkring vinduer, men dette er ikke den primære funktion i programmet. Jeg vil her ikke komme ind på analyserne omkring solenergi anlæg og øvrige tekniske installationer, i stedet fokusere på de energimæssige analyser omkring vinduer som programmet rummer Anvendelse Regnearket er udformet i Microsoft Excel og er meget overskueligt, regnearket er ikke låst for redigering og muliggør derved en personalisering af outputtet fra programmet. Regnearket er delt op i 5 ark samt en tilhørende vejledning. De 5 ark er: Reference Optimering Økonomi Resultat Byg.data Reference Under reference indtastes forudsætningerne for den bygning der ønskes analyseret, der kan bl.a. angives etageareal, bygningsform, installationsprincipper, etc. 3 Side 12 af 37

13 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer Her kan også indtastes orienteringer af bygningens vinduesarealer. Orienteringerne indtastes i procentsatser, og ændres disse kommer resultatet straks til syne i en graf på samme ark. Denne funktion giver indirekte brugeren mulighed for at lege med en evt. omdisponering af vinduesarealerne, for at belyse de energimæssige forhold ved orienteringerne. Der kan dog desværre ikke differencers mellem vinduesvalget på de respektive facader, og derved opnås der ikke en så specifik energimæssig analyse iht. orientering som man kunne ønske sig. Optimering Under optimering er det muligt at indtaste forudsætninger for energimæssige forbedringer af bygningen, forbedringerne sammenholdes under indtastningen med de oplysninger, som er tildelt referencebygningen. Der er mulighed for at angive flere typer af foruddefinerede forbedringer, derved opnår man via programmet hurtigt et overblik over de bedste energibesparende tiltag, såvel økonomisk som energimæssigt. Den økonomiske side af analysen klares løbende med de trufne valg i en spalte til højre, her belyses anlægsomkostningerne af de givne forbedringer. Under optimering fremgår overtemperaturer både i referencebygningen og i den optimerede bygning. Dette giver mulighed for at se hvilken indflydelse de valgte forbedringer har på eventuelle overtemperaturer. Ydermere er der under optimering mulighed for at angive et beløb til honorar eller tilskud til en given investering. Økonomi Under økonomi indtastes forudsætningerne for investeringen, her kan angives faktorer for prisstigninger på energipriser, hvilket giver en god mulighed for et realistisk skøn på en anlægssum. Ydermere er der under økonomi mulighed for at tilpasse renter og skatter i investeringsøjemed. Resultat Arket Resultat er produktet af analysen, her fremgår indflydelsen af de valgte tiltag, både økonomisk og energimæssigt. Arket er udformet som to koloner, en for reference bygningen samt en for den optimerede, og her kan brugeren hurtigt se effekten af forbedringerne. Resultatet kan aflæses i kwh/m² pr. år, og er et udtryk for et estimeret energibehov for bygningen, samt andelen af energibehovet der dækker overtemperaturer. Byg.data Byg.data er hjertet i programmet, her er alt data indført der danner grundlag for programmets bagvedliggende beregninger. Her har brugeren mulighed for at granske i de foruddefinerede beregningsforudsætninger, og eventuelt justere i disse, hvis det kan komme en given analyse til gunst. Ved alle valg under arkene Reference og Optimering er der mulighed for at vælge brugerdefineret. Brugerdefineret giver således mulighed for selv at Side 13 af 37

14 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer indsætte forudsætningerne for de valgte ting, derved kan der indarbejdes et specifikt produkt for analysen, under de forudsætninger programmet stiller for redigering. Stilles der skarpt på programmets muligheder for at analysere konkret på vinduesløsninger i en given bygning, har programmet langt hen af vejen de nødvendige foranstaltninger. Dog kunne det være ønskeligt at kunne analysere på mere end et manuelt indtastet vindue af gangen, og i højere grad at arbejde med en eventuel differentiering af vinduesvalget på de enkelte facader. Men programmets tilgang til analyser og niveauet på det nødvendige informationsniveau er i min optik helt optimalt, for alle byggeriets partere i den tidlige designfase. 3.4 E ref Formlen I Bygningsreglementet for 2010 er der kommet krav til vinduers energibalance, både ved renovering og nybyggeri. I den forbindelse har SBi 4 udviklet en formel der skal danne grundlag for et vindues energiperformance. Formlen stiller krav om, at et givent vinduessystem skal overholde en E ref værdi på over 33 kwh/m² pr. år. E ref værdien er et udtryk for et givent vinduessystems evne til at tilføre det bagvedliggende rum energi, sammenholdt med dets varmetabsmæssige egenskaber. Udregningen for det pågældende vinduessystem er beregnet ud fra et standard vindue, uden sprosser og andre modifikationer. Standard vinduet defineres som et et fløjs vindue med oplukkelig felt på 1230 x 1480mm. Men dette begrænser ikke udformningen af vinduerne, eller tilføjelsen af modifikation som: sprosser, friskluftsventiler eller lydruder, da kravet er udregnet fra et vindue i det fælles referencemål. E ref er i bund og grund et udtryk for hvordan et vindue performer rent energimæssigt, og er således et produkt af de to faktorer: hvor meget varme lukker vinduet ind, og hvor meget lukker det ud. Faktorerne er baseret på fyringssæsonen, der går fra 24. september til 13. maj. Ud fra formlen kan man se om vinduet, samlet set over en fyringssæsonen, bidrager til bygningens opvarmning eller om der er et varmetab. Er resultatet negativt er der et samlet varmetab, hvorimod hvis den er positiv vil vinduets energitilskud overstige dets varmetab. Formlen E ref For facadevinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som 5 : E ref = ((I x g w ) (G x U w )) = ((196,4 x g w ) (90,36 x U w )) I: Solindfald korrigeret for g værdiens afhængighed af indfaldsvinklen. 4 Statens Byggeforskningsinstitut 5 BR 10, bilag 6 (7.4.2) Side 14 af 37

15 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer g w : Total solenergitransmittans for vinduet. G: Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en inde temperatur på 20 C. U w : Grundlaget for formlen Varmetransmissionskoefficient for vinduet. I: Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering. For at opnå et fælles grundlag er referencehuset inddelt med følgende orienteringer: Nord 26 % Syd 41 % Øst/vest 33 % Denne fordeling giver et korrigeret solindfald på 196,4. g w Den totale solenergitransmittans også kaldet rudens g værdi, betegnes med et "g" og er et udtryk for hvor meget af den energi der tilføres rudens yderside ved solstråling, der videreføres til det bagvedliggende rum. Et vindues samlede gw værdi afhænger i høj grad af rudens g værdi, men tildels også af absorptionen af solstråling i ramme/karmkonstruktionen. g w værdien er således et udtryk for den direkte transmitterede solstråling gennem vinduets glasareal, samt den del af solstrålingen som glasset og ramme /karm konstruktionen absorberer, der tilsammen tilføres det bagvedliggende rum. G: Gradtimer i fyringssæsonen sættes i Danmark til 90,36 ud fra DRY 6 U w Vinduers isolerende evne beskrives med varmetransmissionskoefficienten, der kaldes U værdien. U værdien for vinduer betegnes med symbolet U w og findes på baggrund af U værdien for ramme/karm konstruktionen og ruden, samt den lineære transmissionskoefficient. Den lineære transmissionskoefficient betegnes med symbolet ψ g, denne angiver det ekstra varmetab, der er i kuldebroen mellem samlingen af rude og karm, på baggrund af rudens kantkonstruktion Anvendelse Anvendelsen af E ref værdien skiller sig ud fra de to andre, da der her er tale om et regnestykke frem for et decideret program. Som projekterende har man med E ref værdien kun indsigt i produktet af vinduets energimæssige egenskaber. En analyse af 6 Danish Reference Year Side 15 af 37

16 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer vinduesdisponeringen ved ensidig fokusering på E ref værdien vil medføre en ikke individuel stillingtagen til de energimæssige faktorer. Producenterne bruger E ref værdien til at bestemme energibalancen for et givent vinduessystem, de opgiver E ref værdien på vinduet, hvis den er produceret i det nationale reference mål (1230 x 1480mm). Alle vinduesproducenter og deres vinduestyper, der ønskes solgt på det danske marked, skal således have udregnet en unik E ref værdi for netop det system, og på baggrund af denne kan de projekterende således vælge mellem forskellige producenter og deres typer af vinduer. Udvælgelsen minder her om den vi kender tidligere fra vindues disponering ud fra U værdi, dog er det her vinduets energibalance der er i fokus, ikke blot U værdien. Producenterne har på den måde mulighed for at spille på flere heste i forbindelse med udvikling af nye typer af vinduer. De kan altså lægge vægt på hvor meget energi et vindue kan tilføre en bygning, sammenholdt med varmetabet, frem for tidligere hvor det alene var varmetabet der var udslagsgivende. Ved analyse med E ref værdien får man dog ikke belyst energitilskuddet iht. orienteringerne, da det er faktorerne bag E ref værdien der er energimæssigt udslagsgivende. Vælges den bedste E ref værdi er det højst usandsynligt, at det er den optimale løsning til alle orienteringer, og muligheden for at differentiere valget iht. orientering, kan kun gøres ved kendskab til de bagvedliggende faktorer. E ref værdien giver ydermere ikke muligheder for at belyse eventuelle overtemperaturer, og tages faktorerne bag E ref værdien ikke i betragtning ved disponering, kan det endda have en negativ effekt i form af overophedning. 3.5 Delkonklusion Programmer til analyse af de energimæssige forhold der gør sig gældende ved vindues disponeringer findes, og de berører på deres respektive niveau disse forhold. Listen af programmer er lang men de egnede for arkitekter og ansatte på en arkitekt tegnestue, kan koges ned til de ovennævnte 3 programmer/værktøjer. Disse kan alle danne grundlag for en analyse hver på sin måde. Dog er det en generel betragtning, at alle programmer mangler en mulighed for at differentiere forskellige typer på de forskellige facader. OptiBuild virker ved første gennemgang som et ældre værktøj, der alene kan fokusere på U værdien, og er et værktøj til økonomisk analyse. Dog har programmet muligheden for at fordele vinduesarealet via procentsatser på de forskellige facader, hvilket giver brugeren muligheden for leje med en evt. omdisponering. BYG SOL er et godt udgangspunkt for analyser omkring vinduer, og produktet der opnås med programmet er af relativ høj kvalitet sammenlignet med det lave nødvendige informationsniveau. Programmet er udformet med en simpel og overskuelig brugerflade, der hurtigt leder brugeren igennem analysen. Dog savnes muligheden for at analysere på Side 16 af 37

17 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer forskellige vindues typer ved de forskellige orienteringer, eller blot muligheden for at analysere på flere typer af vinduer. Generelt arbejder programmet på et relativt acceptabelt niveau for arkitekter og deres formåen. E ref skiller sig ud fra brugen af de to andre ved at dette mere er et værktøj, eller en rettesnor, for det rigtige valg af vinduer, frem for et decideret program. E ref værdien alene er et meget analogt analysegrundlag, dog vil det oftest give et positivt resultat at disponere ud fra denne værdi. Holdes der ikke sideløbende fokus på faktorerne bag analysen, kan det resultere i fejldisponeringer og overtemperaturer. En generel betragtning af de programmer og værktøjer der er på markedet i dag er, at de behandler de energimæssige forhold på et fornuftigt niveau. Dog skal resultatet af de nævnte programmer og værktøjer vurderes ved beregning, disse beregninger vil fremgå af det efterfølgende afsnit. Side 17 af 37

18 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer 4 Værktøjets brug I det følgende vil jeg belyse brugen af de førnævnte værktøjer ved analysen af de energimæssige forhold omkring vinduer i en given bygning. Til dette har arkitektfirmaet Kristian H. Nielsen i Herning, udlånt mig tegningsmateriale på et enfamiliehus, beliggende ved Ikast i midtjylland. Tegninger af bygningen fremgår af bilag 1. Ved modtagelse af projektmaterialet, d er status på projektet, at det ligger til forhåndsgodkendelse hos myndighederne, og detaljeringsgraden af konstruktionerne er meget lav. Projektstadiet er et godt udgangspunkt for overvejelser omkring de energimæssige løsninger af vinduerne, samt et godt tidspunkt, at få belyst risikoen for eventuelle overtemperatur i bygningen. 4.1 Beregnings forudsætninger For at skabe et fælles sammenligningsgrundlag ved brugen af de forskellige programmer og værktøjer, er der foretaget en beregning af bygningens energiramme. Beregningen er foretaget i Be10, hvor bygningens arealer og dennes varmetab er indlagt. Der er ikke gjort overvejelser i forbindelse med de tekniske installationers indvirkning på energibehovet eller overtemperaturer, og disse forudsætninger forekommer uændret gennem alle beregninger. Denne beregning skal ses som en ufærdig beregning, og er alene udført som referencegrundlag for brugen af de førnævnte værktøjer. Der er under beregning ikke foretaget detaljerede udregninger på bygningens tekniske installationer eller varmetabsmæssige egenskaber. Disse er i stedet baseret på tabelopslag iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008 (Energistyrelsen, 2009). På baggrund af disse ender energibehovet for referenceberegningen i Be10 på 65,1 kwh/m² pr. år, hvoraf de 4,24 kwh/m² pr. år udgør bidraget til overtemperaturer 7. Vinduesvalget til referenceberegningen er baseret på bygningsreglementets minimumskrav til U værdi på 1,4 W/m²K og en g værdi på 0,63. Beskrivelse af byggeri Referencehuset er et enfamiliehus med indbygget garage, huset er opført i en kubistisk byggestil og har et samlet bruttoareal på 345 m², inkl. kælder og garage. Huset er projekteret beliggende på Remmebakken i Ikast. Grunden er kendetegnet ved at være en meget skrånende grund, der giver muligheden for en stor horisontal udsigt over et lavtliggende engareal. Denne udsigt ønskes udnyttet med et store glasarealer. Huset er som udgangspunkt orienteret mod nord/øst, de interne rum orienteret i denne retning er: spisestue, alrum, badeværelse samt tre værelser. Huset opføres som fuldmuret med flad tagdækning, vinduer udføres som træ alupartier med partielt blændede felter. Der er projekteret med et vinduesareal på 125m², som resulterer i en vinduesprocent på 36,1 %, der er fordelt således: 7 Se bilag 2 for resultatrapport fra Be10 Side 18 af 37

19 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer Nord: 35,8 % Syd: 26,4 % Øst: 17,8 % Vest: 20,0 % 4.2 Optimering med OptiBuild Fremgangsmåde Som udgangspunkt indtegnes bygningskroppen i grundplan, dog er der her kun mulighed for at lave en rektangulær bygningsform, hvilket begrænser mulighederne for at lave en præcis og specifik beregning. Efter det angives vinduesarealerne for hver af de fire facader, det angives ved at skyde en markør til den ønskede procentsats. Herefter indtastes typen af byggeri der egner sig bedst til beregningen, hvorefter U værdier for vægge og vinduer indsættes. Dette er reelt den eneste mulighed der er for at korrigere de energimæssige forhold omkring vinduerne i programmet. Herefter genereres der diagrammer med de forskellige energibesparende tiltag, hvor der kan aflæses de forskellige forhold ved vinduerne Resultat Efter brugen af OptiBuild, kan referenceberegningen i Be10 revideres, med de forbedrede forhold som OptiBuild har kunnet belyse. Disse forhold begrænser sig til at U værdi kravet på vinduerne kan skærpes som det eneste. Denne skærpning vil komme til udtryk i beregningen ved, at det samlede varmetab fra bygningens klimaskærm nu er reduceret. Ved hjælp af OptiBuild kan vi nedsætte vinduets U værdi til 0,1 W/m²K, men et realistisk skøn på 1,1 W/m²K som samlet varmetab for vinduet vil danne et fornuftigt udgangspunkt. Der tages udgangspunkt i et vindue med 2 lags glas. Det samlede energibehov for bygningen er nu 55,6 kwh/m² pr. år, og overtemperaturen er 4,91 kwh/m² pr. år 8. Resultatet viser at man med OptiBuild kun har mulighed for at forbedre bygningens varmetab via OptiBuild, det tager ikke højde for den tilførte energi. Og her fremkommer konsekvenserne ved ensidig fokusering på U værdien, overtemperaturerne i bygningens rum stiger, og dermed også energibehovet til at nedkøle rummet igen. 4.3 Optimering med Byg Sol Fremgangsmåde I BYG SOL indtastes der under arket Reference de oplysninger som programmet kan håndtere, dette er b.la.: bruttoareal, vinduesareal, bygnings tekniske installationer samt konstruktionsopbygning. Resultatet af referenceindtastningen er en bygning med et 8 Se bilag 3 for resultatrapport fra Be10 Side 19 af 37

20 Michael Krabsmark Kamp Jensen Energirigtigt valg af vinduer energibehov på 89,1 kwh/m² pr. år, og et forbrug til overtemperaturer på 13,5 kwh/m² pr. år, iht. BYG SOLs beregninger. Under arket Optimering skal de energimæssigt forbedrende forhold indtastes. For vinduer er der en række foruddefinerede vinduer at vælge imellem. Vinduerne og deres forudsætninger er oplistet her: U værdi: g værdi: 1 lags klart glas 5,8 W/m²K 0,85 2 lags klart glas 2,9 W/m²K 0,75 2 lags energirude BR08 1,5 W/m²K 0,63 2 lags energirude m. gas 1,2 W/m²K 0,63 3 lags energi rude 1,0 W/m²K 0,53 Solafskærmende glas 1,2 W/m²K 0,30 Energibehovet ved valg af de enkelte løsninger som BYG SOL fordeler det kan ses herunder: Energibehov: i kwh/m² pr. år Energibehov til overtemperaturer: i kwh/m² pr. år 1 lags klart glas 243,6 12,5 2 lags klart glas 133,5 14,2 2 lags energirude BR08 86,0 13,5 2 lags energirude m. gas 76,7 15,1 3 lags energi rude 69,3 10,3 Solafskærmende glas 80,5 1,1 Ud fra dette ses det at løsningen med 3 lags energiglas er den energimæssigt mest optimale løsning, da energibehovet lander på 69,3 kwh/m² pr. år. Men ud af de 69,3 kwh/m² pr. år er de 10,3 kwh/m² pr. år, alene et energiforbrug til dækning af overtemperaturer i bygningen. Ses der på det Solafskærmende glas nedbringes referencebygningens energibehov til overtemperaturer fra en andel på 15,2 % af det samlede behov til 1,3 %. Ved valget af 3 lags energi rude, vil procentdelen være 14,8 %, og dermed relativt uændret fra referencebygningen. Hvis man derimod i et tænkt eksempel forestiller sig en bygning der overvejende er orienteret mod syd, ville denne procentsats for 3 lags energi rude være meget højere. Her ville det solafskærmende glas eventuelt være det bedste valg Resultat For at etablere et muligt sammenligningsgrundlag mellem de forskellige værktøjer vælges at analysere videre med det bedste vindue med 2 lags glas i BYG SOL. Side 20 af 37

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2003 Version 3 09-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Vinduer til Fremtiden

Vinduer til Fremtiden Vinduer til Fremtiden Revideret d. 28/3 2006 Svend Svendsen Jacob Birck Laustsen BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk, jbl@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Bygningsreglementet Nye energibestemmelser

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gyldenrisdalen 6 8930 Randers NØ Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2024. Energimærkningsnummer 311041245

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0]

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] NY LAVENERGIKLASSE I 2020 ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] Komforthuse, som er bygget efter passivhus-standard. www.komforthusene.dk Energiklasser Energiklassen er et udtryk for, hvor meget

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model JYRO arkitekter Deltagere Tom Hansen arkitekt MAA Tegnestuen Hornbæk th@tegnestuenhornbeak.dk Per Jyllnor arkitekt MAA JYRO arkitekter pj@

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG nye bygninger Energimærkningsrapport Thorstensvej 28 2640 Hedehusene Bygningens energimærke: Gyldig fra den 3. februar 2011 til den 3. februar 2021 ENERGIKONSULENTENS KONKLUSION

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI]

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Projektsvendeprøver [CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Intro I denne case skal du arbejde med renovering af laden. Bygherren skal tage stilling til, om laden skal have den helt store tur, med henblik på at optimere

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Flemming Hoff Jakobsen

Flemming Hoff Jakobsen Termopassive Betonelementer af Flemming Hoff Jakobsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Overvejelser i forbindelse med byggeriet 1. Krav til lavenergibyggeri? 2. Akit Arkitektur kt og komfort 3. Energiforbrug 4.

Læs mere

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge CASE Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge Arkitekt/ designer: Østergaard Arkitekter ApS Bygherre: Region Nordjylland Nordjyllands første sikrede institution

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

+ huset. Esbjerg 22. oktober 2009

+ huset. Esbjerg 22. oktober 2009 Esbjerg 22. oktober 2009 + peter grønlund bygningskonstruktør & energivejleder + huset lavenergi + bæredygtighed Enfamiliehus i Hjortshøj + huset + program + baggrund + målsætning + skitsering / undersøgelser

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE BRUGERMANUAL OG PROGRAM DOKUMENTATION Udarbejdet ved BYG DTU Januar 2007 Diana Lauritsen s031855 Dorthe Friehling s032115 FORORD Nærværende designguide er, sammen med vedlagte

Læs mere