RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER"

Transkript

1 RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U Version ISSN

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT... 5 FORORD TIL KOMPENDIUM RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER ENERGIMÆRKNINGSDATA RUDERS ENERGIKLASSE RUDERS ENERGIMÆRKNINGSDATA VARMETRANSMISSIONSKOEFFICIENT FOR RUDER SOLLYSTRANSMITTANS FOR RUDER TOTAL SOLENERGITRANSMITTANS FOR RUDER ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE AF KANTKONSTRUKTIONEN RUDERS ENERGITILSKUD OG ENERGIKLASSIFIKATION TILFØRT SOLENERGI VARMETAB ENERGITILSKUD KLASSIFIKATION AF RUDER FØLSOMHEDSANALYSE AF KLASSIFIKATIONEN AF RUDER VINDUESFORDELINGENS BETYDNING FOR ENERGITILSKUDDET Vinduesfordelingens betydning for energitilskuddet vist som funktion af én parameter Vinduesfordelingens betydning for energitilskuddet vist som funktion af flere parametre ORIENTERINGENS BETYDNING FOR ENERGITILSKUDDET SKYGGEFORHOLDENES BETYDNING FOR ENERGITILSKUDDET VURDERING AF BRUGEN AF KLASSIFIKATION AF RUDER ENWIN1 - PROGRAM TIL BEREGNING AF ENERGITILSKUD FOR KONKRETE FORHOLD INTRODUKTION DATABASE DOKUMENTATION AF PROGRAMMET ENWIN INDLEDNING BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA Varmetransmissionskoefficient, U-værdi Lineær transmissionskoefficient, Ψ Total solenergitransmittans, g-værdi FORSATSVINDUER ENERGITILSKUDSBEREGNING SKYGGER Korrektion for effekten af skygger Nære skygger Bestemmelse af det øjeblikkelige skyggeareal A s Udhæng Effekten af fjerne skygger Bestemmelse af det samlede skyggeareal A s, tot Skyggefaktor F s,diff ENWIN1 BRUGERMANUAL INTRODUKTION Database INSTALLATION AF ENWIN

4 8.3 PROGRAMAFVIKLING Start af EnWin NYE VINDUER Beregning af varmetransmissionskoefficienten og den totale solenergitransmittans RENOVERING AF GAMLE VINDUER Forsatsvinduer Udskift til nye vinduer VISE, REDIGERE ELLER SLETTE VALGTE VINDUER REDIGER ALLE VALGTE VINDUER SÆRLIGE VINDUER SKYGGER Udhæng Fjerne skygger ENERGITILSKUDSBEREGNING Simpel beregning Detaljeret beregning ORDLISTE LITTERATUR BILAG 1 ÆNDRINGER ADRESSELISTE A. SAMMENFATNING AF ENERGIMÆRKNINGSORDNINGEN FOR RUDER OG VINDUER A.1 RUDER A.1.1 PRODUKTBESKRIVELSE (ENERGIMÆRKNINGSDATA) A.1.2 ENERGIKLASSIFIKATION (PERMANENT MÆRKNING) A.1.3 SAMMENFATNING RUDER A.2 VINDUER A.2.1 PRODUKTBESKRIVELSE A.2.2 PERMANENT MÆRKNING A.2.3 SAMMENFATNING VINDUER

5 Forord til kompendierne generelt En af målsætningerne i regeringens energihandlingsplan Energi 21 [1] er at reducere energiforbruget i boliger ved gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Her spiller udvikling og anvendelse af energimæssigt bedre ruder og vinduer en vigtig rolle, idet en stor del af varmetabet fra boliger traditionelt set sker gennem vinduerne. Ifølge Klima 2012 [2] skal der ske en intensivering af den produktrettede besparelsesindsats for vinduer mm. Kompendiet indgår i en række kompendier, der skal være medvirkende til gennemførelsen af den produktrettede besparelsesindsats ved at informere om: Grundlæggende energimæssige egenskaber for ruder og vinduer Energimærkning af ruder og vinduer Muligheder for udvikling af energimæssigt bedre ruder og vinduer Projektering og anvendelse af energimæssigt bedre ruder og vinduer Kompendierne behandler muligheder for at bestemme og forbedre ruder og vinduers termiske og optiske egenskaber. Ligeledes behandles ruder og vinduers indflydelse på bygningers totale energiforbrug og indeklima. En hovedmålsætning er at udvikle vinduer, som giver et positivt energitilskud i opvarmningsdominerede boliger. Serien af kompendier omfatter foreløbig 5 færdige og 8 foreløbige kompendier, der er omtalt i det følgende. Kompendium 1: "Grundlæggende energimæssige egenskaber" Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører, glarmestre, trælaster, leverandører. Kompendiet omtaler ruder og vinduer m.h.t.: Materialer og opbygning Energimæssige egenskaber Energitilskud til bygningen Kompendium 2: "Forenklede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata" og kompendium 3: "Detaljerede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata" Målgruppen er hovedsageligt producenter af ruder og vinduer. Kompendierne giver producenterne vejledning i, hvordan de på en enkel eller en mere detaljeret måde kan bestemme energimærkningsdata og eventuelt energiklassifikation for deres produkter. Kompendium 4: "Udvikling af energirigtige ruder og vinduer" Målgruppen er hovedsageligt producenter af ruder og vinduer. Kompendiet indeholder en række analyser af forbedringsmuligheder, som vil kunne virke som inspiration og hjælp til producenter, der ønsker at udvikle ruder og vinduer med bedre energimæssige egenskaber. Kompendium 5: "Energirigtigt valg af ruder og vinduer" Målgruppen er rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer og tekniske forvaltninger. Kompendiet behandler enkle og detaljerede programmer samt diagrammer til bestemmelse af opvarmningsbehov og indeklimaforhold i bygninger som funktion af de energimæssige egenskaber for ruder og vinduer. Følgende kompendier findes kun i foreløbig version: Kompendium 6: Data for energimærkede ruder og vinduer Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører, glarmestre, trælaster, leverandører. Kompendiet giver en oversigt over energimærkede ruder og vinduer på det danske marked. Der gives oplysninger om rude- og vinduesproducenter og energimærkningsdata for de enkelte produkter. 5

6 Kompendium 7: Ruder og vinduers energitilskud Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører, glarmestre, trælaster, leverandører. I kompendiet foretages en følsomhedsanalyse af metoden til at klassificere ruder på basis af energitilskuddet til et referencehus. Der gives en vejledning i brugen af et program, som kan beregne energitilskuddet for ruder og vinduer i konkrete situationer. Kompendium 8: Solafskærmning Under udarbejdelse Kompendium 9: Oversigt over muligheder for udvikling af bedre ruder og vinduer. Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, samt arkitekter og rådgivere indenfor byggeriet. I dette kompendium gøres status over typiske vinduer på markedet med vægt på de energimæssige egenskaber. Forskellige muligheder for at udvikle ruder og vinduer med bedre energimæssige egenskaber gennemgås. Denne gennemgang er en sammenfatning af de efterfølgende kompendier 10 14, hvor mulighederne for udvikling af ruder og vinduer gennemgås i detaljer. Kompendium 10: Ruder med større energitilskud Målgruppen er rude- og vinduesproducenter. I dette kompendium undersøges ruders energitilskud beregnet på to forskellige måder. Ved en simpel diagrammetode og gennem et detaljeret beregningsprogram. Der gives eksempler på mulighederne for at forbedre ruderne, enten ved at nedsætte rudens U-værdi eller ved at øge rudens g- værdi. Målgruppen er hovedsageligt vinduesproducenter. I kompendiet vises det, hvordan der kan opnås markante energimæssige forbedringer af ramme-karmprofiler ved at isolere dem, anvende andre materialer eller foretage ændringer i konstruktionen. Kompendium 13: Vinduer med smalle ramme-karmprofiler Målgruppen er rude- og vinduesproducenter. I kompendiet undersøges effekten af, at gøre ramme-karmprofilet smallere. Ligeledes beregnes effekten af indsættelse af ramme-karmprofil i forskudt fals. Kompendium 14: "Vinduer med mindre linjetab i samlingen mellem vindue og mur" Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, arkitekter og rådgivere indenfor byggeriet. Kompendiet indeholder en gennemgang af forskellige vindueskonstruktioner samt forskellige murløsninger. Disse forskellige konstruktioner kombineres og fordele og ulemper mht. størrelsen af samlingslinjetabet belyses. Der angives metoder til beregning af mur- og vindueskonstruktionens samlede ekstra linjetab, og linjetabet i samlingen mellem vindue og mur. Kompendiernes udgivelse Kompendierne findes i elektronisk version i formatet PDF, der kan læses med Acrobat Reader. De elektroniske versioner af kompendierne samt programmet Acrobat Reader findes på internetadressen Kompendierne er udført med bevilling fra Energistyrelsen i henhold til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser. Kompendium 11: Kantkonstruktioner med reduceret kuldebro Målgruppen er producenter af ruder og vinduer. Kompendiet giver en oversigt over forskellige kantkonstruktioner og deres egenskaber mht. varmetab og kondens i forskellige vinduestyper. Der gives ligeledes oplysninger om bedre afstandsprofiler. Kompendium 12: Vinduer med isolerede ramme-karmprofiler 6

7 Forord til kompendium 7 I kompendium 1 og til dels kompendium 2 til 5 er metoden til at klassificere ruder ud fra deres energitilskud beskrevet. Formålet med klassifikationen er blandt andet, at kunne vurdere ruders energimæssige egenskaber på en simpel og retvisende måde. For at opnå et godt sammenligningsgrundlag, er klassifikationen baseret på standardiserede forhold for ruder indsat i et referencehus. Da de fleste ruder i praksis anvendes under forhold, som ikke svarer nøjagtigt til referencehussituationen, er der behov for at undersøge klassifikationsmetodens følsomhed over for afvigelser fra referenceforholdene. I dette kompendium foretages en følsomhedsanalyse af metoden til at klassificere ruder ud fra deres energitilskud til referencehuset. Klassifikationsmetodens følsomhed over for faktorer som vinduesfordeling, orientering og skyggeforhold gennemgås med henblik på at vurdere dens gyldighed i konkrete situationer. Da der ofte er behov for at bestemme energitilskuddet for ruder i specifikke situationer er der udviklet et computer program, EnWin1, som kan beregne energitilskuddet i et konkret tilfælde. Programmet kan også beregne energitilskuddet for vinduer og forsatsvinduer. Vha. programmet kan man sammensætte konkrete vinduer ud fra delelementer som vælges fra en database. Databasen indeholder data for ruder, kantkonstruktioner, ramme-karmprofiler og endelig eksempler på komplette vinduer. EnWin1 er velegnet til at sammenligne energimæssige egenskaber for forskellige vinduesprodukter og vurdere deres indvirkning på energiforbruget, når de anvendes i en konkret bygning. Dokumentation af EnWin1 og en brugermanual er givet i afsnit 7 og 8. Målgruppen for kompendium 7 er rude- og vinduesproducenter, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, tekniske forvaltninger, byggemarkeder og forbrugere med særlig interesse. Følgende har medvirket til udarbejdelsen af kompendiet: Jacob Birck Laustsen og Svend Svendsen. Konstruktiv kritik og forslag til forbedringer modtages gerne og kan sendes til: Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet Institut for Bygninger og Energi Bygning 118, Brovej DK-2800 Kgs. Lyngby Kompendiets indhold er senest revideret 27. januar En liste over hvilke ændringer der er foretaget i kompendiet siden første version findes i Bilag 1 Ændringer. Denne version af kompendiet med nr. U- 007 erstatter den tidligere version 2 nr. U Copyright Copyright BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 2003 Materialet må i sin helhed frit kopieres og distribueres uden vederlag. Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 7: Ruder og vinduers energitilskud. BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 2003 Kapitel 1, 2 og 3 i kompendiet, som beskriver energimærkningsordningen, ruders energimærkningsdata samt ruders energitilskud og klassificering af ruder, er kopier af kapitel 1, 4 og 8 i kompendium 1 og gentages her af hensyn til læsere, der ikke har kompendium 1. 7

8 1 Ruder og vinduers energimæssige egenskaber Udgangspunktet for kompendierne er "Energimærkningsordningen for vinduer og ruder", der sætter fokus på ruder og vinduers termiske og optiske egenskaber (bestemmelserne for energimærkningsordningen er beskrevet i ordningens vedtægter [20] samt tekniske bestemmelser for vinduer[22] og ruder [21]). Dette har medført et generelt informationsbehov på området. Kompendierne skal give læserne generel information om energimæssige egenskaber af ruder og vinduer. Herunder oplysning om forenklede og detaljerede metoder, til bestemmelse af ruder og vinduers energimærkningsdata samt eventuelt ruders energiklasse. Desuden behandler kompendierne energirigtigt valg af ruder og vinduer samt udvikling af energirigtige ruder og vinduer. I appendiks A er retningslinierne for selve energimærkningsordningen sammenfattet. I energimærkningsordningen opereres med følgende tre benævnelser: 1. Energimæssige egenskaber: Fællesbetegnelse for energimærkningsdata og energiklasse. 2. Energimærkningsdata: De grundlæggende energimæssige data for ruder/vinduer. 3. Energiklasse: Bogstavbenævnelse for ruder på basis af energitilskuddet. 1.1 Energimærkningsdata den totale solenergitransmittans (gværdien) for ruden der angiver rudens evne til at transmittere solstråling både direkte som solstråling og indirekte som varme. kantkonstruktionens ækvivalente varmeledningsevne (λ k ) der angiver kantkonstruktionens indflydelse på varmetabet i samlingen mellem ruden og ramme-karmkonstruktionen. Vinduers energimærkningsdata - alle baseret på vinduets udvendige areal - omfatter: varmetransmissionskoefficienten (Uværdien) der angiver vinduets evne til at begrænse varmetabet gennem vinduet. sollystransmittansen (τ t -værdien) der angiver vinduets evne til at transmittere den synlige del af solstrålingen den totale solenergitransmittans (gværdien) der angiver vinduets evne til at transmittere solstråling både direkte som solstråling og indirekte som varme. Ruder og vinduers U-værdi og g-værdi er tilsammen bestemmende for energitilskuddet til bygningen de sidder i. Sollystransmittansen har indflydelse på lysindfaldet. Den ækvivalente varmeledningsevne for rudernes kantkonstruktion karakteriserer kantkonstruktionen og benyttes til at bestemme størrelsen af kuldebroen i samlingen mellem rude og ramme-karm. Tabel 1. Oversigt over energimærkningsdata for ruder og vinduer Energimærkningsdata En oversigt over ruder og vinduers energimærkningsdata er vist i Tabel 1. Ruders energimærkningsdata omfatter: varmetransmissionskoefficienten (U g - værdien) for rudens midte der angiver rudens evne til at begrænse varmetabet gennem ruden. sollystransmittansen (τ t -værdien) for ruden der angiver rudens evne til at transmittere den synlige del af solstrålingen. Vinduer Ruder - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total solenergitransmittans - Ækvivalent varmeledningsevne af kantkonstruktionen - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total solenergitransmittans 8

9 1.2 Ruders energiklasse Energitilskuddet fra ruden til bygningen er den tilførte solenergi minus varmetabet ud gennem ruden. Hvis der tilføres mere solenergi ind gennem ruden end der ledes ud som varmetab, er energitilskuddet positivt, og det resulterer i en opvarmning af bygningen. Energitilskuddet for en rude kan altså indikere, hvor god ruden samlet er til at mindske varmetabet fra og tilføre solvarme til en bygning. Dette udnyttes i den energimæssige klassifikation af ruder, som baseres på rudernes energitilskud til et referencehus i fyringssæsonen. Der opstilles tre energiklasser som vist i Tabel 2 : Tabel 2. Klassifikation af ruder på basis af deres energitilskud Energiklasse A B C Grænseværdier Energitilskud større end 20,0 kwh/m² Energitilskud større end 10,0 kwh/m² til og med 20,0 kwh/m² Energitilskud større end 0,0 kwh/m² til og med 10,0 kwh/m² Energiklassifikation af ruder bør kun anvendes i forbindelse med ruder i opvarmningsdominerede boliger, hvor et positivt energitilskud er ønsket. I f.eks. kontorbyggerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort energitilskud give anledning til overtemperaturer. I kontorbyggerier er det altså ikke nødvendigvis fordelagtigt at anvende ruder med stort energitilskud. 9

10 2 Ruders energimærkningsdata I det følgende beskrives de størrelser, der karakteriserer ruders grundlæggende energimæssige egenskaber. Disse størrelser indgår i forbindelse med energimærkning af ruder, hvor de yderligere er grundlaget for en eventuel klassifikation af ruder. 2.1 Varmetransmissionskoefficient for ruder Ruders isoleringsevne beskrives ved varmetransmissionskoefficienten også kaldet U- værdien. U-værdien for ruder betegnes med symbolet U g og defineres som U-værdien bestemt for rudens midte. I U-værdien for ruder indgår således ikke påvirkninger fra kantkonstruktionen. U-værdien for ruder kaldes også center U-værdien. En metode til at beregne ruders varmetransmissionskoefficient fremgår af standarden EN 673 [23]. 2.2 Sollystransmittans for ruder Sollystransmittansen betegnes med symbolet τ t og angiver hvor stor en del af sollyset (den synlige del af solstrålingen), der rammer en rudes yderside, som tilføres det bagvedliggende rum. Definitionen af sollystransmittansen er skitseret i Figur 1. Sollystransmittansen er afhængig af sollysets indfaldsvinkel. Værdien for sollystransmittansen opgives for vinkelret indfald af sollyset. Figur 1. Sollystransmittans for ruder opgives for vinkelret indfald af sollyset. Metoden til at beregne ruders sollystransmittans fremgår af standarden EN 410 [10]. 10

11 2.3 Total solenergitransmittans for ruder Den totale solenergitransmittans også kaldet g-værdien betegnes med symbolet g og angiver hvor stor en del af solstrålingen, der rammer en rudes yderside, der tilføres det bagvedliggende rum. Når solstrålingen rammer ruden reflekteres en del af solstrålingen, en del absorberes i ruden og en del transmitteres direkte gennem ruden. Den solstråling, der absorberes i ruden, vil medføre en opvarmning af glaslagene i ruden. Det medfører, at en del af den absorberede solenergi bliver tilført det bagvedliggende rum ved varmestråling og konvektion. Som vist i Figur 2 er bidragene til g- værdien den direkte transmitterede solenergi og den del af den absorberede solenergi, der tilføres det bagvedliggende rum. Den totale solenergitransmittans er afhængig af solstrålingens indfaldsvinkel og skal opgives for vinkelret indfald af solstrålingen. Figur 2. Bidrag til g-værdi for ruder opgives for vinkelret indfald af solstråling. Metoden til at beregne ruders g-værdi fremgår af standarden EN 410 [10]. 2.4 Ækvivalent varmeledningsevne af kantkonstruktionen Kantkonstruktionen består af et afstandsprofil, tørremiddel og forseglingsmasser og er således som regel sammensat af flere materialer med forskellig varmeledningsevne. Til beskrivelse af kantkonstruktionens varmetekniske egenskaber indføres den ækvivalente varmeledningsevne, der betegnes med symbolet λ k. Den ækvivalente varmeledningsevne benyttes således til at karakterisere den resulterende effekt af de forskellige dele i rudens kantkonstruktion. Ordet ækvivalent benyttes i denne sammenhæng for at pointere, at det ikke er kantkonstruktionens varmeledningsevne, men en varmeledningsevne der er repræsentativ for kantkonstruktionen. Varmestrømmen gennem kantkonstruktionen er kompliceret, da kantkonstruktionen er sammensat af forskellige materialer. Ved at modellere kantkonstruktionen ved hjælp af detaljerede beregningsprogrammer kan varmestrømmen Φ gennem kantkonstruktionen bestemmes ved givne randbetingelser. 11

12 Den ækvivalente varmeledningsevne bestemmes ved i beregningsprogrammerne at erstatte kantkonstruktionen med et homogent materiale med samme geometri som kantkonstruktionen. Den ækvivalente varmeledningsevne er givet ved varmeledningsevnen af et homogent materiale, der giver anledning til den samme varmestrøm Φ gennem det homogene materiale og kantkonstruktionen ved de samme randbetingelser. Dvs. ved at erstatte kantkonstruktionen i ruden med det homogene materiale ændres ikke på linjetabet i samlingen mellem ruden og ramme-karmkonstruktionen. Definitionen af den ækvivalente varmeledningsevne er skitseret i Figur 3.. Figur 3 Skitse der illustrerer den ækvivalente varmeledningsevne. 12

13 3 Ruders energitilskud og energiklassifikation For at kunne vurdere ruders samlede energimæssige egenskaber, er det nødvendigt, at se på rudernes energibalance, som afhænger af U-værdien og g-værdien. En simpel metode til at vurdere ruders energitilskud til bygningen de sidder i beskrives nedenfor. 3.1 Tilført solenergi Den tilførte solenergi er den solenergi, der transmitteres gennem ruden til det bagvedliggende rum. Beregning af den tilførte solenergi kræver kendskab til størrelsen af solstrålingen, der rammer ruden. Derudover skal rudens totale solenergitransmittans kendes som funktion af indfaldsvinklen. Den totale solenergitransmittans for vinkelret solindfald fremgår af rudens energimærkning i form af g- værdien. Den tilførte solenergi bestemmes for fyringssæsonen udfra klimadata fra det danske referenceår DRY [8]. Programmet Sol- Dia [24] benyttes til at beregne solindfaldet på rudens yderside fordelt på direkte, diffus og reflekteret solstråling for en vilkårlig orientering af ruden. Udfra kendskab til rudens totale solenergitransmittans bestemmes den tilførte solenergi til det bagvedliggende rum. Den tilførte solenergi er korrigeret for den totale solenergitransmittans afhængighed af indfaldsvinklen, men er ikke korrigeret for effekten af nære eller fjerne skygger. Ikke hele den tilførte solenergi kan udnyttes til opvarmning af bygningen, hvilket omtales i kompendium Varmetab Rudens varmetab bestemmes på baggrund af rudens U-værdi, der fremgår af rudens energimærkning. Varmetabet i fyringssæsonen bestemmes udfra klimadata fra det danske referenceår DRY [8]. Temperaturen inde i bygningen sættes til 20 o C. Varmetabet pr. m 2 bestemmes som temperaturforskellen mellem inde og ude gange U-værdien for ruden. 3.3 Energitilskud En rudes energitilskud til bygningen er den tilførte energi fra solindfaldet, som transmitteres ind i bygningen minus varmetabet ud gennem ruden. Energitilskuddet for en rude afhænger derfor af både rudens U- værdi og g-værdi og er således en størrelse, som kan indikere om ruden yder et positivt eller negativt bidrag til bygningens varmebalance. Et positivt energitilskud betyder, at ruden i fyringssæsonen netto giver en tilførsel af energi til bygningens opvarmning. Energitilskuddet for forskellige ruder er interessant i tilfælde, hvor der er tale om en udskiftning af ruder i eksisterende vinduer, og i situationer hvor man ønsker at vælge en rude til brug i en vindueskonstruktion. For at bestemme energitilskuddet skal solindfaldet ved den aktuelle orientering samt antallet af gradtimer i fyringsperioden benyttes. På basis af referenceåret DRY [8] bestemmes solindfaldet for orienteringerne nord, syd og øst/vest, samt antallet af gradtimer i fyringssæsonen. Solindfaldet korrigeres som nævnt for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen. Det beregnede korrigerede solindfald for lodrette vinduer, samt antallet af gradtimer er vist i Tabel 3. Tabel 3. Korrigeret solindfald ved forskellige orienteringer samt gradtimer i fyringssæsonen. Orientering Korrigeret solindfald I kor [kwh/m²] Gradtimer G [kkh] Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 232,1 90,36 Udfra værdierne i Tabel 3 kan energitilskuddet E for en bestemt rude i en given orientering bestemmes som: E = I korr g G U hvor g U I korr G [kwh/m²] Total solenergitransmittans for vinkelret indfald af solstråling Varmetransmissionskoefficient for rudens midte Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen Gradtimer i fyringssæsonen baseret på indetemperatur på 20 C 13

14 Metoden til bestemmelse af det korrigerede solindfald og antallet af gradtimer er yderligere beskrevet i kompendium 1 appendiks B. 3.4 Klassifikation af ruder For at gøre det mere overskueligt, hurtigt at vurdere ruders energimæssige egenskaber, er der indført en klassifikation af ruder på basis af deres energitilskud. Klassifikationen tjener primært det formål at karakterisere ruder ved et enkelt symbol på en retvisende måde. For at opnå et entydigt sammenligningsgrundlag baseres klassifikationen af ruder på energitilskuddet til et referencehus med følgende vinduesfordeling: Nord: 26 % Syd: 41 % Øst/vest: 33 % Det samlede energitilskud gennem alle husets vinduer beregnes ved at vægte energitilskuddet fra de tre orienteringer. Der regnes med en skyggefaktor på F s = 0,7, hvilket iflg. SBI- anvisning 184 [25] svarer til 10 horisontalafskæring og lille tagudhæng. Solenergitransmittansen g korrigeres med hensyn til skyggefaktoren F s : g korr = g F s For at forenkle og tydeliggøre energimærkningen af ruder, omformes den eksakte værdi for energitilskuddet til en af energi- klasserne A, B eller C som vist i Tabel 4. Til opvarmningsdominerede boliger er ruder i energiklasse A altså de energimæssigt bedste. Klassifikationen bør kun anvendes i forbindelse med valg af ruder til opvarmningsdominerede bygninger. I f.eks. kontorbyggerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort energitilskud give anledning til overtemperaturer. En rude i energiklasse A er derfor ikke at foretrække her. Klassifikationen er således ikke egnet til valg af ruder i kontorbyggeri. Ruder med energitilskud mindre end 0 kwh/m² klassificeres ikke. Klassificeringen baseres på U- og g-værdier for ruder med en glasafstand på 15 mm, uanset at den faktiske glasafstand er anderledes. Rudens energiklasse mærkes af producenten i rudens afstandsprofil. Energitilskuddet til referencehuset for en given rude beregnes således ved: E ref = E nord + E syd + E øst/vest E ref = 0,26 (104,5 0,7 g 90,36 U) + 0,41 (431,4 0,7 g 90,36 U) + 0,33 (232,1 0,7 g 90,36 U) som samles til: E ref = 196,4 g 90,36 U Denne formel danner grundlaget for energiklassifikationen. Tabel 4. Energiklassifikation af ruder Energiklasse A B C Grænseværdier Energitilskud større end 20,0 kwh/m² Energitilskud større end 10,0 kwh/m² til og med 20,0 kwh/m² Energitilskud større end 0,0 kwh/m² til og med 10,0 kwh/m² 14

15 4 Følsomhedsanalyse af klassifikationen af ruder Som nævnt i foregående afsnit, er klassifikationen af ruder baseret på energitilskuddet gennem ruder under standardiserede forhold. Klassifikationsmetoden er derfor i princippet kun gældende for ruder, som anvendes under disse referenceforhold. I dette kapitel gennemgås forskellige forhold, som har indflydelse på energitilskuddet til referencehuset og dermed klassifikation af ruder. Klassifikationsmetodens følsomhed overfor forhold som afviger fra referencesituationen vurderes. 4.1 Vinduesfordelingens betydning for energitilskuddet Fordelingen af vinduer på de fire orienteringer har betydning for rudens energitilskud til bygningen, idet energitilskuddet gennem en given rude varierer for forskellige retninger Vinduesfordelingens betydning for energitilskuddet vist som funktion af én parameter Betydningen af vinduesfordelingen kan nemt bestemmes ved at ændre de procentvise fordelinger i udtrykket E reference = E nord + E syd + E øst/vest E reference =P nord (104,5 0,7 g 90,36 U) + P syd (431,4 0,7 g 90,36 U) + P øst/vest (232,1 0,7 g 90,36 U) hvor den procentvise fordeling af vinduerne i referencehuset er P nord : 26%, P syd : 41%, P øst/vest : 33% For at illustrere vinduesfordelingens indflydelse på energitilskuddet, er der lavet et eksempel for tre forskellige men typiske ruder. R1: U-værdi : 1,1 W/m 2 K g-værdi: 0,59 R2: U-værdi : 1,3 W/m 2 K g-værdi: 0,66 R3: U-værdi : 1,5 W/m 2 K g-værdi: 0,71 Alle tre ruder er tolags termoruder med 15 mm glasafstand og 90/10 argon/luft fyldning, men med forskellige lavemissionsbelægning. Rude 1 har en temmelig lav U- værdi men til gengæld en knap så god g- værdi. Det modsatte er tilfældet for rude 3, mens rude 2 er en mellemting. I Figur 4 ses de tre ruders energitilskud som funktion af den procentvise andel af syd/nordvendte ruder med fast andel af øst/vestvendte. Energitilskud som funkt. af andel af sydvendte ruder Energitilskud [kwh/m2] Klasse C Klasse B Klasse A R2 R1-10 R % 30% 40% 50% 60% 67% Andel af sydvendte ruder [%] Figur 4. Vinduesfordelingens indflydelse på energitilskuddet for tre forskellige ruder: R1: U = 1,1, g = 0,59, R2: U = 1,3, g = 0,66 og R3: U = 1,5, g = 0,71. Andelen af øst/vestvendte ruder er fast 33 %. Andelen af nordvendte ruder er: 67% andel syd. 15

16 Det ses i Figur 4, at energitilskuddet gennem de tre ruder er afhængigt af andelen af sydvendte ruder. Det betyder, at en afvigelse i vinduesfordelingen i forhold til referencehuset kan bevirke, at en rude giver et andet energitilskud, end den mærkede energiklasse angiver. F.eks. ændres energitilskuddet 10 kwh/m 2 (svarende til én klasse) for rude 3, hvis andelen af sydvendte ruder ændres ca. 7%. For rude 2 og 1 kræves en lidt større ændring i andelen af sydvendte ruder, før at energitilskuddet ændres tilsvarende. Det vil sige, at rude 3 er mere følsom mht. vinduesfordelingen end hhv. rude 2 og 1. Det indikerer, at følsomheden for afvigelser i vinduesfordeling stiger jo større g-værdien er (Varmetabet gennem ruden er uafhængigt af rudens orientering). Der er dog ingen af de tre kurver, som skærer hinanden, (bortset fra R1 og R2 ved 67 % sydvendte ruder) hvilket indikerer, at klassifikationsmetoden (for disse tre typiske ruder) er god til en relativ sammenligning af forskellige ruder. Med andre ord vil rude 1 være den bedste uanset andelen af sydvendte ruder indenfor et meget stort interval. Som nævnt er det g-værdien, som er afgørende for følsomheden overfor afvigelser i vinduesfordelingen. Hvis man anvender ruder med ekstra høj g-værdi, som kan opnås ved anvendelse af jernfattigt glas og antirefleksionsbehandlet glas, vil energitilskuddet stige kraftigere, når andelen af sydvendte ruder øges. I Figur 5 er energitilskuddet som funktion af andelen af sydvendte ruder vist for de samme ruder som i Figur 4, bortset fra rude 4, som har en højere g-værdi. Dvs.: Rude 4: U = 1,5 W/m 2 K, og g = 0,75. Det ses, at de to kurver R1 og R4 skærer hinanden ved en andel af sydvendte ruder på ca. 44 %. Det indikerer, at rude 4 for store andele af sydvendte ruder bliver bedre end rude 1, som ellers er bedst for små andele af sydvendte ruder. Forskellen mellem de to ruder overstiger dog ikke 10 kwh/m 2, selv inden for meget store variationer af vinduesfordelingen. Altså giver klassifikationsmetoden i dette ekstreme tilfælde kun anledning til mindre fejl. De tre ruder har alle energiklasse B og deres energitilskud ligger inden for 10 kwh/m 2 over hele området. Klassifikationsmetoden er altså i dette ekstreme tilfælde stadig egnet til en grov inddeling af ruder Vinduesfordelingens betydning for energitilskuddet vist som funktion af flere parametre For at illustrere sammenhængen mellem forskellige orienteringer, er energitilskuddets og energiklassernes følsomhed overfor fordelingen af vinduerne i huset på hhv. nord, syd og øst/vest vist for rude 1 i Figur 6 og rude 3 i Figur 7 på næste side. Andelen af hhv. sydvendte og nordvendte ruder aflæses på X- og Y aksen, mens ande- Energitilskud som funkt. af andel af sydvendte ruder Energitilskud [kwh/m2] Klasse C R1 Klasse B Klasse A R2 R3 R % 30% 40% 50% 60% 67% Andel af sydvendte ruder [%] Figur 5. Vinduesfordelingens indflydelse på energitilskuddet for tre forskellige ruder: R1: U = 1,1, g = 0,59, R2: U = 1,3, g = 0,66 og R4: U = 1,5, g = 0,75. Andelen af øst/vestvendte ruder er fast 33 %. Andelen af nordvendte ruder er: 67% andel syd. 16

17 len af øst/vestvendte ruder er angivet ved de skrå streger mellem X- og Y aksen(røde tal). De blå linier angiver konstante energitilskud, hvor E = 0 kwh indikerer, at energitilskuddet er det samme som for referencehuset. Vinduesfordelingen i referencehuset (syd: 41%, nord: 26 % og øst/vest:33 %) er angivet med gul cirkel. Ved at følge linien E = 0 kan man se hvilke vinduesfordelinger, som giver samme energitilskud som referencetilfældet. De øvrige blå linier angiver vinduesfordelinger, som resulterer i tilvækst/reduktion af energitilskuddet med 5 og 10 kwh i forhold til referencehuset. 100 Andel nordvendte ruder [%] Andel øst/vestvendte ruder [%] Ændring af energitilskud [kwh] Referencehus Andel sydvendte ruder [%] Figur 6. Vinduesfordelingens betydning for det samlede energitilskud til huset. Rude: R1. To lags termorude med blød lavemissionsbelægning og argon 90/10 fyldning, U = 1,1 W/m 2 K, g = 0, Andel Øst/vestvendt ruder[%] Andel nordvendte ruder [%] Ændring af energitilskud [kwh] Referencehus Andel sydvendte ruder [%] Figur 7. Vinduesfordelingens betydning for det samlede energitilskud til huset. Rude: R3. To lags termorude med hård lavemissionsbelægning og argon 90/10 fyldning, U = 1,5 W/m 2 K, g = 0,71. 17

18 Figur 6 og 7 indikerer bl.a. hvor meget vinduesfordelingen kan ændres før energitilskuddet øges/sænkes f.eks. 10 kwh/m 2 år, som svarer til én energiklasse. Af figurerne fremgår det, at ændringerne i energitilskuddet er mindre for ruden med lav g-værdi end for ruden med høj g-værdi. Dvs. at for ruder med lav g-værdi skal der større ændringer i vinduesfordelingen til, før at energitilskuddet ændres væsentligt. Altså er ruder med høj g-værdi de mest følsomme overfor afvigelser fra referencesituationen. Som det ses af Figur 6 og Figur 7 er det svært, at give et entydigt bud på, hvor følsomt energitilskuddet og dermed energiklassificeringen er overfor den procentvise fordeling af ruderne i huset, da det er en kombination af de tre retninger. Det fremgår dog, at det kan have væsentlig indflydelse på energitilskuddet hvis vinduesfordelingen afviger fra fordelingen i referencehuset. Solindfald [kwh/m2] Solindfald ved forskellige orienteringer Uden korrektion Med korrektion Azimut [ ] Figur 8. Solindfald i fyringssæsonen ved forskellige orienteringer uden og med korrektion for indfaldsvinklens betydning for en typisk rudes g-værdi. 4.2 Orienteringens betydning for energitilskuddet. Orienteringen af huset kan have betydning for det samlede energitilskud til huset, da solindfaldet fra forskellige retninger som bekendt ikke er ens. Ved klassifikationen af ruder anvendes et referencehus, som er orienteret efter verdenshjørnerne. For at vurdere orienteringens betydning for energitilskuddet er solindfaldet for forskellige retninger bestemt. Vha. programmet Soldia bestemmes solstrålingen som diffus, reflekteret og direkte på en flade med en given orientering. Nedenstående formel angiver hvorledes den tilførte solenergi til bygningen Q sol gennem ruden eller vinduet bestemmes. Q p [ ( I dir (1 tan ( i / 2 t) + ( I dif f )] = g t sol )) Der korrigeres for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen. Metoden til bestemmelse af solindfaldet er yderligere beskrevet i kompendium 1. Fundne værdier for det årlige solindfald og det korrigerede årlige solindfald i [kwh/m 2 ] er vist i Figur 8. 18

19 Udfra værdierne for det korrigerede solindfald beregnes det samlede energitilskud for de tre ruder fra forrige afsnit ved følgende orienteringer af husets sydvendte facade. Azimut: -45, 30, 15, 0, 15, 30, 45. Vinduesfordelingen er som tidligere nævnt: P nord : 26%, P syd : 41%, P øst/vest : 33% Sammenhængen er vist i Figur 9. Det ses, at husets orientering har nogen betydning for energitilskuddet gennem ruderne. Det største energitilskud fås, når huset er orienteret mod syd, og det reduceres hvis huset drejes. Værdierne i Figur 9 gælder kun for vinduesfordelingen som i referencehuset. Hvis vinduesfordelingen ændres herfra, fås en anden sammenhæng mellem husets orientering og energitilskuddet. Det fremgår af figuren, at kurven for rude 1 er fladere end rude 2 og rude 3 osv. Det indikerer, at jo større g-værdi der anvendes jo større afvigelser fra referencemetoden fås. Der er dog ingen af kurverne der skærer hinanden, hvilket igen indikerer, at klassifikationen er god til at sammenligne produkterne relativt, også i situationer, hvor orienteringen af huset ikke svarer til referencesituationen. Energitilskud [kwh/m2] Energitilskud som funktion af husets orientering R1 R2 R3 Azimut [ ] Figur 9. Energitilskud som funktion af husets orientering. Ruder: Ruder: R1: U = 1,1 g = 0,59, R2: U = 1,3 g = 0,66 og R3: U = 1,5 g = 0,71. Vinduesfordeling som i referencehuset Klasse C Klasse B Klasse A 19

20 4.3 Skyggeforholdenes betydning for energitilskuddet. Skyggekorrektionsfaktoren F s kan vurderes vha. SBI 184. Energitilskuddets følsomhed overfor F s vises direkte ved anvendelse af udtrykket for energitilskuddet E = I hvor I korr g F s G U korr g F G U s Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinkel Total solenergitransmittans for vinkelret indfald af solstråling Skyggekorrektionsfaktoren Gradtimer i fyringssæsonen baseret på indetemperatur på 20 C Varmetransmissionskoefficient for rudens midte fremmest rudens g-værdi som har betydning for energitilskuddet, når skyggefaktoren varieres. Det ses da også, at jo større g- værdi ruden har, jo større hældning har kurven i Figur 10. På trods af dette skærer de tre kurver ikke hinanden inden for de normale værdier for F s, og derfor kan klassifikationen bruges til at sammenligne forskellige ruder, selv om F s ikke svarer eksakt til referencesituationen. Det antydes dog af figuren, at for F s større end 0,9 bliver rude 2 bedre end rude 1, som for referencehuset (F s =0,7) var bedst. For referencehuset fås: E = 280,6 g Fs 90, 36 U I Figur 10 er energitilskuddet optegnet som funktion af skyggekorrektionsfaktoren for de tre ruder fra afsnit Det fremgår af Figur 10, at skyggefaktoren F s har stor indflydelse på det resulterende energitilskud og dermed også på klassifikationen af ruder. Da varmetabet gennem ruden ikke afhænger af skyggeforholdene, er det først og E [kwh/m2] Energitilskud som funkt. af skyggefaktor Klasse C Klasse B Klasse A -10 R1 R R2 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Fs 0,9 Figur 10. Energitilskud som funktion af skyggefaktor. Ruder: R1: U = 1,1 g = 0,59, R2: U = 1,3 g = 0,66 og R3: U = 1,5 g = 0,71 20

21 5 Vurdering af brugen af klassifikation af ruder Som vist i det foregående, er metoden til at klassificere ruder følsom overfor de omtalte parametre: vinduesfordeling, orientering og skyggeforhold. Afvigelserne er dog for typiske ruder generelt ikke større, end at rækkefølgen på forskellige ruder mht. energitilskud ikke ændres, selv om ovenstående parametre ændres enkeltvis inden for realistiske margener. Klassifikationen er derfor velegnet til en relativ sammenligning af forskellige typiske ruder. I ekstreme tilfælde hvor der anvendes ruder med meget høj g-værdi kan energitilskuddet variere så meget, at den energimæssige rækkefølge for to ruder ændres ved f.eks. ændringer i vinduesfordelingen. Det er dog kun i specielle tilfælde og afvigelserne i energitilskuddet afviger næppe mere end 10 kwh/m 2. Derfor er klassifikationen under alle omstændigheder god som en grov energimæssig inddeling af ruder. På trods af dette er det i mange tilfælde interessent at kende en mere præcis værdi af energitilskuddet. For eksempel i forbindelse med udskiftning af vinduer i et helt hus, som ikke ligner referencehuset. Kendskab til den absolutte værdi af energitilskuddet er forudsætningen for beregningen af energibesparelsen og dermed økonomien. Derfor vil der ofte være behov for at bestemme det rigtige energitilskud for ruder ved forhold, som afviger fra referencehuset. Da de enkelte parametres påvirkning af energitilskuddet yderligere påvirkes af den aktuelle rudes energimærkningsdata, samt at de enkelte parametre har indbydes indflydelse på hinanden, er det ikke muligt/ hensigtsmæssigt, at opstille en overskuelig korrektionsfaktor/metode til at korrigere for alle forhold, som afviger fra referencehusmetoden. Derfor er der udviklet et simpelt program til en direkte beregning af energitilskuddet i en specifik situation. 21

22 6 EnWin1 - Program til beregning af energitilskud for konkrete forhold. 6.1 Introduktion Da det har vist sig, at metoden til at klassificere ruder udfra deres energitilskud til et referencehus er følsom overfor en række parametre, er der udviklet et beregningsprogram, EnWin, som kan beregne energitilskuddet for ruder og vinduer i situationer, som afviger fra referencesituationen (DS418 huset). EnWin er et beregningsprogram, som anvendes til bestemmelse af ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Programmet beregner totale værdier for varmetransmissionskoefficienten, U, og den totale solenergitransmittans, g, for vinduer i specifikke dimensioner baseret på data for de enkelte dele, som vinduet består af. Disse data kan hentes fra en tilhørende database over rude- og vinduesprodukter, eller de kan indtastes direkte. Hertil kan værdier fra kompendium 6 benyttes, eller energimærkningsdata for aktuelle vinduesdimensioner oplyst af producenten. Det er således muligt at sammensætte forskellige vinduesudformninger vha. produkterne i databasen. Ud fra de beregnede U- og g-værdier kan programmet beregne energitilskuddet for de valgte vinduer under hensyntagen til orientering, vinduesfordeling og skygger m.m. I modsætning til Referenceenergitilskuddet, som anvendes til klassifikation af ruder, og som er baseret på gennemsnitsværdier og vinduesfordeling i et typisk parcelhus (DS 418), beregner EnWin energitilskuddet detaljeret for de aktuelle forhold. Herved fås et mere præcist billede af energibalancen for vinduerne i en specifik bygning. Når først detaljerne om vinduernes placering og orientering samt skyggeforholdene er indtastet, kan der hurtigt foretages beregninger af energitilskuddet for forskellige typer af vinduer. På den måde er det på en forholdsvis simpel måde muligt at finde de energimæssigt bedste ruder/vinduer i den konkrete situation. Programmet er forbundet til en database med data for forskellige vinduesprodukter (ruder, kantkonstruktioner og rammekarmprofiler). EnWin skal hjælpe rådgivere og projekterende såvel som alm. forbrugere med at vælge de energimæssigt bedste ruder/vinduer i konkrete situationer i forbindelse med både renovering og nybyggeri. Programmet kan f.eks. bruges ved valg af ruder og vinduer til et bestemt hus med en bestemt orientering. Programmet er udviklet i MS Visual Basic og de tilhørende databaser er udviklet i MS Access. Programmet er gratis og kan downloades fra Database Der er i tilknytning til programmet udviklet en database med bl.a. termiske og optiske egenskaber for forskellige vinduesprodukter (ruder, kantkonstruktioner, rammekarmprofiler samt forsatsvinduer). Databasen er yderligere beskrevet i kompendium 6, som findes på Databasen indeholder informationer om producent, produktkode, materialer, dimensioner og energimærkningsdata m.m. I database er der fire tabeller: Oversigt over ruder Oversigt over kantkonstruktioner Oversigt over ramme-karmprofiler Forstasvinduer 22

23 7 Dokumentation af programmet EnWin 7.1 Indledning EnWin er et beregningsprogram til bestemmelse af energimærkningsdata for ruder og vinduer og beregning af energitilskuddet for vinduer under konkrete forhold. Programmet er udviklet i MS Visual Basic og de tilhørende databaser er udviklet i MS Access. Programmet er gratis og kan downloades fra Programmet kan regne på nye vinduer, gamle vinduer og forsatsvinduer. For at forenkle indtastningen i programmet foretages beregninger af vinduer/døres energimæssige egenskaber udfra fem typiske vinduesudformninger. Således skal brugeren vælge den vinduestype, som ligner det aktuelle vindue mest, hvorefter data for de indgående dele (rude, ramme-karm, poster og sprosser) indlæses fra databasen eller indtastes direkte. Der er også mulighed for at regne på helt specifikke vinduesudformninger og glasfacader. Her skal brugeren dog selv på forhånd kende arealfordelingen af de enkelte delelementer. I forbindelse med energitilskudsberegningerne kan der korrigeres for effekten af skygger fra de vinduesnære omgivelser (murhul og udhæng) og fjerne skyggegivere fx andre bygninger. Den medfølgende database over rude-og vinduesprodukter er yderligere beskrevet i kompendium 6, som findes på I det følgende gennemgås de anvendte metoder og teorien som ligger til grund for beregningerne i programmet. 7.2 Bestemmelse af energimærkningsdata Beregning af de energimæssige egenskaber foretages i programmet i henhold til DS 418 tillæg 1 [3] og pren ISO [4] og pren ISO [ 5] Varmetransmissionskoefficient, U- værdi Energimærkningsdata for de enkelte dele, som indgår i det aktuelle vindue kan hentes fra den tilhørende database eller indtastes direkte. Herefter beregnes varmetransmissionskoefficienten, U [W/m 2 K ], for vinduer og døre i henhold til DS- 418 tillæg 1 [3] ud fra udtrykket: U total hvor A U + A U + A U + l Ψ + l Ψ = A' g g r r ps ps g g gps gps A g er arealet af ruden [m 2 ] A r er arealet af ramme-karm [m 2 ] A ps er arealet af poster eller sprosser [m 2 ] A' er vinduets samlede areal [m 2 ] l g er perimeter af ruden langs rammen[m] l gps er perimeter af ruden langs poster eller sprosser [m] Ψ g er den lineære transmissionskoefficient af kantkonstruktionen (ramme-karm)[w/mk] Ψ gps er den lineære transmissionskoefficient af kantkonstruktionen (post/sprosse)[w/mk] U g er varmetransmissionskoefficienten af ruden (centerværdi) [W/m 2 K] U r er varmetransmissionskoefficienten af ramme-karmprofilet [W/m 2 K] U ps er varmetransmissionskoefficienten af post eller sprosse [W/m 2 K] U-værdierne for ruderne i databasen er bestemt vha. beregningsprogrammerne Glas 98. [16]. Arealerne af de enkelte dele af vinduet beregnes udfra vinduets på forhånd kendte udformning samt specifik angivelse af vinduets ydre dimensioner og bredde af ramme-karm, poster og sprosser Lineær transmissionskoefficient, Ψ Den lineære transmissionskoefficient, Ψ, afhænger af både kantkonstruktionens ækvivalente varmeledningsevne, λ k, og ramme-karmprofilets (eller posten/sprossen) termiske egenskaber. Dette komplicerer bestemmelsen af Ψ, når mange forskellige kantkonstruktioner og rammekarmprofiler skal kunne sammensættes vilkårligt. Derfor anvendes en forenklet metode i EnWin som beskrives i det følgende. Ifølge [12] kan kantkonstruktionens ækvivalente varmeledningsevne også udtrykkes ved L- værdien: (1) 23

24 [W/mK] 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 Ramme-karmprofil af træ 0 0,5 1 1,5 2 L [W/mK] Figur 11. Sammenhæng mellem Ψ- og L-værdi for ramme-karmprofil af træ. L λ h b k = [W/mK] (2) hvor b er bredden af kantkonstruktion [m] h er højden af kantkonstruktion [m] Ifølge [12] er der endvidere en klar sammenhæng mellem Ψ, og L, som kan udnyttes til at bestemme Ψ ved kombination af forskellige kantkonstruktioner og rammekarm-profiler på en simpel måde. På basis af detaljerede beregninger i programmet Therm [15] er denne sammenhæng fundet, for hvert ramme-karmprofil i databasen, som et udtryk for Ψ som funktion af forskellige værdier af L. Dette er gjort ved at foretage simuleringer af det aktuelle profil med forskellige ækvivalente varmeledningsevner for kantkonstruktionen indsat. Vha. af kurvefitting af de fundne Ψ-værdier er følgende generelle sammenhæng mellem kantkonstruktionens L-værdi og den tilhørende Ψ-værdi for det aktuelle profil fundet: Ψ = a ln( L) + [W/mK] (3) L b L hvor a L og b L er konstanter, som knytter sig til det aktuelle ramme-karmprofil. Udtrykket (3) giver kun tilnærmede værdier af Ψ, men det vurderes, at metoden giver tilfredsstillende resultater med en fejl på max 5 %. I Figur 11 er sammenhængen mellem Ψ- og L vist for et ramme-karmprofil af træ. De fundne værdier for a L og b L indgår for hvert ramme-karmprofil i databasen. Ved at kombinere L for kantkonstruktionen og a L og b L for rammekarmprofilet i det aktuelle vindue, kan Ψ således bestemmes ud fra ligning (3) Total solenergitransmittans, g-værdi Den totale solenergitransmittans, g, for det samlede vindue beregnes i henhold til [3] vha. udtrykket: g A g g g = ' (4) hvor A A g er arealet af ruden [m 2 ] A er det samlede areal af vinduet [m 2 ] er den totale solenergitransmittans for ruden g g 24

25 7.3 Forsatsvinduer De energimæssige egenskaber for forsatsvinduer er i databasen angivet for det aktuelle forsatsvindue monteret på et referencevindue, som beskrevet i [13]. Referencevinduet er et traditionelt gammelt dannebrogsvindue af træ med et lag glas og fire oplukkelige felter og en sprosse i hver af de nederste felter. Dimensionerne af referencevinduet fremgår af Figur 12. Referencevinduet er yderligere beskrevet i [14]. Metoden til bestemmelse af U-værdien for et forsatsvindue er ganske kompliceret pga. det ofte store luftmellemrum mellem den gamle rude og ruden i forsatsvinduet. For at opnå helt korrekte U og g-værdier for forskellige kombinationer af vindue og forsatsvindue, skal der foretages beregninger i detaljerede beregningsprogrammer. Da dette er meget tidskrævende anvendes der i EnWin en tilnærmet metode, når der skal kombineres nye forsatsløsninger. Ved beregning af total U-værdi for forsatsvinduer monteret på andre gamle vinduer end referencevinduet er det som tilnærmelse antaget, at rammekarmprofilets U-værdi er uafhængig af rammekarmprofilets bredde. Dvs. at U-værdien for referencevinduet (inklusiv forsatsvindue) også anvendes for andre ramme-karmdimensioner. Tilsvarende gælder for poster. Det er således kun variationer i arealfordelingen mellem ramme-karm, rude og post, der har betydning for, om den totale U-værdi afviger fra referencevinduet. U-værdien beregnes vha. formel (1). Tilsvarende gælder at g- værdien for det samlede vindue (oprindeligt vindue + forsatsvindue) kun afhænger af dimensionerne og arealfordelingen for det gamle vindue. g- værdien beregnes vha. formel (4). Det antages, at montering af forsatsvinduet ikke giver anledning til, at rudearealet for det samlede vindue reduceres i forhold til det gamle vindue. U-værdien for sprosser i gamle vinduer ligger som regel tæt på U-værdien for ruden og samtidig er deres areal lille. Det antages derfor, at sprosser har samme U-værdi som ruden. Sprosser har i EnWinberegninger således kun indflydelse på g-værdien for forsatsvinduer. Der kan kun regnes på forsatsvinduer monteret på vinduer hvis delementer svarer til referencevinduet, Figur 12. Dvs.: Figur 12. Referencevindue til forsatsvinduer 1 lag glas: U g = 5,8 W/m 2 K g g = 0,87 Ramme-karm af træ: U r = 2,2 W/m 2 K Poster af træ: U ps = 2,4 W/m 2 K 7.4 Energitilskudsberegning Energitilskuddet for et vindue defineres, som den mængde solenergi som transmitteres ind gennem vinduet minus varmetabet ud gennem vinduet. Begge størrelser summeres over en given periode fx fyringsperioden. Energitilskuddet er afhængigt af vinduets U- og g-værdi og udtrykker hvorvidt vinduet bidrager positivt eller negativt til bygningens energibalance. Et positivt energitilskud betyder, at vinduet netto tilfører huset varme. Energitilskuddet, E, gennem et vindue kan bestemmes ved hjælp af udtrykket: E = Q sol Q tab [kwh/m 2 ] (5) hvor Q sol er solindfaldet ind gennem vinduet [kwh] Q tab er varmetabet ud gennem vinduet [kwh] (se også afsnit 3.3 kompendium 1 [17] og 13 [18]) 25

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2000 Version 4 13-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2009 Version 8 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 1... 5

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 13... 4

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD BYG DTU U-009 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Vinduer til Fremtiden

Vinduer til Fremtiden Vinduer til Fremtiden Revideret d. 28/3 2006 Svend Svendsen Jacob Birck Laustsen BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk, jbl@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Bygningsreglementet Nye energibestemmelser

Læs mere

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Svendsen, Svend ; Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2008 Document

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber Karsten Duer Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET OKTOBER 2000 SR-0030 Revideret Februar 2001 ISSN 1396-402X INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD DTU Byg U-009 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 10... 4 1 MULIGHEDER

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE BRUGERMANUAL OG PROGRAM DOKUMENTATION Udarbejdet ved BYG DTU Januar 2007 Diana Lauritsen s031855 Dorthe Friehling s032115 FORORD Nærværende designguide er, sammen med vedlagte

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 14: VINDUER MED MINDRE LINJETAB I SAMLINGEN MELLEM VINDUE OG MUR BYG DTU U-013 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Energivinduer. Strategi-drøftelser: Henrik Tommerup BYG DTU -

Energivinduer. Strategi-drøftelser: Henrik Tommerup BYG DTU  - Strategi- og erfaringskonference om lavenergi-nybyggeri 30. November 2006 Strategi-drøftelser: Energivinduer Henrik Tommerup BYG DTU hmt@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk - www.lavebyg.dk 1 Disposition Beskrivelse

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 11: KANTKONSTRUKTIONER MED REDUCERET KULDEBRO BYG DTU U-010 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 11...

Læs mere

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2007 Document Version Forlagets

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2003 Version 1 29-12-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1 U-værdiprogram Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer Program version 0.926 Vejledning Vejledning version 0.1 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Nr: F12-F5 Fabrikant af forsatsvindue: GGF A/S, Glarmestres glas og facademontage, Rugvænget 22 A, 2630 Taastrup. Tlf. 43 30 11 40, Fax 43

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber Karsten Duer Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-01-09 2001 ISSN 1601-8605 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 2. BESKRIVELSE AF THERM...2

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Type: Aluprofil med lavenergiløsning Nr: F8-F1 Kildefil: Tegning fra produktoversigt Format: dwg/dxf bmp Ramme-karmprofil: Materialer (varmeledningsevne

Læs mere

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri Version 2.03 Vejledning Lars Thomsen Nielsen Februar 2003 Teknologisk Institut, Byggeri Forord Programmet Uvindue blev i 1997 til efter forslag fra Dansk Vindues Certificering for at lette overgangen til

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og Brugervejledning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-xxx 2008 ISSN 1601-2917 ISBN xx-xxxx-xxx-x 1 Forord

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk Opdateret 010714 Opdateret januar 2016 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279. 1. udgave, juni 2012 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau Eksamensprojekt 22. juli 2011 Majbritt Lorenzen, s052914 DTU Byg Indholdsfortegnelse Bilag 1 Idékatalog...

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt. Mennesker

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt. Mennesker Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - ilag 141 Offentligt Mennesker 1 Den daglige drift af vores bygninger skal opprioriteres. Forskellen på en god og en dårlig varmemester er 10 %. Der

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere