Indsamlingsnævnets årsberetning 2014

Transkript

1 Indsamlingsnævnets årsberetning 2014

2 Årsberetning 2014 fra Indsamlingsnævnet Juni 2015 Kun i elektronisk form ISBN- nummer: Internetadresse: Eventuelle henvendelser vedrørende beretningen kan rettes til sekretariatet for Indsamlingsnævnet på telefon: eller via indsamlingsnaevnet@civilstyrelsen.dk Fotos: De anvendte fotos er fra Colourbox. Side 2

3 Indhold Beretning fra formanden... 4 Præsentation af nævnsmedlemmerne... 5 Uafhængighed og inhabilitet... 6 Organisation... 6 Nævnet... 6 Sekretariatets arbejde i løbet af året... 7 Overgang fra politi til nævn... 8 Overtagelse af sagerne fra politiet... 9 Praksis Anmeldelsesmuligheder Gebyr Hvordan laver man en god indsamling Indsamling til syge personer Det gode indsamlingsregnskab Statistik Årshjul Sekretariatets medarbejdere i Kontaktoplysninger Bilag (lov, bekendtgørelse og forretningsorden) Side 3

4 Beretning fra formanden Den nye indsamlingslov trådte helt i kraft 1. juli 2014, og i den forbindelse blev der oprettet et indsamlingsnævn. Nævnet og dets sekretariat i Civilstyrelsen havde fra starten en række praktiske opgaver med fastlæggelse af sagsgange og etablering af hjemmeside m.v. Der blev allerede i juli udstedt en bekendtgørelse om forretningsorden for Indsamlingsnævnet og forud herfor en bekendtgørelse om indsamling m.v. Indsamlingsnævnet udstedte på baggrund af et grundigt oplæg fra sekretariatet i juli Retningslinjer for god indsamlingsskik, der dækker mange aspekter af, hvordan indsamlinger bør foretages. Retningslinjerne revideres løbende i takt med, at nævnets praksis udvikler sig, og retningslinjerne kan læses på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Det første halve år af nævnets virke (2. halvdel af 2014) har således budt på mange forskellige opgaver, og der har generelt været mere arbejde end forventet. Udover opgaver med opbygning af nævnet, overtog vi alle de 576 verserende sager om indsamlinger fra de 12 politikredse. Sekretariatet har gennemgået alle sagerne fra politiet, og sat dem i system, herunder rykket for regnskab m.v. En væsentlig opgave har fra starten været at udbrede kendskabet til den nye indsamlingslov. Indsamlingsnævnet har haft mange både skriftlige og telefoniske henvendelser vedrørende den nye lov, og der har været betydelig interesse herfor også fra medierne. Den nye lov har affødt mange spørgsmål om, hvornår en indsamling er omfattet af loven. Dette skyldes blandt andet, at indsamlingsområdet er et meget dynamisk område. Udbredelsen af indsamlinger på de sociale medier skaber løbende nye indsamlingsmetoder, som ikke alle kunne forudses, da loven blev vedtaget. Indsamlingsnævnet bliver hyppigt gjort opmærksom på indsamlinger, der ikke er anmeldt. Nævnet arbejder således fortsat meget for at udbrede kendskabet til indsamlingsloven, herunder ved også at rette henvendelse til indsamlere og vejlede om de nye regler. Efter det første års store og grundige arbejde med at få Indsamlingsnævnet gjort funktionsdygtigt helt fra starten finder jeg anledning til at rette en stor tak til nævnets medlemmer og sekretariatets medarbejdere, der har ydet en helt ekstraordinær fornem indsats. Herved er et rigtig godt grundlag skabt for de kommende års arbejde med at skabe de bedst mulige rammer for indsamlinger i Danmark. Christian Lundblad Side 4

5 Præsentation af nævnsmedlemmerne Formand Christian Lundblad (Retspræsident ved Aalborg Byret) Suppleant: Hanne Rahbæk (Advokat) Medlemmer udpeget efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) Robert Hinnerskov (Generalsekretær for ISOBRO) Suppleant: Mette Grovermann (Sekretariatschef for ISOBRO) Tina Donnerborg (Bestyrelsesformand og chef for kommercielle aktiviteter hos Røde Kors) Suppleant: Torben Schack (Næstformand for bestyrelsen og afdelingschef hos Ældre Sagen) Medlemmer udpeget efter indstilling fra Dansk Erhverv Rasmus Larsen Lindblom (Velfærdpolitisk chefkonsulent) Suppleant: Louise Høegh (Advokat) Medlemmer udpeget efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk Benedicte Federspiel (Chefkonsulent, cand. jur.) Suppleant: Tina Dhanda Kalsi (Seniorjurist) Medlemmerne er beskikkede for en periode på fire år. Side 5

6 Uafhængighed og inhabilitet Nævnet Indsamlingsnævnet er et uafhængigt kollegialt forvaltningsorgan. Nævnets virksomhed er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. Det indgår som et fast punkt på dagsordenen, når nævnet behandler sager, om der foreligger inhabilitet blandt et eller flere af nævnsmedlemmerne. Hvis et nævnsmedlem er inhabil i en sag, er medlemmet ikke med til at behandle den pågældende sag. Indsamlingsnævnet består af en formand og yderligere fire medlemmer, som udpeges af Justitsministeren. Formanden skal være jurist. To af de yderligere medlemmer beskikkes efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), ét medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Erhverv, og ét medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk. Der beskikkes stedfortrædere for medlemmerne. Beskikkelsesperioden er fire år. Medlemmerne og stedfortræderne for disse kan genbeskikkes. Organisation Indsamlingsnævnet varetager alle myndighedsopgaver på indsamlingsområdet. Derudover stiller Justitsministeriet sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Side 6

7 Sekretariatets arbejde i løbet af året Indsamlingsnævnet bistås af et sekretariat bestående af en sekretariatsleder og fire fuldmægtige. Sekretariatet betjener tillige Rådet for Offerfonden. Registrering og sagsbehandling af de modtagne anmeldelser af indsamlinger. Registrering og sagsbehandling af de modtagne orienteringer fra organisationer uden anmeldelsespligt. Sekretariatet forbereder sagerne, der skal behandles på nævnsmøderne. Herudover bistår sekretariatet nævnet i forbindelse med varetagelsen af en række administrative konkrete og generelle opgaver. Der har i årets løb været mange forskellige opgaver i sekretariatet. Sekretariatet har blandt andet haft følgende opgaver: Etablering af Indsamlingsnævnets hjemmeside og ugentlige opdateringer af denne. Registrering og sagsbehandling af de modtagne anmeldelser til overgangsordningen. Telefonisk vejledning og information. Besvarelse af skriftlige henvendelser. Behandling af klager fra borgerne. Undersøgelse af juridiske problemstillinger. Gennemgang af en lang række sager fra politiet indsamlinger, der var anmeldt efter den tidligere lov. Deltagelse i nævnsmøder og udarbejdelse af indstillinger til nævnsmøderne. Side 7

8 Overgang fra politi til nævn Den 20. maj 2014 vedtog Folketinget den nye indsamlingslov. Den oprindelige indsamlingslov er fra Loven fra 1971 indeholdt et generelt forbud mod offentlig hus- og gadeindsamling. Nogle foreninger havde dog allerede fået særskilt tilladelse i 1971 fra Justitsministeriet til fortsat at afholde hus- og gadeindsamling én gang om året i samme form, udstrækning og formål, som de havde haft tilladelse til tidligere. Yderligere havde nogle få organisationer i de efterfølgende år fået en særskilt tilladelse fra Justitsministeriet til at afholde hus- og gadeindsamling. Netop hus- og gadeindsamling var udgangspunktet for et beslutningsforslag, fremsat i december Forslaget førte til en bred debat om indsamlinger i Folketinget i februar På denne baggrund nedsatte Justitsministeriet i juni 2010 et udvalg med henblik på at gennemgå indsamlingsreglerne. Udvalget afgav i april 2012 en betænkning om indsamlinger. Lovforslaget som sådant blev fremsat tidligt på foråret 2014 og endeligt vedtaget den 20. maj samme år. Sigtet med den nye lov var blandt andet at skabe øget tryghed for bidragyderne i donationsøjeblikket, dvs. et indsamlingsarbejde, der bygger på ordentlighed og gennemsigtighed fra første opfordring til støtte lyder og helt frem til det tidspunkt, hvor der aflægges regnskab. Til støtte herfor blev der indarbejdet en klausul, om at indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik. Hvor det tidligere alene havde været et spørgsmål om lovlighed eller ej, bliver alle indsamlinger fremover underlagt god indsamlingsskik, hvilket samtidigt giver bidragyderne adgang til at klage, såfremt de ikke finder, at en indsamling lever op til god indsamlingsskik. En større tryghed i donationsøjeblikket sikres også med Indsamlingsnævnets offentligt tilgængelige liste over igangværende indsamlinger. Det betyder, at når en borger bliver mødt af en opfordring til at give et bidrag, vil det være muligt f.eks. via en mobiltelefon at tilgå nævnets hjemmeside og dermed sikre sig, at der er tale om en anmeldt indsamling. Denne gennemskuelighed har ydermere den fordel, at den vanskeliggør ulovlige indsamlinger. Bestemmelsen fra 1971 om særskilte tilladelser til hus- og gadeindsamlinger blev afløst af en dynamisk Side 8

9 model, der skulle sikre at det er tidssvarende formål, der kan samles ind til. Derfor har et betydeligt antal organisationer i dag principielt mulighed for at søge om tilladelse til at foretage hus og/eller gadeindsamling, og det er en god og tiltrængt fornyelse, der er blevet godt modtaget over en bred kam. Det stiller imidlertid store krav til den enkelte organisation at gennemføre en landsdækkende hus- og gadeindsamling og Indsamlingsnævnet forventer, at niveauet af hus og gadeindsamlinger vil finde et naturligt leje efter nogle år, selvom der efter lovens vedtagelse forventes en stigning i antallet af denne type af indsamlinger. For alle aktører på indsamlingsmarkedet, små komiteer såvel som store landsdækkende organisationer, gælder, at de med den nye lov har fået en entydig og synlig myndighed at henvende sig til. Dertil kommer administrative lempelser for de traditionelle indsamlingsorganisationer og generelt forbedrede muligheder for at iværksætte tidssvarende indsamlinger. Overtagelse af sagerne fra politiet Den nye indsamlingslov trådte i kraft den 1. juli Indsamlingsnævnet overtog i den forbindelse alle sager vedrørende indsamlinger fra de 12 politikredse. Indsamlingsnævnet overtog i 2014 i alt 576 sager fra politiet. De 576 sager var igangværende indsamlinger, som var blevet anmeldt til de forskellige politikredse i Danmark. Indsamlingsnævnet har gennemgået de 576 sager og modtaget regnskaber eller sendt rykkere for regnskab i de sager, hvor fristen for at indsende et regnskab var overskredet. Efterfølgende har Indsamlingsnævnet blandt andet gennemgået indsendte regnskaber i sagerne og vejledt indsamlerne om, hvordan de foretager anmeldelse af deres fremtidige indsamlinger efter den nye lov. Side 9

10 Praksis Indsamlingsområdet forandrer sig løbende og er blandt andet på grund af de sociale medier i hastig udvikling. Danskerne skal kunne have tillid til, at deres bidrag/donationer bruges til det oplyste formål. En vigtig opgave for Indsamlingsnævnet er derfor at følge udviklingen og skabe praksis for, hvad der er etik og skik, når man samler ind. Derudover besvarer nævnet henvendelser fra medierne om både enkeltsager med større eller mindre mediebevågenhed og om indsamlinger generelt. Nævnet er derved med til at skabe gennemsigtighed på indsamlingsområdet. Indsamlingsnævnet træffer afgørelser og beslutninger, der er med til at danne praksis for indsamlingsområdet. Herunder er to eksempler på sager, som har været forelagt nævnet i Desuden er en gennemgang af Indsamlingsnævnets praksis vedrørende indsamlinger på Facebook. En indsamler må ikke sætte et skilt på døren, når beboeren ikke er hjemme Indsamlingsnævnet modtog en forespørgsel fra en indsamlingsorganisation, om organisationen kan hænge forstyr-ikke -skilte eller sætte klistermærker på dørene hos de personer, som ikke er hjemme, når organisationen foretager husindsamlinger. Indsamlingsnævnet behandlede organisationens forespørgsel på sit nævnsmøde den 15. december Indsamlingsnævnet fandt, at det vil være i strid med punkt 5.1 i Retningslinjerne for god indsamlingsskik, hvis organisationer anvender forstyr-ikke -skilte, klistermærker eller lignende i forbindelse med en husindsamling. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det vil være synligt for forbipasserende, at personerne i husstanden ikke har åbnet for indsamleren i forbindelse med husindsamlingen, ligesom det vil være synligt for f.eks. uvedkommende, i hvilke husstande, beboerne ikke er hjemme f.eks. i længere tid som følge af ferie, hospitalsindlæggelse eller lign. Beboerne i husstanden kan som følge af skiltningen med deres fravær risikere at blive udsat for indbrudstyveri i et større omfang end ellers. Det synes desuden at være en krænkelse af privatlivets fred, at en organisation (eller andre) hænger skilte, sætter klistermærker op m.v. på private ejendomme. Side 10

11 Metoderne kan herudover være i strid med anden lovgivning. organisationen, anvendes i andre lande, hvor der gælder anden lovgivning. Indsamlingsnævnet fandt ikke, at det kunne føre til en ændret vurdering, at metoderne, som angivet af Retningslinjerne for god indsamlingsskik (uddrag): ( ) 5. Særligt ved husindsamlinger 5.1. Indsamlers repræsentant skal respektere privatlivets fred Indsamlers repræsentant må ikke uden bidragsyders accept træde ind over dørtærsklen. ( ) Indsamlinger på CAREMAKER og andre internetplatforme ind, ligesom indsamlingernes formål ofte er af personlig karakter. En stor del af danskernes bidrag/donationer foregår gennem internettet og deles gennem de sociale medier. Indsamlingsnævnet har konkret vurderet, at indsamlinger foretaget på en række kommercielle platforme som udgangspunkt skal anmeldes til nævnet. Et af de mest anvendte er Caremaker.dk, hvor Indsamlingsnævnet på sit møde den 15. december 2014 vurderede, at indsamlinger foretaget på Caremaker.dk som udgangspunkt skal anmeldes til nævnet. På Caremaker.dk skal indsamler og bidragyder efter en fast sikkerhedsprocedure godkende, at de kender hinanden eller har en tilknytning til indsamlingsformålet. Der samles ofte mindre beløb Nævnet fandt imidlertid ikke, at indsamlinger på Caremaker kan karakteriseres som private. Det betyder, at indsamlinger som gennemføres helt eller delvist på Caremaker som udgangspunkt skal anmeldes til Indsamlingsnævnet på lige fod med andre indsamlinger. Nævnet lagde vægt på, at opfordringen til at yde bidrag foretages på internettet, der som udgangspunkt ikke kan karakteriseres som privat. Herudover deles indsamlingerne på sociale medier såsom Facebook og Twitter, hvorved personer, som ikke har kendskab til indsamler eller indsamlingsformålet ligeledes bliver bekendt med indsamlingen. Side 11

12 Andre internetplatforme Afgørelsen vil danne praksis for lignende indsamlinger foretaget på andre platforme på internettet. Det bemærkes, at indsamlinger på Betternow grundet samarbejdet med de velgørende organisationer anses for iværksat af den modtagende organisation. Det er organisationen, der har ansvaret for, at der er anmeldt en indsamling. Det er kun indsamlinger, som er omfattet af anmeldelsespligten. Såfremt der modtages en rimelig modydelse for bidraget, vil der ikke være tale om en indsamling. Det er således langt fra alle transaktioner via f.eks. Booomerang, der skal anmeldes til Indsamlingsnævnet. Såfremt der er tvivl om, en crowdfunding eller en indsamling er omfattet af indsamlingsloven eller ikke, kan man rette henvendelse til Indsamlingsnævnet. Den private person, som indsamler til fordel for en organisation på Betternow, er derfor ikke ansvarlig for, at indsamlingen er anmeldt til Indsamlingsnævnet. For så vidt angår crowdfunding på Booomerang, er det en konkret vurdering, om der er tale om en indsamling eller en bestilling/køb/investering/lån. Indsamlinger på Facebook Indsamlingsnævnet har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt indsamlinger, der foretages på Facebook er offentlige og dermed skal anmeldes til Indsamlingsnævnet. Udgangspunktet er, at alle indsamlinger på Facebook er omfattet af loven. Det betyder, at indsamler skal anmelde indsamlingen til nævnet, inden indsamlingen på Facebook iværksættes. Der kan være indsamlinger på Facebook som efter en konkret vurdering af nævnet anses for at være private. En sådan indsamling skal ikke anmeldes til nævnet. Selvom en indsamling foretages i en lukket gruppe på Facebook er indsamlingen dog ikke automatisk privat og undtaget fra anmeldelsespligten. Indsamlingen vil f.eks. ikke være privat, hvis man kan læse en beskrivelse af indsamlingen, der indeholder en opfordring til at yde bidrag, selvom man ikke er medlem af gruppen. Udgangspunktet er således, at en indsamling på Facebook skal anmeldes til Indsamlingsnævnet, medmindre indsamler kan dokumentere, at indsamlingen er privat. Side 12

13 Der er tale om en privat indsamling, når opfordringen til at yde et bidrag alene rettes til indsamlerens bekendte eller til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. Side 13

14 Anmeldelsesmuligheder Når en komité (tre personer) eller en forening m.v. vil foretage en indsamling, der er omfattet af indsamlingsloven, skal den anmeldes til Indsamlingsnævnet. En indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet senest to uger før indsamlingen går i gang. På nævnets hjemmeside findes en anmeldelsesblanket. Blanketten skal indsendes til nævnet, og indsamler skal samtidig indbetale et gebyr på kr. (2014-niveau). Organisationer uden anmeldelsespligt En organisation kan være godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen. En sådan organisation kan vælge at anmelde organisationens indsamlinger på samme måde som komiteer, foreninger m.v. Den nye indsamlingslov har dog indført yderligere en mulighed for sådanne organisationer, der typisk har flere indsamlinger hvert år. En organisation kan i stedet for at anmelde hver indsamling særskilt nøjes med at indsende visse oplysninger til nævnet. Organisationen skal blandt andet oplyse, på hvilke måder organisationen indsamler og til hvilke formål de indsamlede midler anvendes. Blanket findes på nævnets hjemmeside. Organisationen skal samtidig indbetale et årligt gebyr på kr. (2014-niveau). Efterfølgende skal organisationen alene orientere nævnet, hvis forholdene ændrer sig. F.eks. hvis organisationen vil have tilføjet en ny indsamlingsmåde. Organisationen slipper på denne måde for at anmelde alle sine indsamlinger separat samt betale kr. i gebyr pr. indsamling. Organisationen skal ligeledes indsende et samlet årsregnskab, hvoraf årets indsamlinger fremgår. Organisationen behøver således ikke indsende separate indsamlingsregnskaber for organisationens forskellige indsamlinger. Hvis organisationen foretager en hus og/eller en gadeindsamling, skal organisationen dog fortsat have en særskilt tilladelse fra nævnet. Side 14

15 Hus- og gadeindsamlinger Husindsamling: Når en indsamler opsøger personer på deres private bopæl eller foretager telefoniske henvendelser til personer med en opfordring til at yde et bidrag til et formål. Gadeindsamling: Når en indsamler retter henvendelse til personer på gaden eller på andre offentlige steder med en opfordring til at yde et bidrag til et formål. Med den tidligere indsamlingslov var det forbudt at afholde hus- og gadeindsamlinger. Dog måtte en række organisationer, der havde fået tilladelse i 1971 og senere, fortsat foretage en årlig hus- og gadeindsamling. Derimod har det ikke været muligt for andre organisationer at få tilladelse til at foretage hus- og gadeindsamlinger. Den nye indsamlingslov Med den nye indsamlingslov er der blevet åbnet op for, at nye organisationer kan få tilladelse til at afholde en årlig hus- og/eller gadeindsamling. Indsamlingsnævnet har derfor med den nye lov fået mulighed for at meddele tilladelse til, at organisationer kan afholde hus- og/eller gadeindsamlinger. Der er i loven fastsat en række betingelser, som organisationerne skal opfylde for at kunne få tilladelse. En gang om året behandler nævnet ansøgninger om tilladelse til at foretage husindsamlinger gældende for en periode på tre år. Nævnet behandler herudover løbende ansøgninger om enkeltstående hus- og gadeindsamlinger. Det er således muligt også for nye organisationer at søge om tilladelse til at foretage hus- og gadeindsamlinger. Indsamlingsnævnet tog på sit møde den 15. december 2014 stilling til fem ansøgninger om husindsamlinger for perioden En af organisationerne havde ikke tidligere afholdt en husindsamling. Alle fem organisationer fik tilladelse. Det er Indsamlingsnævnets forventning, at der løbende vil være nye organisationer, der vil søge om tilladelse til at foretage hus- og gadeindsamlinger. Overgangsordningen Organisationer, der fik en tilladelse i 1971 eller senere til at afholde hus- og gadeindsamlinger, har fået mulighed for at komme med på en overgangsordning. Ordningen indebærer, at organisationerne kan foretage hus- og gadeindsamlinger frem til den 1. juli 2017 til det formål og på den måde, som fremgår af den tidligere tilladelse, såfremt de anmeldte det til Indsamlingsnævnet senest den 1. januar Ansøgningsproceduren Frister for at indsende ansøgninger om tilladelse til at foretage hus- og/eller gadeindsamling vil løbende blive offentliggjort på Indsamlingsnævnets hjemmeside. De modtagne ansøgninger vil herefter blive behandlet på et nævnsmøde. Nævnet vil på møderne træffe afgørelse om, hvilke organisationer, der får tilladelse til at afholde husog gadeindsamlinger. Side 15

16 De organisationer, der får tilladelse, bliver herefter indkaldt til et koordineringsmøde, hvor organisationerne i fællesskab skal forsøge at opnå enighed om, hvornår de pågældende organisationer, kan afholde deres hus- og gadeindsamlinger. Møderne afholdes indtil videre hos ISOBRO. Såfremt organisationerne ikke kan opnå enighed, er det Indsamlingsnævnet, der afgør fordelingen af indsamlingsdage mellem de pågældende organisationer. Side 16

17 Gebyr Hvorfor skal en indsamling koste penge? Det spørgsmål bliver nævnet ofte mødt med fra indsamler. Med den nye indsamlingslov er der blevet indført et gebyr for indsamlinger. Gebyret skal dække størsteparten af omkostningerne ved nævnet. Lovgiver har vurderet, at de samlede omkostninger til Indsamlingsnævnet (nævn og sekretariat) vil udgøre ca. 1,5 mio. kr. årligt. Udover indtægterne fra gebyrerne får nævnet tildelt et mindre beløb på finansloven, svarende til det beløb, der hidtil var blevet anvendt på indsamlingsområdet i politikredsene (0,3 mio. kr. årligt; dog blev der tilført 0,2 mio. kr. til nævnet i 2014 (½ år) i forbindelse med oprettelsen af nævnet.) Er det blevet dyrere for indsamler? Med den nye lov er det tidligere krav om offentliggørelse af regnskaber i dagbladene afskaffet. Indsamler vil derfor ikke længere have denne udgift (2.000 kr kr.). Samlet set vil det derfor ikke som udgangspunkt medføre merudgifter for størsteparten af indsamlerne. Takster (2014-niveau beløbene reguleres årligt pr. 1. januar) Anmeldelse: kr. Orientering fra ikke-anmeldelsespligtige organisationer: kr. Ansøgning (3-årig landsdækkende husindsamling): kr. * Ansøgning (3-årig regional husindsamling): kr. * Ansøgning (enkeltstående husindsamling): kr. * Ansøgning (landsdækkende gadeindsamling) kr. * Ansøgning (regional gadeindsamling): kr. * * Gebyret tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes. Side 17

18 Hvordan laver man en god indsamling Indsamlingsnævnet har siden starten fået mange skriftlige og telefoniske henvendelser fra borgere og organisationer m.fl., der ønsker at starte en indsamling. Indsamlingerne er meget forskellige. Det kan f.eks. være: Indsamlingen skal anmeldes til Indsamlingsnævnet (blanket findes på nævnets hjemmeside). Der skal samtidig indbetales et gebyr til Indsamlingsnævnet (2014: kr. ved en anmeldelse og kr. ved en orientering). Følgende oplysninger skal fremgå af anmeldelsen: en skole, der ønsker at samle ind til hjemløse, Indsamlingsperioden og indsamlingens område en komité (tre personer), der ønsker at samle ind til en pårørende, der har fået kræft, eller På hvilke måder indsamlingen foretages og til hvilket formål midlerne skal anvendes en organisation, der ønsker at samle ind til et skoleprojekt i Afrika. På hvilken konto de indsamlede midler indsættes (indsamlingskontoen) Mange af de, som henvender sig til sekretariatet ønsker vejledning om, hvilke regler der gælder, når man skal starte en indsamling. Herunder er en kort guide til, hvad indsamler skal være opmærksom på i forbindelse med en indsamling: En indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet senest to uger før indsamlingen går i gang. Hvem der kan råde over indsamlingskontoen (Indsamler skal have en indsamlingskonto. Det er vigtigt, at kontoen alene bruges til indsamlingen, eller at midlerne fra indsamlingen kan holdes adskilt fra andre midler på kontoen. Det er tillige et krav, at der kun må kunne rådes over midlerne ved underskrift af mindst to personer i forening.) Hvem der er medansvarlig for indsamlingen. Indsamlingen skal forestås af enten en juridisk person (organisation m.v.) eller en komité bestående af mindst tre fysiske personer. Hvis alle oplysningerne om indsamlingen er indsendt og gebyr er modtaget, vil indsamler ca. 14 Side 18

19 dage efter indsendelsen af anmeldelsen modtage et anerkendelsesbrev fra nævnet. Organisationer uden anmeldelsespligt Nogle organisationer kan foretage indsamlinger uden forudgående anmeldelse til Indsamlingsnævnet. Disse organisationer kan i stedet for at anmelde hver indsamling særskilt nøjes med at indsende visse oplysninger til nævnet (Blanketten: Oplysninger fra organisation uden anmeldelsespligt ). Se mere herom i afsnittet om Anmeldelsesmuligheder. Indsamlinger, der ikke skal anmeldes En række indsamlinger er undtaget fra indsamlingsloven. Disse indsamlinger skal ikke anmeldes til Indsamlingsnævnet. Dette gælder f.eks. private indsamlinger og indsamlinger af brugte ting af ringe værdi samt indsamlinger til politiske partier. Regnskab Der skal udarbejdes et regnskab for indsamlingen. Regnskabet skal inden 6 måneder efter indsamlingens afslutning sendes til nævnet. Hvis der er samlet mere end kr. ind, skal regnskabet være gennemgået af en statsautoriseret eller registreret revisor før det sendes til Indsamlingsnævnet. Regnskabet skal være på dansk. Indsamler skal opbevare dokumentation for afholdte udgifter m.v. i forbindelse med indsamlingen i op til 5 år efter indsamlingens afslutning. God indsamlingsskik Indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik. Indsamlingsnævnet har udarbejdet retningslinjer for god indsamlingsskik. God indsamlingsskik er indsamlingsetiske regler, der skal være med til at give bidragydere og de personer, som ikke ønsker at yde bidrag, en form for sikkerhed for, at indsamlinger forløber på en ordentlig måde. Hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse skal ligeledes foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik. Retningslinjerne kan ses på Indsamlingsnævnets hjemmeside. På hjemmesiden kan man også læse mere om, hvordan man starter en indsamling. Side 19

20 Indsamling til syge personer Indsamlingsnævnet modtager mange anmeldelser af indsamlinger til fordel for personers sygdomsbehandling o. lign. Det kan f.eks. være en komité, der ønsker at samle midler ind til, at en pårørende kan få dækket udgifterne til en kræftbehandling i udlandet, alternativ behandling, medicin m.v. Det er vigtigt, at indsamler i anmeldelsen angiver præcist, hvad de indsamlede midler må anvendes til (indsamlingens formål). I den forbindelse kan indsamler overveje, om der eventuelt kan opstå nogle fremtidige udgifter eller andet, som indsamler også ønsker at dække. En indsamler kan komme i den situation, at der er penge tilbage fra indsamlingen efter, at formålet med indsamlingen er opnået. Indsamler kan også komme ud for den situation, at formålet med indsamlingen ikke kan opnås f.eks. hvis personen, der indsamles til, bliver færdigbehandlet eller afgår ved døden. Herudover kan indsamler komme ud for, at der ikke indsamles tilstrækkeligt med midler til at opfylde formålet med indsamlingen f.eks. en behandling i udlandet. Det er derfor vigtigt, at indsamler anfører i anmeldelsen, hvad ikke anvendte midler skal anvendes til, eller hvad der skal ske med indsamlede midler, hvis der ikke indsamles nok midler til formålet. Indsamler skal søge om tilladelse fra Indsamlingsnævnet, hvis indsamler ønsker en ændring af formålet med indsamlingen. Det kræver også en tilladelse fra nævnet, hvis indsamler ønsker at anvende et overskydende beløb på et andet formål end det, der fremgår af anmeldelsen. Nævnet lægger blandt andet vægt på, om der er lighed mellem det oprindelige formål og den påtænkte ændrede anvendelse. Baggrunden for, at der skal søges om tilladelse er blandt andet, at et nyt formål med indsamlingen ikke har været oplyst over for de bidragydere, der allerede har doneret til indsamlingen. Bidragyderne har haft en forventning om, hvad deres bidrag skal anvendes til. Derfor kan en indsamler ikke ændre formålet uden tilladelse. Det er således vigtigt, at indsamler på forhånd tager stilling til præcist, hvad formålet med indsamlingen er, og hvad ikke anvendte midler skal anvendes på. Dette gælder i alle typer af indsamlinger. Side 20

21 Det gode indsamlingsregnskab Når en indsamling er afsluttet skal indsamler aflægge et regnskab for indsamlingen. Regnskabet skal sendes til Indsamlingsnævnet inden 6 måneder efter indsamlingens afslutning. Baggrunden for dette er blandt andet, at det skal kontrolleres, at de indsamlede penge er gået til formålet med indsamlingen, ligesom regnskabet skal offentliggøres, sådan at det er tilgængeligt for alle. Når Indsamlingsnævnet har godkendt regnskabet, bliver det derfor offentliggjort på nævnets hjemmeside. Har indsamler en hjemmeside, skal regnskabet tillige offentliggøres her. Kravene til et regnskab Det skal fremgå af regnskabet, hvor mange indtægter, der har været i forbindelse med indsamlingen. Det skal desuden være udspecificeret hvilke udgifter, herunder administrationsudgifter, der har været ved indsamlingen. Regnskabet skal være underskrevet af de ansvarlige for indsamlingen. De ansvarlige for indsamlingen skal desuden erklære, at indsamlingen er foretaget i overensstemmelse med indsamlingsreglerne. specificeres, hvilke konkrete projekter midlerne er anvendt til. Nævnet har udarbejdet en skabelon, som indsamler eventuelt kan anvende ved udarbejdelse af regnskaber, hvor det indsamlede beløb er på kr. eller derunder. Skabelonen kan ses på nævnets hjemmeside. I det tilfælde, at der er indsamlet mere end kr., skal regnskabet været revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Det er ligeledes et krav, at regnskabet er udfærdiget på dansk. Årsregnskaber Organisationer uden anmeldelsespligt skal indsende et årsregnskab til Indsamlingsnævnet inden seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskabet skal indeholde en beretning, der beskriver, hvilke indsamlinger organisationen har foretaget, samt væsentlige begivenheder eller aktiviteter i forbindelse med årets indsamlinger. Har organisationen afholdt en hus- og/eller gadeindsamling, skal beretningen indeholde oplysninger om antallet af indsamlere og kort over anvendte ruter. Herudover skal anvendelsen af overskuddet være udspecificeret i regnskabet. Det skal f.eks. Side 21

22 Hvis en indsamling ikke bliver gennemført En indsamler kan komme ud for, at en indsamling ikke bliver gennemført af den ene eller anden grund. Dokumentationen kan f.eks. være en kontoudskrift fra indsamlingskontoen, der viser, at der ikke er blevet indsamlet penge. Indsamlingsnævnet kræver i den situation dokumentation for, at indsamler ikke har indsamlet penge. Side 22

23 Statistik Antal sager Indsamlingsnævnet overtog den 1. juli 2014 alle indsamlinger fra politiet. I den forbindelse blev der overdraget 576 indsamlingssager til nævnet. Efterfølgende har nævnet i løbet af det første halve år, som nævnet har eksisteret, modtaget yderligere 203 anmeldelser om indsamlinger samt 58 orienteringer fra ikke anmeldelsespligtige organisationer. I hele 2014 registrerede Indsamlingsnævnet således i alt 837 indsamlingssager. Hver orienteringssag kan indeholde flere indsamlinger hvert år for den pågældende indsamlingsorganisation. Herudover behandlede nævnet 90 henvendelser i 2014 fra borgere og organisationer med blandt andet spørgsmål om fortolkning af indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen. Fordeling af sager i Indsamlingsnævnet Almindelige indsamlinger (779) Orienteringer fra organisationer (58) Andre henvendelser (90) Side 23

24 Gebyrer Med den nye indsamlingslov er der blevet indført et gebyr for indsamlinger. Gebyret skal dække størsteparten af omkostningerne ved Indsamlingsnævnet se ovenfor under afsnittet Gebyr. Lovgiver har vurderet, at de samlede omkostninger til Indsamlingsnævnet vil udgøre ca. 1,5 mio. kr. årligt. I løbet af det første halve år af Indsamlingsnævnets eksistens modtog Indsamlingsnævnet i alt kr. i gebyrer fra indsamlerne. Herudover modtog nævnet en bevilling på 0,2 mio. kr. De samlede omkostninger til Indsamlingsnævnet udgjorde i 2014 (½ år) alt 1,1 mio. kr. Hovedtallene for Indsamlingsnævnet kan ses i Civilstyrelsens årsrapport på styrelsens hjemmeside: Oversigt over omkostninger, gebyrer og bevilling, angivet i mio. kr. 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Omkostninger Gebyrer Bevilling 0,2 0 Side 24

25 Årshjul 2014 Juli: Nævnets medlemmer og suppleanter blev udnævnt af Justitsministeriet. Juli: Nævnet holdt sit første plenarmøde. Oktober: Der blev afholdt nævnsmøde. December: Der blev afholdt nævnsmøde. December: Frist for at ansøge om tilladelse til husindsamling i Januar: Frist for at blive omfattet af overgangsordningen. Januar: Frist for at ansøge om tilladelse til husindsamling i Februar: Nævnsmøde. April: Nævnsmøde. Juni: Plenarmøde. August: Planlagt nævnsmøde. September: Frist for at ansøge om tilladelse til husindsamling i Oktober: Planlagt nævnsmøde. December: Planlagt nævnsmøde. Side 25

26 Sekretariatets medarbejdere i 2014 Sekretariatsleder: Jeanette Wulf-Andersen Fuldmægtige: Anne Louise Jarulf Rikke Skaaning Alapetite Signe Berg Anne Kirstine Jacobsen Kontaktoplysninger Indsamlingsnævnet Adelgade 13 DK-1304 København K Telefon: (mandag-fredag kl ) Telefax: indsamlingsnaevnet@civilstyrelsen.dk Hjemmeside: Side 26

27 Bilag (lov, bekendtgørelse og forretningsorden) BILAG 1 Lov om indsamling m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på indsamlinger, hvorved forstås enhver form for opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål. Stk og 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse. Stk. 3. Salg anses som en indsamling, når det i umiddelbar tilknytning til salget tilkendegives, at en del af købesummen går til et forud angivet formål. 2. Loven gælder ikke for følgende: 1) Private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. 2) Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi. 3) Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende trossamfund eller mødearrangør. 4) Indsamlinger foretaget blandt juridiske personer. 5) Indsamlinger til støtte for politiske partier. 6) Almennyttige lotterier. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 5, må indsamlinger til støtte for politiske partier ikke finde sted som hus- og gadeindsamlinger. Kapitel 2 Anmeldelsespligt m.v. 3. En indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet, inden indsamlingen iværksættes, jf. dog 4, stk. 1. Ved anmeldelse af en indsamling skal formålet med indsamlingen anføres. Stk. 2. Når indsamlingen er afsluttet, skal der indsendes regnskab herfor til Indsamlingsnævnet, jf. dog 4, stk En organisation, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan foretage indsamlinger uden anmeldelse og efterfølgende indsendelse af regnskab, hvis organisationen til Indsamlingsnævnet har indsendt oplysninger om 1) navn og adresse på organisationen, 2) på hvilken måde organisationen foretager indsamlinger, og 3) til hvilke formål indsamlede midler anvendes. Stk. 2. Organisationen skal meddele Indsamlingsnævnet, hvis skatteministerens godkendelse nævnt i stk. 1 bortfalder, eller hvis forholdene omfattet af stk. 1, nr. 1-3, ændres. Stk. 3. Organisationen skal indsende årsregnskab til Indsamlingsnævnet. Stk. 4. Organisationen skal på en for offentligheden let tilgængelig måde oplyse, hvilke indsamlinger der er iværksat. Kapitel 3 Hus- og gadeindsamling samt kædebreve 5. Husindsamling må ikke finde sted, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Indsamlingsnævnet kan efter ansøgning meddele tilladelse for 3 år ad gangen til foretagelse af én årlig landsdækkende eller geografisk afgrænset husindsamling eller én enkeltstående husindsamling, som iværksættes på baggrund af en særlig begivenhed, hvis ansøgeren 1) er omfattet af 4, stk. 1, 2) kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt indsamlingsresultat, og 3) har den fornødne folkelige forankring. Stk. 3. Tilladelse til husindsamling efter stk. 2 indebærer, at ansøgeren på dagen også kan foretage gadeindsamling. 6. Gadeindsamling må ikke finde sted, jf. dog stk. 2 og 5, stk. 3. Side 27

28 Stk. 2. Indsamlingsnævnet kan dog i særlige tilfælde efter ansøgning meddele tilladelse til foretagelse af gadeindsamling. Ansøgeren skal i forbindelse med ansøgningen opfylde betingelserne efter 5, stk. 2, nr Indsamling ved anvendelse af kædebreve må ikke finde sted. Kapitel 4 God indsamlingsskik 8. Indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik. Stk. 2. Klage over overtrædelse af stk. 1 skal indgives til Indsamlingsnævnet. Kapitel 5 Indsamlingsnævnet 9. Til varetagelse af opgaver efter denne lov oprettes der et indsamlingsnævn bestående af 1 formand og yderligere 4 medlemmer, som udpeges af justitsministeren. Formanden skal være jurist. 2 af de yderligere medlemmer beskikkes efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Erhverv, og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet. Stk. 2. Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Stk. 3. Indsamlingsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 10. Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med denne lov, og fører en offentligt tilgængelig fortegnelse over anmeldte indsamlinger, jf. 3, stk. 1, og de organisationer, der er omfattet af 4, stk. 1, samt godkendte indsamlinger, jf. 5, stk. 2, og 6, stk. 2. Nævnet offentliggør regnskaber for indsamlinger på nævnets hjemmeside. Stk. 2. Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at de indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i anmeldelsen, og at formålet er lovligt. Stk. 3. Indsamlingsnævnet træffer afgørelse i sager om 1) tilladelse til foretagelse af husindsamlinger efter 5, stk. 2, og gadeindsamlinger efter 6, stk. 2, 2) tilladelse til anvendelse af indsamlede midler til andre formål end angivet i anmeldelsen og 3) overtrædelse af god indsamlingsskik, jf. 8. Stk. 4. Indsamlingsnævnet kan af egen drift optage en sag til behandling. 11. Indsamlingsnævnet afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til at iværksætte en nærmere undersøgelse. Stk. 2. Hvis en klage ikke giver Indsamlingsnævnet anledning til kritik, kan sagen afsluttes, uden at Indsamlingsnævnet forinden forelægger klagen for den indklagede. Stk. 3. Indsamlingsnævnet kan offentliggøre udtalelser af kritik samt pålægge en indsamler eller hjælpeorganisation at foretage offentliggørelse heraf. 12. Indsamlingsnævnet kan hos en indsamler eller hjælpeorganisation kræve yderligere oplysninger til belysning af en anmeldelse, afgørelse eller klage eller af, om et forhold giver anledning til nærmere undersøgelse. 13. Indsamlingsnævnet bistås af et sekretariat. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter Indsamlingsnævnets forretningsorden efter forhandling med nævnet. Kapitel 6 Betaling og bemyndigelse 14. Organisationer skal i forbindelse med indsamlinger omfattet af loven betale følgende: 1) kr. i forbindelse med indgivelse af anmeldelse om indsamling. 2) kr. årligt, hvis organisationen er omfattet af 4, stk. 1. 3) kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om en 3-årig tilladelse til landsdækkende husindsamling, jf. 5, stk. 2. 4) kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om regional husindsamling, jf. 5, stk. 2. 5) kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om enkeltstående husindsamling, jf. 5, stk. 2. 6) kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om landsdækkende gadeindsamling, jf. 6, stk. 2. 7) kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om regional gadeindsamling, jf. 6, stk. 2. Stk. 2. Ansøgninger, jf. stk. 1, nr. 3-7, afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt. Beløb efter stk. 1, nr. 3-7, tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes. Side 28

29 Stk. 3. De beløb, der er angivet i stk. 1, reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Stk. 4. Indsamlingsnævnet offentliggør hvert år på nævnets hjemmeside de regulerede beløb, jf. stk. 3, for det kommende år. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om betaling af de beløb, der er angivet i stk. 1, nr. 1-7, og om tilbagebetaling heraf. 15. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved indsamlinger og om den kontrol, som skal udøves med anvendelsen af de indsamlede midler. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan anmeldelse og indsendelse af regnskab skal ske. Justitsministeren fastsætter herudover nærmere regler om indhold og dokumentation i forbindelse med ansøgninger efter 5 og 6. Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte, at Indsamlingsnævnet med henblik på offentliggørelse skal afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren. Kapitel 7 Straf og ikrafttræden m.v. 16. Overtrædelse af 2, stk. 2, 3, stk. 1, 5, stk. 1, 6, stk. 1, og 7 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af 15, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 17. Loven træder i kraft den 1. juni 2014, jf. dog stk. 2. Stk , 10-12, 14 og 16 træder i kraft den 1. juli Stk. 3. Lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006, ophæves den 1. juli Stk. 4. Foreninger m.v., som inden den 1. juli 2014 har afholdt offentlig hus- og gadeindsamling i henhold til 7, stk. 3 og 4, i lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, kan efter anmeldelse til Indsamlingsnævnet frem til den 1. juli 2017 foretage indsamling til samme formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været givet. De foreninger m.v., som vælger at benytte sig af muligheden for indsamling efter 1. pkt., vil ikke samtidig kunne meddeles tilladelse til husindsamling efter 5, stk. 2. Anmeldelse efter 1. pkt. skal foretages senest den 1. januar Stk. 5. Organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af en rammeaftale med Udenrigsministeriet, og som inden den 1. juli 2014 har afholdt landsdækkende offentlig hus- og gadeindsamling i henhold til 7, stk. 5, i lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, kan efter anmeldelse til Indsamlingsnævnet frem til den 1. juli 2017 foretage en årlig landsdækkende hus- og gadeindsamling til sådanne projektaktiviteter. De organisationer, som vælger at benytte sig af muligheden for indsamling efter 1. pkt., vil ikke samtidig kunne meddeles tilladelse til husindsamling efter 5, stk. 2. Anmeldelse efter 1. pkt. skal foretages senest den 1. januar Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 26. maj 2014 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Karen Hækkerup Side 29

30 BILAG 2 Bekendtgørelse om indsamling m.v. I medfør af i lov nr. 511 af 26. maj 2014 om indsamling m.v. fastsættes: Kapitel 1 Fremgangsmåden ved indsamlinger, anmeldelse og indsendelse af oplysninger, klager m.v. 1. En indsamling skal forestås af en juridisk person eller af mindst tre fysiske personer. Der skal angives mindst en myndig person, som skal være medansvarlig for de forpligtelser, der påhviler arrangørerne. 2. Anmeldelse efter indsamlingslovens 3 skal indgives skriftligt eller elektronisk til Indsamlingsnævnet senest to uger før indsamlingens start. Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om, 1) hvem der forestår indsamlingen, herunder oplysninger om de pågældendes navn, adresse og person- eller CVR-nummer, hvis et sådant haves, 2) i hvilket tidsrum indsamlingen foretages, 3) i hvilket område indsamlingen skal foregå, 4) på hvilken måde indsamlingen foretages, og 5) til hvilket formål midlerne skal anvendes. Stk. 3. Ved anmeldelse kan nævnets ansøgningsblanket, der gøres tilgængeligt på nævnets hjemmeside, anvendes. 3. Organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. indsamlingslovens 4, stk. 1, kan foretage indsamlinger uden at foretage særskilt anmeldelse heraf, når organisationen skriftligt eller elektronisk har indsendt følgende oplysninger til Indsamlingsnævnet: 1) Navn og adresse på organisationen, herunder hvem der kan tegne organisationen. 2) På hvilken måde organisationen foretager indsamlinger. 3) Til hvilke formål indsamlede midler anvendes. Stk. 2. Ved indsendelse af oplysninger efter stk. 1 kan nævnets blanket, der gøres tilgængelig på nævnets hjemmeside, anvendes. Stk. 3. Organisationen skal på en for offentligheden let tilgængelig måde oplyse, hvilke indsamlinger der er iværksat. Stk. 4. Organisationen skal snarest orientere Indsamlingsnævnet, hvis forholdene under stk. 1, nr. 1-3, ændres. Bortfalder skatteministerens godkendelse som nævnt i stk. 1, skal organisationen straks orientere Indsamlingsnævnet herom. 4. Indsamlingsnævnet fører en offentlig tilgængelig fortegnelse over anmeldte indsamlinger og organisationer, der kan foretage indsamling efter indsamlingslovens 4. Stk. 2. Indsamlinger, hvor der er foretaget politianmeldelse, optages ikke på fortegnelsen over anmeldte indsamlinger. 5. Klage over overtrædelse af god indsamlingsskik skal indgives skriftligt eller elektronisk til Indsamlingsnævnet. Nævnets blanket, der gøres tilgængelig på nævnets hjemmeside, kan anvendes. Stk. 2. Nævnet indhenter en skriftlig udtalelse fra den indsamler eller organisation, som klagen vedrører, og kan under sagens behandling indhente supplerende oplysninger. Stk. 3. Nævnet kan afslutte sagen, uden at klagen forinden forelægges for den indklagede, hvis klagen ikke giver nævnet anledning til kritik. 6. Ved indsamlinger, der foretages ved opstilling af indsamlingsbøsser, gælder Indsamlingsnævnets vilkår om indretning, anbringelse og tømning af indsamlingsbøsserne, som offentliggøres på nævnets hjemmeside. Kapitel 2 Håndtering af indsamlede midler, regnskab og revision m.v. 7. Indsamlede midler skal indsættes på en konto i et pengeinstitut. Kontoen skal enten være oprettet til dette særlige formål eller være af en karakter, der giver mulighed for, at de indsamlede midler kan adskilles fra hinanden og fra andre midler på kontoen. Midlerne kan dog også anbringes i obligationer, hvori myndiges båndlagte arv kan anbringes. Der må kun kunne rådes over midlerne ved underskrift af mindst to personer i forening. Stk. 2. Midlerne må ikke uden Indsamlingsnævnets tilladelse anvendes til andet formål end angivet i anmeldelsen eller til andet formål end det, som organisationer omfattet af 3 indsamler til. Dog kan der anvendes et rimeligt beløb til dækning af omkostninger i forbindelse med indsamlingen. Side 30

31 8. Der skal føres behørigt regnskab over samtlige indtægter og udgifter forbundet med en indsamling. I regnskabet skal såvel udgifterne ved administrationen som anvendelsen af overskuddet være specificeret. Stk. 2. Organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. indsamlingslovens 4, stk. 1, udarbejder et årsregnskab. For hus- og/eller gadeindsamlinger udarbejdes særskilt regnskab. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. De ansvarlige for indsamlingen skal i tilknytning til underskriften af regnskabet erklære, at indsamlingen er foretaget i overensstemmelse med reglerne i indsamlingsloven og denne bekendtgørelse. Stk. 4. Årsregnskaber for organisationer nævnt i stk. 2 skal indeholde en beretning, der beskriver, hvilke indsamlinger organisationen har foretaget, samt væsentlige begivenheder eller aktiviteter i forbindelse med årets indsamlinger. Har organisationen afholdt en hus- og/eller gadeindsamling, skal beretningen indeholde oplysninger om antallet af indsamlere og kort over anvendte ruter. Stk. 5. Regnskab, erklæring og beretning nævnt i stk. 1-4 skal være udfærdiget på dansk. Stk. 6. Overstiger det indsamlede beløb kr., skal regnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor påser, at der foreligger fornøden dokumentation, herunder i forhold til udgifterne til administration og anvendelsen af overskuddet. Det skal endvidere af revisors påtegning fremgå, hvis regnskabet ikke indeholder en erklæring fra de ansvarlige for indsamlingen om, at indsamlingen er foretaget i overensstemmelse med indsamlingsreglerne, jf. stk. 3. Stk. 7. Såfremt der ikke ved regnskabets afslutning foreligger dokumentation for overskuddets anvendelse, skal revisor inden 1 år efter regnskabets aflæggelse afgive en erklæring herom. 9. Regnskabet skal inden seks måneder efter indsamlingens afslutning sendes til Indsamlingsnævnet, jf. dog stk. 2. Regnskabet offentliggøres på nævnets hjemmeside. Har indsamleren en hjemmeside, skal regnskabet endvidere offentliggøres her. Stk. 2. Ved indsamlinger, der varer mere end et år, skal der indsendes et årsregnskab til Indsamlingsnævnet inden seks måneder efter hvert kalenderårs udløb, dog senest seks måneder efter indsamlingens afslutning. For organisationer omfattet af pligten til at udarbejde årsregnskab skal regnskabet indsendes til Indsamlingsnævnet inden seks måneder. Stk. 3. Fristen for indsendelse af regnskabet kan forlænges af Indsamlingsnævnet. Stk. 4. Foreligger der ved indsendelsen af regnskabet ikke dokumentation for overskuddets anvendelse, skal erklæring herom i henhold til 8, stk. 6, indsendes til Indsamlingsnævnet og offentliggøres efter reglerne i stk. 1. Stk. 5. Indsamlingsnævnet kan i forbindelse med kontrol af regnskab kræve yderligere oplysninger fra indsamleren. Kapitel 3 Kravene til hus- og/eller gadeindsamlinger 10. Hus- og/eller gadeindsamling, jf. indsamlingslovens 5 og 6, kan kun foretages efter tilladelse fra Indsamlingsnævnet. 11. En ansøgning om en tre årig tilladelse til foretagelse af én årlig landsdækkende eller geografisk afgrænset husindsamling eller en ansøgning om én enkeltstående husindsamling, jf. indsamlingslovens 5, stk. 2, skal indgives til Indsamlingsnævnet. Ansøgningen, der kan indgives ved anvendelse af nævnets ansøgningsblanket, der gøres tilgængelige på nævnets hjemmeside, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Dokumentation for, at organisationen er omfattet af indsamlingslovens 4, stk. 1. 2) Oplysninger, der sandsynliggør, at der ved indsamlingen kan indbringes et godt indsamlingsresultat, herunder regnskaber for eventuelt tidligere afholdte indsamlinger, et budget for indsamlingen, herunder forventningerne til overskudsgraden, samt det forventede antal af indsamlere og den forventede geografiske spredning af indsamlere. 3) Oplysninger om organisationens folkelige forankring, herunder dokumentation for organisationens indtægter, herunder medlemsbidrag og kontingenter og andre bidrag, organisationens antal af frivillige, organisationens kontaktflader i form af eventuelle samarbejdsaftaler eller netværk og organisationens informations- og oplysningsvirksomhed. Stk. 2. Ansøgningen skal endvidere vedlægges organisationens vedtægter. 12. En ansøgning om tilladelse til foretagelse af gadeindsamling, jf. indsamlingslovens 6, stk. 2, indgives til Indsamlingsnævnet. Ansøgningen skal indeholde de samme oplysninger, som nævnt i 11, stk. 1, nr Ansøgningen kan indgives ved anvendelse af nævnets blanket, der gøres tilgængelig på nævnets hjemmeside. 13. Indsamlingsnævnet afgør fordelingen af indsamlingsdage mellem de organisationer, som meddeles tilladelse til huseller gadeindsamling, hvis organisationerne ikke er enige om fordelingen. 14. Indsamlingsnævnet kan fastsætte yderligere retningslinjer for indgivelse af ansøgning efter 10. Retningslinjer herom offentliggøres på Indsamlingsnævnets hjemmeside. 15. For indsamlinger efter 10 gælder foruden reglerne i 1, 3 og 7-9, følgende regler: 1) Indsamlingen skal slutte senest kl ) Børn under 11 år må ikke anvendes som indsamlere, og børn mellem 11 og 18 år må kun anvendes til husindsamling, hvis de følges to og to. 3) Husindsamling må kun finde sted én gang hos hver husstand. Side 31