Aarhus Kommune. Dato 20. januar 2014

Transkript

1 Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar Spørgsmål: I hvilket omfang, det er pålagt vuggestuer og børnehaver i Aarhus Kommune at udføre test, screeninger og målinger af børnene. Rådhuset Rådhuspladsen Aarhus C Sagsnummer: 14/ Svar: I Aarhus Kommune er det i særlig grad tre redskaber, der anvendes til faglig vurdering af børns kompetencer og trivsel i dagtilbud og det er henholdsvis sprogvurdering/screening af 3-årige, sprogscreening børn med dansk som andetsprog før skolestart samt materialet til status- og udviklingssamtaler. Sprogvurdering/screening Det har siden 2010 været et lovkrav, at der skal gennemføres en sprogvurdering/screening af børn i 3-årsalderen, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering 1. Hvis der foreligger en sådan formodning, er der tale om en såkaldt obligatorisk sprogvurdering/screening, som skal gennemføres. Med afsæt i dette lovkrav, har byrådet besluttet, at det skal være obligatorisk at sprogvurdere/screene alle 3- årige børn med dansk som andetsprog. Det er herudover i Aarhus besluttet, at samtlige forældre til 3- årige børn skal have tilbudt at få deres barn sprogvurderet. Hvis der ikke på forhånd har været en formodning om behov for sprogstimulering, er sprogvurderingen frivillig at gennemføre. Der er i 2013 registreret frivillige sprogvurderinger, Sagsbehandler: Lone Nielsen / Line Asp Hansen Telefon: Telefon direkte: / E-post: bu@aarhus.dk Hjemmeside: 1 Dagtilbudsloven 11, stk. 1

2 hvilket vil sige cirka 54 % af de 3-årige, der har været indskrevet i et aarhusiansk dagtilbud i det forgangne år. Sprogscreening før skolestart Herudover har byrådet med afsæt i folkeskolelovens 5 stk. 7 (før 1/ var det stk. 8) i 2006 besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes før skolestart. Hvis sprogscreeningen viser, at barnet har et ikke uvæsentligt behov for dansksproglig støtte, kan barnet henvises til en anden skole end distriktsskolen. Byrådet har besluttet, at der ikke må være mere end 20% børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov på en årgang 2. Hvis der er mere end 20% børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov indskrevet på distriktsskolen, henvises der børn til en modtagerskole. Baggrunden for henvisning af børn til en modtagerskole er, at børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov vil få et bedre skoletilbud på en modtagerskole end på distriktsskolen. Heri ligger bl.a., at børnene vil indgå i et overvejende dansksprogligt miljø, og at børnene får den nødvendige støtte til at udvikle deres danske sprog. Status- og udviklingsmaterialet Status- og udviklingsmaterialet er et materiale, som Børn og Unge har udviklet i samarbejde med pædagoger og forældre med det formål at skabe en fælles og faglig ramme om den dialog, dagtilbuddene løbende har med de forældre, som har børn i dagtilbuddet. Materialet udfyldes på baggrund af de observationer, som pædagoger og forældre gør sig i forhold til barnets ageren i forskellige sammenhænge i dagligdagen. Der er altså ikke tale om en test, men nærmere en sammenfatning af betragtninger, som danner afsæt for en dialog om, hvordan barnet bedst muligt kan støttes i sin videre udvikling. Det er frivilligt for dagtilbuddene, om man vil anvende materialet. Dog bør det nævnes, at materialet bygger på dagtilbudslovens mål og rammer for pædagogiske læreplaner, som det er lovpligtigt for dagtilbuddene at arbejde med 3. Af dagtilbudslovens 8 fremgår blandt andet, at dagtilbuddene skal opstille mål for børns læring inden for de seks læreplanstemaer, som 2 Dette gælder dog ikke på heldagsskolerne, Søndervangskolen og Tovshøjskolen, som kan optage alle børn med sprogstøttebehov samt Ellekærskolen, som er med i et projekt, hvor alle børnehaveklassebørn med sprogstøttebehov får krav på optagelse på skolen. 3 Bestemmelserne om pædagogiske læreplaner er beskrevet i dagtilbudslovens Side 2 af 5

3 status- og udviklingsmaterialet er opbygget efter. Dags dato anvendes status- og udviklingsmaterialet af ca. 90 % af de aarhusianske dagtilbud. Spørgsmål: Hvilke hensyn ligger der til grund for ovennævnte test, screeninger og målinger. Svar: Formålet med at gennemføre såvel sprogvurdering som sprogscreening og status- og udviklingssamtale er at sikre, at børnene støttes bedst muligt i deres udvikling. Anvendelsen af materialerne er blandt andet med til at sikre en systematik i indsamling og anvendelse af den viden, som den enkelte pædagog er i besiddelse af. På den måde øges synligheden af de behov for faglige indsatser, der kan være såvel for det enkelte barn som for den samlede børnegruppe og for dagtilbuddet som helhed. På det sproglige område kan sprogvurderingen og sprogscreeningen herudover bidrage med ny viden om behov for sprogstøtte hos børnene, som ikke nødvendigvis er synligt for det blotte øje. At det er svært at vurdere, hvorvidt der er behov for sprogstimulering uden at gennemføre en sprogvurdering/screening, er dokumenteret flere steder. Dels fandt Syddansk Universitet i , at der er relativt stor uoverensstemmelse mellem resultatet af en sprogvurdering/screening og pædagogernes subjektive vurdering af barnets sprog. En lignende tendens understøttes af de resultater, som Børn og Unge har registreret i forbindelse med de 1446 frivillige sprogvurderinger. Her har den seneste opgørelse (for 2013) vist, at der er registreret sprogstøttebehov hos mere end 60 børn, som dagtilbuddet havde vurderet til ikke at have et behov. Det kan altså være svært at foretage en tilstrækkelig vurdering uden at anvende et sprogvurderingsmateriale, hvilket kan betyde, at børn med sprogligt støttebehov ikke får den nødvendige sprogvurdering/sprogscreening, og at deres sproglige behov derfor ikke opdages og imødegås pædagogisk. Et forhold, som kan få konsekvenser for deres videre udvikling. Eksempelvis har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen International forskning dokumenterer, at jo tidligere der investeres i børns læring og udvikling, desto større udbytte får børnene af det. Her henvises blandt andet til James J. Heckman Policies to foster human capital. og E. Melhuish & K. Petrogiannis (eds.) Early Childhood Care and Education international perspectives. Side 3 af 5

4 For børn med dansk som andetsprog har Undervisningsministeriets evalueringer af en række undersøgelser desuden vist, at børn med dansk som andetsprog generelt ikke klarede sig så godt i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne som elever med dansk som modersmål. En årsag hertil kan være utilstrækkelige danskfærdigheder. Dette understøttes også af Børn og Unges registreringer af 3-års sprogscreeninger af børn med dansk som andetsprog som viser, at 98 % af børnene har et sprogstøttebehov. Et veludviklet og velfungerende dansk er afgørende for børns samlede skolegang. Hvis et barn med et sprogstøttebehov ikke får de bedste rammer for at sikre den dansksproglige udvikling, kan skolegangen blive vanskelig. Ordforrådet har eksempelvis en uvurderlig betydning, ikke mindst når dansk bliver instruktionssprog. Hvis et barn med sprogstøttebehov ikke får den fornødne støtte til begrebsudvikling mv., risikerer man fx, at et barn med en god matematisk forståelse ikke kan løse matematikopgaverne, idet barnet ikke forstår instruktionen i de stillede opgaver. Det er derfor vigtigt, at man så tidligt som muligt sikrer, at børn får den støtte, de har brug for. At dagtilbuddenes arbejde med sprogstimulering af børn har afgørende betydning viser sig blandt andet, når man sammenligner resultater af de sprogvurderinger/screeninger, som er foretaget af 3-årige med dansk som andetsprog og sammenligner dem med de resultater, som viser sig, når de pågældende børn senere sprogscreenes før skolestart. I 2013 viste det sig, at mere end 60% af børnene med dansk som andetsprog havde haft en sproglig fremgang fra 3 år til skolestart, der populært sagt ligger ud over, hvad man kunne forvente. Spørgsmål: Hvordan sikrer Magistratsafdelingen for Børn og Unge, at de anvendte tests, målinger og screeninger altid bunder i pædagogiske hensyn. Svar: Det pædagogiske hensyn vil altid være i højsædet, når Børn og Unge vurderer nye metoder og redskabers anvendelighed i dagtilbud/skoler. Det betyder blandt andet, at der stilles store krav til det forskningsmæssige belæg og den faglige erfaring med et givent evalueringsredskab. Ligeledes prioriteres den løbende dialog med dagtilbuddene/skolerne højt med henblik på at sikre en vedvarende opmærksomhed på, om og hvordan de pædagogiske hensyn bedst muligt bliver mødt. Det pædagogiske arbejde sker inden for en ramme af politisk fastsatte mål. Både på nationalt og kommunalt niveau er fastsat en række konkrete mål (fx i forbindelse med de pædagogiske læreplaner) og indsatsområder, som er styrende for, hvor der skal følges op med vurde- Side 4 af 5

5 ringer af børnenes trivsel, læring og udvikling. Eksempelvis gennemfører sundhedsplejen en række standardtest og vurderinger af småbørn (vægt, motorik, hørelse, kontakt mv.) for at undersøge om barnet trives og udvikler sig. Aarhus Kommune har i Børn og unge-politikken fra 2007 vedtaget, at man skal følge op på børnenes og de unges udbytte af kommunens indsatser i dialog med børnene, de unge og deres forældre. Det er en proces, som i vid udstrækning foregår lokalt i forbindelse med dagtilbuddenes daglige arbejde og med afsæt i de metoder og evalueringsredskaber, man har valgt at anvende i det enkelte tilbud. Målet er at sikre en lokal praksis med en vedvarende og differentieret opmærksomhed på de behov, der måtte være hos børnene og de unge. Hvert andet år følges der op på de lokale evalueringer via Aarhus Kommunes fælles koncept for kvalitetsrapporter for 0-18 år. Disse rapporter gøres til genstand for dialog mellem ledelse, medarbejdere og forældre, og det aftales på den baggrund, om der er behov for indsatser, der forbedrer kvaliteten af det pædagogiske arbejde og børnene/de unges udbytte heraf. Med venlig hilsen Bünyamin Simsek rådmand / Nils Petersen direktør Side 5 af 5