Sted: Glostrup Hospital, Ndr. Ringvej, Glostrup

Transkript

1 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 1. juni 2010 Klokken: 18:00 20:00 Sted: Glostrup Hospital, Ndr. Ringvej, Glostrup Mødelokale: Blå Stue 1. sal indgang 7 Møde nr. 4 Mødet slut kl. 20:10 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi Henrik Thorup Per Roswall

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Klimaændringer i hovedstadsregionen 3 2. Grønt regnskab Tids- og procesplan Meddelelser Eventuelt 15 2

3 Den 1. juni 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 KLIMAÆNDRINGERNES BETYDNING I HOVEDSTADSREGIONEN SAGSFREMSTILLING På mødet i Miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2010 blev der orienteret om igangsatte analyser, og en tids- og procesplan for udarbejdelse af analyser og den regionale klimastrategi blev drøftet. I den forbindelse blev det besluttet, at udvalget gerne vil have forelagt alle analyser. Den første analyse af de i alt 9-10 analyser - som skal gennemføres - er Klimaændringernes betydning i hovedstadsregionen. Analysen belyser forhold i tilknytning til stigning i havvandstand og øget nedbør samt udpeger de områder i regionen, der på baggrund af infrastruktur og bebyggelse, landbrug, naturværdier, beskyttelseshensyn og kulturmiljø samlet set er mest sårbare. Analysen kortlægger hele regionen for at opnå et samlet billede af de oversvømmelsestruede arealer i regionen på tværs af kommunerne. Desuden kommer analysen med bud på tiltag og initiativer, som kan give regionen og kommunerne redskaber til at imødegå de fremtidige klimaændringer, når det gælder havvandsstigninger, overfladevand, ekstrem-regn og ændringer i grundvandsforhold. De foreløbige resultater af analysen vil blive præsenteret på mødet den 1. juni af seniorprojektleder Arne Bernt Hasling, Cowi. Indhold og hovedkonklusioner Den globale opvarmning vil medføre, at vi får hyppigere og varmere somre og mildere vintre. Der kan samtidig forventes en lang række afledte effekter, særligt i forhold til havvand, nedbør og grundvand, som får betydning for den måde, vi indretter os på. Analysen af klimakonsekvenser fokuserer på oversvømmelser fra hav og regn, da en effektiv tilpasning til disse risici kan forebygges gennem en langsigtet planlægning. Planlægning for oversvømmelse skal ofte koordineres over store områder og ofte på tværs af administrative myndigheder for at være mest effektiv. I forhold til havvand, så kortlægger analysen de arealer, der kan forventes oversvømmet i forbindelse med stormflod i kombination med en stigende havvandstand. Kortlægningen tager udgangspunkt i 6 vandstandsscenarier for perioden 2007 til 2100, da usikkerheden på et enkelt scenarie er for stor.

4 Ifølge Dansk Meteorologisk Institut peger scenarierne i den pågældende periode på en sandsynlig havvandsstigning på ca. 1 meter i hovedstadsregionen. Sådan en stigning vil forøge risikoen for oversvømmelse af de kystnære arealer og de lavere liggende arealer bagved bl.a. diger. Derudover er der frem til 2100 risiko for hændelser, hvor havvandstanden stiger op til 2,6 meter over normal vandstand. Dette kaldes en 100 års hændelse altså et eksempel på en havvandstand, der i gennemsnit optræder en gang i løbet af 100 år. Områder som for eksempel Amager, Nordkysten i Halsnæs Kommune, områder i Roskilde Fjord og dele af sydkysten ved Avedøre Holme er udsatte for oversvømmelse ved de forventede havvandsstigninger. Særligt Saltholm er udsat og ser ud til at kunne forsvinde helt i forbindelse med en 100 års-hændelse. Udover havvandsstigninger peger klimascenarierne på, at vi kan forvente flere og større ekstrem nedbørs-hændelser, som formentlig vil medføre overbelastning af de eksisterende afvandingssystemer, kloaker, dræn, vandløb, mm. Analysen kortlægger lavninger og strømningsveje, hvor vandet forventes at samle sig, og de veje vandet primært vil strømme på terræn i forbindelse med den forventede stigende nedbør. Analysen viser, at der over hele regionen vil være områder, hvor der er risiko for oversvømmelser i forbindelse med ekstrem nedbør. Endelig kigger analysen på grundvandsforhold. De varmere somre med en højere fordampning og den øgede nedbørsmængde om vinteren betyder samlet set en øget grundvandsdannelse samt en større årstidsvariation. Modelberegninger i analysen viser, at man kan forvente, at grundvandsniveauet vil stige med ca. 1-2 meter i store dele af Nordsjælland. Specielt den centrale del omkring Allerød og området syd for Helsinge vil være påvirket. Samlet tegner analysen et billede af, at havvandsstigninger, øget nedbør og forhøjet grundvandsspejl i forbindelse med klimaforandringer på lang sigt vil øge antallet af risikoområder i regionen. Analysen giver et overblik over, hvilke områder som kan forventes at være mest sårbare, når vi taler om infrastruktur og bebyggelse, landbrug, naturværdier, beskyttelseshensyn og kulturmiljø. Foreløbige anbefalinger Klimaændringerne påvirker en lang række forhold. Mange løsninger kræver kun mindre tilpasninger, som kan foretages løbende eller i forbindelse med forskellige former for sektorplanlægning. Andre løsninger kræver derimod en mere langsigtet og koordineret indsats det gælder især byplanlægning og tilpasning af bygninger og infrastruktur med lang levetid. En umiddelbar hovedkonklusion er, at der på lang sigt ( år) er ganske stor usikkerhed på størrelsen af klimaforandringer. På kortere sigt (0-40 år) vurderes det, at klimaforandringerne kan forudsiges mere præcist. Da ændringerne vil ske gradvist over tid, er der således både tid og mulighed for at planlægge de nødven- 4

5 dige tiltag, herunder håndtering af de konsekvenser, som går på tværs af administrative myndigheder. Det gælder for eksempel i forhold til oversvømmelser i forbindelse med vandløb. Her giver analysen en oversigt over regionens kommuner med angivelse af placering på fælles vandløb, og hvor koordinering og samarbejde kunne være en ide. Kortlægningen peger også på, at det kan være en fordel at undgå eller begrænse byggeri og infrastruktur i sårbare områder og i stedet etablere grønne korridorer som et omkostningseffektivt tiltag til klimatilpasning af sårbare og oversvømmelsessikre områder. Tilpasningen til klimaændringerne bør ske på flere niveauer. Kommunerne har som planlægningsmyndighed en helt central rolle. På nogle områder er en statslig indsats påkrævet, mens andre påhviler borgere og virksomheder. Statslige opgaver. Analysen viser, at der er behov for at styrke statens indsats specielt inden for: Forskning og udvikling, normer, standarder og vejledninger, samt certificeringsordninger. Regional indsats: Vand respekterer ikke administrative grænser og en indsats til at mindske risikoen for oversvømmelser er derfor mest effektiv, hvis den koordineres på tværs af kommuner over hele det berørte område, så man kan sætte ind, hvor det er mest effektivt (og billigst), og samtidig undgå, at problemer eksporteres fra en kommune til en anden. Regionen kan bidrage med regionale analyser og udvikling af løsningsforslag samt ved at understøtte etablering af fælles udviklingsinitiativer og fora, som fremmer udveksling af idéer og gensidig inspiration. Fælles kommunale virkemidler. I en fælleskommunal indsats vil oversvømmelser, særligt i forhold til vandløb, være et vigtigt emne. Først og fremmest vil kommuner, der modtager vand fra kommuner højere oppe af vandløbet eller kystbyer, have ønske om at få et samarbejde i gang om oversvømmelser, som går på tværs. Koordinering af virkemidler og især vurdering af deres konsekvens er kompliceret, idet der skal tages hensyn til mange forskellige sektorer som infrastruktur, naturforvaltning, m.v. Analysen vil komme med forslag til kommunale tiltag og virkemidler, som den enkelte kommune kan anvende for at bidrage til reduktion eller forsinkelse af oversvømmelser. Tidsplan og proces For at sikre faglig forankring og behov i kommunerne har en følgegruppe fulgt analysens udvikling. Følgegruppen er repræsenteret ved DTU Miljø, KU-Life, Energistyrelsen, Miljøcenter Roskilde, Københavns, Vallensbæk, Albertslund, Halsnæs, Hillerød og Helsingør Kommune, Cowi og Region Hovedstaden. 5

6 Det foreløbige analyseudkast samt tekniske digitale temakort blev forelagt og drøftet på et seminar for relevante aktører den 10. maj Den færdige rapport med temakort forventes færdig i første halvdel af juni. Analysen vil sammen med de øvrige analyser indenfor klimastrategiens øvrige indsatsområder danne grundlag for udarbejdelsen af den regionale klimastrategi. Analysen vil give såvel Region Hovedstaden som kommunerne en faglig og handlingsorienteret platform for det fremtidige klimatilpasningsarbejde. Analysen formidles således via en forholdsvis kort rapport med illustrationer. Endvidere udarbejdes temakort, som også vil ligge på digital form, samt en kort teknisk baggrundsrapport. Analysen samt temakort vil blive gjort tilgængelig på regionens hjemmeside samt Energistyrelsens hjemmeside KONKLUSION Udvalget drøftede de foreløbige resultater af analysen "Klimaændringernes betydning i hovedstadsregionen", som blev fremlagt af seniorprojektleder Arne Bernt Hasling, Cowi. Udvalget fandt, at analysen tegnede et billede af en række væsentlige udfordringer for aktørerne i hovedstadsregionen. Udvalget ønskede på den baggrund, at der i den videre proces skal være fokus på, hvordan der kan ske en formidling og synliggørelse af de væsentligste problemstillinger, herunder i forhold til borgerne i regionen. Bilagsfortegnelse: 1. Bilag: Udkast til analyse af klimaændringer Sagsnr: Arkiv:

7 Den 1. juni 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 2 GRØNT REGNSKAB SAGSFREMSTILLING På udvalgets møde den 3. maj blev regionens indsats inden for bæredygtig byggeri samt bæredygtig drift af hospitaler og institutioner gennemgået og diskuteret. I forlængelse heraf blev det besluttet, at det grønne regnskab skulle gennemgås på møde i udvalget den 1. juni. Grønt regnskab 2008 og 2009 er den første samlede status på miljøpåvirkningen fra regionens virksomheder. Det grønne regnskab er et led i indførelse af miljø og energiledelse i regionen. Miljø og energiledelse indeholder 4 elementer status (det grønne regnskab), opfølgning, planlægning af nye mål og indsatser (handlingsplan) og gennemførelse. Grønt regnskab følger i struktur de krav Miljøministeriet har sat til store danske industrivirksomheder (listevirksomheder). Det redegør for, hvilke miljøpåvirkninger der er de væsentligste, hvor store forbrug og udledninger der er, samt hvordan miljøarbejdet er organiseret. Målgruppen er virksomhederne, medarbejdere og borgere. Derudover ønsker regionen også at signalere sin miljøprofil over for leverandører, partnere mv. Det grønne regnskab indeholder derfor - ved siden af status over sine miljøpåvirkninger - også fremadrettede oplysninger om regionens ambitioner og mål på miljøområdet. I. Proces Regions virksomheder har gennem en årrække arbejdet med miljø og energiforhold og der er gennemført screeninger af, hvilke forbrug og aktiviteter, der giver anledning til de største miljøpåvirkninger. Det er energi, vand, kemikalier, luftforurening (herunder CO 2 ), spildevand og affald. Grønt regnskab er regionens basislinie for regionens samlede miljøpræstation og danner fundamentet for prioriteringen og planlægningen af miljøindsatsen fremover. Grønt regnskab bygger på data, som alle virksomheder i regionen har indsendt til administrationen. De konkrete data omfatter forbrugstal for el, varme, vand samt affaldsproduktion. Virksomhederne har endvidere indsendt oplysninger om bygningsarealer og antal ansatte. Regionen har således med det grønne regnskab også fået en samlet opgørelse over bygningsmassen, hvilket bl.a. har gjort det muligt at udregne nøgletal, som for eksempel el - og varmeforbrug per m 2. 7

8 Administrationen har samlet alle data i en database og udregnet regionens samlede energiforbrug (el, varme), vandforbrug, CO 2 udledning fra el og varme, samt affaldsproduktion fordelt på fraktioner til forbrænding, genanvendelse og specialbehandling. Virksomhederne har ikke registreret og indsendt data på de andre indsatsområder som er kemikalier, spildevand. I forbindelse med Agenda 21 arbejdet blev der sat fokus på områderne, og virksomhederne blev inddraget i arbejdsgrupper, der dels udarbejdede en status over virksomhedernes indsats på områderne og dels udarbejdede forslag til mål og aktiviteter. Flere mål er efterfølgende vedtaget med Handlingsplan for bæredygtig udvikling. Det grønne regnskab opsummerer status, mål og indsatser. II. Status Energi (el og varme) Det samlede energiforbrug er steget på regionens virksomheder. Elforbruget er faldet, mens varmeforbruget er steget. CO 2 udledningen fra el og varme er imidlertid faldet, hvilket skyldes det lavere elforbrug. Data viser, at der er stor variation i el - og varmeforbruget fra hospital til hospital, hvis man sammenligner nøgletal som for eksempel anvendt kwh per m 2 til el og varme. Det er der mange forklaringer på som for eksempel, hvornår hospitalet er bygget, hvordan det er bygget, hvilke varme- og ventilationsanlæg, der anvendes samt hvilke aktiviteter og hvor mange, der gennemføres. Derfor er det vanskeligt direkte at benchmarke hospitalerne. Hospitalernes indrapportering af energi og affaldsdata tilbage til 2004 giver derimod en mulighed for at følge den historiske udvikling på det enkelte hospital, og vurdere om udviklingen går i den rigtige retning og om energibesparende aktiviteter giver resultater. Regionens målsætning er fortsat at identificere og implementere energibesparelser ved hjælp af såvel traditionelle metoder som ved anvendelse af nye innovative måder at drive virksomheden på, således at et mindre CO 2 aftryk fra regionen opnås. Et indsatsområde er bl.a. at få et bedre kendskab til anvendelsesområdes betydning for energiforbruget. Vand Vandforbruget har været faldende gennem de seneste år, hvilket skyldes en vedvarende indsats med vandbesparende aktiviteter. Regionens mål er at reducere vandforbruget ved fortsat at have fokus på vandbesparelser i driften samt ved byggerier og indkøb af serviceydelse. Affald Affaldsproduktionen har været stigende på regionens hospitaler de seneste år. Specielt er mængden af det affald, der går til forbrænding steget. Variationen i affaldsproduktionen er meget stor fra hospital til hospital, hvilket delvist skyldes varierende fokus på affaldsområdet. 8

9 Regionens mål er systematisk at arbejde for generel affaldsminimering og bedre sortering. Kemikalier Regionen har ikke opgjort det samlede kemikalieforbrug eller den samlede udledning af uønskede stoffer. Der har ikke været et koordineret fokus på indsatsen på kemikaliers påvirkning af ydre miljø i regionen. Derimod gøres der generelt en god indsats vedr. kemikalierne i arbejdsmiljøet. Flere hospitaler er i gang med en kortlægning, og man forsøger at koble arbejdsmiljø og ydre miljø. Regionen vil arbejde for at virksomhederne kortlægger, vejleder og løbende kvalitetssikrer de mest belastende stoffer med det formål at reducere og substituere farlige kemikalier. Spildevand Der foreligger ikke en samlet opgørelse over, hvilke stoffer og mængder virksomhederne udleder. Ikke alle virksomheder har en opdateret kortlægning af spildevandssystemet. Spildevandudledningen er reguleret gennem kommunale tilslutningstilladelser. Regionens mål er at få kortlagt kloaksystemer samt kortlagt de mest miljøbelastende stoffer i spildevandet. Bæredygtigt byggeri Flere af regionens virksomheder vælger bæredygtige løsninger i de konkrete projekter, hvis der er kendskab til effekter og alternative løsninger - og hvis det er økonomisk muligt. Der foregår pt. et arbejde internt i regionen for at få afklaret, hvor stor vægt bæredygtige løsninger skal have i regionens byggerier. Miljørigtige indkøb Der stilles få konkrete krav til miljøpåvirkning ved indkøb. Regionen indkøber for ca. 10 milliarder kr. produkter og serviceydelser. Konkret er der stillet en form for miljøkrav til ca produkter/tjenesteydelser svarende til ca. 50 millioner kr. Regionen arbejder med miljørigtige indkøb jf. indkøbspolitikken vedtaget af regionsrådet. Miljørigtig transport Det samlede transportforbrug i regionen er ikke opgjort. Regionen er i gang med en kortlægning af CO 2 fra transportområdet i tilknytning til arbejdet med klimastrategien. Regionen har ingen konkrete mål på transportområdet. 9

10 Miljørigtig it Regionen har siden 2008 arbejdet med mere miljøvenlig it. Regionens mål er at halvere udledningen af CO 2 fra datacentre inden Koncern IT samarbejder med DONG Energy om en handlingsplan. Indtil videre er energiforbruget reduceret med % i forhold til Projektet er blevet tildelt den Grønne IT pris. Regionens mål er at halvere udledningen af CO 2 fra sine datacentre inden III. Opfølgning, nye mål og indsatser Regionens handlemuligheder dækker et bredt felt lige fra optimering af driften, ændret adfærd, renovering og projektering af nye miljø og energioptimale bygninger til indkøb af miljøvenligt udstyr og serviceydelser. Det forudsætter viden, organisering, ledelsesværktøjer og ressourcer samt en god kommunikation til medarbejdere, partnere og leverandører. Derfor vil regionen arbejde for implementeringen af energi og miljøledelse. I forbindelse med implementeringen af Handlingsplan for bæredygtig udvikling vil administrationen facilitere processen og inddrage regionens virksomheder, i gennemførelsen af de indsatser, der er nødvendige for at opnå de mål, regionen har vedtaget. Der vil være fokus på de økonomiske gevinster, der er ved at optimere driften, så spildet af ressourcer bliver mindst muligt til gavn både for økonomien og miljøet. Virksomhederne vil blive inddraget i prioriteringen således, at de aktiviteter der sættes i gang kan gennemføres med de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der kan mobiliseres på virksomhederne. I forbindelse med udarbejdelse af regionens klimastrategi er der igangsat en række analyser, der skal synliggøre hvor og hvordan regionen kan opnå de største reduktioner af udledning af klimapåvirkende drivhusgasser. Analyserne omfatter bæredygtigt byggeri, klimaregnskab for regionen som virksomhed dvs. en undersøgelse af hvor meget CO 2 mv., der stammer fra driften, transport, indkøb af produkter og serviceydelser mv. Endelig udarbejdes der en analyse af, hvilke muligheder regionen har for at påvirke en grøn vækst i regionen. Klimastrategien understøtter således Strategi for bæredygtig udvikling og Handlingsplan for bæredygtig udvikling. Regionens målsætninger er netop at sætte ind med et bredt spekter af handlemuligheder for at gennemføre regionens vision og målsætninger, således at regionen kan opnå de ønskede effekter på miljø og sundhed. Regionen vil - gennem den årlige status i det grønne regnskab - følge hvorvidt regionens virksomheder udvikler sig i en bæredygtig retning. 10

11 På baggrund af det grønne regnskab kan blandt andet drøftes: behov for at reducere el- og varmeforbruget og dermed klimapåvirkningen fra driften indsatsen for at minimere og sortere affaldet mindskning af anvendelse og udledning af de mest miljøbelastende kemikalier. KONKLUSION Administrationen gennemgik resultaterne i det grønne regnskab for 2009 for Region Hovedstaden og besvarede en række spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Udvalget drøftede resultaterne, hvor der bl.a. blev spurgt ind til miljøkrav i indkøb, muligheder for indkøb af "grøn energi", anvendelsen af miljørigtig transport, muligheder for at understøtte den lokale indsats på virksomhederne med incitamentstrukturer samt formidlingen af det grønne regnskab. Udvalget ønskede i den forbindelse, at der på et kommende møde blev sat fokus på indkøb, og hvordan miljø og bæredygtighed i dag indtænkes i indkøbs- og udbudsprocesser. Det blev endvidere aftalt, at administrationen til et kommende møde udarbejder et overbliksnotat over transportindsatsen i tilknytning til regionens virksomheder og initiativer i relation til nedbringelse af CO2. Bilagsfortegnelse: 1. Grønt regnskab 2. Sagsfremstilling fra regionsrådsmøde den 25. maj 2010 Sagsnr: Arkiv:

12 Den 1. juni 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 3 OPLÆG TIL ARBEJDSPLAN FOR KLIMAANALYSER SAGSFREMSTILLING Status på tids- og procesplan Miljø- og klimaudvalget drøftede den 2. marts udkast til tids- og procesplan for klimastrategien. Det var enighed om, at der var behov for mere tid til at behandle alle analyserne i udvalget. Udvalget valgte derfor at anbefale, at den politiske behandling af klimastrategien udskydes til begyndelsen af På denne baggrund udarbejdede administrationen en revideret tids- og procesplan med henblik på forelæggelse for FU den 20. april. Efter aftale med formanden for Miljø- og klimaudvalget blev tids- og procesplan imidlertid ikke forelagt FU. Årsagen er, at Kommunekontaktrådet for Hovedstaden først den 2. juni tager politisk stilling til, hvorvidt kommunerne vil indgå i et tæt samspil med regionen om udvikling af klimastrategien. Herefter forventer administrationen, at tids- og procesplanen skal drøftes med KKR-sekretariatet, hvorfor en revideret tids- og procesplan først forventes at kunne være klar til politisk behandling i august. Arbejdsplan for behandling af analyser i MIK-udvalget På Miljø- og klimaudvalgets møde den 2. marts blev der orienteret om de planlagte og igangsatte analyser. I den forbindelse fremgik det, at administrationen ville afvente med de sidste fire analyser, indtil der havde været en dialog med kommunerne om indholdet. Det drejer sig om analyserne af partnerskaber og økonomi, beredskab, CO2-kortlægning af hovedstadsregionen samt energiområdet. På baggrund af kommunernes tilbagemelding om, at sagen skal drøftes på KKRmødet den 2. juni har administrationen nu vurderet, at der af tidsmæssige årsager er behov for at igangsætte de sidste fire analyser. På Miljø- og klimaudvalgets møde den 2. marts blev det aftalt, at alle analyser forelægges udvalget til drøftelse og kommentering. Administrationen foreslår, at udvalget højst får forelagt to analyser pr. møde, hvorfor behandlingen af analyserne fordeler sig hen over det meste af 2. halvår På denne baggrund har administrationen følgende forslag til arbejdsplan for udvalget: 12

13 Den 23. august: Præsentation af analyse om klimarigtigt byggeri samt oplæg til klimaregnskab for Region Hovedstaden. Den 27. september: Præsentation af analyse om partnerskaber og økonomi samt transportanalyse. Den 1. november: Præsentation af analyse om energi og kortlægning af hovedstadsregionens drivhusgasudledning. Drøftelse af synopsis for klimastrategien. Den 29. november: Præsentation af analyse om beredskab og energikortlægningen samt drøftelse af skitse til klimastrategi. Januar: Drøftelse af 1.udkast til klimastrategi. Februar: Færdiggørelse af forslag til klimastrategi til politisk behandling i FU/RR. Såfremt udvalget accepterer dette forslag til arbejdsplan, vil den danne grundlag for den videre planlægning af udvalgets møder i resten af 2010 og begyndelsen af KONKLUSION Forslag til arbejdsplan for udvalget i efteråret 2010 blev tiltrådt. Sagsnr: Arkiv:

14 Den 1. juni 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 4 MEDDELELSER 1. Tillægskommissorium for Miljø- og Klimaudvalget Regionsrådet har den 25. maj 2010 godkendt tillægskommissoriet for Miljø- og klimaudvalget. Tillægskommissoriet er vedlagt til orientering. Sagsnr.: Arkiv: Ingen bemærkninger 14

15 Den 1. juni 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 5 EVENTUELT Intet. MØDET SLUT: Kl. 20:10 NÆSTE MØDE: Mandag den 23. august kl