DEKALOG. Baseret på Kieślowskis berømte TV-serie Instrueret af Jacob F. Schokking

Transkript

1 Undervisningsmateriale DEKALOG Baseret på Kieślowskis berømte TV-serie Instrueret af Jacob F. Schokking Marie Louise Wille, Thomas Levin, Søren Sætter-Lassen, Flemming Enevold, Elliott Crosset Hove, Bodil Jørgensen, Molly Blixt Egelind, Jakob Åkerlind. Foto: Noam Griegst. Instruktør og scenograf Jacob F. Schokking Dramaturg og oversætter Karen-Maria Bille Komponist Gert Sørensen Video Alexander Fog 1

2 Kostumedesigner Stine Gudmundsen-Holmgreen Medvirkende Molly Blixt Egelind, Flemming Enevold, Bodil Jørgensen, Elliott Crosset Hove, Thomas Levin, Søren Sætter-Lassen, Marie Louise Wille, Jakob Åkerlind Undervisningsmateriale Katrine Axlev Spilleperiode 15. september 15. oktober 2016 Spilletider Tirsdag til fredag kl. 20 Lørdage kl. 16 Søndage kl. 15 Varighed 2,5 time inklusiv pause Skoletilbud Min. 15 unge under 25 år: Hver tirsdag kan I få Billy+ billetter til kun 60 kr. pr. billet (Kategori: B og C) Min. 2 unge under 25 år: 100 kr. pr. person (Kategori: B) Min. 2 studerende uanset alder: 125 kr. pr. person (Kategori: B) Billetbestilling Hos Teaterbilletter kan du få hjælp til din bestilling. Ring på telefon eller skriv til billet@teaterbilletter.dk Åbningstider: Mandag til fredag kl , lørdag kl

3 OM UNDERVISNINGSMATERIALET Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i forestillingen Dekalog og egner sig til folkeskoleelever i udskolingen og til gymnasieelever. Undervisningsmaterialet består af både baggrundsmateriale og øvelser, der gør det velegnet til undervisningen i dansk, religion, psykologi og drama samt tværfaglig undervisning. Alle øvelser findes i sidste halvdel af undervisningsmaterialet. Rigtig god fornøjelse INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Dekalog 4 Baggrund 5 Temaer 5 Kort om de seks bud, der optræder i forestillingen 6 Om forestillingens instruktør Jacob F. Schokking 7 Interview med Jacob F. Schokking 9 Om Krzysztof Kieślowski 13 6 spørgsmål til Krzysztof Kieślowski 13 Øvelse 1.0: Analyse af forestilling 15 Øvelse 2.0: Find dilemmaerne 16 Øvelse 3.0: Mads og Monopolet 16 Øvelse 4.0: Opdatér De Ti Bud 17 Øvelse 5.0: Dekalog som ordfattigt drama 17 Øvelse 6.0: Improvisation uden ord 18 3

4 INTRODUKTION TIL DEKALOG Teaterforestillingen Dekalog bygger på den verdensberømte polske filminstruktør Krzysztof Kieślowskis TV-serie af samme navn. Serien, der havde premiere i 1988, var bygget op som 10 timelange afsnit, der hver især tog tematisk afsæt i ét af Bibelens Ti Bud. I instruktøren og billedkunstneren Jacob F. Schokkings iscenesættelse af Dekalog er De Ti Bud blevet reduceret til 6. Men det er stadig De Ti bud, der er forestillingens omdrejningspunkt sammen med store etiske dilemmaer. Kieślowski skabte Dekalog på baggrund af De Ti Bud. Men buddene havde allerede været fortolket og omskrevet igennem årtusinder, da Kieślowski næsten dogme-agtigt satte sig for at lave film om dem. Han brugte dette kæmpestof som anledning til at skabe ti stærke skæbnefortællinger, der afføder forskellige moralske dilemmaer Instruktør, Jacob F. Schokking De Ti Bud 1. Du må ikke have andre guder end mig 2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn 3. Du skal holde hviledagen hellig 4. Du skal ære din far og din mor 5. Du må ikke slå ihjel 6. Du må ikke bryde ægteskabet 7. Du må ikke stjæle 8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste 9. Du må ikke begære din næstes hus 10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til Kilde: Kristendommen.dk 4

5 BAGGRUND Dekalog er titlen på den polske filminstruktør Kryzysztof Kieślowskis serie af film lavet til polsk TV i Manuskriptet til serien er skrevet i samarbejde med Kieślowskis faste samarbejdspartner Krzysztof Piesiewicz. Dekalog består af ti kortfilm baseret på De Ti Bud. Filmene udspiller sig alle i det samme triste boligkompleks i det sensocialistiske Warszawa. Efter filmene var blevet vist på TV, udviklede Kieślowski episoderne 5 og 6 til fuldt format, der herhjemme blev vist i biograferne under titlerne En lille historie om kunsten at dræbe og En kærlighedshistorie. Dekalog har modtaget utallige internationale priser og er gået over i filmhistorien som et hovedværk. I 1990 udgav Kieślowski og Piesiewicz manuskriptet til Dekalog, men nu omformet til en novellesamling, hvor de i prosatekst fortæller de enkelte historier. Novellesamlingen har i lige så høj grad som filmmanuskripterne dannet forlæg for forestillingen. Det er første gang, værket opføres på et teater her i Norden. jeg tager mig den frihed ikke at forholde mig 1:1 til de oprindelige ti bud. Dramaturgen og jeg har valgt seks af Kieślowskis fortællinger og skåret dem ind til kernen, og derfra folder jeg dem ud igen til et kunstnerisk format, som egner sig til en teaterscene. Publikum skal derfor ikke forsøge at få de enkelte historier til at passe med et bestemt bud som i et puslespil. Hver fortælling rummer dilemmaer, der kan føres tilbage til flere af de oprindelige bud. - Instruktør, Jacob F. Schokking Temaer Hvor meget spiller De Ti Bud ind i vores hverdag? Og kan de overhovedet bruges til noget den dag i dag? Hvilke etiske og moralske dilemmaer møder vi, store som små, gennem livet, og er vi parate til dem? Hvornår vælger vi at gå den vej, vi godt ved, at vi burde, og hvornår vælger vi at gøre, hvad der passer os uden hensyntagen til vores omgivelser? Dekalog er en forestilling, der er i direkte øjenhøjde med hverdagsmennesker som dig og mig og undersøger det, der er større end os: Hvilke bud og forbud er det, der bestemmer vores liv? Og hvad er det for nogle modsætninger og etiske konflikter, vi gemmer på? 5

6 KORT OM DE SEKS BUD, DER OPTRÆDER I FORESTILLINGEN 1: Du må ikke have andre guder end mig Pawel er 11 år gammel og bor alene sammen med sin far, Krzysztof, der er matematikprofessor og lidenskabeligt optaget af sin computer. Da Pawel netop har fået nye skøjter, afventer han utålmodigt, hvornår isen på søen kan bære. På grundlagt af Metereologisk Instituts tal lader Krzysztof computeren udføre de nødvendige beregninger for isens bæreevne. Jo, den er god nok, alle beregninger viser, at isen kan bære men kan den nu også det? 2: Du må ikke misbruge Herren din Guds navn En ældre læge bliver en dag opsøgt af den unge Dorota. Hendes mand Andrej - er indlagt på hans afdeling, og hun ønsker at vide, hvorvidt manden vil overleve. Da lægen bedyrer, at man ikke kan forudsige den slags, fortæller Dorota, at hun venter et barn med sin elsker. Hvis Andrej skal dø, vil hun beholde barnet. Overlever han, vil hun have det fjernet. Lægen er således presset til at fælde en dom enten over den kræftsyge Andrej eller barnet i Dorotas mave. 3: Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig Det er juleaften, og Janusz har netop afført sig sit julemandskostume efter gaveuddelingen, da det ringer på døren. Det er hans tidligere elskerinde, Ewa: hendes mand er sporløst forsvundet og hun beder nu Janusz om hjælp til at finde ham. Janusz, der stadig har en svaghed for Ewa, stikker konen en plade og tilbringer julenat sammen med Ewa i et forgæves forsøg på at finde hendes mand. Til sidst går Ewa til bekendelse. 5: Du må ikke slå ihjel En taxachauffør vasker sin bil og samler en kunde op en kold vinterdag. Kunden er en ung mand, der dirigerer vognen ud til et øde sted udenfor byen, hvor han slår taxachaufføren ihjel. Piotr, der netop har fået sin bestalling som advokat, debuterer nu som forsvarer for morderen. Som glødende modstander af dødsstraf forsøger hun at redde morderen fra galgen. 6: Du må ikke bedrive hor Tomek er nitten år og belurer sin smukke genbo, Magda, med en kikkert. Især når hun har herrebesøg, hvad hun tit har. Selv har han ikke nogen erfaringer med det modsatte køn, så hans kluntede forsøg på at nærme sig hende består i telefonopkald og tilbageholdelse af post. Da Tomek endelig bekender, at han elsker hende, forsøger Magda at bevise for ham, at sex og kærlighed er to væsensforskellige størrelser. Det ene er biologi, det andet findes slet ikke. 10: Du må ikke begære din næstes hustru Da Roman får vished for, at en sygdom har gjort ham uhelbredeligt impotent, siger han til sin kone Zofia, at hun må tage sig en elsker. Ikke så snart har han sagt det, før han opdager, at konen allerede har en elsker i skikkelse af den strålende Mariusz. Halvt vanvittig af jalousi får han lavet en kopi af nøglen til den lejlighed, hvor konen mødes med elskeren. Da Zofia en dag overrasker Roman, mens han står på lur i 6

7 lejligheden, forstår hun, hvor stærkt hun har såret sin mand. Men var det ikke Roman selv, der netop opfordrede hende til at få sig en elsker? I Kieślowskis dialog med det 10. bud kredser han om en tricky problemstilling: Er kærlighed noget, der findes i hjertet og ikke mellem benene? Hvad er etik? Etiske spørgsmål drejer sig om, hvordan man behandler andre mennesker og andre levende væsener. Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov. Kilde: Etiskraad.dk OM FORESTILLINGENS INSTRUKTØR JACOB F. SCHOKKING Jacob F. Schokking er født i 1956 i Holland, men har boet og arbejdet det meste af sit voksenliv i Danmark. Oprindeligt er han uddannet på Kunstakademiet i Gent, men har efterfølgende kastet sig over scenekunst. I dag er han kendt som teater-og operainstruktør. Men hans baggrund som billedkunstner fornægter sig ikke i hans arbejde. I Jacob F. Schokkings forestillinger spiller brugen af videoprojektion og performance en central rolle og skaber forestillinger, der er stærkt visuelle. Denne måde at arbejde på stiller imidlertid særlige krav til skuespillerne. Mange teaterforestillinger bliver bygget op omkring karakterernes psykologi, og skuespillerne er med deres karakterer med til at forme forestillingens udtryk. I Schokkings Dekalog er det på mange måder billederne, der kommer først. Det er billederne, der skaber en meget fast ramme om skuespillerne og deres arbejde med at skabe karaktererne. For at få den nødvendige præcision i billederne er skuespillerne tvunget til at tilpasse sig lyssætning og projektioner. De kan ikke bare stå eller bevæge sig derhen, hvor det fra et psykologisk perspektiv ville være logisk. De skal stå, hvor det giver mening i forhold til billedet. Denne måde at arbejde på som skuespiller er meget anderledes end de mere traditionelle teaterformer, hvor karakterernes psykologi og intention er med til at skabe billederne. Jacob F. Schokking har modtaget flere Reumertpriser for sin nyskabende tilgang til teater, senest i 2009, hvor han fik prisen som Årets Instruktør. 7

8 Elliott Crosset Hove, Thomas Levin. Foto: Thomas Petri. 8

9 INTERVIEW MED JACOB F. SCHOKKING Seks fortællinger, der holder sammen på tilværelsen. Man kan jo ikke sidde og fedte med overvintret 80 er-ironi, når verden er fuld af moralske dilemmaer, vi må forholde os til, siger Dekalogs instruktør, Jacob F. Schokking, der insisterer på, at teatret er et refleksionens rum. Af Me Lund Da han havde set det første afsnit af Krzysztof Kieślowskis Dekalog på TV, opdagede Jacob F. Schokking, at han - i stedet for at være faldet i søvn foran sit fjernsyn var blevet spilvågen. Indtil da havde jeg set TV som en pose chips: Man bliver ved at spise, selv om der ingen næring er i det, man putter i munden. Det sætter sig ingen spor bortset fra, at man bliver fed, åndeligt fed. Men med Dekalog opdagede jeg, at TV er et fantastisk billedmedie, siger han. Dekalog var i virkeligheden et dogmeprojekt, før dogmefilmene officielt blev opfundet: De Ti Bud omskabt til ti film fra et trøstesløst boligkompleks i Warsawa. Det var så stærkt både i form og indhold, så gennemarbejdet, så helstøbt i sit resultat, at jeg med det samme var overbevist om, at det ville have en lang eftervirkning i mig. Jacob F. Schokking var fascineret af, at mens Kieślowski skabte Dekalog med de små dybt menneskelige historier, var Gdansk lige ved at eksplodere. Han kunne have lavet alle de ti film i den aktuelle politiske virkelighed, men det gjorde han ikke. Heldigvis, mener Schokking, der sætter pris på dokumentarisme inden for journalistikken, men ikke mener, den fører noget positivt med sig i kunsten. Da Dekalog tog det europæiske TV- og filmpublikum med storm, havde den hollandskfødte Jacob F. Schokking boet og arbejdet i Danmark i otte-ti år. Han er uddannet på Kunstakademiet i Gent og havde fra billedkunsten bevæget sig ind i performancen og installationen, altid konceptuelt tænkende, altid optaget af musikkens ritualer og sprogets grænseområder, efterhånden optaget af at udvikle en stærk visuelt og musisk form for teater. Med sin opvækst i et præstehjem var han nu - udover at være imponeret af den stilistisk sikre billedside i Dekalog også slået af Kieślowskis sublime måde at behandle forlæggets enorme stof på. I vores del af verden, herunder også i det katolske Polen, er vi dybt påvirkede af De Ti Bud, og derfor taler hans fortællinger umiddelbart til os. Gennem årtusinder er de fortolket og omskrevet, brugt og misbrugt af mange forskellige religiøse retninger. Så Kieślowski og hans medforfatter har fortsat en lang tradition for at skabe deres egne fortællinger med udgangspunkt i de oprindelige bud. Det gælder også fortællingerne i billedkunsten, teatret, litteraturen og musikken. Selv om mange mennesker i dag tror, vi lever i et sekulariseret samfund, 9

10 er vores kultur gennemsyret af den kristne tankegang. Jacob F. Schokking har qua sin opvækst altid kunnet spotte og aflæse det religiøse sprogbrug i kunsten, men har været mange år om at nå til professionelt at beskæftige sig med De Ti Bud. Faktisk har han været i loop ud omkring det ydre rum, som han siger, inden han vovede at nærme sig dem. Hvorfor har det været så svært for dig at nå dertil? Når man kommer fra konceptkunsten, og når man som jeg var ung i 80 er-ironiens tid, er der lang vej til den ægte patos. Man må først lægge det ironiske filter af sig dét, at man dels opfatter verden med ironisk distance; dels selv dækker sig bag en ironisk facade, så man aldrig helt hænger på det, man har sagt. Operaen Nuit des Hommes (1996) blev et vendepunkt for ham i den udvikling. Med ny musik af Per Nørgård brugte Jacob F. Schokking Guillaume Apollinaires tekster om Første Verdenskrig som afsæt for et svimlende visuelt billeddigt om krigens gru. De digte var så voldsomme, at man ikke længere kunne sidde og fedte med sin ironi, husker Jacob F. Schokking, der i det hele taget ikke har meget pænt at sige om 1980 ernes fremherskende doktrin, postmodernismen, hvor alle synspunkter angiveligt skulle tillægges samme værdi med det resultat, at alt ikke bare var lige gyldigt, men også blev ligegyldigt. Det var en rodløs tid. Jeg satte mig i et hjørne og arbejdede, mens jeg ventede på, at postmodernismen ville drive over. Det var dér, jeg sad, da Dekalog vækkede mig. Siden har Jacob F. Schokking gennem det, man kunne kalde visuel grundforskning opfundet sit eget billedsprog med brug af avanceret computergrafik, som har udfordret det konventionelle teaterformsprog. Genrerne har varieret opera, oratorium, performance, radioteater, teater - men det gennemgående træk har været en majestætisk konceptuel konsekvens, som bl.a. har udløst flere Reumertpriser. Ofte har han brugt sin særlige teknik til at kaste lys over kontroversielle emner. Alene i år har han med Kinder K sat sin kunstneriske kraft ind på at afbilde den nazistiske racehygiejne med vores egen tids fostervandsprøver som ekkorum, og til december har han premiere på Det som diktatoren ikke sagde på Takkelloftet i Operaen et stykke politisk teater, der undersøger de bristede illusioner, som revolutionerne under det Arabiske Forår medførte. Er det Dekalogs reference til vores kristne baggrund, der interesserer dig i dag, hvor vi bliver voldsomt konfronteret af andre trosretninger? Jeg er så meget præstesøn, at jeg aldrig har været fristet af en missionerende attitude. Jeg er ikke ude på at fælde moralske domme over de mennesker, vi møder i 10

11 Dekalog. Det var Kieślowski heller ikke. Han lader dilemmaerne stå åbne som i en bog, man efterlader slået op. Han er solidarisk med karaktererne og rydder plads til, at de repræsenterer mange forskelliges chatteringer af gudsforholdet. I virkeligheden er det slet ikke det religiøse eller de moralske dilemmaer i sig selv, der taler til Jacob F. Schokking i Dekalog. I de fleste af sine teaterprojekter har han undersøgt fortællingens mangfoldige funktioner. Den er et centralt element i vores måde at få greb om vores eget liv på. Og det er vores stadige trang til at skabe fortællinger for at kunne tackle tilværelsen, han ønsker at sætte fokus på med forestillingen. Vi må holde fast i, at dét at skabe og udveksle nuancerede fortællinger er et af de væsentligste civilisatoriske projekter, vi har. Tillader vi forenklinger, eller forbyder vi visse fortællinger, har vi mistet noget meget væsentligt i vores kultur. Livet er jo sådan, at den ene dag lever du lykkeligt i en harmonisk fortælling om far, mor og barn, men så rammer katastrofen trafikuheld, sygdom, krig og alt er forandret. For at få orden oppe i dit hoved, er du nødt til at snakke med vennerne eller med en psykolog om din situation. Når du har fået fortællingen om den nye virkelighed til at hænge nogenlunde sammen, kan du fungere normalt igen. På den måde giver vi den række af tilfældigheder, som tilsammen danner vores liv, en form for mening ellers dør vi. Men de mennesker, der ikke evner det, går i stykker. De magter kun at gennemgå katastrofefortællingen om og om igen. På den måde risikerer de aldrig at komme ud af deres traumatiske oplevelse. Mennesker i psykose oplever, at verden kommer ufiltreret til dem. De kan ikke sortere det væsentlige fra det uvæsentlige. Vi andre bruger fortællingen, og det vil i vid udstrækning også sige kunsten i dens mange former, som filtreringsmekanisme og som en måde at give begivenheder og forløb mening og indhold. Men hvad nu, hvis der vitterlig ikke er en mening? Så prøver vi at lave dén fortælling: Kieślowskis historie om taxamordet skaber en fortælling om meningsløs vold. Kieślowski bruger dog den meningsløse hændelse til at undersøge fælleskabets ret til at gengælde et mord med et andet: dødsstraffen. Hans fortællinger understreger det lemfældige i, hvordan et menneskes skæbne udvikler sig. Bortset fra de religiøse fundamentalister, som mener, at alt er del af en guddommelig plan, har de fleste af os en fornemmelse af, at noget bare sker tilfældigt. Og så er det, at fortællingerne sætter de uforståelige begivenheder ind i en ramme. Du kalder det skæbne? At tingene sker, som de sker? Ja, hvad ellers? 11

12 Tilfældigheder, slet og ret. Med ordet skæbne lyder det som noget, der er forudbestemt. Noget skæbnesvangert? For mig er skæbne ikke ensbetydende med, at der er en bagvedliggende kraft, som styrer begivenhederne. Skæbne er, når ting har så store konsekvenser, at ordet tilfældigt virker afmægtigt og ikke slår til. Derfor har vi mennesker opfundet et begreb, som ikke nødvendigvis hænger sammen med en gud eller med evil forces, eller hvordan man vil male billedet op. Grækerne beskæftigede sig med det, den nordiske mytologi gjorde det. Skæbne beskriver den mystiske afdeling af tilværelsen, hvor mennesket ikke har adgang til brugsanvisningen. Er det de første sætninger af sådan en brugsanvisning, du håber at skrive med din version af Dekalog? Jeg håber, at vores forestilling eksponerer fortælleakten, sådan at det bliver transparent nok og krystallinsk nok - til, at publikum kan bruge det som et refleksionsrum. Forestillingen er som et kalejdoskop, der - for hver gang scenen drejer - viser et nyt rum med et nyt moralsk dilemma. Forhåbentlig skaber refleksionen en lang eftervirkning i publikum. Bodil Jørgensen, Elliott Crosset Hove, Thomas Levin, Jakob Åkerlind, Marie Louise Wille, Søren Sætter-Lassen, Molly Blixt Egelind, Flemming Enevold. Foto: Thomas Petri. 12

13 OM KRZYSZTOF KIEŚLOWSKI Krzysztof Kieślowski ( ). Polsk filminstruktør og manuskriptforfatter. En storrygende, gådefuld mand, hvis snørklede forklaringer og store uvilje mod korte og lette svar fik en engelsk journalist til at sammenligne ham med en professor-terning. For Kieślowski var der ingen lette svar - kun spørgsmål, etiske problemer og komplekse menneskelige følelser. Han mente, at det var kulturens opgave at beskæftige sig med følelser. Ifølge Kieślowski er følelser nemlig det eneste, der binder os sammen som mennesker. I 1996 døde Kieślowski, kun 54 år gammel. En gigant i europæisk filmkunst og en af sin generations største filminstruktører var blevet tavs. Men det er ikke for sent at blive klogere på Kieślowski. Her på Betty Nansen Teatret har vi samlet uddrag af forskellige interview med Kieślowski i ét. Måske kan de gøre os klogere på manden bag Dekalog. Krzysztof Kieślowski. Foto: PR 6 spørgsmål til Kieślowski 1: Du har lavet mange film, både Dekalog og film-trilogien Blå, Hvid og Rød, der tager udgangspunkt i store temaer fx det franske motto: Frihed, lighed, broderskab. Hvorfor var det interessant for dig? Af præcis de samme grunde som gjorde mig interesseret i Dekalog. I ti sætninger, ti bud der udtrykker det essentielle i livet. Og de tre ord frihed, lighed og broderskab 13

14 gør det samme. Millioner af mennesker er gået i døden for disse idealer. Vi ville finde ud af, hvordan disse idealer opleves i praksis, og hvilken betydning de har i dag. 2: Hvad får dig til at kaste dig over mega-projekter som for eksempel Dekalog, der indbefatter 10 film af en times varighed? Jeg ved ikke, om det var så stort et projekt. Udfordringen var at kaste sig over noget, der er så velkendt og godt beskrevet og så se det fra et nyt perspektiv. Der er blevet skrevet så meget om De Ti Bud i både kristne, jødiske og filosofiske tekster. Vi tænkte, at det ville være interessant at gå til De Ti Bud på en helt anden måde. Og vi fik den ide at gøre hvert af De Ti Bud til en udfordring for et menneske, for derigennem at finde ud af, om mennesket ville være i stand til at møde udfordringen. Spørgsmålet var, om det moderne liv ikke er for kompliceret til, at det overhovedet er muligt at følge De Ti bud? 3: I Dekalog betyder tilfældigheder meget, eller kan man tale om skæbne? Skæbne kan du godt kalde det, men det er også i høj grad tilfældigheder og vores egen frie vilje. Jeg tror, de tre ting hænger sammen: Tilfældigheder, skæbne og den frie vilje. Men de påvirker vores liv i forskellig grad på forskellige tidspunker. 4: Du har lavet film i hele Europa og på flere sprog. Føler du dig som europæer? Nej. Jeg føler mig som polak. Specifikt føler jeg, at jeg er fra en lille landsby i det nordøstlige Polen, hvor jeg har et hus, og hvor jeg elsker at være. Men jeg arbejder ikke der. Jeg kløver brænde. 5: Hvad er din største inspirationskilde? Livet og litteratur. 6: I starten af din karriere lavede du dokumentarfilm, hvordan har det påvirket dine senere film? Jeg tror, at livet er mere intelligent end litteratur. Og det, at jeg har arbejdet så meget med dokumentarfilm, har været både en velsignelse og en forhindring i mit arbejde. I en dokumentarfilm er manuskriptet kun et afsæt til at lede dig i en bestemt retning. Man ved aldrig, hvordan historien vil folde sig ud. Derfor er det vigtigt at få så meget materiale som muligt. Det er derfor i klipperummet, at en dokumentarfilm bliver til. Jeg arbejder stadig på den måde. Hvad jeg indspiller er ikke rigtigt historien, billederne indeholder bare de elementer, der bliver til historien. Kilder:

15 Vi må holde fast i, at dét at skabe og udveksle nuancerede fortællinger er et af de væsentligste civilisatoriske projekter, vi har. Tillader vi forenklinger, eller forbyder visse fortællinger, har vi mistet noget meget væsentligt i vores kultur. Instruktør, Jacob F. Schokking Øvelse 1.0: Analyse af forestilling Første indtryk af forestillingen - Hvad havde du forventet? - Hvordan reagerede du? - Hvordan reagerede det øvrige publikum? - Hvad husker du bedst fra forestillingen? - Hvilke billeder/scener fra forestillingen kunne du bedst lide? - Er der noget, du ikke forstår? Scenografi/Lys/Lyd - Hvordan ser scenografien ud? - Hvordan er rummet indrettet (farver, materialer, rekvisitter, kostumer) - Hvorfor tror du, at scenografien ser sådan ud? Hvordan hænger den sammen med forestillingens tematik? - Hvordan bliver lyset brugt? Som stemning, til at skabe rum osv. - Hvad betyder forestillingens lydunivers for oplevelsen? Sætter den en stemning, tempo, understøtter følelser e.lign? - Prøv at forestille dig forestillingen uden musik hvordan ville den så være? Forestillingens tematiske sammenhænge/dramaturgi - Hvad handler forestillingen om? - Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen? - Hvordan adskiller forestillingen sig fra lineære historier fx eventyr, hvor der er en begyndelse, midte og en slutning? Beskrivelse af forestillingen - Hvordan kan man beskrive spillestilen? (naturalistisk/realistisk, cirkusagtig, kropslig, dansepræget ect.) - Forestillingen er baseret på/inspireret af en TV-serie. Hvordan adskiller en teateroplevelse sig fra en TV-oplevelse? 15

16 TV-industrien bryder sig ikke om at se verdens kompleksiteter i øjnene. Den foretrækker simpel dækning med simple idéer: det her er hvidt, det dér er sort, det her er godt, det dér er dårligt. Krzysztof Kieślowski Øvelse 2.0: Find dilemmaerne Denne øvelse kombinerer forestillingsanalyse og diskussion. Øvelserne kan med fordel kombinere klasseundervisning og gruppearbejde. Spørgsmål: Hvad kendetegner et dilemma? Hvornår har I selv stået overfor et dilemma? Identificer de dilemmaer, som karaktererne står overfor i forestillingen. Hvorfor er det dilemmaer? Er der nogle af dilemmaerne, der er sværere end andre? Øvelse 3.0: Mads og Monopolet 1: På baggrund af de oplistede dilemmaer (øvelse 2.0) bliver klassen delt op i grupper af 3-5 personer. Hver gruppe arbejder med ét dilemma. 2: Hver af gruppens medlemmer får tildelt en opgave, således at én er Mads Steffensen, én støtter den ene løsning og den anden støtter den anden. 3: Gruppen skal diskutere for og imod, men skal til slut komme med et svar på dilemmaet, som leveres til klassen samlet. NB! Det er ikke vigtigt, om man på forhånd er for eller imod. Det vigtigste er, at alle positioner bliver besat, så problemernes kompleksitet kan komme frem i lyset. 3.1: Variation Dele af øvelsen kan også foregå i klassen. Det er dog vigtigt, at der både er en side for og imod 3.2: Skriveøvelse Brev til Monopolet Tag det dilemma, du husker bedst og omskriv det til et brev til Mads og Monopolet. Monopolet kender dig ikke de er ikke fedtet ind i situationen. Brevet skal skrives i første person ental, og det er vigtigt, at dilemmaet træder tydeligt frem. 16

17 Øvelse 4.0: Opdatér De Ti Bud Spørgsmål: Kan I nævne De Ti Bud? Hvad betyder De Ti Bud, både konkret men også i overført betydning? Kan I få øje på nogle af De Ti Bud i forestillingen? Hvordan bruger vi De Ti Bud i dag? Er der nogle af De Ti Bud, der ikke længere er relevante, eller bør skiftes ud med andre? 4.1: Versioner af De Ti Bud Gå på nettet, og se om I kan finde forskellige versioner af De Ti Bud. Er der forskel på de forskellige versioner? Hvad adskiller dem, og kan man stadig tale om, at det er de samme? 4.2: De Ti Bud i 2016 Denne øvelse kan laves individuelt eller i grupper. Giv De Ti Bud en opdatering, og præsenter resultatet for klassen. 4.3: De Ti Bud som Satire Kieślowski bruger De Ti Bud som en motor til at tale om mennesker og menneskelige dilemmaer. Men man kan også bruge De Ti Bud som motor til at kaste et satirisk blik på mennesker eller et selvkritisk blik på sin generation. Omskriv De Ti Bud til Gymnasieelevens Ti Bud, Ungdommens Ti Bud el.lign Fx 1. Bud: Du må ikke fralægge dig din smart-phone. Øvelse 5.0: Dekalog som ordfattigt drama Brug i denne øvelse manuskriptuddraget fra Dekalog 1 (Se vedlagte bilag), således at historien om Pawel og hans far hænger sammen som én sammenhængende historie. 5.1: Lad eleverne genopsætte historien, MEN som naturalistisk teater/en scene i en film. NB! Udfordringen ligger i at fjerne ord og beslutte, hvad der skal/kan spilles, så man ikke siger hvad man gør det er en klassisk fejl, som mange unge teaterfolk begår. 5.2: Når eleverne har vist første version, så prøv én gang til, hvor der skæres endnu flere ord fra. Undersøg hvor få ord, der skal til, for at scenen stadig giver en form for mening. 5.3: Diskuter, hvad der sker med scenen i takt med, at de får færre ord? Bliver den blot meningsløs, eller giver manglen på ord plads til, at noget nyt kan opstå? 17

18 Øvelse 6.0: Improvisation uden ord Meget stemning, suspense, drama og improvisation bliver ødelagt af, at skuespillerne taler for meget. Undersøg, hvor lang tid en improvisation kan køre, uden at det er nødvendigt at tale det er sværere, end man tror! 6.1: En improvisation sættes op, fx 4 personer står i et busskur. Det regner. En 5. person, uden paraply, kommer til. Hvor lang tid kan situationen køre, uden at det er nødvendigt at tale. De elever, der ikke er på scenen har opgaven med at være dommere. De skal sige til, når de mener, at tavsheden bliver unaturlig eller skuespillerne snyder ved hjælp af gestik. 6.2: Når situationen går i stykker kan man lade endnu en buspassager komme ind eller starte en ny situation. 6.3: Hvis eleverne er lidt for gode til at være stille, så kast udfordringer ind. Fx når jeg klapper, så bliver I alle sammen oversprøjtet af en lastbil, der kører igennem en vandpyt el. Der kommer røg ind i venteværelset. Andre eksempler på situationer: Venteværelset. Alle har et symptom, fx nyser, halter, hoster el.lign. Der er 3 stole, men 5 patienter. Alle vil gerne sidde ned. NB! Øvelsen kan være svær i begyndelsen og forudsætter, at man har talt om improvisation, om at lytte og om at sige ja. Hvis det lykkes, er øvelsen et godt udgangspunkt for at snakke om, hvor meget kommunikation der er i et rum også før, der kommer ord. Link samling: (Interview med Kieślowski, der går i dybden omkring hans måde at skabe film på) (Interview med Kieślowski) (Interview med Kieślowski, engelske undertekster) (Interview med Kieślowski fra den engelske avis The Guardian) 18