statsborgerskab i Danmark

Transkript

1 TEMA INTERVIEW: ØIVIND HOLTERMANN FOTO: ANNE MIE DREVES statsborgerskab i Danmark DANES har bedt seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder en af Danmarks absolut førende eksperter i statsborgerret om at vurdere situationen efter den længe ventede offentliggørelse den 14. marts af en tværministeriel rapport om dobbelt statsborgerskab Hvordan vurderer du den nye rapport, der er udgangspunkt for et kommende lovforslag om dobbelt statsborgerskab? Jeg synes faktisk, det er blevet en rigtig god rapport. Den kommer rundt om de spørgsmål, der er vigtige for kommissoriet at undersøge forholdene omkring dobbelt statsborgerskab for dem, der søger et dansk statsborgerskab og dem, der søger et udenlandsk. Den beskriver de forskellige muligheder som den også har fået i opdrag man kan indføre. Og dens vurderinger af, hvad der kan lade sig gøre, er jeg også enig i. diskussioner, som må man gå ud fra vil resultere i, at der sendes et lovforslag til høring. Når altså Folketingets politikere er blevet enige om, hvad der skal gøres. Hvad mener du er en realistisk tidshorisont? Så vidt jeg har forstået, begynder de politiske drøftelser, og så bliver der udarbejdet et lovudkast, der bliver sendt i høring med en god høringsfrist. Det vil betyde, at der kan fremsættes et lovforslag i Folketinget i oktober måned til vedtagelse i folketingsåret Dertil kommer, at vi enten helt eller delvis skal opsige vores tilslutning til Europarådets konventionen Konventionen, der bla. regulerer aftjening af værnepligt for dobbelte statsborgere, forpligter os aktuelt til at at begrænse tilfælde af dobbelt statsborgerskab. Vi er ikke konventionsmæssigt forpligtet til ikke at give dobbelt statsborgerskab til vores indvandrere. Men vi har forpligtet os til, når vores statsborgere søger og får statsborgerskab i et andet konventionsland, at lade deres danske statsborgerskab bortfalde med det samme. Når vi vil ændre på det, kræves en opsigelse af konventionen. Og konventionen har en en opsigelsesfrist på et år. Er der noget i rapporten, du synes mangler? Ja, jeg mener, det er et problem, at den ikke tager stilling til udlandsdanske børn og unges situation. Nogle af dem risikerer at miste deres statsborgerskab, når de fylder 22 år. Danske børn født i udlandet kan ifølge indfødsretslovens paragraf 8 kun beholde deres statsborgerskab efter det 22. år, såfremt de kan dokumentere en tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Et års ophold vil efter praksis være tilstrækkeligt. Nogle forældre er bange for, at deres børn har for ringe tilknytning og for, at de ikke kan dokumentere tilknytningen. Nogle er måske kede af, at de allerede har mistet statsborgerskabet, fordi de muligvis ikke har kendt reglerne om tilknytning. Hvad med dem? Dette problem har ikke været en del af kommissoriet. Der er taget stilling til mulighederne for generhvervelse af et tabt statsborgerskab for børn af danske forældre, der har fået et andet statsborgerskab også inden barnets fødsel. I sådanne tilfælde er barnet født af udlændinge. Men man har ikke taget stilling til 22-årsreglen visse danske unge risikerer stadig at miste deres statsborgerskab, når de fylder 22 år. Jeg mener, vores indfødsretslovgivning er problematisk. Vi har en lov fra 1950, der er blevet ændret on and off, og hvor det efter et fremsat lovforslag kan blive lettere for en ung indvandrer, der fx er kommet rundt om Sverige og er for fx hans bror, der er opvokset her. Der er brug for at tænke alle reglerne igennem samtidig. Jeg så bl.a. meget gerne, at man tog bl.a. indfødsretsloven paragraf 8 og generhvervelsesreglerne som også er rigtig gammeldags op til en samlet revision. Lige siden slutningen af 1800-tallet har de nordiske lande fulgtes ad i disse spørgsmål, men sådan er det ikke længere. I Norge, Sverige og Finland gennemførte de for omkring 10 år siden en grundig revision af lovgivningen, som før da var mage til den danske. Nu er de allerede godt i gang med nye overvejelser. Sådan et samlet reformarbejde er vi i Danmark slet ikke Eva Ersbøll Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Cand.jur. og ph.d. ( Dansk Indfødsret i International og Historisk Belysning, 2007) Landerapporter om statsborgerret i Danmark til forskningsinstitutionen EUDO Citizenship Observatory, 2009 ( Har som jurist tidligere arbejdet sammenlagt 12 år hos Ombudsmanden. Boede i Bruxelles , hvor hun gik hjemme og passede børn. 12 DANES

2 kommet i gang med vi mangler en samlet indfødsretsreform. Er der noget, der forbinder de seks EU-lande Danmark, Holland, Østrig, Estland, Litauen og Tjekkiet som til nu har modsat sig dobbelt statsborgerskab i deres lovgivning? Det er et område, der til en vis grad har været politiseret med en debat, der kører på mange forskellige planer. I Danmark der har en endnu strengere fortolkning på området end fx Holland har tiden ikke været moden, og det skyldes især den store modstand fra Dansk Folkeparti, som jo havde en meget afgørende stemme under den tidligere regering. Holland er i øvrigt det eneste land i Europa, der har taget skridtet frem og siden tilbage: De åbnede for nogle år siden for muligheden for dobbelt statsborgerskab, men siden da er mulighederne blevet begrænset igen. Men de er fortsat mere åbne end her i landet. Hvad er den historiske baggrund omkring dobbelt statsborgerskab? drerlande gerne, at man kunne beholde sit statsborgerskab efter udvandring i generation efter generation. Mens indvandrerlandene, især i Amerika, derimod mente, at man skulle knytte sig fuldt og helt til sit nye land. Fx følte lovgiverne i Grækenland og Irland sig forpligtet over for deres diaspora. Der var en skyldbevidsthed omkring folk, til at rejse ud for at overleve. Den internationale historiske agenda har imidlertid hele tiden været, at man var imod dobbelt statsborgerskab. Men et land som Frankrig har nærmest været ligeglad. An- loven. og nordmænd rejste til USA i 18- og 1900-tallet. Men i 1970 erne blev Danmark et immigrantland, og vi begyndte at se anderledes på statsborgerskab. Kan dobbelt statsborgerskab påvirke borgeres integration? I 00'erne så man statsborgerskabet som den sidste station på en integrationsperiode: Først når man var 100 procent integreret, kunne man få statsborgerskab. Til sammenligning har mange andre lande i Europa set dobbelt statsborgerskab som et led i integrationsprocessen og har derfor også været mere åbne overfor at tillade det. Muligheden for dobbelt statsborgerskab kan være en tilskyndelse til integration. En europæisk rapport viser fx, at det betyder noget for integrationen at få statsborgerskab, bl.a. kan det være lettere at få og fastholde et arbejde. Det er klart, at også det følelsesmæssige betyder meget. En svensk undersøgelse viser også, at det er lettere for indvandrere at sige det er vores land, når de er statsborgere, hvor de bor. Er spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab et spørgsmål om menneskeret? Nej, det mener jeg ikke. Man kan ikke kræve ret til dobbelt statsborgerskab. Man kan sige, at børn har ret til at få både deres fars og mors statsborgerskab. Eller fx at den gifte kvinde i modsætning til, hvad man mente tidligere har ret til, ligesom det er tilfældet for manden, at hendes statsborgerskab bliver givet videre til børnene. Her kan du sige, at kønsligestilling er på spil, hvilket er et menneskeretligt spørgsmål. Men at argumentere for at det er en menneskeretskrænkelse, at man har været nødt til at indløse sit statsborgerskab for at kunne opnå et andet? Der vil jeg sige: Nej. Sorø Akademis Skole - her har kundskab altid været en tradition..! Kostskole 10. klasse Gymnasium Sciencetalenter Tradition og fornyelse, højt fagligt niveau, internationalt orienteret Kig indenfor på skolens hjemmeside, - eller kontakt os for yderligere information og besøg. Sorø Akademis Skole Akademigrunden 8, 4180 Sorø DANES

3 tede til USA i Han har aldrig kunnet stemme hverken her eller der. Er det heller ikke et menneskeretsligt spørgsmål? Nej, her er det ikke det dobbelte statsborgerskab som sådan, men stemmeretten, der er aktuel. Hvis du ser på menneskerettighederne, vil du se, at det kan være en menneskeret at have stemmeret til parlamentsvalg men i ens eget land hvilket er Danmark, såfremt vedkommende ikke har amerikansk statsborgerskab. Baggrunden er, at han jo kan hertil. Det er der afsagt dom om ved Menneskeretsdomstolen, der giver staterne en stor skønsmargin på det område. Hvordan oplever du som privatperson udviklingen i Danmark med hensyn til dobbelt statsborgerskab? Jeg har altid personligt troet, at vi endte med at anerkende dobbelt statsborgerskab fuldt ud lige som andre lande. Der er så mange ting, der taler for. De problemer, som dobbelt statsborgerskab kan skabe, er få set i forhold til den store betydning, det har. Jeg tror, det er det følelsesmæssige, der har stået mest i vejen. Men problemerne er også af juridisk karakter: I hvilket land har man værnepligt? Hvilket land skal yde diplomatisk beskyttelse, bistand i forbindelse med fængsling osv.? Det er nogle overvejelser, man har gjort sig i Sverige. I Sverige udleverer myndighederne fx en vejledning til borgere, der rejser utrygt rundt i et land, hvor de har statsborgerskab. Det oplyses, at Sveriges mulighed for at give hjælp er begrænset. Det skal borgeren tage højde for. Problemet er jo, at nogle lande slet ikke tillader, at en borger får slettet sit statsborgerskab. Så vi har allerede mange borgere med dobbelt statsborgerskab borgere, der ikke kan blive fri for deres oprindelige statsborgerskab løst fra deres statsborgerskab, fordi de er forfulgt dér. Omkring 40 procent af de indvandrere i Danmark, der ved lov får dansk statsborgerskab i dag, får dobbelt statsborgerskab. Børn af blandede ægteskaber har ret til begge forældres statsborgerskab det er en konventionsforpligtelse. Hvad er din personlige holdning til det argument, at man kun kan være loyal over for ét land? Det holder ikke. Al erfaring viser jo og det er bla. det danskere i udlandet siger at det er en opfattelse tilbage man ude i en periode, men vil måske gerne hjem senere hjem. der. Globaliseringen har øget menneskers behov for dobbelt statsborgerskab. Har du en afsluttende kommentar? Ja, hvis man fortsat ser problemer, kan man regulere sig ud af det. Det er få lande, der har konkrete regler for Man kunne fx spørge om en forsvarschef i en krigssituation kan være dobbelt statsborger altså være dansk og samtidig være statsborger i et land, Danmark er i krig med. Det ville måske ikke være super hensigtsmæssigt. Det er jo ikke en pligt at være dobbelt statsborger, det skal være en ret. Jeg mener, der er stillinger i samfundet, hvor det kunne være fornuftigt ikke at være dobbelt statsborger, hvis der kan rejses mistanke om loyaliteten. Hvis dette er et reelt problem, må politikerne sørge for en regulering. Det vil dreje sig om en saglig begrundelse og ikke diskrimination. Justitsminister Karen Hækkerup Lovgivningen om dobbelt statsborgerskab er af stor betydning for mange mennesker. På den baggrund bør lovgivningen også være langtidsholdbar. Derfor er det meget vigtigt for regeringen, at der er bred enighed i Folketinget om udformningen af nye regler om accept af dobbelt statsborgerskab. Regeringen vil derfor arbejde for, at der skabes adgang til, at den bredest mulige kreds af ansøgere får mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab, og vil nu invitere de øvrige partier i Folketinget til en drøftelse af sagen. Med udmeldingerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti om, at partierne nu er mere positive over for støtte. (Justitsministeriet, den 14. marts 2014) 14 DANES

4 Ryslinge Efterskole skaber Ja-power! Et år på efterskole i Danmark: med et internationalt snit og et højt fagligt niveau Vi vil lidt mere... Få øjenkontakt 10. klas assese Proj ojek tled edele se Camb mbri ridg dge esol certi tific ficeretet exam. Sc ie nce Ku nst og des esig ign Adve vent nture Te ater Mu si k Jo urna list ik Højskolen Ryslinge mail@ryslinge-efterskole.dk DANES

5 TEMA De unges vilkår I midten af marts 2014 udkom Justitsministeriets længe ventede rapport om dobbelt statsborgerskab. Hos Danes Worldwide har vi gennemgået rapporten grundigt for at danne os et overblik over bla. danske børn og unges fremtidige situation Særligt har vi bidt mærke i, at der ikke er forslag om at ændre reglen angående unge mellem 21 og 22 år. De skal fortsat søge om bevarelse af deres danske statsborgerskab mellem deres 21. og 22. fødselsdag. Ifølge rapporten skal også børn og unge, som tidligere har fået tildelt dansk statsborgerskab, søge igen om dets bevarelse mellem deres 21. og 22. fødselsdag. Hvor bredt vil lovforslaget favne? Justitsminister Karen Hækkerup udtalte følgende på ministeriets website, da rapporten blev offentliggjort: Regeringen vil derfor arbejde for, at der skabes adgang for den bredest mulige kreds af ansøgere til dobbelt statsborgerskab. Det peger på, at der kan søges om dansk statsborgerskab for børn af forældre, som har mistet deres danske statsborgerskab. Dette er ikke direkte blevet diskuteret i rapporten, og der vil formentlig komme en afklaring, når det endelige lovforslag sendes ud. I rapporten foreslås forskellige modeller for afgrænsning af kredsen af personer, som kan opnå dobbelt statsborgerskab. Der nævnes en model, som giver fuld adgang til dobbelt statsborgerskab både for danske statsborgere og for andre landes statsborgere. Derudover nævnes mere snævre modeller, som f.eks. tillader dobbelt statsborgerskab udelukkende for borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz eller for borgere fra de nordiske lande. Sluttelig nævnes en model, som skelner mellem danske statsborgere og andre landes statsborgere. Ifølge denne model skal andre landes statsborgere, som gennem naturalisation bliver danske, opgive deres hidtidige statsborgerskab. Dog kan oprindeligt danske statsborgere erhverve et andet lands statsborgerskab uden at miste deres danske statsborgerskab. Hos Danes Worldwide holder vi dog fast i Justitsminister Karen Hækkerups udtalelse om, at den bredest mulige kreds af ansøgere skal have mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. Denne udtalelse må tolkes som støtte til den model, der giver fuld adgang til dobbelt statsborgerskab. Hvori ligger problemet for de unge i dag? Unge, som er født i udlandet og som har opnået dansk statsborgerskab, skal søge om dettes bevarelse mellem deres 21. og 22. fødselsdag. Som mange har oplevet, volder ansøgningsproceduren mange problemer. For det første skal de unge gøre rede for alle deres ophold i Danmark. For det andet skal de bevise, at de har bevaret en særlig tilknytning til Danmark. Navnene på mindst to personer, som kan bekræfte de angivne oplysninger, skal leveres. Her er problemet sagsbehandlingstiden, der ved disse ansøgninger typisk varer mellem 14 og 16 måneder. Selv om man søger, den dag man fylder 21 år, vil man ikke kunne få svar på sin ansøgning og dermed få et nyt pas, inden man fylder 22 år. Denne omstændighed sætter mange unge mennesker i vanskeligheder, da de pludselig står uden deres danske pas. Vil det nye lovforslag forbedre de unges situation? I en situation, hvor en udeboende dansker efter den forventede nye lov tildeles dansk statsborgerskab i en alder af 18 år, skal vedkommende nu søge om dettes bevarelse straks ved den 21. fødselsdag. I praksis betyder dette, at mange ansøgninger skal behandles to gange inden for en kort årrække. Det kan ikke bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiden. Hos Danes Worldwide håber vi, at der kan indføres en standardiseret procedure, som vil sænke sagsbehandlingstiden markant. Desuden ønsker vi dobbelt statsborgerskab for alle voksne danskere og deres børn. Den nuværende besværlige procedure for de unge udenlandsdanskere, som skal søge om indfødsret mellem deres 21. og 22. fødselsår, bør afskaffes. I stedet skal disse børn automatisk have ret til dansk statsborgerskab uanset hvor de er født, så længe de har en dansk mor eller far. Kan børn af tidligere danske statsborgere opnå dansk indfødsret? For børn af forældre, som grundet loven har måttet opgive deres danske statsborgerskab, er det nu en teoretisk mulighed at opnå dansk indfødsret. Spørgsmålet er 2014

6 herefter dette: Kan børn af forældre, som ikke ønsker at generhverve det danske statsborgerskab, nu søge om at få dansk statsborgerskab uanset forældrenes valg? Lad os se på en situation, hvor et forældrepar har boet ude i en lang årrække og er blevet så godt integreret i deres bopælsland, at de ikke har i sinde at vende tilbage til Danmark og derfor ikke vil søge om generhvervelse af det danske statsborgerskab. Dog har børnene fået en vis tilknytning til Danmark gennem ferieophold og forbindelser med slægtninge. Vil disse børn kunne få dansk statsborgerskab? Spørgsmålet er ikke klart besvaret i rapporten, men princippet om familiens enhed peger på, at forældrenes valg vil afgøre, om børnene får adgang til at søge om dansk statsborgerskab. Da det endelige lovforslag endnu ikke er fremsat, kan ingen med sikkerhed vide, hvordan de nye regler vil blive udformet. Hos Danes Worldwide ser vi naturligvis frem til at nærlæse det endelige lovforslag, og vi vil selvfølgelig arbejde for, at alle med en tilknytning til Danmark skal have mulighed for at få deres danske statsborgerskab tilbage. TEMA Interview med Christian Langballe DANES har mødt Dansk Folkepartis indfødsretsordfører til en snak om partiets holdning. Partiet ændrer næppe holdning til dobbelt statsborgerskab... Hvorfor er Dansk Folkeparti modstander af muligheden for et dobbelt statsborgerskab er der særlig ét argument? Årsagen er, at vi tager statsborgerskabet så alvorligt, som vi gør. Et statsborgerskab udtrykker en loyalitetserklæring i forhold til det land, man bor i. Det handler om troskab imod landet og folkestyret. Vi mener ikke, man bare kan dele ud af loyalitet. Det er på samme måde som at have én kone ikke to. Statsborgerskab er kort og godt et spørgsmål om loyalitet. Vi har ikke ændret holdning, men det har andre partier, bla. Venstre. Men loyalitet og troskab er jo dybt individuelt. Er folketingspolitikere de rette til at bedømme borgeres forhold til noget så vidtfavnende og personligt som deres loyalitet til deres fædreland? Jamen, det gør vi i forvejen: To gange om året søger folk om dansk statsborgerskab, og der foregår en debat i Folketinget. Så selvfølgelig kan vi politikere behandle borgeres loyalitet og troskab. Vi kan sagtens opstille nogle kriterier for, hvad vi mener, der skal til for at kunne opnå dansk statsborgerskab, og dermed har vi jo også taget stilling til, hvad det er. Så ja, statsborgerskab er et politisk spørgsmål. fx USA som 25-årig? Jamen i det eksempel mener jeg, at hvis man beslutter at blive amerikansk statsborger, så er det dér man lægger sin energi så er det dét land man vil være statsborger i og værne om. Det er der ikke noget odiøst i. Jeg spørger, fordi mange danskere i udlandet beretter, at de netop pga. Danmarks hidtige regler om dobbelt statsborgerskab har været nødt til at opgive deres danske statsborgerskab for at kunne blive fuldt integreret i deres opholdsland. Det er bestemt ikke en situation, de har ønsket. Ja, men det er jo et individuelt valg, som den enkelte tager. Det er jo ikke så at sige mig, der bestemmer dét. Statsborgerskab skal tages alvorligt loyaliteten overfor det samfund, man stemmer i det er der, man er. Jeg har lidt svært ved at begribe, at man skal have stemmeret i Danmark, når man fx bor i USA. Men stemmeret i Danmark har jo ikke noget med dobbelt statsborgerskab at gøre Ja-ja, det ved jeg da godt. Men for mig er det et spørgsmål om, at man lægger sit pund ind, hvor man er og virker. Det er det, statsborgerskab udtrykker. Men her taler du om mennesker der er kommet til Danmark og siden søger statsborgerskab. Hvad med den dan- Har du selv boet og eventuelt arbejdet i udlandet gennem længere tid? DANES

7 Nej, det kan jeg ikke sige, jeg har. Er danskere i udlandet mindre danske end danskere i Danmark? Det tager jeg egentlig ikke stilling til, for jeg mener godt, man kan være statsborger i et andet land og samtidig have et forhold til Danmark. Sådan er det også med mange amerikanere og andre indvandrere i Danmark. De har da stadig et stærkt forhold til det land, hvor fx deres forældre kommer fra. Jeg siger bare, at statsborgerskabet udtrykker en loyalitet i forhold til det land, hvor man er. I England har man udtrykket The Cricket Test, som går ud på, at den dag, du løfter armene, fordi dit hold har vundet det er den dag, du viser, at du hører til der. Der er jo altid ét sted, der er ens hjem og land. Det vil altid være sådan, at ét land har foregang fremfor et andet. Det er netop det man udtrykker, når man vælger at være statsborger i et land. Mange danskere i USA vil nok til det sige, at det bla. er amerikansk arveret, manglende adgang til at søge offentlige stillinger og manglende stemmeret der er blandt de problemer, der udløser behovet for dobbelt statsborgerskab. Det er jeg fuldstændig med på. Men der svarer jeg så, at der er nogle valg, der binder. Det gælder ikke kun i dette forhold, men jo også i mange andre af livets forhold. Når man vælger en kone at blive gift med, så er det jo ikke en anden kone man vælger, vel? Man må vælge. Man kan sagtens argumentere for, at man fx kan have to koner men præmissen er bare, at der kun er én. Men hvis du er vokset op i to lande og fx har en dansk far og en mor fra et andet land, så er det jo ikke et valg, du har truffet? Nej, men på et tidspunkt må du selv træffe et valg. Dansk Folkeparti er tilhænger af, at man træffer det valg. Hvad mener du om det paradoks, at danskere i udlandet å et lovforslag om dobbelt statsborgerskab, der jo netop vedrører dem? Men det er jo det, jeg siger: Hvis du beslutter dig for at forlade dit hus og hjem, så er det en beslutning, du har taget. Der synes jeg, man foretager et individuelt valg, hvor man siger: Det er her, jeg lægger slæverne ind. Jeg anerkender som sagt, at der er problemer forbundet med fx ikke at kunne modtage SU, søge offentlige jobs og være ramt af ulige arveretsforhold, der hvor man bor. Men jeg bliver nødt til at holde fast i, at det er en individuel beslutning at vælge at bo, hvor man gør der er ikke nogen tvang. Danes Worldwide er bla. i kontakt med en dansker i USA, der er vokset op i Sønderjylland. Han har aftjent værnepligt i livgarden og blev som 21- årig af ØK udstationeret til USA. Vedkommende rejser til Danmark hvert år og har et hus her, og Danmark har konkret gavn af hans netværk og virksomhed i USA. Han har aldrig nogensinde kunnet stemme hverken her eller der og har i øvrigt en lang række problemer omkring testamente, skøde osv. Alligevel har han valgt at beholde sit statsborgerskab, fordi han er dansk og ikke vil opgive sit danske statsborgerskab Igen, jeg anerkender fuldt ud, at der kan være en række problemer ved ikke at være statsborger der, hvor man bor. Men det er som sagt et inviduelt valg. Hvis jeg gjorde det samme, ville det være min pris. Anerkender du, at Danmark kan have gavn af, at danskere vælger at bosætte sig i andre lande? Ja da, det kunne jeg ikke drømme om at benægte! Vi har i Dansk Folkeparti ikke på nogen måde lyst til at genere folk, der tager ud fra Danmark, men vi mener bare, at det valg man foretager, det er så også det valg, man må stå ved. Sådan er det. Ja, men med en masse gener, der følger med ved netop ikke at kunne blive statsborger, der hvor man bor uden samtidig at skulle indløse sit danske statsborgerskab Det har noget at gøre med ligesom med ens ægtefælle at det er noget, man vælger. At man er tro mod ét land. Der er for mig intet odiøst eller mærkeligt i, at man har lyst til rejse ud men det har så bare de konsekvenser, som det har. Hvad er dit indtryk omkring det at etablere sig i udlandet fx i Malmø, Fiji eller USA? Christian Langballe Medlem af Folketinget (Dansk Folkeparti) siden september Parlamentarisk karriere: Kirkeordfører fra Formand for Indfødsretsudvalget fra Medlem af Kirkeudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik og Europaudvalget fra F. 1967, bor i Tjele i Nordjylland. Cand.theol. ved Århus Universitet. Sognepræst i Tjele og Nr. Vinge sogne og Viborg domsogn fra Søn af Jesper og Birgitte Langballe. 18 DANES

8 Jeg tror, det er lidt afhængigt af, hvor det er henne. fordi man bare kan tage over broen osv. Men det fx at tage til USA er selvfølgelig et stort skridt. Og rejser man fx til Saudi Arabien er der igen nogle helt andre problemer. Jeg har en søster, der bor oppe i Norge. Ved Asker tæt ved Oslo. Så så meget kender jeg dog til det at etablere sig i et andet land. Hun har boet der de sidste 12 år. Aha hvad mener hun om dobbelt statsborgerskab? Det er faktisk et godt spørgsmål jeg tror ikke, vi nogensinde har snakket om det. Hun har aldrig ment, det var et problem. Hun er dansk statsborger og har aldrig klaget over ikke at have dobbelt statsborgerskab. Hun er gift norsk, og de har børn, og de kommer ligesom mange andre til at stå i den situation at skulle træffe et valg omkring statsborgerskab. Nej, vi har faktisk aldrig talt om dobbelt statsborgerskab, hvilket egentlig er underligt, fordi vi taler meget sammen. Du er en super engageret politiker og din søster kan ikke stemme... Er det ikke lidt paradoksalt, at din modstand mod dobbelt statsborgerskab har haft den konsekvens, at din søster ikke kan stemme i Norge? Det ved jeg egentlig ikke, om det er. Synes du det? Kan man ikke godt selv have et problem inde på livet, uden at det får en til at sige, at det skal være anderledes? Hun er i øvrigt storesøster i vores familie og den mest højtråbende, hvilket ikke siger så lidt. Hun er absolut politisk engageret, men dobbelt statsborgerskab har vi ikke drøftet hun har aldrig nogensinde beklaget sig over det. Aldrig. Jamen, så håber jeg, I kommer til at drøfte det. Ja, når nu du spørger mig, så synes jeg da, det er lidt sjovt, at vi ikke har drøftet det tidligere. Det lover jeg at spørge hende om, næste gang jeg ser hende. Ser du som Dansk Folkepartis indfødsretsordfører nogen som helst mulighed for, at også Dansk Folkeparti i en eller anden form kan stemme for dobbelt statsborgerskab? Eller er spørgsmålet lukket for jer? Det spørgsmål er lukket for os. Jeg tror ikke, vi sådan vil sælge ud af det standpunkt, vi har på området. Jeg vil sige det på denne måde: Nu er der jo kommet den her rapport, og vi tager selvfølgelig med til forhandlingerne, for selvfølgelig følger vi med i, hvad der foregår. Men vores indgangsvinkel til det her står altså fast. Alt andet ville være uærligt. Men som det ser ud nu, er det da op ad bakke. Vi kan jo godt tælle mandater. Der bor mere end danskere i udlandet, og fra en tidligere undersøgelse blandt Danes Worldwides medlemmer ved vi, at netop dobbelt statsborgerskab spiller en særlig stor rolle blandt cirka 80 procent af dem: Gør det ikke indtryk på dig, at mange tusinde danskere i udlandet både følelsesmæssigt og praktisk er ramt af problemer, hvor de bor, fordi de ikke kan søge et andet statsborgerskab uden samtidig at tabe deres danske statsborgerskab? Jo! Som sagt anerkender jeg de problemer, der måtte være, og jeg lytter gerne til folk, der har problemer. Det vil jeg altid gøre, og det har jeg altid gjort. Men vores synspunkt rokkes altså ikke. DANES

9 Undersøgelser viser, at det bidrager positivt til integration at blive stats borger, hvor man bor og lever. Hvad mener du om det? Det må jeg sige, jeg ikke tror på. For os i Dansk Folkeparti er stats borgerskab ikke et integrationsværktøj. Statsbor ger skab udtrykker et resultatet af integration det er ikke et værktøj til at nå derhen, men derimod så at sige toppen af den rejse, man har foretaget. Stats borger skab er et resultat af den indsats, man har gjort sig. Det er for os kronen på værket. Den globale udvikling går i retning af dobbelt statsbor- belt statsborgerskab aktuelt er det cirka hvert andet land i verden. Gør det ikke indtryk på dig, at det er den vej udviklingen går? Jeg er selvfølgelig godt klar over, at der handels- og ker på. Det er jeg helt med på. Men nej, jeg vil faktisk sige tværtimod: Jeg mener, det er afgørende i denne globaliserede virkelighed, at der er en nationalstat, som man kan kalde sit hjem hvor man ikke bare er turist eller på gennemrejse. Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i, hvad de gør i andre lande. Det er noget, som folk i de respektive lande selv må tage stilling til. Dét er ikke min diskussion. Det svarer lidt til, hvis Folketingets andre 178 politikere beslutter sig til at fremføre et standpunkt, som jeg er uenig i skulle jeg så bare opgive det? Nej. Sådan er det i politik man har et standpunkt, som man kører igennem med. Arbejdsgrupperapport om dobbelt statsborgerskab, marts 2014 (Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet): Argumenter, der har været fremført til støtte for den hidtidige restriktive regulering af dobbelt statsborgerskab: Det har til støtte for ikke at indføre regler om øget accept af dobbelt statsborgerskab ofte været fremhævet, at en person opnår et særligt tilhørsfor- hold og en særlig loyalitet over for det land, hvor den pågældende er statsborger. [ ] Der har endvidere været rejst spørgsmål ved, om accept af dobbelt statsborgerskab medfører, at personer med dobbelt statsbor- Den danske valglovgivning bygger på et princip, hvorefter valgret og valgbarhed til Folketinget som udgangspunkt er betinget af, at den pågældende har bopæl her i riget. Således følger det af grundlovens 29, at enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået valgretsalderen, har valgret til Folketinget, medmindre vedkommende er umyndiggjort. En øget accept af dobbelt statsborgerskab vil dermed ikke umiddelbart rejse spørgsmål i forhold til valgret i Danmark. Loyalitetshensyn har som nævnt under pkt ovenfor været fremhævet som et argument imod en øget accept af dobbelt statsborgerskab. Det har i den forbindelse bl.a. været anført, at loyalitetshensyn kan være til hinder for beskæftigelse inden for visse offentlige hverv. I tilknytning hertil kan det anføres, at det bl.a. ved hvervet som dommer og ved beskæftigelse som politibetjent efter praksis er et krav, at man er dansk statsborger. Dobbelt statsborgerskab er imidlertid ikke til hinder for at bestride disse hverv. Dobbelt statsborgerskab er endvidere ikke til hinder for ansættelse i Det Danske Forsvar, men det undersøges dog i forbindelse med ansættelse i forsvaret, om der er tale om en person med dobbelt statsborgerskab. Dette sker med henblik på en vurdering af, hvorvidt ansættelse og eventuel udsendelse i international tjeneste vil kunne medføre konsekvenser for den pågældende som følge af dennes dobbelte statsborgerskab, herunder om den omstændighed, at den pågældende indtræder i Det Danske Forsvar, vil kunne medføre, at den pågældende mister sit andet statsborgerskab efter dette lands lovgivning, eller at den pågældende vil kunne pålægges straf efter det andet lands lovgivning. Det har derudover været drøftet, hvorvidt personer med dobbelt statsborgerskab kan være beskæftiget i det diplomatiske korps. Dobbelt statsborgerskab er imidlertid som udgangspunkt ikke til hinder for beskæftigelse i det diplomatiske korps. *Fed skrift ovenfor er tilføjet af DANES. **Rapporten blev offentliggjort 10 dage før DANES interview med henholdsvis Eva Ersbøll og Christian Langballe 20 DANES

10 TEMA TEKST: ØIVIND HOLTERMANN Om Danes Worldwides bidrag til Arbejdsgrupperapport om dobbelt statsborgerskab, marts 2014: Høring af interesseorganisationer: Som led i arbejdet med at beskrive konsekvenserne af dobbelt statsborgerskab har ar- bejdsgruppen givet to danske organisationer, Danes Worldwide og Statsborger.dk, der repræsenterer danske statsborgere med bopæl i udlandet, mulighed for at komme med en udtalelse om spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab. Danes Worldwide har bl.a. oplyst, at loyalitetssynspunktet, der ofte har været fremført som et argument for en fastholdelse af de gældende regler om dobbelt statsborgerskab, ikke udelukker, at borgere kan opnå et lande bl.a. i erkendelse af, at det er muligt at føle en dobbelt loyalitet i forhold til to forskellige lande inden for de senere år generelt har bevæget sig fra modstand til accept af dobbelt statsborgerskab. Danes Worldwide har i relation til spørgsmålet om værnepligt henvist til, at dette er re- guleret af Europarådets konvention fra 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret og Europarådets konvention fra 1997 om statsborgerret. Det er endvidere anført, at problemstillingen om værnepligt og dobbelt statsborgerskab også kan søges løst gennem bilaterale aftaler. Herudover har Danes Worldwide anført, at det ved en ændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab er væsentligt, at der samtidig tages stilling til spørgsmålet om mulighed for at generhverve dansk statsborgerskab for borgere, der tidligere har fortabt deres statsborgerskab. Det foreslås i den forbindelse, at der som led i en ændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab indføres en overgangsordning, således at tidligere danske statsborgere (og deres eventuelle børn), som har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af et fremmed statsborgerskab, får mulighed for at generhverve dansk statsborgerskab ved indgivelse af en erklæring herom. Overgangsperioden foreslås fastsat til eksempelvis 5 år. Danes Worldwide har i tillæg til udtalelsen fremsendt en kopi af en udtalelse, som Danes Worldwide fremsendte til Folketinget i januar I denne udtalelse beskriver Danes Worldwide generelt, hvilke udfordringer deres medlemmer oplever som følge af de gældende regler om dobbelt statsborgerskab. Danes Worldwide beskriver således i udtalelsen, at det at tage permanent ophold i et andet land end sit hjemland kan være forbundet med en del udfordringer herunder bl.a. i forhold til adgang til uddannelse, uddannelsesstøtte, lokal sygesikring, ansættelse i særlige jobs og offentlige stillinger, adgang til at optage lån, åbne bankkonti og investere i fast ejendom samt i relation til arveforhold og skatteforhold i opholdslandet uanset om man som dansker ønsker at bosætte sig i udlandet, eller som udlænding ønsker at bosætte sig i Danmark. Rapporten Rapporten om dobbeltstatsborgerskab er udgangspunktet for de kommende forhandlinger blandt Folketingets otte partier. www. jm.dk > klik Nyt og presse > gå til pressemeddelelsen Fredag 14. Marts 2014: Bred adgang til dobbelt statsborgerskab > klik på linket halvvejs nede på siden.) Beskedne omkostninger Rapporten vurderer at indførelse af dobbelt statsborgerskab samt en overgangsordning de næste fem år vil medføre en gennemsnitlig administrativ omkostning på maksimalt 10 mio. kr. per år. DANES