Statistikken belyser udviklingen i de bevilgede adoptioner.

Transkript

1 Øvrig statistik

2 132 Personstatistik Adoptioner Statistikken belyser udviklingen i de bevilgede adoptioner. Adoptionsoplysninger findes tilbage til Frem til og med 1978 indberettede de bevilgende myndigheder oplysninger om adoption til Danmarks Statistik. Siden 1979 er oplysningerne blevet hentet fra Det Centrale Personregister (CPR). Statistikken giver oplysninger om antallet af adopterede børn fordelt på køn, alder og fødested. Desuden oplyser den om adoptivforældrenes alder, samt hvorvidt der er tale om familieadoptioner eller ikke-familieadoptioner. Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Befolkningens bevægelser, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

3 Personstatistik 133 Befolkningen og dens bevægelser i amter og kommuner Statistikken belyser befolkningens udvikling og sammensætning i Danmark. Formålet er at bidrage med oplysninger om befolkningsudviklingen til den kommunale, amtskommunale og statslige planlægning samt til private virksomheder. Befolkningsstatistik har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i Befolkningsstatistik på baggrund af Det Centrale Personregister (CPR) er blevet offentliggjort siden De forskellige statistikker er baseret på personer med bopæl i Danmark. Det bopælsbegreb, der benyttes i befolkningsstatistikken, er CPR's bopælsadresse. Bopæl opfattes som det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende pga. ferie, forretningsrejse, sygdom el. lign. samt det sted hvor man har sine ejendele. For de personer (hjemløse, søfolk, udsendte diplomater m.fl.), der ikke har en sådan adresse, opretter de lokale folkeregistre fiktive adresser efter visse regler. Disse adresser anvendes i befolkningsstatistikken på linie med de øvrige bopælsadresser. Befolkningsstatistikken omfatter ud over statistikker om hele befolkningen, statistikker over hændelser som fødsler, dødsfald, vielser, opløste ægteskaber, overlevende ægtefæller, registrerede partnerskab, indenlandske flytninger, udenlandske vandringer, naturalisationer og adoptioner. Kilde til statistikken er Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som ugentlig modtager oplysninger om fødte, døde, flytninger, ind- og udvandringer, vielser, skilsmisser, naturalisationer og adoptioner mv. fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

4 134 Personstatistik Befolkningen i sogne Sogne er de mindste administrative områder, som der publiceres statistik på. Statistikken indeholder en opgørelse over befolkningen i de enkelte sogne fordelt på køn. Desuden er der for hvert sogn (undtaget sogne i de tidligere købstæder) en angivelse af arealet. Årlige opgørelser over befolkningen i sogne findes tilbage til Før den tid er befolkningen i sogne opgjort på folketællingstidspunkterne. Oplysninger om befolkningen hentes fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Arealoplysningerne bygger på Danmarks Statistiks ajourføring af Geodætisk Instituts opmålinger Nyt fra Danmarks Statistik og Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

5 Personstatistik 135 Byopgørelsen Statistikken indeholder opgørelser antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere. Byopgørelser findes tilbage i de gamle folketællinger, som blev gennemført hvert 5. eller 10. år. I perioden 1976 til 1996 blev byopgørelser gennemført ca. hvert andet år. Fra og med 1996 er byopgørelsen årlig. Et byområde defineres som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er sammenhængende vil som regel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde, industriområder o.l. Kilden til statistikken er oplysninger om beboede adresser fra Det Centrale Personregister (CPR), som kombineres med kortmateriale fra kommuner, Krak m.v. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

6 136 Personstatistik Husstands- og familiestatistik Statistikken belyser husstande og familier samt personers husstands- og familieforhold. Statistikken går tilbage til 1980, men publiceredes første gang i Husstande og familier afgrænses til personer, der bor sammen. Statistikken dækker hele befolkningen. Der foretages opgørelser med tre forskellige slags enheder: husstande, familier og personer. Statistikken beskriver disse enheder ud fra husstands- og familierelaterede variabler (fx familietype, familiestørrelse og husstandstype). Grundlaget for statistikken er udelukkende data fra Det Centrale Personregister (CPR) om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt desuden adresse, der danner grundlaget for opdelingen i husstande, kommuner og amter. De husstands- og familieregistre, der dannes i forbindelse med denne statistik, kobles sammen med en lang række af Danmarks Statistiks øvrige personstatistikker, således at disse også kan beskrives med fordeling efter husstands- og familieforhold under anvendelse af samme begreber som i husstands- og familiestatistikken. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

7 Personstatistik 137 Ind- og udvandringer Statistikken belyser udviklingen i antallet af danske og udenlandske statsborgere, som ind- og udvandrer i løbet af året. Summariske oplysninger om vandringer har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i 1840 og senere på baggrund folkeregistrenes indberetninger. Mere detaljerede oplysninger er offentliggjort siden 1973 på grundlag af oplysninger fra Det Central Personregister (CPR). Statistikken over indvandrede omfatter nordiske statsborgere, som tager fast ophold i Danmark, samt ikke-nordiske statsborgere, som får opholdstilladelse for mere end tre måneder. Flytninger til Danmark fra Færøerne og Grønland medregnes. Statistikken over udvandrede omfatter personer, der rejser til udlandet og opgiver deres bopæl her i landet. Desuden medregnes flytninger fra Danmark til Færøerne og Grønland. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger om ind- og udvandrede fra CPR. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

8 138 Personstatistik Udenlandske statsborgere Statistikken belyser udviklingen i antallet af udenlandske statsborgere. Oplysninger om udenlandske statsborgere går tilbage til Statistikken belyser udenlandske statsborgeres antal, køn, alder samt geografiske fordeling. I statistikken indgår også oplysninger om udenlandske statsborgeres vandringer til og fra Danmark. Desuden findes en fordeling af befolkningen efter fødested. Oplysningen om statsborgerskab og fødested for personer hentes fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

9 Personstatistik 139 Indvandrere og efterkommere Statistikken belyser den del af befolkningen, som har udenlandsk baggrund, inkl. de personer, som har skiftet statsborgerskab og er danske statsborgere. Statistikken over indvandrere og efterkommere indførtes i Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Statistikken over indvandrere og efterkommere indeholder oplysninger om oprindelsesland, statsborgerskab, fødested, køn, alder og bopæl. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistik Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

10 140 Personstatistik Indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet Statistikken belyser indvandrernes og efterkommernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken rummer de samme variable og afgrænsninger som Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Definitionerne og oplysningerne om oprindelsesland, landegruppe og opdelingen i indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er de samme som bruges i befolkningsstatistikken. Statistikken udarbejdes og publiceres fra 2002 i et samarbejde mellem Befolkning og Uddannelse og Arbejdsmarked. Indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet dannes på baggrund af statistikken vedr. Registerbaseret Arbejdsstyrke (RAS). Nyt fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger). Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

11 Personstatistik 141 Legale aborter Statistikken belyser udviklingen i antallet af legale aborter. Udviklingen i antallet af legale aborter har især interesse fra 1973, hvor loven om fri abort inden udløbet af 12. svangerskabsuge blev indført. Oplysninger om legale aborter findes dog tilbage til Statistikken giver oplysninger om antallet af gennemførte legale aborter og indeholder information om kvindernes alder og bopæl. Til og med 1994 var grundlaget for statistikken anmeldelser fra sygehusene til Sundhedsstyrelsen, som foretager den statistiske bearbejdelse. Fra 1995 er grundlaget udtræk fra Landspatientregisteret. Bearbejdelse af data sker i Sundhedsstyrelsen. Nyt fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Befolkningens bevægelser, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

12 142 Personstatistik Middellevetider Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve. Middellevetider beregnes traditionelt separat for mænd og kvinder. Middellevetider findes beregnet på dødelighedserfaringer helt tilbage til I perioden findes middellevetider beregnet på grundlag af fem års dødelighedserfaringer. Siden 1960 bruges to års dødelighedserfaringer ved beregning af middellevetiden. Middellevetiden er den beregnede restlevetid for en nyfødt. Restlevetider beregnes for hver enkelt aldersklasse, for hvert køn for sig. Oplysninger om dødsfald hentes fra Befolkningsstatistikregisteret, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Nyt fra Danmarks Statistik. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

13 Personstatistik 143 Navnestatistik Statistikken er delt i den fornavne og en efternavnestatistik. Fornavnestatistikken belyser de aktuelt mest brugte fornavne for drenge og piger. Fornavnestatistikken blev etableret i Den publiceredes første gang i Nyt fra Danmarks Statistik med oplysninger om de 50 mest populære fornavne. Fornavnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. Navne med flere stavemåder er opgjort efter den stavemåde, der var mest brugt det år i trykte publikationer. Efternavnestatistikken benyttes sammen med fornavnestatistikken til den facilitet på hjemmesiden, der kan give oplysning om antallet af forekomster i befolkningen af en given kombination af fornavn og efternavn (såfremt der er mindst 3 forekomster). Kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR), som Danmarks Statistik årligt modtager udtræk om navne fra. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks hjemmeside Årspublikationer: Statistisk Årbog. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor. 011 Befolkningsstatistik.

14 144 Personstatistik Asylansøgninger og opholdstilladelser Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark. Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger og ansøgerens statsborgerskab. Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og i nogle tilfælde ansøgerens statsborgerskab. Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

15 Personstatistik 145 Befolkningens bevægelser (publikation) Bogen giver et samlet statistisk overblik over udviklingen i befolkningen. Befolkningens bevægelser udkom første gang for årene Bogen indeholder oplysning om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, ind- og udvandringer, aborter, adoptioner og flytninger. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Der bringes fordeling af befolkningen på statsborgerskab og på indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Desuden indgår oplysning om asylansøgninger og naturalisationer. Endelig bringes befolkningsregnskaber og resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. I et af kapitlerne i det indledende tekstafsnit tages hvert år et specielt emne op. Andre kapitler beskriver den generelle befolkningsudvikling og befolkningsstatistikkens kilder og grundbegreber. Tabeller og ordforklaringer er oversat til engelsk. Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

16 146 Personstatistik Befolkningsfremskrivninger Statistikken fremskriver befolkningen i Danmark fordelt efter køn, alder og administrative områder. Der beregnes tre fremskrivningsscenarier på grundlag af varierende fertilitet. Befolkningsfremskrivningen belyser endvidere bevægelser i form af levendefødte, døde samt ind- og udvandrede. Fra og med 2002-fremskrivningen foretages fremskrivninger for befolkningen opdelt på flere delbefolkninger med hver deres forudsætninger. Delbefolkningerne er indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. De to første grupper er yderligere opdelt i personer med oprindelse i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande i henhold til FN's opdeling. Befolkningsstatistikken og oplysninger om graviditetsundersøgelser fra Amtsrådsforeningen. Ved fastlæggelsen af forudsætningerne indgår endvidere skøn over den fremtidige udvikling i fertilitet, dødelighed og vandringer foretaget i fællesskab af Danmarks Statistik og en gruppe af eksperter. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

17 Personstatistik 147 Befolkningens uddannelse Statistikken giver mulighed for en samlet statistisk fremstilling af befolkningens uddannelsesniveau på et givet tidspunkt. Efter implementeringen af den nye uddannelsesstatistik i efteråret 1974 er opgørelsen foretaget årligt på baggrund af en befolkningsafgrænsning ud fra den på det tidspunkt nye personstatistik. Uddannelsesoplysningerne blev fra dette tidspunkt indhentet fra uddannelsesinstitutionerne. Det skal dog bemærkes, at for den ældste del af befolkningen kommer uddannelsesoplysningerne stadigvæk fra de tidligere folke- og boligtællinger. I dag indeholder registeret endvidere en række forskellige demografiske statusoplysninger på den enkelte person. Den umiddelbare kilde til registeret er det integrerede elevregister, som er den årlige individspecifikke integration af samtlige årsregistre inden for uddannelsesstatistikken. Desuden suppleres med data om indvandrernes medbragte uddannelse indsamlet via spørgeskemaer. Nyt fra Danmarks Statistik og Uddannelse og kultur (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

18 148 Personstatistik Elever i grundskolen Statistikken belyser centrale data vedr. elever ved grundskoler. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved grundskolen. Den belyser, hvor eleverne går hen fra et år til et andet. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skoleamt, privat/offentlig skole, beståede prøver for grundskolen. Kilderne til statistikken er skemaer, disketter og bånd indsendt af Folkeskoler og frie grundskoler. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

19 Personstatistik 149 Elever i gymnasieskolen og to-årig hf mv. Statistikken belyser centrale data vedr. elever ved gymnasier samt på toårig hf-/studenterkurser. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved gymnasiet, toårige hf-/studenterkurser samt antallet af kursister med hf-eksamen kombineret af enkeltfag. Den belyser, hvor eleverne går hen fra et år til et andet samt gymnasiefrekvensen for hele landet. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skoleamt, privat/offentlig skole, beståede valg-/tilvalgsfag for gymnasier og hf-/studenterkurser samt eksamenskvotienten på studenter/hfeksamensbeviset. Kilderne til statistikken er skemaer, disketter og bånd indsendt af gymnasier, to-årige hf-kurser, studenterkurser samt Det gymnasieadministrative system i Undervisningsministeriet (GIA). Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

20 150 Personstatistik Elever ved de erhvervsfaglige uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever ved de erhvervsfaglige uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau. Siden 1973 er oplysningerne indsamlet på CPR-niveau. Statistikken oplyser om antallet af elever mht. bestand samt tilgang og afgang fra erhvervsuddannelserne (EUD) og de erhvervsgymnasiale uddannelser samt en række andre uddannelser på samme eller nærtstående uddannelsesniveau. Statistikken beskriver udviklingen inden for en periode på et år (løbende fra 1. oktober til 30. september). I visse tabeller kombineres nævnte periode dog med en tidligere periode for at illustrere en udvikling. De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, evt. en dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), social- og sundhedsskoler, landbrugsskoler, søfartsskoler, etatsskoler m.v. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

21 Personstatistik 151 Elever ved de frie kostskoler Statistikken belyser statistik om elever ved de frie kostskoler. Den nuværende uddannelsesstatistik (indsamlet på CPR-niveau) er første gang indsamlet i Indtil da blev statistikken indsamlet og publiceret af Undervisningsministeriet. Statistikken viser antallet af elever samt afgangen af elever ved de frie kostskoler (efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt Folkehøjskoler). De vigtigste variabler er køn, alder, kursustype og -varighed, bopælskommune, tidligere skolegang samt aflagte prøver. Kilder til statistikken er efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, folkehøjskoler samt Undervisningsministeriet for de korte kurser på folkehøjskolers vedkommende. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

22 152 Personstatistik Elever ved korte videregående uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever på de korte videregående uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau, men siden 1973 er indsamlingen sket på CPR-niveau. Statistikken oplyser om antallet af elever mht. bestand, tilgang og afgang på de korte videregående uddannelser. Opgørelsen viser udviklingen i en periode på et år (fra 1. oktober til 30. september). De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, en evt. dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), handelshøjskoler, uddannelsesinstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, skoler for musiske og æstetiske uddannelser samt en række mindre uddannelsesinstitutioner. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

23 Personstatistik 153 Fra grundskole til fortsat uddannelse Statistikken er en forløbsanalyse, hvor årgange af elever med afgang fra grundskolen følges år for år på deres vej gennem det samlede primære uddannelsessystem (voksenuddannelse er ikke inddraget). Den nuværende uddannelsesstatistik, der er indsamlet ud fra CPRnumre på baggrund af data fra det Centrale Personregister (CPR), er første gang indsamlet pr. oktober Indtil da indsamlede Undervisningsministeriet statistik på holdniveau. Den første forløbsanalyse blev offentliggjort i marts 1978 med oplysninger fra grundskoleårgangen 1973/74. Forløbsanalysen er en undersøgelse af, hvordan årgange af elever med afgang fra grundskolen finder vej gennem det samlede uddannelsessystem (voksenuddannelse er ikke inddraget). Ved afgang forstås elever, som forlader en grundskoleuddannelse uden at fortsætte i grundskolen. Det opgøres for hvert år, hvor stor en andel af eleverne i den enkelte årgang, der er i gang med en uddannelse, har fuldført en uddannelse, har afbrudt en uddannelse eller ikke er registreret med en uddannelsesaktivitet overhovedet. Uddannelsesstatistikregisteret. Udkommer efter behov. Nyt fra Danmarks Statistik, Uddannelse og kultur (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

24 154 Personstatistik Fra studenter- eller hf-eksamen til fortsat uddannelse Statistikken er en forløbsanalyse over nogle årgange med afgang fra studenter-/hf-eksamen og deres vej gennem uddannelsessystemet. Den yngste årgang kan følges 3 måneder efter eksamen. Den nuværende uddannelsesstatistik, der er indsamlet på CPR-numre, er første gang indsamlet pr. oktober Den første forløbsundersøgelse blev offentliggjort i marts 1980 med oplysninger fra en årgang af studenter-/hf'er fra årgang Forløbsanalysen er en undersøgelse af, hvordan nogle årgange med studenter-/hf-eksamen finder deres vej gennem uddannelsessystemet. Voksenuddannelse indgår ikke i opgørelsen. Det opgøres år for år, hvor stor en andel af hver årgang der hhv. er i gang med en uddannelse, har fuldført en uddannelse, har afbrudt en uddannelse eller ikke er registreret med en uddannelsesaktivitet overhovedet. Uddannelsesstatistikregisteret. Udkommer efter behov. Nyt fra Danmarks Statistik, Uddannelses og kultur (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Tiårsoversigt Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

25 Personstatistik 155 Studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser Statistikken belyser aktuelle tal om studerende ved mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser, fx folkeskolelærer, ingeniør, jurist og læge. Data fra statistikken samles i det integrerede elevregister i Danmarks Statistik. Fra midten af 1970 erne indeholder dette register stort set alle personer med påbegyndte, igangværende og afsluttede uddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem fra 8. klasse til og med de videregående uddannelser. Statistikken viser til- og afgang samt antal studerende inden for en årsperiode. Endvidere indgår baggrundsvariablerne køn og herkomst. Institutioner, der udbyder mellemlange og lange videregående uddannelser, fx seminarier, teknika og universiteter. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

26 156 Personstatistik Kursister ved voksen- og efteruddannelse Statistikken giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse, dvs. formelle, eksterne uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder, og finder sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. Statistikken er baseret på oplysninger indsamlet på CPR-niveau og samlet i et kumuleret register, det tværgående kursistregister. Statistikken afløser en lang række enkeltstående opgørelser om voksenuddannelser. Godkendte udbydere af voksen- og efteruddannelse dvs. højskoler, HFog VUC-centre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, CVU er, universiteter og handelshøjskoler mv. samt et begrænset antal private kursusudbydere med godkendt voksen- og efteruddannelse. Endvidere benyttes oplysninger fra en lang række andre registre i Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik, Uddannelse og kultur (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Befolkning og uddannelse, 1. kontor Voksen- og efteruddannelse.

27 Personstatistik 157 Arbejdsstandsninger Statistikken opgør antallet af tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger. Statistikken er udarbejdet siden Statistikken skal belyse omfanget af arbejdsstandsninger i løbet af året. På baggrund af indberetningerne fra ca. 35 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer opgøres antal tabte arbejdsdage i forbindelse med de indberettede konflikter. Statistikken er opgjort på grundlag af årlige indberetninger fra større arbejdsgiverorganisationer. Nyt fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.

28 158 Personstatistik Befolkningens uddannelse og beskæftigelse Statistikkens formål er at fokusere på befolkningens uddannelse og beskæftigelsessituation. Emnet belyses en årlig artikel som ex. beskriver arbejdsmarkedssituationen for udvalgte gruppers med samme uddannelseshistorik. Statistikken indeholder statusoplysninger om befolkningens demografi, uddannelsesforhold og arbejdsmarkedstilknytning. Statistikken udarbejdes og publiceres som et fællesprojekt mellem Befolkning og Uddannelse og Arbejdsmarked. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og befolkningens uddannelse og beskæftigelse (BUE). Nyt fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.

29 Personstatistik 159 Arbejdsmarkedsregnskab Arbejdsmarkedsregnskabet er et prioriteret udviklingsprojekt i arbejdsmarkedskontoret. Statistikken vil omfatte en opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, opgjort i personer og i helårspersoner (volumenopgørelse). Arbejdsmarkedsregnskabet repræsenterer den ultimative harmonisering og integration af mange af statistikregistrene inden for især personstatistikken. Statistikken vil give brugerne mulighed for at få et samlet overblik over befolkningens arbejdsmarkedsaktiviteter sat i forhold til en fuldtidsnorm på 37 timer. Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, lønstatistikkerne, erhvervsbeskæftigelsen, ledighedsstatistikken, statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger m.fl. Endnu ikke besluttet. Endnu ikke besluttet. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.

30 160 Personstatistik Pendling Statistikken beskriver de beskæftigedes pendling mellem bopæl og arbejdssted. Bopælsadressen er stedet, hvor personen har sin folkeregisteradresse 1. januar i det pågældende år, mens arbejdsstedsadressen vedrører personens primære job ultimo november året før. Rummer de samme variable og afgrænsninger som Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Arbejdssteder er defineret som permanente arbejdssteder, dvs. at fx byggepladser henføres til arbejdsgiverens hovedadresse. Ansatte i forsvaret får tildelt arbejdsstedsadressens kommunekode som arbejdsstedsoplysning, mens resten af adressen står som uoplyst. For arbejdsgivere, momsbetalende selvstændige og medarbejdende ægtefæller hentes arbejdsstedadressen fra Det Erhvervsstatistiske Register. Arbejdsløshedsforsikrede selvstændige, øvrige selvstændige og medarbejdende ægtefæller til arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige er ikke registrerede i Det Erhvervsstatistiske Register og derfor kendes deres arbejdsstedsadresse ikke. Deres adresse er derfor henført til bopælsadressen. En del personer er registreret med et fiktivt arbejdssted. For disse har man ved den manuelle gennemgang vurderet, at de ikke bør placeres på et af arbejdsgiverens kendte arbejdssteder. I disse tilfælde er der foretaget imputering til et fiktivt arbejdssted, som geografisk er placeret i lønmodtagerens bopælskommune eller arbejdsgiverens kommune. Pendlingsstatistikken dannes ud fra RAS. Der er tale om registeroplysninger, og det vides ikke i hvor stort omfang eller hvor ofte, der faktisk foregår en pendling fra bopæl til arbejdssted. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.

31 Personstatistik 161 Regional beskæftigelse Statistikken er endnu på projektstadiet. Formålet er at give en amtsfordelt beskæftigelsesfordeling. På basis af eksisterende datamateriale i Danmarks Statistik opstilles en model med henblik på kvartalsvis indikation af den regionalfordelte beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at kunne fordeles på branchegrupper, men også gerne på yderligere karakteristika for de beskæftigede. Endnu ikke besluttet. Endnu ikke besluttet. Endnu ikke besluttet. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.

32 162 Personstatistik Arbejdsløshed Statistikken belyser strukturen og udviklingen i befolkningens ledighed på basis af det Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Statistikken over den registrerede ledighed kan med sin nuværende form og indhold føres tilbage til Fra og med offentliggørelsen af arbejdsløshedsstatistikken for januar 2003 publiceres Arbejdsløshedsstatistikken sammen med statistikken over Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. I Statistikbanken opretholdes indtil videre de hidtidigt offentliggjorte tabeller. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge er baseret på udtræk fra Arbejdsdirektoratets Register for ArbejdsMarkedet (RAM), der indeholder oplysninger om de forsikrede dagpengemodtagere. Statistikken supplerer den eksisterende arbejdsløshedsstatistik med oplysninger om satser, udbetalte beløb og detaljerede ledighedsårsager. Statistikken belyser den ledighed, der er registreret ved det offentlige arbejdsformidlingssystem. Opgørelsen omfatter ledigheden for arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt for ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at opfylde den internationale definition af ledighed. Statistikken indeholder både det faktiske og det sæsonkorrigerede gennemsnitlige antal ledige, arbejdsløshedsprocenter i forhold til arbejdsstyrken (16-66 år), samt arbejdsløshedsprocenter for arbejdsløshedsforsikrede ledige i forhold til samtlige forsikringsaktive. Opgørelserne er fordelt efter kommuner/amter, køn, alder, forsikringskategori, a-kasser og efter ledighedens årsag. EU's statistiske kontor (Eurostat) bruger dels data herfra og dels fra Arbejdskraftundersøgelsen til at tilvejebringe en EU-harmoniseret månedlig indikator for arbejdsløsheden i Danmark. Den samlede arbejdsløshedsstatistik opgøres som omtalt på grundlag af CRAM og RAM. Oplysningerne om dagpengemodtagere indberettes af arbejdsløshedskasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere påhviler Arbejdsformidlingen, der dog har mulighed for at overdrage denne opgave til de enkelte kommuner. Månedlig, kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsløshed og arbejdsmarkedsforanstaltninger.

33 Personstatistik 163 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Statistikken angiver antal deltagere i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORAstatistikken) startede 1. kvartal 1994 på baggrund af en rapport fra aktiveringsstatistikudvalget (betænkning nr. 1259). Statistikken giver oplysninger om udviklingen i det gennemsnitlige antal deltagere fordelt på forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Som arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger regnes aktivering efter Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (dagpengeberettigede), Lov om aktiv socialpolitik 16 (kontanthjælpsmodtagere) og integrationslovens (modtagere af introduktionsydelse), Lov om orlov (såvel dagpengeberettigede som kontanthjælpsmodtagere), Lov om voksenuddannelsesstøtte og Lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Aktiviteterne finder sted indenfor hovedgrupperne: støttet beskæftigelse, orlov, uddannelse, anden aktivering, integrationsuddannelse og tilbagetrækning. AMFORA-statistikkens tal for det gennemsnitlige antal deltagere er et volumenmål, der opgørelsesmæssigt er sammenligneligt med ledighedsstatistikkens gennemsnitligt antal ledige. Sammen med de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger opgøres antal personer, der har et fleksjob (herunder 50/50 ordningen) og skånejob (herunder 1/3 ordningen), jf. 71 og 75 i Lov om aktiv socialpolitik. Indberetning af personoplysninger fra kommuner, Statens Uddannelsesstøtte, efterlønsregistret i Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens arbejdsmarkedspolitiske register (AMPO-registret). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsløshed og arbejdsmarkedsforanstaltninger.

34 164 Personstatistik Integreret forløbsstatistik over arbejdsmarkedsforanstaltninger Statistikken præsenterer integrerede nøgletal for bevægelser i relation til arbejdsmarkedets udkant, såvel på individniveau som for de enkelte foranstaltninger. Herudover er statistikken et vigtigt element i videreudviklingen af et fuldt dækkende arbejdsmarkedsregnskab. Statistikken indeholder integrerede og tidsrelaterede oplysninger om ledighed, aktivering, orlov og tilbagetrækning på individniveau. Herudover er der tilknyttet en række relevante baggrundsvariable til populationen. Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), Statistikregistret for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), Arbejdsdirektoratets dagpengeudbetalingsregister, elementer fra Den Sammenhængende Socialstatistik samt en række baggrundsoplysninger fra befolknings- og uddannelsesstatistikregistrene. Nyt fra Danmarks Statistik. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsløshed og arbejdsmarkedsforanstaltninger.

35 Personstatistik 165 Børn og unge Statistikken tilvejebringer oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge, som modtager bistand i henhold til den gældende lovgivnings bestemmelser om særlig støtte til børn og unge. Statistikken er udarbejdet siden Den er baseret på det akkumulerede Børn-og-unge-statistikregister, som på personniveau indeholder alle sagshændelser siden registrets oprettelse. Med virkning fra 1993 blev statistikken udvidet med en summarisk opgørelse på familieniveau for de mere familieorienterede og forebyggende foranstaltninger. Frem til 1. juli 1998 var statistikken baseret på bistandsloven. Fra 1. juli 1998 er ydelserne indeholdt i Lov om social service. Statistikken giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til Lov om social service vedrørende børnefamilier med særlige behov. Statistikken omfatter anbringelser uden for hjemmet med eller uden forældrenes samtykke og forebyggende foranstaltninger. Tallene er fordelt på alder, køn, ydelsesart, anbringelses- og udskrivningssted samt varighed. Statistikken opdeles på kommuner. Årlige skemaindberetninger fra kommunerne (få kommuner indberetter elektronisk) og oplysninger fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

36 166 Personstatistik Boligstøtte Statistikken belyser antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Statistikken går længere tilbage i tiden, og belyste først ordningen om huslejetilskud, dernæst boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 (huslejetilskud) og 1969 (boligsikring). Lov om boligsikring trådte i kraft i april 1967, Lov om boligydelse 1. januar 1979 og lov om individuel boligstøtte 1. januar Boligstøttestatistik omhandler statistik over antal modtagere (dvs. husstande) af boligsikring (ikke-pensionister) og boligydelse (pensionister) for december måned fordelt på en række variable (efter arten af ydelse, husleje, indkomst og antal børn). Desuden udarbejdes et tilnærmet og summarisk datasæt for hele året. Kommunedatas boligstøttestatistikregister. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

37 Personstatistik 167 Børnefamilieydelse og børnetilskud Statistikken belyser antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, bopæl). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er først udarbejdet i sin nuværende form fra Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. Børnetilskudsstatistikken omhandler statistik om antal familier og antal børn, der modtager børnetilskud. Det drejer sig om børn af enlige forældre, forældreløse børn, børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtige, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier. Statistikken opgøres pr. 4. kvartal i året. Desuden udarbejdes et tilnærmet og summarisk datasæt for hele året. Kommunedatas børnefamilieydelses- og børnetilskudsregister. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

38 168 Personstatistik Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption. Opgørelserne blev første gang udarbejdet for finansåret på grundlag af tabeludskrifter fra det administrative fælleskommunale dagpengesystem. Fra 1983 bygger statistikken på Danmarks Statistiks sygedagpengestatistikregister, der opdateres med detaljerede elektroniske oplysninger fra det fælleskommunale system. Der er gennem årene indlagt flere baggrundsoplysninger i statistikregistret, bl.a. om familie, erhverv og stilling. Statistikken opgør årligt antal modtagere og sager samt udgifter til dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption. Dagpengeordningen omfatter alle erhvervsaktive personer, der lider et indtægtstab i forbindelse med graviditet, fødsel eller adoption. Statistikken viser endvidere længden af sagerne og sammenhængen med sociale forhold, bl.a. familie, erhverv og stilling. Kommunedatas administrative sygedagpengesystem, private edb-firmaer, Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister og Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

39 Personstatistik 169 Dagpenge ved sygdom Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og dagpenge ved sygdom. Opgørelserne blev første gang udarbejdet for finansåret på grundlag af tabeludskrifter fra det administrative fælleskommunale dagpengesystem. Fra 1983 bygger statistikken på Danmarks Statistiks Sygedagpengestatistikregister, der opdateres med detaljerede elektroniske oplysninger fra det fælleskommunale system. Der er gennem årene indlagt flere baggrundsoplysninger i statistikregistret, bl.a. om familie, erhverv og stilling. Statistikken opgør årligt antal modtagere og sager samt udgifter til dagpenge ved sygdom. Statistikken viser yderligere længden af sagerne og sammenhængen med bl.a. familie, erhverv og stilling. Kun sager med udbetaling gennem det kommunale dagpengesystem indgår. Dette betyder bl.a., at sygefravær under 2 uger kun er med i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er forsikret eller der er tale om kronisk syge mv. Kommunedatas sygedagpengesystem, private edb-firmaer, Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister samt Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

40 170 Personstatistik Delpension Statistikken om delpension belyser antal modtagere af delpension fordelt på amter, erhvervsfordelinger og arbejdstider. Alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller i alderen år, som nedsætter deres arbejdstid, kan under visse betingelser opnå delpension. Dog er der særlige regler for selvstændige. Delpensionsstatistikken er udarbejdet fra og med året Loven trådte i kraft den 1. oktober 1986 (Lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension). Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning Delpensionsstatistikken omhandler antal lønmodtagere og antal selvstændige erhvervsdrivende inkl. medarbejdende ægtefæller, som modtager delpension. Statistikken er opgjort for antal modtagere fordelt på alder, erhverv, arbejdstid før og efter overgang til delpension, amtsfordelte tal samt udbetalte beløb. Delpensionsstatistikken omhandler alle delpensionister i alderen år. Kommunedatas delpensionsregister. Nyt fra Danmarks Statistik og Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

41 Personstatistik 171 Forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn Statistikken om underholdsbidrag til børn viser antallet af tilfælde, hvor kommunerne har udbetalt forskud på børnebidrag, udbetalte og inddrevne beløb samt restancer for udlagte bidrag. Modtagere (antal børn og berettigede forsørgere) og beløb er opdelt i forskellige grupper. Alle tal er amtsfordelt, mens antal børn også er fordelt efter aldersgrupper. Statistik over underholdsbidrag er udarbejdet første gang fra året Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. Underholdsbidragsstatistikken omhandler statistik til antal børn med forskudsvis udbetalt normalbidrag: antal bidragsberettigede forsørgere, beløb udlagt og inddrevet af kommunerne samt kommunernes tilgodehavender ultimo året. Kommunerne og Kommunedatas kreditor- og debitorstatistik. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

42 172 Personstatistik Hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik Statistikken belyser antallet af modtagere og udbetalte beløb kvartalsvis (med tal for de enkelte måneder) og årligt. Endvidere opgøres årligt hjælpens varighed og der fordeles på alder, familietype og køn. Ud over ydelser efter lov om aktiv socialpolitik omfatter statistikken også visse ydelser efter lov om social service samt udbetalingerne af integrationsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark. Den årlige CPR-baserede statistik påbegyndtes i 1977, den kvartalsvise i Antallet af kontanthjælpsmodtagere blev til og med 1993 opgjort i antal familier; men er derefter opgjort i antal personer. Til at begynde med indsendtes skema for hver enkelt modtager. Skemaet indeholdt, foruden CPR-nummer, oplysninger om hvilke ydelser den enkelte havde modtaget i løbet af året. Med tiden er indberetningen gradvis overgået til diskette eller bånd, og siden 1994 har samtlige kommuner indberettet elektronisk. Kvartalsvis og årlige elektroniske indberetninger fra samtlige kommuner (især via Kommunedata) og Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister. Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

43 Personstatistik 173 Sammenhængende socialstatistik Statistikken giver en samlet oversigt over antallet af personer (bestande, brutto- og nettoforskydninger), der inden for kalenderåret har modtaget én eller flere former for indkomsterstattende ydelser, dvs. sociale ydelser der har til formål at kompensere for hel eller delvis fravær af arbejdsmarkedsindkomst. Statistikken er etableret med virkning fra 1984 og er løbende ajourført i overensstemmelse med ændringer i lovgivningen inden for de enkelte sociale delområder. Statistikken omfatter de enkelte indkomsterstattende ydelsesarter, målt på start- og slutmåned for modtagelse af den enkelte ydelsesart, varigheden i dage for modtagelse af en given indkomsterstattende ydelse samt det årligt udbetalte beløb. Desuden giver statistikken mulighed for at afgrænse modtagerpopulationen på en række sociale baggrundsdata, såsom familie- og husstandstype, uddannelse, erhverv, indkomst, statsborgerskab (indvandrer-/efterkommerstatus) mv. Følgende registre i Danmarks Statistik: Det Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), Register over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), Sygedagpengestatistikregistret, Bistandslovsstatistikregistret, Det Sociale Pensionsstatistikregister, Indkomststatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet (UKM) og Befolkningsstatistikregistret. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

44 174 Personstatistik Sociale pensioner Statistikken belyser antal modtagere af social pension opdelt på modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse. Pensionsstatistikken kan føres tilbage til Fra 1983 er statistikken baseret på Danmarks Statistiks Pensionsstatistikregister. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. Pensionsstatistikken følger finansåret, som frem til 1977 gik fra marts til marts for herefter at følge kalenderåret. Pensionsstatistikken omhandler statistik om alle, der i januar måned modtager en social pension, dvs. modtagere af folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Statistikken er opgjort på alder, køn, pensionsart, ægteskabelig stilling/samlivsform, beboere på plejehjem, amts- og kommunefordeling samt udbetalte beløb. Desuden udarbejdes et mere summarisk datasæt for hele året, som offentliggøres i forbindelse med den sammenhængende socialstatistik. Kommunedatas register for sociale pensioner (Det fælleskommunale pensionssystem inkl. data for Københavns kommune). Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

45 Personstatistik 175 Udgifter til sociale ydelser Statistikken belyser udviklingen i de sociale udgifter, dels til nationalt brug, dels til brug for EU s statistiske kontor (Eurostat) og den nordiske organisation NOSOSKO. Den sociale udgiftsstatistik blev oprindelig oprettet i 1940 erne for at tilgodese et behov hos de nordiske socialministre. Siden er statistikken tilpasset EU's behov. Statistikken tager udgangspunkt i de offentlige regnskaber for stat og kommune suppleret med oplysninger fra forskellige arbejdsmarkedsorganisationer. Siden 1991 er statistikken opbygget inden for rammerne af Danmarks Statistiks Database for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Statistikken belyser udgifter til sociale ydelser og administrationsudgifter samt finansieringen af de sociale ordninger. Udgifterne er opdelt på otte hovedformål med detaljeret underopdeling. Afgrænsningen følger Eurostats klassifikation ESSPROS De sociale udgifter dækker et bredt område, dvs. ikke alene kontante ydelser, men fx også institutioner (plejehjem, daginstitutioner, forsorgshjem). Hovedgruppen Sygdom dækker udover fx sygedagpenge også hele sundhedsvæsenet. Gruppen Alderdom dækker foruden fx folke- og førtidspensioner også arbejdsmarkedspensioner. Hovedgruppen Arbejdsløshed og beskæftigelse omfatter foruden arbejdsløshedsdagpenge også fx aktivering. Udtræk fra Danmarks Statistiks Databank for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR) samt beretninger vedr. arbejdsmarkedsforhold. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

46 176 Personstatistik Den sociale ressourceopgørelse Statistikken belyser de ressourcer (kapacitet, belægning, personale mv.), som kommuner og amtskommuner har til rådighed i sociale institutioner mv. Derudover belyser statistikken de sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommuner og amtskommuner. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede institutioner. Den sociale ressourceopgørelse kan føres tilbage til Fra 1976 til 1998 har tællingen været gennemført hvert år i januar, herefter i april 1999 og siden hvert år i marts måned. Fra 2004 opdeles tællingen, idet opgørelsen af kommunal børnepasning flyttes til september måned. Tællingen er løbende blevet fornyet på baggrund af Folketingets vedtagelse af ændringer af Bistandsloven og anden social lovgivning samt erfaringerne med sociallovgivningens realisation i kommuner og amtskommuner. I 1999 er tællingen tilpasset den nye sociale servicelov mv. Statistikken over sociale ressourcer består af summariske oplysninger om tre hovedområder: kommunal børnepasning, kommunal ældreomsorg og amtskommunal omsorg for voksne handicappede mv. Inden for hvert område indsamles oplysninger om personale, pladser og indskrevne for hver enkelt institution. Oplysninger fra spørgeskemaer til kommuner, amtskommuner, sociale institutioner mv. Derudover anvendes oplysninger fra en række kommunale daginstitutionsregistre, som dækker i alt ca. 265 kommuner. Fra 2000 anvendes oplysninger om personaleforbrug fra kommunernes elektroniske indberetninger til kommunal lønstatistik. Oplysningerne erstatter dele af spørgeskemaerne. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Sociale ressourcer.

47 Personstatistik 177 Varig hjemmehjælp Statistikken belyser omfanget af varig hjemmehjælp mv. Statistikken kan føres tilbage til Siden 1993 er dataindsamlingen foregået som et led i den sociale ressourceopgørelse. Udover antallet af modtagere (fordelt på aldersgrupper og intervaller for tildelt tid) opgøres antallet af tildelte timer pr. uge. Da organiseringen af varig hjemmehjælp er forskellig fra kommune til kommune, suppleres med oplysninger om, hvorvidt plejehjemsbeboere og beboere i beskyttede boliger er omfattet af opgørelsen samt om den såkaldte vejtid (transporttid mellem besøgene) er medregnet; i givet fald oplyses, hvor stor en andel af den visiterede tid, der medgår til vejtid. Tællingen gennemføres med spørgeskemaer til kommunerne hvert år i marts. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Social og Sundhed, 10. kontor Sociale ressourcer.

48 178 Personstatistik Årstakster på børnepasningsområdet Statistikken belyser de kommunale takster for børnepasning i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger. Oplysningerne er indtil 1999 indsamlet som led i den sociale ressourceopgørelse, men fra og med 2000 står Indenrigsministeriet for indsamlingen. Oplysningerne viser bruttotaksterne for børnepasning. Da nogle kommuner har én eller flere betalingsfri måneder i fx sommerperioden, indsamles oplysning herom, og der beregnes årlige takster som et bedre udtryk for, hvad børnepasningen koster. I beregningen tages ikke højde for nedsættelse af betalingen på grund af økonomiske eller socialpædagogiske forhold. Oplysninger om forældrenes faktiske betaling for børnepasningen indhentes imidlertid i form af elektroniske indberetninger fra de fælleskommunale daginstitutionsregistre som led i den sociale ressourceopgørelse. Oplysninger om bruttotakster fra spørgeskemaer, der indberettes af kommunerne til Indenrigsministeriet. Herfra modtager Danmarks Statistik oplysningerne. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Sociale ressourcer.

49 Personstatistik 179 Sygehusbenyttelse Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Registret blev første gang dannet for året Siden er der løbende sket udvidelser af dataindholdet i registret, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau om børnenes sociale forhold. Fra 1997 er disse oplysninger udvidet til at omfatte hele populationen. Fra 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2000 er statistikken udvidet med opgørelser, der viser sygehusforbruget for arbejdsfunktionsgrupper. Statistikken belyser befolkningens indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken omfatter antallet af indlæggelser, antallet af sengedage og den vigtigste diagnose. Desuden viser statistikken, hvordan sygehusforbruget varierer med en række sociale forhold som familie, uddannelse, erhverv, indkomst mv. Landspatientregistret, Sundhedsstyrelsen samt følgende registre i Danmarks Statistik: Befolkningsstatistikregistret, Det medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregister, Bolig- og bygningsstatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet, Arbejdsklassifikationsmodulet, Velstandsstatistikregistret, Sygesikringsstatistikregistret og Registret over indkomsterstattende ydelser. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Social og Sundhed, 10. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld.

50 180 Personstatistik Sygesikringsstatistik Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og det offentlige sygesikringssystem. Opgørelserne blev første gang udarbejdet for året 1984 på grundlag af Danmarks Statistiks Sygesikringsstatistikregister. Fra 1987 omfatter statistikken samtlige ydelser og personer, hvortil der ydes tilskud via sygesikringen i henhold til lovgivningen samt aftaler mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og de organisationer, der repræsenterer yderne. I starten drejede det sig typisk om læger og tandlæger, men gennem årene har en række nye ydere, fx fysioterapeuter og psykologer indgået aftaler, og tilskudsberettigede ydelser på disse områder er dermed kommet med i statistikken. Statistikken opgør årligt antal modtagere og ydelser samt udgifterne i det offentlige sygesikringssystem. Det drejer sig fx om konsultationer hos alment praktiserende læger eller speciallæger, tandlægehjælp, behandlinger hos fysioterapeut eller kiropraktor. I opgørelserne indgår desuden helbredsundersøgelser af børn og gravide kvinder samt børnevaccinationer. Modtagernes sociale forhold belyses ved familietype, erhverv, stilling samt indkomst- og boligforhold. Kommunedatas sygesikringssystem samt følgende registre i Danmarks Statistik: Befolkningsstatistikregistret, Indkomststatistikregistret, og Bygnings- og boligregistret. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld.

51 Personstatistik 181 Færdselsuheld (publikation) Bogen er udkommet årligt siden Den belyser væsentlige træk af udviklingen i færdselsuheld set over en længere periode og giver mere detaljerede oplysninger om det aktuelle år. Til belysning af det såkaldte mørketal indeholder bogen et afsnit med resultaterne af en årlig undersøgelse, hvori oplysninger om skadestuebesøg og sygehusindlæggelser, forårsaget af færdselsuheld, inddrages. Fra og med statistikken for 2002 er publikation væsentlig ændret i forhold til tidligere udgivelser. Den mest markante ændring er, at en række detaljerede bilagstabeller er udeladt. En del af de oplysninger, der fandtes i bilagstabellerne, vil fremover være tilgængelige i Danmarks Statistikbank på adressen Vejsektorens Informations System samt Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister og Landspatientregistrets oplysninger om skadestuebesøg og sygehusindlæggelser. Social og Sundhed, 10. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld.

52 182 Personstatistik Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser Statistikken belyser kriminaliteten i Danmark gennem statistik om politianmeldte overtrædelser af straffeloven og særlovene (ekskl. færdselsloven). Anmeldelsesstatistikken kan føres tilbage til Til og med 1978 modtog Danmarks Statistik årsskemaer fra politikredsene, og i perioden hver måned kopier af politiets anmeldelsesrapporter. Efter 1. januar 1990 har Danmarks Statistik modtaget henholdsvis kvartalsvise og årlige elektroniske udtræk fra rigspolitiets anmeldelsesregister. Anmeldelsesstatistikken er en del af den samlede kriminalstatistik. Den enkelte anmeldelse er identificeret ved et entydigt journalnummer, og kan dermed sammenkædes med andre kriminalstatistiske oplysninger. Statistikken viser antallet af politianmeldte lovovertrædelser og opgør desuden, om der er rejst sigtelse i forbindelse med anmeldelsen. Fra 2002 er statistikken udvidet med oplysninger om ofre for kriminalitet, som indberettes til politiet i forbindelse med anmeldelse af sædeligheds- og voldsforbrydelser og enkelte kategorier af berigelsesforbrydelser. Udover den kvartalsvise anmeldelsesstatistik offentliggøres en årlig statistik om anmeldelser kombineret med oplysninger om, hvorvidt der er rejst sigtelse. Desuden offentliggøres en årlig statistik om ofre for kriminalitet. Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister og POLSAS (Politiets Sagsanalyse System). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Kriminalitet. Social og Sundhed, 10. kontor Kriminalstatistik.

53 Personstatistik 183 Strafferetlige afgørelser Statistikken belyser antallet af strafferetlige afgørelser i forbindelse med overtrædelse af Straffeloven og særlovene (inkl. Færdselsloven). Endvidere opgøres antallet af sigtelser samt anholdelser og fængslinger. Statistikken om strafferetlige afgørelser kan føres tilbage til Frem til 1979 var statistikken baseret på manuelle indberetninger om den enkelte lovovertræder på enten straffekort, indsættelseskort eller løsladelseskort. Fra oprettelsen af Rigspolitiets Centrale Kriminalregister pr. 1. januar 1979 er statistikken baseret på årlige elektroniske indberetninger af personorienterede oplysninger om afgørelser, sigtelser og fængslinger. Den strafferetlige afgørelsesstatistik belyser dels antallet af afgørelser og dels antallet af forskellige personer, som i en given periode har modtaget afgørelser for én eller flere lovovertrædelser. Statistikken omfatter ikke mindre bøder for overtrædelse af Færdselsloven eller særlovene, da disse ikke er registreret i Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Statistikken er fra 1999 udvidet med oplysninger lovovertræderes om tidligere kriminalitet, og fra 2000 med opgørelser om lovovertrædernes sociale baggrund, som familieforhold, uddannelse og evt. modtagelse af sociale ydelser. Siden 1979 har kilden været Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Fra 2000 suppleres med data fra Befolkningsstatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet og Register over indkomsterstattende ydelser. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Kriminalitet. Social og Sundhed, 10. kontor Kriminalstatistik.

54 184 Personstatistik Kriminalitet (publikation) Bogen er udkommet årligt siden Den indeholder både sammenfattende og detaljerede oplysninger om kriminaliteten i Danmark. Bogen indledes med et tekstafsnit, der gennemgår årets kriminalitet og kriminalitetsudviklingen i det seneste tiår, belyst ved oplysninger om anmeldelser og afgørelser af lovovertrædelser samt statistik om personer med tidligere kriminalitet. Bogen er opdelt i en række selvstændige tabelafsnit med detaljerede tabeller om anmeldelser, strafferetlige afgørelser, personer med kriminalitet, tidligere kriminalitet og social baggrund samt fængslinger og retternes virksomhed. Rigspolitiets Anmeldelsesregister, Rigspolitiets Centrale Kriminalregister og POLSAS (Politiets Sagsanalyse System). Fra 2000 suppleret med data fra Befolkningsstatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet og Register over indkomsterstattende ydelser. Social og Sundhed, 10. kontor Kriminalstatistik.

55 Personstatistik 185 Indkomster (publikation) Bogen indeholder både den skatteorienterede og den bredere familieog personstatistik med hovedvægten lagt på sidstnævnte. Den skatteorienterede statistik belyser fordelingen af de indkomster og fradrag, der danner grundlag for indkomstbeskatningen. Familie- og personstatistikken belyser indkomsternes betydning for fordelingen af befolkningens levevilkår. Fra Told- og skattestyrelsen Det Centrale Skatteyderregister (CSR), Det Centrale Oplysningsseddelregister (COR), Det Centrale Pensionsregister og Pensionsafgiftsregisteret. Derudover er anvendt flg. registre i Danmarks Statistik: Det Erhvervsstatistiske Register, Register for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), Dagpengeudbetalingsregister, Befolkningsstatistikregister, Børnetilskudsstatistikregister, Pensionsstatistikregister, Boligstøttestatistikregister. Uddannelsesstatistikregister, Arbejdsløshedsstatistikregister, Bilstatistikregistret og Ejendomsregistret. Indkomst og Registre, 17. kontor Indkomster og levevilkår.

56 186 Personstatistik Børnestatistik Formålet med statistikken er at have et beredskab, der kan belyse børns levevilkår. Grundlaget for statistikken er Børnedatabasen, hvor barnet er enheden, og forældrene og deres forhold kobles til barnet. Socialministeriet anmodede Danmarks Statistik om at opbygge et beredskab til belysning af børns levevilkår i foråret Systemet var på plads i 1997 og er løbende blevet opdateret. Børnedatabasen indeholder oplysninger om alle personer, der har boet i Danmark mellem 1980 og Der findes oplysninger om følgende forhold: Familierelationer, uddannelse, beskæftigelse, indkomst, boliger (adresser og boligforhold), sociale ydelser og sygehusindlæggelser. Kilderne til Børnedatabasen er følgende: Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, Uddannelsesstatistikregister, Arbejdsklassifikationsmodulet, Arbejdsløshedsstatistikregister, Register for Arbejdsmarkedspolitiske Foranstaltninger, Indkomststatistikregister, Register over indkomsterstattende ydelser, Sygehusbenyttelsesregistret og Danmarks Statistiks Medicinske Fødsels- og Dødsfaldsregister. Nyt fra Danmarks Statistik. Publikationen Børns levevilkår (2002). Indkomst og Registre, 17. kontor Generelle registre og registerspørgsmål.

57 Personstatistik 187 Generelle registre Formålet er medvirken til vedligeholdelse og udvikling af det personstatistiske registersystem. I den forbindelse vil hovedopgaven i 2004 være at forestå implementeringen af den nye registerstrategi og udfasningen af personstatistikken. Indkomst og Registre, 17. kontor Generelle registre og registerspørgsmål.

58 188 Personstatistik Forbrugerforventningsundersøgelser Statistikken belyser befolkningens syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt både hvad angår dem selv og for landet som helhed. Hovedresultaterne samordnes i den såkaldte forbrugertillidsindikator. Undersøgelserne er gennemført i Danmark siden Fra 1996 indsamles data hver måned. I forbrugerforventningsundersøgelsen stilles en række spørgsmål vedr. familiers økonomiske situation til et udsnit af befolkningen. Herudover stilles der hver måned en række spørgsmål om forventninger til den fremtidige prisudvikling og arbejdsløshedsudvikling samt om familiens fremtidige opsparings- og forbrugsmuligheder. Udover de egentlige undersøgelsesvariable indsamles en række baggrundsvariable, som kan kombineres med undersøgelsesvariablene. For hvert undersøgelsesspørgsmål beregnes et nettotal, som er forskellen mellem den vægtede andel af positive besvarelser og den vægtede andel af negative besvarelser. Forbrugertillidsindikatoren er beregnet som gennemsnittet af nettotallene for de fem spørgsmål, der er anført ovenfor. Data indsamles via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser. Månedlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Efter hver undersøgelse leveres data til Europa-kommissionen, der udgiver indikator og nettotal for medlemslandene i European economy, Supplement B, hvori tallene er sæsonkorrigerede. Anden Personstatistik, 15. kontor Forbrugerforventninger.

59 Personstatistik 189 Varige forbrugsgoder Statistikken belyser familiernes beholdning af varige forbrugsgoder m.v. som led i vurdering af familiernes velfærd. Undersøgelserne er gennemført i oktober måned siden I de første år var undersøgelserne delvis finansieret via EU-midler. Antallet og arten af de enkelte varige forbrugsgoder, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen af vejen, således at nye goder, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes, mens omvendt goder, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier (fx farvefjernsyn) udgår. Statistikken viser antallet og andelen af familier, som er i besiddelse af varige forbrugsgoder i marts måned. For årene 1995 og frem indgår nedenstående varige goder: ejerbolig, sommerhus, tørretumbler, vaskemaskine, opvaskemaskine, mikrobølgeovn, videobåndoptager, videokamera, cd-afspiller, mobiltelefon, telefonsvarer, telefax, pc/hjemmecomputer, modem til pc/hjemmecomputer (telefax/telefon), Internet, cd-rom, dvd-drev og dvd-afspiller. Ud over de egentlige undersøgelsesvariable indsamles en række baggrundsvariable om familierne sammensætning, socioøkonomiske forhold, indkomster og hovedlandsdel. Disse variable kan naturligvis kombineres med undersøgelsesvariablene. Data indsamles via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser. Oplysningerne til brug for opgørelserne af familiernes beholdning af varige forbrugsgoder er i hele sin levetid blevet indsamlet som del af Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser. Fra og med 1980 indgår beholdningen af varige forbrugsgoder kun i oktober-undersøgelsen. Nyt fra Danmarks Statistik. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Anden Personstatistik, 15. kontor Forbrugerforventninger.

60 190 Erhvervsstatistik Rapport om indberetninger Fra og med 2004 udarbejdes der årligt en rapport om de initiativer, Danmarks Statistik tager for at lette virksomhedernes indberetningsbyrde. Rapporten indeholder en beskrivelse af de enkelte tiltag, der er gennemført i det seneste år samt en beskrivelse af de tiltag, der planlægges i det kommende år. Derudover indeholder rapporten en kvantitativ opgørelse af den byrde, som Danmarks Statistik pålægger virksomhederne. Byrden opgøres for hvert statistikområde, og desuden fordeles den på karakteristika for virksomhederne, fx branche og størrelse. Materiale i Danmarks Statistik. Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Erhvervsstatistisk register (ESR).

61 Erhvervsstatistik 191 Erhvervsdemografi Statistikken belyser, hvor mange nye enheder der etableres, hvor mange der fortsætter, og hvor mange der ophører med at eksistere. Statistikken offentliggøres første gang i Statistikken består af to dele, nemlig en statistik for firmaer og en statistik for arbejdssteder. Hver af de to dele er fordelt på karakteristika for erhvervsenheden, fx branche, størrelse og ejerform. Det Erhvervsstatistiske Register (ESR). Nyt fra Danmarks Statistik, Generel erhvervsstatistik (Statistiske Efterretninger). Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Regnskabsstatistik.

62 192 Erhvervsstatistik Generel firmastatistik Statistikken giver en sammenhængende og konsistent beskrivelse af dansk erhvervsliv mht. indtjening og andre regnskabsoplysninger, eksport og beskæftigelse. Statistikken integrerer oplysningerne fra tre andre erhvervsstatistikker, der udarbejdes for forskellige enhedstyper. Det drejer sig om regnskabsstatistikken, der udarbejdes på firmaniveau, omsætningsstatistikken, der udarbejdes på SE-nummer niveau (dvs. den enhed der indberetter moms), og erhvervsbeskæftigelsesstatistikken, der udarbejdes på arbejdsstedsniveau. De forskellige enhedstyper betyder, at de tre statistikkers resultater ikke uden videre kan sammenstilles. Det råder firmastatistikken bod på ved at bearbejde statistikkernes oplysninger til det samme enhedsniveau, firmaet. Firmastatistikken dækker reelt aktive firmaer i alle brancher med oplysninger om antal firmaer og deres beskæftigelse. Derudover indeholder firmastatistikken regnskabsoplysninger samt oplysninger om eksport for langt de fleste brancher. Det Erhvervsstatistiske Register (ESR), Regnskabsstatistikken, Omsætningsstatistikken og Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Nyt fra Danmarks Statistik, Generel erhvervsstatistik (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Regnskabsstatistik.

63 Erhvervsstatistik 193 Omsætning af økologiske fødevarer i detailledet Tællingen belyser mængde og værdi af omsætningen af økologiske fødevarer i detailledet fordelt på varekategorier. Den økologiske produktion har haft stigende betydning inden for dansk landbrug, og såvel antallet af økologiske bedrifter som omlagte arealer til økologisk drift er steget markant, og tilsvarende er omsætningen af økologiske varer øget. Denne udvikling har øget behovet for en mere dækkende statistik for området. Der blev derfor for første gang i 2003 gennemført en undersøgelse af omsætningen af økologiske fødevarer i detailledet for året Indberetninger fra landsdækkende supermarkeds- og grossistkæder. Nyt fra Danmarks Statistik, Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Landbrug. Landbrug og Transport, 3. kontor Landbrugsstrukturen og -registret.

64 194 Erhvervsstatistik Omsætning af økologiske produkter i udenrigshandelen Tællingen belyser mængde og værdi af omsætningen af økologiske produkter i udenrigshandelen fordelt på varekategorier. Den økologiske produktion har haft stigende betydning inden for dansk landbrug, og såvel antallet af økologiske bedrifter som omlagte arealer til økologisk drift er steget markant, og tilsvarende er omsætningen af økologiske varer øget. Denne udvikling har øget behovet for en mere dækkende statistik for området. Der blev derfor for første gang i 2003 gennemført en undersøgelse af omsætningen af økologiske produkter i udenrigshandelen for året Indberetninger fra autoriserede virksomheder med udenrigshandel med potentielle økologiske produkter. Nyt fra Danmarks Statistik, Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Landbrug. Landbrug og Transport, 3. kontor Landbrugsstrukturen og -registret.

65 Erhvervsstatistik 195 Landbrug (publikation) Bogen har til formål at give en samlet fremstilling af de statistiske undersøgelser, som Danmarks Statistik foretager vedrørende jordbrugssektoren i form af landbrug, gartneri og skovbrug. Endvidere indgår materiale fra en række institutioner under primært Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljøministeriet. Landbrug udkom første gang i Materiale i Danmarks Statistiks kontor for landbrugsstatistik. Landbrug og Transport, 3. kontor Landbrugsstatistik.

66 196 Erhvervsstatistik Landbrugsfamiliernes husstandsindkomst Statistikken belyser landbrugsfamiliernes indkomstmæssige afhængighed af landbrugsproduktionen samt øvrige indtægtskilder. Dermed afdækker statistikken, i hvilken grad landbrugsfamiliernes indkomst varierer med indtjeningen fra den primære drift afhængigt af driftsform og produktionsomfang. Den første publikation inden for emnet var Landbrugsfamiliers husstandsindkomst 1995, publiceret i Landbrug (Statistiske Efterretninger). Siden 1989 har der i arbejdsgruppe-regi i EU været arbejdet med opgørelser af totalindkomsten i landbrugets husholdninger, og resultater har været offentliggjort af EU's statistiske kontor (Eurostat), se fx Eurostat: Agricultural Income Luxembourg Opgørelsen i Statistiske Efterretninger adskiller sig dog fra opgørelserne i Eurostats publikationer på flere punkter såsom anvendte definitioner, metode og omfang. Udgangspunktet for opgørelsen er en stikprøve på knap landbrugsbedrifter udtrukket fra Danmarks Statistiks adresseregister over landbrugsbedrifter. Til denne stikprøve knyttes oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), hvorved den enkelte landbrugsfamilie identificeres med oplysninger om ægtefælle, antal børn m.m. Landbrugsbedrifter, hvortil der ikke entydigt kan knyttes familierelationer til ejerne, (ApS, I/S, mv.) indgår ikke i stikprøverammen. Til familierne i stikprøverammen knyttes indkomstoplysninger fra indkomststatistikregistret. Landbrugs- og gartneriregisteret, Det Centrale Personregister og Indkomststatistikregisteret. Normalt årlig. Landbrug (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Landbrug og Transport, 3. kontor Samlet produktion og priser.

67 Erhvervsstatistik 197 Danske skibe Statistikken viser den danske skibsbestands struktur og udvikling. Fra 1834 har der været publiceret oplysninger om handelsflåden i Vareomsætning, skibsfart og handelsflåde (Statistiske Tabelværker) og fra årligt i Skibe og skibsfart (Statistiske Meddelelser). Fra 1965 publiceres skibsbestanden i Statistiske Efterretninger. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder. Udtræk fra Søfartsstyrelsens Skibsregister samt supplerende oplysninger fra Danmarks Rederiforening. Nyt fra Danmarks Statistik og Transport (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog og Transport (publikationen er udkommet i 1995 og 2000). Landbrug og Transport, 3. kontor Transport og bilstatistik.

68 198 Erhvervsstatistik Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler Statistikken belyser energieffektiviteten for de personbiler, der er blevet nyregistreret siden 1. juli De detaljerede opgørelser omfatter personbiler til privat personbefordring, mens taxaer og andre anvendelser kun er medtaget på hovedtalsniveau. Biler registreret til buskørsel mv. er ikke omfattet. Offentliggjort første gang i 1999 for Centralregistret for Motorkøretøjer, Oliebranchens Fællesrepræsentation (brændstofpriser). Transport (Statistiske Efterretninger). Landbrug og Transport, 3. kontor Transport og bilstatistik.

69 Erhvervsstatistik 199 Transportvaneundersøgelsen (persontransport) Undersøgelsen kortlægger den danske befolknings trafikale adfærd. Undersøgelsen kan anvendes som grundlag for udformning og styring af trafikpolitikken, herunder beregning af trafikrisici, trafikkens miljøpåvirkning m.m. Persontransportundersøgelsen er en månedlig interviewundersøgelse blandt Danmarks befolkning. Undersøgelsen kortlægger befolkningens transportvaner inden for landets grænser. Der opgøres således, hvor mange km befolkningen dagligt tilbagelægger, hvilke transportmåder de anvender og hvad formålet med transporten er. Dette opgøres dels for befolkningen som helhed, dels efter køn, alder, stilling, familietype mm. Endvidere opgøres transportarbejdet og turene på hverdage og weekenddage. Undersøgelsen gennemføres ved telefoninterviews af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år. I alt er nye personer ved den seneste undersøgelse blevet ringet op hver måned og spurgt angående deres transportvaner inden for det sidste døgn. Transport (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Landbrug og Transport, 3. kontor Transport og bilstatistik.

70 200 Erhvervsstatistik Rørledninger Statistikken belyser udviklingen i ledningsnettet og i transporten af olie og gas i rørledninger. Statistikken blev første gang publiceret i Transport 2000 for perioden DONG A/S. Transport (Statistiske Efterretninger). Landbrug og Transport, 3. kontor Transport og bilstatistik.

71 Erhvervsstatistik 201 Vejnet og vejtrafik Statistikken belyser investeringer i vejnettet, nettets størrelse og sammensætning samt trafikken på vejene. Siden 1997 har Danmarks Statistik publiceret årlige detaljerede opgørelser i Statistiske Efterretninger. De vigtigste variable er: Veje efter kategori, vejudgifter og trafikarbejde. Data indberettes af Vejdirektoratet. Transport (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og publikationen Transport (publikationen er udkommet i 1995 og 2000). Landbrug og Transport, 3. kontor Transport og bilstatistik.

72 202 Erhvervsstatistik Nøgletal for transport (publikation) Formålet med dette lille hæfte er at give en summarisk beskrivelse af gods- og persontransporten gennem tabeller og figurer. Hæftet er udkommet siden 1998, og findes også i en engelsk udgave. Danmarks Statistik og forskellige andre institutioner og myndigheder. Landbrug og Transport, 3. kontor Transport og bilstatistik.

73 Erhvervsstatistik 203 Miljø (publikation) Miljøbogen giver en bred orientering om de miljømæssige forhold for læsere, der ikke nødvendigvis har en særlig forhåndsviden på dette felt. Miljøbogen tilpasses løbende til nye behov og nye muligheder. I år er der lagt særlig vægt på afkoblingsaspektet i miljøpolitikken, hvilket vil sige, at miljøpresset er sat i forhold til den økonomiske udvikling eller andre faktorer, der påvirker miljøet, fx antal indbyggere. Kapitlet om Miljø og luft er blevet udvidet med en opgørelse over grænseoverskridende luftforurening. Kapitlet om Miljø og transport er blevet udvidet væsentligt i forhold til tidligere, og følger nu på flere områder de europæiske anbefalinger vedr. en statistisk opgørelse over en bæredygtig transportpolitik. Kapitlet om Miljø og vand er blevet omredigeret, så statistikkerne i højere grad end tidligere direkte kan knyttes til de nationalregnskabsmæssige opgørelser. Kapitlet om Miljø og offentlig økonomi er blevet suppleret med en miljøskatteopgørelse fra 1970 til i dag, en subsidieopgørelse fra 1996 til i dag, samt en undersøgelse af hvem, der betaler energiskatterne og hvem, der forurener. Det er det såkaldte»polluter Pays Principle«. Bogen udkom i sin nuværende form første gang i Den er en videreførelse af Tal om natur og miljø, der udkom 1990 og Statistiske Efterretninger og skriftlige indlæg fra andre kontorer i Danmarks Statistik. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

74 204 Erhvervsstatistik Indikatorer for bæredygtig udvikling Samspil mellem miljø, økonomi og sociale faktorer Transformering fra teori til praktisk statistik Udviklingen af indikatorer for bæredygtig udvikling foregår både i Danmark og internationalt. EU's 6. miljøhandlingsprogram og EU's arbejde med strategi for bæredygtig udvikling inddrager medlemslandenes statistikbureauer på den måde, at de skal bidrage til at fremskaffe det bedst mulige datamateriale med henblik på at skabe den bedst mulige sammenlignende statistik til at måle bæredygtig udvikling på tværs af landegrænser. En konkret statistik, der skal forsøge at belyse en bæredygtig udvikling, skal som minimum drage tre faktorer ind i billedet: Den miljømæssige udvikling, den økonomiske udvikling og den sociale udvikling. Det er især samspillet mellem disse tre faktorer, som skal vurderes, når der tales om bæredygtige udvikling. På europæisk plan er der opstillet en indikatormodel for bæredygtig udvikling. Modellen prioriterer 10 temaer, som de temaer eller nøgleområder, hvor der skal ske en særlig indsats for at skabe et samfund med en bæredygtig udvikling. Det er statistik om økonomi og beskæftigelse, fattigdom og social udstødelse, det aldrende samfund, sundhed, klimaændringer og energi, bæredygtig produktion og forbrugsmønster, beskyttelse af naturressourcer, transport og arealanvendelse. God statsledelse og globalt fællesskab. Denne temapublikation viser kun et udpluk af de indikatorer, der for tiden arbejdes med i Danmark Statistik. De er på ingen måde, at betragte som endelige. Det er tanken gradvist at udvide indikatorsættet i de kommende år, så der opnås den bedst mulige målopfyldelse af EU s ønsker. De nuværende indikatorer I denne publikation har Danmarks Statistik valgt at vise udviklingen inden for den seneste tiårsperiode for en række udvalgte indikatorer, som trods sit begrænsede omfang alligevel bør give et billede af den nuværende situation. Danmarks Statistik. Temapublikation: Indikatorer for bæredygtig udvikling. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

75 Erhvervsstatistik 205 Drikkevand Statistikken belyser den del af vandindvindingen, der defineres som drikkevand, hvilket omfatter vand udpumpet i ledningsnettet fra de almene vandforsyninger (vandværker) samt vand fra brønde og enkeltboringer til husholdningsformål. Endvidere indgår den oppumpede mængde grundvand fra egen boring (til vandings- og industriformål). Statistikken blev første gang udgivet i 1994 med data for perioden Drikkevandsstatistikken omfatter opgørelse af grundvandsindvindingen og overfladevandsindvindingen. Drikkevandsforbruget fordeles på husholdninger, institutioner og erhverv, vanding samt tab på ledningsnettet. Statistikken danner baggrund for Vand i Miljøøkonomisk Regnskab (NAMEA). Statistikken er hovedsageligt beregnet på grundlag af DANVAs (Dansk Vand- og Spildevandsforenings) årlige Vandforsyningsstatistik og Grundvandsovervågning fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Vandforbruget i husholdninger uden tilknytning til almen vandforsyning er beregnet med udgangspunkt i oplysninger fra Bygnings- og boligregistret (BBR). Industriens og landbrugets indvinding fra egen forsyning er opgjort af GEUS. Nyt fra Danmarks Statistik, Miljø og energi (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Miljø Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

76 206 Erhvervsstatistik Emission af drivhusgasser og forsurende stoffer Statistikken belyser primært udledningen af stofferne CO 2 (kuldioxid), N 2 O (lattergas), CH 4 (metan), SO 2 (svovldioxid), NH 3 (ammoniak), samt NO x (kvælstofoxid) og udviklingen i udledningerne over tid. Statistikken dækker i sin nuværende form data tilbage til Statistikken belyser udviklingen i emissionen af drivhusgasser og forsurende stoffer tilbage til 1990, fordelt efter stofart og på sektorerne: Transportsektoren, industri- og produktionssektoren, energi sektoren, landbrugssektoren, affaldssektoren samt 'andet'. Tallene er både opgjort på absolut såvel som på indeksform. Grupperingen bygger på den opdeling af grunddata som Danmarks Miljøundersøgelser foretager. Statistikken danner baggrund for Luft i Miljøøkonomisk Regnskab (NAMEA). Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Nyt fra Danmarks Statistik og Miljø og energi (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Miljø. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

77 Erhvervsstatistik 207 Emissioner fra kraftværker Statistikken måler primært udledningen af CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid) og NO x (kvælstofoxid). Danmark har underskrevet en række internationale aftaler om nedbringelse af luftforureningen via en reduktion i emissionen af forurenende stoffer. Disse reduktionskrav berører alle energiforbrugende sektorer og dermed også kraftværkerne. Danmarks Statistik har offentliggjort resultater om emissioner fra kraftværker siden Undersøgelsen dækker kraftværkernes emission af CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid) og NO x (kvælstofoxid), hvor der skelnes mellem faktiske og korrigerede emissioner. Sidstnævnte dækker korrektion for im- og eksport af el. Derudover publiceres kraftværkernes brændselsforbrug fordelt på brændsler. Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser. Nyt fra Danmarks Statistik, Miljø og energi (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Miljø. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

78 208 Erhvervsstatistik Familiernes miljøvaner Statistikken belyser familiernes holdning til miljøbevidst adfærd. Undersøgelsen blev første gang gennemført som en interviewundersøgelse i august 1998 og den er blevet gentaget i august de følgende år. Familierne er blevet spurgt om deres konkrete handlinger for at løse primære miljøproblemer samt transportvaner. De er blevet spurgt om deres brug af eksisterende genbrugs- og affaldssorteringsordninger, om brugen af vand- og elektricitetsbesparende apparater, motiverne til at spare på vand og elektricitet samt om, hvor meget de gør for at spare på vand og elektricitet. Desuden er de blevet spurgt om køb af økologiske varer og brugen af ukrudtsmidler og giftstoffer mod insekter i haven. Data indsamles via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser. Disse undersøgelser er stikprøveundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af personer fra år interviewes om forskellige emner, der hver især er for små til at bære en selvstændig undersøgelse. Et af disse emner er familiernes miljøvaner. Nyt fra Danmarks Statistik og Miljø og energi (Statistiske Efterretninger) Årspublikationer: Miljø. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

79 Erhvervsstatistik 209 Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer Statistikken viser det danske forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer. Montreal-protokollen blev vedtaget i 1987 og indeholder krav om reduktion af forbruget af en række ozonlagsnedbrydende stoffer. Danmarks Statistik publicerede denne statistik første gang i Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer opgøres ved at tælle de importerede mængder. Der korrigeres ikke for lagerændringer, ligesom anvendelse af genvundne stoffer ikke medregnes. Statistikken er egentlig en importstatistik. Det er ikke muligt at opgøre emissionerne. Forbruget opdeles i CFC, HCFC, trichlorethan, tetrachlormetan og methylbromid. Et konsulentfirma indsamler oplysninger om forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer for Miljøstyrelsen. Dette sker ved at udsende spørgeskemaer til industrien og importører. Udvalg af respondenter foregår ud fra et kendskab til branchen. Miljøstyrelsen publicerer en rapport Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser. Danmarks Statistik supplerer med oplysninger om import og eksport af tetrachlormetan (carbontetrachlorid) og 1,1,1-trichlorethan (methylchloroform). Årspublikationer: Statistisk Årbog og Miljø. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

80 210 Erhvervsstatistik Husdyrtætheden i landbruget Statistikken viser udviklingen i husdyrtætheden og antallet af store husdyrbrug. Derudover giver statistikken et billede af omfanget af de brug, der har et overskud af husdyrgødning i forhold til de brug, der har et underskud. Statistikken er i Danmarks Statistik blevet produceret siden Statistikken for 1993 indeholder data for Statistikken giver en beskrivelse af strukturen i landbrugserhvervet med hensyn til antal husdyr fordelt på brugstype, arealstørrelse og geografisk placering samt andelen af harmoniske og ikke-harmoniske brug. Et brug er harmonisk, hvis den producerede husdyrgødning pr. ha gødningsegnet areal ikke overskrider den normværdi, som myndighederne har fastlagt. Modsat er bruget ikke-harmonisk, hvis normværdien overskrides. Danmarks Statistik indsamler som en del af landbrugs- og gartneritællingerne oplysninger vedrørende husdyrtætheden fra ca. 1/3 af alle danske landbrug hvert år. I 1999 var datamaterialet dog en totaltælling. Disse oplysninger samles i Danmarks Statistiks landbrugsregister. Nyt fra Danmarks Statistik, Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Miljø og Landbrug. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

81 Erhvervsstatistik 211 Kvælstof Statistikken belyser udviklingen i forbruget af kvælstof i landbruget. Tilgængelige data er statistik om salget af handelsgødning, en teoretisk beregning af naturgødning og en teoretisk beregning af kvælstofoverskud ud fra kvælstofinput og kvælstofoutput fra landbruget. Statistikken om handelsgødning er produceret af Plantedirektoratet. Der er tidsserier tilbage til 1935/36. Statistikken om naturgødning er produceret i Danmarks Statistik siden Statistikken om kvælstofbalancer er produceret af Danmarks Jordbrugsforskning siden Der er tidsserier tilbage til 1978/79. Plantedirektoratet indsamler data om handelsgødning. Data bygger udelukkende på indberetninger fra detailhandelsleddet om salget direkte til den endelige forbruger. Husdyrgødning er beregnet ud fra antal dyr fra landbrugstællingen. Indholdet af kvælstof i den udskilte husdyrgødning beregnes på grundlag af Normtal for husdyrgødning. For perioden til og med 1995 er anvendt oplysningerne i Rapport 82 fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Beretning 736 fra Danmarks Jordbrugsforskning er anvendt for årene , for år 2000 er suppleret med endnu ikke publicerede tal. Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt samt Miljø og Landbrug. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

82 212 Erhvervsstatistik Overtrædelser af miljølovene Statistikken viser antallet af overtrædelser af miljølovene, som også kan kaldes miljøkriminaliteten. Statistikken er produceret siden Statistikken beskriver antallet af overtrædelser af miljølovene. Overtrædelserne er fordelt på love, dvs. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, Washington-konventionen, havmiljøloven, skovloven, planlægningsloven, lov om sommerhuse m.m., lov om kemiske stoffer og produkter (giftloven) samt andre miljølove der bl.a. omfatter vandløbsloven, vandforsyningsloven, affaldsdepotloven og lov om kemikalieaffaldsdepoter. Afgørelserne er fordelt på afgørelsestype, dvs. dom (kun bøde), udeblivelsesdom, bøde vedtaget i retten, bødeforlæg, tiltale undladt, tiltale undladt med advarsel og frifindelse. Endvidere er størrelsen af bøden oplyst i kr. og forekomsten af tvangsbøder er angivet i pct. af alle afgørelser. Der er en geografisk dimension angivet ved bopælsamt af overtræderen og en fordeling på brancher. Statistikken baseres udelukkende på Danmarks Statistiks Kriminalstatistikregister, der er dannet ud fra Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Nyt fra Danmarks Statistik, Miljø og energi (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

83 Erhvervsstatistik 213 Offentlige miljøudgifter og -indtægter Statistikken belyser de udgifter og indtægter, som det offentlige oppebærer på miljøbeskyttelsesområdet. Statistikken belyser desuden i et særskilt afsnit de offentlige indtægter fra miljøskatterne. Statistikken er konstrueret med udgangspunkt i fælleseuropæiske retningslinier. Statistikken er således sammenlignelig med anden europæisk statistik på området Statistikken indeholder den samlede offentlig sektors miljøudgifter og indtægter fordelt på miljøområder, samlede miljøudgifter og indtægter fordelt på delsektorer, de offentlige delsektorers miljøudgifter og -indtægter fordelt på funktion/art. Desuden en detaljeret oversigt over indtægterne for hver enkelt miljøskat, samt totaler for de fire typer af miljøskatter (forurenings-, energi, transport- samt ressourceskatter). Herudover indgår miljøsubsidier fra Som supplement til statistikken præsenterer en ny opgørelse de samlede udgifter og indtægter for både private og offentlige virksomheder inden for brancherne vandforsyning, spildevand og affald. I opgørelsen opstilles udgifter og indtægter som de anvendes i Nationalregnskabet. Kildematerialet i statistikken er de offentlige budgetter og regnskaber, det være sig statsregnskabet og de amtskommunale og primærkommunale regnskaber for tidligere år samt de tilsvarende budgetter for de to nyeste år. Statistikken er bygget op inden for rammerne af Danmarks Statistiks Database for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Kildematerialet i opgørelsen er foruden de offentlige regnskaber oplysninger fra spørgeskemaer med regnskabsoplysninger fra ca. 150 virksomheder. Nyt fra Danmarks Statistik, Miljø og energi (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Miljø Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

84 214 Erhvervsstatistik Trafik og miljø Det har i mange år været almen kendt, at transport har en vigtig indflydelse på miljøtilstanden. Siden starten af 1990'erne har EU's statistiske kontor (Eurostat) og OECD publiceret indikatorer, som beskriver sammenhængen mellem transport og miljø. Sådanne indikatorer er en vigtig del af EU's strategi for at integrere de miljømæssige forhold i andre sammenhænge end de traditionelle, og er beskrevet i EU's femte miljømæssige rammeprogram for Amsterdam-traktaten integrerer bæredygtighed og miljøbeskyttelse i alle EU's politikker. I 1998 nedsatte EU-kommissionen en styregruppe med Eurostat og EEA (det Europæiske miljøagentur) i spidsen, hvis formål var at undersøge mulighederne for at lave et indikatorbaseret statistiksystem til belysning af transport- og miljøudviklingen. I 2000 udkom publikationen fra EEA: Are we moving in the right direction? Denne publikation søger at medtage de mest vigtige transport-miljøindikatorer (TERM-indikatorer) for EU-medlemslandene. TERM (Transport and Environment Reporting Mechanism for the EU) består af en (ideal)liste på 31 indikatorer, hvor de 26 er af kvantitativ karakter og de 5 er af strategisk/styringsmæssig karakter. Ingen lande har p.t. data for alle indikatorer. Formålet med statistikken Trafik og miljø er at skabe en sammenhængende transport- og miljøstatistik, der belyser de danske tilløb til dannelse af TERM-indikatorer Statistikken er under udvikling, og der foregår en løbende international udvikling. Danmarks Statistik, Trafikministeriet, Vejdirektoratet, Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Nyt fra Danmarks Statistik og Miljø og energi (Statistisk Efterretninger). Årspublikationer: Miljø Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

85 Erhvervsstatistik 215 Vintergrønne marker Statistikken viser udviklingen i arealet med vintergrønne marker. Baggrund for statistikken er et lovkrav som fremgår af bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i landbruget fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vintergrønne marker skal udgøre mindst 65 pct. af landbrugsarealet. Statistikken er i Danmarks Statistik blevet produceret siden Statistikken for 2003 indeholder data for 1982/ /02. Oplysninger om arealer med vintergrønne marker er medvirkende til at vurdere, hvorvidt lovkravet om, at bedrifternes areal skal være udlagt med grønne marker, bliver overholdt for landet som helhed. Også på amtsniveau vurderes det, hvorvidt bekendtgørelsen bliver overholdt, samt hvorledes udviklingen er for det enkelte amt. Statistikken indeholder oplysninger om arealer med vintergrønne marker fordelt på: brugstyper, afgrødetyper, landsdele, amter, dyreenhedsgrupper og arealgrupper. Statistikken viser også den afgrødebetingede kvælstofudvaskning pr. ha fordelt på bedriftstype. Danmarks Statistik indsamler oplysninger vedrørende arealer både som en del af Høsttællingen og en del af Landbrugs- og gartneritællingen. Disse oplysninger samles i Danmarks Statistiks Landbrugsregister. Statistikken er baseret på udtræk fra dette register. Desuden hentes data om frø til udsæd indhentes fra Plantedirektoratet og data om udvintring og efterafgrøder fra Landbrugets Rådgivningscenter. Nyt fra Danmarks Statistik, Miljø og energi (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Miljø og Landbrug. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

86 216 Erhvervsstatistik Økologiske brug Statistikken viser udviklingen i antallet af økologiske brug og det økologiske areal. Statistikken er blevet produceret i Danmarks Statistik siden Der er tidsserier tilbage til Statistikken viser udviklingen i antallet af økologiske brug, det samlede areal på de økologiske brug, antal økologiske brug og dyr fordelt på brugstyper, arealanvendelsen på de økologiske brug samt driftsresultat på de økologiske brug. Plantedirektoratet indsamler data om de økologiske brug, idet de autoriserer økologiske jordbrug. Også i forbindelse med kontrol af de økologiske bedrifter indsamles data om bedrifterne. Det er disse data, der ligger til baggrund for Plantedirektoratets statistik og statistikken fra Danmarks Statistik. Driftsresultat på de økologiske brug opgøres ud fra Statens Jordbrugsog Fiskeriøkonomiske Instituts Regnskabsstatistik for økologiske jordbrug, som er baseret på regnskaber for ca. 300 repræsentativt udvalgte økologiske bedrifter. Nyt fra Danmarks Statistik, Miljø og energi (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Miljø og Landbrug. Miljø og Energi, 18. kontor Miljøstatistik.

87 Erhvervsstatistik 217 Forbrug og produktion af energi Statistikken belyser Danmarks forbrug og produktion af primære energityper giver et billede af forskydninger i sammensætningen af det samlede forbrug. I 1966 blev der første gang offentliggjort månedstal vedr. forsyningen af el og gas. Gradvis er statistikken blevet udvidet, og i 1994 overgik opgørelsen til at være en kvartalsstatistik. I 1998 skiftede statistikken til sit nuværende navn. Siden begyndelsen af 1970'erne har der været stor opmærksomhed omkring energi med forsyningssikkerhed, nationaløkonomiske betragtninger samt sammenhængen med miljøproblemer som de væsentligste begrundelser. I energistatistikken er det vigtigt at sondre mellem på den ene side primære energivarer som kul og koks, naturgas samt vedvarende energi og konverterede energivarer på den anden. Medregnes eksempelvis såvel kulforbrug (primær energi) som forbrug af elektricitet (konverteret energi), regnes der dobbelt. Statistikken indeholder opgørelser af det samlede energiforbrug, salg og produktion af energi. Energistyrelsen indsamler oplysningerne fra olieselskaberne, private importører af kul og koks, Elsam, Eltra og Elkraft, Danske Energiselskabers Forening, DONG Naturgas A/S samt lokale bygasværker. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Miljø og energi (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Miljø. Miljø og Energi, 18. kontor Energistatistik.

88 218 Erhvervsstatistik Omkostningsindeks for anlæg Statistikken belyser udviklingen i omkostningerne ved anlægsarbejder. Beregningen af omkostningsindekset for vejfondsarbejder blev påbegyndt i Indekset for motorvejs- og hovedlandevejsarbejder blev tilført i I 1976 blev 4 nye anlægsindeks etableret: jordarbejder mv., asfaltarbejde. betonkonstruktioner og jern- og stålkonstruktioner. I 1995 blev omkostningsindekset for anlæg af veje offentliggjort første gang. Dette indeks erstatter de to indeks for motorveje og hovedlandeveje. Indeksene beskriver udviklingen i omkostningerne forbundet med anlægsarbejder: jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jern- og stålkonstruktioner samt delindeks for materiel og maskiner. Endvidere beskrives udviklingen i omkostningerne for anlæg af hovedlandeveje, motorveje og veje. Indeksene beregnes på baggrund af oplysninger fra engrosprisindekset og specielt indhentede priser for lastvognskørsel samt de overenskomstmæssigt fastsatte lønninger aftalt mellem Danske Entreprenører og SID. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Byggeri og boligforhold (Statistiske Efterretninger), Prisstatistik (Statistikservice), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Industri og Byggeri, 8. kontor Bygnings- og boligstatistik.

89 Erhvervsstatistik 219 Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning Statistikken belyser udviklingen i omkostningerne ved dagrenovation og slamsugning. Indeksene er udarbejdet på foranledning af Dansk Transport og Logistik. Danmarks Statistik offentliggjorde for første gang omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning for perioden marts 1997 til marts 2000 i juni Lønomkostningerne til chaufførløn beregnes på baggrund af overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik og Specialarbejderforbundet i Danmark. Ved beregning af prisudviklingen benyttes derudover primært materiale, der indhentes til brug ved beregning af Danmarks Statistiks nettopris-, engrospris- og forbrugerprisindeks. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Byggeri og boligforhold (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Industri og Byggeri, 8. kontor Bygnings- og boligstatistik.

90 220 Erhvervsstatistik Industriens investeringsforventninger Statistikken beskriver industriens forventede fremtidige investeringer. Undersøgelsen kan karakteriseres som en tendensundersøgelse, idet de pågældende firmaers ledelse anmodes om at oplyse skøn over de anslåede årlige investeringer i løbende priser. Undersøgelsen har været gennemført siden 1982 efter ønske fra EU. Investeringsforventninger for industri er en tendensundersøgelse, som to gange årligt (i april og oktober) sammenfatter erhvervets forventninger til udviklingen i de årlige investeringer. Statistikken giver oplysninger om de forventede investeringer i indeværende år og det kommende år, og resultaterne offentliggøres i form af stigningstakter. Statistikken er spørgeskemabaseret. Som vægtgrundlag anvendes årlige investeringsoplysninger fra regnskabsstatistikken for industri. Det Erhvervsstatistiske Register anvendes til opdatering og ajourføring af stikprøven af virksomheder. To gange årligt. Nyt fra Danmarks Statistik, Industristatistik (Statistiske Efterretninger). Industri og Byggeri, 8. kontor Konjunkturbarometre for industri og byggeri.

91 Erhvervsstatistik 221 Konjunkturbarometer for industri Statistikken giver et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen i den danske industri. Det omfatter en vurdering af både faktiske forhold og af forventningerne til den nærmeste fremtid. Konjunkturbarometret er en tendensundersøgelse, der supplerer den øvrige konjunkturbelysende statistik. Hertil kommer en belysning af en række forhold, det er vanskeligt at opgøre i den traditionelle statistik. Konjunkturbarometret for industrien har været gennemført siden 4. kvartal I 1980 blev det tilpasset de spørgsmål, der anvendtes ved de harmoniserede EF-undersøgelser. Frem til 1997 er der løbende sket en tilpasning af spørgsmålene efter ønsker fra EU. Fra 1998 er barometret blevet fuldstændigt harmoniseret med undersøgelserne i de øvrige medlemslande gennem en ændring fra kvartalsvis til månedlig opgørelse. Konjunkturbarometret for industri giver en kvalitativ vurdering af både faktiske forhold og forventninger til en kommende tre-månedersperiode. De vigtigste variable er produktion, beskæftigelse, ordrer, priser, investeringsplaner og produktionsbegrænsninger. Statistikken er spørgeskemabaseret. Det Erhvervsstatistiske Register anvendes til opdatering og ajourføring af stikprøven af virksomheder. Månedlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Industristatistik (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Industri og Byggeri, 8. kontor Konjunkturbarometre for industri og byggeri.

92 222 Erhvervsstatistik Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Konjunkturbarometret for bygge- og anlægsvirksomhed er en tendensundersøgelse, der giver et hurtigt og aktuelt billede af faktiske forhold og forventninger i bygge- og anlægsbranchen. Danmarks Statistik har siden 1. kvartal 1970 udarbejdet konjunkturbarometret for bygge- og anlægsvirksomhed. Konjunkturbarometret blev fra januar 1998 omlagt fra at have været kvartalsvis til at blive månedlig og blev samtidig udvidet. Dermed blev undersøgelsen harmoniseret med undersøgelserne i de øvrige EU-medlemslande. Konjunkturbarometret giver svar på centrale konjunkturmæssige forhold inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Konjunkturbarometret omfatter således en kvalitativ vurdering af både faktiske forhold og forventningerne til en kommende tre-måneders-periode. De vigtigste variable er beskæftigelse, omsætning, tilbudspriser, ordrebeholdning og produktionsbegrænsninger. Statistikken er spørgeskemabaseret. Det Erhvervsstatistiske Register samt statistikken over beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed anvendes til opdatering af stikprøven af virksomheder, se evt. varedeklaration for beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed. Månedlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Byggeri og boligforhold (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Industri og Byggeri, 8. kontor Konjunkturbarometre for industri og byggeri.

93 Erhvervsstatistik 223 Feriehusstatistik Statistikken belyser udlejningen af feriehuse gennem udlejningsbureauer igennem antal disponible og udlejede feriehuse samt antal overnattende turister. Statistikken er blevet opgjort fra 1986, hvor den dog kun dækkede højsæsonen og fra 1990 et helt år. Fra 4. kvartal 1994 indførtes kvartalsvise opgørelser. De vigtigste variabler er: disponible og udlejede feriehuse, kontrakter og overnatninger pr. nationalitetsgrupper. Indberetninger fra feriehusudlejningsbureauer. 0,6 årsværk i Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Serviceerhverv (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik Serviceerhverv, 11. kontor Kultur og turisme.

94 224 Erhvervsstatistik Biografer og film Statistikken belyser biografstrukturen, antallet af foreviste biograffilm ved forestillinger for publikum (åbne forestillinger) samt antallet af solgte billetter til disse forestillinger. Statistikken er i sin nuværende form blevet udarbejdet fra For biograferne belyser statistikken antallet af biografer, sale og siddepladser, antal solgte billetter, entréindtægt og filmleje. For filmene belyser statistikken antallet af foreviste film, solgte billetter, entréindtægt og filmleje både for tællingsperioden (året) og for perioden siden Endvidere oplyses om antal solgte billetter og entréindtægter for årets 10 mest sete film. Fakturakopier (fakturaerne er på ugebasis) fra udlejerne af film udlejet til danske biografer. Fakturaerne indeholder oplysninger om film, biograf, periode, solgte billetter, entréindtægt og filmleje. Filmregistret med oplysninger om nationalitet, premieretidspunkt, filmlængde og censurforhold (hvem filmen er tilladt for). Biografregistret med oplysninger om beliggenhed (kommune), biograftype (mono- eller multibiograf) samt antal siddepladser og sale. Nyt fra Danmarks Statistik og Uddannelse og kultur (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Serviceerhverv, 11. kontor Kultur og turisme.

95 Erhvervsstatistik 225 Museumsstatistik Statistikken belyser besøgstallene for de institutioner, som Statens Museumsnævn definerer som museer. I sin nuværende form er statistikken blevet udarbejdet siden Statistikken belyser besøgstallene ved de forskellige typer af museer og udviklingen heri. Årlige spørgeskemaer til de ca. 300 museer. Nyt fra Danmarks Statistik og Uddannelse og kultur (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Museumsstatistik. Serviceerhverv, 11. kontor 112. Kultur og turisme.

96 226 Erhvervsstatistik Statsstøttede teatre Statistikken belyser virksomheden ved de statsstøttede teatre, herunder forestillinger og antal tilskuere. Statistikken er udkommet siden teatersæsonen 1983/84. Statistikken belyser antallet af tilskuere og udviklingen heri ved de statsstøttede teatre. Indsendte spørgeskemaer fra de enkelte teatre. Indberetningerne omfatter 3 typer spørgeskemaer: Skema med oplysninger om de enkelte teatre (støttetype, antal faste scener og siddepladser, beliggenhed samt det samlede antal produktioner i sæsonen). Skema med økonomiske hovedtal for sæsonen, herunder indtægter og tilskuddenes andel heraf. Skemaer med oplysninger om de enkelte produktioner. Nyt fra Danmarks Statistik og Uddannelse og kultur (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Serviceerhverv, 11. kontor Kultur og turisme.

97 Erhvervsstatistik 227 Befolkningens brug af internet Undersøgelsen kortlægger befolkningens adgang til og brug af internettet. Befolkningens brug af internet blev gennemført første gang i januar Undersøgelsen viser befolkningens adgang til og brug af internet, hjemme og på arbejde, køb via internettet samt motiver og barrierer for brug af internettet. Dette opgøres dels for befolkningen som helhed, dels efter køn, alder, beskæftigelse, familietype mm. Undersøgelsen gennemføres ved telefoninterview. Halvårlig og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Serviceerhverv (Statistiske Efterretninger), og på Årspublikationer: Statistisk Årbog og Informationssamfundet Danmark. Serviceerhverv, 11. kontor Servicesektor og informationssamfundet.

98 228 Erhvervsstatistik Den offentlige sektors brug af it Undersøgelsen belyser omfanget af den offentlige sektors anvendelse af informationsteknologi (it). Statistikken indgår i Danmarks Statistiks belysning af informationssamfundet. Den offentlige sektors brug af it er gennemført første gang i I 2001 hed undersøgelsen Danske kommuners brug af it, da den på det tidspunkt ikke omfattede den øvrige del af den offentlige sektor. Statistikken beskriver den offentlige sektors brug af it. Følgende områder er dækket: Udbredelse og anvendelse af it, herunder elektronisk borgerbetjening. Endvidere indgår barrierer for anvendelse af it. Tællingen er spørgeskemabaseret. Nyt fra Danmarks Statistik og Serviceerhverv (Statistiske Efterretninger). Endvidere er hovedresultaterne tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside Serviceerhverv, 11. kontor Servicesektor og informationssamfundet.

99 Erhvervsstatistik 229 Danske virksomheders brug af it Undersøgelsen belyser omfanget af virksomhedernes anvendelse af informationsteknologi (it), herunder elektronisk handel samt barrierer for brug af it. Statistikken indgår i Danmarks Statistiks belysning af informationssamfundet. Danske virksomheders brug af it blev første gang gennemført i Statistikken beskriver danske virksomheders brug af it. Følgende områder er dækket: Udbredelse og anvendelse af it, internet og EDI. Elektronisk handel og dens omfang opgøres i forhold til bl.a. brancher og kundegrupper. Endelig indgår barrierer for anvendelse af it, internet og elektronisk handel. Tællingen er spørgeskemabaseret. Er endnu ikke opgjort. Nyt fra Danmarks Statistik og Serviceerhverv (Statistiske Efterretninger). Endvidere er hovedresultaterne tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside Serviceerhverv, 11. kontor Servicesektor og informationssamfundet.

100 230 Erhvervsstatistik It-investeringer og it-omkostninger Statistikken har til formål at belyse omfanget af virksomhedernes og den offentlige sektors investeringer i og omkostninger til it. De indsamlede data er et væsentligt grundlag for vurderingen af omfanget af virksomhedernes og den offentlige sektors it-anvendelse, og vil endvidere være af central betydning for beregninger af produktivitetsudviklingen. Undersøgelsen af virksomheders og den offentlige sektors it-investeringer og -omkostninger vil første gang blive offentliggjort i Undersøgelsen vil omfatte et bredt udsnit af brancher inden for den private sektor samt for den offentlige sektors vedkommende stat, amter og kommuner. Tællingen vil være spørgeskemabaseret. Er endnu ikke opgjort. Nyt fra Danmarks Statistik og Serviceerhverv (Statistiske Efterretninger). Serviceerhverv, 11. kontor Servicesektor og informationssamfundet.

101 Erhvervsstatistik 231 Eksport af it og andre videnintensive tjenester Undersøgelsen belyser eksporten af it- og andre videnintensive tjenester med udgangspunkt i virksomheder inden for videnbaseret forretningsservice. Statistikken belyser såvel omsætningen som dennes fordeling på en række produkter og serviceydelser. Et væsentligt formål med statistikken er at forbedre den statistiske belysning af servicesektoren og dens samfundsøkonomiske betydning. Undersøgelsen af virksomheders eksport af it-tjenester og andre videnbaserede tjenester vil første gang blive udarbejdet og offentliggjort i Følgende brancher vil være dækket af undersøgelsen: It-konsulentvirksomhed, rådgivende ingeniører, reklamevirksomhed, bogførings- og revisionsvirksomhed, skatte- og virksomhedsrådgivning samt meningsmåling og markedsanalyse. Tællingen er spørgeskemabaseret. Er endnu ikke opgjort. Nyt fra Danmarks Statistik og Serviceerhverv (Statistiske Efterretninger). Serviceerhverv, 11. kontor Servicesektor og informationssamfundet.

102 232 Erhvervsstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Konjunkturbarometret for serviceerhverv er en tendensundersøgelse, der giver et hurtigt og aktuelt billede af faktiske forhold og forventninger inden for udvalgte brancher inden for serviceerhvervene. Undersøgelsen er månedlig og udarbejdes i overensstemmelse med tilsvarende undersøgelser i de øvrige EU-medlemslande. Konjunkturbarometeret følger de tilsvarende barometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed. Danmarks Statistik har etableret konjunkturbarometret for serviceerhverv fra og med april Konjunkturbarometret giver svar på centrale konjunkturmæssige forhold inden for serviceerhvervene. Konjunkturbarometret omfatter dels et spørgsmål om vurderingen af det aktuelle forretningsklima, dels en vurdering af de faktiske forhold og forventningerne til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen er spørgeskemabaseret. Månedlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Serviceerhverv (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Serviceerhverv, 11. kontor Servicesektor og informationssamfundet.

103 Erhvervsstatistik 233 Efterspørgsel efter serviceydelser Statistikken har til formål at belyse virksomheders køb af serviceydelser, og den bidrager dermed til at belyse servicesektorens samfundsøkonomiske betydning. Undersøgelsen vil bl.a. give viden om relationerne mellem servicesektoren og andre sektorer i økonomien. Desuden vil den medvirke til at belyse i hvilken grad servicesektorens vækst er betinget af, at serviceydelser, der tidligere er blevet produceret internt i virksomheden, i stigende grad købes af virksomheder inden for serviceerhvervene. Undersøgelsen gennemføres i 2004 som et projekt i EU-regi, og resultaterne forventes offentliggjort i marts Undersøgelsen vil belyse, hvordan det samlede køb af tjenesteydelser er fordelt på en række produkttyper, herunder fx finansielle ydelser, leje og leasing, markedsføring, operationelle tjenester, transport mv. Desuden vil de vigtigste leverandørers placering, samt virksomhedernes bevæggrund til at vælge leverandører inden for bestemte geografiske områder blive belyst. Tællingen er spørgeskemabaseret. Er endnu ikke opgjort. Der er ikke taget stilling til, om tællingen skal gennemføres mere end denne ene gang, hvilket vil afhænge af kvaliteten af undersøgelsens resultater og metode. Nyt fra Danmarks Statistik, Serviceerhverv (Statistiske Efterretninger), Serviceerhverv, 11. kontor Servicesektor og informationssamfundet.

104 234 Erhvervsstatistik Informationssamfundet Danmark (publikation) Bogen giver en samlet, systematiseret fremstilling af de væsentligste statistiske oplysninger om det danske informationssamfund. Følgende områder er dækket: Adgangsveje til internettet Befolkningens brug af it Virksomhedernes brug af it Den offentlige sektors brug af it It-sikkerhed It-kompetencer It-erhvervene It-produkter Publikationen er et resultat af et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Materiale i Danmarks Statistik. Serviceerhverv, 11. kontor Servicesektor og informationssamfundet.

105 Erhvervsstatistik 235 Statistiske metoder Understøtter, udvikler og rådgiver i anvendelsen af sæsonkorrektion, stikprøver, imputering og indeksberegninger, samt i estimation, fejlsøgning, design af blanketter og udarbejdelse af kvalitetsrapporter. Metode, 25. kontor Statistiske metoder.

106 236 Erhvervsstatistik Dokumentationssystemer Understøtter, udvikler og rådgiver i anvendelsen af TIMES, metadata, klassifikationsdatabaser og varedeklarationer. Metode, 25. kontor Dokumentation.

107 Økonomisk Statistik 237 Nationalregnskabsstatistik (publikation) Bogen giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode. I sin grundstruktur viser nationalregnskabet, hvorledes der som resultat af den produktive aktivitet i samfundet skabes indkomst, som dernæst fordeles og omfordeles, før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til forbrug og investering. Da disse varer og tjenester har deres oprindelse i den produktive aktivitet, afspejler systemet et kredsløb. I praksis beskrives dette kredsløb lettest inden for rammerne af et afstemt kontosystem, og det er denne fremstillingsform, der danner grundlaget for betegnelsen nationalregnskab. Årspublikationen Nationalregnskabsstatistik udkom første gang i De første officielle danske nationalregnskabsberegninger påbegyndtes i midten af 1930'erne, og i 1945 blev de første resultater heraf offentliggjort. Materiale i Danmarks Statistiks kontor for nationalregnskab. Nationalregnskab, 6. kontor Årligt nationalregnskab.

108 238 Økonomisk Statistik Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (NAMEA) Det miljøøkonomiske regnskab for Danmark, der er af NAMEA-typen, knytter miljødata sammen med nationalregnskabet, så forbindelsen mellem økonomi og miljø kan belyses. Den danske NAMEA er et satellitregnskab til nationalregnskabet. Den danske NAMEA er bygget op omkring en input-output tabel. Miljøregnskabet opgør endvidere branchernes og husholdningernes forbrug af energi og vand samt deres udslip til luft af forurenende stoffer. Desuden indeholder miljøregnskabet oplysninger om de miljøskatter og subsidier, der påhviler brancherne og husholdningerne. Endelig vises mængde- og værdiopgørelser for de danske skove og for olie- og gasreserverne i Nordsøen. Statistikken blev første gang publiceret i NAMEA og tilhørende input-output beregninger er baseret på inputoutput statistikken, energistatistikken (energibalancerne) samt tekniske oplysninger om emissioner fra Danmarks Miljøundersøgelser (CORI- NAIR-databasen). Desuden indgår oplysninger fra Energistyrelsen og Det Norske Meteorologiske Institutt/EMEP-samarbejdet. Opgørelserne af branchefordelt vandforbrug er baseret på oplysninger om refusion af afgiften på ledningsført vand, og enkelte virksomheders grønne regnskaber. Opgørelsen af de miljørelaterede skatter og subsidier er foretaget på baggrund af nationalregnskabsdata. Oplysningerne om de danske skove er for mængdernes vedkommende baseret på statistikken om Skove og plantager opgjort af Danmarks Statistik, Skov & Landskab samt Skov- og Naturstyrelsen. Beregningen af værdien af de danske skove er gennemført med udgangspunkt i anbefalinger fra EU's statistiske kontor (Eurostat). Mængdeoplysningerne om Danmarks reserver af olie og naturgas er baseret på tal fra Energistyrelsen, mens beregningen af værdien af olie- og naturgasreserverne ligeledes er gennemført med udgangspunkt i anbefalinger fra Eurostat. Miljø og Energi (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Input-output tabeller og analyser samt Miljø. Nationalregnskab, 6. kontor "Grønt nationalregnskab" og input-output.

109 Økonomisk Statistik 239 Input-output tabeller og analyser (publikation) Bogen fungerer først og fremmest som et praktisk opslagsværk om en række strukturelle forhold i økonomien. Desuden indeholder den analyseresultater i form af import-, beskæftigelses-, energi- og emissionsmultiplikatorer. Bogen indeholder input-output tabeller, ressourceøkonomiske og miljørelevante oplysninger samt analyser i relation hertil. Materiale i Danmarks Statistiks kontor for nationalregnskab. Nationalregnskab, 6. kontor "Grønt nationalregnskab" og input-output.

110 240 Økonomisk Statistik Nationalregnskabsmæssig formuestatistik Til brug for økonomiske modeller og analyser af forbrug og arbejdsudbud er der stort behov for en statistik over husholdningernes formue, som dels inddrager pensionsformuer, dels er koordineret med nationalregnskabets sektorkonti. Danmarks Statistik har foretaget en udredning af problemstillingen og formuleret et projekt for opbygningen af en ny tidssvarende formuestatistik. Udviklingsarbejdet med den nationalregnskabsmæssige formuestatistik fortsættes. Den nationalregnskabsmæssige formuestatistik opgør nationalformuen, som består af værdien af ikke-finansielle aktiver, dvs. kapitalapparatet, lagre, værdigenstande, kontantværdi af jord, naturressourcer, immaterielle ikke-producerede aktiver (goodwill, patenter m.v.) minus udlandets samlede finansielle nettofordringer på den nationale økonomi (udlandsgælden). Nationalformuen fordeles på institutionelle sektorer; husholdningerne (herunder nonprofit institutioner rettet mod husholdninger), ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service. De enkelte institutionelle sektorers formue udgøres således af værdien af samlede ikke-finansielle aktiver plus værdien af finansielle aktiver minus finansielle passiver. Endvidere arbejdes der på at opgøre værdien af varige forbrugsgoder. Ifølge ENS95 er disse ikke en del af statuskontoen, men optræder som en memorandum-post til denne. Tal for værdien af køretøjer mv. er opgjort, mens arbejdet med øvrige de varige forbrugsgoder fortsætter. Med udarbejdelsen af den nationalregnskabsmæssige formuestatistik (statuskonti) afsluttes sekvensen af konti i nationalregnskabssystemet, således at Danmark får et fuldt nationalregnskabssystem i overensstemmelse med SNA93. Den samlede nationalregnskabsmæssige formuestatistik ventes færdigudbygget i Første etape af udviklingsarbejdet er at fastlægge den samlede formueværdi af jord og bygninger. Nationalregnskabet, Fast realkapital, Finansielle konti, Ejendomsværdistatistikken, Told og Skats generelle ejendomsvurderinger. Nyt fra Danmarks Statistik, Nationalregnskab og betalingsbalance (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Nationalregnskab, 6. kontor Kapitalapparat og formuer.

111 Økonomisk Statistik 241 Produktivitetsudviklingen Produktivitetsstigninger og kapitalakkumulation er nogle af de vigtigste faktorer bag økonomisk vækst. Tal for arbejds- og totalfaktorproduktiviteter er derfor centrale nøgletal både for de finansielle markeder og for de politiske beslutningstagere til brug for økonomiske analyser. Ved beregningen af arbejdsproduktiviteten fås et mål for output pr. arbejdskraftenhed. Denne størrelse offentliggøres på erhvervsniveau, hvilket gør det muligt at lokalisere, hvor i økonomien produktivitetsændringer forekommer. Tal for totalfaktorproduktiviteten muliggør en detaljeret analyse af determinanterne til væksten i samfundet. I første omgang foretages beregningerne af arbejdsproduktiviteter på timebasis og beregnet som Laspeyres kædeindeks på årsniveau. Systemet vil i de følgende år blive udbygget med kvartalsvise opgørelser. Kilderne er Nationalregnskabet, Arbejdstidsregnskabet tilpasset nationalregnskabets definitioner og Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Nyt fra Danmarks Statistik, Nationalregnskab og betalingsbalance (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Nationalregnskab, 6. kontor Kapitalapparat og formuer.

112 242 Økonomisk Statistik Budgetter for den offentlige forvaltning og service Statistikken viser for det første de økonomiske aktiviteter i den samlede offentlige forvaltning og service. For det andet belyser den opgave/byrdefordelingen inden for den offentlige sektor, og endelig belyser den samspillet mellem den offentlige sektor og den øvrige samfundsøkonomi. Således kan nationalregnskabsopstillingen direkte uddrages af statistikken. Statistikken blev første gang produceret i Tallene findes fra 1996 og frem. Statistikken belyser de samlede drifts- og kapitaludgifter/indtægter for offentlig forvaltning og service. Den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto) bestemmes. Udover en realøkonomisk fordeling opsplittes drifts- og kapitaludgifterne efter formål således, at det offentliges områdemæssige engagement bestemmes. Herudover gennemføres der inden for kategorierne: skatter og afgifter, subsidier og transfereringer en underopdeling efter arten af de ordninger, der indgår. Augustversion belyser den offentlige økonomi på baggrund af finanslovsforslagets fremsættelse. Februarversionen belyser den vedtagne finanslov samt regnskabstal for forrige år. Finansloven, budgetter for amter og kommuner, budgettal for ATP og LG (Lønmodtagernes Garantifond) og opregning af seneste regnskab fra de statsanerkendte A-kasser (relevante transaktioner vedrørende disse afstemmes efter finanslovsforslaget). Tal for kvasi-institutioner er beregnet på basis af tidligere års regnskaber og finanslovens tilskudskonti. Nyt fra Danmarks Statistik og Offentlige finanser (Statistiske Efterretninger), og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Offentlige finanser, 5. kontor Offentlige finanser generelt.

113 Økonomisk Statistik 243 Forskudsregistreringen Statistikken belyser indkomsterne og indkomstskatterne i henhold til forskudsregistreringen, og viser således indkomsterne, som de forlods blev skønnet til at blive i indkomståret. Hovedprincippet for forskudsregistreringen er, at forskudsgrundlaget skal fastsættes således, at de foreløbige skattebeløb så vidt muligt kommer til at svare til slutskatten, som den endeligt opgøres ved slutligningen. Forskudsgrundlaget skal derfor fastsættes i overensstemmelse med den forventede indkomst. Statistikken oplyser om indkomster og indkomstskatter i henhold til forskudsregistreringen, hvilket vil sige, at den viser indkomsterne, som de blev skønnet til at blive i indkomståret. Statistikkerne fordeles efter køn og sambeskatningstype, skattekortstype samt trækprocentens størrelse. Told- og Skattestyrelsen. Offentlige finanser (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Skatter og afgifter. Offentlige finanser, 5. kontor Offentlige finanser generelt.

114 244 Økonomisk Statistik Skatter og afgifter, offentlige finanser Statistikken giver et samlet overblik over indtægterne fra skatter og afgifter til offentlig forvaltning og service. Skatter og afgifter er den største del af de offentlige indtægter (udgør ca. 80 pct.). Statistikken over de samlede skatter og afgifter går tilbage til Skatter og afgifter dækker over obligatoriske ydelser, som udskrives til offentlig forvaltning og service, uden at denne til gengæld giver nogen speciel dertil svarende modydelse. Opgørelsen følger de opstillede nationalregnskabsprincipper i Det Europæiske NationalregnskabsSystem, ENS95. Statistikken følger tilsvarstidspunktet eller optjeningsperioden, som er det tidspunkt eller den periode som en skats eller afgifts udskrivningsgrundlag vedrører. Indberetninger dels fra de enkelte skatte- og afgiftsadministrationer, dels fra de offentlige regnskaber, dvs. statsregnskabet, kommuneregnskaberne, de sociale kasser og fonde samt visse institutioner. Desuden benyttes oplysninger fra de eksisterende detailstatistikker. Nyt fra Danmarks Statistik, Offentlige finanser (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Skatter og afgifter. Offentlige finanser, 5. kontor Offentlige finanser generelt.

115 Økonomisk Statistik 245 Skatter og afgifter (publikation) Statistikken skaber samlet overblik over udviklingen i beskatningen (skatter og afgifter). Statistikken over de samlede skatter og afgifter går tilbage til Hver tabelserie er ledsaget af et tekstafsnit, der redegør for definitioner, opgørelsesmetoder og periodiseringer. Desuden redegøres for de vigtigste lovregler, samt i et vist omfang for administrationen af det pågældende skatte- eller afgiftsområde. Statistikken indeholder et kapitel om den samlede beskatning, hvor oplysninger fra alle detailstatistikker er samlet og periodiseret efter samme princip (tilsvarstidspunktet), der også bruges i nationalregnskabet. Desuden indeholder den alle detailstatistikker om skatter og afgifter (personbeskatningen, selskabsbeskatningen, ejendomsbeskatningen, skatterestancer, indbetalte skatter og afgifter samt bogførte told og forbrugsafgifter). Endelig afsluttes oversigten med internationale sammenligninger for skatte- og afgiftsområdet. I denne sammenhæng er beskatningen i Danmark sammenlignet med forholdene i en række andre lande. Indberetninger dels fra de enkelte skatte- og afgiftsadministrationer, dels fra de offentlige regnskaber, dvs. statsregnskabet, kommuneregnskaberne, de sociale kasser og fonde samt visse institutioner. Desuden benyttes oplysninger fra de eksisterende detailstatistikker. Offentlige finanser (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Skatter og afgifter. Offentlige finanser, 5. kontor Offentlige finanser generelt.

116 246 Økonomisk Statistik Kommunale budgetter Statistikken belyser amterne og kommunernes drifts- og anlægsbudgetter samt disses finansiering. Siden 1977, hvor det nuværende kommunale budget- og regnskabssystem blev etableret, har Danmarks Statistik elektronisk modtaget og elektronisk lagret oplysninger om de kommunale budgetter. Statistikken belyser amternes og kommunernes drifts- og anlægsregnskaber samt disses finansiering. De kommunale budgetter består af følgende variable: Kommunekoden, som angiver hvilken kommune det drejer sig om. Funktionen, som er en konto i den kommunale kontoplan. Funktionerne er formålsbestemte. Dranst, der er et kunstigt skabt begreb, som bl.a. angiver om der er tale om driftskonti eller anlægskonti. Ejerforhold. Der sondres mellem tre former for ejerforhold, nemlig egne, selvejende og andre offentlige myndigheder. Gruppering, som anvendes til en yderligere opdeling af udgifterne og indtægterne inden for den enkelte funktion. Art. Realøkonomisk opdeling. De kommunale økonomisystemer. Nyt fra Danmarks Statistik, Offentlige finanser (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Offentlige finanser, 5. kontor Kommunale regnskaber og budgetter.

117 Økonomisk Statistik 247 De obligationsudstedende institutters virksomhed Statistikken belyser den låntagning, der finansieres ved udstedelse af obligationer gennem et tredjepart-institut. Statistikken er sammensat af to statistikker: én statistik for realkreditinstitutterne og én for andre obligationsudstedende institutter. Realkreditstatistikken har eksisteret som årsstatistik siden 1914 og som månedsstatistik siden Der er foretaget større omlægninger af statistikken, senest i 1973 og i 1993/94. Statistikken for Andre obligationsudstedende institutter har eksisteret siden Fra 2000 indgår såvel realkreditstatistikken som statistikken for andre obligationsudstedende institutter i Nationalbankens MFI-statistik (MFI: Monetære Finansielle Institutioner). Statistikken viser såvel institutternes udstedte obligationer som udviklingen i deres udlån. Elektronisk overførsel fra Danmarks Nationalbank for realkreditinstitutterne og andre obligationsudstedende institutter. Dertil kommer for årsstatistikkens vedkommende publikationen Realkreditten i tal fra RealkreditRådet mht. realkreditinstitutterne, samt årsberetninger og supplerende oplysninger fra de andre obligationsudstedende institutter. Månedlig og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Penge- og kapitalmarked (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Offentlige finanser, 5. kontor Kreditmarked.

118 248 Økonomisk Statistik Rente- og likviditetsforholdene Statistikken viser oplysninger om rente- og likviditetsforhold. De fleste af oplysningerne i opgørelsen har været offentliggjort af Danmarks Statistik i en eller anden form i meget lang tid. I visse tilfælde helt tilbage til begyndelsen af århundredet. Statistikken indeholder: Pengemarkedsrenter og Nationalbankens rentesatser Effektiv obligationsrente Kurs og effektiv rente på typiske pantebreve Aktieindeks, KAX, KFX, MidCap+ og SmallCap+ Valutakurser Valutareserven Pengeinstitutternes udlandsstilling Pengemængden. Danmarks Nationalbank (Pengemarkedsrentesatser, Nationalbankens rentesatser, valutareserven, pengeinstitutternes udlandsstilling, pengemængden, Københavns Fondsbørs (Effektiv obligationsrente, aktieindeks) og Finansrådet (Kurs og effektiv rente for typiske pantebreve). Kvartalsvis. Penge- og kapitalmarked (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Bemærk: Valutareserve samt Pengemængde publiceres kun i Statistisk Årbog og Danmarks Statistikbank. Pengeinstitutternes valutastilling publiceres kun i Danmarks Statistikbank. Offentlige finanser, 5. kontor Kreditmarked.

119 Økonomisk Statistik 249 Forbrugerprisindeks Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester der indgår i de private husholdningers forbrug. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Forbrugerprisindekset er blevet opgjort siden Fra januar 1967 er indekset blevet opgjort månedligt. Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af ca priser, der indsamles fra ca butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Priserne indsamles ved indberetning pr. brev, ved anvendelse af prislister for større kæder mv. eller ved hjælp af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger. Langt de fleste priser indsamles månedligt. For varer og tjenester, hvor priserne typisk ændrer sig med lavere hyppighed, indsamles priserne sjældnere. Vægtgrundlaget er baseret på nationalregnskabets opgørelser af det private forbrug, suppleret med forbrugsundersøgelsens oplysninger om den detaljerede fordeling af de danske husholdningers forbrug. 1,6 årsværk i 2002 (fælles svarbyrde for forbruger- og nettoprisindekset og EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, der opgøres på grundlag af samme prisindsamling). Månedlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger), Prisstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Det samlede indeks offentliggøres desuden på Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Priser og Forbrug, 12. kontor Prisstatistik.

120 250 Økonomisk Statistik Købekraftpariteter Formålet med beregningen af købekraftpariteter er at muliggøre internationale realøkonomiske sammenligninger, fx af bruttonationalproduktet og dets komponenter. Ved omregning med købekraftpariteter (i stedet for valutakurser) tages der højde for forskelle i landenes prisniveauer, således at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige. Derudover anvendes købekraftpariteter til opgørelse af sammenlignelige indeks for prisniveauet i forskellige lande. For det private forbrug indsamles priser for en repræsentativ og sammenlignelig stikprøve af produkter. Købekraftpariteter for offentlige udgifter opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen og Byg- og Boligregisteret (BBR). Udgiftsvægte, som anvendes til beregning af aggregerede købekraftpariteter, er baseret på oplysninger fra nationalregnskabet. Danmarks Statistik vil fra 2004 offentliggøre købekraftpariteter årligt i Nyt fra Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger og i Danmarks Statistikbank. Købekraftpariteter har hidtil kun været offentliggjort i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Fra 2004 Nyt fra Danmarks Statistik, Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt Priser og Forbrug, 12. kontor Prisstatistik.

121 Økonomisk Statistik 251 Ejendomssalg Statistikken belyser udviklingen i omsætning og priser på fast ejendom, det vil sige udviklingen i antal salg samt prisudviklingen fordelt på ejendomstyper og geografi. Der offentliggøres tal på amtskommuneniveau og hele landet. I den løbende kvartalsstatistik offentliggøres kun salg i alm. fri handel. I årsstatistikken offentliggøres hovedtal for familiesalg og andre salg. Statistikken har en lang historie. Danmarks Statistik har i en periode udgivet publikationen Ejendomssalg. Her henvises der til tidligere publikationer over ejendomssalg. Den ældste publikation, der henvises til, er Statistiske Meddelelser Offentliggørelser Ved enhver overdragelse af fast ejendom skal køberen (skødemodtageren) indlevere en korrekt udfyldt salgsindberetning til den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Salgsindberetningen indleveres til kommunen sammen med skødet, der skal have en påtegning med ejendomsværdien, før endelig tinglysning kan finde sted. Kommunerne videresender salgsindberetningerne til Told og Skat, hvor materialet inddateres og fejlsøges. Danmarks Statistik modtager hvert kvartal magnetbånd fra Told og Skat med oplysninger om de enkelte handler. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Priser og Forbrug, 12. kontor Ejendomssalg og tvangsauktioner.

122 252 Økonomisk Statistik Tvangsauktioner Statistikken belyser udviklingen i antallet af kundgjorte tvangsauktioner, fordelt på ejendomstyper og geografi. Udviklingen i antal tvangsauktioner anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikken blev påbegyndt i januar Statstidende. Månedsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger) og Konjunkturstatistik. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Priser og Forbrug, 12. kontor Ejendomssalg og tvangsauktioner.

123 Økonomisk Statistik 253 Konkurser Statistikken belyser udviklingen i antal erklærede konkurser, som anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Antal konkurser fordeles efter erhvervshovedgrupper og geografi. Der foretages en kvartalsvis opgørelse af tvangsakkorder, der kun offentliggøres i Statistiske Efterretninger. Statistikken blev påbegyndt i Statstidende. Månedlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Generel erhvervsstatistik (Statistiske Efterretninger) og Konjunkturstatistik. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Priser og forbrug, 12. kontor Ejendomssalg og tvangsauktioner.

124 254 Økonomisk Statistik Forbruget af alkohol og tobak Formålet er at belyse forbruget af alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer. Opgørelsen er baseret på oplysninger om det samlede afgiftsberigtigede forbrug af alkoholholdige drikkevarer fordelt på øl, vin og spiritus samt alkoholbeskatningens samlede provenu. Forbruget af øl er fordelt på skatteklasser. Endvidere indgår det afgiftsberigtigede forbrug af tobaksvarer. Statistikken er udarbejdet siden Grunddata indhentes fra Told- & Skattestyrelsen. Nyt fra Danmarks Statistik, Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Priser og Forbrug, 12. kontor Forbrugsundersøgelsen.

125 Økonomisk Statistik 255 Danmarks vareimport og -eksport (publikation) Bogen indeholder en detaljeret oversigt over Danmarks samhandel med udlandet baseret på de seneste endelige årstal. I tabellerne belyses vareog landefordelinger, kvantumindeks og enhedsværdiindeks, udenrigshandel efter art samt transportmåde ved handel med ikke-eu-lande. Desuden indeholder publikationen oplysninger om udenrigshandelsstatistikkens grundlag og principper. Udkom første gang i (Fra 1834 til 1882 udkom Vareomsætning, skibsfart og handelsflåde). For EU-lande (Intrastat): Månedlige indberetninger fra ca firmaer. For øvrige lande (Extrastat): Told- og forsendelsesdokumenter (enhedsdokumentet), som udfærdiges i forbindelse med import og/eller eksport. Udenrigshandel, 2. kontor Formidling mv.

126 256 Brugerservice Publikationsformidling Publikationsformidling varetager salg af publikationer udgivet af Danmarks Statistik. Publikationerne udgives normalt i såvel trykte som elektroniske udgaver. Desuden sælges udvalgte publikationer fra Eurostat og andre udvalgte samarbejdspartnere. Salget foregår som abonnement og løssalg. Bestillinger kan foretages via telefon, brev, fax eller e-post. Der er endvidere mulighed for selvbetjening i e-boghandlen på dst.dk. Danmarks Statistik og Eurostat Information og Service, 22. kontor Publikationsformidling

127 Formidling års oversigten (publikation) Bogen indeholder hovedlinierne i Danmarks samfundsøkonomiske udvikling siden den anden verdenskrig. De enkelte afsnit beskriver i tekst udviklingen i bl.a. befolkningens sundhedstilstand, beskæftigelse, uddannelse, det danske erhvervsliv, privat og offentlig økonomi, danskernes forbrug og levevilkår og meget mere. Bogen indeholder desuden mange lettilgængelige figurer og tabeller. Mange af statistikkerne i bogen er for første gang udviklet i det lange tidsperspektiv. Bogens datamateriale findes på en cd-rom, som er vedlagt bogen. 50-års oversigten udkom første gang i 1995 som en fortsættelse af Danmark i 30 år, der udkom ved Statistisk Tiårsoversigts 30-års jubilæum i Seneste udgave er fra Bogen bygger i høj grad på materiale fra ADAM s databank samt materiale i Danmarks Statistik. Udkommer ca. hvert femte år. Formidlingscenter, 16. kontor og presse.

128 258 Formidling Danmark i tal (publikation) Det lille hæfte, Danmark i tal, bringer hovedtallene for de vigtigste statistikområder i en meget overskuelig form. Hæftet er udkommet siden Der findes også en engelsk version, Data on Denmark. Materiale fra Danmark Statistik. Formidlingscenter, 16. kontor og presse.

129 Formidling 259 Bag tallene (publikation) Bag tallene er Danmarks Statistiks nyhedsmagasin til vores brugere og øvrige interessenter. Det er Bag tallenes mål at gøre statistikken vedkommende for en bred målgruppe. Bladet sætter fokus på, hvad tallene fra Danmarks Statistik betyder for samfundet. Bag tallene udkom første gang i august Artiklerne i Bag tallene er skrevet og redigeret efter journalistiske grundprincipper. Bladet stræber efter historier, der med udgangspunkt i Danmarks Statistiks viden har den største nyhedsværdi og er væsentligst for læseren. Flere forskellige parter kan komme til orde med deres holdninger i artiklerne. Målgruppen er almindelige brugere samt større virksomheder inden for markedsføring og rådgivning, biblioteker, uddannelsesinstitutioner, centraladministration, forskningsinstitutioner og pressen. Bladet henter sit materiale dels fra kilder og viden fra fagkontorerne i Danmarks Statistik, dels eksperter uden for huset, der giver bud på, hvilke samfundsforhold, der gemmer sig bag tallene og tallenes ændringer. Udkommer fire gange årligt samt hyppigere i en internetversion. Formidlingscenter, 16. kontor og presse.

130 260 Formidling Konjunkturstatistik (publikation) Konjunkturstatistik præsenterer al væsentlig korttidsstatistik til overvågning og vurdering af konjunkturudviklingen i Danmark. Konjunkturstatistik er udkommet siden 1999 som en fortsættelse af Statistisk månedsoversigt og Konjunkturtendenser i udvalgte lande. Alle relevante tal bliver hver måned samlet og opdateret i 81 tabeller. Som noget nyt indledes hver udgivelse med et økonomisk overblik, der med tekst og figurer beskriver udviklingstendensen i dansk økonomi på en overskuelig og brugervenlig måde. Desuden bringes den økonomiskpolitiske kalender. En gang årligt i januar udsender Danmarks Statistik Supplement til Konjunkturstatistik, der indeholder beskrivelser af metoder og definitioner. Udarbejdet på grundlag af offentliggørelser fra Danmarks Statistik. Månedlig. Formidlingscenter, 16. kontor og presse.

131 Formidling 261 Statistisk Tiårsoversigt (publikation) Statistisk Tiårsoversigt bringer indbyrdes sammenlignelige årsopgørelser, som kan belyse det danske samfunds udvikling i det seneste tiår. Bogen er tilrettelagt, så den er velegnet til undervisningsbrug. Bogen er udkommet siden 1959 men først fra 1970 i sin nuværende udformning. Siden 1992 er bogen hvert år indledt med en artikel, hvor et centralt samfundstema tages op til en mere dybtgående behandling. I 2003 var temaet iværksættere og nye virksomheder. Udover tabelmaterialet indeholder bogen ordforklaringer og økonomisk-politisk kalender for den tiårsperiode, bogen dækker. Udarbejdet på grundlag af offentliggørelser fra Danmarks Statistik. Formidlingscenter, 16. kontor og presse.

132 262 Formidling Statistisk Årbog (publikation) Statistisk Årbog er en opslagsbog, der giver et sammenfattende og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. Statistisk Årbog er tillige en indgangsnøgle til den officielle statistik. Statistisk Årbog er udkommet siden Hvert emneområde indledes med et tekstafsnit, der fokuserer på de centrale aspekter inden for emnet. Bogen afsluttes med definitioner og ordforklaringer. Den trykte version findes kun på dansk, men en engelsksproget version er gratis tilgængelig på Den danske version er ligeledes tilgængelig på vores hjemmeside. Udarbejdet på grundlag af offentliggørelser fra Danmarks Statistik suppleret med materiale stillet til rådighed af andre myndigheder og institutioner. Formidlingscenter, 16. kontor og presse.

133 Formidling 263 Presseservice og markedsføring Pressen er en af Danmarks Statistik vigtigste interessenter. Formålet med presseservicen er derfor at opbygge og vedligeholde gode relationer til pressen ved at yde en professionel service af høj kvalitet, individuelt afpasset, når pressen har brug for det. Opgaven omfatter bl.a. presseovervågning, intern og ekstern undervisning, bistand til fagkontorerne, udarbejdelse af pressematerialer og individuel bistand til journalister. For at sikre, at Danmarks Statistik udgivelser når frem til brugerne, gennemføres systematisk markedsføring af de centrale udgivelser. Markedsføringen er baseret på regelmæssige brugerundersøgelser. Danmarks Statistiks generelle profil i offentligheden overvåges regelmæssigt, og til støtte for arbejdet udarbejdes generelt informationsmateriale om institutionen og dens virke til såvel professionelle som almindelige borgere og andre målgrupper. Informationer fra Danmarks Statistik og samarbejdspartnere. Løbende. Formidlingscenter, 16. kontor og presse.

134 264 Formidling Statistik uden grænser/nordisk regionalstatistik Statistik uden grænser/nordisk regionalstatistik er en cd-rom, der blev produceret første gang i 1992 i et samarbejde mellem de nationale statistikkontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Siden den første udgivelse er de deltagende parter blevet udvidet med statistikkontorerne i Grønland, Færøerne og Åland. Formålet er at belyse fælles temaer fra de nordiske lande, hvor man har lagt vægten på områder, der især er relevante for hvert enkelt land. Statistikken er typisk opdelt på kommuneniveau, hvor dette er muligt. Disse kommunefordelte statistikker kan også præsenteres på kort i det medfølgende program PX-MAP. Et yderligere formål med cd-rom'en er at samle statistikken i en form, hvor den ligger i samme format for alle lande. Hertil benyttes programmet PC-AXIS, som følger gratis med. Data er samlet i landedatabaser, som findes dels på nationalsproget, dels (delvis) på engelsk. Desuden findes der en samling af nordiske data på landeniveau. Denne fællesnordiske database er grundlaget for publikationen Nordisk Statistisk Årbog. Endelig er der en base med statistik fra de nordiske storbyregioner. Hvert af de nationale statistikkontorer har ansvar for egne data. I Danmark er datakilden Danmarks Statistikbank. Formidlingscenter, 16. kontor Databanker og websiden.

135 Formidling Danmarks Statistiks hjemmeside, skal være indgangen til al publicerbar statistik. Desuden skal den give den danske offentlighed et godt overblik over vores services, publikationer og baggrundsoplysninger om organisationen. Danmarks Statistiks hjemmeside blev etableret i De væsentligste indholdsdele på er: Danmarks Statistikbank, hvorfra der er gratis adgang til meget store mængder af tal, der udvælges i tabeller og downloades på egen pc. hvor Nyt fra Danmarks Statistik stilles gratis til rådighed for borgerne. med dagligt opdaterede økonomiske nøgletal. som gør det muligt at søge på tværs af publiceringer på hjemmesiden, fx Nyt fra Danmarks Statistik, Varedeklarationer og tabeller i Statistikbanken med udgangspunkt i et enkelt emneord. bygger samtidig bro mellem statistiske fagtermer og mere alment kendte begreber. hvor det er muligt at anskaffe sig alle publikationer fra Danmarks Statistik i elektronisk form eller på papir. hvor man kan få adgang til Statistiske Efterretninger i elektronisk format, dels i abonnement og dels som enkeltnumre. er Danmarks Statistiks engelsksprogede hjemmeside. Indholdet er endnu under udbygning. Centrale elementer er dog statbank.dk, den engelske udgave af Statistikbanken og den engelske udgave af Statistisk Årbog, som kun findes på internettet. Endvidere findes et antal underhjemmesider som er rettet mod specifikke situationer eller brugergrupper, som fx indberetninger til Danmarks Statistik, pressen, bibliotekskatalog, karrieremulighed, ekspertbistand i forbindelse med international rådgivning, og den makroøkonomiske model ADAM. Materiale fra Danmarks Statistik. Opdateres løbende. Formidlingscenter, 16. kontor Databanker og websiden.

136 266 Formidling Udstationerede i EU mv. Medarbejdere fra Danmarks Statistik udstationeres jævnligt i EU samt andre internationale organisationer. Formålet er at bidrage til kompetenceudvikling blandt medarbejderne, at gøre ansættelse i Danmarks Statistik attraktiv for ikke mindst yngre medarbejdere, samt at opbygge og vedligeholde gode relationer til de internationale organisationer. - Løbende. Formidlingscenter, 16. kontor Udstationerede i EU mv.