Statistikken belyser udviklingen i de bevilgede adoptioner.

Transkript

1 Øvrig statistik

2 120 Personstatistik Adoptioner Statistikken belyser udviklingen i de bevilgede adoptioner. Adoptionsoplysninger findes tilbage til Frem til og med 1978 indberettede de bevilgende myndigheder oplysninger om adoption til Danmarks Statistik. Siden 1979 er oplysningerne blevet hentet fra Det Centrale Personregister (CPR). Statistikken giver oplysninger om antallet af adopterede børn fordelt på køn, alder og fødested. Desuden oplyser den om adoptivforældrenes alder, samt hvorvidt der er tale om familieadoptioner eller ikke-familieadoptioner. Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Befolkningens bevægelser, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

3 Personstatistik 121 Asylansøgninger og opholdstilladelser Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark. Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger og ansøgerens statsborgerskab. Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og i nogle tilfælde ansøgerens statsborgerskab. Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

4 122 Personstatistik Befolkningen i sogne Sogne er de mindste administrative områder, som der publiceres statistik på. Statistikken indeholder en opgørelse over befolkningen i de enkelte sogne fordelt på køn. Desuden er der for hvert sogn (undtaget sogne i de tidligere købstæder) en angivelse af arealet. Årlige opgørelser over befolkningen i sogne findes tilbage til Før den tid er befolkningen i sogne opgjort på folketællingstidspunkterne. Oplysninger om befolkningen hentes fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Arealoplysningerne bygger på Danmarks Statistiks ajourføring af Geodætisk Instituts opmålinger Nyt fra Danmarks Statistik og Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

5 Personstatistik 123 Befolkningen og dens bevægelser i amter og kommuner Statistikken belyser befolkningens udvikling og sammensætning i Danmark. Formålet er at bidrage med oplysninger om befolkningsudviklingen til den kommunale, amtskommunale og statslige planlægning samt til private virksomheder. Befolkningsstatistik har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i Befolkningsstatistik på baggrund af Det Centrale Personregister (CPR) er blevet offentliggjort siden De forskellige statistikker er baseret på personer med bopæl i Danmark. Det bopælsbegreb, der benyttes i befolkningsstatistikken, er CPR's bopælsadresse. Bopæl opfattes som det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende pga. ferie, forretningsrejse, sygdom el. lign. samt det sted hvor man har sine ejendele. For de personer (hjemløse, søfolk, udsendte diplomater m.fl.), der ikke har en sådan adresse, opretter de lokale folkeregistre fiktive adresser efter visse regler. Disse adresser anvendes i befolkningsstatistikken på linie med de øvrige bopælsadresser. Befolkningsstatistikken omfatter ud over statistikker om hele befolkningen, statistikker over hændelser som fødsler, dødsfald, vielser, opløste ægteskaber, overlevende ægtefæller, registrerede partnerskab, indenlandske flytninger, udenlandske vandringer, naturalisationer og adoptioner. Kilde til statistikken er Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som ugentlig modtager oplysninger om fødte, døde, flytninger, ind- og udvandringer, vielser, skilsmisser, naturalisationer og adoptioner mv. fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

6 124 Personstatistik Befolkningens bevægelser (publikation) Bogen giver et samlet statistisk overblik over udviklingen i befolkningen. Befolkningens bevægelser udkom første gang for årene Bogen indeholder oplysning om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, ind- og udvandringer, aborter, adoptioner og flytninger. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Der bringes fordeling af befolkningen på statsborgerskab og på indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Desuden indgår oplysning om asylansøgninger og naturalisationer. Endelig bringes befolkningsregnskaber og resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. I et af kapitlerne i det indledende tekstafsnit tages hvert år et specielt emne op. Andre kapitler beskriver den generelle befolkningsudvikling og befolkningsstatistikkens kilder og grundbegreber. Tabeller og ordforklaringer er oversat til engelsk. Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

7 Personstatistik 125 Befolkningsfremskrivninger Statistikken fremskriver befolkningen i Danmark fordelt efter køn, alder og administrative områder. Der beregnes tre fremskrivningsscenarier på grundlag af varierende fertilitet. Befolkningsfremskrivningen belyser endvidere bevægelser i form af levendefødte, døde samt ind- og udvandrede. Fra og med 2002-fremskrivningen foretages fremskrivninger for befolkningen opdelt på flere delbefolkninger med hver deres forudsætninger. Delbefolkningerne er indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. De to første grupper er yderligere opdelt i personer med oprindelse i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande i henhold til FN's opdeling. Befolkningsstatistikken og oplysninger om graviditetsundersøgelser fra Amtsrådsforeningen. Ved fastlæggelsen af forudsætningerne indgår endvidere skøn over den fremtidige udvikling i fertilitet, dødelighed og vandringer foretaget i fællesskab af Danmarks Statistik og en gruppe af eksperter. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

8 126 Personstatistik Byopgørelsen Statistikken indeholder opgørelser antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere. Byopgørelser findes tilbage i de gamle folketællinger, som blev gennemført hvert 5. eller 10. år. I perioden 1976 til 1996 blev byopgørelser gennemført ca. hvert andet år. Fra og med 1996 er byopgørelsen årlig. Et byområde defineres som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er sammenhængende vil som regel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde, industriområder o.l. Kilden til statistikken er oplysninger om beboede adresser fra Det Centrale Personregister (CPR), som kombineres med kortmateriale fra kommuner, Krak m.v. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

9 Personstatistik 127 Husstands- og familiestatistik Statistikken belyser husstande og familier samt personers husstands- og familieforhold. Statistikken går tilbage til 1980, men publiceredes første gang i Husstande og familier afgrænses til personer, der bor sammen. Statistikken dækker hele befolkningen. Der foretages opgørelser med tre forskellige slags enheder: husstande, familier og personer. Statistikken beskriver disse enheder ud fra husstands- og familierelaterede variabler (fx familietype, familiestørrelse og husstandstype). Grundlaget for statistikken er udelukkende data fra Det Centrale Personregister (CPR) om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt desuden adresse, der danner grundlaget for opdelingen i husstande, kommuner og amter. De husstands- og familieregistre, der dannes i forbindelse med denne statistik, kobles sammen med en lang række af Danmarks Statistiks øvrige personstatistikker, således at disse også kan beskrives med fordeling efter husstands- og familieforhold under anvendelse af samme begreber som i husstands- og familiestatistikken. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

10 128 Personstatistik Ind- og udvandringer Statistikken belyser udviklingen i antallet af danske og udenlandske statsborgere, som ind- og udvandrer i løbet af året. Summariske oplysninger om vandringer har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i 1840 og senere på baggrund folkeregistrenes indberetninger. Mere detaljerede oplysninger er offentliggjort siden 1973 på grundlag af oplysninger fra Det Central Personregister (CPR). Statistikken over indvandrede omfatter nordiske statsborgere, som tager fast ophold i Danmark, samt ikke-nordiske statsborgere, som får opholdstilladelse for mere end tre måneder. Flytninger til Danmark fra Færøerne og Grønland medregnes. Statistikken over udvandrede omfatter personer, der rejser til udlandet og opgiver deres bopæl her i landet. Desuden medregnes flytninger fra Danmark til Færøerne og Grønland. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger om ind- og udvandrede fra CPR. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

11 Personstatistik 129 Udenlandske statsborgere, indvandrere og efterkommere Statistikken belyser dels den del af befolkningen, som har udenlandsk statsborgerskab og dels den del, som har udenlandsk baggrund, inkl. de personer, som har skiftet statsborgerskab og er danske statsborgere. Statistikken over udenlandske statsborgere går tilbage til 1976 mens statistikken over indvandrere og efterkommere indførtes i Udenlandske statsborgere omfatter alle personer, som ikke har dansk statsborgerskab. Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Statistikken over udenlandske statsborgere, indvandrere og efterkommere indeholder oplysninger om statsborgerskab, fødested, køn, alder, civilstand og bopæl, samt for indvandrere og efterkommere oprindelsesland. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistik Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

12 130 Personstatistik Indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet Statistikken belyser indvandrernes og efterkommernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken rummer de samme variable og afgrænsninger som Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Definitionerne og oplysningerne om oprindelsesland, landegruppe og opdelingen i indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er de samme som bruges i befolkningsstatistikken. Statistikken udarbejdes og publiceres fra 2002 i et samarbejde mellem Befolkning og Uddannelse og Arbejdsmarked. Indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet dannes på baggrund af statistikken vedr. Registerbaseret Arbejdsstyrke (RAS). Nyt fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger). Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

13 Personstatistik 131 Legale aborter Statistikken belyser udviklingen i antallet af legale aborter. Udviklingen i antallet af legale aborter har især interesse fra 1973, hvor loven om fri abort inden udløbet af 12. svangerskabsuge blev indført. Oplysninger om legale aborter findes dog tilbage til Statistikken giver oplysninger om antallet af gennemførte legale aborter og indeholder information om kvindernes alder og bopæl. Til og med 1994 var grundlaget for statistikken anmeldelser fra sygehusene til Sundhedsstyrelsen, som foretager den statistiske bearbejdelse. Fra 1995 er grundlaget udtræk fra Landspatientregisteret. Bearbejdelse af data sker i Sundhedsstyrelsen. Nyt fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Befolkningens bevægelser, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik.

14 132 Personstatistik Navnestatistik Statistikken er delt i en fornavne- og en efternavnestatistik. Fornavnestatistikken belyser de aktuelt mest brugte fornavne for drenge og piger. Fornavnestatistikken blev etableret i Den publiceredes første gang i Nyt fra Danmarks Statistik med oplysninger om de 50 mest populære fornavne. Fornavnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. Navne med flere stavemåder er opgjort efter den stavemåde, der var mest brugt det år i trykte publikationer. Efternavnestatistikken benyttes sammen med fornavnestatistikken til den facilitet på hjemmesiden, der kan give oplysning om antallet af forekomster i befolkningen af en given kombination af fornavn og efternavn (såfremt der er mindst 3 forekomster). Kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR), som Danmarks Statistik årligt modtager udtræk om navne fra. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks hjemmeside Årspublikationer: Statistisk Årbog. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor. 011 Befolkningsstatistik.

15 Personstatistik 133 Befolkningens uddannelse Statistikken giver mulighed for en samlet statistisk fremstilling af befolkningens uddannelsesniveau på et givet tidspunkt. Efter implementeringen af den nye uddannelsesstatistik i efteråret 1974 er opgørelsen foretaget årligt på baggrund af en befolkningsafgrænsning ud fra den på det tidspunkt nye personstatistik. Uddannelsesoplysningerne blev fra dette tidspunkt indhentet fra uddannelsesinstitutionerne. Det skal dog bemærkes, at for den ældste del af befolkningen kommer uddannelsesoplysningerne stadigvæk fra de tidligere folke- og boligtællinger. I dag indeholder registeret endvidere en række forskellige demografiske statusoplysninger på den enkelte person. Den umiddelbare kilde til registeret er det integrerede elevregister, som er den årlige individspecifikke integration af samtlige årsregistre inden for uddannelsesstatistikken. Desuden suppleres med data om indvandrernes medbragte uddannelse indsamlet via spørgeskemaer. Nyt fra Danmarks Statistik og Uddannelse og kultur (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

16 134 Personstatistik Elever i grundskolen Statistikken belyser centrale data vedr. elever ved grundskoler. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved grundskolen. Den belyser, hvor eleverne går hen fra et år til et andet. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skoleamt, privat/offentlig skole, beståede prøver for grundskolen. Kilderne til statistikken er skemaer, disketter og bånd indsendt af Folkeskoler og frie grundskoler. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

17 Personstatistik 135 Elever i gymnasieskolen og to-årig hf mv. Statistikken belyser centrale data vedr. elever ved gymnasier samt på toårig hf-/studenterkurser. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved gymnasiet, toårige hf-/studenterkurser samt antallet af kursister med hf-eksamen kombineret af enkeltfag. Den belyser, hvor eleverne går hen fra et år til et andet samt gymnasiefrekvensen for hele landet. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skoleamt, privat/offentlig skole, beståede valg-/tilvalgsfag for gymnasier og hf-/studenterkurser samt eksamenskvotienten på studenter/hfeksamensbeviset. Kilderne til statistikken er skemaer, disketter og bånd indsendt af gymnasier, to-årige hf-kurser, studenterkurser samt Det gymnasieadministrative system i Undervisningsministeriet (GIA). Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

18 136 Personstatistik Elever ved de erhvervsfaglige uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever ved de erhvervsfaglige uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau. Siden 1973 er oplysningerne indsamlet på CPR-niveau. Statistikken oplyser om antallet af elever mht. bestand samt tilgang og afgang fra erhvervsuddannelserne (EUD) og de erhvervsgymnasiale uddannelser samt en række andre uddannelser på samme eller nærtstående uddannelsesniveau. Statistikken beskriver udviklingen inden for en periode på et år (løbende fra 1. oktober til 30. september). I visse tabeller kombineres nævnte periode dog med en tidligere periode for at illustrere en udvikling. De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, evt. en dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), social- og sundhedsskoler, landbrugsskoler, søfartsskoler, etatsskoler m.v. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

19 Personstatistik 137 Elever ved de frie kostskoler Statistikken belyser statistik om elever ved de frie kostskoler. Den nuværende uddannelsesstatistik (indsamlet på CPR-niveau) er første gang indsamlet i Indtil da blev statistikken indsamlet og publiceret af Undervisningsministeriet. Statistikken viser antallet af elever samt afgangen af elever ved de frie kostskoler (efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt Folkehøjskoler). De vigtigste variabler er køn, alder, kursustype og -varighed, bopælskommune, tidligere skolegang samt aflagte prøver. Kilder til statistikken er efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, folkehøjskoler samt Undervisningsministeriet for de korte kurser på folkehøjskolers vedkommende. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

20 138 Personstatistik Elever ved korte videregående uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever på de korte videregående uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau, men siden 1973 er indsamlingen sket på CPR-niveau. Statistikken oplyser om antallet af elever mht. bestand, tilgang og afgang på de korte videregående uddannelser. Opgørelsen viser udviklingen i en periode på et år (fra 1. oktober til 30. september). De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, en evt. dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), handelshøjskoler, uddannelsesinstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, skoler for musiske og æstetiske uddannelser samt en række mindre uddannelsesinstitutioner. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

21 Personstatistik 139 Studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser Statistikken belyser aktuelle tal om studerende ved mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser, fx folkeskolelærer, ingeniør, jurist og læge. Data fra statistikken samles i det integrerede elevregister i Danmarks Statistik. Fra midten af 1970 erne indeholder dette register stort set alle personer med påbegyndte, igangværende og afsluttede uddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem fra 8. klasse til og med de videregående uddannelser. Statistikken viser til- og afgang samt antal studerende inden for en årsperiode. Endvidere indgår baggrundsvariablerne køn og herkomst. Institutioner, der udbyder mellemlange og lange videregående uddannelser, fx seminarier, teknika og universiteter. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Ordinær uddannelsesstatistik.

22 140 Personstatistik Kursister ved voksenuddannelse Statistikken giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse, dvs. formelle, eksterne uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder, og finder sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. Statistikken er baseret på oplysninger indsamlet på CPR-niveau og samlet i et kumuleret register, det tværgående kursistregister. Statistikken afløser en lang række enkeltstående opgørelser om voksenuddannelser. Godkendte udbydere af voksen- og efteruddannelse dvs. højskoler, HFog VUC-centre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, CVU er, universiteter og handelshøjskoler mv. samt et begrænset antal private kursusudbydere med godkendt voksen- og efteruddannelse. Endvidere benyttes oplysninger fra en lang række andre registre i Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik, Uddannelse og kultur (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Befolkning og uddannelse, 1. kontor Voksen- og efteruddannelse.

23 Personstatistik 141 Arbejdsmarkedsregnskab Arbejdsmarkedsregnskabet er et prioriteret udviklingsprojekt i arbejdsmarkedskontoret. Statistikken vil omfatte en opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, opgjort i personer og i helårspersoner (volumenopgørelse). Arbejdsmarkedsregnskabet repræsenterer den ultimative harmonisering og integration af mange af statistikregistrene inden for især personstatistikken. Statistikken vil give brugerne mulighed for at få et samlet overblik over befolkningens arbejdsmarkedsaktiviteter sat i forhold til en fuldtidsnorm på 37 timer. Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, lønstatistikkerne, erhvervsbeskæftigelsen, ledighedsstatistikken, statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger m.fl. Endnu ikke besluttet. Endnu ikke besluttet. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.

24 142 Personstatistik Arbejdsstandsninger Statistikken opgør antallet af tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger. Statistikken er udarbejdet siden Statistikken skal belyse omfanget af arbejdsstandsninger i løbet af året. På baggrund af indberetningerne fra ca. 35 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer opgøres antal tabte arbejdsdage i forbindelse med de indberettede konflikter. Statistikken er opgjort på grundlag af årlige indberetninger fra større arbejdsgiverorganisationer. Nyt fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.

25 Personstatistik 143 Befolkningens uddannelse og beskæftigelse Statistikkens formål er at fokusere på befolkningens uddannelse og beskæftigelsessituation. Emnet belyses en årlig artikel som ex. beskriver arbejdsmarkedssituationen for udvalgte gruppers med samme uddannelseshistorik. Statistikken indeholder statusoplysninger om befolkningens demografi, uddannelsesforhold og arbejdsmarkedstilknytning. Statistikken udarbejdes og publiceres som et fællesprojekt mellem Befolkning og Uddannelse og Arbejdsmarked. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og befolkningens uddannelse og beskæftigelse (BUE). Nyt fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.

26 144 Personstatistik Pendling Statistikken beskriver de beskæftigedes pendling mellem bopæl og arbejdssted. Bopælsadressen er stedet, hvor personen har sin folkeregisteradresse 1. januar i det pågældende år, mens arbejdsstedsadressen vedrører personens primære job ultimo november året før. Rummer de samme variable og afgrænsninger som Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Arbejdssteder er defineret som permanente arbejdssteder, dvs. at fx byggepladser henføres til arbejdsgiverens hovedadresse. Ansatte i forsvaret får tildelt arbejdsstedsadressens kommunekode som arbejdsstedsoplysning, mens resten af adressen står som uoplyst. For arbejdsgivere, momsbetalende selvstændige og medarbejdende ægtefæller hentes arbejdsstedadressen fra Det Erhvervsstatistiske Register. Arbejdsløshedsforsikrede selvstændige, øvrige selvstændige og medarbejdende ægtefæller til arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige er ikke registrerede i Det Erhvervsstatistiske Register og derfor kendes deres arbejdsstedsadresse ikke. Deres adresse er derfor henført til bopælsadressen. En del personer er registreret med et fiktivt arbejdssted. For disse har man ved den manuelle gennemgang vurderet, at de ikke bør placeres på et af arbejdsgiverens kendte arbejdssteder. I disse tilfælde er der foretaget imputering til et fiktivt arbejdssted, som geografisk er placeret i lønmodtagerens bopælskommune eller arbejdsgiverens kommune. Pendlingsstatistikken dannes ud fra RAS. Der er tale om registeroplysninger, og det vides ikke i hvor stort omfang eller hvor ofte, der faktisk foregår en pendling fra bopæl til arbejdssted. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse.

27 Personstatistik 145 Arbejdsløshed Statistikken belyser strukturen og udviklingen i befolkningens ledighed på basis af det Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Statistikken over den registrerede ledighed kan med sin nuværende form og indhold føres tilbage til Fra og med offentliggørelsen af arbejdsløshedsstatistikken for januar 2003 publiceres den generelle ledighedsstatistik sammen med statistikken over Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. I Statistikbanken opretholdes indtil videre de hidtidigt opdelte tabeller. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge er baseret på udtræk fra Arbejdsdirektoratets Register for ArbejdsMarkedet (RAM), der indeholder oplysninger om de forsikrede dagpengemodtagere. Statistikken supplerer den eksisterende arbejdsløshedsstatistik med oplysninger om satser, udbetalte beløb og detaljerede ledighedsårsager. Statistikken belyser den ledighed, der er registreret ved det offentlige arbejdsformidlingssystem. Opgørelsen omfatter ledigheden for arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt for ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere, der samtidig vurderes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Statistikken indeholder både det faktiske og det sæsonkorrigerede antal fuldtidsledige, arbejdsløshedsprocenter i forhold til arbejdsstyrken (16-66 år), samt arbejdsløshedsprocenter for arbejdsløshedsforsikrede ledige i forhold til samtlige forsikringsaktive. Opgørelserne er fordelt efter kommuner/amter, køn, alder, forsikringskategori, a-kasser og efter ledighedens årsag. EU's statistiske kontor (Eurostat) bruger dels data herfra og dels fra Arbejdskraftundersøgelsen til at tilvejebringe en EUharmoniseret månedlig indikator for arbejdsløsheden i Danmark. Den samlede arbejdsløshedsstatistik opgøres som omtalt på grundlag af CRAM og RAM. Oplysningerne om dagpengemodtagere indberettes af arbejdsløshedskasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere påhviler Arbejdsformidlingen, der dog har mulighed for at overdrage denne opgave til de enkelte kommuner. Månedlig, kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsløshed og foranstaltninger.

28 146 Personstatistik Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Statistikken angiver antal deltagere i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORAstatistikken) startede 1. kvartal 1994, på baggrund af en rapport fra aktiveringsstatistikudvalget (betænkning nr. 1259). Statistikken giver oplysninger om udviklingen i antallet af fuldtidsdeltagere fordelt på forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Som arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger regnes aktivering efter Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (dagpengeberettigede), Lov om aktiv socialpolitik 16 (kontanthjælpsmodtagere) og integrationslovens (modtagere af introduktionsydelse), Lov om orlov (såvel dagpengeberettigede som kontanthjælpsmodtagere), Lov om voksenuddannelsesstøtte, Lov om arbejdsmarkedsuddannelser og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Aktiviteterne finder sted indenfor hovedgrupperne: støttet beskæftigelse, orlov, uddannelse, anden aktivering, integrationsuddannelse og tilbagetrækning. AMFORA-statistikkens tal for antallet af fuldtidsdeltagere er et volumenmål, der opgørelsesmæssigt er sammenligneligt med ledighedsstatistikkens fuldtidsledige. Sammen med de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger opgøres antal personer, der har et fleksjob (herunder 50/50 ordningen) og skånejob (herunder 1/3 ordningen), jf. 71 og 75 i Lov om aktiv socialpolitik. Indberetning af personoplysninger fra kommuner, Statens Uddannelsesstøtte, Arbejdsdirektoratets RAM-register, Arbejdsmarkedsstyrelsens AMANDA samt deres CRAM-register Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger), konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsløshed og foranstaltninger.

29 Personstatistik 147 Integreret forløbsstatistik over arbejdsmarkedsforanstaltninger Statistikken præsenterer integrerede nøgletal for bevægelser i relation til arbejdsmarkedets udkant, såvel på individniveau som for de enkelte foranstaltninger. Herudover er statistikken et vigtigt element i videreudviklingen af et fuldt dækkende arbejdsmarkedsregnskab. Statistikken indeholder integrerede og tidsrelaterede oplysninger om ledighed, aktivering, orlov og tilbagetrækning på individniveau. Herudover er der tilknyttet en række relevante baggrundsvariable til populationen. Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), Statistikregistret for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), Arbejdsdirektoratets Register for arbejdsmarkedet (RAM), elementer fra Den Sammenhængende Socialstatistik samt en række baggrundsoplysninger fra befolknings- og uddannelsesstatistikregistrene. Nyt fra Danmarks Statistik. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsløshed og foranstaltninger.

30 148 Personstatistik Fraværsstatistik Statistikken skal belyse fraværet efter de forskellige fraværsårsager og fordelt på en række variable såsom køn, alder, sektor, uddannelse, arbejdsfunktion, branche, geografi. Fraværet opgøres både som antal fraværsdage, antal fraværsperioder og antal dage pr. periode. Endvidere opgøres fraværet som antal fraværsdage i procent af mulige arbejdsdage. På det offentlige område anvendes oplysninger, som allerede er opsamlet i lønsystemer eller i forbindelse med administrativ indsamling af fraværsdata, så der vil kun være tale om ubetydelig ekstra byrde. På det private område er indsamlingen koordineret med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, som indsamler fraværsdata fra deres respektive medlemskreds. Danmarks Statistik indsamler oplysninger fra en stikprøve af virksomheder udenfor arbejdsgiverforeningerne. For de udvalgte virksomheder i stikprøven vil der være tale om en indberetning, der vil forårsage en vis byrde. Statistikken vil dog fortrinsvis blive baseret på oplysninger, som allerede findes i de personaleadministrative systemer, hvilket vil begrænse byrden væsentligt. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger). Arbejdsmarked, 4. kontor Løn og fravær.

31 Personstatistik 149 Børn og unge Statistikken indeholder oplysninger om børn og unge, som modtager bistand i henhold til bestemmelserne om særlig støtte til børn og unge i lov om social service. Statistikken er udarbejdet siden Den er baseret på Forløbsregistret for børn og unge, som på personniveau indeholder alle sagshændelser siden registrets oprettelse. Med virkning fra 1993 blev statistikken udvidet med en summarisk opgørelse på familieniveau for de mere familieorienterede forebyggende foranstaltninger. Frem til 1. juli 1998 var statistikken baseret på bistandsloven. Fra 1. juli 1998 er ydelserne indeholdt i Lov om social service. Statistikken belyser de hjælpeforanstaltninger der ydes til børn og børnefamilier med behov for særlig støtte. Statistikken omfatter anbringelser uden for hjemmet med eller uden forældrenes samtykke og forskellige former for forebyggende foranstaltninger, der ydes enten gennem personlig eller økonomisk støtte. Tallene er fordelt på alder, køn, ydelsesart, anbringelses- og udskrivningssted, varighed samt amter og kommuner. Årlige skemaindberetninger fra kommunerne (få kommuner indberetter elektronisk) og oplysninger fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

32 150 Personstatistik Boligstøtte Statistikken belyser antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Statistikken går længere tilbage i tiden, og belyste først ordningen om huslejetilskud, dernæst boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 (huslejetilskud) og 1969 (boligsikring). Lov om boligsikring trådte i kraft i april 1967, Lov om boligydelse 1. januar 1979 og lov om individuel boligstøtte 1. januar Boligstøttestatistik omhandler statistik over antal modtagere (dvs. husstande) af boligsikring (ikke-pensionister) og boligydelse (pensionister) for december måned fordelt på en række variable (efter arten af ydelse, husleje, indkomst og antal børn). Desuden udarbejdes et tilnærmet og summarisk datasæt for hele året. Kommunedatas boligstøttestatistikregister. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

33 Personstatistik 151 Børnefamilieydelse og børnetilskud Statistikken belyser antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, bopæl). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er først udarbejdet i sin nuværende form fra Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. Børnetilskudsstatistikken omhandler statistik om antal familier og antal børn, der modtager børnetilskud. Det drejer sig om børn af enlige forældre, forældreløse børn, børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtige, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier. Statistikken opgøres pr. 4. kvartal i året. Desuden udarbejdes et tilnærmet og summarisk datasæt for hele året. Kommunedatas børnefamilieydelses- og børnetilskudsregister. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

34 152 Personstatistik Dagpenge ved sygdom og fødsel Statistikken belyser kommunernes udbetaling af dagpenge i forbindelse med sygdom, eller ved graviditet, fødsel og adoption. Opgørelserne blev første gang udarbejdet for finansåret på grundlag af tabeludskrifter fra det administrative fælleskommunale dagpengesystem. Fra 1983 bygger statistikken på Danmarks Statistiks sygedagpengestatistikregister, der opdateres med detaljerede elektroniske oplysninger fra det fælleskommunale system. Dagpengeordningen omfatter alle erhvervsaktive personer, der lider et indtægtstab i forbindelse med sygdom eller ved graviditet, fødsel eller adoption. I forbindelse med sygdom udbetaler kommunen kun dagpenge under de første 2 ugers fravær i særlige tilfælde. Derfor kan statistikken ikke give et dækkende billede af det korterevarende sygefravær. Statistikken opgør årligt antal modtagere og sager samt udgifter til dagpenge fordelt på en række arter bestemt i lovgivningen. Statistikken viser endvidere længden af sagerne og sammenhængen med sociale forhold, bl.a. familie, erhverv og stilling. For dagpenge ved fødsel mv. indgår også opgørelser, der med udgangspunkt i de nyfødte børn belyser den samlede orlov i forbindelse med fødslen og dens fordeling mellem moderen og faderen. KMDs administrative sygedagpengesystem og eventuelt indberetninger fra andre edb-firmaer. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

35 Personstatistik 153 Sociale pensioner mv. Statistikken belyser antal modtagere af social pension opdelt på modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse. Desuden belyses antal modtagere af delpension. Den sociale pensionsstatistik kan føres tilbage til Fra 1983 er statistikken baseret på Danmarks Statistiks Pensionsstatistikregister. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. Pensionsstatistikken følger finansåret, som frem til 1977 gik fra marts til marts for herefter at følge kalenderåret. Statistikken omhandler alle, der i januar måned har modtager en social pension. Delpensionsstatistikken er udarbejdet fra og med året Loven trådte i kraft den 1. oktober 1986 (Lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension). Statistikken omhandler alle delpensionister i alderen år - lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende inkl. medarbejdende ægtefæller. Kommunedatas register for sociale pensioner (Det fælleskommunale pensionssystem inkl. data for Københavns kommune), samt delpensionsregistret. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

36 154 Personstatistik Forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn Statistikken om underholdsbidrag til børn viser antallet af tilfælde, hvor kommunerne har udbetalt forskud på børnebidrag, udbetalte og inddrevne beløb samt restancer for udlagte bidrag. Modtagere (antal børn og berettigede forsørgere) og beløb er opdelt i forskellige grupper. Alle tal er amtsfordelt, mens antal børn også er fordelt efter aldersgrupper. Statistik over underholdsbidrag er udarbejdet første gang fra året Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. Underholdsbidragsstatistikken omhandler statistik til antal børn med forskudsvis udbetalt normalbidrag: antal bidragsberettigede forsørgere, beløb udlagt og inddrevet af kommunerne samt kommunernes tilgodehavender ultimo året. Kommunerne og Kommunedatas kreditor- og debitorstatistik. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

37 Personstatistik 155 Hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik, kvartalsvis Statistikken belyser antallet af modtagere og udbetalte beløb kvartalsvis (med tal for de enkelte måneder) fordelt på en række ydelser bestemt ud fra lovgivningen. Den kvartalsvise statistik blev påbegyndt i Antallet af kontanthjælpsmodtagere blev til og med 1993 opgjort i antal familier, men er herefter opgjort i antal personer. Ud over ydelser efter lov om aktiv socialpolitik omfatter statistikken også visse ydelser efter lov om social service samt udbetalingerne af integrationsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark. Indberetninger fra KMD, andre edb-leverandører og enkelte kommuner over det samlede antal personer og det samlede udbetalte beløb pr. måned i kvartalet fordelt på en lang række kontonumre. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

38 156 Personstatistik Hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik, årlig Statistikken belyser antallet af modtagere og udbetalte beløb i året med mulighed for en månedsfordeling. Endvidere opgøres hjælpens varighed, og der fordeles på alder, familietype og køn. Ud over ydelser efter lov om aktiv socialpolitik omfatter statistikken også visse ydelser efter lov om social service samt udbetalingerne af integrationsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark. Den årlige CPR-baserede statistik påbegyndtes i Antallet af kontanthjælpsmodtagere blev til og med 1993 opgjort i antal familier, men er derefter opgjort i antal personer. Til at begynde med indsendtes skema for hver enkelt modtager. Skemaet indeholdt, foruden CPR-nummer, oplysninger om hvilke ydelser den enkelte havde modtaget i løbet af året. Med tiden er indberetningen gradvis overgået til diskette eller bånd, og siden 1994 er der for samtlige kommuner indberettet elektronisk. Årlige elektroniske indberetninger fra samtlige kommuner (især via KMD) kombineret med oplysninger fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

39 Personstatistik 157 Sammenhængende socialstatistik Statistikken giver en samlet oversigt over antallet af personer (bestande, brutto- og nettoforskydninger), der inden for kalenderåret har modtaget én eller flere former for indkomsterstattende ydelser, dvs. sociale ydelser der har til formål at kompensere for hel eller delvis fravær af arbejdsmarkedsindkomst. Statistikken er etableret med virkning fra 1984 og er løbende ajourført i overensstemmelse med ændringer i lovgivningen inden for de enkelte sociale delområder. Statistikken omfatter de enkelte indkomsterstattende ydelsesarter, målt på start- og slutmåned for modtagelse af den enkelte ydelsesart, varigheden i dage for modtagelse af en given indkomsterstattende ydelse samt det årligt udbetalte beløb. Desuden giver statistikken mulighed for at afgrænse modtagerpopulationen på en række sociale baggrundsdata, såsom familie- og husstandstype, uddannelse, erhverv, indkomst, statsborgerskab (indvandrer-/efterkommerstatus) mv. Følgende registre i Danmarks Statistik: Det Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), Register over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), Sygedagpengestatistikregistret, Bistandslovsstatistikregistret, Det Sociale Pensionsstatistikregister, Indkomststatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet (UKM) og Befolkningsstatistikregistret. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

40 158 Personstatistik Udgifter til sociale ydelser Statistikken belyser udviklingen i de sociale udgifter, dels til nationalt brug, dels til brug for EU s statistiske kontor (Eurostat) og den nordiske organisation NOSOSKO. Den sociale udgiftsstatistik blev oprindelig oprettet i 1940 erne for at tilgodese et behov hos de nordiske socialministre. Siden er statistikken tilpasset EU's behov. Statistikken tager udgangspunkt i de offentlige regnskaber for stat og kommune suppleret med oplysninger fra forskellige arbejdsmarkedsorganisationer. Siden 1991 er statistikken opbygget inden for rammerne af Danmarks Statistiks Database for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Statistikken belyser udgifter til sociale ydelser og administrationsudgifter samt finansieringen af de sociale ordninger. Udgifterne er opdelt på otte hovedformål med detaljeret underopdeling. Afgrænsningen følger Eurostats klassifikation ESSPROS De sociale udgifter dækker et bredt område, dvs. ikke alene kontante ydelser, men fx også institutioner (plejehjem, daginstitutioner, forsorgshjem). Hovedgruppen Sygdom dækker udover fx sygedagpenge også hele sundhedsvæsenet. Gruppen Alderdom dækker foruden fx folke- og førtidspensioner også arbejdsmarkedspensioner. Hovedgruppen Arbejdsløshed og beskæftigelse omfatter foruden arbejdsløshedsdagpenge også fx aktivering. Udtræk fra Danmarks Statistiks Databank for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR) samt beretninger vedr. arbejdsmarkedsforhold. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Socialstatistik.

41 Personstatistik 159 Den sociale ressourceopgørelse, ældre og voksne Statistikken belyser de ressourcer (kapacitet, belægning, personale mv.), som kommuner og amtskommuner har til rådighed i sociale institutioner mv. på ældre- og voksenområdet, såvel offentligt som privat ejede institutioner. Derudover belyser statistikken de sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommuner og amtskommuner på ældre- og voksenområdet. Den sociale ressourceopgørelse kan føres tilbage til Fra 1976 til 1998 har tællingen været gennemført hvert år i januar, fra 2000 dog i marts. Fra 2004 er tællingen opdelt, idet opgørelsen af kommunal børnepasning er flyttet til september. Tællingen er løbende blevet fornyet på baggrund af Folketingets vedtagelse af ændringer af den sociale lovgivning samt erfaringerne med sociallovgivningens realisation i kommuner og amtskommuner. Statistikken over sociale ressourcer består af summariske oplysninger om to hovedområder: kommunal ældreomsorg og amtskommunal omsorg for voksne handicappede mv. Inden for hvert område indsamles oplysninger om personale, pladser og indskrevne for hver enkelt institution/serviceydelse. Statistikken belyser også omfanget af varig hjemmehjælp mv. Udover antallet af modtagere opgøres antallet af leverede timer pr. uge. Da organiseringen af varig hjemmehjælp er forskellig fra kommune til kommune, suppleres med oplysninger om, hvorvidt plejehjemsbeboere og beboere i beskyttede boliger er omfattet af opgørelsen samt om vejtiden er medregnet; i givet fald oplyses, hvor stor en andel af den leverede tid, der medgår til vejtid. Endelig omfatter statistikken børnetandpleje og sundhedspleje. Oplysninger fra spørgeskemaer til kommuner, amtskommuner, sociale institutioner mv. Fra 2000 anvendes oplysninger om personaleforbrug fra kommunernes elektroniske indberetninger til kommunal lønstatistik. Oplysningerne erstatter dele af spørgeskemaerne. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Social og Sundhed, 10. kontor Sociale ressourcer.