Anbefalinger om bygherrens koordinering af ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger om bygherrens koordinering af ARBEJDSMILJØ"

Transkript

1 Anbefalinger om bygherrens koordinering af ARBEJDSMILJØ

2 Udarbejdet af Bygherreforeningens ARBEJDSMILJØUDVALG Jan Quitzau-Rasmussen (formand), Bygningsstyrelsen Allan Rahn Svendsen, Vejdirektoratet Dorthe Beckwith, BaneDanmark Karin Adriansen, Københavns Kommune Stine Tarhan, Gentofte Kommune Svend-Erik Due, Københavns Kommune Redaktion: Line Maj Aagreen, Mette Boje Larsen og Hanne Ullum (Bygherreforeningen) Illustrationer: Frits Ahlefeldt-Laurvig Udgivet af Bygherreforeningen februar

3 FORORD Bygherrerne engagerer sig i arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøet på danske byggepladser har desværre ikke forbedret sig væsentligt i de seneste 30 år. Antallet af ulykker og skader er konstante, og der er stadig mange håndværkere, som forlader arbejdsmarkedet med nedslidningsskader. Årsagerne er mange, men undersøgelser viser, at alle parter i byggeprocessen kan bidrage til at øge sikkerheden og forbedre arbejdsmiljøet i udførelsen og i de færdige projekter. Som indkøbere og udbydere har bygherrerne mulighed for at påvirke processen gennem målsætninger og krav til de øvrige parter i processen. Herigennem kan bygherren medvirke til at forebygge ulykker og generelt forbedre vilkårene for alle som arbejder på byggepladsen, og alle som skal udføre driftsopgaver i det færdige byggeri. Den danske lovgivning er i de seneste år blevet skærpet på arbejdsmiljøområdet - også i forhold til bygherrens ansvar - og det må derudover forventes, at myndighederne i de kommende år vil undersøge, om man lever op til lovgivningens krav. Med denne udgivelse giver Bygherreforeningen en række anbefalinger til, hvordan danske bygherrer kan efterleve kravene. Der gives også bud på, hvordan de - udover krav til samarbejdspartnerne - kan styrke arbejdsmiljøprocesserne gennem klare strategier, synlighed i processen, opfølgning og opbakning til parterne. Anbefalingerne er ikke en vejledning, men tegner en udviklingsretning, som bygherrerne kan stile imod. Anbefalinger om bygherrens koordinering af arbejdsmiljø er udarbejdet af Bygherreforeningens Arbejdsmiljøudvalg, som en revision af den tidligere udgivelse fra Det er foreningens håb, at anbefalingerne kan give inspiration og tegne en linje for arbejdsmiljøprocesser i bygherreorganisationer i de kommende år. 2

4 4

5 INDHOLD FORORD... 2 INDHOLD... 5 INTRODUKTION... 7 ARBEJDSMILJØANSVAR OG KOORDINATORROLLER... 8 INDLEDENDE OVERVEJELSER... 9 PROJEKTERING PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) ARBEJDSMILJØJOURNALEN OG OVERDRAGELSE AF VIDEN UDBUD OG ENTREPRISEFORBEREDELSE UDFØRELSESFASEN OG OPGAVEDELING OVERDRAGELSEN TIL KOMMENDE BRUGERE/LEJERE LINKS OG HENVISNINGER BILAG 1 EKSEMPEL PÅ JOURNAL SOM LOGBOG

6 6

7 INTRODUKTION Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 Bekendtgørelse om bygherrens pligter pålægger bygherren en række ansvarsområder i forhold til at sikre arbejdsmiljøet på byggepladser og i de færdige byggerier. Da arbejdsmiljøområdet omfatter juridisk ansvarspådragende lovgivning for bygherren, giver dette anledning til særlig opmærksomhed. Bygherren har ansvaret for at koordinere arbejdsmiljø under projektering og udførelse, så alt arbejde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt for både de udførende i byggeperioden og når byggeriet efterfølgende tages i brug. Ansvaret kan ikke uddelegeres, men det kan de opgaver, der påhviler bygherren. Bekendtgørelsen gælder for bygherrer, når det må forventes, at der vil blive udført arbejde af mindst to virksomheder samtidigt på byggepladsen. Størsteparten af Bygherreforeningens medlemmer vil derfor ofte skulle efterleve denne bekendtgørelse. Denne seneste udgave af bekendtgørelsen medfører nye ansvarsområder for bygherren herunder afholdelse af opstartsmøder og gennemførelse af sikkerhedsrunderinger. Arbejdstilsynet forventes at udarbejde en vejledning, der skal uddybe bekendtgørelsen. Herudover har Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg (BAR-BA) i samarbejde med en række organisationer, herunder Bygherreforeningen, udarbejdet et detaljeret faktablad om bygherrens pligter, der giver overblik i både planlægnings-, projekterings- og udførelsesforløbet. Denne publikation supplerer og uddyber faktabladet, enten hvor det ikke vurderes fuldt dækkende, eller hvor Bygherreforeningen vurderer, at der er behov for egentlige anbefalinger. Du kan med fordel starte med at læse faktabladet, som kan hentes på: Bygherreforeningens anbefalinger er målrettet den professionelle bygherre, der forudsættes at have et vist kendskab til arbejdsmiljøområdet. Formålet med anbefalingerne er at give bygherren et bedre overblik over, hvor udfordringerne ligger i koordination af sikkerheds- og sundhedsarbejdet under planlægning, projektering, udbud og udførelse - hvordan planlægger og gennemfører bygherren bedst et arbejdsmiljømæssigt fornuftigt forløb? Bygherreforeningen er af den holdning, at bygherren ved at stille krav til arbejdsmiljøforhold, herunder sikkerhed og sundhed, medvirker til at skabe gode arbejdsvilkår både under selve byggeriet, men også når bygningen er taget i brug. Et godt arbejdsmiljø vurderes at få en positiv indvirkning på projektets økonomi og tidsplan. 7

8 ARBEJDSMILJØANSVAR OG KOORDINATORROLLER Hvilket ansvar har bygherren? På byggepladser påhviler det grundlæggende arbejdsmiljøretlige ansvar for medarbejdernes sikkerhed og sundhed arbejdsgiveren. Ved bygge- og anlægsprojekter er ansvaret som udgangspunkt entreprenørens inden for de respektive entrepriser. Bygherren har imidlertid de pligter, der specifikt er pålagt i de særlige arbejdsmiljøregler vedrørende bygge- og anlægsprojekter, herunder især bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 (herefter blot Bygherrebekendtgørelsen ). De øvrige parter er ligeledes underlagt lovgivning om arbejdsmiljø, herunder entreprenøren som arbejdsgiver og rådgiveren bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. Bygherrens ansvar kan ikke uddelegeres. Det kan kun opgaverne, som rådgivere og entreprenører derefter planlægger og gennemfører på bygherrens ansvar. Bygherren er i sidste ende ansvarlig for disse ansvarsområder og kan straffes for forsømmelser/overtrædelser. Når opgaver uddelegeres, skal bygherren derfor sikre sig, at opgaverne varetages kompetent, for der er kun én, der har ansvaret, bygherren. I udførelsen er det i særlig grad fællesområderne, som bygherren skal have fokus på, og i øvrigt være opmærksom på, at de øvrige parter har et eget ansvar, som de selvstændigt skal efterleve. Bygherrens skal således påtage sig eget ansvar, men ikke andres. Koordinatorroller Bygherren skal udpege en koordinator for hhv. projektering og udførelse til at varetage arbejdet med sikkerhed og sundhed: 1. Arbejdsmiljøkoordinator (P) projektering 2. Arbejdsmiljøkoordinator (B) Udførelse/byggeri. Ansvarsområder i Bygherrebekendtgørelsen: Bygherren skal medvirke til, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og koordinere arbejdsmiljøarbejdet under projektering og i byggeperioden, herunder; Udpege en koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under projekteringen af bygge- og anlægsprojektet - arbejdsmiljøkoordinator (P)Udpege en koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet - arbejdsmiljøkoordinator (B) Bygherren har ansvar for flg. opgaver, der kan varetages af arbejdsmiljøkoordinatoren: Udarbejde og ajourføre byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed (PSS) på større byggepladser, eller når arbejdet indeholder særligt farligt arbejde. Afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder Gennemføre kontrol af aftaler med arbejdsgiverne om fællesforanstaltningerne. Anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis bygge- eller anlægsarbejdet har et vist omfang. Gennemføre opstartsmøder med arbejdsgivere, der skal udføre arbejder på pladsen. Gennemføre sikkerhedsrunderinger mindst én gang hver 14. dag. Afholde sikkerhedsmøder med arbejdsgivere og arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen. Udarbejde journal til brug for fremtidig drift og vedligehold i den færdige bygning. 8

9 INDLEDENDE OVERVEJELSER Bygherren anbefales at: Have en overordnet arbejdsmiljøpolitik for bygge- og anlægsprojekter, der afspejles i udbudsdokumenter. Signalere tydeligt i sit udbudsmateriale, fx i byggeprogrammet og byggesagsbeskrivelsen, at arbejdsmiljø og sikkerhed er af betydning for bygherren og for selve projektet. Standardisere de arbejdsmiljømæssigt relevante dele af følgende dokumenter: - Overordnede retningslinjer for arbejdsmiljø inden for bygherrens strategier og -politikker. - Idéoplæg/byggeprogram. - Udbudsmaterialer vedrørende projekteringsydelsen, herunder ydelsesbeskrivelser samt paradigmer, der skal anvendes under projekteringen og udførelsen. - Udbudsmaterialer vedrørende entreprisearbejderne, herunder Byggesagsbeskrivelsen og Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Opstilling af krav Arbejdsmiljøkrav og kriterier skal være så klare som muligt. Det er ikke en videnskab men sund fornuft, der skal sikre, at skader på byggepladsen begrænses. Bygherren bør sikre sig, at de rette kompetencer er til stede, når kravene fastlægges, enten ved interne ressourcer eller ved tilkøb af ekstern bistand (bygherrerådgivning), til tidligt (under programmeringen) at kunne præcisere kravene i ydelsesbeskrivelser til de projekterende vedrørende arbejdsmiljø, herunder fx når FRI og Danske ARKs ydelsesbeskrivelser anvendes. Byggeprogrammet bør kun indeholde den mere generelle arbejdsmiljøpolitik, som bygherren ønsker at udtrykke. Det skal ud fra en økonomisk og projektrelateret betragtning overvejes, hvorvidt de arbejdsmiljømæssige ydelser, der "kan" indgå i ydelsen, skal ændres til "skal" indgå i ydelsen. Bygherren skal selv bære sikkerhedsudstyr ved tilstedeværelse på byggepladsen, herunder sikkerhedshjelm og -sko. Det understreger bygherrens holdning. Vær professionel. Sørg for selv at have udstyret, så I ikke behøver at låne af entreprenøren. 9

10 Arbejdsmiljøkoordinatorer Det er angivet i bygherrebekendtgørelsen og uddybet i faktabladet, hvilke opgaver de to koordinatorfunktioner skal udføre. Det er dog afgørende, at bygherren i hvert projekt konkret tager stilling til koordinatorernes roller og ansvar. Herunder om de skal varetages i egen organisation eller overdrages til eksterne rådgivere. Nogle bygherreorganisationer håndterer koordinatorrollen internt, men typisk placeres koordinatorrollen eksternt, hos rådgivere eller i entreprenørvirksomheder. I det følgende tager beskrivelserne udgangspunkt i, at bygherren vælger at købe ydelsen, og dermed skal kravspecificere herom fx i en udbudssituation. Beskrivelserne giver dog samtidig et billede af, hvilke kompetencer, bygherren skal besidde, hvis han vælger at varetage koordinatorrollen i egen organisation. Bygherren skal først og fremmest overveje, hvordan koordinatorrollerne varetages i de forskellige faser, og hvordan viden overleveres. Koordinatorrollerne er overvejende knyttet til to delprocesser i det samlede forløb projektering og udførelse og vil for større byggeprojekter skulle udføres af to eller flere forskellige personer. Koordinatorrollen afhænger af udbudsform og projekt For små byggeopgaver vil en arbejdsmiljøkoordinator med tilstrækkelige viden og erfaring til at varetage rollen i både projekterings- og udførelsesfasen ofte være tilstrækkelig. Men det vurderes, at den samme person på større opgaver kun sjældent besidder de fornødne kompetencer og kapacitet til at varetage begge områder. I en todelt proces - projekteringsfase med rådgivere og udførelsesfase med fag-, storeller hovedentreprenører - er der en faseopdeling, som koordinatorrollerne kan relateres til. Her vil arbejdsmiljøkoordinator (P) ofte være på rådgiversiden. For hovedentrepriser vil arbejdsmiljøkoordinator (B) tilsvarende ofte være på entreprenørsiden på samme måde som byggeledelsesfunktionen ofte vil være det. For fag- og storentrepriser vil arbejdsmiljøkoordinator (B) ofte være på rådgiversiden, som normalt også byggeledelsesfunktionen. Indgår partnering, vil arbejdsmiljøkoordinator (P) normalt være på rådgiverside, mens placering af arbejdsmiljøkoordinator (B) afhænger af entrepriseform. I en mere sammenhængende proces totalentreprise og offentligt privat partnerskab (OPP) er projekteringen en del af ydelsen hos den ansvarlige for udførelsen, og der vil i højere grad være en glidende overgang mellem projektering og udførelse. Både arbejdsmiljøkoordinator (P) og arbejdsmiljøkoordinator (B) vil normalt være på entreprenørsiden på samme måde som byggeledelsesfunktionen. Bygherren anbefales at: Besidde kompetence inden for arbejdsmiljø, ved interne ressourcer eller ved tilkøb af ekstern bistand, til at kunne udbyde koordinatorrollen, herunder kunne beskrive, udbyde, bedømme og kontrollere koordinatoropgavens varetagelse. Anvende standardiserede formuleringer i ydelsesbeskrivelsen for arbejdsmiljøkoordinator (P), der entydigt fastlægger det ansvar, denne har som en del af projekteringen til at beskrive arbejdssikkerhedsmæssigt forsvarlige arbejdsgange eller foranstaltninger, og til at gribe ind under projekteringen, såfremt der beskrives forhold, der er sikkerhedsmæssigt uforsvarlige (arbejdsmiljømæssig bygbarhed). Disse krav fremgår nedenfor. I denne forbindelse anbefales det generelt at stille krav om godkendt arbejdsmiljøuddannelse og dokumenteret erfaring med arbejdsmiljøarbejde på byggepladser, så krav til uddannelse og erfaringer ikke er afhængigt af størrelsen af byggepladsen. En lille byggeplads kan have en høj kompleksitet i udførelsen fx med vanskelige udgravninger, stillads og i forbindelse med bygninger i brug eller hvor trafikale forhold påvirkes. 10

11 Standardisere egne paradigmer. Dette er at foretrække frem for at anvende de forskellige eksterne sikkerhedskoordinatorers egne retningslinjer, som ofte vil være vidt forskellige. Sikre uafhængig arbejdsmiljøkoordinering. Koordinatorydelsen kan enten indgå i totalrådgivningsydelsen eller være en separat ydelse. Der kan ikke siges noget entydigt om fordele og ulemper ved at indkøbe koordineringsrollen som separat ydelse eller som del af totalrådgivning, herunder byggeledelse. Der kan være uhensigtsmæssige sammenfald af interesser, når opgaven løses i en og samme virksomhed, men nogle bygherrer foretrækker at indkøbe samlede ydelser oplever større tillid til koordinator, når denne ikke kommer fra en fremmed virksomhed. Som minimum bør koordinationen placeres i en uafhængig afdeling af øvrige ydelser og den enkelte bygherre bør tage stilling til eventuelle uhensigtsmæssigheder i sammenfald af ydelser. Stille krav til begge typer arbejdsmiljøkoordinatorer ud over faktabladets retningslinjer: - Generel viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i øvrigt, samt indgående kendskab til arbejdsmarkedsforhold, overenskomster mv. - Evne til at træffe beslutninger og at gennemføre dem. Stille krav til arbejdsmiljøkoordinator (P) ud over faktabladets retningslinjer: - Praktisk erfaring med projektering, hvor arbejdsmiljøhensyn er blevet indarbejdet og anvendt under udførelsen. Erfaringen skal svare til størrelsen og kompleksiteten af det konkrete projekt. - Evne til at gennemskue projektets effekt både i gennemførelsesfase og i drifts- /brugsfasen. Her kan Værdibyg s vejledning Driftorienteret byggeproces benyttes. - Evne til at facilitere processen i projekteringsfasen og her skabe ejerskab for arbejdsmiljø og sikkerhed samt involvere de rigtige personer fra fx projekteringsteam og driftspersonale. - Der bør ligeledes prioriteres medarbejdere med byggepladserfaring til at varetage koordinatorrollen under projektering. Stille krav til arbejdsmiljøkoordinator (B) ud over faktabladets retningslinjer: - Praktisk erfaring i ledelse af et byggeog anlægsarbejde. - Kræve, at dokumentation for uddannelse og erfaring vedlægges tilbud, ligesom navn på arbejdsmiljøkoordinatorer kræves indarbejdet i kontrakter ( personbundet opgave, så koordinatoren ikke udskiftes uden bygherrens samtykke). Tildelingskriterier eller mindstekrav Bygherrens krav til arbejdsmiljøkoordinator (P) bør enten indgå i tildelingskriterierne, idet der ikke må forekomme gentagelser til udvælgelseskriterierne, der anvendes ved prækvalifikation af de bydende. Eller bygherren kan vælge en model, hvor der i ydelsesbeskrivelsen stilles mindstekrav til kompetencer. Der er gode erfaringer med denne løsning, hvor man er helt sikker på, at der ikke konkurreres på arbejdsmiljøkoordinering, men at man (som minimum) får en bestemt kvalitet i ydelsen. Såfremt arbejdsmiljørådgivningen under projekteringen indkøbes separat, kan alle tildelingskriterierne være fokuseret på arbejdsmiljøkoordinatorrollen. Såfremt arbejdsmiljøkoordineringen indgår i en totalrådgivningsydelse kan arbejdsmiljø indgå som et delkriterium. Tildelingskriterier anbefales opbygget over konkrete krav i det kommende projekt, fx forslag til valg af procesbeskrivelser for komplicerede arbejdsprocesser på byggepladsen, forslag til organisering af arbejdsmiljøarbejdet og beskrivelse af konkrete løsningsmodeller for arbejdsmiljøet. 11

12 PROJEKTERING Overblik og fokus Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal varetage bygherrens ansvar under projekteringen ved at have fokus på, hvordan det fremtidige arbejdsmiljø påvirkes, herunder at: Udførelsen af byggearbejderne kan ske på en forsvarlig måde på byggepladsen. Byggeriet efterfølgende er forsvarligt at arbejde i for de kommende brugere. Det kan vedligeholdes arbejdsmiljømæssigt forsvarligt af brugere og driftsorganisationen. Fokus for arbejdsmiljøkoordinator (P) er derfor at gennemskue projektets konsekvenser både i bygge- og driftsfasen. Altså at vurdere, om de valgte løsninger kan gennemføres og anvendes uden sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser (arbejdsmiljømæssig bygbarhed). Koordinatoren skal i bund og grund kunne stille de rigtige spørgsmål og samle de rigtige kompetencer til at besvare dem, herunder også kommende brugere samt kommende drifts- og vedligeholdspersonale. Se evt. Værdibyg s vejledning driftorienteret byggeproces Ansvarsfordeling Projekteringslederen har 1 ansvaret for at planlægge arbejdsmiljøet i udførelsen og i det færdige byggeri. Arbejdsmiljøkoordinatoren har ansvaret for løbende at oplyse rådgivere og bygherren om bl.a.: Kritiske områder i projektet. Arbejdsmiljømæssigt kritiske materialer og arbejdsprocesser, der indgår i det projekterede. Arbejdsmiljømæssige forhold er de tilstrækkeligt indarbejdede? Sikkerheds- og sundhedsspørgsmål undervejs i projekteringen. Fremtidigt arbejdsmiljø for alle typer brugere. Projekteringsansvaret ligger ubetinget hos projekteringslederen, men koordinatoren har pligt til at oplyse bygherren og de projekterende om de arbejdsmiljømæssige forhold. Det er projekteringslederens ansvar at inddrage koordinator. Det kan være hensigtsmæssigt at præcisere forventningerne til projekteringslederen i udbudsmaterialet, herunder organiserin- gen af koordinatorrollen, fx møder med koordinator. I øvrigt kan henvises til bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter. Paradigmer Hvis bygherren vælger at have egne paradigmer frem for at anvende de forskellige rådgiveres paradigmer, skal standardiseringen opvejes i forhold til det nødvendige løbende opdateringsbehov, som bygherren må påtage sig ansvaret for. Flergangsbygherrer vil normalt have fordel af standardiseret udbudsmateriale. Der stilles da som krav, at rådgivere skal anvende disse paradigmer. Koordinatorens gennemslagskraft Hidtidige erfaringer viser, at arbejdsmiljøkoordinatorer (P) ofte har haft svært ved at få lydhørhed overfor mulige fremtidige arbejdsmiljømæssigt problematiske forhold under udførelsen samt drift og vedligehold efter ibrugtagning. Det er derfor meget vigtigt, at bygherren støtter op om arbejdsmiljøkoordinatorens (P) rolle og ansvar, og fastlægger dette allerede i forbindelse med udbud af projekteringsydelsen. Bygherren anbefales derfor at: Præcisere overfor de projekterende betydningen af arbejdsmiljøkoordinatorfunktionen som en del af bygherrens arbejdsmiljøpolitik, samt hvilken rolle og ansvar koordinatoren har. Det anbefales bygherren at deltage i et af de første projekteringsmøder og præsentere koordinatoren. Kræve, at arbejdsmiljøkoordinator (P) deltager på projekteringsmøderne, og at arbejdsmiljø er et punkt på dagsordner for møderne med henblik på at afdække risici for sikkerhed og sundhed ved de valgte løsninger. Kræve, at der gennemføres arbejdsmiljøprojekteringsmøder med deltagelse af de projekterende for løbende at granske projektmaterialet med henblik på at afdække arbejdsmiljørisici ved de valgte løsninger. 1 Bekendtgørelse 574 om projekterendes og rådgiveres pligter. Se evt. mere på byggeproces.dk 12

13 Opgaver Det anbefales, at arbejdsmiljøkoordinator (P) har følgende opgaver: Rådgive bygherren og øvrige projekterende tilstrækkeligt om tilrettelæggelsen af arbejdsmiljøarbejdet under projekteringen og udførelsen samt den kommende driftsfase. Sikre valg af løsninger, der er arbejdsmiljømæssigt bygbare og som kan fungere i driftsfasen, herunder processer og materialer med lavest mulig sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Processer og materialer for vanskelige arbejdsprocesser skal være beskrevet, herunder skal evt. farligt arbejde være klart defineret og beskrevet. Sikre fastlæggelse af en rimelig tidsplan, der forebygger risikofyldte arbejdsprocesser. Se fx Værdibygs vejledning Tidsplanredegørelse. Sørge for, at arbejdsmiljørelevante forundersøgelser beskrives, planlægges og gennemføres betids, herunder f.eks. asbest, skimmelsvamp, forurening med PCB og bly samt olieprodukter mv. Som del heraf indgår også registrering og indtegning af risikofyldte installationer, herunder elkabler og gasledninger. Koordinere projekteringsarbejdet vedrørende arbejdsmiljø mellem rådgiverne herunder, at arbejdsmiljø indgår som en del af projekteringsmøder og granskningsmøder. Indarbejde krav til sprogfærdigheder for de arbejdsmiljøansvarlige inden for de enkelte entrepriser i udbudsmaterialer. Dette skal gennemføres gennem nøje granskninger og stikprøvevis verificering af det projekterede og det øvrige udbudsmateriale. Sprog og kultur Såfremt der i projektet bliver beskæftiget fremmedsprogede medarbejdere, anbefales det, at respektive arbejdsgivere (entreprenører) skal: Sørge for, at relevante dele af bl.a. PSS og øvrige sikkerhedsinstruktioner oversættes til respektive land(e)s sprog, som medarbejder kommer fra, eller til et fællesprog, der kan forstås. For større byggepladser, stille tolk til disposition til fx sikkerhedsmøder og sikkerhedskurser mv. Sørge for, at der på de enkelte sjak er mindst 1 dansktalende, der kan kommunikere direkte med øvrige kollegaer fx ved en arbejdsskade. Evt. anvende illustrationer eller piktogrammer som formidlingsmetode. Dokumentation og statusrapporter Arbejdsmiljøkoordinatoren udarbejder dokumentation til bygherren om forhold, som vedrører arbejdsmiljøet for de efterfølgende faser. Herunder indgår udarbejdelse og ajourføring af journalen, hvori koordinator skal angive særlige forhold til information for fremtidige driftsog vedligeholdelsesmedarbejdere. Der kan aftales en nærmere fastlagt plan for at orientere bygherren om status for projektet. Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) skal i næsten færdig form indgå i udbudsmaterialet og løbende opdateres jf. næste afsnit. 13

14 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) Det anbefales, at arbejdsmiljøkoordinator (P) har til opgave at: Sikre en nøje sammenhæng mellem byggesagsbeskrivelsen og PSS. Langt den overvejende del af de arbejdsmiljømæssige krav og ydelser skal fremgå af PSS. PSS i næsten færdig form indgår i udbudsmaterialet til entreprenører, så de arbejdsmiljømæssige opgaver fremgår klart for de bydende - dels så arbejdsmiljøforholdene er klart beskrevet, dels for at få ydelserne konkurrenceudsat. Efter indgåelse af kontrakt med entreprenørerne har disse ansvaret for at udfylde resterende data i PSS relateret til deres respektive entrepriser. Herunder data om firma/medarbejdere og evt. ændrede udførelsesmetoder i forhold til det udbudte. PSS skal løbende tilpasses til byggepladsen, når der sker ændringer, bl.a. så PSS benyttes aktivt gennem hele byggeprocessen. Der er erfaringen, at der ofte er udstedt "straks påbud" herom fra Arbejdstilsynets side, såfremt PSS er "forældet". Bygherren skal i øvrigt anføre, hvornår i processen ansvaret for PSS eventuelt overgår fra koordinator (P) til koordinator (B). 14

15 ARBEJDSMILJØJOURNALEN OG OVERDRAGELSE AF VIDEN Bygherren har ifølge bekendtgørelsen ansvaret for, at der udarbejdes en arbejdsmiljøjournal. Denne journal skal som minimum indeholde en liste over de særlige forhold om sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i den efterfølgende drift og vedligehold. Bygherreforeningen vurderer, at journalen kan få øget positiv betydning for det samlede projekt, hvis den benyttes aktivt som egentlig logbog og dialogredskab undervejs i processen. Det er en anbefaling, som går ud over bekendtgørelsens rammer, men som vil kunne bidrage til en mere fokuseret risikovurderingsproces. Forslaget går derfor på at anvende journalen løbende gennem projekteringen til systematisk at identificere og klassificere risici, fx i forbindelse med projekteringsmøder. Journalen anvendes fx i skemaform med beskrivelse af bygningsdele, konkrete problemer, løsningsmodeller og beslutning om afhjælpning i udførelses- og driftsfasen, med angivelse af ansvarshavende for håndtering, og hvornår det specifikke forhold skal være afklaret. "Trafiklyset" fra mønsterarbejdspladsmetoden 2 kan dertil anvendes til at styre erkendte risici og afhjælpning heraf. I Bilag 1 er vist et eksempel på en journal, der kan anvendes som logbog. Formålet er, at journalen ved overdragelse til udførelse udelukkende indeholder emner markeret med "grønt", således at alle sikkerhedspunkter har fundet en fornuftig løsning inden udførelsen. Afslutningsvis indarbejdes beslutninger i udbudsmaterialet (PSS, byggesagsbeskrivelser og arbejdsbeskrivelser). Formålet med journalen bliver dermed en fortløbende risikovurdering, hvor arbejdsmiljøkoordinator (P) sætter fokus på kritiske processer i henholdsvis udførelsesfasen og driftsfasen. Journalen vil da kunne understøtte arbejdsmiljøkoordinator (P) s arbejde og dokumentere de overvejelser og beslutninger, som kommer undervejs, efterhånden som projektet tager form. Under udførelsen håndteres konkrete problemer på tilsvarende vis. Ved overgang til driftsfasen indgår journalen i drift- og vedligeholdsmaterialet og afspejler her kun særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der vil skulle tages hensyn til ved fremtidige driftog vedligeholdsarbejder, fx rengøring af svært tilgængelige tagvinduer og svært tilgængelige termostatventiler og ventilationsanlæg. Bygherren anbefales at: Lade arbejdsmiljøkoordinator (P) udarbejde journalen og løbende følge op på denne under projekteringen. Det vil da normalt være arbejdsmiljøkoordinator (P) s ansvar fra projektering over udførelse til aflevering og overdragelse at samle alt for drift- og vedligeholdelsesfasen relevant som således udført, når der afleveres og overdrages til kunden/brugeren og det fremtidige drifts- og vedligeholdspersonale. Lade journalen udvide ifølge ovenstående til at være en logbog som opfølgningsværktøj under projektering og udførelse. Koordinator efter en nærmere fastlagt plan orienterer bygherren (fx på bygherremøder) om status på journalen/logbogen. Lade arbejdsmiljøkoordinator (P) orientere arbejdsmiljøkoordinator (B) om journalen/logbogen. Arbejdsmiljøkoordinator (P) har ansvaret for opdatering af journalen igennem udførelsen som en del af projektopfølgningen. Stille krav om et egentligt overleveringsmøde fra arbejdsmiljøkoordinator (P) til arbejdsmiljøkoordinator (B). 2 Mønsterarbejdspladsen er en metode til intern sikkerhedsdokumentation, der kortlægger og risikovurderer arbejdsprocesser og fysiske forhold. Trafiklyset synliggør registreringerne ved hjælp af røde, gule og grønne markeringer af, hvorvidt sikkerheden lever op til standarden. Læs mere på: byggeproces.dk 15

16 UDBUD OG ENTREPRISEFORBEREDELSE Bygherren anbefales at: Arbejdsmiljøkoordinator (P) bistår de projekterende i kvalitetssikring af udbudsdokumenterne, herunder varetager ansvaret for, at de arbejdsmiljøsikkerhedsmæssige forhold er fyldestgørende beskrevet i byggesags-, arbejds- og bygningsdelsbeskrivelserne samt i PSS. Stille krav i udbudsmaterialet om at entreprenøren skal udpege og udarbejde tidsplan over særligt farlige arbejder. Derudover kan bygherren indarbejde krav i byggesagsbeskrivelsen om, at entreprenørerne supplerer med en arbejdsproces- /sikkerhedsvurdering og godkendelse af andre risikofyldte arbejdsprocesser, inden arbejdet påbegyndes. Fx tunge bjælker, løft mm. Dette for at forebygge risikoen for arbejdsskader og fejlhåndtering af processer. Indarbejde arbejdsmiljømæssige krav til entreprenører af mere generel karakter i byggesagsbeskrivelsen, idet langt den overvejende del af de arbejdsmiljømæssige krav og ydelser skal fremgå af Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). PSS skal i udkast indgå i udbudsmaterialet til entreprenører, så de arbejdsmiljømæssige opgaver fremgår klart for de bydende. Arbejdsmiljøkoordinator (P) afklarer sikkerhedsmæssige grænseflader mellem de enkelte entreprenører (arbejdsgivere) og at arbejdsmiljøforholdene i fællesområderne er fyldestgørende beskrevet i byggesagsbeskrivelsen og i PSS. Arbejdsmiljøkoordinator (P) bistår i arbejdet med at vurdere indkomne tilbud på udførelsen, med særlig fokus på, hvordan krav til arbejdsmiljømæssige forhold er dokumenteret og opfyldt i de enkelte bud. Arbejdsmiljøkoordinator (P) forbereder processen for sikkerhedsarbejdet under udførelse i dialog med bygherren og gerne med inddragelse af koordinator (B), som skal udføre aktiviteterne senere. Herunder fx forberede anvendelse af principperne for Mønsterarbejdsplads og/eller Byggeriets Sikkerhedsmålinger under selve udførelsen. Inddragelse af koordinator (B) sikrer ejerskab for processerne. Præcisere betydningen af et godt arbejdsmiljø på byggepladsen med udgangspunkt i bygherrens arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales bygherren at foretage dette i forbindelse med deltagelse på opstartsmøder med entreprenørerne. Overveje at afsætte tid til projektoptimering, inden byggeriet går i gang. Se fx Værdibygs vejledning Projektoptimering. 16

17 UDFØRELSESFASEN OG OPGAVEDELING Koordinering af arbejder på byggepladsen har til formål, udover at forebygge skader og ulykker, også at få arbejdet til at glide fornuftigt og at få samarbejdet optimeret. Selvom arbejdsmiljøkoordinering under byggeriet har været et bekendtgørelseskrav i meget længere tid end arbejdsmiljøkoordinering under projekteringen, er der alligevel behov for, at bygherren med sine handlinger understøtter den rolle, som arbejdsmiljøkoordinator (B) skal varetage. Det kan fx ske ved at bygherren præciserer betydningen af et godt arbejdsmiljø på byggepladsen med udgangspunkt i bygherrens arbejdsmiljøpolitik. Kort sagt, at bygherren "altså mener det alvorligt". Som anført i indledningen til disse anbefalinger har bygherren et betydeligt ansvar for arbejdsmiljøet, som ikke kan delegeres. Herudover ligger der også etiske holdninger til at undgå skader på byggepladsen mest muligt, og at bygherren har et ønske om at sikre et godt omdømme i forhold til offentlighed og interessenter. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal i udførelsesfasen især have fokus på koordinering af selve byggepladsen og de aktiviteter, som sker her. Det vil sige at afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne og koordinere sikkerhedsarbejdet. Disse forhold skal være fastlagt allerede i de kontrakter, som ligger til grund for koordinator (B)s arbejde. Derudover skal koordinator (B) sikre overgangen af projektet til driftsfasen. Det betyder, at sikkerhedskoordinator (B) i særlig grad skal have erfaring med udførelsen af projekter, der har samme karakter som det konkrete bygge- og anlægsprojekt og gerne have erfaringer med at implementere byggeriet i driften. Her skal bygherren igen skele til både størrelse og kompleksitet og sikre sig, at arbejdsmiljøkoordinator (B) s erfaring dokumenteres allerede i tilbudsgivningen. Værdibyg s vejledning Commissioningprocessen kan give inspiration til dette arbejde. Opgavevaretagelsen er ikke væsentligt forskellig, uanset om arbejdsmiljøkoordinator (B) organisatorisk er placeret i bygherrens egen organisation, på rådgiverside eller på entreprenørside. For små projekter kan arbejdsmiljøkoordinator (P) være den samme som arbejdsmiljøkoordinator (B). Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal have evne til at facilitere processen i udførelsesfasen, herunder skabe ejerskab for arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladsen og involvere de rigtige personer fra fx projekteringsteam, udførelse og driftsfase. Han skal samtidig være kompetent til at træffe beslutninger, ofte i tidsmæssigt og økonomisk pressede situationer. Bygherren anbefales at have følgende ansvarsfordeling mellem arbejdsmiljøkoordinator (P) og arbejdsmiljøkoordinator (B) under udførelsen: Arbejdsmiljøkoordinator (P) planlægger og gennemfører overdragelse af arbejdsmiljøkoordinationen mellem arbejdsmiljøkoordinator (P) og (B) inden arbejder påbegyndes på byggepladsen, herunder også etablering af denne. Arbejdsmiljøkoordinator (P) planlægger og deltager i opstartsmøder med entreprenører. Møderne ledes af arbejdsmiljøkoordinator (B). Arbejdsmiljøkoordinator (P) har ansvaret for at formidle viden om evt. ændringer i det projekterede (under kontraktforhandlinger og under udførelsen) til arbejdsmiljøkoordinator (B). Dette omfatter selvfølgelig ændringer, der medfører løbende justeringer i PSS. Arbejdsmiljøkoordinator (P) tilretter som del af den løbende projektopfølgning journalen, så den passer til det evt. justerede projektmateriale og til de reelt udførte arbejder på byggepladsen. Arbejdsmiljøkoordinator (B) har ansvaret for at opdatere PSS ifølge nedenfor. Arbejdsmiljøkoordinator (B) har ansvaret for sikkerhedsrunderinger ifølge nedenfor. 17

18 Arbejdsmiljøkoordinator (B) har ansvaret for at orientere arbejdsmiljøkoordinator (P) om forhold under udførelsen, der har indflydelse på journalen og dermed på den efterfølgende drift- og vedligeholdsfase ifølge nedenfor. Begge koordinatorer skal efter en nærmere fastlagt plan orientere bygherren om status på ovennævnte punkter. Bygherren anbefales at arbejdsmiljøkoordinator (B) har følgende overordnede opgaver: Ansvar for at afholde opstartsmøder med arbejdsgivere (entreprenører) og deres arbejdsmiljøorganisation, inden arbejder på byggepladsen startes op. Entreprenører har ansvaret for at formidle til respektive medarbejdere og at instruere dem i PSS og arbejdsprocesbeskrivelser for særligt kritiske processer og materialer. Medarbejderne må ikke gå i gang med arbejderne, uden en instruktion. Kritiske processer omfatter også særligt farligt arbejde. Bemærk, at dette anbefales at gælde alle arbejdsgivere (entreprenører) på byggepladsen, selvom bekendtgørelsen ikke er særlig tydelig her. Det medfører, at bygherren (dvs. arbejdsmiljøkoordinator (B)) har ansvaret for at registrere samtlige arbejdsgivere (entreprenører), også underentreprenører helt ud i yderste led. Ansvar for at opdatere PSS, når der sker ændringer, herunder den løbende tilpasning til arbejdernes fremdrift på byggepladsen. PSS skal være opdateret, inden arbejderne sættes i gang. Ansvar for mindst hver 14. dag at planlægge og gennemføre sikkerhedsrunderinger (efter principperne for Mønsterarbejdsplads og/eller Byggeriets Sikkerhedsmålinger) og planlægge og gennemføre sikkerhedsmøder. Det anbefales også at entreprenørerne medvirker til at tilrettelægge runderingerne på sikkerhedsmøderne, så der sikres ejerskab til den måde, de gennemføres på. Nogle bygherrer har gode erfaringer med at lade entreprenøren udføre sikkerhedsrunderinger, men i samarbejde med koordinator (B). Bygherren skal have information om anmeldelser til RUT-registeret. Koordinator indsamler information og gennemfører stikprøvevis kontrol af, om entreprenører (virksomhed og kontaktperson) er RUTregistrerede (ansvaret for denne opgave kan være placeret på andre ansvarlige). Stikprøvevis kontrol af, om fremmedsprogede har forstået de arbejdsmiljømæssige anvisninger gældende for byggepladsen. Dette med udgangspunkt i kravene i udbudsmaterialer. Dette er entreprenørens arbejdsgiveransvar, som bl.a. løftes ved at oversætte materialer og anvende tolke Orientere arbejdsmiljøkoordinator (P) om forhold under udførelsen, der har indflydelse på journalen og dermed på den efterfølgende drift- og vedligeholdsfase jf. nedenfor. 18

19 OVERDRAGELSEN TIL KOMMENDE BRUGERE/LEJERE Når et byggeprojekt er færdigt, skal det afleveres fra entreprenørerne og efter afhjælpning af fejl og mangler overdrages til brugerne. Herunder den kommende drifts- og vedligeholdsorganisation. Her har journalen som en del af drifts- og vedligeholdsmaterialet en afgørende betydning for de arbejdsmiljømæssige forhold i fremtidige driftsopgaver. Bygherren anbefales at: Journalen opdateres - Arbejdsmiljøkoordinator (P) sikrer, at erfaringer under udførelsen, der har medført ændringer i projektmaterialet, og som påvirker arbejdsmiljøet i det efterfølgende drift og vedligehold, indarbejdes i journalen. Bidrag indhentes bl.a. fra arbejdsmiljøkoordinator (B). Der aftales en særlig overleveringsprocedure, hvor arbejdsmiljøkoordinator (B), entreprenører, relevante drifts- og vedligeholdsfolk og eventuelt også arbejdsmiljøkoordinator (P) deltager. Her gennemgås journalen, som arbejdsmiljøkoordinator (P) har opdateret med projektændringer, samt driftsinstruktioner og kvalitetssikringsmateriale. 19

20 LINKS OG HENVISNINGER Hvis du vil have mere viden om arbejdsmiljø og god inspiration til dit arbejde er her en række henvisninger: Arbejdstilsynet Myndighed på arbejdsmiljøområdet. Find lovgivning, vejledninger og informationsmateriale. BAR Branchearbejdsmiljørådet for Byggeri og Anlæg Webportal med diverse vejledninger til rådgiveren, arbejdsmiljøkoordinatoren og bygherren, herunder faktablad om bygherrens pligter: Dansk Asbestforening Interesseorganisation under Dansk Byggeri og brancheforening for virksomheder, der har specialiseret sig i asbestsaneringer og lignende saneringsopgaver. Udgiver vejledninger om fx asbest- og pcb-saneringer. PCB-GUIDEN PCB-guiden er et led i regeringens handlingsplan mod PCB i bygninger fra maj 2011, og skal vejlede borgere, kommuner og virksomheder i, hvordan de håndterer PCB. pcb-guiden.dk Byggeproces.dk Webportal med anbefalinger og eksempler på gode arbejdsmiljøprocesser i bygge- og anlægsbranchen. BAR-Bygge og Anlæg står bag portalen i samarbejde med Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder. Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS) Mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser og til byggevirksomhederne og deres ansatte. Etableret og finansieret af en række af byggeriets arbejdsmarkedsparter. Bygherreforeningens medlemmer kan gennem en særlig aftale gøre brug af bam-bus konsulenterne til at vejlede om arbejdsmiljøprocesser. EU-guiden Vejledning om forståelse og gennemførelse af byggedirektivet Fuld titel: Ikke-bindende vejledning om god praksis for forståelsen og gennemførelsen af direktiv 92/57EØF (»byggepladsdirektivet«) ec.europa.eu Værdiskabende byggeproces Har udgivet en række vejledninger, hvoraf flere kommer med gode bud på processer som forbedrer planlægningen og sætter fokus på samarbejdet. 20

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Temamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet

Temamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet Temamøde 9. december 2010. Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk

Læs mere

Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet i byggeprojekter. 16. november 2010

Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet i byggeprojekter. 16. november 2010 Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering 16. november 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Introduktion... 3 3. Anbefalings indhold... 3 4. Bygherrens varetagelse af arbejdsmiljøansvaret

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon Årsmøde 2011. Workshop om arbejdsmiljø: Den professionelle bygherre varetager sit ansvar og forholder sig aktivt til mulighederne for koordinering af arbejdsmiljøprocessen Bygherreforeningen Borgergade

Læs mere

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Ydelsesbeskrivelse Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelse ydelser ved Arbejdsmiljø-rådgivning vedrørende byggepladsen Denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

SES.DK. Bygherrers samarbejde med brugere, projekterende og entreprenører Jan Q. Rasmussen (Bygningsstyrelsen/Bygherreforeningen)

SES.DK. Bygherrers samarbejde med brugere, projekterende og entreprenører Jan Q. Rasmussen (Bygningsstyrelsen/Bygherreforeningen) Bygherrers samarbejde med brugere, projekterende og entreprenører Jan Q. Rasmussen (Bygningsstyrelsen/Bygherreforeningen) Præsentationens indhold Hvilket ansvar har bygherren egentlig indenfor arbejdsmiljøet?

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009

Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Både lovændringer og bekendtgørelsesændringer som følge af åbningsskrivelse fra EU Kommissionen om gennemførelse af direktiv 92/57/EØF (byggepladsdirektivet).

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar Susanne Flagstad, Cand. Arch. systemisk konsulent Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar AM:2013 Workshop nr. 121 Baggrund Mange rådgivningspåbud til Københavns Ejendomme pga. manglende overensstemmelse

Læs mere

Årsmøde 2009. Workshop om arbejdsmiljø. Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.

Årsmøde 2009. Workshop om arbejdsmiljø. Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen. Årsmøde 2009. Workshop om arbejdsmiljø Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Indhold: Kort tilbageblik på AT handleplan fra december 2007

Læs mere

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Temadag om bygherreansvaret 1 Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 Program 2 Program 8.30

Læs mere

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation BILAG 7 Den 8.12.2016 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013, "Bekendtgørelse om bygherrens pligter", pålægger Slots- og Kulturstyrelsen (herefter

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen

Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen August 2011 Forord Formålet med denne vejledning er at bidrage til at forbedre arbejdsmiljøforholdene i byggeprocessen ved at fokusere på aktørernes pligter

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

SES.DK. Eksempel på en bygherre, der følger BID anbefalinger Jan Q. Rasmussen (SES/BID)

SES.DK. Eksempel på en bygherre, der følger BID anbefalinger Jan Q. Rasmussen (SES/BID) Eksempel på en bygherre, der følger BID anbefalinger Jan Q. Rasmussen (SES/BID) Retten på Frederiksberg SES.DK Præsentationens indhold Bygherrerollen generelt. Hvilket ansvar har bygherren egentlig indenfor

Læs mere

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter BAR Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus Møde om projekterendes og rådgiveres pligter Jacob Munk og Signe Mehlsen 2/6, 14/6, 15/6, 23/6 og 24/6 2016 Arbejdsmiljølovgivningen BARs branchevejledninger

Læs mere

»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2

»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2 »Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres, og

Læs mere

Bilag 3 Om at afgive påbud

Bilag 3 Om at afgive påbud Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område

Læs mere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.

Læs mere

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse

Læs mere

1.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen

1.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen 1.3 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse

Læs mere

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om BYGHERREnS PLIGTER Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 trådte i kraft den 15. februar 2013. Bekendtgørelsen gælder for bygherren, når det må forventes, at der vil blive udført arbejde

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Arbejdsmiljøkoordinering

Ydelsesbeskrivelse. Arbejdsmiljøkoordinering Ydelsesbeskrivelse Arbejdsmiljøkoordinering 2014 FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Arbejdsmiljøkoordinering August 2014 Denne ydelsesbeskrivelse anvendes som grundlag for aftale om arbejdsmiljøkoordinering

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,

Læs mere

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted M52, Esbjergmotorvejen >>> M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted AUGUST 2014 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT...

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

Plan for sikkerhed og sundhed

Plan for sikkerhed og sundhed 1 Plan for sikkerhed og sundhed Formålet med Byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed PSS er at sikre, at alle, der arbejder på pladsen, har et godt arbejdsmiljø. Planen kan samtidigt være et godt styringsredskab

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere

Læs mere

Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Firma navn og CVR. Nr. Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) PSS for (byggeriets navn og adresse) Navn arbejdsmiljøkoordinator 2.25 Bilag 25 Skabelon for PSS BYGHERRENAVN 1 Indhold 2 Formål...

Læs mere

Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar

Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar Pligtsubjekter Fokus på den enkeltes ansvar Lever bygherrer og projekterende op til deres ansvar? Kim Borch Konsulent i Dansk Byggeri Arbejdsgiverens ansvar

Læs mere

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december 2008

Læs mere

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 1 af 8 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 2 af 8 Forord Nærværende håndbog er en beskrivelse af NHH A/S s håndtering af firmaets arbejdsmiljø. Virksomheden har adresse på Charlottenlundvej 4, 2900 Hellerup.

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

B A R B y gge & A n l æg s strateg i 2 013 15 P l a n 2 013

B A R B y gge & A n l æg s strateg i 2 013 15 P l a n 2 013 29. oktober 2012 B A R B y gge & A n l æg s strateg i 2 013 15 P l a n 2 013 BAR s formål BAR Bygge & Anlægs opgaver er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1705, hvor det bl.a. fremgår, at

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

BAR Bygge og Anlæg Informationsmøde/netværksmøde Vejdirektoratets erfaringer i projekteringen Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde

BAR Bygge og Anlæg Informationsmøde/netværksmøde Vejdirektoratets erfaringer i projekteringen Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde BAR Bygge og Anlæg Informationsmøde/netværksmøde Vejdirektoratets erfaringer i projekteringen Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde Arbejdsmiljøkoordinering PSS Koordinering Godt arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkoordinering

Læs mere

Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne Guide 1. Proces, organisering og granskning

Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne Guide 1. Proces, organisering og granskning Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne Guide 1 Proces, organisering og granskning Casper Siebken Schultz Kirsten Jørgensen December 2015 43 Denne publikation er en del af konceptet Arbejdsmiljø

Læs mere

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005 Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram Juni 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 ARBEJDSMILJØMÅL 4 3 BYGGEPLADSPOLITIKKER 5 4 KRAV TIL ENTREPRENØREN 8 5 BYGHERRENS INDSATSER 10 6 KOMMUNIKATION

Læs mere

»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser. Q1,2013 ver. 2

»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser. Q1,2013 ver. 2 »Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres,

Læs mere

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45

Læs mere

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de

Læs mere

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1 PSS Plan for sikkerhed og sundhed Bilag 1 A Udbud dd.mm.20åå GERS HNP ELO Udg. Betegnelse/revision Dato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Denne plan er udarbejdet for at sikre en godt og systematisk samarbejde

Læs mere

Arbejdsmiljø i projekteringsfasen

Arbejdsmiljø i projekteringsfasen Arbejdsmiljø i projekteringsfasen - Hvordan løfter vi som bygherre vores ansvar? www.regionmidtjylland.dk 1. Præsentation André Paasch Region Nord, NUA Ingeniør Mail: andre.paasch@rn.dk Tue Lindstrøm Region

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar

Læs mere

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1. Procedurer for udbud og valg af rådgiver 2 1.1 Lovgivning 2 1.2 Rådgivningsydelser 2 1.2.1 Bygherrerådgivning 2 1.2.2 Projektering 3 1.2.3 Valg

Læs mere

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter Bygherre s tjekliste til PSS og andre bygherrepligter* 2 Organisationsplan Organisationsplanens indhold: Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson mv. Koordinators navn(e) og telefonnummer.

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning Selskab/ Afdeling/ prjnr: Afsnit jf ydelsesbeskrivelse for 1 Rådgivning før projektering 11 Idéoplæg 12 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 21 Projekteringsledelse Rådgiveren

Læs mere

Arbejdsmiljøkoordinering - et ansvar for bygherren. Arbejdsmiljø- og Sikkerhedschef Kurt Egmose Alectia A/S

Arbejdsmiljøkoordinering - et ansvar for bygherren. Arbejdsmiljø- og Sikkerhedschef Kurt Egmose Alectia A/S Arbejdsmiljøkoordinering - et ansvar for bygherren Arbejdsmiljø- og Sikkerhedschef Kurt Egmose Alectia A/S Arbejdsmiljø er et ansvar for både Bygherre, Projekterende og Entreprenør Bygherrens lovgivningsmæssige

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008

Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008 NOTAT 15. april 2008 Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008 J.nr. VG/NKO Afgrænsning store/små komplicerede/ukomplicerede byggepladser Hvordan kunne disse regler fastsættes?

Læs mere

Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 5. Udbud

Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 5. Udbud Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 5 Udbud Casper Siebken Schultz Kirsten Jørgensen December 2015 Denne publikation er en del af konceptet Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne

Læs mere

Informationsmøder og workshops om bygherres pligter

Informationsmøder og workshops om bygherres pligter Informationsmøder og workshops om bygherres pligter BAR Bygge & Anlæg, Bygherreforeningen, Danske ARK, FRI og Konstruktørforeningen har afholdt syv informationsmøder om bygherrens pligter m.v. Her følger

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Ester Jensen Helle Andersen

Ester Jensen Helle Andersen Fokus på pligter for bygherre ved anlægsarbejde Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde Ester Jensen Helle Andersen 1 Hvad siger arbejdsmiljølovgivningen? Bekendtgørelse nr. 117 om Bygherrens pligter: Bygherren

Læs mere

Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator. Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A. Projektfasen = P-koordinator. Byggefasen = B-koordinator

Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator. Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A. Projektfasen = P-koordinator. Byggefasen = B-koordinator Arbejdsmiljøkoordinator for bygge- og anlæg Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A Projektfasen = P-koordinator Byggefasen = B-koordinator Ikke kun PCB men alle farlige

Læs mere

Holstebro Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver

Holstebro Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver Holstebro Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1 Procedurer for udbud og valg af rådgiver...2 1.1 Lovgrundlag...2 1.2 Rådgivningsydelser...2 1.2.1 Bygherrerådgivning...2 1.2.2 Projektrådgivning...3

Læs mere

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale:

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale: Til tilbudsgiveren Aarhus den 14.11.2013 Udbudsbrev Byggeprojektet omhandler den sidste halvdel af HAB`s afdeling 27 bestående af Blok 4, 5, 6, 7, med i alt 129 lejemål, beliggende i Varbergparken, 6100

Læs mere

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Den fælles målsætning i byggeriet: Det rigtige hus, til den rigtige pris og til den rigtige tid

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

Arbejdstilsynet indsats omkring bygherrerollen. Bygherreforeningens temamøde om bygherrens ansvar og muligheder 25. februar 2014

Arbejdstilsynet indsats omkring bygherrerollen. Bygherreforeningens temamøde om bygherrens ansvar og muligheder 25. februar 2014 Arbejdstilsynet indsats omkring bygherrerollen Bygherreforeningens temamøde om bygherrens ansvar og muligheder 25. februar 2014 Arbejdstilsynets særlige BA aktiviteter Indtil udgangen af 2015 er der årligt

Læs mere

Fælles værdigrundlag vedrørende arbejdsmiljø for byggeriets parter

Fælles værdigrundlag vedrørende arbejdsmiljø for byggeriets parter Fælles værdigrundlag vedrørende arbejdsmiljø for byggeriets parter Bygherrer, projekterende og rådgivere, leverandører, arbejdsgivere, ledere og arbejdstagere har hver især pligter efter Arbejdsmiljøloven.

Læs mere

Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter

Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter Man siger, at Godt begyndt er halvt fuldendt! og en tidsplan, der er i overensstemmelse med projektets forudsætninger, er en god begyndelse på en byggesag.

Læs mere

Ny plan skal give færre ulykker

Ny plan skal give færre ulykker Ny plan skal give færre ulykker Ved at sætte ind allerede i projekteringen kan mange skader og ulykker undgås. Samtidig kan logistikken forbedres, tiden gøres mere effektiv og der kan i sidste ende spares

Læs mere

Indholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23

Indholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23 Forord Denne branchevejledning henvender sig til Bygherrer, der pålægges at udarbejde en skriftlig plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed (PSS), Projekterende/rådgivende virksomheder, der udfører

Læs mere

ARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen... 2. 2. Grundlag... 2. 3. Arbejdsmiljømål... 2. 4. Indsatsområder...

ARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen... 2. 2. Grundlag... 2. 3. Arbejdsmiljømål... 2. 4. Indsatsområder... DOKUMENTNR. UDARBEJDET ENHED A021725-101-300 Udarbejdet Kontrol Godkendelse TNJ ALAL AEN/HLJ Driftsområdet/Vedligeholdelsesområdet ETAPE Arbejdsmiljø i projekteringsfaserne Bropakke VIW-23 Bro 03-0-110.00

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED Af 11. marts 2016 for udførelsen af Renovering af Nalunnguarfiup Atuarfia - Udvendig malerarbejde del 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01. DE GRUNDLÆGGENDE REGLER... 2 02. BESKRIVELSE

Læs mere

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser Arbejdsmiljø - tillæg til standardbetingelser Gældende for leverandører og underentreprenører November 2013 Generelt Nisgaard + Christoffersen A/S (N+C) vil have et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED Vesterport, AAB afd. 6 Realisering af fysisk helhedsplan - Renovering og modernisering \\cher\sagarkiv\2011\1100017931\dok\ld00821-1-kegh.xlsx Paradigme 2016-03-18 Pladsens

Læs mere

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet!

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet! Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet! Arbejdstilsynet, juni 2014 ved Hasse Mortensen, tilsynschef, TC Øst Kim Bennedsen, Tilsynsførende i TC Syd Anne Mette Wilhelmsen, tilsynsførende

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Opsamling pa møder om lean construction og arbejdsmiljø

Opsamling pa møder om lean construction og arbejdsmiljø Opsamling pa møder om lean construction og arbejdsmiljø Indledning Her følger opsamling på møder om lean construction og arbejdsmiljø, som blev afholdt fem steder i landet i november 2014 januar 2015.

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere