Retningslinjer for videregivelse og indhentning af data ved den kliniske arbejdsplads

Transkript

1 Retningslinjer for videregivelse og indhentning af data ved den kliniske arbejdsplads I lovgivningen findes regler for indhentning og videregivelse af data for sundhedspersoner, og disse retningslinjer er tænkt som en hjælp i det daglige arbejde, hvis der opstår tvivl om reglerne i en bestemt situation. I første del vil de generelle bestemmelser og reglerne for fremgangsmåden blive gennemgået, og i anden del findes fire konkrete eksempler på tvivlssituationer fra hverdagen samt vurderinger af, hvad reglerne betyder i de tilfælde. Der findes afslutningsvis et skema med oversigt over reglerne for patientsamtykke. Formål Retningslinjernes formål er at sikre en ensartet og korrekt håndtering af indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger for autoriseret sundhedspersonale i forbindelse med behandling af patienter ved den kliniske arbejdsplads. Indhentningen og videregivelsen af helbredsoplysninger omfatter derudover evaluering af eget arbejde og uddannelse af sundhedspersonale. Disse retningslinjer omhandler sagsgangen ved elektronisk indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger i journalmateriale. Lovgrundlaget er sundhedsloven kapitel 9 og Journalføringsbekendtgørelsen Retningslinjerne omfatter alle patienter, men der gælder særlige regler for mindreårige og voksne uden evne til at give samtykke. Fremgangsmåde Videregivelse af helbredsoplysninger i forbindelse med behandling: Med samtykke Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold med mere i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter. Samtykke kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykke kan enten gives til den person, der videregiver oplysningerne eller til den, der modtager dem. Samtykke noteres eller dokumenteres i journalen. 1 / RETNINGSLINJER FOR VIDEREGIVELSE OG INDHENTNING AF DATA VED DEN KLINISKE ARBEJDSPLADS / DANSKE REGIONER 2014

2 Uden Samtykke Videregivelse af helbredsoplysninger kan uden patientens samtykke ske, når: Det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og der bliver taget hensyn til patientens interesser og behov, når oplysningerne videregives. Vurderer du/personalet, at hele eller dele af materialet indeholder oplysninger, der tydeligt ikke er nødvendige for den aktuelle behandling, skal patienten give sit samtykke til, at materialet kan videregives. Videregivelse af oplysninger omfatter også et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling. Derudover omfatter videregivelse af oplysninger et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på et privatejet sygehus, klinik mv. til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse. Ifølge bestemmelserne har patienten altid mulighed for at frabede sig, at oplysninger videregives. Videregivelse kan derudover ske når: Videregivelsen er nødvendig for at kunne varetage en klar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersoner eller andre (eksempelvis smitsom sygdom). I så fald skal patienten orienteres om videregivelsen og formålet med den, og det skal journalføres. Videregivelse i praksissektoren: Videregivelse kan ske til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne. Indhentning (opslag) af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling Adgangen til indhentning (opslag) af elektroniske helbredsoplysninger reguleres af kapitel 9, 42 a i Sundhedsloven. Generelle betingelser Generelt må der kun i fornødent omfang indhentes oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af en patient. Fornødent omfang betyder, at der kun må indhentes de oplysninger, der er brug for til det konkrete formål. Patienten har mulighed for at frabede sig, at der indhentes oplysninger. Adgang til at indhente Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlige kompetencer (paramediciner) må i fornødent omfang, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling, indhente både historiske og aktuelle oplysninger om patienten på tværs af sektorer og behandlingsenheder. Andre sundhedspersoner må kun i fornødent omfang indhente oplysninger om aktuel behandling og kun for patienter, som er på den behandlingsenhed, hvor de selv er tilknyttet. Adgangen for andre sundhedspersoner skal være teknisk begrænset til de patienter, som er i behandling på samme behandlingsenhed (afdeling), som de er tilknyttet. Sygehusets administrative ledelse kan dog give tilladelse til, at enkelte sundhedspersoner eller grupper af sundhedspersoner ansat i på sygehuset kan indhente oplysninger efter de samme regler som læger m.fl. For at ledelsen kan give en sådan tilladelse, skal den bredere adgang være nødvendig for, at sundhedspersonen/sundhedspersonerne kan varetage sine/deres funktioner og opgaver. Tilladelsen skal være skriftlig i form af en datainstruks og være offentlig tilgængelig. 2 / RETNINGSLINJER FOR VIDEREGIVELSE OG INDHENTNING AF DATA VED DEN KLINISKE ARBEJDSPLADS / DANSKE REGIONER 2014

3 Sekretærer kan under en sundhedspersons ansvar give teknisk hjælp til at indhente oplysninger, som sundhedspersonen selv har adgang til. Indhentning af oplysninger om tidligere patienter til brug for uddannelse og evaluering af egen indsats Med ændringen af Sundhedsloven, der trådte i kraft 1. juli 2014, kan læger, tandlæger og jordemødre indhente oplysninger i elektroniske systemer, for de patienter, som de tidligere har deltaget i behandlingen af, jf 42a. stk 1. De kan dog kun indhente oplysningerne, hvis det er nødvendigt og relevant til brug for evalueringen af lægens, tandlægens eller jordemoderens egen indsats i behandlingen. Der kan også indhentes dokumentation af kvalifikationer, lægen, tandlægen eller jordemoderen har erhvervet sig i et uddannelsesforløb, hvis der tages hensyn til patientens interesser og behov. Indhentning må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest seks måneder efter, at lægen, tandlægen eller jordemoderen deltog i behandlingen. Hvis indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen, er der ingen tidsbegrænsning. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling Med patientens skriftlige samtykke kan sundhedspersoner videregive helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling. Det kan f.eks. være til myndigheder, forsikringsselskaber, pårørende m.fl. En sådan videregivelse kan dog ske med et mundtligt samtykke, hvis sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler for det. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Samtykket bortfalder efter et år. Det skal fremgå klart af samtykket, hvilke oplysninger der må videregives, til hvem, og hvad oplysningerne skal bruges til. Der kan videregives oplysninger uden patientens samtykke: Når det er lovpligtigt, og når det er af væsentlig betydning for sagsbehandlingen for den myndighed, der modtager oplysningerne. Når det er nødvendigt for at varetage en tydelig almen interesse eller væsentlige hensyn til patienten, sundhedsperson eller andre, f.eks. politiet. Der skal i den forbindelse være tale om efterforskning af meget alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelse m.m. Ved gennemføresel af kontrol- og tilsynsopgaver. En oversigt over videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål kan ses her. Videregivelse til brug for uddannelse og evaluering af egen indsats Med ændringen af Sundhedsloven, der trådte i kraft 1. juli 2014, kan der videregives oplysninger til læger, tandlæger og jordemødre om de patienter, som de tidligere har deltaget i behandlingen af. Det forudsætter, at oplysningerne er nødvendige og relevante til brug for evalueringen af lægens, tandlægens eller jordemoderens egen indsats i behandlingen eller indgår som dokumentation af erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb. Det er et krav, at videregivelsen tager hensyn til patientens interesser og behov. Det er også et krav, at videregivelsen sker senest seks måneder efter at lægen, tandlægen eller jordemoderen har afsluttet behandlingen eller viderehenvist patienten. Hvis videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen, er der ingen tidsbegrænsning. En vejleder for en læge eller tandlæge under uddannelse har samme adgang til helbredsoplysninger. Herudover kan der videregives oplysninger til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp. Oplysningerne kan videregives, når de er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen og videregivelsen sker under hensynstagen til patienten. 3 / RETNINGSLINJER FOR VIDEREGIVELSE OG INDHENTNING AF DATA VED DEN KLINISKE ARBEJDSPLADS / DANSKE REGIONER 2014

4 Videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende og læge vedrørende afdøde patienter Sundhedspersoner videregiver jf. sundhedslovens kapitel 9, 45 oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes alment praktiserende læge og/eller den læge, der havde afdøde i behandling. Når der anmodes om det, har sundhedspersoner adgang og pligt til at videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, som havde afdøde i behandling. Sundhedspersonen kan ikke videregive helbredsoplysningerne, hvis afdøde skriftligt eller mundtligt har tilkendegivet dette, eller det på anden måde fremgår, at afdøde ikke er interesseret i, at de pårørende skal have indsigt i oplysningerne. Der kan dog videregives oplysninger til nærmeste pårørende, hvis det er nødvendigt for at kunne varetage en klar almen interesse eller af væsentlige hensyn til den afdøde, sundhedspersonen eller andre jfr. Sundhedslovens kapitel 9, 43, stk. 2, nr. 2. Hvis det skal ske, skal de hensyn, der taler for at videregive oplysninger, veje tungere end hensynet til afdødes ret til fortrolighed. I sådanne tilfælde videregives oplysninger efter en konkret vurdering, hvor afdøde for eksempel havde en alvorlig smittefarlig sygdom eller en alvorlig arvebetinget sygdom. I særlige situationer kan bestemmelsen også bruges, hvis de nærmeste pårørendes anmodning om aktindsigt i en afdød patients journal skyldes en konkret mistanke om, at der er sket fejlbehandling. Hvis en sundhedspersonen ikke imødekommer en henvendelse fra en pårørende, skal den pårørende vejledes om klagemulighed til Patientombuddet. Dokumentation Samtykke dokumenteres i patientjournalen. Begrundelse for opslag i patientjournalen bør altid noteres i patientjournalen. Referencer og litteratur Definitioner: Sundhedspersoner: Personer, der er autoriseret iht. særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der handler på disses ansvar. Aktuel behandling: Aktuel behandling kan være en enkelt konsultation eller behandling, eller det kan være en del af et længere behandlingsforløb. I et aktuelt behandlingsforløb er der tale om at fortsætte eller følge op på en behandling. Behandlerrelationen opstår allerede, når patienten henvises til behandling og ophører, når behandlingen er afsluttet relationen kaldes ofte for patient/behandler-relation. Behandlingsenhed: Ved behandlingsenhed forstås sygehus, sygehusafdeling, klinik eller lignende. Kravet om organisatorisk tilknytning skal administreres så snævert, som det fagligt og sagligt kan begrundes. Indhentelse af elektroniske helbredsoplysninger: Opslag i et elektronisk system. Videregivelse af helbredsoplysninger: Når den ansvarlige sundhedsperson videregiver oplysninger til andre. 4 / RETNINGSLINJER FOR VIDEREGIVELSE OG INDHENTNING AF DATA VED DEN KLINISKE ARBEJDSPLADS / DANSKE REGIONER 2014

5 Referencer: Sundhedsloven lbk nr. 913 af 13. juli 2010 med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af oplysninger mv. Vejledning af 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af oplysninger m.v. Patientombuddet 5 / RETNINGSLINJER FOR VIDEREGIVELSE OG INDHENTNING AF DATA VED DEN KLINISKE ARBEJDSPLADS / DANSKE REGIONER 2014

6 Om sundhedspersoners adgang til elektroniske patientjournaler - fire konkrete scenarier og en juridisk vurdering Eksempel 1 En medarbejder - f.eks. en sygeplejerske i ambulatoriet - går ind i den Elektroniske Patientjournal (EPJ) og læser patientjournal af ren interesse, fordi hun gerne vil vide, hvordan det går patienten. Patienten kan eksempelvis være indlagt på sygeplejerskens eget sengeafsnit eller på en anden afdeling. Formålet med at læse i epj er, at sygeplejersken er nysgerrig efter at vide, hvordan det går patienten. Hun skal ikke reagere på oplysningerne, men vil bare kende patientens skæbne. Eksempel 2 En læge/fysioterapeut læser i epj grundet faglig interesse. Det kan skyldes, at en patient er blevet dårlig under en indlæggelse i hans/hendes afdeling og derefter er blevet overflyttet til f.eks. intensiv afdeling. Medarbejderen ønsker at evaluere sit eget arbejde i den akutte situation og læser derfor i epj for at se, hvordan det går med hans/hendes tidligere patient, der nu er på en anden afdeling. Eksempel 3 En sundhedsperson følger patienten via epj (under indlæggelsen) på anden afdeling for at holde sig ajour, hvis patienten overflyttes eller tilbageflyttes indenfor få dage. Motivet er, at man gerne vil være på forkant med patientens tilstand og hvornår patienten evt. tilbageflyttes. Eksempel 4 En patient udebliver fra ambulant undersøgelse eller behandling. Lægen beder sygeplejersken gå i epj for at undersøge patientens status. Sygeplejersken læser om patienten i epj. Det viser sig, at patienten er indlagt på anden afdeling, hvilket forklarer udeblivelsen. Lægen tager herefter stilling til det videre forløb. Svar på eksempel 1: Sygeplejerskens nysgerrighed er ikke en begrundelse for aktuelt behandlingsforløb. Hun må derfor ikke slå op i patientens journal. Svar på eksempel 2: Som følge af lovændringen fra 1. juli 2014 kan lægen til evaluering af eget arbejde indhente oplysninger om patienten, der er overført til intensivafdelingen, indtil seks måneder efter lægen har afsluttet sin behandling. Det må fysioterapeuten ikke. Svar på eksempel 3: Hvis patienten midlertidigt er på en anden afdeling, er scenariet som det samme som i eksempel 2. Det betyder, at hvis patienten stadig er i et aktuelt behandlingsforløb i den afdeling, hvor sundhedspersonen er ansat og hvis oplysningerne har betydning for det aktuelle behandlingsforløb i den afdeling hvor lægen er ansat, må lægen gerne se den midlertidige stamafdelings journaloplysninger på patienten. Inden opslaget kan det være svært for lægen at vurdere, om de oplysninger, han får indsigt i, er relevante, og om de har betydning for aktuelt behandlingsforløb. Andre sundhedspersoner end læger og de øvrige sundhedspersoner nævnt i 42 a, stk. 1 har ikke adgang til opslag i anden afdelings patientoplysninger. Svar på eksempel 4: I dette tilfælde ønsker lægen at orientere sig om status i journalen, inden der tages kontakt (pr. telefon eller brev) for at forhøre sig om udeblivelsesårsagen og eventuelt tilbyde ny tid. Der er tale om en handling på bestemt behandlingsrelateret situation, og opslag i epj er derfor tilladt for både lægen og sygeplejersken. 6 / RETNINGSLINJER FOR VIDEREGIVELSE OG INDHENTNING AF DATA VED DEN KLINISKE ARBEJDSPLADS / DANSKE REGIONER 2014

7 Juridiske bemærkninger Forholdene omkring indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter, som der er tale om i alle de fire eksempler og altså ikke aktindsigt - er reguleret i Sundhedslovens 42 a. Der står blandt andet: Stk. 1 :Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt. Stk. 2: Andre sundhedspersoner end dem der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Lovens krav er, at andre sundhedspersoner end dem, der er nævnt i stk. 1, kun kan indhente oplysninger om det aktuelle behandlingsforløb. De kan således ikke indhente historiske helbredsoplysninger. Andre sundhedspersoner er defineret som personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver samt personer, der handler på disses ansvar, men ikke er nævnt i stk. 1. Det er f.eks. fysioterapeuter og ergoterapeuter, som er omfattet af denne bestemmelse. Elever og studerende på sundhedsfaglige uddannelser er også omfattet af bestemmelsen, når de er i situationer, hvor de udfører sundhedsfaglige opgaver og derfor bliver betragtet som sundhedspersoner (jfr. Sundhedslovens 6). I disse situationer har elever og studerende samme adgang til at foretage opslag som andre sundhedspersoner end de i stk. 1 nævnte. Ved aktuel behandling forstås oplysninger, der er registreret eller indhentet efter en bestemt dato, f.eks. indlæggelsesdatoen eller datoen for iværksættelsen af et ambulant forløb. Ved genindlæggelser indenfor en kortere periode for med samme helbredsproblem, betragtes indlæggelserne som en del af det sammenhængende behandlingsforløb. Her vil oplysninger om de tidligere indlæggelser derfor også være oplysninger om aktuel behandling. Oplysninger, som efter indlæggelsen er registreret eller indhentet på en anden afdeling eller et andet afsnit om den aktuelle behandling, er også omfattet af begrebet aktuelle oplysninger. Det betyder for eksempel, at en sundhedsperson, der arbejder på et kirurgisk sengeafsnit, har adgang til de aktuelle oplysninger, der er registreret om patienten på operations- og anæstesiafdelingen. Det forudsætter dog stadig, at oplysningerne er til brug for sundhedspersonens aktuelle behandling. Det betyder, at sundhedspersoner på et sygehus har adgang til de nødvendige aktuelle data om en patient, hvis de skal bruges i et aktuelt behandlingsforløb. Hvis en sundhedsperson, der er omfattet af 42a, stk. 2 og er teknisk begrænset til egen afdeling i epj, får behov for helbredsoplysninger om en patient til andre formål end aktuel behandling, må han/ hun bede en sundhedsperson omfattet af 41, stk. 1 om at videregive de nødvendige oplysninger. Her er de gældende videregivelsesregler Sundhedslovens 41, der som hovedregel forudsætter samtykke fra patienten. En anden mulighed er, at den sundhedsperson, der er omfattet af 42a stk. 1 sikrer, at relevante oplysninger fra et tidligere behandlingsforløb er tilgængelige under de aktuelle oplysninger. Det kan f.eks. være i form af et journalresumé, eller ved altid at lade visse stamoplysninger om patienten være tilgængelige under de aktuelle oplysninger. Som en tommelfingerregel kan man sige: Hvis et opslag i epj er nødvendigt for et aktuelt behandlingsforløb, er der ingen tvivl om, at det er tilladt for de sundhedspersoner, der er nævnt i stk. 1, at indhente oplysninger om patienten fra anden afdeling, andet sygehus eller lignende - medmindre patienten har nedlagt forbud mod videregivelse af oplysninger, jfr. Sundhedslovens 41, stk. 3. IT-systemerne bør være indrettede således, at lægen nægtes adgang til oplysningerne på en patient, der har nedlagt forbud mod videregivelse. 7 / RETNINGSLINJER FOR VIDEREGIVELSE OG INDHENTNING AF DATA VED DEN KLINISKE ARBEJDSPLADS / DANSKE REGIONER 2014

8 Endvidere kan læger, tandlæger og jordemødre indtil 6 måneder efter afsluttet behandling af patienten indhente oplysninger i epj, når dette er nødvendigt til brug for evaluering af eget arbejde. Det er ikke for nogen sundhedsperson tilladt at indhente oplysninger i epj, hvis begrundelsen kan falde ind under nogen form for personlig nysgerrighed, og ikke falder ind under ovenstående 2 punkter. I praksis er det derfor vigtigt at skelne mellem: Sundhedspersoner, der nævnes i stk. 1, og andre autoriserede sundhedspersoner, Begrundelsen for opslag i patientens journal i epj (og nødvendigheden af opslaget). Sundhedslovens 42a stk. 4 giver herudover sygehusledelsen (og her siger lovens kommentar den administrative sygehusledelse, som ikke skal forveksles med en afdelingsledelse) mulighed for at udarbejde en datasikkerhedsinstruks. Instruksen kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner får mulighed for at foretage opslag ud over hvad de generelle betingelser giver tilladelse til. Det forudsætter, at opslag er nødvendige for at kunne varetage de funktioner og opgaver vedkommende er beskæftiget med. Som et eksempel kan nævnes visse lægesekretærer, som varetager opgaver, der kræver adgang til andre oplysninger, end dem sekretæren jfr. stk. 2 i loven vil være berettiget til. Med lovændringen i Sundhedsloven, der trådte i kraft 1. juli 2014 kan læger, tandlæger og jordemødre indhente de oplysninger i epj, som er omfattet af 42a, stk.1 for de patienter, som de tidligere har deltaget i behandlingen af. Det forudsætter, at indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evalueringen af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation af erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb. Indhentningen skal ske under hensyntagen til patientens interesse og behov. En sådan indhentning må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest seks måneder efter afslutningen af lægens, tandlægens eller jordemoderens deltagelse i behandlingen. Hvis indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen, gælder tidsbegrænsningen ikke. 8 / RETNINGSLINJER FOR VIDEREGIVELSE OG INDHENTNING AF DATA VED DEN KLINISKE ARBEJDSPLADS / DANSKE REGIONER 2014

9 Videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål Formål Myndigheder, private personer og organisationer Eks.: Ansøgningssager, hvis det ikke følger af lov Pårørende Arbejdsgivere Forsikringsselskaber Medier Pensionsselskaber Politiet (OBS åbenbar almen interesse) Lovbestemt pligt Eks.: Indberetning af mistænkelige dødsfald Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser Anmeldelse af smitsomme sygdomme Erklæringer til offentlige myndigheder til brug for tildeling af offentlige ydelser Tilsyns- klage- og erstatningssager Underretningspligt over for kommunen efter lov om social service Uden samtykke X Med skriftligt samtykke X *)Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Åbenbar almen interesse, væsentlige hensyn til patienten eller andre Eks.: Politiet, hvis der er tale om efterforskning af drab, seksualforbrydelser og grovere vold Behandling af genetiske sygdomme og alvorlige smitsomme sygdomme X Tilsyns- og kontrolopgaver Eks.: Sundhedsadministrative formål, sygesikringskontrol m.m. X 9 / RETNINGSLINJER FOR VIDEREGIVELSE OG INDHENTNING AF DATA VED DEN KLINISKE ARBEJDSPLADS / DANSKE REGIONER 2014