Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Transkript

1 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges derudover bl.a. på den sociale arv i uddannelse, geografiske forskelle i uddannelse samt ægtefællers uddannelse. Notatet er opdateret med tal for finanslovens uddannelsesfordeling (side 5) d. 18. november 2014 af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit. Helene Bækkelund Larsen 17. oktober 2014 Analysens hovedkonklusioner Flere får en lang videregående uddannelse. Andelen af de årige med en lang videregående uddannelse var 5,5 procent i 1997 og 9,7 procent i Flere får en ungdomsuddannelse. I 1997 var der 20 procent af de årige, som ikke havde eller var i gang med en ungdomsuddannelse, i 2012 er tallet faldet til under 17 procent. For dem, der kommer fra en underklassefamilie, er der dog stadig 38 procent, der ikke har en ungdomsuddannelse som årig i Der er selvstændige og topledere i overklassen og den højere klasse, som kommer fra alle sociale klasser. Dem, der kommer fra en arbejderklassefamilie, har ofte mindre uddannelse end dem, der er vokset op i en familie med højere social klasse. Personer i overklassen og den højere klasse er i 2012 i højere grad gift med personer med lange uddannelser, end de var i Dette gælder specielt for dem, der bor i de store byer. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I denne analyse betragtes uddannelsen for personerne i de sociale klasser, og sammenhængen mellem opvækst og uddannelse undersøges. Klassedefinitionerne fremgår af boks 1 (sidst i analysen). Uddannelse for årige Tabel 1 viser uddannelsen for de årige i de sociale klasser i Tabellen viser de forskellige kombinationer af socialklasse og uddannelse. Det fremgår bl.a., at personer i arbejderklassen med en erhvervsfaglig uddannelse er langt den største gruppe i 2012 med godt en halv million personer. Den næststørste gruppe er personer i klassen med en mellemlang videregående uddannelse. Bemærk, at klassedefinitionerne placerer alle personer, der er i arbejde og har lang videregående uddannelse i minimum den højere klasse. Ligeledes tilhører personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse som minimum klassen. Tabel 1. Uddannelse for de årige i de sociale klasser i 2012, antal personer Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse personer I alt Grundskole 1,4 1,9 22,4 211,6 144,8 382,1 Gymnasial uddannelse 1,4 1,8 9,3 63,9 20,7 97,2 Erhvervsfaglig uddannelse 6,2 8,7 59,6 533,4 103,5 711,4 Kort videregående uddannelse 1,8 6,0 86,0-11,4 105,1 Mellemlang videregående uddannelse 7,0 18,4 268,5-31,9 325,9 Lang videregående uddannelse 17,2 148, ,5 180,1 Uoplyst 0,2 0,2 2,3 20,7 22,1 45,5 I alt 35,2 185,3 448,2 829,6 349, ,3 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. I tabel 2 er uddannelsesfordelingen inden for hver enkelt klasse beregnet. Det ses bl.a., at hele 80 procent af personerne i den højere klasse har en lang videregående uddannelse. Tabel 2. Uddannelse for de årige i de sociale klasser i 2012, andele i procent Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 3,9 1,0 5,0 25,5 41,5 20,7 Gymnasial uddannelse 4,1 1,0 2,1 7,7 5,9 5,3 Erhvervsfaglig uddannelse 17,7 4,7 13,3 64,3 29,7 38,5 Kort videregående uddannelse 5,0 3,2 19,2-3,3 5,7 Mellemlang videregående uddannelse 19,8 9,9 59,9-9,1 17,6 Lang videregående uddannelse 48,9 80, ,2 9,7 Uoplyst 0,6 0,1 0,5 2,5 6,3 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. 2

3 Tabel 3 viser fordelingen af personer på klasse og uddannelse i Ved en sammenligning mellem tabel 1 og tabel 3 ses bl.a., at antallet af personer i den højere klasse med en lang videregående uddannelse er næsten fordoblet fra 1997 til 2012, og at antallet af ufaglærte arbejdere er faldet. Tabel 3. Uddannelse for de årige i de sociale klasser i 1997, antal personer Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse personer I alt Grundskole 3,5 5,2 41,2 338,5 185,1 573,4 Gymnasial uddannelse 1,1 1,4 4,9 36,5 11,9 55,7 Erhvervsfaglig uddannelse 8,5 13,0 61,7 495,3 106,5 684,9 Kort videregående uddannelse 1,1 3,2 53,6-8,5 66,4 Mellemlang videregående uddannelse 6,1 17,0 212,0-24,2 259,3 Lang videregående uddannelse 11,5 76, ,8 97,3 Uoplyst 0,3 0,3 2,8 17,2 17,9 38,5 I alt 32,1 116,2 376,1 887,3 363, ,6 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. I tabel 4 er den procentuelle fordeling på uddannelse i klasserne i 1997 vist. Ved at sammenholde med tabel 2 ses det, at andelen af de 35-59, der har en videregående uddannelse (både kort, mellemlang og lang) er steget fra 1997 til Også andelen, der har en gymnasial uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, er steget, og der er sket et markant fald i andelen, der kun har gennemført grundskolen. Tabel 4. Uddannelse for de årige i de sociale klasser i 1997, andele i procent Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 11,0 4,5 10,9 38,1 50,9 32,3 Gymnasial uddannelse 3,5 1,2 1,3 4,1 3,3 3,1 Erhvervsfaglig uddannelse 26,6 11,2 16,4 55,8 29,3 38,6 Kort videregående uddannelse 3,3 2,7 14,3-2,3 3,7 Mellemlang videregående uddannelse 18,9 14,7 56,4-6,6 14,6 Lang videregående uddannelse 35,7 65, ,7 5,5 Uoplyst 0,9 0,3 0,8 1,9 4,9 2,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Uddannelse for årige Tabel 5 viser andelen af de årige, som ikke har eller er i gang med minimum en ungdomsuddannelse i hhv. 1997, 2008 og De årige er opdelt efter den klasse, deres familie havde, da de var år. Det fremgår af tabellen, at andelen, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, har været faldende i alle de sociale klasser fra 1997 til Der er dog stadig i 2012 stor forskel på, hvilken klasse man kommer fra: For årige fra overklassen er det kun 5 procent, der ikke har eller 3

4 er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det for de årige fra underklassen er hele 38 procent. Tabel 5. Andelen af de årige, der ikke har/er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på deres klasse som årig ,8 6,0 5,0 7,8 7,0 5,4 Middel 14,1 12,2 11,0 Arbejder 23,9 20,7 19,6 Underklasse 47,1 42,5 38,1 I alt 20,4 18,1 16,7 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Anm.: Personer uden ungdomsuddannelse er personer, som ikke har eller er i gang med højere uddannelse end grundskole, eller som har uoplyst uddannelsesniveau. Tabel 6 viser andelen af de årige, som har eller er i gang med hhv. en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse i 1997 og Det fremgår af tabellen, at andelen af de årige, der har eller er i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er steget for alle klasser fra 1997 til De største stigninger er sket i andelen af personer fra underklassen, der får en mellemlang videregående uddannelse, samt andelen fra arbejderklassen, som får en lang videregående uddannelse. Andelen, der har eller er i gang med en kort videregående uddannelse, er for arbejder- og underklassen steget fra 1997 til 2012, mens den er faldet for personer fra klassen, den højere klasse og overklassen, som i højere grad er gået over mod de længere uddannelser. Tabel 6. Andelen af de årige i 2012, der har/er i gang med videregående uddannelse, fordelt på deres klasse som årig i 1997 KVU MVU LVU ,9 5,2 24,0 28,2 27,2 39,8 6,1 4,6 26,1 31,4 27,2 38,7 Middel 6,1 5,4 23,1 31,1 12,2 20,3 Arbejder 4,8 5,4 13,5 20,4 5,1 9,2 Underklasse 2,5 3,4 8,8 16,3 4,2 7,0 I alt 5,2 5,1 17,4 24,7 9,9 16,5 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. pct. 4

5 Uddannelsesudgifter Der findes ikke en offentlig tilgængelig konsistent statistik over udgifterne til uddannelse i Danmark fra 1990 erne fordelt på hhv. gymnasiale, erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Til bogen Klassekamp for oven har vi taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks nationalregnskab, der dog kun angiver udgifterne opdelt på hhv. ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Derfor har vi dekomponeret udgifterne og henført dem til de respektive uddannelser jf. boks 1. Resultaterne ses i tabel 7A. Tabel 7A. Dekomponering af offentlige udgifter til uddannelse , faste priser Mia. kr. Stigning Gymnasiale uddannelser 16,6 17,1 22,2 34 % Erhvervsuddannelser 6,0 6,6 6,0 0 % SU til ungdomsuddannelse 2,7 3,5 4,5 67 % Korte videregående uddannelser 1,3 1,5 1,6 23 % Mellemlange videregående uddannelser 4,0 4,9 4,9 23 % Lange videregående uddannelser 6,1 7,7 8,3 36 % SU til videregående uddannelse 8,1 10,6 13,7 69 % Anm.: Udgifter er vist i 2012-prisniveau. Se boks 1. pba. nationalregnskabstal fra DST. Vi er efterfølgende blevet opmærksomme på, at vores fordeling af udgifterne til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne afviger markant fra fordelingen i den del af udgifterne, der er på finansloven for Dekomponeringen ud fra nationalregnskabet, efter udgifter til SU, giver et højere udgiftsniveau til de gymnasiale uddannelser end det, der fremgår af finansloven. Dekomponeringen ud fra nationalregnskabet giver tilsyneladende et for højt niveau til de gymnasiale uddannelser. Derfor har vi i stedet brugt tallene for ungdomsuddannelserne fra Finansloven. Her er udgifter til ungdomsuddannelserne er lavet med udgangspunkt i udgifterne på finansloven for perioden 2007 til Perioden fra 1997 til 2007 er lavet med udgangspunkt i udviklingen i elevtallet relativt til 2007, jf. boks 1. Resultaterne ses i tabel 7b. Udgifterne til de videregående uddannelse optræder i nationalregnskabet, efterfølgende er de underopdelt på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser ud fra taxameteromkostninger og elevtal, jf. boks. 1, 5

6 Tabel 7B. Udviklingen i offentlige udgifter til uddannelse , faste priser (1997=100) Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser SU til ungdomsuddannelse Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser SU til videregående uddannelse Anm.: Udgifterne til ungdomsuddannelser udgøres af finanslovens paragraf , for 2007 til I perioden 1997 til 2007 antages udgifterne af følge elevtallet, relativt til udgifter og elevtal i De videregående uddannelser er lavet ved en dekomponeringen af nationalregnskabet, jf. boks 1. pba. nationalregnskabstal fra DST samt tal fra UVM og opslag i FL-07 til FL-12, paragraf, og Boks 1. Sådan er uddannelsesudgifterne opgjort Det har ikke været muligt at finde det samlede tal for offentlige udgifter til uddannelse opgjort på forskellige hoveduddannelsesgrupper. Hos Danmarks Statistik kan man finde udgifterne fordelt på ungdomsuddannelser og videregående niveau samt på voksenuddannelse og øvrige uddannelser. AE har med udgangspunkt i Finanslovene for 2007 til 2012 fulgt udgifterne til ungdomsuddannelser på paragraf og Før 2007 lå gymnasierne under amterne og indgik ikke direkte på Finansloven, det er derfor for perioden fra 1997 til 2007 skønnet, at udviklingen følger elevtallet. For de videregående uddannelser har vi gjort følgende: AE har med udgangspunkt i nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik nedbrudt udgifterne på de tre hoveduddannelsesgrupper ud fra oplysninger om undervisningsudgifterne pr. elev, antallet af igangværende elever på de respektive uddannelser og SU-statistikkerne. Konkret har vi gjort brug af rapporterne SU-støtte og SU-gæld fra for at kunne udskille udgifterne til SUstipendier og SU-lån. I 2012 er det antaget, at SU-andelene af de samlede udgifter er konstant fra Herefter har vi taget de resterende udgifter til uddannelserne og brudt ned på de respektive uddannelser. I 2013 lavede AE og DI et større projekt, der mundede ud i rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor omkostningerne til de forskellige uddannelser blev kortlagt ud fra FL-taksterne (2012/13). Ud fra antallet af studerende vægtede man her de mange hundrede takster inden for de forskellige uddannelsesgrupper ned i 3-4 uddannelsesretninger inden for hoveduddannelsesgrupperne. Taksterne fra denne rapport er blevet brugt i disse beregninger til brug for at fastsætte et prisforhold mellem uddannelseshovedgrupperne. De offentlige udgifter til uddannelse fra Danmarks Statistik, der er udgangspunktet for beregningerne, er i løbende priser. Taksterne fra 2012 er kun brugt som baggrund for prisforholdet mellem uddannelserne. Prisniveauet har ikke nogen betydning, hvorfor de dekomponerede serier fortsat er i løbende priser. Konkret har vi har gjort følgende: 1) Udskilning af udgiften til SU (incl. lån) 2) De vægtede takster på retninger inden for uddannelseshovedgrupperne fra rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse er blevet brugt til at danne en samlet vægtet takst for de respektive uddannelser. 3) Andelen af studerende på de forskellige uddannelser inden for de videregående uddannelser er blevet vægtet op eller ned med prisforholdet. 4) De prisforholdskorrigerede andele af studerende er brugt til at fordele de offentlige udgifter. Ud fra Tal, der taler 2003 og en gennemgang af FL-takstkatalogerne kan det konstateres, at der ikke er sket store forskydninger i prisforholdet mellem uddannelserne. Derfor er det antaget, at prisforholdet mellem uddannelserne i perioden ligger på niveau med niveauet i

7 Geografiske forskelle i uddannelse Uddannelse for årige i arbejderklassen fordelt på kommuner I figur 1 og figur 2 er uddannelsesniveau som årig koblet med klasse samt kommune som årig. Kortene er et supplement til tabel 5 og 6 for så vidt angår arbejderklassen. Bemærk, at de mørkeste farver i begge kort angiver de største andele. Figur 1 viser de kommunale forskelle i andelen af de årige fra arbejderklassen, som ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse i Det fremgår af figuren, at der er relativt få personer fra kommuner i Vest- og Midtjylland samt Nordsjælland, der ikke tager en ungdomsuddannelse, mens personer fra kommuner på Vestsjælland og omkring København oftere ikke har en ungdomsuddannelse som årig. Figur 1. Andel af de årige fra arbejderklassen, der ikke har eller er i gang med ungdomsuddannelse i 2012 Andel, der ikke har/er i gang med ungdomsuddannelse Skagerak Hjørring Frederikshavn 13,1-16,6 (24 kommuner) 16,6-18,8 (23 kommuner) 18,8-21 (23 kommuner) 21-28,7 (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Social klasse samt bopælskommune er opgjort, da personerne var år. Socialklassen er opgjort på familieniveau. Anm.: Personer uden ungdomsuddannelse er personer, som ikke har eller er i gang med højere uddannelse end grundskole, eller som har uoplyst uddannelsesniveau. I figur 2 er vist de kommunale forskelle i andelen af de årige fra arbejderklassen, som har eller er i gang med en videregående uddannelse i Denne figur viser i store træk det samme billede som figur 1: En høj andel af de unge fra arbejderklassen i det nordvestlige Jylland samt Nordsjælland får en 7

8 videregående uddannelse, mens personer fra arbejderklassen på især Vest- og Sydsjælland samt København har de laveste andele med en videregående uddannelse. Figur 2. Andel af de årige fra arbejderklassen, der har eller er i gang med videregående uddannelse i 2012 Andel, der har/er i gang med videregående uddannelse Skagerak Hjørring Frederikshavn 26,9-32,2 (24 kommuner) 32,2-35 (23 kommuner) 35-37,5 (23 kommuner) 37,5-53,7 (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Social klasse samt bopælskommune er opgjort, da personerne var år. Socialklassen er opgjort på familieniveau. 8

9 Uddannelse for de årige i underklassesogne Sandsynligheden for at få en uddannelse afhænger ikke blot af hvilket klassen man er vokset op i, men også hvor man bor. For børn i underklassen er sandsynligheden for at få en mellemlang videre gående uddannelse mere end dobbelt så stor, hvis men er vokset op i et top 20 overklasse sogn i forhold til at være vokset op i et top 20 underklasse sogn. Det samme mønster ses for børn i den højere klasse, hvor sandsynligheden for at få en mellemlang eller lang videregående uddannelse er næsten 40 procent højere, hvis men er vokset op i et top 20 overklasse sogn, jf. tabel 8. Tabel 8. Sociale klasser for årige i 2004 og uddannelse som årige i 2012, andele i pct. Opdeling på top-20-sogne for klasser Klasse som årig (familieniveau) Uddannelse som årig Top 20 underklasse sogne Middel Arbejder Underklasse I alt Ufaglært 18,9 21,1 37,2 52,0 39,9 Gymnasial 24,5 22,8 18,9 17,8 19,4 Faglært 15,1 25,7 28,3 18,0 22,9 Kort videregående 0,0 6,4 3,5 2,2 3,3 Mellemlang videregående 37,7 22,8 11,7 9,1 13,6 Lang videregående 3,8 1,2 0,5 0,9 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Top 20 over- og højere klasse sogne Ufaglært 5,7 9,6 16,8 34,4 10,9 Gymnasial 24,8 33,3 27,3 32,8 27,3 Faglært 7,3 14,0 20,4 8,2 11,6 Kort videregående 4,9 5,4 7,6 1,6 5,1 Mellemlang videregående 52,6 34,4 24,7 23,0 40,4 Lang videregående 4,9 3,4 3,3 0,0 4,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Hele landet Ufaglært 8,0 14,3 25,5 46,8 21,6 Gymnasial 30,0 28,2 17,5 17,9 22,4 Faglært 12,7 24,2 36,1 22,0 27,9 Kort videregående 3,8 4,9 4,5 2,4 4,4 Mellemlang videregående 40,4 26,0 15,2 9,8 21,5 Lang videregående 5,1 2,5 1,3 1,1 2,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Personer fra overklassen i 2004 er ikke medtaget i tabellen, da disse er ganske få, når man kun kigger på top-20-sogne Anm.: Uddannelse er opgjort som den højeste fuldførte 9

10 Lærepladser En del af forklaringen på, hvorfor unge fra Jylland i højere grad får en ungdomsuddannelse end unge fra Sjælland, kan være forskelle i mulighederne for at få en lære- eller praktikplads. I figur 3 ses, hvor i landet flest virksomheder havde lærlinge ansat i Figuren viser klart, at virksomheder i Jylland i langt højere grad har en lærling ansat end virksomheder på Sjælland. Specielt i hovedstadsområdet tager mange virksomheder ikke del i praktikpladsansvaret. Figur 3. Andel virksomheder med lærlinge ansat, 2012 Andele, pct. Skagerak Hjørring Frederikshavn (25 kommuner) 25-27,5 (24 kommuner) 27,5-29,8 (24 kommuner) 29,8-35 (25 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Social klasse som 17-årig og uddannelse som 35- og 44-årig I tabel 9-12 kigges nærmere på sammenhængen mellem social klasse som ung og den uddannelse, man har som voksen. Tabellerne viser familiens klasse som 17-årig sammenholdt med deres højeste fuldførte uddannelse, når de er hhv. 35 og 44 år gamle. Tabel 9 viser uddannelsen for alle de 35-årige i de sociale klasser i 2012 sammenholdt med den klasse, deres familie havde, da de var 17 år gamle. Det fremgår af tabellen, at der er store forskelle på de 35- åriges uddannelse alt efter, hvilken klasse de kommer fra. F.eks. er der over en tredjedel af personerne fra underklassen, der kun får en grundskoleuddannelse. For personer fra arbejderklassen er de erhvervsfaglige uddannelser meget dominerende (hvilket hænger sammen med definitionen af arbejderklassen, jf. boks 1). Personer fra den højere klasse tager oftest en lang videregående uddannelse. 10

11 Tabel 9. Social klasse som 17-årig i 1994 og uddannelse som 35-årig i 2012 Højeste fuldførte uddannelse Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1994 Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 4,3 4,5 8,5 14,9 35,4 13,4 Gymnasial uddannelse 7,4 6,6 6,1 4,9 5,2 5,5 Erhvervsfaglig uddannelse 22,4 18,1 31,2 45,4 35,7 37,4 Kort videregående uddannelse 8,4 6,7 7,8 7,2 4,3 7,1 Mellemlang videregående uddannelse 21,5 25,7 26,7 18,6 12,3 21,2 Lang videregående uddannelse 36,1 38,4 19,6 8,9 7,1 15,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesniveau er udeladt Tabel 10 viser tilsvarende klasse og uddannelse for de personer, som var 17 år i 1985 og dermed 35 år i Det fremgår bl.a. af tabellen, at der blandt de 35-årige i 2003 fra alle socialklasser var færre, der havde en lang videregående uddannelse, end det er tilfældet for de 35-årige i Det ses f.eks. også, at det i 2003 var mere almindeligt at have en gymnasial uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Tabel 10. Social klasse som 17-årig i 1985 og uddannelse som 35-årig i 2003 Højeste fuldførte uddannelse Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1985 Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 6,3 7,0 12,8 21,1 40,5 18,4 Gymnasial uddannelse 10,9 9,4 7,9 6,0 5,0 6,9 Erhvervsfaglig uddannelse 26,8 26,3 39,2 47,9 36,0 42,5 Kort videregående uddannelse 6,5 7,2 7,0 5,8 4,0 6,1 Mellemlang videregående uddannelse 21,6 23,2 21,2 13,9 10,1 16,7 Lang videregående uddannelse 28,1 26,8 11,9 5,3 4,4 9,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesniveau er udeladt I tabel 11 viser uddannelsesfordelingen i 2012 for de samme personer, som er vist i tabel 10. Det er altså dem, der var 17 år gamle i I tabel 10 er de således 35 år, mens de i tabel 11 er blevet 44 år gamle. Det ses ved en sammenligning af tabel 10 og tabel 11, at der i alle klasser er nogle personer, der har taget en højere uddannelse i de mellemliggende år, hvilket får andelene til at falde for de laveste uddannelsesniveauer og stige for de højeste. 11

12 Tabel 11. Social klasse som 17-årig i 1985 og uddannelse som 44-årig i 2012 Højeste fuldførte uddannelse Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1985 Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 5,9 6,2 11,4 18,9 35,5 16,4 Gymnasial uddannelse 9,4 7,8 6,6 5,0 4,1 5,8 Erhvervsfaglig uddannelse 25,4 25,4 38,3 47,9 38,2 42,2 Kort videregående uddannelse 7,0 7,4 7,4 6,2 4,4 6,6 Mellemlang videregående uddannelse 21,9 24,1 22,6 15,7 12,2 18,3 Lang videregående uddannelse 30,4 29,0 13,6 6,2 5,6 10,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesniveau er udeladt Tabel 12 viser ændringen fra tabel 10 til tabel 11, dvs. ændringen i procentpoint i andelen for hvert uddannelsesniveau. Disse ændringer er udtryk for, hvor mange procent i hver klasse, der videreuddanner sig som årige. Det ses bl.a., at der er sket stor fremgang for personer, der er vokset op i underklassen: 2,2 procent af personerne fra underklassen har taget en erhvervsfaglig uddannelse fra de var 35 til 44 år og 2,1 procent har taget en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 12. Forskel i pct.point i gennemsnitligt uddannelsesniveau for 35- og 44-årige Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1985 Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse I alt point Grundskole -0,4-0,8-1,4-2,2-5,0-2,0 Gymnasial -1,5-1,6-1,2-1,0-0,8-1,1 Erhvervsfaglig -1,4-0,8-0,9-0,0 2,2-0,2 Kort videregående 0,6 0,2 0,4 0,5 0,4 0,4 Mellemlang videregående 0,3 0,9 1,4 1,8 2,1 1,6 Lang videregående 2,3 2,2 1,7 0,9 1,2 1,3 Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesniveau er udeladt Uddannelse for børn fra parfamilier og eneforsørgere I tabel 13 ses sammenhængen mellem uddannelse som 25-årig og social klasse som 17-årig for personer, der kommer fra hhv. parfamilier og familier med en eneforsørger. Det fremgår af tabellen, at andelen af de 17-årige, der er vokset op hos en eneforsørger er større, desto lavere socialklasse familien har. I overklassen og den højere klasse er der kun ca. 10 procent af de 17-årige, som er vokset op i en eneforsørgerfamilie, mens det for de personer, der kommer fra underklassen, er over halvdelen. 12

13 Tabel 13. Socialklasse som 17-årig i 2004 og uddannelse som 25-årig i 2012 Over- og højere Middel Arbejder Underklasse Par Enlig Par Enlig Par Enlig Par Enlig Antal personer Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Anm: Som mål for uddannelse er brugt den højeste af hhv. højeste fuldførte uddannelser eller igangværende uddannelse. Ufaglært indbefatter også personer med uoplyst uddannelsesniveau Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Tabel 14 viser fordelingen på uddannelse i procent for hhv. børn fra parfamilier og eneforsørgerfamilier i hver af de sociale klasser. Det fremgår af tabellen, at der i nogle tilfælde er store forskelle i uddannelsesniveauet alt efter, om man kommer fra en parfamilie eller en eneforsørgerfamilie. Børn fra eneforsørgerfamilier ender i højere grad med at være ufaglærte eller kun at have en gymnasial uddannelse end børn fra parfamilier. Tilsvarende er der en større andel af børnene fra parfamilier, som bliver faglærte. Dette gælder på tværs af de sociale klasser, forskellene er dog mindst for personer fra overklassen. Endvidere viser tabellen, at børn fra parfamilier i højere grad end børn af eneforsørgere tager en lang videregående uddannelse. Tabel 14. Socialklasse som 17-årig i 2004 og uddannelse som 25-årig i 2012, andele af klassen Over- og højere Middel Arbejder Underklasse Par Enlig Par Enlig Par Enlig Par Enlig Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Anm: Som mål for uddannelse er brugt den højeste af hhv. højeste fuldførte uddannelser eller igangværende uddannelse. Ufaglært indbefatter også personer med uoplyst uddannelsesniveau Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Tabel 15 viser de tilsvarende andele for dem, der var 25 år i Ved en sammenligning af tabel 14 og 15 ses, at forskellen på at vokse op i en parfamilie end hos en enlig forsørger i mange tilfælde var større i 2003, end den er i F.eks. var der i 2003 seks procentpoint flere, der som voksne var ufaglærte og samtidig vokset op hos en eneforsørger i klassen i forhold til dem, der var vokset op i en parfamilie i klassen. I 2012 var denne forskel kun på tre procentpoint. 13

14 Tabel 15. Socialklasse som 17-årig i 1995 og uddannelse som 25-årig i 2003, andele af klassen Over- og højere Middel Arbejder Underklasse Par Enlig Par Enlig Par Enlig Par Enlig Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Anm: Som mål for uddannelse er brugt den højeste af hhv. højeste fuldførte uddannelser eller igangværende uddannelse. Ufaglært indbefatter også personer med uoplyst uddannelsesniveau Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Uddannelse for selvstændige og topledere I tabel 16 og 17 kigges der nærmere på klassebaggrunden og uddannelsesniveauet for de selvstændige og toplederne i overklassen og den højere klasse. I tabellen sammenholdes den sociale klasse som 17-årig med uddannelsesniveau og social klasse som 44-årig. Tabel 16 viser antallet af 44-årige selvstændige og topledere i Det ses af tabellen, at selvstændige og topledere i overklassen og den højere klasse kommer fra alle de sociale klasser. Tabel 16. Social klasse som 17-årig i 1985 og social klasse samt uddannelse som 44-årig i 2012, selvstændige og topledere i overklasse samt højere klasse Klasse som 44-årig (personniveau) Selvstændige i overklassen og den højere klasse Topledere i overklassen og den højere klasse Højeste fuldførte uddannelse som 44-årig Klasse som 17-årig (familieniveau) Middel Antal personer Arbejder Underklasse LVU KVU+MVU Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst I alt LVU KVU+MVU Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst I alt I alt I tabel 17 er fordelingen af uddannelsesbaggrund opgjort for de selvstændige og toplederne fra hver af de forskellige sociale klasser. Uddannelse er grupperet i tre overordnede niveauer. Det ses bl.a. af tabellen, at de selvstændige i overklassen og den højere klasse, der er vokset op i underklassen, i højere grad er faglærte eller ufaglærte end dem fra de øvrige klasser. Endvidere ses det, 14

15 at toplederne generelt har et højere uddannelsesniveau end de selvstændige. Topledere i overklassen og den højere klasse, der kommer fra den højere klasse, har mest hyppigt lange videregående uddannelser. Toplederne, der kommer fra arbejderklassen, har derimod noget oftere en kortere uddannelse. Tabel 17. Social klasse som 17-årig i 1985 og social klasse samt uddannelse som 44-årig i 2012, selvstændige og topledere i overklasse samt højere klasse, uddannelsesniveauets andel i pct. Klasse som 17-årig (familieniveau) Klasse som 44-årig (personniveau) Selvstændige i overklassen og den højere klasse Højeste fuldførte uddannelse som 44-årig Middel Arbejder Underklasse LVU 39,0 38,9 18,3 23,4 23,8 25,9 KVU+MVU 5,2 11,5 20,7 22,8 9,5 17,6 Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst I alt 55,8 49,6 61,0 53,8 66,7 56,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 LVU 48,2 59,1 44,0 27,5 44,1 40,2 Topledere i overklassen og den højere klasse KVU+MVU 29,2 22,7 33,3 34,5 35,3 31,8 Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst 22,6 18,2 22,7 38,0 20,6 28,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Klassebaggrund for dem, der tager en ph.d.-uddannelse Tabel 18 viser andelen af de årige i 2012, der har eller er i gang med en ph.d.-uddannelse, sammenholdt med deres klasse som årig i Det ses af tabellen, at andelen med en ph.d. uddannelse er størst for personer fra den højere klasse. Her er det 4,3 procent eller godt af de årige, der har eller er i gang med en ph.d.- uddannelse. Der er knapt 3 gange så mange flere fra den højere klasse, der får en ph.d.- uddannelse, end personer fra klassen. Sammenlignes i stedet med personer fra arbejderklassen og underklassen, er andelen fra den højere klasse hhv. 7 og 11 gange så stor. Tabel 18. Andelen af de årige i 2012, der har eller er i gang med en ph.d.-uddannelse Klasse som årig i 1992 Antal årige i alt Antal personer Antal årige med ph.d. Andel årige med ph.d ,6 klasse ,3 Middelklasse ,6 Arbejderklasse ,6 Underklasse ,4 I alt ,3 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. 15

16 Uddannelse for ægtefæller til personer i overklassen og højere klasse Tidligere i denne analyse blev det vist, at der er et stigende antal personer, som tager en lang videregående uddannelse, og dermed som minimum er sikret at komme i den højere klasse. I tabel 19 og 20 undersøges det, hvem personerne i overklassen og den højere klasse er gift med eller bor sammen med, og om dette har ændret sig fra 1997 til 2012 i takt med at flere har fået lange uddannelser. I tabellerne kigges der på den højest fuldførte uddannelse for partnere til personer i overklassen og højere klasse, og der er foretaget en opdeling på landsdele. Som partnere er medtaget alle ægtefæller, registrerede partnere, samlevende eller samboende i husstanden. Kun personer i aldersgruppen år er medtaget, og hjemmeboende børn er udeladt uafhængigt af alder. Tabel 19 viser uddannelsen for partnere til personer i hhv. overklassen og den højere klasse i Det fremgår af tabellen, at der er en ret stor forskel på, hvem man er gift med, alt efter hvor i landet man bor. I hovedstadsområdet er 42 procent af personerne i overklassen og 50 procent af personerne i den højere klasse gift med en person med en lang videregående uddannelse. I Jylland (uden for Århus) er de tilsvarende andele 16 og 33 procent. Tabel 19. Hvem gifter overklassen og højere klasse sig med /bor sammen med? Andele i pct. i Partnerens højest fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasial Erhvervs hvervsfaglig KVU MVU LVU Uoplyst Total Hovedstaden 3,5 7,3 14,6 5,6 25,5 41,8 1,7 100,0 Øvrige Sjælland samt Bornholm 7,1 6,8 29,2 6,5 29,4 20,0 0,9 100,0 Fyn 5,1 4,9 28,1 5,5 32,6 22,8 1,0 100,0 Århus 3,9 5,6 18,6 5,5 28,2 37,4 0,9 100,0 Øvrige Jylland 7,8 5,1 33,5 6,0 30,7 15,9 1,0 100,0 Hele landet 5,3 6,3 23,0 5,8 28,1 30,2 1,3 100,0 klasse Hovedstaden 3,0 6,2 10,8 4,7 23,5 49,5 2,3 100,0 Øvrige Sjælland samt Bornholm 5,0 5,3 21,8 6,3 26,9 33,8 1,0 100,0 Fyn 3,6 4,7 17,7 5,3 30,9 36,8 1,0 100,0 Århus 1,9 5,2 10,3 4,6 27,3 49,5 1,2 100,0 Øvrige Jylland 4,4 4,5 21,2 6,3 29,3 32,9 1,3 100,0 Hele landet 3,5 5,5 15,1 5,3 26,2 42,7 1,7 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Tabel 20 viser de tilsvarende fordelinger i Ved en sammenligning af tabel 19 og tabel 20 ses det f.eks., at andelen af personer i overklassen, der er sammen med en person med en lang videregående 16

17 uddannelse, er steget fra 13,3 procent i 1997 til 30,2 procent i Dette svarer til en stigning på 127 procent. I samme periode er andelen af de årige, som har en lang videregående uddannelse, steget fra 5,5 til 9,7 procent, hvilket er stigning på 76 procent. n synes således i højere grad at finde sammen med personer med en lang videregående uddannelse end stigningen i antallet af personer med lange videregående uddannelser kan forklare. Tabel 20. Hvem gifter overklassen og højere klasse sig med /bor sammen med? Andele i pct. i Partnerens højest fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Uoplyst Total Hovedstaden 10,5 8,0 24,6 6,8 27,1 21,7 1,3 100,0 Øvrige Sjælland samt Bornholm 16,4 5,0 36,6 5,1 27,0 9,2 0,8 100,0 Fyn 17,5 4,4 34,8 5,5 27,2 9,9 0,7 100,0 Århus 10,4 6,1 30,1 5,8 29,1 17,6 0,9 100,0 Øvrige Jylland 21,8 4,2 36,4 4,5 24,9 7,2 0,8 100,0 Hele landet 16,3 5,7 31,9 5,5 26,3 13,3 1,0 100,0 klasse Hovedstaden 6,4 8,7 17,1 4,8 27,0 34,9 1,1 100,0 Øvrige Sjælland samt Bornholm 11,7 5,8 27,0 4,9 27,3 22,6 0,6 100,0 Fyn 10,5 6,2 25,2 4,1 29,3 24,1 0,6 100,0 Århus 5,6 9,3 16,1 4,0 29,8 34,4 0,8 100,0 Øvrige Jylland 13,9 5,3 27,7 4,0 27,8 20,6 0,7 100,0 Hele landet 9,6 7,2 22,0 4,5 27,6 28,3 0,8 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. 17

18 Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne : - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,1 million kr. svarende til 1,2 million i 2014). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. klasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,1 million kr. svarende til kr. og 1,2 million kr. i 2014). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr. svarende til kr. i 2014). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. 18

19 Bilagstabeller Data til figur 1, 2 og 3 Kommune Andel unge fra arbejderklassen, der som årige ikke har/er i gang med en ungdomsuddannelse, 2012 Andel unge fra arbejderklassen, der som årige har/er i gang med en videregående uddannelse, 2012 Andel virksomheder med lærlinge ansat, 2012 Albertslund 23,6 33,7 22,2 Allerød 15,1 48,6 21,8 Assens 18,1 33,4 29,2 Ballerup 23,5 33,7 27,3 Billund 19,5 32,9 29,4 Bornholm 17,9 35,3 26,6 Brøndby 25,9 29,9 22,4 Brønderslev 15,8 39,7 32,8 Dragør 13,2 42,3 28,4 Egedal 15,6 35,5 20,9 Esbjerg 18,2 35,9 29,9 Fanø ,3 Favrskov 16,7 34,7 30,0 Faxe 20,5 28,7 27,4 Fredensborg 20,3 39,7 22,9 Fredericia 20,0 36,5 27,7 Frederiksberg 27,7 37,9 21,7 Frederikshavn 16,3 35,9 30,9 Frederikssund 20,7 27,6 27,1 Furesø 20,7 40,5 22,3 Faaborg-Midtfyn 16,5 33,6 35,0 Gentofte 16,3 50,1 19,7 Gladsaxe 24,0 35,9 25,0 Glostrup 21,1 34,1 29,2 Greve 18,6 33,5 23,4 Gribskov 22,3 31,4 31,5 Guldborgsund 20,8 36,6 27,7 Haderslev 17,5 33,5 29,5 Halsnæs 24,0 28,2 25,5 Hedensted 15,7 36,7 30,9 Helsingør 22,8 33,0 24,0 Herlev 19,9 35,9 22,4 Herning 13,9 43,6 27,3 Hillerød 20,5 40,8 26,2 Hjørring 17,0 36,7 31,3 19

20 Holbæk 23,0 29,8 26,8 Holstebro 15,8 39,1 33,9 Horsens 21,9 35,7 31,1 Hvidovre 23,7 31,2 27,0 Høje Taastrup 24,2 30,6 21,2 Hørsholm 15,0 53,7 14,0 Ikast-Brande 17,4 37,5 26,7 Ishøj 27,1 26,9 24,2 Jammerbugt 17,9 33,6 31,3 Kalundborg 23,0 27,3 27,4 Kerteminde 20,1 29,9 27,7 Kolding 19,9 34,2 27,5 København 28,7 31,9 18,8 Køge 20,4 28,8 26,1 Langeland 18,6 34,0 25,9 Lejre 16,9 36,1 22,5 Lemvig 13,1 40,6 25,3 Lolland 19,6 33,4 26,7 Lyngby-Taarbæk 15,9 46,9 21,8 Læsø ,0 Mariagerfjord 16,0 35,8 33,2 Middelfart 18,9 32,6 28,5 Morsø 23,3 31,5 29,0 Norddjurs 14,6 32,2 30,8 Nordfyns 18,8 32,9 31,8 Nyborg 21,7 32,2 29,5 Næstved 18,5 35,4 26,2 Odder 16,4 36,2 33,0 Odense 18,2 38,3 27,2 Odsherred 26,3 28,5 29,6 Randers 18,4 33,8 29,3 Rebild 16,6 36,6 32,8 Ringkøbing-Skjern 15,7 37,2 33,5 Ringsted 20,4 30,6 24,5 Roskilde 18,1 38,0 25,0 Rudersdal 15,8 48,0 21,4 Rødovre 24,2 30,8 29,2 Samsø ,5 Silkeborg 16,7 34,7 28,2 Skanderborg 18,0 37,3 27,1 Skive 15,0 35,9 27,9 20