Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse i de sociale klasser i 2012"

Transkript

1 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges derudover bl.a. på den sociale arv i uddannelse, geografiske forskelle i uddannelse samt ægtefællers uddannelse. Notatet er opdateret med tal for finanslovens uddannelsesfordeling (side 5) d. 18. november 2014 af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit. Helene Bækkelund Larsen 17. oktober 2014 Analysens hovedkonklusioner Flere får en lang videregående uddannelse. Andelen af de årige med en lang videregående uddannelse var 5,5 procent i 1997 og 9,7 procent i Flere får en ungdomsuddannelse. I 1997 var der 20 procent af de årige, som ikke havde eller var i gang med en ungdomsuddannelse, i 2012 er tallet faldet til under 17 procent. For dem, der kommer fra en underklassefamilie, er der dog stadig 38 procent, der ikke har en ungdomsuddannelse som årig i Der er selvstændige og topledere i overklassen og den højere klasse, som kommer fra alle sociale klasser. Dem, der kommer fra en arbejderklassefamilie, har ofte mindre uddannelse end dem, der er vokset op i en familie med højere social klasse. Personer i overklassen og den højere klasse er i 2012 i højere grad gift med personer med lange uddannelser, end de var i Dette gælder specielt for dem, der bor i de store byer. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I denne analyse betragtes uddannelsen for personerne i de sociale klasser, og sammenhængen mellem opvækst og uddannelse undersøges. Klassedefinitionerne fremgår af boks 1 (sidst i analysen). Uddannelse for årige Tabel 1 viser uddannelsen for de årige i de sociale klasser i Tabellen viser de forskellige kombinationer af socialklasse og uddannelse. Det fremgår bl.a., at personer i arbejderklassen med en erhvervsfaglig uddannelse er langt den største gruppe i 2012 med godt en halv million personer. Den næststørste gruppe er personer i klassen med en mellemlang videregående uddannelse. Bemærk, at klassedefinitionerne placerer alle personer, der er i arbejde og har lang videregående uddannelse i minimum den højere klasse. Ligeledes tilhører personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse som minimum klassen. Tabel 1. Uddannelse for de årige i de sociale klasser i 2012, antal personer Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse personer I alt Grundskole 1,4 1,9 22,4 211,6 144,8 382,1 Gymnasial uddannelse 1,4 1,8 9,3 63,9 20,7 97,2 Erhvervsfaglig uddannelse 6,2 8,7 59,6 533,4 103,5 711,4 Kort videregående uddannelse 1,8 6,0 86,0-11,4 105,1 Mellemlang videregående uddannelse 7,0 18,4 268,5-31,9 325,9 Lang videregående uddannelse 17,2 148, ,5 180,1 Uoplyst 0,2 0,2 2,3 20,7 22,1 45,5 I alt 35,2 185,3 448,2 829,6 349, ,3 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. I tabel 2 er uddannelsesfordelingen inden for hver enkelt klasse beregnet. Det ses bl.a., at hele 80 procent af personerne i den højere klasse har en lang videregående uddannelse. Tabel 2. Uddannelse for de årige i de sociale klasser i 2012, andele i procent Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 3,9 1,0 5,0 25,5 41,5 20,7 Gymnasial uddannelse 4,1 1,0 2,1 7,7 5,9 5,3 Erhvervsfaglig uddannelse 17,7 4,7 13,3 64,3 29,7 38,5 Kort videregående uddannelse 5,0 3,2 19,2-3,3 5,7 Mellemlang videregående uddannelse 19,8 9,9 59,9-9,1 17,6 Lang videregående uddannelse 48,9 80, ,2 9,7 Uoplyst 0,6 0,1 0,5 2,5 6,3 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. 2

3 Tabel 3 viser fordelingen af personer på klasse og uddannelse i Ved en sammenligning mellem tabel 1 og tabel 3 ses bl.a., at antallet af personer i den højere klasse med en lang videregående uddannelse er næsten fordoblet fra 1997 til 2012, og at antallet af ufaglærte arbejdere er faldet. Tabel 3. Uddannelse for de årige i de sociale klasser i 1997, antal personer Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse personer I alt Grundskole 3,5 5,2 41,2 338,5 185,1 573,4 Gymnasial uddannelse 1,1 1,4 4,9 36,5 11,9 55,7 Erhvervsfaglig uddannelse 8,5 13,0 61,7 495,3 106,5 684,9 Kort videregående uddannelse 1,1 3,2 53,6-8,5 66,4 Mellemlang videregående uddannelse 6,1 17,0 212,0-24,2 259,3 Lang videregående uddannelse 11,5 76, ,8 97,3 Uoplyst 0,3 0,3 2,8 17,2 17,9 38,5 I alt 32,1 116,2 376,1 887,3 363, ,6 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. I tabel 4 er den procentuelle fordeling på uddannelse i klasserne i 1997 vist. Ved at sammenholde med tabel 2 ses det, at andelen af de 35-59, der har en videregående uddannelse (både kort, mellemlang og lang) er steget fra 1997 til Også andelen, der har en gymnasial uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, er steget, og der er sket et markant fald i andelen, der kun har gennemført grundskolen. Tabel 4. Uddannelse for de årige i de sociale klasser i 1997, andele i procent Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 11,0 4,5 10,9 38,1 50,9 32,3 Gymnasial uddannelse 3,5 1,2 1,3 4,1 3,3 3,1 Erhvervsfaglig uddannelse 26,6 11,2 16,4 55,8 29,3 38,6 Kort videregående uddannelse 3,3 2,7 14,3-2,3 3,7 Mellemlang videregående uddannelse 18,9 14,7 56,4-6,6 14,6 Lang videregående uddannelse 35,7 65, ,7 5,5 Uoplyst 0,9 0,3 0,8 1,9 4,9 2,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Uddannelse for årige Tabel 5 viser andelen af de årige, som ikke har eller er i gang med minimum en ungdomsuddannelse i hhv. 1997, 2008 og De årige er opdelt efter den klasse, deres familie havde, da de var år. Det fremgår af tabellen, at andelen, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, har været faldende i alle de sociale klasser fra 1997 til Der er dog stadig i 2012 stor forskel på, hvilken klasse man kommer fra: For årige fra overklassen er det kun 5 procent, der ikke har eller 3

4 er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det for de årige fra underklassen er hele 38 procent. Tabel 5. Andelen af de årige, der ikke har/er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på deres klasse som årig ,8 6,0 5,0 7,8 7,0 5,4 Middel 14,1 12,2 11,0 Arbejder 23,9 20,7 19,6 Underklasse 47,1 42,5 38,1 I alt 20,4 18,1 16,7 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Anm.: Personer uden ungdomsuddannelse er personer, som ikke har eller er i gang med højere uddannelse end grundskole, eller som har uoplyst uddannelsesniveau. Tabel 6 viser andelen af de årige, som har eller er i gang med hhv. en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse i 1997 og Det fremgår af tabellen, at andelen af de årige, der har eller er i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er steget for alle klasser fra 1997 til De største stigninger er sket i andelen af personer fra underklassen, der får en mellemlang videregående uddannelse, samt andelen fra arbejderklassen, som får en lang videregående uddannelse. Andelen, der har eller er i gang med en kort videregående uddannelse, er for arbejder- og underklassen steget fra 1997 til 2012, mens den er faldet for personer fra klassen, den højere klasse og overklassen, som i højere grad er gået over mod de længere uddannelser. Tabel 6. Andelen af de årige i 2012, der har/er i gang med videregående uddannelse, fordelt på deres klasse som årig i 1997 KVU MVU LVU ,9 5,2 24,0 28,2 27,2 39,8 6,1 4,6 26,1 31,4 27,2 38,7 Middel 6,1 5,4 23,1 31,1 12,2 20,3 Arbejder 4,8 5,4 13,5 20,4 5,1 9,2 Underklasse 2,5 3,4 8,8 16,3 4,2 7,0 I alt 5,2 5,1 17,4 24,7 9,9 16,5 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. pct. 4

5 Uddannelsesudgifter Der findes ikke en offentlig tilgængelig konsistent statistik over udgifterne til uddannelse i Danmark fra 1990 erne fordelt på hhv. gymnasiale, erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Til bogen Klassekamp for oven har vi taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks nationalregnskab, der dog kun angiver udgifterne opdelt på hhv. ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Derfor har vi dekomponeret udgifterne og henført dem til de respektive uddannelser jf. boks 1. Resultaterne ses i tabel 7A. Tabel 7A. Dekomponering af offentlige udgifter til uddannelse , faste priser Mia. kr. Stigning Gymnasiale uddannelser 16,6 17,1 22,2 34 % Erhvervsuddannelser 6,0 6,6 6,0 0 % SU til ungdomsuddannelse 2,7 3,5 4,5 67 % Korte videregående uddannelser 1,3 1,5 1,6 23 % Mellemlange videregående uddannelser 4,0 4,9 4,9 23 % Lange videregående uddannelser 6,1 7,7 8,3 36 % SU til videregående uddannelse 8,1 10,6 13,7 69 % Anm.: Udgifter er vist i 2012-prisniveau. Se boks 1. pba. nationalregnskabstal fra DST. Vi er efterfølgende blevet opmærksomme på, at vores fordeling af udgifterne til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne afviger markant fra fordelingen i den del af udgifterne, der er på finansloven for Dekomponeringen ud fra nationalregnskabet, efter udgifter til SU, giver et højere udgiftsniveau til de gymnasiale uddannelser end det, der fremgår af finansloven. Dekomponeringen ud fra nationalregnskabet giver tilsyneladende et for højt niveau til de gymnasiale uddannelser. Derfor har vi i stedet brugt tallene for ungdomsuddannelserne fra Finansloven. Her er udgifter til ungdomsuddannelserne er lavet med udgangspunkt i udgifterne på finansloven for perioden 2007 til Perioden fra 1997 til 2007 er lavet med udgangspunkt i udviklingen i elevtallet relativt til 2007, jf. boks 1. Resultaterne ses i tabel 7b. Udgifterne til de videregående uddannelse optræder i nationalregnskabet, efterfølgende er de underopdelt på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser ud fra taxameteromkostninger og elevtal, jf. boks. 1, 5

6 Tabel 7B. Udviklingen i offentlige udgifter til uddannelse , faste priser (1997=100) Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser SU til ungdomsuddannelse Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser SU til videregående uddannelse Anm.: Udgifterne til ungdomsuddannelser udgøres af finanslovens paragraf , for 2007 til I perioden 1997 til 2007 antages udgifterne af følge elevtallet, relativt til udgifter og elevtal i De videregående uddannelser er lavet ved en dekomponeringen af nationalregnskabet, jf. boks 1. pba. nationalregnskabstal fra DST samt tal fra UVM og opslag i FL-07 til FL-12, paragraf, og Boks 1. Sådan er uddannelsesudgifterne opgjort Det har ikke været muligt at finde det samlede tal for offentlige udgifter til uddannelse opgjort på forskellige hoveduddannelsesgrupper. Hos Danmarks Statistik kan man finde udgifterne fordelt på ungdomsuddannelser og videregående niveau samt på voksenuddannelse og øvrige uddannelser. AE har med udgangspunkt i Finanslovene for 2007 til 2012 fulgt udgifterne til ungdomsuddannelser på paragraf og Før 2007 lå gymnasierne under amterne og indgik ikke direkte på Finansloven, det er derfor for perioden fra 1997 til 2007 skønnet, at udviklingen følger elevtallet. For de videregående uddannelser har vi gjort følgende: AE har med udgangspunkt i nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik nedbrudt udgifterne på de tre hoveduddannelsesgrupper ud fra oplysninger om undervisningsudgifterne pr. elev, antallet af igangværende elever på de respektive uddannelser og SU-statistikkerne. Konkret har vi gjort brug af rapporterne SU-støtte og SU-gæld fra for at kunne udskille udgifterne til SUstipendier og SU-lån. I 2012 er det antaget, at SU-andelene af de samlede udgifter er konstant fra Herefter har vi taget de resterende udgifter til uddannelserne og brudt ned på de respektive uddannelser. I 2013 lavede AE og DI et større projekt, der mundede ud i rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor omkostningerne til de forskellige uddannelser blev kortlagt ud fra FL-taksterne (2012/13). Ud fra antallet af studerende vægtede man her de mange hundrede takster inden for de forskellige uddannelsesgrupper ned i 3-4 uddannelsesretninger inden for hoveduddannelsesgrupperne. Taksterne fra denne rapport er blevet brugt i disse beregninger til brug for at fastsætte et prisforhold mellem uddannelseshovedgrupperne. De offentlige udgifter til uddannelse fra Danmarks Statistik, der er udgangspunktet for beregningerne, er i løbende priser. Taksterne fra 2012 er kun brugt som baggrund for prisforholdet mellem uddannelserne. Prisniveauet har ikke nogen betydning, hvorfor de dekomponerede serier fortsat er i løbende priser. Konkret har vi har gjort følgende: 1) Udskilning af udgiften til SU (incl. lån) 2) De vægtede takster på retninger inden for uddannelseshovedgrupperne fra rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse er blevet brugt til at danne en samlet vægtet takst for de respektive uddannelser. 3) Andelen af studerende på de forskellige uddannelser inden for de videregående uddannelser er blevet vægtet op eller ned med prisforholdet. 4) De prisforholdskorrigerede andele af studerende er brugt til at fordele de offentlige udgifter. Ud fra Tal, der taler 2003 og en gennemgang af FL-takstkatalogerne kan det konstateres, at der ikke er sket store forskydninger i prisforholdet mellem uddannelserne. Derfor er det antaget, at prisforholdet mellem uddannelserne i perioden ligger på niveau med niveauet i

7 Geografiske forskelle i uddannelse Uddannelse for årige i arbejderklassen fordelt på kommuner I figur 1 og figur 2 er uddannelsesniveau som årig koblet med klasse samt kommune som årig. Kortene er et supplement til tabel 5 og 6 for så vidt angår arbejderklassen. Bemærk, at de mørkeste farver i begge kort angiver de største andele. Figur 1 viser de kommunale forskelle i andelen af de årige fra arbejderklassen, som ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse i Det fremgår af figuren, at der er relativt få personer fra kommuner i Vest- og Midtjylland samt Nordsjælland, der ikke tager en ungdomsuddannelse, mens personer fra kommuner på Vestsjælland og omkring København oftere ikke har en ungdomsuddannelse som årig. Figur 1. Andel af de årige fra arbejderklassen, der ikke har eller er i gang med ungdomsuddannelse i 2012 Andel, der ikke har/er i gang med ungdomsuddannelse Skagerak Hjørring Frederikshavn 13,1-16,6 (24 kommuner) 16,6-18,8 (23 kommuner) 18,8-21 (23 kommuner) 21-28,7 (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Social klasse samt bopælskommune er opgjort, da personerne var år. Socialklassen er opgjort på familieniveau. Anm.: Personer uden ungdomsuddannelse er personer, som ikke har eller er i gang med højere uddannelse end grundskole, eller som har uoplyst uddannelsesniveau. I figur 2 er vist de kommunale forskelle i andelen af de årige fra arbejderklassen, som har eller er i gang med en videregående uddannelse i Denne figur viser i store træk det samme billede som figur 1: En høj andel af de unge fra arbejderklassen i det nordvestlige Jylland samt Nordsjælland får en 7

8 videregående uddannelse, mens personer fra arbejderklassen på især Vest- og Sydsjælland samt København har de laveste andele med en videregående uddannelse. Figur 2. Andel af de årige fra arbejderklassen, der har eller er i gang med videregående uddannelse i 2012 Andel, der har/er i gang med videregående uddannelse Skagerak Hjørring Frederikshavn 26,9-32,2 (24 kommuner) 32,2-35 (23 kommuner) 35-37,5 (23 kommuner) 37,5-53,7 (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Social klasse samt bopælskommune er opgjort, da personerne var år. Socialklassen er opgjort på familieniveau. 8

9 Uddannelse for de årige i underklassesogne Sandsynligheden for at få en uddannelse afhænger ikke blot af hvilket klassen man er vokset op i, men også hvor man bor. For børn i underklassen er sandsynligheden for at få en mellemlang videre gående uddannelse mere end dobbelt så stor, hvis men er vokset op i et top 20 overklasse sogn i forhold til at være vokset op i et top 20 underklasse sogn. Det samme mønster ses for børn i den højere klasse, hvor sandsynligheden for at få en mellemlang eller lang videregående uddannelse er næsten 40 procent højere, hvis men er vokset op i et top 20 overklasse sogn, jf. tabel 8. Tabel 8. Sociale klasser for årige i 2004 og uddannelse som årige i 2012, andele i pct. Opdeling på top-20-sogne for klasser Klasse som årig (familieniveau) Uddannelse som årig Top 20 underklasse sogne Middel Arbejder Underklasse I alt Ufaglært 18,9 21,1 37,2 52,0 39,9 Gymnasial 24,5 22,8 18,9 17,8 19,4 Faglært 15,1 25,7 28,3 18,0 22,9 Kort videregående 0,0 6,4 3,5 2,2 3,3 Mellemlang videregående 37,7 22,8 11,7 9,1 13,6 Lang videregående 3,8 1,2 0,5 0,9 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Top 20 over- og højere klasse sogne Ufaglært 5,7 9,6 16,8 34,4 10,9 Gymnasial 24,8 33,3 27,3 32,8 27,3 Faglært 7,3 14,0 20,4 8,2 11,6 Kort videregående 4,9 5,4 7,6 1,6 5,1 Mellemlang videregående 52,6 34,4 24,7 23,0 40,4 Lang videregående 4,9 3,4 3,3 0,0 4,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Hele landet Ufaglært 8,0 14,3 25,5 46,8 21,6 Gymnasial 30,0 28,2 17,5 17,9 22,4 Faglært 12,7 24,2 36,1 22,0 27,9 Kort videregående 3,8 4,9 4,5 2,4 4,4 Mellemlang videregående 40,4 26,0 15,2 9,8 21,5 Lang videregående 5,1 2,5 1,3 1,1 2,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Personer fra overklassen i 2004 er ikke medtaget i tabellen, da disse er ganske få, når man kun kigger på top-20-sogne Anm.: Uddannelse er opgjort som den højeste fuldførte 9

10 Lærepladser En del af forklaringen på, hvorfor unge fra Jylland i højere grad får en ungdomsuddannelse end unge fra Sjælland, kan være forskelle i mulighederne for at få en lære- eller praktikplads. I figur 3 ses, hvor i landet flest virksomheder havde lærlinge ansat i Figuren viser klart, at virksomheder i Jylland i langt højere grad har en lærling ansat end virksomheder på Sjælland. Specielt i hovedstadsområdet tager mange virksomheder ikke del i praktikpladsansvaret. Figur 3. Andel virksomheder med lærlinge ansat, 2012 Andele, pct. Skagerak Hjørring Frederikshavn (25 kommuner) 25-27,5 (24 kommuner) 27,5-29,8 (24 kommuner) 29,8-35 (25 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Social klasse som 17-årig og uddannelse som 35- og 44-årig I tabel 9-12 kigges nærmere på sammenhængen mellem social klasse som ung og den uddannelse, man har som voksen. Tabellerne viser familiens klasse som 17-årig sammenholdt med deres højeste fuldførte uddannelse, når de er hhv. 35 og 44 år gamle. Tabel 9 viser uddannelsen for alle de 35-årige i de sociale klasser i 2012 sammenholdt med den klasse, deres familie havde, da de var 17 år gamle. Det fremgår af tabellen, at der er store forskelle på de 35- åriges uddannelse alt efter, hvilken klasse de kommer fra. F.eks. er der over en tredjedel af personerne fra underklassen, der kun får en grundskoleuddannelse. For personer fra arbejderklassen er de erhvervsfaglige uddannelser meget dominerende (hvilket hænger sammen med definitionen af arbejderklassen, jf. boks 1). Personer fra den højere klasse tager oftest en lang videregående uddannelse. 10

11 Tabel 9. Social klasse som 17-årig i 1994 og uddannelse som 35-årig i 2012 Højeste fuldførte uddannelse Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1994 Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 4,3 4,5 8,5 14,9 35,4 13,4 Gymnasial uddannelse 7,4 6,6 6,1 4,9 5,2 5,5 Erhvervsfaglig uddannelse 22,4 18,1 31,2 45,4 35,7 37,4 Kort videregående uddannelse 8,4 6,7 7,8 7,2 4,3 7,1 Mellemlang videregående uddannelse 21,5 25,7 26,7 18,6 12,3 21,2 Lang videregående uddannelse 36,1 38,4 19,6 8,9 7,1 15,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesniveau er udeladt Tabel 10 viser tilsvarende klasse og uddannelse for de personer, som var 17 år i 1985 og dermed 35 år i Det fremgår bl.a. af tabellen, at der blandt de 35-årige i 2003 fra alle socialklasser var færre, der havde en lang videregående uddannelse, end det er tilfældet for de 35-årige i Det ses f.eks. også, at det i 2003 var mere almindeligt at have en gymnasial uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Tabel 10. Social klasse som 17-årig i 1985 og uddannelse som 35-årig i 2003 Højeste fuldførte uddannelse Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1985 Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 6,3 7,0 12,8 21,1 40,5 18,4 Gymnasial uddannelse 10,9 9,4 7,9 6,0 5,0 6,9 Erhvervsfaglig uddannelse 26,8 26,3 39,2 47,9 36,0 42,5 Kort videregående uddannelse 6,5 7,2 7,0 5,8 4,0 6,1 Mellemlang videregående uddannelse 21,6 23,2 21,2 13,9 10,1 16,7 Lang videregående uddannelse 28,1 26,8 11,9 5,3 4,4 9,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesniveau er udeladt I tabel 11 viser uddannelsesfordelingen i 2012 for de samme personer, som er vist i tabel 10. Det er altså dem, der var 17 år gamle i I tabel 10 er de således 35 år, mens de i tabel 11 er blevet 44 år gamle. Det ses ved en sammenligning af tabel 10 og tabel 11, at der i alle klasser er nogle personer, der har taget en højere uddannelse i de mellemliggende år, hvilket får andelene til at falde for de laveste uddannelsesniveauer og stige for de højeste. 11

12 Tabel 11. Social klasse som 17-årig i 1985 og uddannelse som 44-årig i 2012 Højeste fuldførte uddannelse Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1985 Middel Arbejder Underklasse I alt Grundskole 5,9 6,2 11,4 18,9 35,5 16,4 Gymnasial uddannelse 9,4 7,8 6,6 5,0 4,1 5,8 Erhvervsfaglig uddannelse 25,4 25,4 38,3 47,9 38,2 42,2 Kort videregående uddannelse 7,0 7,4 7,4 6,2 4,4 6,6 Mellemlang videregående uddannelse 21,9 24,1 22,6 15,7 12,2 18,3 Lang videregående uddannelse 30,4 29,0 13,6 6,2 5,6 10,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesniveau er udeladt Tabel 12 viser ændringen fra tabel 10 til tabel 11, dvs. ændringen i procentpoint i andelen for hvert uddannelsesniveau. Disse ændringer er udtryk for, hvor mange procent i hver klasse, der videreuddanner sig som årige. Det ses bl.a., at der er sket stor fremgang for personer, der er vokset op i underklassen: 2,2 procent af personerne fra underklassen har taget en erhvervsfaglig uddannelse fra de var 35 til 44 år og 2,1 procent har taget en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 12. Forskel i pct.point i gennemsnitligt uddannelsesniveau for 35- og 44-årige Klasse som 17-årig (familieniveau) i 1985 Højeste fuldførte uddannelse Middel Arbejder Underklasse I alt point Grundskole -0,4-0,8-1,4-2,2-5,0-2,0 Gymnasial -1,5-1,6-1,2-1,0-0,8-1,1 Erhvervsfaglig -1,4-0,8-0,9-0,0 2,2-0,2 Kort videregående 0,6 0,2 0,4 0,5 0,4 0,4 Mellemlang videregående 0,3 0,9 1,4 1,8 2,1 1,6 Lang videregående 2,3 2,2 1,7 0,9 1,2 1,3 Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesniveau er udeladt Uddannelse for børn fra parfamilier og eneforsørgere I tabel 13 ses sammenhængen mellem uddannelse som 25-årig og social klasse som 17-årig for personer, der kommer fra hhv. parfamilier og familier med en eneforsørger. Det fremgår af tabellen, at andelen af de 17-årige, der er vokset op hos en eneforsørger er større, desto lavere socialklasse familien har. I overklassen og den højere klasse er der kun ca. 10 procent af de 17-årige, som er vokset op i en eneforsørgerfamilie, mens det for de personer, der kommer fra underklassen, er over halvdelen. 12

13 Tabel 13. Socialklasse som 17-årig i 2004 og uddannelse som 25-årig i 2012 Over- og højere Middel Arbejder Underklasse Par Enlig Par Enlig Par Enlig Par Enlig Antal personer Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Anm: Som mål for uddannelse er brugt den højeste af hhv. højeste fuldførte uddannelser eller igangværende uddannelse. Ufaglært indbefatter også personer med uoplyst uddannelsesniveau Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Tabel 14 viser fordelingen på uddannelse i procent for hhv. børn fra parfamilier og eneforsørgerfamilier i hver af de sociale klasser. Det fremgår af tabellen, at der i nogle tilfælde er store forskelle i uddannelsesniveauet alt efter, om man kommer fra en parfamilie eller en eneforsørgerfamilie. Børn fra eneforsørgerfamilier ender i højere grad med at være ufaglærte eller kun at have en gymnasial uddannelse end børn fra parfamilier. Tilsvarende er der en større andel af børnene fra parfamilier, som bliver faglærte. Dette gælder på tværs af de sociale klasser, forskellene er dog mindst for personer fra overklassen. Endvidere viser tabellen, at børn fra parfamilier i højere grad end børn af eneforsørgere tager en lang videregående uddannelse. Tabel 14. Socialklasse som 17-årig i 2004 og uddannelse som 25-årig i 2012, andele af klassen Over- og højere Middel Arbejder Underklasse Par Enlig Par Enlig Par Enlig Par Enlig Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Anm: Som mål for uddannelse er brugt den højeste af hhv. højeste fuldførte uddannelser eller igangværende uddannelse. Ufaglært indbefatter også personer med uoplyst uddannelsesniveau Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Tabel 15 viser de tilsvarende andele for dem, der var 25 år i Ved en sammenligning af tabel 14 og 15 ses, at forskellen på at vokse op i en parfamilie end hos en enlig forsørger i mange tilfælde var større i 2003, end den er i F.eks. var der i 2003 seks procentpoint flere, der som voksne var ufaglærte og samtidig vokset op hos en eneforsørger i klassen i forhold til dem, der var vokset op i en parfamilie i klassen. I 2012 var denne forskel kun på tre procentpoint. 13

14 Tabel 15. Socialklasse som 17-årig i 1995 og uddannelse som 25-årig i 2003, andele af klassen Over- og højere Middel Arbejder Underklasse Par Enlig Par Enlig Par Enlig Par Enlig Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Anm: Som mål for uddannelse er brugt den højeste af hhv. højeste fuldførte uddannelser eller igangværende uddannelse. Ufaglært indbefatter også personer med uoplyst uddannelsesniveau Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Uddannelse for selvstændige og topledere I tabel 16 og 17 kigges der nærmere på klassebaggrunden og uddannelsesniveauet for de selvstændige og toplederne i overklassen og den højere klasse. I tabellen sammenholdes den sociale klasse som 17-årig med uddannelsesniveau og social klasse som 44-årig. Tabel 16 viser antallet af 44-årige selvstændige og topledere i Det ses af tabellen, at selvstændige og topledere i overklassen og den højere klasse kommer fra alle de sociale klasser. Tabel 16. Social klasse som 17-årig i 1985 og social klasse samt uddannelse som 44-årig i 2012, selvstændige og topledere i overklasse samt højere klasse Klasse som 44-årig (personniveau) Selvstændige i overklassen og den højere klasse Topledere i overklassen og den højere klasse Højeste fuldførte uddannelse som 44-årig Klasse som 17-årig (familieniveau) Middel Antal personer Arbejder Underklasse LVU KVU+MVU Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst I alt LVU KVU+MVU Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst I alt I alt I tabel 17 er fordelingen af uddannelsesbaggrund opgjort for de selvstændige og toplederne fra hver af de forskellige sociale klasser. Uddannelse er grupperet i tre overordnede niveauer. Det ses bl.a. af tabellen, at de selvstændige i overklassen og den højere klasse, der er vokset op i underklassen, i højere grad er faglærte eller ufaglærte end dem fra de øvrige klasser. Endvidere ses det, 14

15 at toplederne generelt har et højere uddannelsesniveau end de selvstændige. Topledere i overklassen og den højere klasse, der kommer fra den højere klasse, har mest hyppigt lange videregående uddannelser. Toplederne, der kommer fra arbejderklassen, har derimod noget oftere en kortere uddannelse. Tabel 17. Social klasse som 17-årig i 1985 og social klasse samt uddannelse som 44-årig i 2012, selvstændige og topledere i overklasse samt højere klasse, uddannelsesniveauets andel i pct. Klasse som 17-årig (familieniveau) Klasse som 44-årig (personniveau) Selvstændige i overklassen og den højere klasse Højeste fuldførte uddannelse som 44-årig Middel Arbejder Underklasse LVU 39,0 38,9 18,3 23,4 23,8 25,9 KVU+MVU 5,2 11,5 20,7 22,8 9,5 17,6 Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst I alt 55,8 49,6 61,0 53,8 66,7 56,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 LVU 48,2 59,1 44,0 27,5 44,1 40,2 Topledere i overklassen og den højere klasse KVU+MVU 29,2 22,7 33,3 34,5 35,3 31,8 Faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst 22,6 18,2 22,7 38,0 20,6 28,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Klassebaggrund for dem, der tager en ph.d.-uddannelse Tabel 18 viser andelen af de årige i 2012, der har eller er i gang med en ph.d.-uddannelse, sammenholdt med deres klasse som årig i Det ses af tabellen, at andelen med en ph.d. uddannelse er størst for personer fra den højere klasse. Her er det 4,3 procent eller godt af de årige, der har eller er i gang med en ph.d.- uddannelse. Der er knapt 3 gange så mange flere fra den højere klasse, der får en ph.d.- uddannelse, end personer fra klassen. Sammenlignes i stedet med personer fra arbejderklassen og underklassen, er andelen fra den højere klasse hhv. 7 og 11 gange så stor. Tabel 18. Andelen af de årige i 2012, der har eller er i gang med en ph.d.-uddannelse Klasse som årig i 1992 Antal årige i alt Antal personer Antal årige med ph.d. Andel årige med ph.d ,6 klasse ,3 Middelklasse ,6 Arbejderklasse ,6 Underklasse ,4 I alt ,3 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. 15

16 Uddannelse for ægtefæller til personer i overklassen og højere klasse Tidligere i denne analyse blev det vist, at der er et stigende antal personer, som tager en lang videregående uddannelse, og dermed som minimum er sikret at komme i den højere klasse. I tabel 19 og 20 undersøges det, hvem personerne i overklassen og den højere klasse er gift med eller bor sammen med, og om dette har ændret sig fra 1997 til 2012 i takt med at flere har fået lange uddannelser. I tabellerne kigges der på den højest fuldførte uddannelse for partnere til personer i overklassen og højere klasse, og der er foretaget en opdeling på landsdele. Som partnere er medtaget alle ægtefæller, registrerede partnere, samlevende eller samboende i husstanden. Kun personer i aldersgruppen år er medtaget, og hjemmeboende børn er udeladt uafhængigt af alder. Tabel 19 viser uddannelsen for partnere til personer i hhv. overklassen og den højere klasse i Det fremgår af tabellen, at der er en ret stor forskel på, hvem man er gift med, alt efter hvor i landet man bor. I hovedstadsområdet er 42 procent af personerne i overklassen og 50 procent af personerne i den højere klasse gift med en person med en lang videregående uddannelse. I Jylland (uden for Århus) er de tilsvarende andele 16 og 33 procent. Tabel 19. Hvem gifter overklassen og højere klasse sig med /bor sammen med? Andele i pct. i Partnerens højest fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasial Erhvervs hvervsfaglig KVU MVU LVU Uoplyst Total Hovedstaden 3,5 7,3 14,6 5,6 25,5 41,8 1,7 100,0 Øvrige Sjælland samt Bornholm 7,1 6,8 29,2 6,5 29,4 20,0 0,9 100,0 Fyn 5,1 4,9 28,1 5,5 32,6 22,8 1,0 100,0 Århus 3,9 5,6 18,6 5,5 28,2 37,4 0,9 100,0 Øvrige Jylland 7,8 5,1 33,5 6,0 30,7 15,9 1,0 100,0 Hele landet 5,3 6,3 23,0 5,8 28,1 30,2 1,3 100,0 klasse Hovedstaden 3,0 6,2 10,8 4,7 23,5 49,5 2,3 100,0 Øvrige Sjælland samt Bornholm 5,0 5,3 21,8 6,3 26,9 33,8 1,0 100,0 Fyn 3,6 4,7 17,7 5,3 30,9 36,8 1,0 100,0 Århus 1,9 5,2 10,3 4,6 27,3 49,5 1,2 100,0 Øvrige Jylland 4,4 4,5 21,2 6,3 29,3 32,9 1,3 100,0 Hele landet 3,5 5,5 15,1 5,3 26,2 42,7 1,7 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Tabel 20 viser de tilsvarende fordelinger i Ved en sammenligning af tabel 19 og tabel 20 ses det f.eks., at andelen af personer i overklassen, der er sammen med en person med en lang videregående 16

17 uddannelse, er steget fra 13,3 procent i 1997 til 30,2 procent i Dette svarer til en stigning på 127 procent. I samme periode er andelen af de årige, som har en lang videregående uddannelse, steget fra 5,5 til 9,7 procent, hvilket er stigning på 76 procent. n synes således i højere grad at finde sammen med personer med en lang videregående uddannelse end stigningen i antallet af personer med lange videregående uddannelser kan forklare. Tabel 20. Hvem gifter overklassen og højere klasse sig med /bor sammen med? Andele i pct. i Partnerens højest fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Uoplyst Total Hovedstaden 10,5 8,0 24,6 6,8 27,1 21,7 1,3 100,0 Øvrige Sjælland samt Bornholm 16,4 5,0 36,6 5,1 27,0 9,2 0,8 100,0 Fyn 17,5 4,4 34,8 5,5 27,2 9,9 0,7 100,0 Århus 10,4 6,1 30,1 5,8 29,1 17,6 0,9 100,0 Øvrige Jylland 21,8 4,2 36,4 4,5 24,9 7,2 0,8 100,0 Hele landet 16,3 5,7 31,9 5,5 26,3 13,3 1,0 100,0 klasse Hovedstaden 6,4 8,7 17,1 4,8 27,0 34,9 1,1 100,0 Øvrige Sjælland samt Bornholm 11,7 5,8 27,0 4,9 27,3 22,6 0,6 100,0 Fyn 10,5 6,2 25,2 4,1 29,3 24,1 0,6 100,0 Århus 5,6 9,3 16,1 4,0 29,8 34,4 0,8 100,0 Øvrige Jylland 13,9 5,3 27,7 4,0 27,8 20,6 0,7 100,0 Hele landet 9,6 7,2 22,0 4,5 27,6 28,3 0,8 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. 17

18 Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne : - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,1 million kr. svarende til 1,2 million i 2014). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. klasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,1 million kr. svarende til kr. og 1,2 million kr. i 2014). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr. svarende til kr. i 2014). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. 18

19 Bilagstabeller Data til figur 1, 2 og 3 Kommune Andel unge fra arbejderklassen, der som årige ikke har/er i gang med en ungdomsuddannelse, 2012 Andel unge fra arbejderklassen, der som årige har/er i gang med en videregående uddannelse, 2012 Andel virksomheder med lærlinge ansat, 2012 Albertslund 23,6 33,7 22,2 Allerød 15,1 48,6 21,8 Assens 18,1 33,4 29,2 Ballerup 23,5 33,7 27,3 Billund 19,5 32,9 29,4 Bornholm 17,9 35,3 26,6 Brøndby 25,9 29,9 22,4 Brønderslev 15,8 39,7 32,8 Dragør 13,2 42,3 28,4 Egedal 15,6 35,5 20,9 Esbjerg 18,2 35,9 29,9 Fanø ,3 Favrskov 16,7 34,7 30,0 Faxe 20,5 28,7 27,4 Fredensborg 20,3 39,7 22,9 Fredericia 20,0 36,5 27,7 Frederiksberg 27,7 37,9 21,7 Frederikshavn 16,3 35,9 30,9 Frederikssund 20,7 27,6 27,1 Furesø 20,7 40,5 22,3 Faaborg-Midtfyn 16,5 33,6 35,0 Gentofte 16,3 50,1 19,7 Gladsaxe 24,0 35,9 25,0 Glostrup 21,1 34,1 29,2 Greve 18,6 33,5 23,4 Gribskov 22,3 31,4 31,5 Guldborgsund 20,8 36,6 27,7 Haderslev 17,5 33,5 29,5 Halsnæs 24,0 28,2 25,5 Hedensted 15,7 36,7 30,9 Helsingør 22,8 33,0 24,0 Herlev 19,9 35,9 22,4 Herning 13,9 43,6 27,3 Hillerød 20,5 40,8 26,2 Hjørring 17,0 36,7 31,3 19

20 Holbæk 23,0 29,8 26,8 Holstebro 15,8 39,1 33,9 Horsens 21,9 35,7 31,1 Hvidovre 23,7 31,2 27,0 Høje Taastrup 24,2 30,6 21,2 Hørsholm 15,0 53,7 14,0 Ikast-Brande 17,4 37,5 26,7 Ishøj 27,1 26,9 24,2 Jammerbugt 17,9 33,6 31,3 Kalundborg 23,0 27,3 27,4 Kerteminde 20,1 29,9 27,7 Kolding 19,9 34,2 27,5 København 28,7 31,9 18,8 Køge 20,4 28,8 26,1 Langeland 18,6 34,0 25,9 Lejre 16,9 36,1 22,5 Lemvig 13,1 40,6 25,3 Lolland 19,6 33,4 26,7 Lyngby-Taarbæk 15,9 46,9 21,8 Læsø ,0 Mariagerfjord 16,0 35,8 33,2 Middelfart 18,9 32,6 28,5 Morsø 23,3 31,5 29,0 Norddjurs 14,6 32,2 30,8 Nordfyns 18,8 32,9 31,8 Nyborg 21,7 32,2 29,5 Næstved 18,5 35,4 26,2 Odder 16,4 36,2 33,0 Odense 18,2 38,3 27,2 Odsherred 26,3 28,5 29,6 Randers 18,4 33,8 29,3 Rebild 16,6 36,6 32,8 Ringkøbing-Skjern 15,7 37,2 33,5 Ringsted 20,4 30,6 24,5 Roskilde 18,1 38,0 25,0 Rudersdal 15,8 48,0 21,4 Rødovre 24,2 30,8 29,2 Samsø ,5 Silkeborg 16,7 34,7 28,2 Skanderborg 18,0 37,3 27,1 Skive 15,0 35,9 27,9 20

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere