KAB's boligsociale strategi

Transkript

1 Bestyrelsesmøde Bilag 3 Til: Bestyrelsen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T KAB's boligsociale strategi Indledning KAB s bestyrelse behandlede i februar 2015 afrapporteringen af KAB s boligsociale strategi for Hovedkonklusionen i afrapporteringen var, at strategien havde bidraget til at løfte det boligsociale arbejde i KAB-fællesskabet, og det blev derfor anbefalet at videreføre hovedlinjerne i en ny boligsocial strategi for Bestyrelsen tilsluttede sig anbefalingerne. Samtidig skal den nye strategi dog forholde sig til, at rammevilkårene for det boligsociale arbejde er under forandring, og at den almindelige samfundsudvikling stiller det boligsociale arbejde overfor nye udfordringer. Hvorfor en boligsocial strategi? KAB ønsker at være en stærk partner for boligorganisationer, der står med boligsociale udfordringer. Med strategien sætter vi nogle klare pejlemærker for, hvordan KAB de kommende fire år vil bistå boligorganisationerne i det fortsatte arbejde med at skabe socialt bæredygtige boligområder. KAB skal fremfor alt levere faglig kompetent rådgivning og vejledning til boligorganisationer og afdelinger. Men som administrationsorganisation har KAB også et ledelsesmæssigt ansvar for det boligsociale arbejde. KAB skal altså også sikre, at de organisatoriske rammer for den boligsociale indsats er i orden, og at der er den nødvendige ledelsesmæssige og administrative opbakning i KAB-organisationen. KAB har defineret seks pejlemærker for KAB s bistand til boligorganisationer og afdelinger: 1. KAB skal bidrage til, at den boligsociale indsats skaber reel forandring for den enkelte beboer og for boligområdet 2. KAB skal medvirke til, at det boligsociale arbejde understøtter beboerne i deres engagement i og medejerskab til deres boligområde 1/9

2 3. KAB skal styrke det boligsociale arbejdes særlige position som fælles platform for det lokale samarbejde med kommuner og andre aktører 4. KAB skal sikre fortsat høj kvalitet i det boligsociale arbejde gennem faglig og metodisk udvikling 5. KAB skal levere ledelsesmæssig opbakning til den boligsociale indsats og sikre et stærkt samspil mellem den lokale drift og det boligsociale arbejde 6. KAB skal bistå boligorganisationer med at forebygge en accelererende negativ udvikling i afdelinger med begyndende boligsociale problemer Strategien er udarbejdet med respekt for, at boligorganisationer og boligområder er forskellige, har forskellige behov og forskellige måder at arbejde på. KAB s boligsociale strategi skal derfor også understøtte boligorganisationernes egne boligsociale målsætninger og ønsker til en lokal boligsocial profil Trivselsstrategi og boligsocial strategi to sider af samme sag Den boligsociale strategi supplerer KAB s trivselsstrategi og bidrager på denne måde til realiseringen af KAB s målsætningsprogram for Begge strategier tager udgangspunkt i trivslen i boligområderne. Forskellene ligger i metoderne, og i hvem de to strategier er rettet imod: I trivselsstrategien arbejder KAB med brede trivselsskabende initiativer, der som udgangspunkt er et tilbud til alle boligområder i KABfællesskabet med det formål at styrke beboernes mulighed for at kunne udfolde deres liv inden for rammerne af det fællesskab, der er i boligområdet. Den boligsociale strategi retter sig derimod mod et mindre antal boligområder i KAB-fællesskabet. Boligområder, der er så præget af boligsociale problemer, at der er behov for en særlig målrettet indsats; både i forhold til enkelte beboere og i forhold til grupper af beboere, som af forskellige årsager har svært ved at indgå i fællesskabet og samfundslivet i øvrigt, og som i nogle tilfælde har en adfærd, der skaber utryghed og mistrivsel. Indholdet i det boligsociale arbejde Pejlemærke 1: KAB skal bidrage til, at den boligsociale indsats skaber reel forandring for den enkelte beboer og for boligområdet Det konkrete boligsociale arbejde bliver til i et krydsfelt mellem de boligsociale udfordringer i det pågældende område, beboernes egne ønsker til den boligsociale indsats og de rammer og vilkår, som andre sætter (det 2/9

3 sidste gælder ikke mindst for den del af den boligsociale indsats, der økonomisk støttes af Landsbyggefonden) I KAB ser vi det som vores opgave at hjælpe beboere, afdelinger og boligorganisationer med at navigere i dette felt, således at indsatsen i videst muligt omfang tager udgangspunkt i beboernes ønsker, men samtidig lever op til de givne rammer og vilkår og ikke mindst bidrager til at løse de boligsociale udfordringer, der præger boligområdet. Med andre ord sikre, at den boligsociale indsats også skaber reel forandring for den enkelte beboer og for boligområdet. Denne tilgang til den boligsociale indsats er styrende for KAB s faglige rådgivning og vejledning til boligorganisationerne, ligesom evnen til at navigere i det boligsociale krydsfelt er en kompetence, som vi lægger stor vægt på, når KAB bistår boligorganisationerne med at rekruttere lokale boligsociale projektledere. Boligsociale udfordringer Det boligsociale krydsfelt Rammer og vilkår Beboernes ønsker Vi har over de senere år set en klar tendens til øget politisk styring af den boligsociale indsats fra folketing og kommuner. Det seneste boligforlig er et klart udtryk for denne tendens (se boksen Landsbyggefondens indsatsområder på næste side). KAB lægger vægt på, at den rådgivning, vi yder til boligorganisationer og afdelinger, er faglig kompetent og baseret på erfaringer og viden om virkningen af forskellige indsatstyper. En rådgivning, der også skal imødekomme Landsbyggefondens nye skærpede krav til, at indsatsen skal have en på forhånd dokumenteret effekt. Samtidig ønsker KAB fortsat at være en aktivt part i udviklingen af det boligsociale arbejde, og KAB vil via partnerskaber med kommuner, fonde, frivilligorganisationer m.fl. indgå i udviklingsprojekter, der viser nye veje i det boligsociale arbejde. 3/9

4 Om det boligsociale arbejde bidrager til at skabe reel forandring afhænger ikke kun af effekten af den enkelte aktivitet. Det afhænger nok så meget af samspillet mellem forskellige aktiviteter. Det er KAB s erfaring og derfor også vores anbefaling til boligorganisationerne at man bør koncentrere sig om få indsatsområder, hvor man så til gengæld har tilstrækkelige ressourcer til at igangsætte en række forskellige aktiviteter, der supplerer og understøtter hinanden. Det er også vores erfaring, at effekten af boligsociale indsatser øges, hvis indsatsen kombineres med fysiske forandringer og/eller bredere initiativer, der sigter på at give bydelen eller kvarteret et kvalitativt løft, f.eks. i form af byudviklingsprojekter og områdeløft. I boligområder, der har mange socialt udsatte beboere, men ikke er berettiget til støtte fra Landsbyggefonden, anbefaler KAB boligorganisationer og afdelinger at overveje ansættelse af sociale viceværter. Erfaringerne med ordningen i KAB-fællesskabet viser, at de sociale viceværters evne til at bygge bro mellem beboerne, ejendomskontoret og det kommunale hjælpesystem i høj grad bidrager til at skabe øget tryghed og trivsel i boligområdet. KAB s hidtidige strategi har opereret med en række negative afgrænsninger af indholdet i den boligsociale indsats. KAB anbefaler boligorganisationer at fastholde disse afgrænsninger, det vil sige Landsbyggefondens indsatsområder Partierne bag det seneste boligforlig har aftalt, at Landsbyggefondens boligsociale midler skal koncentreres om indsatser, der bidraget til at skabe øget tryghed og at bryde en negativ social arv. De hidtidige syv tilskudsberettigede indsatsområder er derfor nu blevet reduceret til fire: Tryghed og trivsel Kriminalpræventiv indsats Uddannelse og beskæftigelse Forebyggelse og forældreansvar Boligforligsaftalen sætter ikke kun nogle politiske mål for den boligsociale indsats og dermed nogle indholdsmæssige rammer. Aftalen indebærer også, at Landsbyggefonden nu skal stille krav om, at mindst halvdelen af aktiviteterne i en helhedsplan har en på forhånd dokumenteret effekt. Et krav, som i praksis vil være vanskelig at håndtere. De nye tilskudsvilkår vil lægge en række begrænsninger på den fremtidige boligsociale indsats; både på det konkrete indhold og på omfanget af mere udviklingsorienterede boligsociale aktiviteter, som vanskeligt kan leve op til kravet om at have en på forhånd dokumenteret effekt. De nye tilskudsvilkår kan også gå ud over de klassiske, meget brede sociale aktiviteter, som ofte står højt på beboernes ønskeliste. At vi ikke skal igangsætte projekter, som konkurrerer med offentlige tilbud eller andre tilbud, som findes i området i forvejen (vi skal tværtimod bygge bro til eksisterende indsatser) At vi ikke går ind i projekter, som vi ikke har kompetence eller redskaber til at håndtere (risikoen for kvaksalveri ) At vi ikke går ind i projekter, som indeholder deciderede myndighedsopgaver (eksempelvis behandling af psykisk syge, resocialisering af kriminelle og jobformidling) 4/9

5 På det seneste er der kommet et stærkt offentligt fokus på radikalisering af unge i udsatte boligområder, og det har aktualiseret spørgsmålet om boligorganisationernes og det boligsociale arbejdes opgaver og roller. Det er KAB s ottelse, at boligorganisationernes rolle ligger i den brede forebyggende indsats; altså medvirke til, at de unge føler sig inkluderet, hørt og accepteret dér, hvor de bor. De skal lære demokratisk dannelse ved at opleve, at de faktisk har mulighed for at øve indflydelse på deres liv i boligområdet. Den brede forebyggende indsats handler derfor mest af alt om at gøre det, vi allerede gør i dag i den boligsociale indsats i form af f.eks. fritidstilbud, lektiecafeer og fritidsjobtilbud og gennem direkte involvering af børn og unge i forskellige projekter. Derimod mener KAB ikke, at den boligsociale indsats skal inddrages direkte i arbejdet med allerede radikaliserede unge. Det bør være en opgave for de sociale myndigheder og eventuelt for politiet og efterretningstjenesten. Men de boligsociale medarbejdere og ansatte på ejendomskontorene skal klædes på til at kunne bygge bro til de relevante myndigheder, hvis de får henvendelser fra forældre eller andre, der er bekymrede for, at en ung viser tegn på at være tiltrukket af radikale og ekstremistiske miljøer. KAB vil derfor igennem forskellige informationstiltag sikre, at medarbejderne har den nødvendige viden om, hvor man skal henvende sig med sin bekymring. Forankring af det boligsociale arbejde i boligorganisation og afdelinger Pejlemærke 2: KAB skal bidrage til, at det boligsociale arbejde understøtter beboerne i deres engagement i og medejerskab til deres boligområde Når KAB bistår boligorganisationer i det boligsociale arbejde, vil KAB arbejde for: At sikre at beboerne inddrages aktivt i processen i forbindelse med udarbejdelse af boligsociale helhedsplaner At den boligsociale indsats understøtter beboerne i deres idéer og initiativer At den boligsociale indsats oplyser og synliggør muligheder for at igangsætte aktiviteter og andre tiltag At den boligsociale indsats motiverer og inspirerer beboerne til at deltage i aktiviteter KAB vil sikre, at der i forbindelse med udarbejdelse af fremtidige helhedsplaner altid laves en tids- og procesplan, der giver god tid til at ind- 5/9

6 drage beboerne i processen og til dialog med boligorganisation og afdeling, ligesom processen naturligvis skal tage højde for inddragelse af kommunen og eventuelt andre parter. Det er vigtigt at synliggøre det handlingsrum, som beboerne har i de boligsociale helhedsplaner. Det indebærer bl.a., at KAB i kommunikationen med beboerne skal blive bedre til at skelne mellem de dele af helhedsplanen, hvor beboerne har mulighed for at øve direkte indflydelse både i planlægnings- og gennemførelsesfasen og andre dele af helhedsplanen, hvor beboernes indflydelse er mere begrænset. Det sidste gælder f.eks. i forhold til fremskudte kommunale indsatser, som ofte er indeholdt i helhedsplanenerne. Landsbyggefondens nye regelsæt indebærer, at fremtidige boligsociale helhedsplaner vil bestå af to dele: En overordnet strategisk aftale mellem boligorganisationen læs organisationsbestyrelsen og kommunen, samt en række delaftaler, der nærmere beskriver indhold og opgavefordeling i de enkelte indsatsområder. Boligorganisationen bliver direkte forpligtet i forhold til de overordnede strategiske mål, som man har aftalt med kommunen. De overordnede strategiske mål bliver styrende for indholdet i den konkrete boligsociale indsats i afdelingerne Der vil altså ikke være frit valg på alle hylder for afdelingsbestyrelsen og de lokale beboere, når først de overordnede mål er lagt fast. Derfor vil KAB lægge vægt på, at der tidligt i processen sker en forventningsafstemning mellem organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen/-bestyrelserne om målene for indsatsen. Samarbejdet med kommunerne og andre aktører Pejlemærke 3: KAB skal styrke det boligsociale arbejdes særlige position som fælles platform for det lokale samarbejde med kommuner og andre aktører Det boligsociale arbejde har en unik styrkeposition ved at fungere som en fælles platform for samarbejdet mellem mange forskellige lokale aktører med boligorganisationen og kommunen som de to primære samarbejdspartnere. Styrken i samarbejdet ligger i, at forskellige aktører med forskellige tilgange og metoder kan arbejde i forhold til boligområdet og dets beboere ud fra fælles mål. Kommunernes løbende drift er typisk rettet mod bestemte målgrupper og individer, og der er mere eller mindre faste rammer for den kommunale indsats. Boligorganisationerne har derimod udstrakt metodisk frihed, og 6/9

7 kan arbejde i forhold til hele boligområdet på tværs af alders- og målgrupper. KAB ser også en særlig styrke i boligorganisationernes arbejde ved, at det baseret på en frivillig relation og derved kan have lettere ved at komme i kontakt med udsatte beboere, der af forskellige grunde ikke ønsker eller magter kontakten til de offentlige myndigheder. De boligsociale medarbejderes fornemste opgave er at facilitere et tværsektorielt og helhedsorienteret samarbejde mellem de forskellige aktører. KAB s erfaring er, at det er afgørende, at der tidligt i processen sikres et tæt samarbejde mellem de primære parter om formuleringen af den boligsociale indsats. KAB vil understøtte det boligsociale arbejdes position som fælles plaform for lokalt samarbejde bl.a. ved: At sikre, at kommunale parter og andre aktører inddrages allerede i de indledende overvejelser om en boligsocial indsats og andre fælles tiltag At indgå samarbejds- og partnerskabsaftaler med frivilligorganisationer m.fl., der på lokalt niveau kan indgå i den fælles samarbejdsplatform At bistå boligorganisationerne med at ansætte medarbejdere, der er dygtige facilitatorer At bistå boligorganisationerne med at lave aftaler med kommunerne, der sikrer de boligsociale medarbejdere let og hurtig adgang til det kommunale system og fjerner andre barrierer for et effektivt samarbejde med myndighederne om en fælles indsats overfor udsatte beboere Kvalitetssikring af det boligsociale arbejde Pejlemærke 4: KAB skal sikre fortsat høj kvalitet i det boligsociale arbejde gennem faglig og metodisk udvikling KAB vil arbejde på en række fronter for at sikre kvaliteten i det boligsociale arbejde: KAB vil udvikle erfaringsbaserede guidelines for forskelige boligsociale indsatstyper på linje med de guidelines, der tidligere er blevet udarbejdet for social vicevært-ordninger 7/9

8 KAB har sammen med de lokale boligsociale medarbejdere påbegyndt en proces, hvor vi med ekstern bistand vil beskrive faglighed og metoder i det boligsociale arbejde KAB vil beskrive, hvilke faglige profiler, som kræves for at varetage forskellige opgaver indenfor det boligsociale felt KAB vil fortsat understøtte videndeling og erfaringsudveksling gennem faglige netværk for de boligsociale medarbejdere og involverede ledere i driften KAB vil sikre, at der i de boligsociale projekter afsættes midler, der giver medarbejderne mulighed for videreuddannelse og kompetenceudvikling Det boligsociale arbejdes organisatoriske forankring Pejlemærke 5: KAB skal levere ledelsesmæssig opbakning til den boligsociale indsats og sikre et stærkt samspil mellem den lokale drift og det boligsociale arbejde Det boligsociale arbejde er i KAB-fællesskabet integreret i driftsorganisationen. KAB har valgt denne model for at sikre ledelsesmæssig opbakning til den boligsociale indsats og for at kunne skabe et stærkt samspil mellem driften og det boligsociale arbejde, til glæde for boligområdet og dets beboere. I flere boligområder sidder de ansatte på ejendomskontoret og de boligsociale medarbejdere under samme tag. Det styrker klart mulighederne for at samarbejde om forskellige forhold, og derfor vil KAB generelt anbefale boligorganisationer og afdelinger denne model, hvis det er muligt. Det lokale samarbejde om den boligsociale indsats understøttes af tilbagevendende fællesmøder mellem de lokale boligsociale projektledere og de ansvarlige ejendomsledere og driftschefer, ligesom ejendomsledere og driftsledere deltager i forskellige andre faglige og sociale aktiviteter på lige fod med de boligsociale medarbejdere. Herudover planlægger KAB en række andre tiltag med henblik at styrke den lokale ledelsesfunktion: Fælles kompetenceudvikling for faglige ledere/lokale koordinatorer og ejendomsledere/driftschefer Udarbejdelse af en faglig profil for ejendomsledere/driftschefer med boligsocialt ansvar, som kan anvendes i forbindelse med fremtidig rekruttering af nye ledere (med vægt på lyst og motivation til at arbejde med udvikling og forandring samt indsigt i /forståelse for forskellige fagområder) 8/9

9 Initiativer, der kan styrke de boligsociale medarbejderes kendskab til og forståelse for vilkårene i driften Tydeligere rolle- og ansvarsfordeling mellem ejendomsleder/driftschef og faglig leder/lokal koordinator Samspillet mellem den daglige drift og det boligsociale arbejde understøttes organisatorisk af Boligsocialt Koordinationsforum, hvori kundedirektøren, stabschefen i Driftssupport og -udvikling, kundechefer og den boligsociale koordinatorfunktion indgår. Forebyggelse i afdelinger med begyndende problemer Pejlemærke 6: KAB skal bistå boligorganisationer med at forebygge en accelererende negativ udvikling i afdelinger med begyndende boligsociale problemer KAB vil anvende de mange erfaringer fra den boligsociale indsats i de særligt udsatte boligområder til at forebygge, at andre boligområder i KAB-fællesskabet bliver udsatte. KAB vil medvirke til at boligområderne tilføres kompetencer og ressourcer til at håndtere udfordringerne. KAB vil anbefale boligorganisationerne, at afdelinger, der viser begyndende tegn på en negativ udvikling, kommer på en observationsliste, og at organisationsbestyrelsen i samarbejde med administrationen mindst en gang om året vurderer udviklingen i afdelingerne og overvejer behovet for eventuelle tiltag. KAB vil bistå organisation og afdelinger i eventuelle drøftelser med kommunen og andre parter, hvis der er behov for en ekstraordinær indsats. Det kan f.eks. handle om at få kommunen til lave en fremskudt social indsats i området, eller blot sikre, at kommunen har særligt fokus på enkelte udvalgte familier i en kortere eller længere periode. Der er en bred pallette af andre muligheder både i KAB-systemet og udenfor for at forebygge en accelererende negativ udvikling. Den lokale drift er vigtig at inddrage, fordi medarbejderne ofte har detailkendskab til beboerne. Men også fordi de lokale driftsmedarbejdere skal udvikle et boligsocialt mindset, når et tidligere velfungere boligområde bliver præget af beboere med tunge sociale problemer. Medarbejderne skal f.eks. gøres bevidste om, at der i det kommunale system er hjælp at hente fra f.eks. støtte-kontakt-personer, sundhedsplejersker, SSPmedarbejdere og distriktspsykiatrien. - o - O - o - 9/9