Grønt Regnskab Om forbruget af el, varme og vand i de kommunale bygninger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2012. Om forbruget af el, varme og vand i de kommunale bygninger."

Transkript

1 Grønt Regnskab 2012 Om forbruget af el, varme og vand i de kommunale bygninger.

2 Indhold Forord... 3 Et godt resultat... 4 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Vandforbrug... 9 CO 2 -udledning Klimaaftaler Planer for energiområdet Data indsamling og beregning Bilag Side 2 af 27

3 Forord Det grønne regnskab giver os et vigtigt overblik over de kommunale bygningers forbrug af el, vand og varme, og viser hvor meget CO 2 vi udleder. Det er på den måde med til at sikre, at vi kan nå vores målsætninger inden for klimaområdet. Erfaringerne viser, at fokus på forbrug øger bevidstheden og får os til at ændre forbrugsvaner. Ved en fælles indsats kan vi gøre en forskel for klimaet. Og det har vi faktisk gjort. Jeg er godt tilfreds med resultaterne vi har opnået i 2012 og at vi dermed overholder de klimaaftaler, som vi har indgået med Center for Energibesparelser og Danmarks Naturfredningsforening. Det bliver spændende at følge udviklingen på området der er fortsat steder hvor vi kan mindske energiforbruget og muligheder og nye løsninger vi endnu ikke har udnyttet. Rigtig mange mennesker i og uden for Rebild Kommune har givet en hjælpende hånd i indsamlingen af data og udarbejdelsen af det grønne regnskab de fortjener en stor tak. Uden disse bidrag ville det grønne regnskab for 2012 ikke have været så omfangsrigt som det er. Anny Winther Borgmester Side 3 af 27

4 Et godt resultat Det grønne regnskab indeholder det samlede energiforbrug fra de bygninger som kommunen driver som ejer, lejer eller administrator. Det går fornuftigt med forbruget i de kommunale bygninger. Regnskabet viser et fald i forbrug af el, vand og CO 2. Der er en mindre stigning i forbruget af varme. Samlet set lever Rebild Kommune op til de aftaler som kommunen har indgået på energi og klimaområdet. I alt drejer det sig om ca. 80 bygninger. De fordeler sig på følgende serviceområder: Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og skolefritidsordninger Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger I regnskabet kan du se udviklingen og fordelingen af forbruget for hele kommunen samlet og fordelt på de forskellige serviceområder. Hvordan de enkelte institutioner klarer sig i forhold til det nuværende gennemsnit kan du se under Bilagene startende på side 14. Der mangler desværre enkelte forbrugstal for nogle institutioner. Det har ikke været muligt at fremskaffe disse data af forskellige årsager fx for sen tilbagevending til at de kunne nå at blive inkluderet. Forbruget for de enkelte bygninger og institutioner er Hvad er et grønt regnskab? Det grønne regnskab giver et øjebliksbillede af Rebild Kommunes energiforbrug. Et samlet overblik over forbruget af el, varme og vand, samt udledningen af CO 2 fra kommunes bygninger. Det kan blandt andet bruges som en screening af hvilke steder institutioner, bygninger osv. man kan sætte ind med yderligere analyser af hvordan man vil kunne spare endnu mere på energien. omregnet til et nøgle/m 2. Nøgletallet bliver sammenlignet med de tilsvarende bygninger i Rebild Kommune og på landsplan. Det gør vi for at få en indikation af hvilke bygninger der eventuelt kunne nyde godt af en energimæssig gennemgang. Det skal bemærkes at nøgletallene vi sammenligner med ikke er blevet opdateret siden 2005, da disse stadigvæk er de nyeste der er blevet offentliggjort. Regnskabet indeholder også en kort gennemgang af Rebild Kommunes klimaaftale med Dansk Naturfredningsforening, og beskriver hvilke planer vi har for det kommende år i forhold til at effektivisere forbruget i kommunens bygninger. Side 4 af 27

5 MWh Elforbrug Siden 2008 er elforbruget i Rebild Kommune faldet stabilt med ca. 3 % om året var rekordår med et fald på 4,9 %. Resultatet på området er godt, men vi skal fortsat have fokus på elforbruget i de kommunale bygninger. Som figuren nedenfor viser, ligger det højeste elforbrug på kommunens skoler og SFO er. Samlet står de for 44 % af forbruget. Det er ikke et resultat, der overrasker, idet skolerne udgør en væsentlig andel af kommunens bygningsmasse. Skolerne som helhed ligger et pænt stykke under landsgennemsnittet af el/m 2 hvilket fremgår af bilag med skolernes elforbrug. Andre større forbrugere af el er administrationen (20 %) og børneinstitutionerne (11 %). Nedsættelsen af forbruget er ligeligt fordelt, dog med en lille stigning på serviceområderne kultur og sundhed. Administrationen er det serviceområde, der har det højeste forbrug i forhold til landsgennemsnittet. Rådhuset i Støvring er den helt store synder, og det skyldes til dels serverrummet. Elbiler og elforbrug Vi undersøger pt. muligheden for at benytte elbiler som tjenestebiler. Bliver projektet en realitet, vil det medføre en stigning i elforbruget de steder, hvor elbilerne bliver ladet op Samlet Elforbrug - MWh Servere bruger meget strøm, da de skal stå tændt hele tiden. Det skaber en masse varme, som derefter skal køles ned for at serverne ikke bliver overophedede. Samlet set giver det et meget højt energiforbrug, som desværre ikke kan undgås. Børneinstitutionerne i kommunen ligger også samlet El-forbrug Rebild kommune på serviceområder Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og SFO Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger Side 5 af 27

6 set meget tæt på landsgennemsnittet (ca. 98 %), men der er store forskelle på forbruget institutionerne imellem. Det samme gør sig i øvrigt gældende for skolerne. Institutioner med et højt elforbrug er Græshoppen og Skibstedsskolen samt tandklinikkerne i Støvring og Skørping. Boformen i Støvring ligger også højt. Eksempler på institutioner, der har godt styr på elforbruget er Møllehusene, Blenstrup skole, Haverslev skole og tandklinikken i Nørager. Side 6 af 27

7 Varmeforbrug Størstedelen af de kommunale bygninger er forsynet med fjernvarme, mens en mindre del benytter elvarme eller har eget naturgasfyr eller oliefyr. Skibstedsskolen skiller sig ud ved at benytte fornybar rapsolie. Varmeforbruget bliver korrigeret efter, hvor kold en vinter har været. På den måde kan man lettere sammenligne det rigtige forbrug mellem hvert år. Det betyder, at under en mild vinter skal varmeforbruget være tilsvarende mindre, for at det korrigerede niveau forbliver det samme som året inden. Modsat bliver en meget kold vinter korrigeret den anden vej. Derved bliver det tilladt at benytte meget varme en kold vinter og få varmeforbruget korrigeret ned til almindeligt forbrug. Planlagt vedligehold og klimaskærm Når vi foretager en såkaldt planlagt vedligeholdelse af en bygning, overvejer vi altid, om det er rentabelt at opgradere klimaskærmen fx udskifte vinduer. En klimaskærm er en samlet betegnelse for det, der holder kulden ude og varmen inde i en bygning murerne, vinduerne og isoleringen. Jo bedre klimaskærmen, jo mindre varmebehov. Det korrigerede varmeforbrug er steget med knap 2 % siden Det skyldes hovedsageligt en meget mild vinter, hvor varmeforbruget ikke faldt tilsvarende de milde temperaturer. Når varmeopgørelsen for 2012 er opgjort forventer vi, at den vil have et lavere niveau Samlet korrigeret varmeforbrug - MWh Skolerne står for over halvdelen af varmeforbruget Samlet set ser varmeforbruget i Rebild Kommune fornuftigt ud Skolerne er ansvarlige for 60 % af kommunens varmeforbrug. Igen er det ikke uventet, da skolerne udgør en stor del af den kommunale bygningsmasse. Sammenlignet med skoler fra resten af landet, er forbruget på Rebild kommunes skoler samlet 10 % under landsgennemsnittet Forbruget er også forholdsvis højt ved boformerne og på tandklinikkerne. Der er samtidig store forskelle indenfor de forskellige serviceområder Store forskelle i varmeforbrug Nogle få bygninger har et højt varmeforbrug i forhold til deres størrelse og her kan der hentes en besparelse på varmen, hvorfor det skal overvejes hvorvidt det økonomisk er rentabelt at energirenovere de pågældende bygninger. Det drejer sig om: Administrationsbygningen i Terndrup Græshoppen Tandklinikkerne i Skørping og Støvring. Side 7 af 27

8 Det er politisk besluttet, at tandklinikken i Skørping bliver nedlagt og lægges sammen med Terndrup tandklinik. Samtidig er tandklinikken i Støvring under renovering og i den forbindelse bliver der foretaget diverse energitiltag. Resultaterne af det skulle gerne kunne ses i det kommende grønne regnskab. Børnehuset Kronhjorten har et lavt varmeforbrug i forhold til landsgennemsnittet. Korrigeret varmeforbrug på serviceområder - MWh Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og SFO Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger Side 8 af 27

9 Vandforbrug Vandforbruget i Rebild Kommune er meget lavt og ligger stabilt, med et lille fald på 0,6 % over de to foregående år. Den lille stigning, der er mellem 2010 og 2011 skyldes hovedsageligt at Valhalla er regnet med (sammen med Blenstruphallen som de deler adresse med) det har den ikke været tidligere. Fordelingen af vandforbruget indeholder ikke de store overraskelser med skolerne, børneinstitutionerne og boformerne som de største forbrugere. Institutionerne sparer på vandet Der er rigtig mange af de kommunale institutioner, der gør et stort stykke arbejde for at spare på vandet. Blandt de mange kan særligt nævnes: Daginstitutionen Kløvermarken, Skovbørnehaven, tandklinikken i Nørager og Haverslev-Ravnkilde skole. Fjernaflæsning og vandforbrug Vi fjernaflæser forbruget. Alarmen går hvis fx vandforbruget er for højt i en weekend. Vi benytter blandt andet systemet som en sikring mod lækager, og vi forventer at det vil medføre et lavere vandforbrug Samlet vandforbrug - m Vandforbrug på serviceområder - m Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og SFO Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger Side 9 af 27

10 CO 2 -udledning Figuren nedenfor viser et massivt fald i CO 2 - udledning fra de kommunale bygninger fra 2009 til Det skyldes flere forskellige forhold: Vedvarende energi Omstillingen til vedvarende energi er en vigtig del af vores målsætning om at nedbringe kommunes CO 2 aftryk. Som tidligere vist er elforbruget faldet. Det er medvirkende til, at CO 2 -udledningen også falder. En anden faktor tilknyttet elforbruget, er at elproduktionen i Danmark er blevet renere. Det vil sige at en kwh elektricitet udleder mindre CO 2 i dag end den gjorde i Energistyrelsen beregner hvert andet år en miljødeklaration på en kwh el og denne deklaration er blevet opdateret og har en stor andel af faldet i CO 2. Desuden er CO 2 fra varmeforbruget i år 2010 opgjort anderledes end i I 2009 blev det beregnet ud fra en fast CO 2 -faktor for fjernvarme for naturgas. Nu bliver det opgjort efter Rebild Kommunes varmeplan, der opgiver CO 2 udledningen for hvert enkelt varmeværk i kommunen. Da CO 2 -udledningen afhænger meget af varmeforbruget og med næsten alle institutioner dækket af fjernvarme er det institutionernes beliggenhed (og derved fjernvarmeværk), der bliver afgørende for CO 2 -udledningen Samlet korrigeret CO2 udledning - tons Korrigeret CO2 udledning på serviceområder Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og SFO Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger Side 10 af 27

11 Klimaaftaler I 2010 underskrev borgmester Anny Winther, på vegne af Rebild Kommune, to frivillige klimaaftaler: Klimakommune-aftalen med Dansk Naturfredningsnævn Kurveknækkeren med Center for Energibesparelser Begge aftaler forpligter Rebild Kommune til at gøre en aktiv indsats for at reducere energiforbruget og dermed klimapåvirkninger fra de kommunale bygninger og institutioner. Klimakommune Klimakommune-aftalen har sit fokus på global opvarmning og særligt på CO 2 -udslippet fra kommunes bygninger. Gennem aftalen forpligter Rebild Kommune sig til at årligt reducere kommunens CO 2 -udledning med 2 % indtil år Med små variationer årene imellem overholder kommunen forpligtelserne i aftalen. Det er en positiv udfordring at opnå reduktionen gennem forskellige energiprojekter, samtidig med at serviceniveauet ikke forringes i kommunen. Kurveknækker Kurveknækker-aftalen er blevet ophævet efter nedlæggelsen af Center for Energibesparelser. Aftalen forpligtede kommunen til at reducere elforbruget årligt med 2 % indtil Rebild Kommune har efterlevet dette mål til trods for at aftalen er ophævet. SmartCity Rebild Kommune deltager i et fælles EU og Region Nordjylland projekt omkring bæredygtigt byggeri. Kommunerne i Region Nordjylland bidrager hver med et eller flere demonstrationsprojekter med en tilgang til bæredygtige bygninger. Formålet med SmartCity er, at styrke den nordjyske byggebranche og klæde den på til de fremtidige krav til bæredygtigt byggeri. Side 11 af 27

12 Planer for energiområdet Nedenstående ses nogle af de tiltag som vi forventer at sætte i gang i de næste par år. Det grønne regnskab er med til at skabe et større overblik over hvilke bygninger og institutioner, der sammenligneligt har et større forbrug end gennemsnittet for både kommunen og på landsplan. Dem med et forhøjet forbrug kan man derefter se nærmere på for at finde ud af, hvorfor forbruget er højere og hvad der kan gøres for at mindske forbruget. Dette vil naturligvis medføre flere nye planer og tiltag som af gode grunde ikke kan nævnes her. Energitiltag Som opfølgning på det grønne regnskab vil byggeafdelingen analysere, hvor der med størst fordel vil kunne sættes ind med energiforbedringer. Det sker med afsæt i en vurdering af hvor behovet er størst og en cost-benefit-analyse. Det bliver en del af de årlige handlingsplaner for Rebild Kommune. Fjernaflæsning på målere I 2011 fik Rebild Kommune installeret fjernaflæsning på ca. 75 % af alle kommunens bygninger. Det skete i samarbejde med EnergiNord. Aflæsningerne fra målerne bliver samlet i energisystemet OMEGA. Systemet tillader at aflæse vand, varme og elektricitet og kan genere rapporter, der viser forbruget i grafer sammenlignet med de sidste tre års forbrug. Det er muligt at aflæse forbruget helt ned i 15 minutters intervaller. På den måde kan en ændring i forbruget let aflæses. Hvis man opdager at forbruget er højere end det forventede, kan man hurtigt begynde at finde årsagen, og fx opdage et sprængt vandrør og ikke mindst udbedre fejlen. Brugen af OMEGA har allerede vist sit værd i Rebild Kommune, fx ved at opdage et højt vandforbrug ved Skovhuset og fik repareret lækagen. Blandt andet derfor vil det blive forsøgt udbredt til resten af de kommunale bygninger i løbet af Helhedsorienteret bygningsrenovering Samlingen af medarbejderne fra det tidligere anlægsforum, fra bygningsvedligehold og fra energiafdelingen (ved årsskiftet til 2013) har medført et langt større og bedre samarbejde på området. Det vil i fremtiden gøre det nemmere at indarbejde energiforbedringer i vedligeholdelsen af bygningerne og i udvidelser af eksisterende og nye bygninger. Vedvarende energi Det er en del af Rebild Kommunes strategi at øge andelen af vedvarende energi i kommunen. Derfor arbejder vi på, at indpasse vedvarende energi i de kommunale bygninger, i det omfang det er økonomisk ansvarligt. Vi arbejder blandt andet på at opstille solceller på kommunens tage og på at installere geotermisk varme (jordvarme) i kommunale bygninger udenfor fjernvarmeområderne. Earth Hour Igen i år deltog Rebild Kommune i den globale klimakampagne Earth Hour, der er ledet af WWF. Formålet med kampagnen er at sætte fokus på de globale klimaforandringer som skyldes menneskelige påvirkninger. Kampagnen startede i Sydney 2007 og har sidenhen vokset sig til en verdensomspændende begivenhed. WWF regner med, at en million danskere deltager i kampganen. Side 12 af 27

13 Data indsamling og beregning Forbrugsdata for de forskellige bygninger er primært indsamlet gennem aflæsningerne fra de virksomheder, der forsyner Rebild Kommunes institutioner. Det vil sige Rebild Forsyning, EnergiNord og forskellige varmeværker. Sekundært er forbruget indsamlet gennem regninger stillet til rådighed af Center Økonomi og de enkelte institutioner. Information omkring størrelsen af bygningerne er taget fra BBR-registeret. Varmeberegninger Forbruget af varme er graddagekorrigeret efter DMIs graddage for Aalborg Flyvestation. Det er valgt da det er den nærmeste station, der har en historisk periode at sammenligne med ( ). Normalen er DTUs standardperiode ( ), som er en ældre periode og taget længere væk. Det betyder, at overgangen fra DTU-korrigeringen til Aalborg-korrigeringen kan være svær at sammenligne, da Aalborgkorrigeringen er noget koldere. År 2012 mangler i regnskabet Grunden til at 2012 ikke er medtaget i regnskabet, er at varmeåret 2012/2013 i skrivende stund ikke er afsluttet. Samtidig er mange af kommunens årsopgørelser på el ikke færdigopgjort. Fremadrettet skulle dette ikke være et problem, da kommunens fjernaflæsningssystem kan fremstille disse data i rette tid. Det forventes, at det næste grønne regnskab vil blive udarbejdet i 2014 og vil indeholde både 2012 og CO 2 -beregninger Beregningen af CO 2 -udledningen for de kommunale bygninger er lavet med udgangspunkt i elforbruget og varmeforbruget. Varmeforbruget korrigeres efter middeldagstemperaturen, dette gør vi for at modregne de naturlige temperaturvariationer der forekommer mellem de forskellige år. Yderligere bliver der taget højde for hvilke varmeværk, der forsyner bygningen og hvor stor varmeværkets CO 2 -udledning er. Derved bliver de kommunales bygningers CO 2 aftryk fra varmes bestemt. Udledningen af CO 2 for de enkelte varmeværker er taget fra Rebild Kommunes Varmeplan El-forbruget er den anden del af CO 2 -beregningen. Her er der brugt energinets officielle miljødeklaration for en kwh. I de kommende grønne regnskaber forventes det at indregne institutionernes egenproduktion af vedvarende energi fx i form af egne solceller. Det skal dog nævnes, at de anvendte statistikker til sammenligning med landsgennemsnittet er fra Der er endnu ikke offentliggjort en nyere oversigt. Det er ordningen med energimærkning af bygninger, der står for indsamling og offentliggørelse af disse statistikker. Formål bygning Middeltal for forbrug i bygninger anvendt til forskellige formål (ELO nøgletal 2005) Anvendelseskode Fjernvarme kwh/m 2 /år Olie kwh/m 2 /år Gas kwh/m 2 /år Elvarme kwh/m 2 /år El kwh/m 2 /år Vand m 3 /m 2 /år Kontor ,6 119,6 100,2 78,5 45 0,26 Børnehave ,8 149,0 153,3 0 31,3 0,79 Skoler ,3 133,9 124,3 93,3 22,6 0,26 Børnehjem, ungdomshjem ,4 165,2 176,7 0 40,3 0,79 Tandlægeklinik , ,3 0,37 Side 13 af 27

14 Bilag Bilagene viser hvor stort et forbrug de enkelte bygninger har i forhold til hinanden og landsgennemsnittet fordelt på de enkelte serviceområder. Administration El/m2 16 Landsgennemsnit Rådhuset Administrationsbygningen i Nørager Administrationsbygningen i Terndrup Arbejdsmarkedsforvaltningen Varme/m2 Landsgennemsnit Rådhuset Administrationsbygningen i Nørager Administrationsbygningen i Terndrup Arbejdsmarkedsforvaltningen Side 14 af 27

15 Vand/m2 Landsgennemsnit 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0, Rådhuset Administrationsbygningen i Nørager Administrationsbygningen i Terndrup Arbejdsmarkedsforvaltningen Kultur El/m2 45,0 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Støvring Bibliotek Terndrup Bibliotek Kinorevuen Bælum Mølle Kig Ind Kulturhuset Stubhuset Kulturstationen inkl. Rebild turistbureau og Skørping Bibliotek Side 15 af 27

16 Varme/m Støvring Bibliotek Terndrup Bibliotek Kinorevuen Bælum Mølle Kig Ind Kulturhuset Stubhuset Kulturstationen inkl. Rebild turistbureau og Skørping Bibliotek Vand/m2 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0, Støvring Bibliotek Terndrup Bibliotek Kinorevuen Bælum Mølle Kig Ind Kulturhuset Stubhuset Kulturstationen inkl. Rebild turistbureau og Skørping Bibliotek Side 16 af 27

17 Bælum Junior- og Ungdomsklub Skørping Junior- og Ungdomsklub, Ungdomshuset Ungdomscafe Øster Hornum fritidsklub Smørklatten/Gården Klubhus til Rold Skov Orienteringsklub Klubhus til Støvring Idrætsforening St. Brøndum Juniorklub Bælum Junior- og Ungdomsklub Skørping Junior- og Ungdomsklub, Ungdomshuset Ungdomscafe Øster Hornum fritidsklub Smørklatten/Gården Klubhus til Rold Skov Orienteringsklub Klubhus til Støvring Idrætsforening St. Brøndum Juniorklub Fritidsklubber El/m Varme/m Side 17 af 27

18 Bælum Junior- og Ungdomsklub Skørping Junior- og Ungdomsklub, Ungdomshuset Ungdomscafe Øster Hornum fritidsklub Smørklatten/Gården Klubhus til Rold Skov Orienteringsklub Klubhus til Støvring Idrætsforening St. Brøndum Juniorklub Vand/m2 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0 Børneinstitutioner El/m2 Landsgennemsnit meter skoven Bavnebakken Møllehusene (Bondegårdsbørnehaven) Skovbjørnen (Enghaven) Græshoppen Kronhjorten Regnbuen Skovbørnehaven Skovhuset Spiren Svanen Toppen Skovtrolden (Troldehaven) Tumlehøj Øster Hornum Børnehave Kløvermarken Tuen Aavangen Side 18 af 27

19 Varme/m2 Landsgennemsnit meter skoven Bavnebakken Møllehusene (Bondegårdsbørnehaven) Skovbjørnen (Enghaven) Græshoppen Kronhjorten Regnbuen Skovbørnehaven Skovhuset Spiren Svanen Toppen Skovtrolden (Troldehaven) Tumlehøj Øster Hornum Børnehave Kløvermarken Tuen Aavangen Vand/m2 Landsgennemsnit 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0, meter skoven Bavnebakken Møllehusene (Bondegårdsbørnehaven) Skovbjørnen (Enghaven) Græshoppen Kronhjorten Regnbuen Skovbørnehaven Skovhuset Spiren Svanen Toppen Skovtrolden (Troldehaven) Tumlehøj Øster Hornum Børnehave Kløvermarken Tuen Aavangen Side 19 af 27

20 Skoler og SFO El/m2 Landsgennemsnit Valhalla Skibstedskolen Terndrup Skole Blenstrup Skole Øster Hornum Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Bavnebakkeskolen Møllehusenes skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Varme/m2 Landsgennemsnit Valhalla Skibstedskolen Terndrup Skole Blenstrup Skole Øster Hornum Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Bavnebakkeskolen Møllehusenes skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Side 20 af 27

21 Vand/m2 Landsgennemsnit 0,30 0,25 0,20 0,15 0, Valhalla Skibstedskolen Terndrup Skole Blenstrup Skole Øster Hornum Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Bavnebakkeskolen Møllehusenes skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Boformer og Væresteder El/m2 Landsgennemsnit Boformen Støvring Boformen Terndrup Familiehuset Bofællesskabet Nørager Værestedet Børnecenter Himmerland Side 21 af 27

22 Varme/m2 Landsgennemsnit Boformen Støvring Boformen Terndrup Familiehuset Bofællesskabet Nørager Værestedet Børnecenter Himmerland Vand/m2 Landsgennemsnit 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0 Boformen Støvring Boformen Terndrup Familiehuset Bofællesskabet Nørager Værestedet Børnecenter Himmerland Side 22 af 27

23 Sundhed El/m2 Landsgennemsnit Rebild Tandpleje Klinik i Nørager Rebild Tandpleje Klinik i Skørping Rebild Tandpleje Klinik i Støvring Rebild Tandpleje Klinik i Terndrup Varme/m2 Landsgennemsnit Rebild Tandpleje Klinik i Nørager Rebild Tandpleje Klinik i Skørping Rebild Tandpleje Klinik i Støvring Rebild Tandpleje Klinik i Terndrup Side 23 af 27

24 Vand/m2 Landsgennemsnit 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0 Rebild Tandpleje Klinik i Nørager Rebild Tandpleje Klinik i Skørping Rebild Tandpleje Klinik i Støvring Rebild Tandpleje Klinik i Terndrup Tekniske anlæg El/m Genbrugspladsen i Mejlby Genbrugspladsen i Skørping Genbrugspladsen i Støvring Materielgården i Nørager Materielgården i Skørping Materielgården i Støvring Materielgården i Terndrup Side 24 af 27

25 Varme/m Genbrugspladsen i Mejlby Genbrugspladsen i Skørping Genbrugspladsen i Støvring Materielgården i Nørager Materielgården i Skørping Materielgården i Støvring Materielgården i Terndrup Vand/m2 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0 Genbrugspladsen i Mejlby Genbrugspladsen i Skørping Genbrugspladsen i Støvring Materielgården i Nørager Materielgården i Skørping Materielgården i Støvring Materielgården i Terndrup Side 25 af 27

26 Andre Bygninger El/m Gæstehuset Solbjerg Skole Vestermarksvej 13 i Nørager Naturskolen i Rold Skov Fræer Aktivitetshus Frikirken Husflidskolen Støvring Højskole Toiletter ved Rebild bakke Motionscenter i Terndrup Center Terndrup medborgerhus Haverslev medborgerhus Ravnkilde medborgerhus St. Brøndum Fodboldbanes Klubhus Varme/m Gæstehuset Solbjerg Skole Vestermarksvej 13 i Nørager Naturskolen i Rold Skov Fræer Aktivitetshus Frikirken Husflidskolen Støvring Højskole Toiletter ved Rebild bakke Motionscenter i Terndrup Center Terndrup medborgerhus Haverslev medborgerhus Ravnkilde medborgerhus St. Brøndum Fodboldbanes Klubhus Side 26 af 27

27 Vand/m2 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0 Gæstehuset Solbjerg Skole Vestermarksvej 13 i Nørager Naturskolen i Rold Skov Fræer Aktivitetshus Frikirken Husflidskolen Støvring Højskole Toiletter ved Rebild bakke Motionscenter i Terndrup Center Terndrup medborgerhus Haverslev medborgerhus Ravnkilde medborgerhus St. Brøndum Fodboldbanes Klubhus Side 27 af 27

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune BILAG 4 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune Der er følgende dagtilbud til førskolebørn i Rebild Kommune jf. Dagtilbudsloven: Børn under 2 år og 11 måneder:

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side -regnskab 2014 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2014 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

1. Bavnebakkeskolen. RENOVERINGS- OG MODERNISERINGSPLAN FOR SKOLERNE I REBILD KOMMUNE 2008 Bilag 1.01 Udgave 1 ØKONOMI OG TIDSPLAN

1. Bavnebakkeskolen. RENOVERINGS- OG MODERNISERINGSPLAN FOR SKOLERNE I REBILD KOMMUNE 2008 Bilag 1.01 Udgave 1 ØKONOMI OG TIDSPLAN RENOVERINGS- OG MODERNISERINGSPLAN FOR SKOLERNE I REBILD KOMMUNE 2008 Bilag 1.01 1. Bavnebakkeskolen A Om- og tilbygning klassefløj og ny centerbygning 59.720 5.220 26.500 26.500 1.500 B Nyt naturfagslokale

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune

Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune Grønne varmepumper i grøn daginstitution Børnenes Gård i Basballe har nedlagt oliefyret til fordel for to energirigtige varmepumper. Det passer perfekt med institutionens

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme vand og el Marts Normalår Graddag Aflæste forbrug + Besparelse Summeret Aflæste forbrug måned Budget Korr.budget Forbrug pr. VKO- - Merforbrug Korr.budg.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus Energipolitik for Haderslev Kommune Godkendt af byrådet den 27.08.2013 Indhold Formål... 3 Status for det hidtidige energiarbejde... 3 Fremadrettet fokus... 3 Indsatsområder... 5 Indsatsområde 1: Energioptimering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT REBILD KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT Mødested: Administrationsbygningen i Terndrup 17. januar 2007 Fraværende: Ingen Møde slut kl. Administrationsbygningen i Terndrup, mødelokale 2 REFERAT

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015

Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015 Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Resumé... 1 Status på projekter 2014... 1 Energirenovering af de kommunale bygninger...

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere