Grønt Regnskab Om forbruget af el, varme og vand i de kommunale bygninger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2012. Om forbruget af el, varme og vand i de kommunale bygninger."

Transkript

1 Grønt Regnskab 2012 Om forbruget af el, varme og vand i de kommunale bygninger.

2 Indhold Forord... 3 Et godt resultat... 4 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Vandforbrug... 9 CO 2 -udledning Klimaaftaler Planer for energiområdet Data indsamling og beregning Bilag Side 2 af 27

3 Forord Det grønne regnskab giver os et vigtigt overblik over de kommunale bygningers forbrug af el, vand og varme, og viser hvor meget CO 2 vi udleder. Det er på den måde med til at sikre, at vi kan nå vores målsætninger inden for klimaområdet. Erfaringerne viser, at fokus på forbrug øger bevidstheden og får os til at ændre forbrugsvaner. Ved en fælles indsats kan vi gøre en forskel for klimaet. Og det har vi faktisk gjort. Jeg er godt tilfreds med resultaterne vi har opnået i 2012 og at vi dermed overholder de klimaaftaler, som vi har indgået med Center for Energibesparelser og Danmarks Naturfredningsforening. Det bliver spændende at følge udviklingen på området der er fortsat steder hvor vi kan mindske energiforbruget og muligheder og nye løsninger vi endnu ikke har udnyttet. Rigtig mange mennesker i og uden for Rebild Kommune har givet en hjælpende hånd i indsamlingen af data og udarbejdelsen af det grønne regnskab de fortjener en stor tak. Uden disse bidrag ville det grønne regnskab for 2012 ikke have været så omfangsrigt som det er. Anny Winther Borgmester Side 3 af 27

4 Et godt resultat Det grønne regnskab indeholder det samlede energiforbrug fra de bygninger som kommunen driver som ejer, lejer eller administrator. Det går fornuftigt med forbruget i de kommunale bygninger. Regnskabet viser et fald i forbrug af el, vand og CO 2. Der er en mindre stigning i forbruget af varme. Samlet set lever Rebild Kommune op til de aftaler som kommunen har indgået på energi og klimaområdet. I alt drejer det sig om ca. 80 bygninger. De fordeler sig på følgende serviceområder: Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og skolefritidsordninger Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger I regnskabet kan du se udviklingen og fordelingen af forbruget for hele kommunen samlet og fordelt på de forskellige serviceområder. Hvordan de enkelte institutioner klarer sig i forhold til det nuværende gennemsnit kan du se under Bilagene startende på side 14. Der mangler desværre enkelte forbrugstal for nogle institutioner. Det har ikke været muligt at fremskaffe disse data af forskellige årsager fx for sen tilbagevending til at de kunne nå at blive inkluderet. Forbruget for de enkelte bygninger og institutioner er Hvad er et grønt regnskab? Det grønne regnskab giver et øjebliksbillede af Rebild Kommunes energiforbrug. Et samlet overblik over forbruget af el, varme og vand, samt udledningen af CO 2 fra kommunes bygninger. Det kan blandt andet bruges som en screening af hvilke steder institutioner, bygninger osv. man kan sætte ind med yderligere analyser af hvordan man vil kunne spare endnu mere på energien. omregnet til et nøgle/m 2. Nøgletallet bliver sammenlignet med de tilsvarende bygninger i Rebild Kommune og på landsplan. Det gør vi for at få en indikation af hvilke bygninger der eventuelt kunne nyde godt af en energimæssig gennemgang. Det skal bemærkes at nøgletallene vi sammenligner med ikke er blevet opdateret siden 2005, da disse stadigvæk er de nyeste der er blevet offentliggjort. Regnskabet indeholder også en kort gennemgang af Rebild Kommunes klimaaftale med Dansk Naturfredningsforening, og beskriver hvilke planer vi har for det kommende år i forhold til at effektivisere forbruget i kommunens bygninger. Side 4 af 27

5 MWh Elforbrug Siden 2008 er elforbruget i Rebild Kommune faldet stabilt med ca. 3 % om året var rekordår med et fald på 4,9 %. Resultatet på området er godt, men vi skal fortsat have fokus på elforbruget i de kommunale bygninger. Som figuren nedenfor viser, ligger det højeste elforbrug på kommunens skoler og SFO er. Samlet står de for 44 % af forbruget. Det er ikke et resultat, der overrasker, idet skolerne udgør en væsentlig andel af kommunens bygningsmasse. Skolerne som helhed ligger et pænt stykke under landsgennemsnittet af el/m 2 hvilket fremgår af bilag med skolernes elforbrug. Andre større forbrugere af el er administrationen (20 %) og børneinstitutionerne (11 %). Nedsættelsen af forbruget er ligeligt fordelt, dog med en lille stigning på serviceområderne kultur og sundhed. Administrationen er det serviceområde, der har det højeste forbrug i forhold til landsgennemsnittet. Rådhuset i Støvring er den helt store synder, og det skyldes til dels serverrummet. Elbiler og elforbrug Vi undersøger pt. muligheden for at benytte elbiler som tjenestebiler. Bliver projektet en realitet, vil det medføre en stigning i elforbruget de steder, hvor elbilerne bliver ladet op Samlet Elforbrug - MWh Servere bruger meget strøm, da de skal stå tændt hele tiden. Det skaber en masse varme, som derefter skal køles ned for at serverne ikke bliver overophedede. Samlet set giver det et meget højt energiforbrug, som desværre ikke kan undgås. Børneinstitutionerne i kommunen ligger også samlet El-forbrug Rebild kommune på serviceområder Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og SFO Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger Side 5 af 27

6 set meget tæt på landsgennemsnittet (ca. 98 %), men der er store forskelle på forbruget institutionerne imellem. Det samme gør sig i øvrigt gældende for skolerne. Institutioner med et højt elforbrug er Græshoppen og Skibstedsskolen samt tandklinikkerne i Støvring og Skørping. Boformen i Støvring ligger også højt. Eksempler på institutioner, der har godt styr på elforbruget er Møllehusene, Blenstrup skole, Haverslev skole og tandklinikken i Nørager. Side 6 af 27

7 Varmeforbrug Størstedelen af de kommunale bygninger er forsynet med fjernvarme, mens en mindre del benytter elvarme eller har eget naturgasfyr eller oliefyr. Skibstedsskolen skiller sig ud ved at benytte fornybar rapsolie. Varmeforbruget bliver korrigeret efter, hvor kold en vinter har været. På den måde kan man lettere sammenligne det rigtige forbrug mellem hvert år. Det betyder, at under en mild vinter skal varmeforbruget være tilsvarende mindre, for at det korrigerede niveau forbliver det samme som året inden. Modsat bliver en meget kold vinter korrigeret den anden vej. Derved bliver det tilladt at benytte meget varme en kold vinter og få varmeforbruget korrigeret ned til almindeligt forbrug. Planlagt vedligehold og klimaskærm Når vi foretager en såkaldt planlagt vedligeholdelse af en bygning, overvejer vi altid, om det er rentabelt at opgradere klimaskærmen fx udskifte vinduer. En klimaskærm er en samlet betegnelse for det, der holder kulden ude og varmen inde i en bygning murerne, vinduerne og isoleringen. Jo bedre klimaskærmen, jo mindre varmebehov. Det korrigerede varmeforbrug er steget med knap 2 % siden Det skyldes hovedsageligt en meget mild vinter, hvor varmeforbruget ikke faldt tilsvarende de milde temperaturer. Når varmeopgørelsen for 2012 er opgjort forventer vi, at den vil have et lavere niveau Samlet korrigeret varmeforbrug - MWh Skolerne står for over halvdelen af varmeforbruget Samlet set ser varmeforbruget i Rebild Kommune fornuftigt ud Skolerne er ansvarlige for 60 % af kommunens varmeforbrug. Igen er det ikke uventet, da skolerne udgør en stor del af den kommunale bygningsmasse. Sammenlignet med skoler fra resten af landet, er forbruget på Rebild kommunes skoler samlet 10 % under landsgennemsnittet Forbruget er også forholdsvis højt ved boformerne og på tandklinikkerne. Der er samtidig store forskelle indenfor de forskellige serviceområder Store forskelle i varmeforbrug Nogle få bygninger har et højt varmeforbrug i forhold til deres størrelse og her kan der hentes en besparelse på varmen, hvorfor det skal overvejes hvorvidt det økonomisk er rentabelt at energirenovere de pågældende bygninger. Det drejer sig om: Administrationsbygningen i Terndrup Græshoppen Tandklinikkerne i Skørping og Støvring. Side 7 af 27

8 Det er politisk besluttet, at tandklinikken i Skørping bliver nedlagt og lægges sammen med Terndrup tandklinik. Samtidig er tandklinikken i Støvring under renovering og i den forbindelse bliver der foretaget diverse energitiltag. Resultaterne af det skulle gerne kunne ses i det kommende grønne regnskab. Børnehuset Kronhjorten har et lavt varmeforbrug i forhold til landsgennemsnittet. Korrigeret varmeforbrug på serviceområder - MWh Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og SFO Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger Side 8 af 27

9 Vandforbrug Vandforbruget i Rebild Kommune er meget lavt og ligger stabilt, med et lille fald på 0,6 % over de to foregående år. Den lille stigning, der er mellem 2010 og 2011 skyldes hovedsageligt at Valhalla er regnet med (sammen med Blenstruphallen som de deler adresse med) det har den ikke været tidligere. Fordelingen af vandforbruget indeholder ikke de store overraskelser med skolerne, børneinstitutionerne og boformerne som de største forbrugere. Institutionerne sparer på vandet Der er rigtig mange af de kommunale institutioner, der gør et stort stykke arbejde for at spare på vandet. Blandt de mange kan særligt nævnes: Daginstitutionen Kløvermarken, Skovbørnehaven, tandklinikken i Nørager og Haverslev-Ravnkilde skole. Fjernaflæsning og vandforbrug Vi fjernaflæser forbruget. Alarmen går hvis fx vandforbruget er for højt i en weekend. Vi benytter blandt andet systemet som en sikring mod lækager, og vi forventer at det vil medføre et lavere vandforbrug Samlet vandforbrug - m Vandforbrug på serviceområder - m Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og SFO Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger Side 9 af 27

10 CO 2 -udledning Figuren nedenfor viser et massivt fald i CO 2 - udledning fra de kommunale bygninger fra 2009 til Det skyldes flere forskellige forhold: Vedvarende energi Omstillingen til vedvarende energi er en vigtig del af vores målsætning om at nedbringe kommunes CO 2 aftryk. Som tidligere vist er elforbruget faldet. Det er medvirkende til, at CO 2 -udledningen også falder. En anden faktor tilknyttet elforbruget, er at elproduktionen i Danmark er blevet renere. Det vil sige at en kwh elektricitet udleder mindre CO 2 i dag end den gjorde i Energistyrelsen beregner hvert andet år en miljødeklaration på en kwh el og denne deklaration er blevet opdateret og har en stor andel af faldet i CO 2. Desuden er CO 2 fra varmeforbruget i år 2010 opgjort anderledes end i I 2009 blev det beregnet ud fra en fast CO 2 -faktor for fjernvarme for naturgas. Nu bliver det opgjort efter Rebild Kommunes varmeplan, der opgiver CO 2 udledningen for hvert enkelt varmeværk i kommunen. Da CO 2 -udledningen afhænger meget af varmeforbruget og med næsten alle institutioner dækket af fjernvarme er det institutionernes beliggenhed (og derved fjernvarmeværk), der bliver afgørende for CO 2 -udledningen Samlet korrigeret CO2 udledning - tons Korrigeret CO2 udledning på serviceområder Administration Kultur Fritidsklubber Børneinstitutioner Skoler og SFO Boformer og væresteder Sundhed Tekniske anlæg Andre bygninger Side 10 af 27

11 Klimaaftaler I 2010 underskrev borgmester Anny Winther, på vegne af Rebild Kommune, to frivillige klimaaftaler: Klimakommune-aftalen med Dansk Naturfredningsnævn Kurveknækkeren med Center for Energibesparelser Begge aftaler forpligter Rebild Kommune til at gøre en aktiv indsats for at reducere energiforbruget og dermed klimapåvirkninger fra de kommunale bygninger og institutioner. Klimakommune Klimakommune-aftalen har sit fokus på global opvarmning og særligt på CO 2 -udslippet fra kommunes bygninger. Gennem aftalen forpligter Rebild Kommune sig til at årligt reducere kommunens CO 2 -udledning med 2 % indtil år Med små variationer årene imellem overholder kommunen forpligtelserne i aftalen. Det er en positiv udfordring at opnå reduktionen gennem forskellige energiprojekter, samtidig med at serviceniveauet ikke forringes i kommunen. Kurveknækker Kurveknækker-aftalen er blevet ophævet efter nedlæggelsen af Center for Energibesparelser. Aftalen forpligtede kommunen til at reducere elforbruget årligt med 2 % indtil Rebild Kommune har efterlevet dette mål til trods for at aftalen er ophævet. SmartCity Rebild Kommune deltager i et fælles EU og Region Nordjylland projekt omkring bæredygtigt byggeri. Kommunerne i Region Nordjylland bidrager hver med et eller flere demonstrationsprojekter med en tilgang til bæredygtige bygninger. Formålet med SmartCity er, at styrke den nordjyske byggebranche og klæde den på til de fremtidige krav til bæredygtigt byggeri. Side 11 af 27

12 Planer for energiområdet Nedenstående ses nogle af de tiltag som vi forventer at sætte i gang i de næste par år. Det grønne regnskab er med til at skabe et større overblik over hvilke bygninger og institutioner, der sammenligneligt har et større forbrug end gennemsnittet for både kommunen og på landsplan. Dem med et forhøjet forbrug kan man derefter se nærmere på for at finde ud af, hvorfor forbruget er højere og hvad der kan gøres for at mindske forbruget. Dette vil naturligvis medføre flere nye planer og tiltag som af gode grunde ikke kan nævnes her. Energitiltag Som opfølgning på det grønne regnskab vil byggeafdelingen analysere, hvor der med størst fordel vil kunne sættes ind med energiforbedringer. Det sker med afsæt i en vurdering af hvor behovet er størst og en cost-benefit-analyse. Det bliver en del af de årlige handlingsplaner for Rebild Kommune. Fjernaflæsning på målere I 2011 fik Rebild Kommune installeret fjernaflæsning på ca. 75 % af alle kommunens bygninger. Det skete i samarbejde med EnergiNord. Aflæsningerne fra målerne bliver samlet i energisystemet OMEGA. Systemet tillader at aflæse vand, varme og elektricitet og kan genere rapporter, der viser forbruget i grafer sammenlignet med de sidste tre års forbrug. Det er muligt at aflæse forbruget helt ned i 15 minutters intervaller. På den måde kan en ændring i forbruget let aflæses. Hvis man opdager at forbruget er højere end det forventede, kan man hurtigt begynde at finde årsagen, og fx opdage et sprængt vandrør og ikke mindst udbedre fejlen. Brugen af OMEGA har allerede vist sit værd i Rebild Kommune, fx ved at opdage et højt vandforbrug ved Skovhuset og fik repareret lækagen. Blandt andet derfor vil det blive forsøgt udbredt til resten af de kommunale bygninger i løbet af Helhedsorienteret bygningsrenovering Samlingen af medarbejderne fra det tidligere anlægsforum, fra bygningsvedligehold og fra energiafdelingen (ved årsskiftet til 2013) har medført et langt større og bedre samarbejde på området. Det vil i fremtiden gøre det nemmere at indarbejde energiforbedringer i vedligeholdelsen af bygningerne og i udvidelser af eksisterende og nye bygninger. Vedvarende energi Det er en del af Rebild Kommunes strategi at øge andelen af vedvarende energi i kommunen. Derfor arbejder vi på, at indpasse vedvarende energi i de kommunale bygninger, i det omfang det er økonomisk ansvarligt. Vi arbejder blandt andet på at opstille solceller på kommunens tage og på at installere geotermisk varme (jordvarme) i kommunale bygninger udenfor fjernvarmeområderne. Earth Hour Igen i år deltog Rebild Kommune i den globale klimakampagne Earth Hour, der er ledet af WWF. Formålet med kampagnen er at sætte fokus på de globale klimaforandringer som skyldes menneskelige påvirkninger. Kampagnen startede i Sydney 2007 og har sidenhen vokset sig til en verdensomspændende begivenhed. WWF regner med, at en million danskere deltager i kampganen. Side 12 af 27

13 Data indsamling og beregning Forbrugsdata for de forskellige bygninger er primært indsamlet gennem aflæsningerne fra de virksomheder, der forsyner Rebild Kommunes institutioner. Det vil sige Rebild Forsyning, EnergiNord og forskellige varmeværker. Sekundært er forbruget indsamlet gennem regninger stillet til rådighed af Center Økonomi og de enkelte institutioner. Information omkring størrelsen af bygningerne er taget fra BBR-registeret. Varmeberegninger Forbruget af varme er graddagekorrigeret efter DMIs graddage for Aalborg Flyvestation. Det er valgt da det er den nærmeste station, der har en historisk periode at sammenligne med ( ). Normalen er DTUs standardperiode ( ), som er en ældre periode og taget længere væk. Det betyder, at overgangen fra DTU-korrigeringen til Aalborg-korrigeringen kan være svær at sammenligne, da Aalborgkorrigeringen er noget koldere. År 2012 mangler i regnskabet Grunden til at 2012 ikke er medtaget i regnskabet, er at varmeåret 2012/2013 i skrivende stund ikke er afsluttet. Samtidig er mange af kommunens årsopgørelser på el ikke færdigopgjort. Fremadrettet skulle dette ikke være et problem, da kommunens fjernaflæsningssystem kan fremstille disse data i rette tid. Det forventes, at det næste grønne regnskab vil blive udarbejdet i 2014 og vil indeholde både 2012 og CO 2 -beregninger Beregningen af CO 2 -udledningen for de kommunale bygninger er lavet med udgangspunkt i elforbruget og varmeforbruget. Varmeforbruget korrigeres efter middeldagstemperaturen, dette gør vi for at modregne de naturlige temperaturvariationer der forekommer mellem de forskellige år. Yderligere bliver der taget højde for hvilke varmeværk, der forsyner bygningen og hvor stor varmeværkets CO 2 -udledning er. Derved bliver de kommunales bygningers CO 2 aftryk fra varmes bestemt. Udledningen af CO 2 for de enkelte varmeværker er taget fra Rebild Kommunes Varmeplan El-forbruget er den anden del af CO 2 -beregningen. Her er der brugt energinets officielle miljødeklaration for en kwh. I de kommende grønne regnskaber forventes det at indregne institutionernes egenproduktion af vedvarende energi fx i form af egne solceller. Det skal dog nævnes, at de anvendte statistikker til sammenligning med landsgennemsnittet er fra Der er endnu ikke offentliggjort en nyere oversigt. Det er ordningen med energimærkning af bygninger, der står for indsamling og offentliggørelse af disse statistikker. Formål bygning Middeltal for forbrug i bygninger anvendt til forskellige formål (ELO nøgletal 2005) Anvendelseskode Fjernvarme kwh/m 2 /år Olie kwh/m 2 /år Gas kwh/m 2 /år Elvarme kwh/m 2 /år El kwh/m 2 /år Vand m 3 /m 2 /år Kontor ,6 119,6 100,2 78,5 45 0,26 Børnehave ,8 149,0 153,3 0 31,3 0,79 Skoler ,3 133,9 124,3 93,3 22,6 0,26 Børnehjem, ungdomshjem ,4 165,2 176,7 0 40,3 0,79 Tandlægeklinik , ,3 0,37 Side 13 af 27

14 Bilag Bilagene viser hvor stort et forbrug de enkelte bygninger har i forhold til hinanden og landsgennemsnittet fordelt på de enkelte serviceområder. Administration El/m2 16 Landsgennemsnit Rådhuset Administrationsbygningen i Nørager Administrationsbygningen i Terndrup Arbejdsmarkedsforvaltningen Varme/m2 Landsgennemsnit Rådhuset Administrationsbygningen i Nørager Administrationsbygningen i Terndrup Arbejdsmarkedsforvaltningen Side 14 af 27

15 Vand/m2 Landsgennemsnit 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0, Rådhuset Administrationsbygningen i Nørager Administrationsbygningen i Terndrup Arbejdsmarkedsforvaltningen Kultur El/m2 45,0 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Støvring Bibliotek Terndrup Bibliotek Kinorevuen Bælum Mølle Kig Ind Kulturhuset Stubhuset Kulturstationen inkl. Rebild turistbureau og Skørping Bibliotek Side 15 af 27

16 Varme/m Støvring Bibliotek Terndrup Bibliotek Kinorevuen Bælum Mølle Kig Ind Kulturhuset Stubhuset Kulturstationen inkl. Rebild turistbureau og Skørping Bibliotek Vand/m2 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0, Støvring Bibliotek Terndrup Bibliotek Kinorevuen Bælum Mølle Kig Ind Kulturhuset Stubhuset Kulturstationen inkl. Rebild turistbureau og Skørping Bibliotek Side 16 af 27

17 Bælum Junior- og Ungdomsklub Skørping Junior- og Ungdomsklub, Ungdomshuset Ungdomscafe Øster Hornum fritidsklub Smørklatten/Gården Klubhus til Rold Skov Orienteringsklub Klubhus til Støvring Idrætsforening St. Brøndum Juniorklub Bælum Junior- og Ungdomsklub Skørping Junior- og Ungdomsklub, Ungdomshuset Ungdomscafe Øster Hornum fritidsklub Smørklatten/Gården Klubhus til Rold Skov Orienteringsklub Klubhus til Støvring Idrætsforening St. Brøndum Juniorklub Fritidsklubber El/m Varme/m Side 17 af 27

18 Bælum Junior- og Ungdomsklub Skørping Junior- og Ungdomsklub, Ungdomshuset Ungdomscafe Øster Hornum fritidsklub Smørklatten/Gården Klubhus til Rold Skov Orienteringsklub Klubhus til Støvring Idrætsforening St. Brøndum Juniorklub Vand/m2 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0 Børneinstitutioner El/m2 Landsgennemsnit meter skoven Bavnebakken Møllehusene (Bondegårdsbørnehaven) Skovbjørnen (Enghaven) Græshoppen Kronhjorten Regnbuen Skovbørnehaven Skovhuset Spiren Svanen Toppen Skovtrolden (Troldehaven) Tumlehøj Øster Hornum Børnehave Kløvermarken Tuen Aavangen Side 18 af 27

19 Varme/m2 Landsgennemsnit meter skoven Bavnebakken Møllehusene (Bondegårdsbørnehaven) Skovbjørnen (Enghaven) Græshoppen Kronhjorten Regnbuen Skovbørnehaven Skovhuset Spiren Svanen Toppen Skovtrolden (Troldehaven) Tumlehøj Øster Hornum Børnehave Kløvermarken Tuen Aavangen Vand/m2 Landsgennemsnit 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0, meter skoven Bavnebakken Møllehusene (Bondegårdsbørnehaven) Skovbjørnen (Enghaven) Græshoppen Kronhjorten Regnbuen Skovbørnehaven Skovhuset Spiren Svanen Toppen Skovtrolden (Troldehaven) Tumlehøj Øster Hornum Børnehave Kløvermarken Tuen Aavangen Side 19 af 27

20 Skoler og SFO El/m2 Landsgennemsnit Valhalla Skibstedskolen Terndrup Skole Blenstrup Skole Øster Hornum Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Bavnebakkeskolen Møllehusenes skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Varme/m2 Landsgennemsnit Valhalla Skibstedskolen Terndrup Skole Blenstrup Skole Øster Hornum Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Bavnebakkeskolen Møllehusenes skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Side 20 af 27

21 Vand/m2 Landsgennemsnit 0,30 0,25 0,20 0,15 0, Valhalla Skibstedskolen Terndrup Skole Blenstrup Skole Øster Hornum Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Bavnebakkeskolen Møllehusenes skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Boformer og Væresteder El/m2 Landsgennemsnit Boformen Støvring Boformen Terndrup Familiehuset Bofællesskabet Nørager Værestedet Børnecenter Himmerland Side 21 af 27

22 Varme/m2 Landsgennemsnit Boformen Støvring Boformen Terndrup Familiehuset Bofællesskabet Nørager Værestedet Børnecenter Himmerland Vand/m2 Landsgennemsnit 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0 Boformen Støvring Boformen Terndrup Familiehuset Bofællesskabet Nørager Værestedet Børnecenter Himmerland Side 22 af 27

23 Sundhed El/m2 Landsgennemsnit Rebild Tandpleje Klinik i Nørager Rebild Tandpleje Klinik i Skørping Rebild Tandpleje Klinik i Støvring Rebild Tandpleje Klinik i Terndrup Varme/m2 Landsgennemsnit Rebild Tandpleje Klinik i Nørager Rebild Tandpleje Klinik i Skørping Rebild Tandpleje Klinik i Støvring Rebild Tandpleje Klinik i Terndrup Side 23 af 27

24 Vand/m2 Landsgennemsnit 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0 Rebild Tandpleje Klinik i Nørager Rebild Tandpleje Klinik i Skørping Rebild Tandpleje Klinik i Støvring Rebild Tandpleje Klinik i Terndrup Tekniske anlæg El/m Genbrugspladsen i Mejlby Genbrugspladsen i Skørping Genbrugspladsen i Støvring Materielgården i Nørager Materielgården i Skørping Materielgården i Støvring Materielgården i Terndrup Side 24 af 27

25 Varme/m Genbrugspladsen i Mejlby Genbrugspladsen i Skørping Genbrugspladsen i Støvring Materielgården i Nørager Materielgården i Skørping Materielgården i Støvring Materielgården i Terndrup Vand/m2 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0 Genbrugspladsen i Mejlby Genbrugspladsen i Skørping Genbrugspladsen i Støvring Materielgården i Nørager Materielgården i Skørping Materielgården i Støvring Materielgården i Terndrup Side 25 af 27

26 Andre Bygninger El/m Gæstehuset Solbjerg Skole Vestermarksvej 13 i Nørager Naturskolen i Rold Skov Fræer Aktivitetshus Frikirken Husflidskolen Støvring Højskole Toiletter ved Rebild bakke Motionscenter i Terndrup Center Terndrup medborgerhus Haverslev medborgerhus Ravnkilde medborgerhus St. Brøndum Fodboldbanes Klubhus Varme/m Gæstehuset Solbjerg Skole Vestermarksvej 13 i Nørager Naturskolen i Rold Skov Fræer Aktivitetshus Frikirken Husflidskolen Støvring Højskole Toiletter ved Rebild bakke Motionscenter i Terndrup Center Terndrup medborgerhus Haverslev medborgerhus Ravnkilde medborgerhus St. Brøndum Fodboldbanes Klubhus Side 26 af 27

27 Vand/m2 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0 Gæstehuset Solbjerg Skole Vestermarksvej 13 i Nørager Naturskolen i Rold Skov Fræer Aktivitetshus Frikirken Husflidskolen Støvring Højskole Toiletter ved Rebild bakke Motionscenter i Terndrup Center Terndrup medborgerhus Haverslev medborgerhus Ravnkilde medborgerhus St. Brøndum Fodboldbanes Klubhus Side 27 af 27

Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen.

Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen. Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen. Beregnet budgetbehov for el og varme i 2013, 2014 og 2015 Beregnet budgetbehov for el Beregnet budgetbehov for varme

Læs mere

Oversigt over skoler, daginstitutioner og dagplejere i de 6 børnedistrikter

Oversigt over skoler, daginstitutioner og dagplejere i de 6 børnedistrikter Oversigt over skoler, daginstitutioner og dagplejere i de 6 børnedistrikter Denne oversigt viser antal skoler, daginstitutioner og dagplejere ved opdeling af skoledistrikterne i 6 børnedistrikter. Der

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune BILAG 4 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune Der er følgende dagtilbud til førskolebørn i Rebild Kommune jf. Dagtilbudsloven: Børn under 2 år og 11 måneder:

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata Greve Kommune CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug Valideringsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008 Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008 Grønt Regnskab 2008 Indledning Det grønne regnskab 2008 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Statusnotat for projekter i bygge- og anlægsforum 10.03.2015

Statusnotat for projekter i bygge- og anlægsforum 10.03.2015 1 Statusnotat for projekter i bygge- og anlægsforum 10.03.2015 Udvalg Projekt Økonomi / budget / Til- og ombygning af Terndrup skole, idrætshal og svømmehal. (Tidligere benævnt Terndrupprojektet ) Licitation

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side -regnskab 2014 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2014 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Klimakommuneaftale Danmarks Naturfredningsforening

Klimakommuneaftale Danmarks Naturfredningsforening Klimakommuneaftale 2015 Danmarks Naturfredningsforening Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening 22.05.2015 Side 2 af 15 Indhold Baggrund... 4 Hovedpunkter for 2015 regnskabet... 4 CO 2 -regnskab

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Indstilling til styregruppen Decentralisering af dagplejeledelsen - administration

Indstilling til styregruppen Decentralisering af dagplejeledelsen - administration Indstilling til styregruppen Decentralisering af dagplejeledelsen - administration Center Børn og Unge Journalnr: 28.00.00-G01-28-14 28.09.00-P20-1-15 Ref.: Rikke Jønson Telefon: 99887783 / 41776179 E-mail:

Læs mere