Projekt FOTdanmark. HRKS Høringssvar vedrørende Forretningsmodel for FOTdanmark. November 2006

Transkript

1 Projekt FOTdanmark HRKS Høringssvar vedrørende Forretningsmodel for FOTdanmark November 2006

2 i INDHOLDFOTEGNELSE 1 INDLENDNING FOT PRINCIPPET GENERELLE KOMMENTARER LSA Objektansvar Overgangsproblemer Økonomi Generelt om fordelingsnøgler Fordelingsnøgle for fotoflyvning og ortofoto Fordelingsnøglen for fotogrammetrisk dataproduktion Fordelingsnøgle for reference- og egenskabsattributter og metadata Fordelingsnøgle for tværgående og landsdækkende dataopgaver i overgangsperioden Fordelingsnøgle for systemopgaver Fordelingsnøgle for øvrige fællesopgaver Fordelingsnøgle for indtægter Fordelingsnøgle vedrørende KMS' og kommunernes ydelser Forhold til eksterne brugere Selskabsoprettelse Ledningsejere Andre eksterne brugere Ophavsret og Selskabsform Ophavsret Selskabsform

3 2-1 1 INDLENDNING Nærværende høringssvar er udarbejdet som fælles høringssvar for HRKS-området. Høringssvaret indeholder dels overordnede kommentarer til FOTdanmark princippet og en række generelle kommentarer til det udsendte materiale. 2 FOT PRINCIPPET Set fra et generelt samfundsmæssigt synspunkt er FOT projektet en god idé. Et veldefineret geografisk landsdækkende og sømløst datasæt af høj kvalitet, centralt placeret, vil være grundlag for en effektiv og ensartet digital forvaltning. FOT vil navnlig være til gavn for nationale og regionale brugere der har behov for ensartede og opdaterede data på tværs af administrative og sektorielle grænser, som f.eks. stat, det nationale beredskab, ledningsejere og regionerne. Det vil også potentielt kunne gavne forsknings- og udviklingsmiljøer. Fra et kommunalt perspektiv er fordelen nærmere knyttet til de datamæssige forbedringer af struktur og kvalitet, som kommunerne får som konsekvens af samarbejdet samt fordele ved stordrift. En landsdækkende tilslutning vil FOT kunne være en omkostningseffektiv måde at etablerer et homogent fællesoffentligt digitalt geografisk forvaltningsgrundlag til løsning af administrative myndigheds- og serviceopgaver. Endvidere vil et homogent datagrundlag være en forudsætning for tværkommunale ensartede analyser og modelleringer. Det vil give et bedre grundlag for at træffe beslutninger, det være sig af politisk, juridisk eller beredskabsmæssig karakter. Endvidere vil en homogen datamodel med centralt tilgængelige geodata muliggøre en billigere applikationsudvikling. En forudsætning for at opnå disse fordele er imidlertid at systemet bliver landsdækkende og at data kontinuert ajourføres. Et system med huller og manglende løbende ajourføring vil medføre et væsentligt tab af datakvalitet, både temporalt og kvalitativt og vil uvilkårligt føre til manglende ensartethed, en forudsætning for at kunne høste ovennævnte gevinster. Set ud fra en snæver kommunal budgetmæssig vinkel er det ikke sikkert at der opnås økonomiske fordele, speciel ikke for de grupper der allerede har etableret et samarbejde. Etablering og drift af en central databank vil for HKRS gruppen være en meromkostning i forhold til eksisterende løsning. Det er derfor vigtigt at der opstår merværdi ved det udvidede samarbejde. Det kunne f.eks. være i form af kvalitetsmæssige forbedringer, sparede lagringsomkostninger, let adgang til nabodata, sparet administration til databestillinger/udtræk, ensartet datasnitflade (WMS/WFS), fælles applikationsudvikling osv. Men det kræver som ovenfor beskrevet at systemet bliver landsdækkende og at de forventelige meromkostninger reduceres ved at fordele etablerings- og driftsudgifter på samtlige kommuner.

4 3-2 Kommunerne er i høj grad nødt til at tage hensyn til snævre økonomiske interesser frem for det større almennyttige perspektiv. Frivillighedsprincippet bør derfor overvejes nøje. Derfor var et lovkrav om deltagelse måske en idé. 3 GENERELLE KOMMENTARER I det efterfølgende kommenteres en række generelle emner vedrørende FOTdanmarks forretningsmodel. 3.1 LSA Forslaget til forretningsmodellen for FOT fastlægger en totalajourføring hvert 3. år. Den medtager ikke LSA (eller en anden form for hyppig ajourføring) som en del af aftalen. Det skal dog blive en væsentlig del af FOT, at der sker en hyppig og en ensartet ajourføring, før kortet får værdi for ledningsejere, beredskab og mange kommuner. Det er vigtigt, at der i FOT indarbejdes en aftale om ajourføring der lever op til de krav som størstedelen af FOT s bruger stiller til produktet. Hvis enkelte kommuner vælger ikke at ajourføre data i 3 år, giver det en negativ begrænsning af FOT s salgsog anvendelsesmuligheder. LSA er en stor opgaver og kan medføre en betydelig udgift for kommunerne og en udgift for KMS til datavalidering, men LSA syntes ikke at være medtaget som ugift eller som merværdi eller som værdiforøgelse. Det giver uklarhed om, hvorvidt kommunerne eller de lokale FOT samarbejder må holde årligt ajourførte data i egen database og sælger disse direkte, og så kun aflevere hvert 3. år, eller om der opbygges en betalingsmodel, der tager hensyn til omkostninger og værdiforøgelse for årlige eller hyppigere ajourføring. Konklusionen er at LSA skal indgå som en del af samarbejdets ajourføring af FOT og selvfølgelig skal medregnes som en udgift. Der skal i den forbindelse tages stilling til hyppighed, fuldstændighed og nøjagtighed, så FOT ikke bliver for uensartet over kommunegrænserne, alt efter hvordan den enkelte kommune vælger at implementere LSA. Det er en hensigtserklæring at FOT skal være med til at indbygge den geografiske dimension i forvaltningen og på sigt udvikle LSA. Det er derfor nødvendigt at anerkende LSA (eller en anden form for hyppig ajourføring) som en del af FOT s værdi, på samme måde som de mere sjældne totale ajourføringer. Hvis KMS eller øvrige statslige myndigheder ikke har det sammen behov for ajourføring må det medtages i de relevante fordelingsnøgler.

5 Objektansvar Det fremgår ikke entydigt af høringsmaterialet hvad begrebet objektansvar det indebærer, med hensyn til geometri, fuldstændighed, egenskabsdata og attributter. Og hvad omfatter det juridisk? Kan en enkelt kommune eksempelvis blive sagsøgt for fejl i data? Det er alt for uklart afgrænset i forhold til FOT-specifikationens definerede ansvar for reference- og egenskabsattributter. Er objektansvar lig med ansvar for objektets geometri? 3.3 Overgangsproblemer FOTdanmark forudsætter at der ved LSA sker en løbende ajourføring af data på baggrund af kommunale administrative oplysninger. Imidlertid indeholder FOT2007 løsningen ikke værktøjer til LSA, hvorfor der i en overgangsfase opstår en række problemer. Ajourføringsfrekvenes på 3 år er ikke tilstrækkelig En 3-årig ajourføringsfrekvens er utilstrækkelig, både til brug i kommunal forvaltning og til videresalg til ledningsejere. Tilpasning af ajourføringsfrekvensen til kommunernes reelle behov kunne ske ved at tillade systematisk ajourføring af udvalgte kortelementer årligt, f.eks. bygninger og veje, mens andre elementer, f.eks. naturtemaer, kun ajourføres 5 årligt. I overgangsfasen kan der alternativt til LSA tænkes anvendt: Årlig udpeget fotogrammetrisk ajourføring. En række kommuner indkøber dækkende ortofoto hvert år, hvilket vil reducere merudgiften til årlig udpeget fotogrammetrisk ajourføring. Hybridmetoder (ajourføring af bygnings og vejtema ud fra ortofoto og DTM, evt. på baggrund af digital projektmateriale). Variabel takt for totalajourføring for intensivt og ekstensivt udbyttede områder. Økonomi ved hyppigere ajourføring end den 3 årige Oplægget i forretningsmodellen er at alle udgifter påføres de kommuner der ønsker årlig ajourføring, mens indtægter tilfalder fællesskabet efter FOT fordelingsnøglerne. Dermed er der intet incitament for kommuner til at lægge data i FOT databasen. Ved at sælge de ajourførte lag med ændringer selv, vil hele gevinsten tilfalde kommunen. FOTdanmark bliver derfor nødt til at honorere hyppigere ajourføring. Alternativt må FOTdanmark indarbejde en betalingsmodel, hvor indtægterne for videresalg af årligt ajourførte data tilfalder de parter der har betalt, nemlig kommunerne. Den enkelte kommunes betalingsandel skal være uafhængig af fuld tilslutning Nogle elementer i FOT-løsningen kræver investering i det fulde system straks når første kommune tilmelder sig. Det er væsentligt at kommunerne har sikkerhed for aldrig at komme til at hæfte for mere end den kommunale andel af startinvesteringen, beregnet efter fordelingsnøgler for fuld dækning.

6 3-4 Frist for tilslutning Forretningsmodellen lægger op til frivillig deltagelse i FOT, men den fulde nytteværdi opnås først ved fuld dækning, og når alle FOT-systemets funktioner er etableret, specielt LSA. Incitamentet for kommunal deltagelse vil da være, at vente på en væsentlig tilslutning inden man selv tilslutter sig FOT. Det vil stille de først tilmeldte kommuner i en uholdbar og usikker situation. Hertil kommer at LSA først implementeres i den endelige løsning, hvilket i overgangsperioden giver øgede kommunale udgifter til FOT, men ingen besparelse som konsekvens af LSA. Det vil derfor være ønskeligt med en frist for hvornår FOT opnår fuld dækning, specielt af hensyn til de først tilmeldte kommuner. Adgang til brug af data i FOT2007 databasen Det er ikke klart om man umiddelbart efter tilmelding får adgang til at trække på FOT2007 databasen, eller om retten først træder i kraft når kommunens kort har været ajourført og ligger i databasen. 3.4 Økonomi I det følgende kommenteres forretningsmodellens fordelingsnøgler dels generelt, dels individuelt med bemærkninger relateret til de respektive fordelingsnøgler Generelt om fordelingsnøgler Fordelingsnøglerne er i forretningsmodellen beskrevet principielt, men ikke så konkret, at det er muligt at kalkulere de økonomiske konsekvenser med den nøjagtighed, som det politiske beslutningssystem i kommunerne forlanger. Det grundlag, som til sin tid vil blive forelagt kommunerne ved beslutning om deltagelse i FOTsamarbejdet, bør derfor indeholde en standardiseret beregningsmodel (f.eks. i et regneark) baseret på de bedst muligt skønnede økonomiske parametre. Beregningsmodellen bør også give oplysning om størrelsen på usikkerheden i kalkuleresultaterne. Forretningsmodellen omhandler kun de økonomiske relationer, der kommer efter kommunerne har bragt et aktuelt datagrundlag i TK99-standard ind i samarbejdet. Ved stillingtagen til de økonomiske konsekvenser af en deltagelse i FOTsamarbejdet kan kommunerne ikke se bort fra, at dette datagrundlag repræsenterer en værdi. Denne værdi og værdien af KMS' indskudte datagrundlag vil sjældent være af samme størrelsesorden. Forretningsmodellens økonomidel bør derfor suppleres således, at den tillige omhandler de økonomiske relationer mellem staten og kommunerne vedrørende de indskudte datagrundlag. På grund af forretningsmodellens ophavsretslige regler vil en kommunes indskud af tekniske kortdata i FOT-samarbejdet medføre, at disse data taber i regnskabsmæssig værdi for kommunen. I de kommuner, hvor værdien af de tekniske kortdata er regnskabsført som et aktiv, vil en tilslutning til FOT-samarbejdet medføre en nedskrivning af aktivets værdi. Denne nedskrivning skal samtidig finansieres på driftsbudgettet. Dette kan medføre så negative konsekvenser for den pågældende forvaltnings drift, at en tilslutning til FOT-samarbejdet ikke kan lade sig gøre.

7 Fordelingsnøgle for fotoflyvning og ortofoto. I forretningsmodellen fordeles udgifterne til fotoflyvning og ortofoto ligeligt mellem KMS og kommunerne for kortlægning i OP1 i 90 pct. af landet og i OP3 i de resterende 10 pct. af landet. Fordelingen synes at være rimelig forudsat, at arealfordelingen 90/10 svarer til den reelle og teknisk nødvendige fordeling mellem højt- og lavtflyvning. Forventeligt vil bruttoarealet for lavtflyvning på grund af ortofotospecifikationens krav om mindste tilestørrelse på 1 km 2 betyde, at lavtflyvningen vil omfatte betydelig mere en 10% Fordelingsnøglen for fotogrammetrisk dataproduktion Ifølge forretningsmodellen bidrager KMS med halvdelen af udgifterne til kortlægning i OP1 i landområder. For kortlægning i byområder i OP3 bidrager KMS med, hvad der svarer til 3,5 gange det bidrag som KMS afholder pr. ha. for kortlægning i OP1. Danmarks Statistik definerer p.t. 92,8 pct. af Danmarks areal som landområder og 7,2 pct. som byområder. Begrebet fotogrammetrisk dataproduktion bør præciseres. Det er uklart, hvorvidt maskinel dataprocessering, f.eks. konvertering af TK99-tilladte splines til liniestrenge, snapberegning og lignende, som typisk foretages uden brug af fotogrammetri, er omfattet af begrebet. Fordelingsnøglen mangler at tage stilling til kortlægning af byområder i OP2, som kan blive aktuel i nogle kommuner, som i dag har byområder kortlagt i T2-standard og som evt. kun vil opgradere sine kortdata til aktuelle TK2-data i TK99-standard. Brugen af faktoren 3,5 til beregning af KMS bidrag til OP3-kortlægning er en ugennemsigtig måde at beskrive KMS bidragspolitik. KMS bidrag bør derfor fastsættes til en bestemt procentdel af de faktiske omkostninger for OP3 kortlægningen det pågældende år. KMS procentdel bør fastsættes til 50 % således, at stat og kommune deler omkostningerne ligeligt. Maksimumarealet for KMS' bidrag til OP3-kortlægning bør relateres til arealet af FOT-objekterne BY med egenskaben By, for at sikre at maksimumarealet beregnes på baggrund af aktuelle forhold Fordelingsnøgle for reference- og egenskabsattributter og metadata Alle FOT-objekter har reference- og metadata og mange har desuden en eller flere egenskabsattributter. Tilknytning af disse data til FOT-objekterne foretages ved maskinel eller manuel editering og er ikke fotogrammetrisk dataproduktion. Fordelingsnøgle for udgifterne til disse editeringsopgaver mangler i forretningsmodellen Fordelingsnøgle for tværgående og landsdækkende dataopgaver i overgangsperioden Omfanget af og omkostningsansvaret for disse opgaver er ikke præciseret.

8 Fordelingsnøgle for systemopgaver KMS varetager systemopgaverne i en overgangsperiode. KMS udvikler og stiller en systemmæssig løsning, FOT2007, til rådighed for kommunerne, indtil FOTsamarbejdet er landsdækkende. Kommunerne betaler et tilslutningsbidrag ved indtrædelsen i FOT-samarbejdet samt et årligt bidrag til den løbende drift. "Databasecontaineren" FOT2007, som er en overgangsløsning i ca. 5 år, vil koste landets kommuner ca. 8 mio. kr. i tilslutningsbidrag og ca. 2.5 mio. kr. pr. år i driftsbidrag. FOT2007 udvikles og stilles til rådighed af KMS for kommunerne og KMS dikterer, hvad kommunerne skal betale. Der foreligger således en forretningsmæssig relation, der egentlig ligger udenfor FOT-samarbejdets forretningsmodel. Selvom kommunerne hver for sig indgår aftale med KMS om FOT2007, vil formålet med kommunernes tilslutning og sammenhængen med FOT s forretningsmodel medføre, at disse aftaler vil kunne betragtes som koordinerede. Dermed løber kommunerne den risiko, at deres aftaler med KMS kan være i strid mod EU s indkøbsregler. FOT2007-systemet skal være dokumenteret mht. til foranalyse, systemanalyse (funktioner, standarder, snitflader, systemtests osv), systemdesign. Rettigheder til systemet (kildekode, hardware) mm. skal tilhøre FOTdanmark, således at FOT2007 kan overdrages til ny leverandør som grundlag for videreudvikling. Det kan drages i tvivl, hvorvidt kommunerne har brug for FOT2007 og særligt i betragtning af omkostningerne. Kommunerne bruger i princippet kun geografiske data, der vedrører kommunens egen jurisdiktion. Efter den fælles fotoflyvning, ortofotoog dataproduktion i de lokale samarbejder, foreligger der stort set de geografiske data, som kommunerne har brug for. Alle kommuner har eget GIS, som kan opbevare og stille disse data til rådighed for anvendelse i kommunes forvaltninger. Behovet for en "databasecontainer" foreligger egentlig hos FOTdanmark, som er den part, der iht. forretningsmodellen skal distribuere data til regionale og nationale databrugere. Nytten af "databasecontaineren" opstår hos disse databrugere, som derved opnår fordelen af at kunne hente data kun fra et sted Fordelingsnøgle for øvrige fællesopgaver Udgifterne til øvrige fællesopgaver fordeles ligeligt mellem kommunerne og KMS. Den kommunale del af finansieringen sker i form af et abonnementsbidrag. Disse opgaver er primært af administrativ karakter, såsom bestyrelses- og sekretariatsopgaver. Fordelingsnøglen giver ikke anledning til bemærkninger Fordelingsnøgle for indtægter I forretningsmodellen fordeles FOTdanmarks indtægter fra vederlag for salg af data mellem deltagerne i henhold til de samlede omkostninger i forbindelse med FOTsamarbejdet. Fordelingen af indtægterne bør ikke alene relateres til parternes omkostninger i forbindelse med FOT-samarbejdet, men også til fordelingen af solgte datas geografiske oprindelse. Afgrænsningen af den kreds databrugere, hvortil der kan udtrækkes data

9 3-7 uden vederlag til FOTdanmark er af stor betydning for indtægternes størrelse. Denne afgrænsning er uklar i høringsmaterialet. For kommunernes vedkommende siger forretningsmodellen på et sted, at kommuner, der deltager i FOT-samarbejdet, har adgang til alle FOT-data, som er nødvendige til udførelsen af den pågældende myndigheds opgaver. På et andet sted, siges, at kommunen får adgang til kortgrundlaget i nabokommunerne i det omfang, det er relevant for den kommunale sagsbehandling. Både nødvendigheds- og relevanskriteriet bør udgå. I stedet bør der indføres klare regler for afgrænsningen af kommunernes ret til vederlagsfri videregivelse af data til egne konsulenter, helt eller delvist ejede selskaber og til fællesskaber og samarbejder af forskellig art, hvori kommunen deltager. For statens vedkommende siger forretningsmodellen, at de statslige myndigheder, der har indgået aftale med KMS, har adgang til alle FOT-data, som er nødvendige til udførelsen af den pågældende myndigheds opgaver. Myndighedsbegrebet har flere forskellige definitioner i dansk lovgivning. Dette medfører en uklarhed om, hvilke statslige myndigheder KMS kan indgå aftale med. Endvidere er det ikke rimeligt overfor kommunerne, at KMS alene kan afgøre, hvilke statslige myndigheder KMS kan indgå aftale med, uden at betale vederlag til FOTdanmark for dataudtræk. Derfor bør den statslige "frikreds" besluttes af FOTdanmarks bestyrelse, f.eks., ved at "frikredsen" fortegnes i en positivliste. Nødvendighedskriteriet bør udgå for statslige og kommunale myndigheder og erstattes med regler for afgrænsningen af den vederlagsfrie videregivelse. Statslige myndigheder, som tilhører "frikredsen" og som har indgået aftale med KMS, kan have brug for at erhverve brugsret til kommunale ad-ons til FOT-data. Ved kommunalt salg af disse ad-ons skal kommunen have ret til samtidig at videregive FOT-data til den statslige myndighed uden at kommunen skal betale vederlag til FOTdanmark Fordelingsnøgle vedrørende KMS' og kommunernes ydelser Af forretningsmodellen fremgår, at visse opgaver vil blive varetaget af KMS og andre af kommunerne. Omfanget af de ydelser, som kræves for at løse disse opgaver er ikke nærmere beskrevet. Således mangler forretningsmodellen oplysninger om, hvordan omfanget af disse ydelser vil være fordelt mellem KMS og kommunerne, og hvorvidt ydelserne skal medregnes i parternes omkostningsgrundlag, og hvordan de derved skal prissættes. Denne ugennemsigtighed gør det vanskeligt for kommunerne at skabe sig et nogenlunde klart billede af konsekvenserne ved en tilslutning til FOT-samarbejdet. Det kan desuden frygtes, at ugennemsigtigheden kan blive grobund for påstande om konkurrencebegrænsning. 3.5 Forhold til eksterne brugere Selskabsoprettelse. FOTdanmark konceptet har kun fuld nytte og er mest økonomisk ved fuld tilslutning og når systemet er fuldt udbygget. På grund af usikkerheder om og hvornår systemet bliver fuldt udbygget mm. skal der afholdes en tegningsrunde, hvor tilslutning kan

10 3-8 undersøges og der bør fastsættes en minimumstilslutningsprocent før projektet iværksættes Ledningsejere Kommunerne anser det som et afgørende succeskriterium for FOTdanmark at ledningsejerne anvender FOTdanmark, dels for at sikre at der anvendes et fælles geodatagrundlag og dels af hensyn til økonomien i projektet, hvilket belyses i det efterfølgende. Fælles geodatagrundlag. Det er afgørende for nytten af et fælles geodatagrundlag at alle anvender fælles grundlag, idet det dels muliggør oprationel anvendelse af geodata i beredskabssituationer mm, og dels sikre at der ikke opstår fejl og misforståelser på grund af anvendelse af forskelligt grundlag. Ekstern medfinansiering. Ledningsejere har hidtil været en vigtig økonomisk bidragyder til grundkortlægning. Det vil samfundsmæssigt være mest optimalt, hvis der alene udføres en samlet grundkortlægning der dækker det samlede for skatte- og brugerbetalte område. Af ovennævnte grunde er det derfor af afgørende vigtighed, at der via FOTdanmarks kontaktudvalg til Dansk Ledningsejerforum opnås tilslutning af såvel nationale, regionale og lokale ledningsejere. I betragtning af Dansk Ledningsejerforums positive tilkendegivelse i deres brev af 16. juni 2006 syntes der alene at udestå afklaring af økonomisk fordelingsnøgle Andre eksterne brugere Forretningsmodellen bør endvidere muliggøre tilslutning af øvrige eksterne professionelle geodatabruger så som Krak, De Gule Sider, Teleatlas og eksterne GISapplikationsudviklere. Forretningsmodellen bør indeholde modeller for dels betaling (eksempelvis i form af klik-afgifter, anvendt areal, detaljeringsgrad/målestok) og fordelingsnøgle for indtægter fra eksterne brugere. 3.6 Ophavsret og Selskabsform Ophavsret Det er problematisk for kommunerne ikke at have ophavsret over egne data. Mange kommuner har en politik med at give grundkortsdata kvit og frit væk til uddannelsesinstitutioner og lignende eksempelvis Arkitektskolen og Geografisk Institut, såfremt data kun bliver brugt internt til uddannelse. Et andet område, hvor mange kommuner i dag udlåner data til 3. part, er til støjkortlægning. Carl Bro Acoustics har fået de fleste af Ekko-kommunernes data for, at lave et tilbud på en fælles støjkortlægning.

11 3-9 Et tredje område er, at nogle GIS-leverandører har enkelte kommuners grundkort i permanent udlån til brug for fejlfinding i GIS-softwaren og til demonstration af GISsoftware til andre kunder og kommuner. Det skal afklares om disse udlån af grundkortsdata til offentlige institutioner og private firmaer kan fortsætte vederlagsfrit i FOTdanmark Selskabsform. Kommunal udtrædelse af samarbejdet I høringsversionen af "Forretningsmodel for FOTdanmark", står der, at den enkelte kommune ikke har ejerskab over de data den bringer ind i fællesskabet. Ved en eventuel udtrædelse får kommunen kun en kopi af de data der er nødvendige for deres myndighedsopgaver. Kommunen får derved ikke alle de data med ud igen, som den har bragt til fællesskabet og de forbedringer som den undervejs har forædlet og betalt 70% af i år 1 og 100% af i år 2 og 3. Se i øvrigt afsnit om økonomien i FOT. Kommunen vil ligeledes miste sine nuværende kunder, så som HNG, NESA, TDC etc. da de vil indgå kontrakt med FOTdanmark og ikke den enkelte kommune. Hvem definere hvilke data der er nødvendige for kommunen, så den kan varetage sine forpligtelser? Det er svært, at indgå i et fællesskab med aktiver, i form af grundkortsdata og løbende ajourføringer, hvis man ikke kan få rettigheder til disse aktiver ved en eventuel senere udtrædelse. Forretningsmodellen beskriver ikke et scenario for KMS udtræden af samarbejdet. Vil KMS i denne situation også modtage et udtræk til brug for deres offentlige forpligtelser, mens resten af FOT-samarbejdet opretholder den fulde ret til FOT-data? Opløsning af samarbejdet Det er uklart om KMS, hvis det ikke længere ønsker at fortsætte samarbejdet, kan opløse samarbejdet og dermed få ejendomsret til alle data som følger af en opløsning af samarbejdet. Dette vil stille KMS fordelagtig i forhold til kommuner, da betingelserne for en opløsning er betydeligt bedre end ved en udtrædelse.