HIT MED HISTORIEN 5 Grundbog

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN 5 Grundbog Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 5, Grundbog. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres.

2 Hit med Historien!

3 Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Bogens illustrationer: Balla, Giacomo/COPY-DAN Billedkunst 2003: s. 60 Bojesen, Sigurd Bo/Gyldendals Billedbibliotek: s udgave, 3. oplag 2003 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen. The Bridgeman Art Library: 35n, 56 Danmarks Tekniske Museum: s 54ø. Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet: s. 68, 69n. Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet/MGM: s. 69ø Forlagsredaktion: Marianne Harboe Tegninger: Peter Bay Alexandersen Grafisk tilrettelæggelse og omslag 2Krogh MDD MGK Teksten er sat med Stone Serif og Stone Informal 12/15,9 Trykt hos Nørhaven Book, Viborg Printed in Denmark 2007 (ISBN-10: ) ISBN Gyldendals Billedbibliotek: s. 18, 21n, 26, 27ø, 35ø, 36, 40, 41, 44, 50ø, 51ø, 52n, 57, 62n, 66, 67ø Illustreret Tidende: s. 50n. Jensenius, Herluf. Blæksprutten, 1926: s. 67 Det Kongelige Bibliotek: s. 19, 32, 33n, 39, 52n, 53, 55n, 63, 70 Københavns Bymuseum: s. 46 Mary Evans Picture Library: s. 61 National Gallery, London: s. 23 Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Nationalmuseet, København: s. 49 Odense Bys Museer: s. 54n. Polfoto: s. 10, 12, 14 Scanpix: s. 9, 13 Om Hit med Historien! Hit med Historien! Er et grundbogssystem til historieundervisningen på klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende DFI har forgæves forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til loven om kunstnerret. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, vil DFI udbetale royalty mod behørig legitimation for benyttelse af illustrationer, som om aftale var indgået. internetbaseret materiale. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Hver grundbog omhandler 4-6 emner og flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside på

4 Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Gyldendal

5 Indhold For 100 år siden levede menneskene på andre måder. Samfundet var helt anderledes end i dag. Om 100 år vil meget også have ændret sig. Sådan har det altid været i historien. I tidens løb har man fx fundet bedre måder at skaffe mad og andre ting, som man skulle bruge. Det fortæller denne bog om. Den handler også om opfindelser og opdagelser, som ændrede samfundet og måden at leve på. Du kan også læse om, hvordan menneskene har fået mere viden, og hvad de har brugt den til. En grænseløs verden? side 6 Fra tv og internettet kan vi få nyheder og oplysninger fra hele verden. Ved hjælp af telefon og kan vi komme i kontakt med hinanden lige meget hvor vi er. Engang var der skarpe grænser mellem landene. Måske betyder grænserne ikke længere så meget. Store forandringer side 16 I løbet af middelalderen skete der meget nyt, og samfundet ændrede sig. Man opfandt fx uret, byggede møller og fik bedre måder at dyrke jorden på.

6 Europa verdens navle? side 28 I slutningen af 1400-tallet fandt europæerne ud af at trykke bøger. Håndværkerne begyndte at fremstille varer på en mere effektiv måde. Handelen voksede, byerne blev større, og nye områder af verden blev opdaget. Maskinerne kommer side 42 I slutningen af 1700-tallet begyndte man at bygge fabrikker i England. Det varede næsten 100 år, før det skete i Danmark. Fabrikkerne betød, at mange familier flyttede til byerne. Her var livet meget anderledes. Bedre tider eller? side 58 I 1920 erne og 1930 erne fik de fleste radio. Biografernes forfilm viste, hvad der skete i verden. Der kom et stort antal nye opfindelser. Alligevel tvivlede mange på, at det ville blive ved med at gå fremad. Register side 71

7 En grænseløs verden? Vi har en aftale! Ann-Sofies far løftede blikket fra avisen og kiggede surt på hende. Når vi spiser, er din mobiltelefon slukket! Det er bare en SMS til Mette, mumlede Ann-Sofie og tastede hurtigt færdig. Om noget matematik, tilføjede hun. Det var løgn. Men måske ville faren så mene, at det var i orden. Læg den! Ann-Sofie lagde mobiltelefonen på bænken. Her kunne faren ikke se den. Du læser avis hvad er forskellen? Med mit arbejde må jeg følge med i, hvad der sker i verden. Faren tog en tår kaffe og vendte tilbage til avisen. Det skulle du prøve i stedet for altid at sidde med den åndssvage telefon. Ann-Sofie var sur. Hun sagde ikke noget, men skovlede cornflakes i sig. Faren forstod ingenting. Hans bil havde alt muligt udstyr, som han stolt viste til alle, der gad se det. Han havde endda anskaffet sig et apparat, som viste vej på en lille skærm. En metallisk stemme fortalte, om han skulle svinge til højre eller venstre i det næste kryds. Men faren mente ikke, at børn og unge skulle have mobiltelefoner. Ann- Sofie havde fået en af sin mormor i fødselsdagsgave. Det havde skabt voldsom diskussion. Faren havde krævet, 6 Hit med Historien!

8 at mobilen blev leveret tilbage til forretningen, hvor den var købt. Men der satte moren grænsen. Hvordan går det med din opgave til historie? spurgte moren. Ann-Sofie sank den sidste skefuld cornflakes. Fint. Mette og jeg er næsten færdige. Hvad skriver I om? Faren lagde avisen sammen. Dampmaskinen og dens betydning, Ann-Sofie tænkte sig om. Tog og fabrikker og sådan noget. Det lyder spændende. Faren rejste sig. Jeg har en rigtig god bog om emnet. Han gik hen til bogreolen. Vi har hentet nogle sider fra nettet, skyndte Ann-Sofie sig at sige. Det var garanteret en ældgammel og utrolig tyk bog, faren havde stående. Nettet! Faren slog opgivende ud med armene. Sig mig, læser man ikke bøger længere? Jo, jo. Vi har fundet et par stykker. Ann-Sofie tænkte, at nu ville han spørge om, hvilke bøger de havde brugt. Hun så på sit ur. Heldigvis var klokken mange. Jeg smutter nu, sagde hun og skyndte sig ud ad døren. En grænseløs verden? 7

9 Nu om dage Tv viser nyheder fra hele verden, og fra internettet kan vi hente oplysninger om alt. Næsten lige meget hvor vi er, kan vi komme i kontakt med hinanden ved hjælp af telefon eller . Vi har flere forbindelser med folk i andre lande, end man havde for år siden. Vi rejser mere, og mange af vores ting er lavet i andre lande. Måske er grænserne mellem landene ikke længere så vigtige. Mobiltelefoner Børn og unge udvikler større og mere bevægelige tommelfingre. Det påstår nogle forskere i hvert fald. Årsagen skulle være, at børn og unge bruger tommelfingrene, når de sender SMS er fra deres mobiltelefoner. Alene i Danmark bliver der hver dag sendt millioner af SMS er. Mange er fantastisk hurtige til at taste SMS-beskeder på mobiltelefonen. Efterhånden er der udviklet et særligt sprog, så man ved hjælp af få tegn og symboler kan sende beskeder. Mobiltelefonen er en fantastisk opfindelse. På gaden og i busser og tog kan man altid få øje på nogen med en mobiltelefon. Den er meget populær blandt børn og unge selvom den er dyr i taletidskort eller abonnement. Flere og flere får mobiltelefon. I 2004 var der mindst én mobiltelefon i 9 ud af 10 familier. Man har haft trådløse telefoner i mange år. Men førhen var de meget dyre, så kun få købte dem. I 1990 erne fandt man ud af at bruge teknikken fra computere i mobiltelefoner. På denne måde blev de billigere, bedre og mindre. Bestemte mærker af mobiltelefoner er på mode. Det er smart at have den nyeste, og den der kan mest. Der kommer hele tiden nye mobiltelefoner. Det går så stærkt, at de forskellige modeller hurtigt bliver forældede. Man bruger mobiltelefoner til mere og mere næsten lige så meget som en computer. Fx kan man sende og modtage s og billeder og på de nyeste kan man endda se film. Computere i alle ting I de sidste år er der gjort mange opfindelser. Den vigtigste er udviklingen af computer-teknologien. Computere har virkelig ændret samfundet og menneskers liv. Når du låner bøger og cd er på biblioteket registrerer en computer, hvad du har lånt. Politiet bruger computere, når de måler, om folk kører for stærkt. Du bruger sikkert også en computer til nogle af dine opgaver i skolen. På fabrikker, på kontorer og i butikker er computere uundværlige. Computere styrer, hvordan varer fremstilles. Computere fører regnskab i forretninger, kontrollerer hospitalsudstyr, styrer satellitter osv. På internettet kan man finde oplysninger om næsten alt: Hvornår udsender en bestemt musikgruppe deres nye cd? Hvordan er vejret fx på Kreta? 8 Hit med Historien!

10 Internettet giver os også mulighed for at sende s, som i løbet af sekunder når frem til modtagerne. Vi kan chatte, hente musik, film, billeder, lave vores egen hjemmeside, betale regninger og købe ind over internettet. En del mennesker tager en uddannelse over internettet. Fx kan man sidde hjemme ved sin computer og studere ved et universitet i Japan. Måske kan man også lave folkeskolen på den måde. Så behøver eleverne ikke at møde i skolen. I stedet kan de arbejde ved computere derhjemme. Men mon det er en god idé? Hurtige ændringer Ud af 100 familier havde så mange Mobiltelefon Computere med internet I midten af 1980 erne kom de første computere på skolerne. 20 år senere bliver de brugt i de fleste fag. En grænseløs verden? 9

11 Billedet er fra førerhuset på en mejetærsker. Alt styres elektronisk. Fx viser måleren til højre for rattet, hvor meget fugt, der er i kornet. Arbejde i Danmark For 150 år siden arbejdede fire ud af fem mennesker ved landbrug eller fiskeri. I dag er det ca. én ud af fem. For 150 år siden var det almindeligt at arbejde timer om ugen. Nu arbejder vi 37 timer om ugen og vi har ferier. Alligevel fremstilles der i dag langt flere varer end dengang. Forklaringen er, at maskiner og teknologi klarer flere og flere af de opgaver, som arbejderne tidligere udførte. I sidste del af 1800-tallet blev de første fabrikker bygget i Danmark. På fabrikkerne brugte arbejderne maskiner til at fremstille varerne. Hver arbejder lavede kun en del af den færdige vare. På en møbelfabrik lavede han måske kun bordben. Denne måde at fremstille varer på kaldes industri. Selv om industrien kom til Danmark i 1800-tallet, blev landbruget ved med at fremstille mest. Landbruget var det vigtigste erhverv, og Danmark var dengang et landbrugsland. Fra omkring 1960 fremstillede fabrikkerne så mange varer, at industrien tjente flere penge til Danmark end landbruget. Danmark blev et industriland. Fabrikkerne fik nye og bedre maskiner. Danskerne og folk i det øvrige Europa fik råd til at købe mere. Derfor var der brug for flere varer, som blev lavet på fabrikkerne. I dag arbejder færre end mennesker i landbruget, men det producerer mange gange mere korn, kød og mælk end for 150 år siden. Bedre redskaber, maskiner, kunstgødning og sprøjtemidler har gjort landbruget meget effektivt. I de sidste år er flere og flere begyndt at bruge computere på fabrikkerne og i landbruget. De kan dog ikke bruges alle steder. Der skal stadig være folk til at betjene kunderne i 10 Hit med Historien!

12 Forbruget for 125 år siden og i dag Hvad bruger en arbejder-familie pengene til i dag og for 125 år siden? For hver 100 kr. bruger familien så mange kr. til: 60 kr. 50 kr. o o kr. 30 kr. 20 kr. 10 kr. 0 kr. butikker og på kontorer. Andre passer børn og ældre mennesker, behandler syge eller underviser. I et moderne samfund som det danske, har mange den slags arbejde. For meget mad For 100 år siden levede tusindvis af danskere på sultegrænsen. De fik kun det mest nødvendige mad, og ofte måtte de sulte. I dag behøver ingen i Europa at sulte. Faktisk er det et problem, at flere og flere spiser for meget og bliver tykke. En af grundene er, at vi bevæger os mindre og bruger færre kræfter end i gamle dage. Vi bliver transporteret med bil, bus eller tog. Vi går eller cykler ikke så meget længere, og vi har maskiner til at klare det tunge arbejde. Mad er også blevet billigere. For 50 år siden brugte mange familier halvdelen af deres løn til mad. I dag går omkring 1 5 til mad, og mange køber mere mad, end man gjorde dengang. Der er dog grænser for, hvor meget vi kan spise. Faktisk bliver der fremstillet alt for meget mad i Europa. Det virker forkert, når millioner af mennesker i de fattige lande sulter. En skæv verden Den fattigste femtedel af verdens befolkning Kød og fisk Mad Tøj Drikkevarer og tobak Bolig (fx husleje) Opvarmning Boligudstyr (møbler) Medicin Transport Aviser, tv, telefon m.m. Fritid, underholdning Andet 5% Telefoner 1,5% Biler 1% 45 % 75 % 87 % Den rigeste femtedel af verdens befolkning En grænseløs verden? 11

13 Vi drukner i varer og affald Vi køber også flere varer. I Europa, USA og andre rige lande bruger vi mere og mere. Vi køber fx tøj og nye møbler, før de gamle er slidt op eller går i stykker. Vi anskaffer os nye ting, hvis det er moderne. Tænk bare på mobiltelefonen. Det er godt for fabrikker og forretninger, for de sælger flere varer. Når vi køber og kasserer varer, bliver der mere og mere affald. Gamle eller umoderne ting havner nemlig ofte på lossepladsen. Forureningen vokser også. Fabrikkernes maskiner og computere skal bruge elektricitet for at fungere. På store kraftværker afbrænder man kul og olie for at fremstille elektricitet og det forurener. Mere transport For 50 år siden var næsten alle de varer, som danskerne købte, lavet i Danmark eller i de nærmeste nabolande. Sådan er det ikke længere. I dag fremstilles Hvis alle mennesker i verden havde så stort et forbrug og forurenede lige så meget som fx europæerne, ville der være brug for to jordkloder. 12 Hit med Historien!

14 mange varer i udlandet de fleste i Europa. Men butikkerne har også varer fra andre egne af verden. Fx bliver det meste tøj syet i Asien. Det er billigere, fordi arbejderne får mindre i løn end i Danmark. Flere og flere varer bliver transporteret over lange afstande. På havene sejler kæmpestore fragtskibe. Over land bliver de fleste varer transporteret med lastbiler. Det er som regel hurtigere end med tog, og der er jo ikke jernbaner overalt. Derfor vokser antallet af lastbiler. Også mennesker har fået mere og mere brug for transport. Mange bor langt fra deres arbejde. Nogle tager bussen eller toget og enkelte flyver. Men rigtig mange kører i bil. Det er hurtigst og lettest. Ofte kører forældre deres børn i skole, selvom familien bor tæt på skolen. Mange forældre er bekymrede over, at deres børn skal gå eller cykle ad veje med stærk trafik. I dag er der ca. to mio. biler i Danmark. De mange biler giver problemer. Måske har du prøvet at holde i kø i timevis på fx en motorvej i Tyskland. Der er simpelthen ikke plads på vejene til de mange biler. Problemet ville blive Ind imellem er der for mange biler, og der opstår køer på vejene. Den voksende trafik er også farlig. Hvert år dræbes ca mennesker i trafikulykker på vejene i Europa. mindre, hvis vi i højere grad brugte tog til transport af varer, og når vi selv rejste. Man er blevet dygtigere til at fremstille biler, der forurener mindre. Men da der bliver flere og flere biler, vokser forureningen alligevel. En grænseløs verden? 13

15 Mødet med de andre Du har sikkert været i andre lande end Danmark. Måske har du endda været uden for Europa. I 1950 havde kun få børn på din alder været i udlandet. Måske havde de været i Norge, Sverige eller Tyskland. Det var sjældent, at de havde besøgt fjernere lande. De fleste holdt dengang ferie hos familien eller var på camping et sted i Danmark. Fra omkring 1960 blev Danmark rigere. De fleste danskere fik råd til mere, og mange tog på ferie i udlandet. Fx blev det populært at rejse til Mallorca. Nu om dage er det almindeligt at holde ferie i udlandet flere gange om året. På rejser oplever man, hvordan folk lever i andre lande. Det lærer vi af, og vi ændrer vores vaner og kultur. For 50 år siden havde få smagt pizza og spagetti. I dag er det lige så almindeligt som frikadeller og kartofler. I flere større byer er der karneval en gang om året på samme måde som i Brasilien. Og blandt unge i Danmark er det blevet populært at fejre Halloween ligesom i USA. En global landsby? I næsten alle hjem er der mindst ét tv. De fleste kan se mange kanaler. Nogle kanaler sender over det meste af Jorden. Det gælder bl.a. MTV, som er populær hos større børn og unge I Sydamerika og Sydeuropa har der været karneval i mange hundrede år. I begyndelsen af 1980 erne kom traditionen til Danmark. Fx er der hvert år i pinsen karneval i København. 14 Hit med Historien!

16 over hele verden. Derfor er det ikke så underligt, at danske unge har den samme tøj og musiksmag som unge i fx Spanien. Man kan også se nyheder fra hele verden døgnet rundt. Vi ser oversvømmelser i Kina, sult i Afrika og krig i Mellemøsten. Ofte kan vi endda følge begivenhederne, mens de sker. Sådan har det været i mange år. Det har fået nogle til at tale om den globale landsby. De mener, at tv, telefon og internet betyder, at folk i verden er kommet til at vide mere og mere om hinanden. Derfor vil man også tage sig af hinanden ligesom i en landsby i gamle dage. Fx vil det få folk fra rige områder til at hjælpe mennesker i fattige lande. På den måde vil verden blive mere retfærdig og bedre for alle mennesker. Der findes i dag mange organisationer, der hjælper lande med fx hungersnød og krig. Du kender måske Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet eller Røde Kors. Selvom disse organisationer hjælper, kan de ikke løse problemerne. Folk flygter stadig fra hungersnød og krig, og millioner af mennesker bliver forfulgt. Desværre er der blevet endnu større forskelle mellem de rigeste og de fattigste lande i løbet af de sidste år. Tv fortæller om krige, fattigdom og ulykker. Er vi blevet så vant til at se ulykker, katastrofer og fattigdom i tv, at det ikke påvirker os mere? Hvilke nyheder? Nogle tv-kanaler sender nyheder døgnet rundt. Men der sker mange vigtige ting, som ikke vises. Måske sker begivenheden et sted, hvor der ikke er et tvhold i nærheden, eller tv-holdet får måske ikke lov til at filme. Måske egner nyheden sig ikke til tv. Her er billeder nemlig vigtige. Derfor foretrækker tv-selskaberne at bringe historier, hvor de kan vise dramatiske klip. Det kan fx være en terroraktion eller en naturkatastrofe. En grænseløs verden? 15

17 Store forandringer Når solen stod højest på himlen, gik alt i stå i Milano. Folk satte sig i skyggen af træer eller huse og drak vin. Andre tog sig en lur i sengen. Men denne dag var anderledes. Trods middagsheden var torvet fyldt med mennesker. Skrædderen Giovanni og hans søn Pietro havde stået der, siden solen tittede op over bakkerne. Hvis Pietro stod på tæer og strakte hals, kunne han se tribunen ved kirken. Her sad de rigeste købmænd og byens råd. Et stort stykke stof var spændt ud og beskyttede de fornemme mænd mod solen. Alle på torvet kiggede mod kirketårnet. Det gamle solur var pillet ned. I stedet havde håndværkere anbragt en rund skive af metal. Langs kanten skinnede forgyldte tal fra 1 til 24. En metalstang pegede fra centrum af skiven og ud mod tallene. En mekanisk maskine, der måler tiden helt nøjagtigt, havde borgmesteren sagt, da han holdt tale. Pietro kunne se, at skyggerne var blevet længere, siden borgmesteren havde sluttet sin tale. Alle på torvet ventede spændt på, at maskinen blev sat i gang. Men der var åbenbart pro- 16 Hit med Historien!

18 blemer. Gennem tårnets luger kunne Pietro skimte skyggen af mænd, der arbejdede med urværket. Kan du se cirkelen for enden af viseren? Faren pegede. Det er solen. Uret er ligesom solen, der går rundt om jorden. Måske virker den ikke. Jo, jo. Vær nu tålmodig. Pietro syntes ikke, at faren lød overbevisende. Måske havde bedstefaren ret. Tiden tilhørte Gud. Man gjorde grin med ham ved at måle den. Uret er Djævelens værk, havde bedstefaren tordnet. Og så oven i købet på en kirke! Nu sker det! blev der råbt. I små ryk nærmede viseren sig to-tallet. Da cirkelen dækkede tallet, rungede to klokkeslag over pladsen. Folk råbte hurra og svingede med deres huer. Da jubelen havde lagt sig, begyndte faren at gå. Vi skal hjem og arbejde på værkstedet. Pietro ville gerne være blevet, til uret slog tre. Men det nyttede ikke at spørge. Store forandringer 17

19 1300-tallet Middelalderen begyndte omkring år Sådan siger man i Danmark og de andre lande i Norden. I Sydeuropa lader man middelalderen begynde 500 år tidligere. I hele Europa er man enige om, at middelalderen sluttede omkring år I løbet af middelalderen ændrede samfundet sig. Man fandt bl.a. ud af bedre måder at dyrke jorden på, og der blev gjort flere nye opfindelser. De største forandringer skete i 1300-tallet. Forandringens tid Det var som i den mørke middelalder, kan man sige, hvis man har oplevet noget, der er håbløst gammeldags. I flere hundrede år mente man, at middelalderen var en periode, hvor alt gik i stå. Hvor der ikke blev gjort nye opdagelser og opfindelser, fordi paven forbød nye ideer. Og hvor konger, kirkens folk og stormænd bestemte. De udnyttede almindelige mennesker, som måtte leve i fattigdom. Men faktisk skete der store forandringer i middelalderen. Man fik ny viden, og der blev gjort vigtige opfindelser, som ændrede samfundet. Blandt de vigtigste var bedre måder at dyrke jorden på. Bønderne fremstillede nu mere, end de selv brugte. Det meste af overskuddet skulle bønderne give til kongen, kirken og stormændene, som solgte varerne videre. På den måde blev der mere handel, og byerne blev større. Til vands I dag bliver varer transporteret med lastbil, godstog Billedet er fra slutningen af 1400-tallet. I havnen ligger kogger (skibe) for anker. I både transporteres varerne ind til kajen, hvor de hejses op med en kran. 18 Hit med Historien!

20 Større byer Omkring år 1000 havde alle byer i Europa under indbyggere. I 1300-tallet var der byer med over indbyggere. I de største, fx Paris, Venezia og Firenze, levede der omkring mennesker. I Danmark blev byerne ikke så hurtigt store. I København boede der ca mennesker. De andre store danske byer var Aalborg, Århus og Odense. De havde hver under indbyggere. I dag bor der 1,7 mio. mennesker i Storkøbenhavn og i Århus. eller skib. I middelalderen var der ingen jernbaner. Vejene var elendige, ofte var de kun stier eller hjulspor. Over korte afstande kunne man bære varerne eller køre dem i en vogn, som blev trukket af okser eller heste. Men det var lettest at transportere varerne med skib. Og købstæderne byerne hvor man handlede lå ved vandet. Skibene blev bedre og bedre. Før år 1000 byggede man i Norden lange skibe, som sejlede helt til Island og til Middelhavet. Disse vikingeskibe var meget sødygtige og sejlede hurtigt. Men der var grænser for, hvor meget de kunne laste. Efterhånden fik man andre skibstyper, som kunne fragte 10 gange så meget som et vikingeskib. Det kunne være farligt at sejle med et handelsskib. Det skete jævnligt, at skibene blev plyndret af sørøvere. I slutningen af 1200-tallet havde sørøverne endda en borg på øen Hjelm i Kattegat. Bedre landbrug Før år 1000 blev en ny slags plov almindelig i Europa. Ploven var tung, så den pløjede dybt. Den vendte jorden, så den blev løsnet og fik luft. Det betød, at der kunne dyrkes mere. Man fandt ud af at sætte hjul på ploven. Det gjorde Bonde pløjer med hjulplov. Det var et tungt redskab. På billedet trækkes den kun af to okser, men som regel spændte bonden mindst fire okser for ploven. det lettere at holde ploven i en bestemt dybde. En hjulplov var dyr at fremstille. Desuden skulle der 4-8 okser eller heste til at trække ploven og ofte to mand til at styre den. Den enkelte bonde havde ikke råd til en hjulplov, og han havde ikke så mange trækdyr. Derfor var flere bønder måske en hel landsby fælles om en hjulplov. Det var grunden til, at bønderne begyndte at dyrke landsbyens marker i fællesskab. Store forandringer 19

21 Tidligere havde man kun brugt heste til at ride på. I middelalderen fandt man ud af at lave seletøj, så hestene kunne bruges til trækdyr. En hest og en okse var lige stærke, men hesten var hurtigere. Hjulploven og nye dyrkningsmetoder betød, at bønderne kunne dyrke mere korn. Det var også nødvendigt, for der blev flere og flere mennesker, som skulle have mad. Man ved ikke, hvorfor antallet af mennesker steg fra omkring år 1000 til omkring år Men det kunne kun lade sig gøre, fordi bønderne fremstillede mere mad. Hvis de ikke havde kunnet det, ville mange jo dø af sult. Resultatet ville være, at der ikke blev flere mennesker. Munkenes møller I dag står der kæmpestore vindmøller rundt om i landet. De producerer elektricitet. Man har haft møller i Europa i næsten år. De ældste var vandmøller, dvs. at de blev drevet af vand fra floder, åer og bække. Møllerne malede korn til mel. I middelalderen kom der masser af møller i Europa. Det var munkenes fortjeneste især Cisterciensermunkene, som kom fra Frankrig. De byggede deres klostre i nærheden af vandløb. De byggede også vandmøller, hvor de selv og bønderne på egnen kunne få malet korn til mel. De lokale håndværkere lærte at bygge vandmøller. Og snart var der møller overalt, hvor der var vandløb. Tal fra England viser, at der i slutningen af tallet var én vandmølle for hver 50 gårde og huse. Dvs. at der var flere møller end kirker. Man ved ikke, hvor mange møller der var i Danmark. Men der var sikkert lige så mange. Valkning betyder sammenfiltning. På den måde kunne man gøre tøj af uld tættere. Tøjet blev lagt i blød i vand ofte tilsat urin, som virkede blødgørende. Bagefter blev tøjet banket og gnedet tættere. Tegningen er af en valkemølle fra tallet. I gryden varmes valkeblandingen. Vandhjulet får et stykke træ til at banke på tøjet. Det var et enormt arbejde at male korn til mel med håndkraft, så møllerne var et stort fremskridt. Møllerne var også med til at styrke 20 Hit med Historien!

22 Vinden kommer fra forskellige retninger. Derfor var det vanskeligt at udnytte dens kraft. Omkring 1300 fandt man ud af at bygge en mølle, som kunne drejes omkring en solid stolpe eller stub. Disse stubmøller måtte man ikke bygge for store, for så kunne man ikke dreje dem. Der blev bygget stubmøller i år. Stubmøllen på fotoet er fra 1700-tallet. Billedet er fra tallet. I forgrunden er en vandmølle, der maler mel. I baggrunden står to stubmøller fællesskabet. Folk mødtes på møllen og snakkede, mens de ventede på, at deres korn blev malet. Efterhånden begyndte man at bruge møllerne til andet end at male korn. Fx skulle uldtøj valkes, så det blev tykkere og tættere. Det gjorde man tidligere ved at trampe på tøjet, mens det lå i vand med urin. Nu byggede man valkemøller. I middelalderen blev der brug for mere jern til at lave vogne, redskaber og våben. I fremstillingen af jern brugte man også møller. De drev kæmpestore hamre, der knuste jernmalmen. Og de drev enorme blæsebælge, så man kunne smelte jernet ud af malmen. Ikke alle steder var der vandløb, som kunne drive en vandmølle. I middelalderen begyndte man at bygge vindmøller. Der blev brugt mange, lange og slanke træer til en vindmølle. Så bygningen af vindmøller var en vigtig grund til, at skovene næsten forsvandt i middelalderen. Store forandringer 21

23 Krudt og kugler I 1300-tallet var der krig mellem den engelske og den franske konge. Et stort slag blev udkæmpet i Englænderne vandt. De havde nogle dygtige bueskytter, som kunne skyde pile gennem franskmændenes rustninger. Derfor sejrede englænderne. I slaget blev der for første gang anvendt kanoner. Kun englænderne havde dem, men de betød ikke noget for sejren. Kanonerne i 1300-tallet var nemlig lige så farlige for dem, der affyrede dem, som for dem der blev skudt på. Det skyldtes krudtet. Det bestod af en blanding af salpeter, kul og svovl, som blev opbevaret i tønder. Vejene var ujævne, og under transporten blev tønderne rystet, så krudtet ofte blev skilt ad igen i salpeter, kul og svovl. Før det kunne bruges, måtte det blandes igen. Det var svært at gøre godt nok. Det var også svært at beregne, hvor meget krudt der skulle i kanonen. Resultatet kunne være, at eksplosionen var for svag til at sende kuglen af sted. Eller også var den så kraftig, at kanonen sprang i stumper og stykker. Det var altså livsfarligt at være kanonskytte. Så det var svært at finde kanonskytter. Der er eksempler på, at man tvang krigsfanger til at affyre kanonerne. Efter nogle år begyndte man at tilsætte et bindemiddel til krudt-blandingen, så den ikke blev rystet fra hinanden. Man blev også bedre til at fremstille holdbare kanoner. I slutningen af tallet var skydevåben blevet afgørende i krigene. Billede af en kanon fra midten af 1300-tallet. Den har form som en vase. En pil er på vej ud af kanonens munding. Bagved står en soldat. Han har antændt krudtet med en glødende jernstang. Kanoner og kongemagt I middelalderen var stormændene (adelen) kongens krigere. De havde borge eller boliger med fæstningsværker. Når kongen gik i krig, skulle stormændene og deres folk møde i fuld udrustning. Dvs. hver mand havde en hest, rustning og håndvåben som sværd, økse, kølle eller lanse. I krig var kongen derfor afhængig af sine stormænd. Det gav dem en enorm magt. Kongen kunne ikke altid stole på stormændene. Det 22 Hit med Historien!

24 skete, at de nægtede at gå i krig, eller de gjorde oprør mod ham. I løbet af 1400-tallet fik man bedre kanoner og andre skydevåben. En hær af ryttere med rustning kunne ikke stille noget op mod de nye skydevåben. Derfor holdt kongerne op med at bruge stormænd som krigere. Mange soldater udrustede med geværer og kanoner var langt bedre. I Europa blev der oprettet hære, som kongerne kunne leje til at kæmpe for sig. Det betød, at stormændene mistede indflydelse, og kongerne fik mere magt. Det var dyrt for kongen at leje en hær. Han fik penge ved at opkræve skat af byernes håndværkere og købmænd, som havde gode tider i 1400-tallet. En rytter med et gevær fra slutningen af 1300-tallet. I hånden holder han lunten. I 1390 belejrede franske styrker en arabisk by. Med kanoner skød de muren i stykker og indtog byen. I forgrunden til venstre skyder franske soldater med armbrøst. I havnen ligger franske skibe. Store forandringer 23