HIT MED HISTORIEN 5 Grundbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HIT MED HISTORIEN 5 Grundbog"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN 5 Grundbog Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 5, Grundbog. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres.

2 Hit med Historien!

3 Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Bogens illustrationer: Balla, Giacomo/COPY-DAN Billedkunst 2003: s. 60 Bojesen, Sigurd Bo/Gyldendals Billedbibliotek: s udgave, 3. oplag 2003 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen. The Bridgeman Art Library: 35n, 56 Danmarks Tekniske Museum: s 54ø. Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet: s. 68, 69n. Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet/MGM: s. 69ø Forlagsredaktion: Marianne Harboe Tegninger: Peter Bay Alexandersen Grafisk tilrettelæggelse og omslag 2Krogh MDD MGK Teksten er sat med Stone Serif og Stone Informal 12/15,9 Trykt hos Nørhaven Book, Viborg Printed in Denmark 2007 (ISBN-10: ) ISBN Gyldendals Billedbibliotek: s. 18, 21n, 26, 27ø, 35ø, 36, 40, 41, 44, 50ø, 51ø, 52n, 57, 62n, 66, 67ø Illustreret Tidende: s. 50n. Jensenius, Herluf. Blæksprutten, 1926: s. 67 Det Kongelige Bibliotek: s. 19, 32, 33n, 39, 52n, 53, 55n, 63, 70 Københavns Bymuseum: s. 46 Mary Evans Picture Library: s. 61 National Gallery, London: s. 23 Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Nationalmuseet, København: s. 49 Odense Bys Museer: s. 54n. Polfoto: s. 10, 12, 14 Scanpix: s. 9, 13 Om Hit med Historien! Hit med Historien! Er et grundbogssystem til historieundervisningen på klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende DFI har forgæves forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til loven om kunstnerret. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, vil DFI udbetale royalty mod behørig legitimation for benyttelse af illustrationer, som om aftale var indgået. internetbaseret materiale. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Hver grundbog omhandler 4-6 emner og flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside på

4 Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 5. klasse Gyldendal

5 Indhold For 100 år siden levede menneskene på andre måder. Samfundet var helt anderledes end i dag. Om 100 år vil meget også have ændret sig. Sådan har det altid været i historien. I tidens løb har man fx fundet bedre måder at skaffe mad og andre ting, som man skulle bruge. Det fortæller denne bog om. Den handler også om opfindelser og opdagelser, som ændrede samfundet og måden at leve på. Du kan også læse om, hvordan menneskene har fået mere viden, og hvad de har brugt den til. En grænseløs verden? side 6 Fra tv og internettet kan vi få nyheder og oplysninger fra hele verden. Ved hjælp af telefon og kan vi komme i kontakt med hinanden lige meget hvor vi er. Engang var der skarpe grænser mellem landene. Måske betyder grænserne ikke længere så meget. Store forandringer side 16 I løbet af middelalderen skete der meget nyt, og samfundet ændrede sig. Man opfandt fx uret, byggede møller og fik bedre måder at dyrke jorden på.

6 Europa verdens navle? side 28 I slutningen af 1400-tallet fandt europæerne ud af at trykke bøger. Håndværkerne begyndte at fremstille varer på en mere effektiv måde. Handelen voksede, byerne blev større, og nye områder af verden blev opdaget. Maskinerne kommer side 42 I slutningen af 1700-tallet begyndte man at bygge fabrikker i England. Det varede næsten 100 år, før det skete i Danmark. Fabrikkerne betød, at mange familier flyttede til byerne. Her var livet meget anderledes. Bedre tider eller? side 58 I 1920 erne og 1930 erne fik de fleste radio. Biografernes forfilm viste, hvad der skete i verden. Der kom et stort antal nye opfindelser. Alligevel tvivlede mange på, at det ville blive ved med at gå fremad. Register side 71

7 En grænseløs verden? Vi har en aftale! Ann-Sofies far løftede blikket fra avisen og kiggede surt på hende. Når vi spiser, er din mobiltelefon slukket! Det er bare en SMS til Mette, mumlede Ann-Sofie og tastede hurtigt færdig. Om noget matematik, tilføjede hun. Det var løgn. Men måske ville faren så mene, at det var i orden. Læg den! Ann-Sofie lagde mobiltelefonen på bænken. Her kunne faren ikke se den. Du læser avis hvad er forskellen? Med mit arbejde må jeg følge med i, hvad der sker i verden. Faren tog en tår kaffe og vendte tilbage til avisen. Det skulle du prøve i stedet for altid at sidde med den åndssvage telefon. Ann-Sofie var sur. Hun sagde ikke noget, men skovlede cornflakes i sig. Faren forstod ingenting. Hans bil havde alt muligt udstyr, som han stolt viste til alle, der gad se det. Han havde endda anskaffet sig et apparat, som viste vej på en lille skærm. En metallisk stemme fortalte, om han skulle svinge til højre eller venstre i det næste kryds. Men faren mente ikke, at børn og unge skulle have mobiltelefoner. Ann- Sofie havde fået en af sin mormor i fødselsdagsgave. Det havde skabt voldsom diskussion. Faren havde krævet, 6 Hit med Historien!

8 at mobilen blev leveret tilbage til forretningen, hvor den var købt. Men der satte moren grænsen. Hvordan går det med din opgave til historie? spurgte moren. Ann-Sofie sank den sidste skefuld cornflakes. Fint. Mette og jeg er næsten færdige. Hvad skriver I om? Faren lagde avisen sammen. Dampmaskinen og dens betydning, Ann-Sofie tænkte sig om. Tog og fabrikker og sådan noget. Det lyder spændende. Faren rejste sig. Jeg har en rigtig god bog om emnet. Han gik hen til bogreolen. Vi har hentet nogle sider fra nettet, skyndte Ann-Sofie sig at sige. Det var garanteret en ældgammel og utrolig tyk bog, faren havde stående. Nettet! Faren slog opgivende ud med armene. Sig mig, læser man ikke bøger længere? Jo, jo. Vi har fundet et par stykker. Ann-Sofie tænkte, at nu ville han spørge om, hvilke bøger de havde brugt. Hun så på sit ur. Heldigvis var klokken mange. Jeg smutter nu, sagde hun og skyndte sig ud ad døren. En grænseløs verden? 7

9 Nu om dage Tv viser nyheder fra hele verden, og fra internettet kan vi hente oplysninger om alt. Næsten lige meget hvor vi er, kan vi komme i kontakt med hinanden ved hjælp af telefon eller . Vi har flere forbindelser med folk i andre lande, end man havde for år siden. Vi rejser mere, og mange af vores ting er lavet i andre lande. Måske er grænserne mellem landene ikke længere så vigtige. Mobiltelefoner Børn og unge udvikler større og mere bevægelige tommelfingre. Det påstår nogle forskere i hvert fald. Årsagen skulle være, at børn og unge bruger tommelfingrene, når de sender SMS er fra deres mobiltelefoner. Alene i Danmark bliver der hver dag sendt millioner af SMS er. Mange er fantastisk hurtige til at taste SMS-beskeder på mobiltelefonen. Efterhånden er der udviklet et særligt sprog, så man ved hjælp af få tegn og symboler kan sende beskeder. Mobiltelefonen er en fantastisk opfindelse. På gaden og i busser og tog kan man altid få øje på nogen med en mobiltelefon. Den er meget populær blandt børn og unge selvom den er dyr i taletidskort eller abonnement. Flere og flere får mobiltelefon. I 2004 var der mindst én mobiltelefon i 9 ud af 10 familier. Man har haft trådløse telefoner i mange år. Men førhen var de meget dyre, så kun få købte dem. I 1990 erne fandt man ud af at bruge teknikken fra computere i mobiltelefoner. På denne måde blev de billigere, bedre og mindre. Bestemte mærker af mobiltelefoner er på mode. Det er smart at have den nyeste, og den der kan mest. Der kommer hele tiden nye mobiltelefoner. Det går så stærkt, at de forskellige modeller hurtigt bliver forældede. Man bruger mobiltelefoner til mere og mere næsten lige så meget som en computer. Fx kan man sende og modtage s og billeder og på de nyeste kan man endda se film. Computere i alle ting I de sidste år er der gjort mange opfindelser. Den vigtigste er udviklingen af computer-teknologien. Computere har virkelig ændret samfundet og menneskers liv. Når du låner bøger og cd er på biblioteket registrerer en computer, hvad du har lånt. Politiet bruger computere, når de måler, om folk kører for stærkt. Du bruger sikkert også en computer til nogle af dine opgaver i skolen. På fabrikker, på kontorer og i butikker er computere uundværlige. Computere styrer, hvordan varer fremstilles. Computere fører regnskab i forretninger, kontrollerer hospitalsudstyr, styrer satellitter osv. På internettet kan man finde oplysninger om næsten alt: Hvornår udsender en bestemt musikgruppe deres nye cd? Hvordan er vejret fx på Kreta? 8 Hit med Historien!

10 Internettet giver os også mulighed for at sende s, som i løbet af sekunder når frem til modtagerne. Vi kan chatte, hente musik, film, billeder, lave vores egen hjemmeside, betale regninger og købe ind over internettet. En del mennesker tager en uddannelse over internettet. Fx kan man sidde hjemme ved sin computer og studere ved et universitet i Japan. Måske kan man også lave folkeskolen på den måde. Så behøver eleverne ikke at møde i skolen. I stedet kan de arbejde ved computere derhjemme. Men mon det er en god idé? Hurtige ændringer Ud af 100 familier havde så mange Mobiltelefon Computere med internet I midten af 1980 erne kom de første computere på skolerne. 20 år senere bliver de brugt i de fleste fag. En grænseløs verden? 9

11 Billedet er fra førerhuset på en mejetærsker. Alt styres elektronisk. Fx viser måleren til højre for rattet, hvor meget fugt, der er i kornet. Arbejde i Danmark For 150 år siden arbejdede fire ud af fem mennesker ved landbrug eller fiskeri. I dag er det ca. én ud af fem. For 150 år siden var det almindeligt at arbejde timer om ugen. Nu arbejder vi 37 timer om ugen og vi har ferier. Alligevel fremstilles der i dag langt flere varer end dengang. Forklaringen er, at maskiner og teknologi klarer flere og flere af de opgaver, som arbejderne tidligere udførte. I sidste del af 1800-tallet blev de første fabrikker bygget i Danmark. På fabrikkerne brugte arbejderne maskiner til at fremstille varerne. Hver arbejder lavede kun en del af den færdige vare. På en møbelfabrik lavede han måske kun bordben. Denne måde at fremstille varer på kaldes industri. Selv om industrien kom til Danmark i 1800-tallet, blev landbruget ved med at fremstille mest. Landbruget var det vigtigste erhverv, og Danmark var dengang et landbrugsland. Fra omkring 1960 fremstillede fabrikkerne så mange varer, at industrien tjente flere penge til Danmark end landbruget. Danmark blev et industriland. Fabrikkerne fik nye og bedre maskiner. Danskerne og folk i det øvrige Europa fik råd til at købe mere. Derfor var der brug for flere varer, som blev lavet på fabrikkerne. I dag arbejder færre end mennesker i landbruget, men det producerer mange gange mere korn, kød og mælk end for 150 år siden. Bedre redskaber, maskiner, kunstgødning og sprøjtemidler har gjort landbruget meget effektivt. I de sidste år er flere og flere begyndt at bruge computere på fabrikkerne og i landbruget. De kan dog ikke bruges alle steder. Der skal stadig være folk til at betjene kunderne i 10 Hit med Historien!

12 Forbruget for 125 år siden og i dag Hvad bruger en arbejder-familie pengene til i dag og for 125 år siden? For hver 100 kr. bruger familien så mange kr. til: 60 kr. 50 kr. o o kr. 30 kr. 20 kr. 10 kr. 0 kr. butikker og på kontorer. Andre passer børn og ældre mennesker, behandler syge eller underviser. I et moderne samfund som det danske, har mange den slags arbejde. For meget mad For 100 år siden levede tusindvis af danskere på sultegrænsen. De fik kun det mest nødvendige mad, og ofte måtte de sulte. I dag behøver ingen i Europa at sulte. Faktisk er det et problem, at flere og flere spiser for meget og bliver tykke. En af grundene er, at vi bevæger os mindre og bruger færre kræfter end i gamle dage. Vi bliver transporteret med bil, bus eller tog. Vi går eller cykler ikke så meget længere, og vi har maskiner til at klare det tunge arbejde. Mad er også blevet billigere. For 50 år siden brugte mange familier halvdelen af deres løn til mad. I dag går omkring 1 5 til mad, og mange køber mere mad, end man gjorde dengang. Der er dog grænser for, hvor meget vi kan spise. Faktisk bliver der fremstillet alt for meget mad i Europa. Det virker forkert, når millioner af mennesker i de fattige lande sulter. En skæv verden Den fattigste femtedel af verdens befolkning Kød og fisk Mad Tøj Drikkevarer og tobak Bolig (fx husleje) Opvarmning Boligudstyr (møbler) Medicin Transport Aviser, tv, telefon m.m. Fritid, underholdning Andet 5% Telefoner 1,5% Biler 1% 45 % 75 % 87 % Den rigeste femtedel af verdens befolkning En grænseløs verden? 11

13 Vi drukner i varer og affald Vi køber også flere varer. I Europa, USA og andre rige lande bruger vi mere og mere. Vi køber fx tøj og nye møbler, før de gamle er slidt op eller går i stykker. Vi anskaffer os nye ting, hvis det er moderne. Tænk bare på mobiltelefonen. Det er godt for fabrikker og forretninger, for de sælger flere varer. Når vi køber og kasserer varer, bliver der mere og mere affald. Gamle eller umoderne ting havner nemlig ofte på lossepladsen. Forureningen vokser også. Fabrikkernes maskiner og computere skal bruge elektricitet for at fungere. På store kraftværker afbrænder man kul og olie for at fremstille elektricitet og det forurener. Mere transport For 50 år siden var næsten alle de varer, som danskerne købte, lavet i Danmark eller i de nærmeste nabolande. Sådan er det ikke længere. I dag fremstilles Hvis alle mennesker i verden havde så stort et forbrug og forurenede lige så meget som fx europæerne, ville der være brug for to jordkloder. 12 Hit med Historien!

14 mange varer i udlandet de fleste i Europa. Men butikkerne har også varer fra andre egne af verden. Fx bliver det meste tøj syet i Asien. Det er billigere, fordi arbejderne får mindre i løn end i Danmark. Flere og flere varer bliver transporteret over lange afstande. På havene sejler kæmpestore fragtskibe. Over land bliver de fleste varer transporteret med lastbiler. Det er som regel hurtigere end med tog, og der er jo ikke jernbaner overalt. Derfor vokser antallet af lastbiler. Også mennesker har fået mere og mere brug for transport. Mange bor langt fra deres arbejde. Nogle tager bussen eller toget og enkelte flyver. Men rigtig mange kører i bil. Det er hurtigst og lettest. Ofte kører forældre deres børn i skole, selvom familien bor tæt på skolen. Mange forældre er bekymrede over, at deres børn skal gå eller cykle ad veje med stærk trafik. I dag er der ca. to mio. biler i Danmark. De mange biler giver problemer. Måske har du prøvet at holde i kø i timevis på fx en motorvej i Tyskland. Der er simpelthen ikke plads på vejene til de mange biler. Problemet ville blive Ind imellem er der for mange biler, og der opstår køer på vejene. Den voksende trafik er også farlig. Hvert år dræbes ca mennesker i trafikulykker på vejene i Europa. mindre, hvis vi i højere grad brugte tog til transport af varer, og når vi selv rejste. Man er blevet dygtigere til at fremstille biler, der forurener mindre. Men da der bliver flere og flere biler, vokser forureningen alligevel. En grænseløs verden? 13

15 Mødet med de andre Du har sikkert været i andre lande end Danmark. Måske har du endda været uden for Europa. I 1950 havde kun få børn på din alder været i udlandet. Måske havde de været i Norge, Sverige eller Tyskland. Det var sjældent, at de havde besøgt fjernere lande. De fleste holdt dengang ferie hos familien eller var på camping et sted i Danmark. Fra omkring 1960 blev Danmark rigere. De fleste danskere fik råd til mere, og mange tog på ferie i udlandet. Fx blev det populært at rejse til Mallorca. Nu om dage er det almindeligt at holde ferie i udlandet flere gange om året. På rejser oplever man, hvordan folk lever i andre lande. Det lærer vi af, og vi ændrer vores vaner og kultur. For 50 år siden havde få smagt pizza og spagetti. I dag er det lige så almindeligt som frikadeller og kartofler. I flere større byer er der karneval en gang om året på samme måde som i Brasilien. Og blandt unge i Danmark er det blevet populært at fejre Halloween ligesom i USA. En global landsby? I næsten alle hjem er der mindst ét tv. De fleste kan se mange kanaler. Nogle kanaler sender over det meste af Jorden. Det gælder bl.a. MTV, som er populær hos større børn og unge I Sydamerika og Sydeuropa har der været karneval i mange hundrede år. I begyndelsen af 1980 erne kom traditionen til Danmark. Fx er der hvert år i pinsen karneval i København. 14 Hit med Historien!

16 over hele verden. Derfor er det ikke så underligt, at danske unge har den samme tøj og musiksmag som unge i fx Spanien. Man kan også se nyheder fra hele verden døgnet rundt. Vi ser oversvømmelser i Kina, sult i Afrika og krig i Mellemøsten. Ofte kan vi endda følge begivenhederne, mens de sker. Sådan har det været i mange år. Det har fået nogle til at tale om den globale landsby. De mener, at tv, telefon og internet betyder, at folk i verden er kommet til at vide mere og mere om hinanden. Derfor vil man også tage sig af hinanden ligesom i en landsby i gamle dage. Fx vil det få folk fra rige områder til at hjælpe mennesker i fattige lande. På den måde vil verden blive mere retfærdig og bedre for alle mennesker. Der findes i dag mange organisationer, der hjælper lande med fx hungersnød og krig. Du kender måske Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet eller Røde Kors. Selvom disse organisationer hjælper, kan de ikke løse problemerne. Folk flygter stadig fra hungersnød og krig, og millioner af mennesker bliver forfulgt. Desværre er der blevet endnu større forskelle mellem de rigeste og de fattigste lande i løbet af de sidste år. Tv fortæller om krige, fattigdom og ulykker. Er vi blevet så vant til at se ulykker, katastrofer og fattigdom i tv, at det ikke påvirker os mere? Hvilke nyheder? Nogle tv-kanaler sender nyheder døgnet rundt. Men der sker mange vigtige ting, som ikke vises. Måske sker begivenheden et sted, hvor der ikke er et tvhold i nærheden, eller tv-holdet får måske ikke lov til at filme. Måske egner nyheden sig ikke til tv. Her er billeder nemlig vigtige. Derfor foretrækker tv-selskaberne at bringe historier, hvor de kan vise dramatiske klip. Det kan fx være en terroraktion eller en naturkatastrofe. En grænseløs verden? 15

17 Store forandringer Når solen stod højest på himlen, gik alt i stå i Milano. Folk satte sig i skyggen af træer eller huse og drak vin. Andre tog sig en lur i sengen. Men denne dag var anderledes. Trods middagsheden var torvet fyldt med mennesker. Skrædderen Giovanni og hans søn Pietro havde stået der, siden solen tittede op over bakkerne. Hvis Pietro stod på tæer og strakte hals, kunne han se tribunen ved kirken. Her sad de rigeste købmænd og byens råd. Et stort stykke stof var spændt ud og beskyttede de fornemme mænd mod solen. Alle på torvet kiggede mod kirketårnet. Det gamle solur var pillet ned. I stedet havde håndværkere anbragt en rund skive af metal. Langs kanten skinnede forgyldte tal fra 1 til 24. En metalstang pegede fra centrum af skiven og ud mod tallene. En mekanisk maskine, der måler tiden helt nøjagtigt, havde borgmesteren sagt, da han holdt tale. Pietro kunne se, at skyggerne var blevet længere, siden borgmesteren havde sluttet sin tale. Alle på torvet ventede spændt på, at maskinen blev sat i gang. Men der var åbenbart pro- 16 Hit med Historien!

18 blemer. Gennem tårnets luger kunne Pietro skimte skyggen af mænd, der arbejdede med urværket. Kan du se cirkelen for enden af viseren? Faren pegede. Det er solen. Uret er ligesom solen, der går rundt om jorden. Måske virker den ikke. Jo, jo. Vær nu tålmodig. Pietro syntes ikke, at faren lød overbevisende. Måske havde bedstefaren ret. Tiden tilhørte Gud. Man gjorde grin med ham ved at måle den. Uret er Djævelens værk, havde bedstefaren tordnet. Og så oven i købet på en kirke! Nu sker det! blev der råbt. I små ryk nærmede viseren sig to-tallet. Da cirkelen dækkede tallet, rungede to klokkeslag over pladsen. Folk råbte hurra og svingede med deres huer. Da jubelen havde lagt sig, begyndte faren at gå. Vi skal hjem og arbejde på værkstedet. Pietro ville gerne være blevet, til uret slog tre. Men det nyttede ikke at spørge. Store forandringer 17

19 1300-tallet Middelalderen begyndte omkring år Sådan siger man i Danmark og de andre lande i Norden. I Sydeuropa lader man middelalderen begynde 500 år tidligere. I hele Europa er man enige om, at middelalderen sluttede omkring år I løbet af middelalderen ændrede samfundet sig. Man fandt bl.a. ud af bedre måder at dyrke jorden på, og der blev gjort flere nye opfindelser. De største forandringer skete i 1300-tallet. Forandringens tid Det var som i den mørke middelalder, kan man sige, hvis man har oplevet noget, der er håbløst gammeldags. I flere hundrede år mente man, at middelalderen var en periode, hvor alt gik i stå. Hvor der ikke blev gjort nye opdagelser og opfindelser, fordi paven forbød nye ideer. Og hvor konger, kirkens folk og stormænd bestemte. De udnyttede almindelige mennesker, som måtte leve i fattigdom. Men faktisk skete der store forandringer i middelalderen. Man fik ny viden, og der blev gjort vigtige opfindelser, som ændrede samfundet. Blandt de vigtigste var bedre måder at dyrke jorden på. Bønderne fremstillede nu mere, end de selv brugte. Det meste af overskuddet skulle bønderne give til kongen, kirken og stormændene, som solgte varerne videre. På den måde blev der mere handel, og byerne blev større. Til vands I dag bliver varer transporteret med lastbil, godstog Billedet er fra slutningen af 1400-tallet. I havnen ligger kogger (skibe) for anker. I både transporteres varerne ind til kajen, hvor de hejses op med en kran. 18 Hit med Historien!

20 Større byer Omkring år 1000 havde alle byer i Europa under indbyggere. I 1300-tallet var der byer med over indbyggere. I de største, fx Paris, Venezia og Firenze, levede der omkring mennesker. I Danmark blev byerne ikke så hurtigt store. I København boede der ca mennesker. De andre store danske byer var Aalborg, Århus og Odense. De havde hver under indbyggere. I dag bor der 1,7 mio. mennesker i Storkøbenhavn og i Århus. eller skib. I middelalderen var der ingen jernbaner. Vejene var elendige, ofte var de kun stier eller hjulspor. Over korte afstande kunne man bære varerne eller køre dem i en vogn, som blev trukket af okser eller heste. Men det var lettest at transportere varerne med skib. Og købstæderne byerne hvor man handlede lå ved vandet. Skibene blev bedre og bedre. Før år 1000 byggede man i Norden lange skibe, som sejlede helt til Island og til Middelhavet. Disse vikingeskibe var meget sødygtige og sejlede hurtigt. Men der var grænser for, hvor meget de kunne laste. Efterhånden fik man andre skibstyper, som kunne fragte 10 gange så meget som et vikingeskib. Det kunne være farligt at sejle med et handelsskib. Det skete jævnligt, at skibene blev plyndret af sørøvere. I slutningen af 1200-tallet havde sørøverne endda en borg på øen Hjelm i Kattegat. Bedre landbrug Før år 1000 blev en ny slags plov almindelig i Europa. Ploven var tung, så den pløjede dybt. Den vendte jorden, så den blev løsnet og fik luft. Det betød, at der kunne dyrkes mere. Man fandt ud af at sætte hjul på ploven. Det gjorde Bonde pløjer med hjulplov. Det var et tungt redskab. På billedet trækkes den kun af to okser, men som regel spændte bonden mindst fire okser for ploven. det lettere at holde ploven i en bestemt dybde. En hjulplov var dyr at fremstille. Desuden skulle der 4-8 okser eller heste til at trække ploven og ofte to mand til at styre den. Den enkelte bonde havde ikke råd til en hjulplov, og han havde ikke så mange trækdyr. Derfor var flere bønder måske en hel landsby fælles om en hjulplov. Det var grunden til, at bønderne begyndte at dyrke landsbyens marker i fællesskab. Store forandringer 19

21 Tidligere havde man kun brugt heste til at ride på. I middelalderen fandt man ud af at lave seletøj, så hestene kunne bruges til trækdyr. En hest og en okse var lige stærke, men hesten var hurtigere. Hjulploven og nye dyrkningsmetoder betød, at bønderne kunne dyrke mere korn. Det var også nødvendigt, for der blev flere og flere mennesker, som skulle have mad. Man ved ikke, hvorfor antallet af mennesker steg fra omkring år 1000 til omkring år Men det kunne kun lade sig gøre, fordi bønderne fremstillede mere mad. Hvis de ikke havde kunnet det, ville mange jo dø af sult. Resultatet ville være, at der ikke blev flere mennesker. Munkenes møller I dag står der kæmpestore vindmøller rundt om i landet. De producerer elektricitet. Man har haft møller i Europa i næsten år. De ældste var vandmøller, dvs. at de blev drevet af vand fra floder, åer og bække. Møllerne malede korn til mel. I middelalderen kom der masser af møller i Europa. Det var munkenes fortjeneste især Cisterciensermunkene, som kom fra Frankrig. De byggede deres klostre i nærheden af vandløb. De byggede også vandmøller, hvor de selv og bønderne på egnen kunne få malet korn til mel. De lokale håndværkere lærte at bygge vandmøller. Og snart var der møller overalt, hvor der var vandløb. Tal fra England viser, at der i slutningen af tallet var én vandmølle for hver 50 gårde og huse. Dvs. at der var flere møller end kirker. Man ved ikke, hvor mange møller der var i Danmark. Men der var sikkert lige så mange. Valkning betyder sammenfiltning. På den måde kunne man gøre tøj af uld tættere. Tøjet blev lagt i blød i vand ofte tilsat urin, som virkede blødgørende. Bagefter blev tøjet banket og gnedet tættere. Tegningen er af en valkemølle fra tallet. I gryden varmes valkeblandingen. Vandhjulet får et stykke træ til at banke på tøjet. Det var et enormt arbejde at male korn til mel med håndkraft, så møllerne var et stort fremskridt. Møllerne var også med til at styrke 20 Hit med Historien!

22 Vinden kommer fra forskellige retninger. Derfor var det vanskeligt at udnytte dens kraft. Omkring 1300 fandt man ud af at bygge en mølle, som kunne drejes omkring en solid stolpe eller stub. Disse stubmøller måtte man ikke bygge for store, for så kunne man ikke dreje dem. Der blev bygget stubmøller i år. Stubmøllen på fotoet er fra 1700-tallet. Billedet er fra tallet. I forgrunden er en vandmølle, der maler mel. I baggrunden står to stubmøller fællesskabet. Folk mødtes på møllen og snakkede, mens de ventede på, at deres korn blev malet. Efterhånden begyndte man at bruge møllerne til andet end at male korn. Fx skulle uldtøj valkes, så det blev tykkere og tættere. Det gjorde man tidligere ved at trampe på tøjet, mens det lå i vand med urin. Nu byggede man valkemøller. I middelalderen blev der brug for mere jern til at lave vogne, redskaber og våben. I fremstillingen af jern brugte man også møller. De drev kæmpestore hamre, der knuste jernmalmen. Og de drev enorme blæsebælge, så man kunne smelte jernet ud af malmen. Ikke alle steder var der vandløb, som kunne drive en vandmølle. I middelalderen begyndte man at bygge vindmøller. Der blev brugt mange, lange og slanke træer til en vindmølle. Så bygningen af vindmøller var en vigtig grund til, at skovene næsten forsvandt i middelalderen. Store forandringer 21

23 Krudt og kugler I 1300-tallet var der krig mellem den engelske og den franske konge. Et stort slag blev udkæmpet i Englænderne vandt. De havde nogle dygtige bueskytter, som kunne skyde pile gennem franskmændenes rustninger. Derfor sejrede englænderne. I slaget blev der for første gang anvendt kanoner. Kun englænderne havde dem, men de betød ikke noget for sejren. Kanonerne i 1300-tallet var nemlig lige så farlige for dem, der affyrede dem, som for dem der blev skudt på. Det skyldtes krudtet. Det bestod af en blanding af salpeter, kul og svovl, som blev opbevaret i tønder. Vejene var ujævne, og under transporten blev tønderne rystet, så krudtet ofte blev skilt ad igen i salpeter, kul og svovl. Før det kunne bruges, måtte det blandes igen. Det var svært at gøre godt nok. Det var også svært at beregne, hvor meget krudt der skulle i kanonen. Resultatet kunne være, at eksplosionen var for svag til at sende kuglen af sted. Eller også var den så kraftig, at kanonen sprang i stumper og stykker. Det var altså livsfarligt at være kanonskytte. Så det var svært at finde kanonskytter. Der er eksempler på, at man tvang krigsfanger til at affyre kanonerne. Efter nogle år begyndte man at tilsætte et bindemiddel til krudt-blandingen, så den ikke blev rystet fra hinanden. Man blev også bedre til at fremstille holdbare kanoner. I slutningen af tallet var skydevåben blevet afgørende i krigene. Billede af en kanon fra midten af 1300-tallet. Den har form som en vase. En pil er på vej ud af kanonens munding. Bagved står en soldat. Han har antændt krudtet med en glødende jernstang. Kanoner og kongemagt I middelalderen var stormændene (adelen) kongens krigere. De havde borge eller boliger med fæstningsværker. Når kongen gik i krig, skulle stormændene og deres folk møde i fuld udrustning. Dvs. hver mand havde en hest, rustning og håndvåben som sværd, økse, kølle eller lanse. I krig var kongen derfor afhængig af sine stormænd. Det gav dem en enorm magt. Kongen kunne ikke altid stole på stormændene. Det 22 Hit med Historien!

24 skete, at de nægtede at gå i krig, eller de gjorde oprør mod ham. I løbet af 1400-tallet fik man bedre kanoner og andre skydevåben. En hær af ryttere med rustning kunne ikke stille noget op mod de nye skydevåben. Derfor holdt kongerne op med at bruge stormænd som krigere. Mange soldater udrustede med geværer og kanoner var langt bedre. I Europa blev der oprettet hære, som kongerne kunne leje til at kæmpe for sig. Det betød, at stormændene mistede indflydelse, og kongerne fik mere magt. Det var dyrt for kongen at leje en hær. Han fik penge ved at opkræve skat af byernes håndværkere og købmænd, som havde gode tider i 1400-tallet. En rytter med et gevær fra slutningen af 1300-tallet. I hånden holder han lunten. I 1390 belejrede franske styrker en arabisk by. Med kanoner skød de muren i stykker og indtog byen. I forgrunden til venstre skyder franske soldater med armbrøst. I havnen ligger franske skibe. Store forandringer 23

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Opfindelser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Opfindelser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere