Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 18. oktober 2013

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 18. oktober 2013 Derfor er prisen på jord faldet i Danmark og steget i vore nabolande Uge 42 Med baggrund i tal fra Eurostat (EU s statistikbank) har vi udarbejdet et diagram, der viser udviklingen i danske landmænds indkomster, sammenholdt med vore nabolandes. Vi har lavet en indeksering af udviklingen med baggrund i 2001, som indeks 100. Læg mærke til tallene ude til venstre. I Baltikum er indkomsten steget med 350 procent på de 12 år. I Polen 230 procent. I England 170 procent. I Sverige og Tyskland henholdsvis 140 og 130 procent. I Danmark er indkomsten steget 5 procent på de 12 år. Hvad værre er, er at i alle årene fra 2001 og til 2010, har indkomsten været under indeks 100 i Danmark. Faktisk har indkomsten været nede på 50 procent i 2008 og Så selvom der har været en lille stigning de sidste to år, så retter det ikke meget op på de katastrofale år. Det er nok en problemstilling, som de fleste kan nikke genkendende til. Jordprisen afspejler indkomsten Vi har ikke kunnet finde tilsvarende opdaterede statistik på jordpriser. De kan kun findes frem til 2009 og ikke for alle lande, så vore vurderinger bygger på erhvervet viden fra vore nabolande. Det er vores indtryk at udviklingen i indkomster fint afspejler udviklingen i jordpriser. Med den undtagelse, at jordpriserne i Danmark endnu ikke har løftet sig fra niveauet. Faktisk er jeg blevet opmærksom på at de kroner pr. hektar fra seneste medlemsbrev, nok er i overkanten, da værdien af bygninger er indregnet i prisen. Hvad den gennemsnitlige pris på landbrugsjord er i dag, er det nok de færreste, der ønsker reelt at vide. Landbruget kan skabe 40 procent vækst inden 2015 I maj 2013 udtalte den daværende nordirske miljøminister Alex Attwood til den nordirske landbrugsavis FarmWeek, at Landbruget udgør en vital del af vores samfundsøkonomi. Vi vil afskaffe unødvendig bureaukrati, så landbruget får mulighed for at vokse i et økonomisk udfordrende klima. Jeg vil hjælpe til, at landbrugs- og fødevareindustrien kan vokse med 40 procent over de kommende år. Kreditgiverne læser også aviser arbejdspladser forsvinder ud af fødevareerhvervet hvert år. En fjerdedel af landbrugsfamilierne låner for at betale regningerne. Landbrugsjorden er faldet i værdi til 60 procent af, hvad den var for fem år siden. Halvdelen af mælkeproducenterne er insolvente og kun et ud af ti år, har det givet overskud at producere

2 slagtesvin. Det er sandheden om landbruget. Den sandhed læser de, som låner landbruget penge også. Effekten er selvforstærkende og forværrer landbrugets krise. Hvor længe holdt den klare tænkning? Landbrugsministeren udtalte den anden dag til Børsen, at: Landbrugets vilkår skal saftsuseme være i orden. Men i samme moment at: men indrømmer, at der stadig er lang vej, før myndighederne kan udpege de helt nøjagtige sårbare og robuste jorder. Hun afviser, at man når helt i mål med det arbejde i de næste par år. Til gengæld skal hele udviklingen med at indføre et nyt system stå i stampe imens. Pas på Karen Hækkerup. Du er nu i færd med at blive rullet ind i samme spind som dine forgængere. Den klare og uspolerede tilgang til tingene, som du havde ved din udnævnelse til minister, er ved at blive sat ud af spil af embedsfolk med egen dagsorden. Jeg håber, at Karen Hækkerup har styrken til at stå i mod og bevare dømmekraften og den sunde fornuft. Vi kan ikke vente flere år på en ny regulering vi ønsker ændringer nu Dansk landbrug har ikke styrke til at vente på, at tingene skal ændres til det bedre over en årrække. Skal der være en fremtid for landbruget i Danmark, kræver det en handlekraftig minister og en regering, der vil det godt for landbrugserhvervet. Hver dag er der nye tragedier. Konkurser og deraf ulykkelige skæbner for familier, der har gjort det at producere sunde fødevarer og øvrige landbrugsprodukter til deres livsværk. Men der findes en vej vil vækst og arbejdspladser i fødevareklyngen. Virkemidler, der kan hjælpe her og nu, og vel at mærke uden at belaste samfundsøkonomien, miljøet eller naturen. miljø For hvert tons hvede, som vi ikke producerer i Europa, skal der produceres andre steder på et 3-5 gange så stort areal. Hvert tons hvede, som vi ikke frembringerer, er en forbrydelse mod natur og menneskeheden. Ved at give de danske landmænd mulighed for at Doktor Hansgeorg Schönberger,NuAgrar, Tyskland gøde efter ligevægtsprincippet, viser fuldskalaforsøg fra 2013, at man på blot en enkelt dyrkningssæson kan øge udbyttet af afgrøder med 20 procent, samtidig med at kvaliteten af høsten forbedres betydeligt. En ny regulering kan øge væksten i landbruget med 40 procent, lige som i England En vækst i fødevareklyngen på 40 procent er opnåelig inden for relativt få år, og det eneste, der skal til, er politisk vilje til at lade dansk landbrug konkurrere på lige fod med kollegerne i resten af EU. Her er Bæredygtigt Landbrugs bud på, hvordan man kan opnå en vækst i landbrugsproduktionen på 40 procent inden En fjernelse af den nuværende detailregulering og indførelse af den ny regulering, byggende på tab til omgivelserne (emission) 2. Gødskning efter EU s-ligevægtsprincip, som i andre EU-lande. 3. Harmonikrav som i vore nabolande. EU-Nitratdirektivet foreskriver 1,7 dyreenhed pr. hektar, mod de nuværende danske regler, der betyder at der blot må være 1,4 DE/ha. 4. Udsættelse eller ophævelse af randzoneloven. Erstattes af elementer i en ny regulering. 5. Udskydelse af loven om efterafgrøder. Erstattes af elementer i en ny regulering 6. Annullering af regler om jordbehandling om efteråret 7. Udskydelse af vandplanerne til efter Vedligeholdelse af vandløb, til imødegåelse af forsumpning af landbrugsjorden 9. Stop for etablering af vådområder og boringsnære beskyttelsesområder 10. Afskaffelse af den danske overimplementering af kontrol og regler

3 11. Krydsoverensstemmelsesregler som følger linjen fra de øvrige EU-lande 12. Privatisering af kontrolsystemet 13. Indførelse af et fleksibelt og uvildigt kontrolsystem, hvor kontrollen må rådgive og vejlede 14. Hurtig og effektiv miljøgodkendelse. Ingen krav om godkendelse ved udvidelser under 500 m2 15. Udvidelse af garantibeløb i Vækstfonden Alle punkter er uden omkostning for det øvrige samfund. Til gengæld vil ovenstående punkter give et boost til landbruget, lokalsamfundet og hele det ganske land, der igen vil bringe Danmark i førertrøjen som verdens bedste landbrugsland. Det gælder om at få tilliden til landbruget tilbage. Den kommer når landbrugets muligheder for at tjene penge øges. For når bonden har det godt, har samfundet det godt. Danish Crown er nu enig med BL Danish Crowns direktør udtaler nu til Børsen at,»det, der afgør beskæftigelsen hos os og Arla og de andre store i vores industri, er, at der kommer nogle råvarer ude fra landmanden. Hvis landmændenes vilkår er væsentligt forskellige fra de, der er i Sverige, Tyskland, og Polen, så forsvinder jobbene i vores industri også dertil,«siger adm. direktør hos Danish Crown, Kjeld Johannesen til avisen. Hvorfor sagde han ikke det i forbindelsen med sagen om slagteriarbejdernes løntilbageholdenhed? Det havde klædt ham, i stedet for at lægge Bæredygtigt Landbrug for had, kun fordi vi siger sandheden. For det som Johannesen siger, er jo sagen i en nøddeskal. Det nytter ikke med nye svinestalde og løntilbageholdenhed, så længe slagtesvineproducenterne og for den sags skyld alle andre husdyrproducenter, ikke kan leve af produktionen. Jeg håber at Johannesen siger tilsvarende til de ministre, som afgør landbrugets konkurrencevilkår. Det er på tide at ledelserne i landbrugets store virksomheder begynder at forstå, at hvis ikke medlemmerne tjener penge, kan fremtiden ikke sikres for forædlingsvirksomhederne. En ny regulering vil redde mælkeproducenterne Det er ingen hemmelighed, at der aktuelt er stor krise blandt vore mælkeproducenter. Den væsentligste årsag er selvfølgelig en pris på mælk, der ikke har rykket sig ud af stedet i mere end 20 år. I 1991 fik en mælkeproducent 2,66 kroner for en liter mælk. I 2011 fik man 2,68 kroner. Aktuelt er prisen til landmanden 2,99 for en liter mælk. Bedste pris i 25 år, men kun 12 procent mere end i Det siger sig selv at det er uholdbart, i forhold til hvad alt andet er steget i de 25 år. mælkeprisen er ikke unik for Danmark. Krisen er global. Det der gør situationen værre for danske mælkeproducenter end for kollegerne uden for landets grænser er de rammevilkår, som danske producenter har at arbejde under og så er det egentligt uvæsentligt om det er konventionelle eller økologiske mælkeproducenter. Køerne brøler på mere kvælstof Når en tysk mælkeproducent kan producere 2-3 gange flere foderenheder på en hektar landbrugsjord, end en dansk, kan man nemt forstå, at den er helt gal. Når der skal det dobbelte areal med jord til, for at producere

4 grovfoderet, som mælkeproducenterne er så afhængige af, for at lave god mælk. Når det danske korn har ringe foderværdi og der skal indkøbes dyrt protein, der skal sejles over Atlanten, kun fordi der er lavt proteinindhold i kornet. Når der er så lavt indhold af protein i grovfoderet på grund af undergødskning, at der skal indkøbes ekstra protein, til erstatning af det protein, som naturligt ville være blevet indbygget i grovfoderet, hvis afgrøden havde fået den mængde kvælstof, som man tildeler syd for grænsen. Tilmed viser undersøgelser at når der er mindre nitrat i grovfoderet, udleder køerne mere metan til atmosfæren, end når køerne er velforsynet med nitrat. Men det er jo en anden historie, eller? Metan er en 23 gange kraftigere klimagas end CO 2. En dråbe i havet Det var overskriften på en artikel i Landbrugsavisen i sidste uge. Det var titlen på en artikel i Information, jeg havde i avisen for 3 ½ år siden, og det var titlen på en annonce Bæredygtigt Landbrug havde i Berlingske i februar Det er det samme vi siger i dag, som vi sagde dengang. Men debatten har flyttet sig. Det der dengang var provokerende og blev opfattet som useriøst, er i dag hver mands viden! Ønsker Landbrug & Fødevarer at bruge den viden? Spørgsmålet er om det er en viden, der bliver anvendt over for politikerne? Eller er det bare noget, der bliver sagt og sluttet op om, for at tækkes medlemmerne? Er der et oprigtigt ønske om at få lov til at gøde markerne efter ligevægtsprincippet og blive reguleret efter målinger? Væk med robuste og sårbare jorde! Hvis det virkeligt er rigtigt at Landbrug & Fødevarer har lavet et paradigmeskifte, skal man definitivt flytte sig fra al tale om sårbare og robuste jorde. Det giver ingen mening og er kun en undskyldning for at forskerne, kan få en anledning til at udsætte den ny regulering og få tildelt flere forskningsmidler. Vi har i dag en detailregulering, der ikke har nogen positiv miljøeffekt. At lave en ny regulering, der skal omfordele fattigdommen ved at flytte kvælstof fra de sårbare jorde til de robuste, giver ingen mening. Ønsker Landbrug & Fødevarer ærligt at gøde efter ligevægtsprincippet? Ønsker man at gøre op med et kvart århundredes kvælstofforskrækkelse og gøde efter planternes behov? Ønsker L&F og rådgivningscentrene at afskaffe kvælstofnormer, gødningsregnskaber og regler om gødningsanvendelse og plantedække, af hele hjertet? Eller er det tom teatertorden? Er man klar til at undvære de mange konsulenttimer? Tør man risikere at miste magten over medlemmerne og lade de frie markedskræfter herske? Eller er det kun noget, der siges for at imødegå kravet fra medlemmerne og ikke af

5 hjertet? Nu har jeg stillet spørgsmålet. Jeg håber andre vil gøre det, så ledelsen i L&F bliver fastholdt på udmeldingerne. En konference, der startede det hele d. 22. oktober 2010 afholdte Bæredygtigt Landbrug en skelsættende Konference om Vandmiljø i Fællessalen på Christiansborg. De mange kvalificerede indlæg danner stadig baggrund for meget af det arbejde, som vi i dag udfører. Jeg vil gå så vidt som at påstå, at mødet var en historisk milepæl i forhold til vandmiljødebatten. Konferencen var starten på en ny tid for landbruget, hvor håbet langsomt begyndte at komme tilbage. Vi bringer i den næste uge indlæg og kommentarer fra indlægsholderne, hvoraf en del i dag er godt oppe i årene. Det er farligt at leve i byerne - også i Danmark For os der kommer fra landet, er det ikke nogen nyhed. Det er farligere at bo i byerne. Der er en lang række risici. Det er ikke kun risikoen for at blive kørt ned af en gal cyklist, (hvoraf hver fjerde har stjålet cyklen)(faktatjek). Eller fordi solen ikke skinner så meget i byen (folk der solbader lever 8 år længere). Nej der er stadig i de fleste store byer, risiko for skader på lungerne på grund af skadelige partikler. Hvad de mange skadelige partikler, der findes i luften helt præcist gør ved os, ved vi ikke. Men mange dør for tidligt på grund af kræft. Det er ikke for at skræmme befolkningen. Men det er paradoksalt, at mange er bange for en forurening af drikkevandet, som vi landmænd passer på og tager alle forholdsregler mod en hypotetisk risiko. Samtidig med de samme mennesker, der bor i byen, køber flaskevand for milliarder af kroner hvert år, uden at fokusere på risikoen for, at man tager skade af den luft man indånder. Der er ingen, der nogensinde er død eller har taget skade af at drikke postevand (det kommer jo fra landet). Men der er mange, der har taget skade af eller døde af at trække vejret i byerne. Læs artikel: Ni ud af ti byboere hiver skadelige partikler ned i lungerne 14 procent ville gerne bo på landet kun 5 procent gør det I en undersøgelse i Jyllands Posten i den forløbne uge kunne man læse at mange gerne vil flytte ud på landet, men at kun 5 procent af befolkningen gør det. Årsagen til at ikke flere flytter til den rene luft og den dejlige natur, er at der er så langt til mange ting. Men sådan har det ikke været hele tiden. I gamle dage, da der var landbrug og mejeri, slagteri og brugsforening med foderstof i hver en by, var der ikke langt til noget. Dengang tjente man penge i landbruget og kunne betale enhver sit. De skrappe miljøregler og bureaukratiet har medført en strukturændring uden sidestykke i historien. Hvor der for en generation siden levede en familie med karle og pige i huset på hver landbrugsejendom, skal der i dag ofte op mod ti landbrugsejendomme til for at skabe en bæredygtig bedrift. Om der er nogen der er blevet lykkeligere af det, tvivler jeg på. Men en ting er sikkert: det har forarmet landet. Når bonden har det godt Har samfundet det godt. Den gamle talemåde er stadig rigtig. Sidste år investerede danske landbrug minus 4 milliarder. Det vil sige at afskrivningerne var 4 milliarder større, end investeringerne. Det skaber ikke arbejde til mange lokale håndværkere. Når landbruget igen kommer til at tjene penge, kommer der igen liv på landet.

6 Derfor har Bæredygtigt Landbrug udarbejdet et banner på 3 x 2meter, der sættes op i alle landkommuner i samarbejde med vore medlemmer i forbindelse med kommunalvalget. Der har været efterspørgsel efter at skilte med det gode budskab, så vi har været nødt til at bestille nye forsyninger. Vi er stolte over og glade for den store opbakning vi oplever til at støtte op om den vigtige kamp for landbruget. Vi ønsker at gøre opmærksom på at den gamle talemåde stadig er rigtig og håber at folk vil tænke over det, når de møder banneret i by og på land i de kommende måneder. Ikke mindst håber vi at byrådspolitikerne får øjnene op for budskabet under kommunalvalgkampen. Afsked med politisk rådgiver Den 1. november starter Tea Risom, som siden 15. juli har været ansat i Bæredygtigt Landbrug, i et job i Center for Jordbrug i NaturErhvervstyrelsen. Tea bliver indenfor feltet blot på den anden side af forhandlingsbordet. Selv om Tea går over til fjenden, er vi sikre på, at hun vil tage sin erhvervede viden med sig og fortsat bruge sin sunde fornuft. Tea har været en stor hjælp for os, både omkring kontrolregler, krydsoverensstemmelse og med udarbejdelsen af klimaplanen og jeg ønsker Tea alt mulig held og lykke i fremtiden. Aktion Nabotjek? Der går mange landbofamilier rundt derude, som sympatiserer med vores arbejde i Bæredygtigt Landbrug, men som ikke lige har fået meldt sig ind. Næste gang, du taler med din nabo, så husk at spørge om han er vidende om BL s store arbejde og om ikke det er på tide at blive meldt ind. Tak for donationer og opbakning Vi har igen i denne uge, modtaget pæne donationer fra medlemmer og grupper af medlemmer. Det er vi meget taknemmelige over. Jeg vil også gerne takke for de mange venlige hilsner og den store opbakning, vi møder hver dag. Det har meget stor værdi for os. God weekend. Dem der siger det først siger det bedst Venlig hilsen Vagn Lundsteen