Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 19. april 2013 Uge 16

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 19. april 2013 Uge 16 Natur- og Landbrugskommissionen (NKL) I går d. 18. april fremlagde Natur- og Landbrugskommissionen sine anbefalinger. Her bringes uddrag af disse. Den væsentligste fokus var på en ny regulering af landbruget. Kvælstofnormer, harmonikrav, randzoner og dyrkningsbegrænsninger er forældede og uvirksomme og skal erstattes af en ny regulering, der bygger tab til omgivelserne også kaldet emissionsregulering. Det er glædeligt, at kommissionen generelt har taget godt i mod de forslag, som vi lige fra starten har fremlagt: 1. Blandt andet en målrettet regulering. Dette har lige siden starten på Bæredygtigt Landbrug været et af de vigtigste punkter. a. Væk fra de stramme ufaglige gødningsregler og andre meningsløse begrænsninger b. Ind med målrettede tiltag, der bygger på faglighed og som fremmer produktionen, uden at belaste miljøet c. Væk med randzoner, efterafgrøder og andre begrænsninger 2. Dansk Landbrug kan rette op på dansk økonomi a. Vi kan skabe nye arbejdspladser, øge væksten i samfundet med 30 procent, øge eksporten med 42 milliarder kroner eller mere. Det haster Det haster for Folketinget at få vedtaget de gode initiativer i forhold til væksten. Vi glæder os over at kommissionen ønsker, at politikerne skal fjerne uvirksomme og bekostelige indgreb mod erhvervet. Vi vil anbefale, at Folketinget ikke afventer en ny måde at lave en regulering på. Vi anbefaler at fjerne kvælstofreglerne med det samme og senest pr. 1. august. Vi har allerede EU s nitratdirektiv, der arbejder ud fra Ligevægtsprincippet og Godt Landmandskab. Det kan vi fint arbejde efter i den mellemliggende periode, før en ny målrettet miljøregulering kommer på plads. Hvis politikerne skal afvente en ny reguleringsmetode, før man ændrer på de nuværende stramme regler, risikerer vi, at embedsmænd og forskere smider de gode intentioner ned i en syltekrukke. Det kan det danske samfund ikke vente på. Vi må appellere til, at de danske politikere denne gang handler hurtigt og implementer de gode intentioner i NLKs anbefalinger. 25 års stramme miljøreguleringer af dansk landbrug har ikke haft nogen positiv effekt på vandmiljøet. Danske politikere skylder at handle hurtigt og gøre skaden god igen. Derfor er Bæredygtigt Landbrugs anbefaling til politikerne klar og tydelig: 1. væk med kvælstofnormer og stramme harmonikrav 2. reglerne skal tilpasses tyske regler 3. væk med randzoner og stramme regler om afgrøder Vi skal ikke afvente en ny regulering 25 års stramme miljøregler har kostet danske landmænd mere end 100 milliarder kroner og samfundet tilsvarende. Vi hilser en ny regulering velkommen. Men vi kan ikke vente på, at forskere og embedsfolk finder en ny måde at regulere landbruget på. Det haster med at få samme rammevilkår som vore konkurrenter, derfor skal de nuværende gødningsregler fjernes med det samme. Det kan kun gå for

2 langsomt. Der er intet at tabe for det danske miljø. 25 års miljølove har ikke haft nogen effekt på vandmiljøet. Der er derfor ikke noget at tabe ved at fjerne dem. Historien om de 130 km/t på motorvejen Da den forrige regering vedtog nye fartgrænser på motorvejene, skortede det ikke på advarsler fra trafikforskere og embedsfolk. Men hvad skete? Antal af uheld på motorvejene faldt! Stik mod advarslerne. Det samme vil ske, når gødningsreglerne fjernes. Udbytter og indtjening vil stige, uden at miljøet tager skade. Politikersnak fra Henrik Høegh I den sammenhæng er det meget skuffende at høre en udmelding fra Venstres tidligere fødevareminister, Henrik Høegh. Han udtaler, at en ny regulering vil tage 5-10 år, før den kommer til at fungere. tm?fag=a Henrik Høegh er låst fast i gammeldags tankegang Der forestår en svær opgave, når vindere og tabere i spillet om kvælstoffet og landbrugets fremtid skal udpeges, siger Henrik Høegh. Regeringen kommer på en vanskelig opgave, når stregerne skal tegnes til dét nye Danmarkskort, som skal afgøre, hvilke landmænd, der i fremtiden må gødske mere, mindre eller slet ikke. Formentlig vil der gå mindst tre år, før kortet kan være en realitet. Det udtaler Venstres miljøordfører, tidligere fødevareminister Henrik Høegh til Landbrugsavisen. Det her handler jo om, at vi skal ned i detaljen. Vi skal have taget noget jord for at redde en masse udvaskning og for at skabe grundlag for vækst i råvareproduktionen andre steder. Nogle bliver jo vindere og andre tabere. Og taberen vil selvfølgelig argumentere for, at stregen skal trækkes anderledes på netop hans ejendom, siger Henrik Høegh. Politikerne skal tænke ud af boksen Problemet med Henrik Høeghs udtalelser er, at de er udtryk for den gammeldags tankegang, der har præget hele den tidsperiode, hvor Henrik Høegh på forskellig vis har været ind over dansk miljøpolitik. Der behøver nemlig ikke at blive tabere. Der skal ikke omfordeles noget. Gennem vores gødningsretssag er vi kommet i besiddelse af en lang række informationen, der beviser, hvordan politikerne har lovgivet på et forkert fagligt grundlag. Der er nemlig ikke nogen, der behøver at blive ramt, for at andre skal have bedre rammevilkår. Der er ikke en landekvote, der skal overholdes. Der er ikke tale om næringsstoffer, der skal fordeles. Det eneste, vi skal overholde i fremtiden, er EU s Nitratdirektiv. Og alle tiltag, skal bygge på faglighed. Det er tankevækkende, at politikere har vænnet sig til at blive lullet i søvn af embedsvældet og forskere, der hylder egne ideer og paradigmer. Vi skal ikke vente på en årlig indtægt på mere end fem milliarder kroner om året vi vil ha handling nu! De danske kvælstofregler koster danske landmænd fem milliarder kroner om året. Summen af forringede rammevilkår er på otte milliarder kroner i forhold til Tyskland.

3 Vi kan ikke vente 3-5 år eller mere på at kvælstofnormerne og de andre virkemidler fjernes. De skal væk nu. Virkemidlerne er uvirksomme på andet end vækst og indtjening. Det tjener intet formål at udsætte en god beslutning. Det haster med at få fjernet de nuværende regler. Vi står foran et gennembrud Dansk landbrug står foran et gennembrud. Der er strømninger i gang, som vil sikre, at vi får bedre rammevilkår. Vi har sejre på kvælstofområdet i sigte. Vi vil inden for overskuelig tid have skabt fundamentet for en fremtid for dansk landbrug. Det er ikke kun et udtryk for et anfald af subjektiv naiv optimisme, der plager mig. Optimismen skyldes, at der for første gang i rigtig mange år er udsigt til lysere tider for vores hårdtprøvede erhverv. Danmark har brug for landbruget. Miljødagsordnen er på vej væk. Danskerne ønsker nu sikkerhed for arbejdspladser og velfærd. Frygten for ikke at kunne fortsætte det liv og den velstand, som vi har i dag, gør, at der er opbakning til at landbruget skal producere og redde landets økonomi. Appel til pengeinstitutterne Der går ikke en dag, uden vi hører om landbrug, der bliver lukket ned eller bliver solgt af banken. Tragedie på tragedie for de familier, der mister både arbejde og hjem. Bankerne er hjerteløse i behandlingen af familierne. Jeg har forståelse for, at pengeinstitutterne ikke kan poste penge i dårlige forretninger. Jeg hylder selv princippet om, at det første tab er det billigste. Alligevel vil jeg hævde, at pengeinstitutternes opførsel er både tankeløs og uforståelig. Det er der flere grunde til. Landbrugsejendommene har ikke været billigere i en hel genration. Det er det værst tænkelige tidspunkt at sælge ejendomme på. Det medfører så også at de mange familier, der er blevet insolvente, på grund af værdiernes fald, har en yderst begrænset mulighed for senere at blive gældfrie. Dernæst står dansk landbrug foran en økonomisk mere stabil periode, med udsigt til, at der kan blive nogle år, med sorte tal på bundlinjen. Kære ansvarlige i pengeinstitutterne tænk jer om Hvis bare Bæredygtigt Landbrug var startet for længe siden Når vore medlemmer fortæller os, at de er blevet sat fra gården, mødes vi ofte med denne her. Hvis bare Bæredygtigt Landbrug var blevet startet for læge siden, så havde vi måske klaret den! Vi takker for tilliden, selvom baggrunden for den er dybt tragisk. Gjerskov: Randzonerne er i spil Efter Natur- og Landbrugskommissionen havde præsenteret sin rapport, indbød fødevareministeren og miljøministeren til pressemøde og her var den største nyhed, at randzonerne ikke nødvendigvis står nagelfast Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk Fødevareminister Mette Gjerskov (S) og miljøminister Ida Auken (SF) kaldte det en festdag, da de sammen holdt pressemøde efter kommissionsformand Jørn Jespersen havde præsenteret Natur- og

4 Landbrugskommissionens rapport. Sammen berettede ministrene om de mange gode anbefalinger, rapporten kaster af sig og fremlagde regeringens umiddelbare reaktion herpå. Tre anbefalinger står helt centralt, lod Ida Auken forstå og forklarede, at der nu skal iværksættes undersøgelser, der skal kortlægge, hvordan anbefalingerne kan blive til virkelighed. De tre anbefalinger, ministrene holder fokus på er for det første en regulering, som tager mere hensyn til lokale forskelle og undersøgelsen skal omfatte både de juridiske og økonomiske konsekvenser, inklusiv påvirkningen på jordpriserne. For det andet skal kvælstofreguleringen være mere målrettet, og der skal udformes et danmarkskort over, hvor der er robust og sårbar jord. For det tredje skal de strategiske mål for, hvordan natur og skov skal udvikles. Her skal der produceres et grønt danmarkskort, som skal vise, hvor der er natur i Danmark og give et overblik. Ministeren kaldte det et naturnetværk. Randzoner i spil I spørgerunden blev Mette Gjerskov direkte spurgt, om de nye tanker om mere målrettet regulering betyder, at randzonerne opgives. Randzonerne er i spil. De er også nævnt i rapport. Det handler om, at få en så målrettet en miljøregulering som overhovedet muligt, og randzonerne hører med. Der kan være steder, hvor det er smartere at gøre andre ting, svarede ministeren og fortsatte: Randzoner er noget, vi sagtens kan tale om. Men før vi kan lave den målrettede regulering, er vi nødt til at have nogle af de kortlægninger, som miljøministeren taler om, så det kan jo tage år. Selvfølgelig skal vi være klar til at kigge på nye virkemidler og tage dem i brug så hurtigt vi har dem, så snart vi har en vis sikkerhed for, at de faktisk leverer, og det er vi også helt klar til, det har vi været hele tiden, men der jo meget diskussion om, hvor langt fremme vi er med de enkelte virkemidler, tilføjede Ida Auken og understregede: Man skal nok ikke forestille sig, at alle de her virkemidler de bare ligger klar i morgen, for det gør de ikke. Der er en stor opgave med at få udviklet dem og få gjort dem klar til at tage i brug. Fødevareministen og jeg signalerer med det vi gør her, at vi er klar til at gøre det på en ny måde, så vi vil se fordomsfrit på de virkemidler, der er, så snart de er dokumenteret nok til at vi kan stå inde for dem. De nuværende regler gælder fortsat Bæredygtigt Landbrugs mediechef, Jakob Tilma, ville gerne vide, om de nuværende regler fortsætter som hidtil indtil den ny regulering ligger klar. Ida Auken var ikke i tvivl. Hvis man skal sætte noget i stedet for det, man har, skal man jo vide, hvad man sætter i stedet, og det er det, vi arbejder på. Så selvfølgelig kører de nuværende regler til, vi har noget bedre at sætte i stedet. Lige meget for hvor meget vi kan være enige om, at vi gerne vil lave noget mere målrettet, så kræver det jo, at vi har tænkt det, vi sætter i stedet, godt igennem, svarede miljøministeren.

5 Ros til Jørn Jespersen Æres den, der æres bør, lyder et gammel mundheld. Og jeg synes, det er på sin plads at rose formanden for Natur- og Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen. Hverken Ida Auken eller Mette Gjerskov lagde på torsdagens pressemøde skjul på, at kommissionens opgave havde været svær, og det kan man kun være enig med de damer i. Alligevel er det lykkedes Jørn Jespersen og kommissionen at udarbejde en rapport, der har fået rosende ord med på vejen af både landmænd, naturelskere og politikere. Det er en stor bedrift. Stor ros til Jørn Jespersen herfra. Ugens (tilbud til) Gjerskov Fødevareministeren har erkendt at randzonerne er i spil. Budskabet er glædeligt, men ikke overraskende. Med det pres, som vi har udsat ministeren for den sidste uge, ville det være mærkeligt, hvis ikke der kom en reaktion. Vi har beviser for, at ministeren har vildledt Folketinget. Det er en meget alvorlig sag. Ida Auken bad i går under pressemødet om et Kinder-æg. Det vil vi gerne tilbyde Fødevareministeren hjælp til: 1. NLK anbefaler, at man tager randzonerne væk og erstatter dem med målrettede virkemidler. 2. Vi har aktuelt en retssag kørende mod ministerens ministerium. Den vil ministeren fjerne sammen med fjernelse af randzonen. 3. En kommende sag mod ministeren vil ministeren kunne tages luften ud af. Alt sammen kræver at randzoneloven trækkes tilbage nu. Endnu en travl uge i medierne Vagn i Effektiv Landbrug Vagn i LandbrugsAvisen: m Medlem Asger Møller Madsen i TV2 Nord: Næstformand Peter Rosendal var til stede, da Natur- og Landbrugskommissionens rapport blev præsenteret af Jørn Jespersen på Nationalmuseet og stod til rådighed for pressen. Det benyttede TV2, DR2, Altinget og Effektivt Landbrug sig af. Peter var live igennem i Nyhederne kl på TV2 og TV2 News og det båndede interview med DR blev brugt i både 16:00 og 18:00-udsendelserne på DR2. God weekend. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen