EFTER Avisen 6. Juli November C. B. V. Hansen: Træplantningrens Historie i Thisted Amt, Kbh

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTER 1840. 1 Avisen 6. Juli 1843. 2 26. November 1842. 3 C. B. V. Hansen: Træplantningrens Historie i Thisted Amt, Kbh. 1911."

Transkript

1 EFTER VED Folketællingen 1801 var Thisted nået til at have 1806 Indbyggere; Tallet steg langsomt indtil 1840, da det var nået til 1814; men fra dette År gik det hurtigere. De følgende Folketællinger, der afholdtes hvert femte År, viser Stigningen; 1845: 2145, 1850: 2342, 1855: 2763, 1860: Foruden Havnens Anlæg bidrog også den stærkt aftagende Skudehandel og senere Næringsloven af 1857 til denne Fremgang. Enkelte handlende fra Klitmøller så nu deres Fordel i at flytte deres Forretninger til Byen, ligesom adskillige andre grundlagde nye, således Agent Werner, der foruden at drive en meget alsidig Købmandsforretning tillige opførte et stort Brændevinsbrænderi (nuværende Thisted Dampmølle), hvori han særlig benyttede Kartofler, som han delvis selv avlede. Ved de store Købmandsgårde var der næsten alle Steder stort Landbrug, ligesom de allerfleste af Købmændene også havde Bevilling som Gæstgivere. Også Håndværket tog et betydeligt Opsving og ikke mindst kom Skibsbyggeriet til at spille en Rolle, og Thisted Håndværkerne blev bekendt for deres gode Arbejde på alle Områder. Scener af Folkelivet erindre Tilskuerne om en Del Scener i Pariss Mysterier 1 ). Den almindelige Tilfredshed med det vågnende Liv synes at skinne igennem følgende indsendt til Avisen 2 ): Alting synes at gå frem ad i Thisted med raske Skridt, Byen har fået en herlig Havn, den ene ny Bygning opstår efter den anden, og den ene ny ankomne Handlende annoncerer sit Oplag efter den anden, og på forskellige andre Måder mærkes også den ny Tid. Den 10. Januar 1821 blev det Areal, hvor Thisted Plantage nu ligger, købt for at der kunde anlægges en Planteskole, hvorfra Klitplantagerne kunde blive forsynede med Planter; senere udvidedes Arealet med et tilgrænsende Stykke 3 ). Imidlertid mislykkedes Klitplantningen; men Planteskolen fik dog stor Betydning, idet Amtets Beboere gratis dels fik Træplanter og dels Frugttræer til deres Haver. Efterhånden forvandlede Planteskolen fuldstændig Karakter og blev et Slags Skovanlæg, der var til stor Glæde for Byens Borgere og Omegnens Beboere og til Ziir for Thisted Bye ; men da Hensigten med det oprindelige Anlæg på den Måde svandt, og Betydningen af det kun blev den indirekte at have fremmet Lysten til Plantning i Landsdelen, fik Thisted Købstad i Skrivelse fra Rentekammeret 29 / 9 4l 4 ) Tilbud om, hvis den ønskede det, da at måtte antage Plantagen som Ejendom på nærmere angivne Betingelser, nemlig dels at udrede Lønninger og dels Kiils-Gård, Storegade Nr. 2 De årlige Markeder bragte også fra nu af et ukendt Liv ind i Byens Handel, og i Begyndelsen af Århundredet var særlig Krammarkedet i Juli velbesøgt, idet der kom Købmænd og Kræmmere hertil fra hele Jylland. Da der hen imod Fyrrerne blev adskillige Forretninger med Manufaktur, så at Købmændene kunde forsyne både Byens og Omegnens Folk med Klædevarer, aftog Antallet stærkt af de tilrejsende Handelsmænd, så at Markederne væsentlig kom til at bestå i Salget af en Mængde tør Fisk fra Havegnen. En særlig Attraktion ved Markederne i Begyndelsen af Fyrrerne blev Damperen Hebe, der lokkede mange af Markedsgæsterne til at forsøge en Sejltur til Vilsund. I øvrigt var det Folkelivet, der satte sit Præg på Byen en sådan Dag, og det i Nærheden af Havnen liggende Grydetorv fortjener en sådan Dag Navn af Frydetorv, thi en evigvarende Musik og Dans og enkelte originale Gammel Købmandsgård (Lille Torv Nr. 3) at forsyne Egnens Beboere med Træer som hidtil. Dette turde man ikke gå ind på navnlig af Frygt for de Bekostninger, som vil indtræffe for dens 1 Avisen 6. Juli November C. B. V. Hansen: Træplantningrens Historie i Thisted Amt, Kbh Kopibog 14. November 1842.

2 Vedligeholdelse og fordre et årligt Tilskud. Alligevel var det måske gået i Orden; men Amtmand Rosenkrantz foreslog så, at Plantagen skulde skænkes til Thisted Amt, hvilket Byen erklærede sig villig til at gå med til samt at afholde 1 / 4 af Udgifterne mod at vælge et Medlem til Bestyrelsen. Således ordnedes Forholdet, og et kgl. Gavebrev af 11. Januar 1844 overdrog Plantagen til Thisted Amt, mod at Købstadens Indvånere bestandigen forbeholdes Adgang til Plantagen som Forfriskningssted ; samme År fik Plantagen til Minde om den kongelige Gave Navnet Kristiansgave. Selv om Eftertiden kun kan beklage, at Byen ikke overtog Plantagen på de forlangte Betingelser, har Befolkningen vel egentlig aldrig følt det som et Savn, men Skoven har stadig været en Kilde til Glæde for Byens Indbyggere. På samme Tid beplantede Amtsforvalter Justitsråd Caroc et større Areal i den østlige Del af Byen. Det var dels et Haveanlæg og dels en Plantage, hvortil han beredvillig lod Enhver få Adgang. Anlæget fik Navnet Carocsminde og her holdtes efter Treårskrigen en stor Fest til Ære for de hjemvendte Soldater. Det meste af Anlæget er nu forsvundet. Indledningen til Treårskrigen gik heller ikke ubemærket hen over Byen, også her kom Sindene i Bevægelse i de berømte Martsdage. Torsdag d. 30. Marts 1848 fandtes følgende indrykket i Avisen: Man bør i Fred være belavet på Krig, men er dette Tilfældet med Thisteds Indvånere i Almindelighed og Byens Borgeres Forsvarsvåben i Særdeleshed. Thisted vågn af din Slummer! følg Tiden, vis at du er Dansk og virk. Fredag Formiddag d. 31. samledes Byens Borgere på Rådhuset 5 ) på Foranledning af Amtmand Rosenkrantz. En Komité bestående af Konsul Bendixsen, Justitsråd Ågård, Agent Lützhøft, Konsul Nyborg, Købmand Griishauge og Branddirektør, Løjtnant Kirchheuser blev valgt til at forestå Indsamling af frivillige Bidrag til Hæren og til at samle Borgerne til frivilligt at deltage i de militære Øvelser sammen med Borgervæbningen. Enthusiasmen var almindelig, og Hurra udbragtes for Kongen og hans Råd, Krigsmagten til Lands og til Vands, for Amtmanden, for Borgervæbningen. Lad 5 Avisen. Gammel Købmandsgård (Østergade Nr. 8) os ved samme Lejlighed notere, at denne Dag tegnedes c Rdl.; i alt indbragte Indsamlingen i Byen 1952 Rdl., 1 Lpd.Bly samt 4 Heste, der sendtes til Regeringen, og 50 Mand meldte sig til Borgervæbningen, der nu talte 120 Mand og straks kom til at danne Grundstammen for Egnens Forsvar mod de udbrudte Rendsborg Slaver, idet samme Dag om Formiddagen var Efterretningen herom nået til Byen; og en Meddelelse fra Politimesteren i Nykøbing bragte den overraskende Efterretning: Fjenden er i Skive 6 ). Borgervæbningen stillede straks, da der blev slået Alarm, på Store Torv; en Del af Styrken blev placeret ved Hulgårds Bakke, hvor nu Banen skærer Oddesund Landevejen på Dragsbækvej; her anbragtes også Byens Kanoner, ligesom der henad Aften, da man havde fået Efterretning om, at der havde stået et blodigt Slag ved Skive, blev trukket en Vedetkæde uden om Byen. Det Mandskab, der kunde undværes sendtes til Vilsund for der sammen med Egnens Befolkning at forsøge på at standse Fjenden, som man formodede vilde komme over her. Enkelte Skeptikere, som antog Meddelelsen for blind Alarm, blev fuldstændig oversete. Da Borgervæbningens Geværer formodedes at kunne trænge til et grundigt Eftersyn, blev der sendt Bud til Lars Jespersen ved Tranumstrand, som den nærmestboende Mand, der var forfaren i de Dele; at Slavekrigen var forbi, da han ankom, havde vel mindre at sige. Blandt Skeptikerne var også Amtmand Rosenkrantz, der endog på Store Torv blev omringet af en Del ivrige Borgere, fordi han efter deres Mening tog altfor lunkent på Krigsforberedelserne. At Slavekrigen ikke var uden oplivende Momenter siger sig selv. Natten mellem Fredag og Lørdag kom to af Byens Købmænd, nemlig P. C. Nordentoft og Jeppe Frost, ridende fra Ålborg, hvor de havde været på Forretningsrejse. De anede mærkeligt nok ikke noget om den indtrufne Krigstilstand og glædede sig allerede til at være hjemme, da de ved Vegendal blev standsede af Forposten, og af Vagtkommandøren blev affordret Feltråb, og skønt hvert Menneske i Byen og altså også Vagtkommandøren kendte de pågældende, varede det dog en god Stund, inden de fik Lov at passere. Hen på Formiddagen vendte den udsendte Styrke tilbage fra Vilsund med den Efterretning, at der ingen Slaver fandtes på de Egne; og Byen gled atter tilbage i de gamle rolige Folder 7 ). Den for det uhindrede Samkvem mellem By og Land så besværlige Erlæggelse af Konsumtion ved Byens Bomme forsvandt fra Året 1851; i vor Tid vil man vanskelig kunne tænke sig en sådan Foranstaltning og hvilken uhyggelig Bremse, den har været på Forretningslivet. Dermed forsvandt Bommene samt Hegnet omkring Byen, og tillige forsvandt den af alle, Borger som Bonde, hadede Konsumtionsbetjent, der hører med til Billedet af den gamle Købstad. Utallige var de Drillerier, han på 6 Historisk Årbog 1911 S. 104 Hg. 7 Avisen, April 1914.

3 Embedsvegne var udsat for, og enhver retskaffen Borger anså det for sin Pligt at indsmugle, hvad han kunde komme af Sted med, og fandt altid villige Hjælpere. Mange Historier om heldige Forsøg i den Retning fortælles endnu. Der var således en af Byens handlende som betroede sig til en god Ven i Anledning af, at han havde et Parti Silketøj, som heldigt var undsluppet Toldeftersynet og ilandbragt ved Klitmøller; det lå i Dragsbæk og skulde nu hjem til Forretningen. Vennen, lad os kalde ham N., påtog sig at skaffe det ind i Byen mod Andel i Udbyttet. Næste Morgen holdt N. foran Toldbommen med et Læs Grus, som han havde hentet nede i Dragsbæk. Da Betjenten ikke var oppe, lod han dennes Pige spørge, om han måtte køre forbi med et Læs Fjordgrus, men Pigen kom tilbage med det Svar, at han måtte vente, da Betjenten straks skulde komme. Det varede længe, men omsider kom han dog og begyndte med sin Jærnsøger at stikke i Gruset for at forvisse sig om, at der ikke i Læsset var skjult toldpligtige Varer. Da denne Undersøgelse trak længe ud, blev N. utålmodig og væltede Læsset af midt for Bommen; han havde nemlig ikke Tid til at blive holdende, da han skulde have hentet halv Snes Læs inden Aften. Dermed vendte han Vognen og kørte igen ned til Dragsbæk efter et Læs Grus, men i Bunden af dette blev skjult et Par Pakker Silketøj. Ved Ankomsten til Bommen kørte han hen foran Døren og spurgte Betjenten, hvor han skulde læsse af. Kør ad H... til og sørg for at få det Læs fjernet, var det arrige Svar. Det blev hen ved Aftenstid, at N. kørte de sidste Pakker Silketøj forbi Bommen fremdeles skjult i Gruset, uden at et eneste Læs senere var blevet undersøgt. I Henhold til Resolution af 26. Oktbr ophævedes Borgervæbningen som et særligt Korps, men forenedes med Brandkorpset under Navn af Brand- og Politikorps, i hvilket Byens mandlige Befolkning over 18 År var pligtige at tjene, hvis de ikke blev fritagne på Grund af særlige Bestemmelser. Brandkorpset lededes af en Kaptejn og inddeltes i 3 Afdelinger: 1. Sluknings-, 2. Nedbrydnings-, 3. Redningsafdelingen; Mandskabet var kendeligt på de Skilte, som det skulde bære, når det var i Funktion. Politikorpset bestod af 30 Mand samt 1 Tambur og 3 Underofficerer og kommanderedes af en Løjtnant under Politimesterens Tilsyn. Korpsets Opgave var at gøre Tjeneste ved Brand og opretholde Orden og Sikkerhed; for at dygtiggøres hertil skulde de have Øvelser i Geværeksersits samt Marschøvelser efter nærmere Ordre. Dets Uniform var mørkeblå Våbenfrakke med grøn Klædes Omklapning på Kraven og 2 Rader gule Knapper, mørkeblå Benklæder, Patrontaske i sort Bandoler, mørkeblå Felthue med rød Kant; Bevæbningen var Gevær med Bajonet. Dette Reglement gjaldt til 1. Januar 1874, da en ny Vedtægt trådte i Kraft i Henhold til Lov af 21 / , nærmere ved Circulære af 1 / Dette medførte dog ingen væsentlige Ændringer i Korpsets Organisation, men dets Betydning i Borgersamfundet blev efterhånden mindre og mindre, og i Slutningen af Århundredet eksisterede det praktisk talt ikke mere, da den Sikkerhedstjeneste under Brand, som var dets fornemste Opgave, overtoges af Politiet. Efter den sidste Nyordning består Brandvæsenet nu af 1 Brandinspektør, 2 Befalingsmænd og 14 Brandmænd med moderne Materiel, hvortil 1924 kom Automobilsprøjte. Samtidig med at Havnen blev anlagt, begyndte en Del handlende at fremkomme med Forslag om at få opført en Toldbygning i dens Nærhed, og helst Syd for den; en Henvendelse til Generaltoldkammeret foranledigede, at dette overlod til Amtet at indkøbe en dertil passende Grund. En sådan var netop til Salg, men lå et Stykke fra Havnen, hvilket fik Byens handlende til at anmode Repræsentantskabet 8 ) om at modsætte sig dette Valg og få Bygningen lagt ved Havnen, hvor der var indvundet Plads ved Inddæmningen. Uden at det er klart hvorfor, var Collegiet dog mod denne Plan, som imidlertid blev gennemført, idet Toldbygningen blev opført 1843, men da Handelen på Limfjorden tiltog i uanet Grad, føltes Savnet af bedre Lokaliteter mere og mere, og en Henvendelse fra Handelsforeningen af 6 / til Generaldirektoratet for Skattevæsenet gav den endelige Anledning til, at en ny Toldkammerbygning blev opført på samme Sted l885 9 ). På samme Tid overvejedes en Ændring af Fattigforsørgelsen, til hvilken Udgifterne efterhånden var steget stærkt, for 1838 androg disse således 1576 Rdl. Der fremkom Forslag om at bygge et Fattig- og Arbejdshus, hvor man tænkte sig, at Lemmerne skulde beskæftiges med at forfærdige Måtter af Halm og Siv, Strikning o. s. v. 10 ) opførtes den nuværende Fattiggård ved Munkevej for et Lån på 5000 Rdl. Det uheldige Forhold, at Amtet ikke havde noget offentligt Sygehus, så syge var henvist til Sygestuer, som enkelte Læger havde indrettet, eller til at lade sig indlægge på Sygehusene i Ålborg eller Viborg, blev afhjulpet, da Amtssygehuset opførtes 1857 af Amt og By i Forening oprettedes et privat Telegrafselskab for Hobro, Skive, Nykøbing og Thisted. Den anlagte Telegraflinie, der benævnedes Hobro-Thisted Telegraflinie, blev åbnet den 4. Januar 1858 og blev af den største Betydning særlig for Handelsstanden. Linien overtoges af Staten fra den 1. April Den første Telegrafstation lå i Fjordstræde, hvor Posthuset den Gang var. Pengekrisen samme År manede til stor Forsigtighed og ramte adskillige Købmænd hårdt, blandt andet Brødrene Griishauge; de byggede Hotel Europa i Vestergade, men stakket var Herligheden, og Konsul Griishauge, i mange Måder en begavet og mærkelig Mand, døde på en lille Ejendom i Skjoldborg Sogn. Handelsstanden måtte indskrænke sin Kreditgivning i betydelig Grad, ligesom den 8 Avisen 28. Januar Thisted Handelsstandsforenings Mindeskrift, Thisted Kopibog.

4 almindelige Velstand gik stærkt tilbage, og en Del Lån, som Kommunen efterhånden havde måttet optage, kom til at virke trykkende overfor den svigtende Skatteevne. Dette foranledigede en Henvendelse til Finansministeriet 2 / ) fra Kommunalbestyrelsen, hvori den gør Rede for, at den tiltagende Næringsløshed forstærker Skattebyrden for Skatteyderne. Man havde dette År måttet påligne en Kommuneskat på 16,382 Rdl. 34½ Sk., men da Kommunen tæller 879 Skatteydere, vilde Skatten, hvis den faldt ligelig på alle, udgøre over 18 Rdl. pr. Skatteyder. Det forholder sig imidlertid her således, at 723 Personer betale indtil 25 Rdl. (de fleste af disse ganske små Summer), 124 mellem 25 og 100 Rdl. og Resten, 32 Personer, over 100 til 400 Rdl. At det er vanskeligt at tilvejebringe Skatten ses bedst af de mange Udpantninger, der foretages i Skatterestancetiden, og det må befrygtes, at det vil blive endnu værre i Tiden, når ikke kraftige og energiske Skridt foretages, thi Forretningsmænd, som har Mulighed at virke andre Steder, er forberedte på at forlade Byen, og enhver søger at tage Bopæl i det umiddelbart til Byen stødende Landsogn, hvilket er så meget nemmere, da en af Byens Gader, Skovgaden, hører til Byen på den ene Side og den anden ligefor værende Side til Landsognet, hvor Skatten er en ren Ubetydelighed. Man ønskede i den Anledning Optagelsen af et Lån, som væsentlig skulde dække Udgifterne til det sammen med Amtet opførte Sygehus. Videre får man Oplysning om denne Tilbagegang, da en Læge i Anledning af Andragende 12 ) om Nedsættelse af Skat får dette afslået, idet Kommunalbestyrelsen gør opmærksom på, at Byen Thisted, såvidt vides, i År nyder den tvivlsomme Ære, at være den højst beskattede By i Danmark, og at Skattebyrden derfor hvilede tungt på alle Byens Borgere. Fattigvæsenets Udgifter var nemlig siden Pengekrisen også stegne i en foruroligende Grad, over for hvilken intet kunde forslå, uagtet den private Godgørenhed var ganske betydelig. Allerede Året efter søger 13 ) Kommunalbestyrelsen derfor igen om at måtte optage et Lån denne Gang på 1200 Rdl. mod Tilbagebetaling i passende kort Tid. Til disse pekuniære Bekymringer kom så Krigen 1864, der bragte en fjendtlig Besættelse af Byen. Den 14. Juli kom Østerrigerne, og opholdt sig her i over seks Uger 14 ), men forinden var alle, der var i Besiddelse af Værdier, ivrigt optagne af at nedgrave disse. Pantebøgerne og de offentlige Kasser blev over Klitmøller ført til København. Da Amtmand Rosenkrantz ikke var hjemme, blev det Byfoged Schou, der måtte modtage de ubudne Gæster, hvis Fortrav, en Deling preussiske Dragoner, allerede ankom Dagen før, men drog bort, da Østerrigerne kom. Gamle Konsul Bendixsen var den officielle 11 Kopibog. 12 Kopibog 9. September Kopibog 19. April Avisen 1914: Thisted i Fjendevold. Tolk, og i øvrigt var det ikke vanskeligt at tale med Fjenden, da mange af Byens Borgere beherskede Sproget. En kort Tid var der også indkvarteret preussisk Infanteri, men Østerrigerne protesterede, og Forbundsfællerne måtte atter drage bort. Særlig mindes de ældre den store Udskrivning af Heste, der fandt Sted, og man mindes også alle de Kneb, der blev anvendt for at skjule Hestene, ligesom Fjenden heller ikke var uimodtagelig for Bestikkelse. På Frederikstorv holdt daglig, medens Fjenden var her, en stor Vognpark, der var rekvireret fra de nærmeste Sogne, og som stod til Officerernes Afbenyttelse; der blev foretaget daglige Køreture ud i Omegnen. At der forefaldt Overgreb fra Fjendens Side er en Selvfølge, men i øvrigt gik Besættelsen ret slidelig for Borgerne. Officererne blev bespist hos Gæstgiver Møller; Mandskabet kunde ikke spise det danske Rugbrød, som de beredvillig gav til de fattige, men det var en Glædens Dag, da Flagene gik til Vejrs, og Østerrigerne marcherede ud af Byen. Udgifterne til Fjendens Naturalforplejning 15 ) beløb sig efter Regnskaberne til 2285 Rdl. 3 Mark, hvortil kom en Del større og mindre Beløb, som Borgere havde udlagt; således havde Fjenden bortført alle Skibe, der lå i Havnen. Den store Standsning af al Handel og Omsætning i denne Tid førte også til stor Næringsløshed, og Kommu nalbestyrelsen blev opfordret til at søge udvirket at få Garnison i Byen; man ønskede et Regiment eller en Bataillon Infanteri. Det har vel nok også i nogen Grad været Ønsket om at hjælpe Småfolk, at Provst Sonne gik i Gang med at stifte en Husholdningsforening efter engelsk Mønster, og den 17. Juni 1866 stiftedes Thisted Arbejderforening som et Aktieselskab, hvis Kapital tilvejebragtes ved Indskud; denne Forening kom til at danne Danmarks første Brugsforening og blev et Mønster for de senere oprettede. Udsalget åbnedes 1. Novbr på Lille Torv, men først 1868 flyttedes det til den nuværende Ejendom; Tilslutningen blev snart almindelig, og efterhånden knyttedes til Foreningens Virksomhed Bageri (1875), Bibliotek, Sygekasse (1888) og Småhaver (1891). Denne Sammenslutning førte til det for Købmændene praktiske Resultat, at Thisted Handelsforening blev nystiftet ved et Møde d. 15. November 1866 og har bestået siden. Fra samme År foreligger også den første Sammenslutning af Byens Håndværkere, idet Foreningen til Understøttelse for trængende Håndværkere og Industridrivende i Thisted samt deres Enker stiftedes d. 26. Maj Er Navnet blevet langt, så indeholder den dog kort Foreningens Formål. Der indmeldte sig ved Stiftelsen 52 Medlemmer. Denne første Sammenslutning af Håndværkere oprettede 1869 en Aftenskole for Håndværkerelever, der blev Forløber for den senere Tekniske Skole byggede Foreningen sin Bygning (udvidet 1887) i Asylgade. En Del af Lejlighederne gives bort som 15 Kopibog 20. Februar og 8. Maj 1865.

5 Friboliger til Medlemmer, ligesom Foreningen betalte Huslejehjælp til trængende Medlemmer, der ønsker at blive boende ude i Byen. Ved dens 50 Års Jubilæum 1917 ejede Foreningen 34,185 Kr. (deraf 4500 Kr. i Legater) foruden Stiftelsen. Få År efter at Foreningen var stiftet, begyndte den også at tage sig af Sager vedrørende Håndværkeres og Industridrivendes Tarv og Næringsforholdene, men da dens Formål i første Linie var rent filantropisk, gik disse Grene af Virksomheden over til den i 1877 d. 7 / 12 stiftede Thisted Håndværkerforening. Købstadkommunalordningen af 1837 afløstes af Lov af 26 / , ved hvilken Byråd indføres i Købstadkommunerne. Fra 1. Januar 1869 blev Kommunalbestyrelse, Fattigkommission og Skolekommission ophævede og afløst af Byråd; dog blev de daværende Medlemmer siddende deres Valgperiode ud. Ved Siden af Byrådet valgtes en Skolekommission med Sognepræsten som Formand og 2 af Byrådet valgte Medlemmer; Borgmesteren var som sådan Byrådsformand. Til at forestå de mange forskellige Væsener, som en Købstadkommune har, valgtes særlige Udvalg inden for Byrådet. Det er ikke uden Interesse på dette Tidspunkt at betragte Kommunens Regnskab, og følgende fra 1869 anføres: Hansaften komme trækkende med deres Køer hjem fra Marken gennem Gaderne smukt pyntede med Blomster og Grønt, og ved denne Præsentation vankede der ikke sjældent en god Drikkeskilling. Medens der i Tredserne i selve Byen fandtes et Par Hundrede Køer, forsvandt efterhånden det ene Landbrug efter det andet, og til Slut fandtes de kun i Byens Yderkanter, og nu er de vist helt forsvundne i selve Byen. Til Sommerbilledet dengang hørte også Storkene, men nu er de også borte. Mange af Købmændene drev stor Kornhandel, og Tørringen og den øvrige Behandling af Kornet gav Fortjeneste for mange Mennesker; ikke mindst Drengene havde store Dage, når Kornet blev indladet, idet de fik Arbejde med at træde det sammen i Skibenes Lastrum, og der manglede aldrig frivillige til den Bestilling, der undertiden lønnedes med en Drikkeskilling. Enkelte gamle Skikke holdt sig ret længe. Således havde Vægterne Tilladelse til at samle Lys ved Hellig- Trekonger, og denne Dag mødte de i Uniform med Stok og en aflang Kasse under Armen til Lysene, der dog ofte afløstes af en Drikkeskilling. Om Julen kom Stjernemanden med sin Stjerne af kulørt Papir, inden i hvilken der brændte et Lys. Stjernen drejedes rundt og fremviste forskellige på dens Sider malede Thisted Regnskabet balancerede med 46,403 Rdl. Den bibelske Billeder. medens en Stjernesang blev vigtigste Indtægtspost var pålignede Skatter, der sunget. Som i så mange Søkøbstæder kørte udgjorde 20,372 Rdl. Af Udgifterne mærkes til Rets- Fastelavnsbåden gennem Gaderne Fastelavnsmandag, og Politivæsen 752 Rdl., Gader og Veje 165 Rdl., og endnu har Sømandsforeningen bevaret denne Gadebelysning 211 Rdl., den offentlige Renlighed 48 gamle Skik. Skil. (Sneploven blev flyttet), Fattigvæsenet 9203 Auktioner, Politiforbud o. lign. bekendtgjordes ved Rdl., Skolevæsenet 6445 Rdl., Renter af Gæld 1021 Trommeslag. Sidste Gang Trommen lød i Thisted var Rdl. og Afdrag 1650 Rdl. en Forårsdag i Halvfemserne. Niels Larsen var da nået Det landsbyagtige Præg, som i tidligere Tid har ned på Kringeltorv, men her blev et Par Bønderheste været over Byen, da så at sige enhver drev lidt sky for den kraftige Trommen, de løb løbsk og Landbrug, forsvinder efterhånden, og de mange forårsagede forskellige Ulykker, hvorfor denne Form Avlsbygninger, der fandtes ind imellem for Bekendtgørelser blev forbudt. Det var medens Ejendommene, fjærnedes. Endnu i Tredserne kunde dette halvt landsbyagtige Præg endnu var over man se Hjorddrengene, eller Kodrengene, St. Thisted, at J. P. Jacobsen henlevede sin Barndom her

6 og gik i Realskolen. Han var født 1847 i Skolestræde, hvor Forældrene, Skipper Chr. Jacobsen og Bente J. P. Jacobsen. Marie J. Hundal, den Gang boede; Året efter flyttede de hen til den samme År opførte Ejendom på Havnen, hvor Faderen drev Handel med Skibsinventar og havde et betydeligt Landbrug. I J. P. Jacobsens Digtning findes ikke meget, der minder om selve Thisted; kun i Skildringen af Fjordby i Niels Lyhne er der ingen Tvivl om, at han her tænker på sin Fødeby, uden at det dog er muligt at stedfæste Enkelthederne. Men til Thisted og Hjemmet søgte han, når Sygdommen overmandede ham, og her døde han en Forårsdag 1885 og blev begravet der, hvor Kirketårnet hæver sig tyst og rolig. Endnu minder Købmandsgården og den over for liggende Strandhave om hans Hjem. I Begyndelsen af Halvfjerdserne begyndte Tanken om en Jærnbaneforbindelse med Omverdenen at optage Sindene; det var vel nok særlig Handelsforeningen, der blev Drivkraften i denne Bevægelse, men derom var næsten alle enige, at en Baneforbindelse mellem Struer og Thisted vilde være et uvurderligt Gode for den sidste. Derimod var der Uenighed på en Række andre Punkter. Hvordan skulde man komme over Oddesund, skulde der anlægges Dæmning eller benyttes Færge. En fast Dæmning vilde virke hindrende for Sejladsen; man vovede ikke helt ud at fremkomme med Forslag om en Bro, der vilde fordyre Anlægget betydeligt. Ligeledes var der Spørgsmålet om, hvor Banegården skulde ligge, ved Havnen eller ved Frederikstorv; et Flertal indenfor Handelsverdenen ønskede den ved Havnen, men tilføjede diplomatisk, hvis det var muligt. Resultatet blev, at den blev anlagt på den nuværende Plads, der som Forholdene var dengang, måtte siges at være velvalgt. I 1882 blev Banen åbnet og Driften begyndte 20. April. Ved Indvielsen var Kong Kristian d. 9. samt Medlemmer af Kongefamilien til Stede, og den smukke Fest mindes endnu med Glæde af mange af Byens ældre Borgere, der ligeledes omtaler et imponerende Vogntog med Kongen i Spidsen til Klitmøller, hvortil ikke blot Byens, men også Omegnens Befolkning i stort Tal sluttede sig. Selv om Thisted-Struer Banens Anlæg bevirkede et stort Opsving for Byen, blev Savnet af en hurtigere Forbindelse mod Øst mere og mere ønskelig, da Da mpskibsforbindelsen med Ålborg havde sine store Mangler, og om Vinteren i kortere eller længere Tid kunde være fuldstændig standset. Efter Anlæget af Nørre Sundby-Fjerritslevbanen 1897 kunde den naturlige Udvikling ikke ret længe holdes tilbage, tilmed da et meget energisk Arbejde fra Byens Side sattes ind derpå, og 1904 indviedes Thisted- Fjerritslevbanen, der blev anlagt privat med Statstilskud. Året efter at Thisted-Struer Banen blev åbnet blev Gasværket anlagt; gennem en Række Tilbygninger og Udvidelser er det i nået til at producere 611,521 cm 3 Gas. Foruden den allerede nævnte Sparekasse for Thisted By og Amt (S. 122) blev der senere oprettet adskillige Pengeinstitutter således Thisted Bank, der begyndte sin Virksomhed i 1855, og som 1918 blev Filial af Landmandsbanken i København, Landbosparekassen for Thy 1886, senere Handels - og Landbrugsbanken samt Andelsbankens Filial. Thisted skal efter Sigende være en god Teaterby; men denne Omtale gælder sikkert nok kun Publikum, idet Teaterlokalerne ikke kan siges at være fulgte med Tiden. Det egentlige Teaterlokale var hos Gæstgiver, Dyrlæge Møller, Vestergade, en lang Årrække. Her optrådte gennem mange År det Millerske Selskab, ligesom tilrejsende Oplæsere og Virtuoser, de sidste ofte assisterede af lokale Kræfter, samlede deres Publikum. Således var Organist Lustrup meget søgt med sin velvillige Assistance ; ofte gav Bataillonsmusikken fra Viborg og Ålborg Koncerter. Kammerråd, senere Justitsråd, Hansen opførte senere den Ejendom, hvori nu Fabrikken Thy findes, og her var i en Årrække Teater med Dansesal, der kaldtes Thalia. En Ildebrand gjorde Ende på dette Afsnit af Bygningens Historie. Senere blev Teatret flyttet til Hotel Thy, hvor det endnu findes. At Teatret ligesom Besættelsen i sin Tid er ved at blive berygtet udi det ganske Land fremgår af en Skildring i Bladene fra den senere Tid 16 ): Da en betydelig Skuespillerinde på en Tourné spillede Kameliadamen her, og den tragiske Stemning var på det højeste, i den trykkende og kvælende Varme under Publikums Snøft og Tårer, hører man pludselig mægtige Bræg og Vræl fra en Flok Får, der var indelukket i en op til Teatret grænsende Stald, så at Skuespillerne har ondt ved at holde Stemningen oppe, men til Tilhørernes Ros må det siges, at de ikke lader sig distrahere, de har vist hørt det før. Byen har selvfølgelig i Tidens Løb fået en Mængde Foreninger, der virker hver med sit specielle 16 Avisen 27. September 1922.

7 Formål for Øje; af de største er Musikforeningen (stiftet 1901) og Foredragsforeningen (stiftet 1910). Thisted var Valgsted for Thisted Amts 2. Valgkreds, der sendte Agent Lütshøft ind til den grundlovgivende Rigsdag. Uden at komme nærmere ind på de politiske Forhold kan dog nævnes, at ikke få Borgere blev Rigsdagsmænd, foruden Agent Lützhøft Folketingsvalg i Thisted d. 7. Maj var der Vejinspektør Lykke, Kammerråd Hansen, Redaktør Lund, Amtsforvalter, Kaptejn Jagd, ligesom heller ikke få var opstillede til Valg ved forskellige Lejligheder som Skrædder Kalum, Dr. med. Fenger og senere Redaktør Åberg. Gennem mange År valgtes Kammerråd Hansen ved Kåring, og til Tider havde Højre, som det eneste Parti, flere Kandidater. Først ved Valget 1873 opstillede Venstre sin første Kandidat, og Kampen mellem de politiske Partier tiltog her som andre Steder. At den politiske Spænding mellem Byens Borgere til Tider var ret skarp siger sig selv. Det var store Dage for Byen, når Valget fandt Sted, og Vælgere til Fods og til Vogns stævnede ind i Thisted. Man kan ikke andet end beklage, at dette er forbi efter den sidste Valglov; og hvem husker ikke de stovte Havboer, når de gik fra Valghandlingen på Store Torv op på Borgerskolen for at stemme; svære, solide og bredskuldrede Karle, der fyldte godt i Gaderne, så man syntes pludselig, at Byens egne Folk blev så små, og så efter Stemmeafgivningen Spændingen indtil Udfaldet bekendtgjordes, og det sejrende Parti hilste Resultatet med mægtige Hurraråb og i skøn Samdrægtighed bag efter festede, medens den slagne Modpart også samledes og stivedes af med store Løfter om at slå Modstanderen ved det næste Valg. Efter 1900 opføres en Række kommunale Ejendomme. Endskønt Byen ikke manglede godt Vand, var der dog mange Ubehageligheder forbundne med de gravede Brønde; Kommunens offentlige Brønde med Pumper stod omkring forskellige Steder og indgik ikke på nogen uheldig Måde i Gadebilledet; de var vel nærmest beregnede til Brandvæsenets Afbenyttelse i Tilfælde af Ildebrand, men svigtede ofte ved sådanne Lejligheder. Endvidere var det en betydelig Fordyrelse ved Opførelse af en Ejendom, særlig i den højere liggende Del af Byen, når der skulde graves en meget dyb Brønd. Endskønt man var af den Formening, at et Vandværk var umuligt, da man i så Fald måtte have Vandet ledet ind fra Nors eller Vandet Sø, blev der forsøgt en Boring i Engen ved Kristianslyst, hvorved der konstateredes, at der var Vand nok. Her blev så Vandværkets Pumpestation bygget 1906 og Byen fik aldeles fortrinligt Vand opførtes det offentlige Slagtehus og samme År Renovationsanstalten ved Brundvej; de mange Møddinger i Gårdene forsvandt, Kloakanlægene moderniseredes, og Rendestenene blev en Saga blot; altsammen Forholdsregler, der har gjort Byen i hygiejnisk Henseende til en sund By. I Krigsårene påbegyndtes en Modernisering af Gaderne, der senere er fortsat, Fortovene reguleredes, Gadebrolægningen fornyedes, og mange Steder forsvandt den toppede Brolægning. Den store Udvikling i det kommunale Liv, som Krigsårene bragte med sig, gjorde, at man måtte begynde at se sig om efter en passende Ejendom, hvorfra Kommunens Virksomhed kunde ledes. Hidtil havde Kæmnerkontoret været forskellige Steder i Byen, men det var vanskeligt at få passende Lokaler til det allerede inden Krigsårene tiltagende Arbejde. På en særdeles overraskende Måde løstes Spørgsmålet, idet Grosserer N. L. Spangberg skænkede Byen en Administrationsbygning, der opførtes 1917 på Ny Torv, hvorved Byen blev en smuk og monumental Bygning rigere. Elektricitetsværket var oprindelig privat anlagt, men købtes 1914 af Kommunen, der igen 1919 afhændede det til Interessentskabet Thisted Elektricitetsværk og Nordthys Strømforsyning, som omdannede det til et Højspændingsanlæg. Administrationsbygningen. Det private Byggeri var inden Krigen i stærk Vækst, og der opførtes ikke få store Ejendomme, hvoraf flere på 3 Etager. Denne Virksomhed standsedes i Krigsårene, men den tiltagende Bolignød gav Anledning til, at Kommunen måtte optræde som Bygherre, og derfor ved Udgangen af 1923 stod som Ejer af 14 større og mindre Ejendomme til Udleje. Endvidere er Byen blevet forsynet med en Række andre delvis offentlige Institutioner og Bygninger opførtes Teknisk Skole af Håndværkerforeningen, Museet købte 1914 en privat Ejendom i Skolegade, hvortil det 1917 førte sine Samlinger opføres Løveapoteket i Vestergade på den gamle Håndværkerforenings Plads. 1919

8 sker betydelig Udvidelse og Ombygning af Amtssygehuset, hvor der i Forvejen var bygget Epidemisygehus (1893) og Tuberkulosesanatorium (1907) oprettedes Biblioteket for Thisted By og Amt som Centralbibliotek med Lokaler i Administrationsbygningen. (I Bogsamlingen er indgået det gamle thylandske Bibliotek) opføres Politigården på Frederikstorv. Af Regnskabet fremgår, at Kommunens Indtægt beløb sig til 1,088,583 Kr. 10 Øre, deraf gav Gasværket et Overskud på 89,995 Kr. 79 Øre, Vandværket 19,082 Kr. 76 Øre og Elektricitetsforsyningen 71,315 Kr. 02 Øre, medens den pålignede Formue- og Lejlighedsskat udgjorde 734,466 Kr. 31 Øre med en Skatteprocent af 10,8. De vigtigste af Udgiftsposterne var: Byens Bestyrelse 31,119 Kr. Fattigvæsenet 90,923 Kr. Tilskud til Hjælpekassen 25,131 Kr. Alderdomsunderstøttelse 81,584 Kr. Skolevæsenet 175,305 Kr. Rets- og Politivæsenet 30,765 Kr. Medicinalvæsenet 53,019 Kr. Gader og Veje 40,748 Kr. Byens Belysning 15,000 Kr. Den offentlige Renlighed 1759 Kr. Brandvæsenet 6291 Kr. Renter og Afdrag af Gæld 138,196 Kr. En Sammenligning med de tidligere anførte Regnskaber afgiver en god Målestok for Byens kommunale Udvikling. Endvidere har de senere Folketællinger følgende Stigning i Indbyggerantallet: 1870: 3592, 1880: 4184, 1890: 5421, 1911: 6804, 1916: 6833, 1921: (Historisk Årbog for Thisted amt 1924, side )

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

10 km løb i Koszalin 2009

10 km løb i Koszalin 2009 10 km løb i Koszalin 2009 Fredag den.22/5 kl.07. Mødte 9 forventningsfulde unge fra Høje Gladsaxe op på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe. Vi skulle til vores polske venskabsby Koszalin og deltage

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Galsklint Camping 2010

Galsklint Camping 2010 Galsklint Camping 2010 Galsklint Camping ved Middelfart på Fyn Vi tog hjemmefra onsdag middag og slog lige vejen indenfor Skanderborg på vejen for til campingpladsen. Vi havde fundet et fotostativ i den

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hareskovbys første børnehave 50 år

Hareskovbys første børnehave 50 år 1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere