e-færdigheder for job i Europa Måling af fremskridt og vejen videre frem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "e-færdigheder for job i Europa Måling af fremskridt og vejen videre frem"

Transkript

1

2 Ansvarsfraskrivelse Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på vegne af Kommissionen, er ansvarlige for den brug, der kan gøres af nedenstående oplysninger. Synspunkterne er forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens synspunkter. Intet i denne brochure indebærer eller udtrykker en garanti af nogen art. Resultaterne bør kun anvendes som retningslinjer som led i en overordnet strategi. De Europæiske Fællesskaber, Gengivelse er tilladt med kildeangivelse. Kolofon Denne brochure er udarbejdet af empirica Gesellschaft für Kommunikations-und Technologieforschung mbh på vegne af Europa- Kommissionen, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik. Det er en offentliggørelse af servicekontrakten for den europæiske "Overvågning af politikker og partnerskaber" vedrørende e-færdigheder. Redaktion Redaktion: Werner B. Korte, Karsten Gareis, Tobias Hüsing, empirica GmbH Design & layout: Trykt i Tyskland

3 Forord De europæiske virksomheders evne til at konkurrere og udvikle sig i begyndelsen af det 21. århundrede er i stigende grad afhængig af den innovative og effektive udnyttelse af nye informations-og kommunikationsteknologier (IT). Strategien for e-færdigheder er en del af den digitale dagsorden for Europa og for beskæftigelsespakken, der har til formål at øge arbejdsstyrkens konkurrenceevne, produktivitet og beskæftigelsesegnethed. Europa har brug for at skabe bedre rammebetingelser for innovation og vækst og for nye digitale arbejdspladser. Det skal også sikres, at viden, færdigheder, kompetencer og opfindsomhed hos den europæiske arbejdsstyrke - inklusive IT-fagfolk - opfylder de højeste internationale standarder 0g konstant opdateres i en proces med effektiv livslang læring. Trods høj arbejdsløshed fortsætter manglen på e-færdigheder med at stige i alle sektorer. Misforholdet mellem de disponible kompetencer og arbejdsmarkedets behov vedrører alle medlemsstater, selv om det påvirker dem i varierende grad. Efterspørgslen efter IT-specialister, med en vækst på omkring 4 % om året, overstiger udbuddet. Ledige stillinger i 2015 forventes at nærme sig , og mange vil forblive ubesatte medmindre der gøres mere for at tiltrække unge mennesker til computeruddannelser og at omskole arbejdsløse. Regeringer i Europa øger deres bestræbelser på at løse manglen på færdigheder via dedikerede politikker, initiativer og partnerskaber, selv om de fleste lande stadig mangler en strategi. De seneste positive signaler omfatter nationale koalitioner oprettet i Litauen og Polen som en del af den "store koalition for digitale job", der blev lanceret af Europa-Kommissionen i marts Andre medlemsstater fra Syd-og Østeuropa er klar til at lancere nationale koalitioner i I 2013 dukkede e-lederskabsfærdigheder op på den europæiske politiske dagsorden, og emnet har genereret positive tilbagemeldinger fra aktørerne. Færdigheder i e-lederskab består af en grundlæggende viden og et sæt af kompetencer, som en person skal være i besiddelse af for at iværksætte og styre IT-relateret innovation på alle niveauer i virksomhederne, fra den nystartede til de største selskaber, fra privat til offentlig. Der er enighed om, at Europa har hårdt brug for at tackle lederskabsspørgsmålet og mobilisere interessenter i en fælles EUdækkende indsats for at udvikle egnede e-lederskabsinitiativer, som opfylder virksomhedernes behov i den digitale tidsalder - ikke kun store virksomheder, men de små og mellemstore virksomheder, der tegner sig for langt størstedelen af arbejdspladser i Europa. Dette var de vigtigste budskaber fra den "europæiske konference for e-færdigheder 2013" arrangeret af Europa-Kommissionen den 10. december Denne brochure fremhæver fremskridtene for e-færdigheder i Europa. Resultaterne blev budt velkommen, og der opstod bred enighed om, at det haster med en indsats for at fylde den truende kvalifikationskløft. Europa-Kommissionen og de nationale regeringer er nødt til og vil fortsætte med at være aktive på dette område. Michel Catinat Kontorchef Centrale støtteteknologier og digital økonomi Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Europa-Kommissionen SIDE 03

4 Baggrund Målet for denne undersøgelse har været at overvåge udbud og efterspørgsel af e-færdigheder i Europa og benchmarke nationale politiske initiativer og partnerskaber med flere interessenter i EU. Vi har analyseret udviklingen i udbud og efterspørgsel i løbet af de sidste ti år for at give et grundlag for: at forstå virkningen af initiativer på EU-plan og nationalt plan siden 2007 at foreslå løsninger, hvor det er nødvendigt, og at identificere effektive metoder til at fremme partnerskaber med flere interessenter for at reducere manglen på e-færdigheder, huller og misforhold Klaus Behrla, adm. direktør, LPI Centraleuropa Linux Professional Institute støtter fuldt ud partnerskaber, der bidrager til at bygge bro over hullet i e-færdigheder i EU. Den europæiske politiske reaktion på udfordringerne i relation til e-færdigheder fandt konkret form i Europa-Kommissionens meddelelse fra 2007 om e-færdigheder i det 21. århundrede, som medlemsstaterne hurtigt tilsluttede sig. Der kom yderligere skub i tingene i 2010 med lanceringen af Den digitale dagsorden for Europa og med meddelelsen "Mod et jobrigt opsving" fra 2012 med deres forslag om at tackle udfordringen med e-færdigheder. For nylig blev Den store koalition for digitale job iværksat af Europa-Kommissionen på en konference i Bruxelles den marts Vores undersøgelse bygger på tidligere arbejde for Kommissionen om udbud og efterspørgsel af e-færdigheder i hele EU, og om de politik-/interessentinitiativer, medlemsstaterne har til formål at sikre, for at deres arbejdsmarkeder er tilstrækkeligt forsynede med ITspecialister. En evaluering i 2010 (eskills21 - Evaluering af implementeringen af meddelelsen om "e-færdigheder i det 21. århundrede") identificerede imponerende (om end varierende) fremskridt i hele EU i de to år efter vedtagelsen af den europæiske dagsorden for e- færdigheder: Medlemsstaterne udviklede i stigende grad strategier for e-færdigheder og anvendte innovationer såsom partnerskaber, der omfattede interessenter, der ikke almindeligvis indgår i uddannelsessystemet. Men mere var nødvendigt for at afhjælpe manglen på færdigheder og gennemføre den europæiske dagsorden for e-færdigheder, konkluderede undersøgelsen. Frits Bussemaker Liaison Europæiske Forbindelser CIONET Den globale overgang til et digitalt samfund gør det nødvendigt at forstå, hvilke europæiske politikker, der kan udvikle de relevante e-færdigheder. SIDE 04

5 Efterspørgsel og udbud af e-færdigheder i Europa Hvem og hvor mange er der i IT-mængden? IT-arbejdsstyrken i Europa i 2012 bestod af 7,4 millioner arbejdstagere, eller 3,4% af den europæiske arbejdsstyrke. Der var omkring 1,5 million ledelses-, arkitektur- og analysejob, 3,4 millioner fagfolk såsom udviklere, ingeniører eller administratorer, og 2,5 millioner arbejdstagere på medarbejder- og teknikerniveau. Stabil, men utilstrækkelig strøm af spirende IT-fagfolk fra de formelle uddannelsessystemer Interessen for en IT-karriere er faldet fra sit højdepunkt i midten af det sidste årti, og antallet af dataloger er faldet støt i Europa siden Storbritannien har set det kraftigste fald i antallet af kandidater, som i dag er nede på 63 % af niveauet i 2003, men et fald er synligt i mange andre lande - bortset fra Tyskland og Frankrig. Frankrig er nu den førende universitetsuddanner af IT-kandidater, bidrager til 18 % af den samlede europæiske tilgang til arbejdsmarkedet og fortrænger derved Storbritannien (17 %). For ti år siden producerede Storbritannien næsten en tredjedel af Europas dataloger (30 %), mens Tyskland kun producerede 7 % - sammenlignet med 15 % i dag. Indskrivningen toppede i 2004 og 2005, stabiliserede sig så lidt og har vist en svag stigning siden Indskrivning til og kandidater fra datalogistudier (ISCED 5A og 5B) i Europa (EU27) Kandidater i datalogi (førstegrader / kvalifikationer i ISCED 5A og 5B) Tusinder Tilmelding til datalogi (i ISCED 5A og 5B) Kilde: Eurostat, nogle imputeringer og antagelser gælder Nedgangen i antallet af dataloger, der går ind i IT-arbejdsstyrken, har større effekt i Europa på grund af stigende pensioneringer blandt IT-medarbejdere. Situationen er den samme for erhvervsfaglige kandidater. I 2011 var tallet , der kom ind på arbejdsmarkedet - langt ned i forhold til de i Polen er den førende producent inden for erhvervsfaglige uddannelser med 30 % af alle europæiske kandidater, og Polen, Tyskland, Spanien og Nederlandene producerede tilsammen 75 % af alle erhvervsfaglige kandidater. SIDE 05

6 Genopstået efterspørgsel efter kvalifikationer medfører hurtige ændringer i kompetenceprofiler og stillingsbetegnelser Efterspørgslen efter IT-medarbejdere er i dag større end udbuddet - hvilket har været tilfældet i mange år undtagen efter udbruddet af dotcom-boblen. En empirica-undersøgelse foretaget af IT- og HR-chefer i otte europæiske lande i 2012 anslog efterspørgslen efter e-færdigheder (IT-fagfolk og -specialister) i hele EU til Dette omfatter ledige stillinger inden for IT-ledelse, arkitektur og analyse og omkring til IT-specialister. Sebastiano Toffaletti Generalsekretær PIN SME E-færdighedslandskabet i Europa er en certificeringsjungle. SMV'er kræver politisk lederskab for at håndhæve enkle og upolitiske e-færdighedsstandarder. Profilændringer i IT-arbejdsstyrken i Europa Ledelse, virksomhedsarkitektur og analyse 8,5 % IT-specialister - professionelt niveau 3,7 % IT-specialister - associeret/tekniker -2,5 % Industri og teknik ITmedarbejder/tekniker -5,1 % I alt 1,8 % Kilde: empirica 2013: Beregninger baseret på Eurostat LFS-data. Nogle imputeringer og antagelser gælder Efterspørgselsstrukturen er også synlig i beskæftigelse fordelt på erhverv med nogle markante ændringer. Mens den samlede ITarbejdsstyrke voksede med 1,8 % mellem 2011 og 2012 var stigningen i job inden for ledelse, forretningsarkitektur og analyse på 8,5 %, og i IT på professionelt niveau (ISCO-niveau 2) 3,7 %. Samtidig faldt niveauet for IT-specialister i form af teknikere eller associerede med 3,9 % med en nedgang for centrale teknikergrupper (ISCO 35) på 2,5 % og 5,1 % for IT-teknikere inden for industri og teknik. Prof Liz Bacon Stedfortrædende pro-vicekansler, Greenwich universitet Jeg bifalder de initiativer, der er beskrevet i denne rapport, som fremhæver multi-interessenttilgange til udvikling af e-færdigheder på alle niveauer og på tværs af samfundet. SIDE 06

7 Hvor bevæger vi os hen? Tre scenarier er udarbejdet i løbet af denne undersøgelse. Et repræsenterer den mest sandsynlige - og mest optimistiske - fremtid. Sideløbende hermed forudsætter et stagnationsscenarie en mindre gunstig fremtid, og et "forstyrrende boost"-scenarie forudser, at efterspørgslen stiger på grund af IT-baserede afbrydelser i en eller flere brancher. Det første scenarie forudsætter beskeden økonomisk vækst (en stigning i det europæiske BNP fra 1,0 % årlig vækst i og derefter 1,7 % om året i ) og moderate IT-investeringer (2,2 % årlig vækst frem til 2015, 3,0 % i resten af årtiet). IT-investeringer vil i høj grad blive drevet af den hurtige spredning af mobile enheder, apps, cloud-services og andre nye leveringsmodeller. Betydelig vækst forventes for store dataapplikationer og-tjenester frem til IT-arbejdsstyrkens udvikling og efterspørgselspotentiale efter IT-arbejdstagere i Europa (EU27) (hovedprognose-scenarie) John Higgins CBE, generaldirektør, DIGITALEUROPE Forudsat at vi fokuserer på at hjælpe arbejdsgiverne med at fylde hullerne og tilskynde virksomhederne til at skabe nye arbejdspladser, er jeg sikker på at vi kan gøre en betydelig forskel EU - Hovedprognose-scenarie Efterspørgselspotentiale i alt Job i alt Kilde: empirica 2013 Dette scenarie vil indebære en beskeden jobvækst på frem til 2015 med en strukturel mangel på på grund af mangel på tilgængeligt talent. Det tyder også på, at der kunne skabes job, hvis færdighederne var til rådighed. Flaskehalsene er størst i England, Tyskland og Italien - der tilsammen vil tegne sig for 60 % af alle ledige stillinger i Europa. Ved en sammenligning af de tre scenarier spænder potentielle ledige job fra til i 2015 og fra til 1,3 million i SIDE 07

8 e-færdighedsmangel (potentielle stillinger) i Europa (EU27) : sammenligning af de tre scenarier Tusinder Forstyrrende boost Hovedprognosescenarie Stagnation Hvem vil blive efterspurgt? Tendensen til færdigheder på højere niveau forventes at fortsætte om end i et mindre dramatisk tempo end i de ændringer, der ses i 2011/2012. Hovedprognose-scenariet antyder, at ledelses-, arkitektur- og analysearbejdspladser forventes at vokse med 44 % i forhold til 2011, og arbejdspladser på professionelt niveau (ISCO niveau 2) med 16 %, mens teknikerjob vil fortsætte med at forsvinde som følge af automatisering, udflytning, og produktivitetsgevinster. Kilde: empirica 2013 Forventede ændringer i IT-arbejdsstyrkens profil i Europa (EU27) (hovedprognose-scenarie) Ledelse, virksomhedsarkitektur og analyse 15,5 % 8,5 % 44,2 % IT-specialister - professionelt niveau IT-specialister - associeret/tekniker Industri og teknik IT-medarbejder/tekniker -24,4 % -7,8 % -5,8 % -2,5 % 10,1 % 3,7 % 15,9 % sammenlignet med 2011 Michael Hobbs, Pearson VUE, EMEA Channel Manager Pearson VUE støtter fuldt ud udviklingen og leveringen af en europæisk rammer for e-kompetence. I alt -16,8 % -5,1 % 3,2 % 1,8 % 9,3 % Kilde: Empirica 2013: prognose baseret på Eurostat LFS-data SIDE 08

9 Fremtiden er stadig usikker... Resultaterne kræver forsigtig fortolkning. Fremskrivningen af potentiel efterspørgsel - en skrøbelig konstruktion - betyder ikke, at et stort antal ledige stillinger rent faktisk vil opstå. Ledige stillinger, der ikke kan besættes år efter år vil forsvinde - projekter kan ikke realiseres, udbud udsendes ikke, innovationer vil simpelthen ikke forekomme. Vedvarende mangel på kvalifikationer vil sandsynligvis føre til øget outsourcing og udflytning med uudnyttet innovationspotentiale og uønskede eller fremtvungne produktivitetsgevinster ledsaget af lønstigninger og suboptimale produktionsstrukturer. Alfonso Fuggetta Admin. direktør & videnskabelig direktør CEFRIEL Vi er nødt til at kombinere teknologi, ledelse og kreativitet for at uddanne de fagfolk, der er nødvendige for udfordringerne i de kommende årtier. En yderligere advarsel vedrører de løsninger, der har eksisteret i IT, siden sektoren opstod. Vores tilgang anerkender et begrænset antal "ind fra siden" og ikke-it-kandidater. I det primære scenarie går omkring 1 million "ind fra siden" og ikke-it-kandidater i løbet af de otte år ind i arbejdsstyrken sammenlignet med 1,4 millioner kandidater. Imidlertid har it-chefer bekræftet, at tendensen "ind fra siden" forekommer langt mindre hyppigt end i 1990'erne. Men vores efterspørgselsestimat er meget konservativt med en model, der er stærkt afhængig af vækst i IT-arbejdsstyrken og vækst i BNP / IT-forbruget i 1990'erne og begyndelsen af nullerne. Faktisk er arbejdsstyrken steget markant på det seneste, selv gennem kriseårene Vi er også forsigtige i vores fremskrivninger af nye og kommende arbejdspladser. Disse er endnu ikke en del af prognosemodellen, og mange, der er opført omkring tredje-platformsteknologier, er endnu ikke bogført i jobstatistik. Big data, cloud computing, sociale medier, mobile platforme og andre megatrends vil levere nye muligheder og job, der vil kræve nye færdigheder. Desuden vil mange tredjeplatformsjob, der ikke helt igennem er IT-job være på professionelt niveau i finansiering, markedsføring eller rådgivning, eftersom der skal defineres og implementeres nye forretningsprocesser. En anden aktuel ubekendt er virkningen af Den store koalition for digitale job. Men den blotte størrelse af denne øvelse, at engagere erhvervsliv, politiske beslutningstagere og andre interessenter og det brede spektrum af tilsagn vil helt sikkert påvirke det statistiske billede på tværs af Europa. Bundlinjen Efterspørgslen efter IT-færdigheder fortsætter med at vokse hurtigt. Centrale IT-job har set en væksttendens på op til 4 % p.a., og lederjob er steget med så meget som 8 % p.a.. Samtidig er der et fald i efterspørgslen efter associerede og teknikere med færdigheder på mellemniveau. Der er et tilsvarende behov for at øge kvaliteten og relevansen af e-færdigheder, især da udbuddet af universitetsuddannede ikke kan følge med. Den betydelige vækst i højt kvalificerede job, såsom ledelse, arkitektur og analytiske stillinger, forstærker behovet for e-lederfærdigheder. Da disse stillinger normalt besættes af kandidater fra en pulje af erfarne specialister og andre (ikke-it) ledere, kan en ansættelsesflaskehals forventes over tid. Den hastige forandring i IT-stillinger fører til nye jobprofiler - såsom specialister i Big Data og cloud computing frem for klassiske IT-stillinger - og disse er endnu ikke fuldt dækket i statistisk klassifikation. Nye job vil sandsynligvis blive oprettet i alle brancher uden for de traditionelle veje for IT-studier, men med en stærk nødvendighed for, at IT gennemtrænger andre og nye pædagogiske baner. Traditionen i IT-sektoren, at outsidere - med hensyn til formel uddannelse eller karrierebane - spiller en afgørende rolle, vil sandsynligvis fortsætte, men det vil det nye krav om konstant professionalisering gennem formelle kvalifikationer også. Men disse behøver ikke være en følge af universitets-eller erhvervsuddannelse, og kan i stedet erhverves senere i karrieren. Der er i dag en enorm mulighed for nye undervisningsmetoder, nye leveringsmåder, bedre læseplaner og læringsresultater, der kan udfylde dette tomrum. SIDE 09

10 Europa-Kommissionens e-færdighedspolitikker Europa-Kommissionens ti år lange registrering af e-færdigheder og-initiativer er kulmineret i Den store koalition for digitale job i 2013 Europa-Kommissionens politiske aktiviteter inden for e-færdigheder går tilbage til starten af dette århundrede. Med det europæiske forum for e-færdigheder etablerede Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik en dialog med flere interessenter om dette emne. I 2007 vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse om "E-færdigheder i det 21. århundrede: Fremme af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse ", og Ministerrådet for Konkurrenceevne vedtog "Konklusioner om en langsigtet e-færdighedsstrategi ", november Europæiske e-færdighedskonferencer blev afholdt i de efterfølgende år, efterfulgt af lanceringen af Europa 2020, den digitale dagsorden for Europa og meddelelsen "På vej mod et opsving" i Olivier Crouzet, 42, Dekan for Studier 42 er en ny skole, der nedbryder gamle pædagogiske regler og sigter mod at øge antallet af fagfolk med e-færdigheder. Oversigtskort - Europa-Kommissionens store koalition for digitale job Foto: Manuel Barroso 2013 var præget af lanceringen af Den store koalition for digitale job af formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso, i 2013 sammen med Europa-Kommissionens næstformænd Neelie Kroes og Antonio Tajani, kommissærerne László Andor og Androula Vassiliou samt Richard Bruton, irsk minister for beskæftigelse, virksomhed og innovation, der havde EU-formandskabet på det tidspunkt. Organisationer gav konkrete tilsagn til Det store koalition ved lanceringskonferencen, og flere tilsagn er blevet givet siden. Kilde: SIDE 10

11 Benchmarking af nationale e-færdighedspolitikker i Europa Politisk aktivitet i relation til e-færdigheder er steget betydeligt på nationalt plan i løbet af de seneste fem år. Men der er store forskelle mellem landene: nogle er politiske frontløbere for e- færdigheder, mens andre har dårlige resultater. Stigningen i de politiske aktiviteter viser sig i analyse og benchmarking af nationale politikker for e-færdigheder, e-lederevner og digitale færdigheder udført for Europa-Kommissionen i alle EU-medlemsstater i 2013, og en sammenligning med resultaterne fra Benchmarking af de nationale politiske aktiviteter mod et 5-punkts e-færdighedsaktivitetsindeks viser et gennemsnitligt aktivitetsniveau på 2,9 i 2013 i forhold til 2,4 i Det er et klart tegn på medlemsstaternes fremskridt med at gennemføre de nationale e- færdigheder og-strategier på linje med 2007 e-færdighedsrapporten, godkendt af de nationale regeringer. Resultaterne land-for-land viser tydeligt, hvor aktivitetsniveau og fremgang er på et passende niveau, og hvor der er forsinkelse i udviklingen af politikker og implementering for at lukke hullet i e-færdighederne. Politik-indeks for e-færdigheder i europæiske lande 2009 og 2013 Land Udvikling Silvia Leal, direktør for IT-programmet ved IE Business School Akademiske organisationer nødt til at tilpasse deres læseplaner til kravene til teknologisk innovation. Et europæisk kvalitetsmærke vil være en kritisk faktor for at skabe synergi. Peter Hagedoorn, generalsekretær, EuroCIO Den europæiske CIO-association IT-samfundet skal arbejde seriøst på certificering og kvalitetsmærker både for industribaseret uddannelse og uddannelse leveret af uddannelsesinstitutioner som universiteter. AT Østrig 3,5 2,0 +1,5 BE Belgien 4,0 4,5-0,5 BG Bulgarien 2,5 1,5 +1,0 CY Cypern 2,0 1,5 +0,5 CZ Tjekkiet 1,5 1,5 0,0 DE Tyskland 4,0 3,5 +0,5 DK Danmark 4,0 2,5 +1,5 EE Estland 3,5 1,0 +2,5 EL Grækenland 1,5 1,5 0,0 ES Spanien 2,0 1,0 +1,0 FI Finland 2,5 1,5 +1,0 FR Frankrig 4,0 3,0 +1,0 HU Ungarn 2,5 3,5-1,0 IE Irland 4,5 4,0 +0,5 IT Italien 2,5 1,5 +1,0 LT Litauen 2,0 1,0 +1,0 LU Luxembourg 2,5 1,5 1,0 LV Letland 2,5 3,0-0,5 MT Malta 4,0 4,0 0,0 NL Nederlandene 4,0 3,0 +1,0 PL Polen 3,0 2,5 +0,5 PT Portugal 1,5 1,5 0,0 RO Rumænien 1,5 2,5-1,0 SE Sverige 4,0 2,5 1,5 SL Slovenien 1,5 1,5 0,0 SK Slovakiet 1,5 2,0-0,5 UK Storbritannien 5,0 5,0 0,0 Kilde: Gareis, K., Hüsing, T., Bludova, I., Schulz, C., Birov, S. Korte, WB : e-færdigheder: Overvågning og benchmarking af politikker og partnerskaber i Europa ( endelig rapport for Europa-Kommissionen), januar 2014 SIDE 11

12 Af de dengang 27 medlemsstater, viser 12 en værdi på 3 eller højere på 5-punkts-indeksskalaen for e-færdighedsaktiviteter. De førende lande Storbritannien, Irland, Belgien, Tyskland, Danmark, Frankrig, Malta, Nederlandene og Sverige er også meget aktive for at sikre tilstrækkelige forsyninger af IT-specialister til arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden. Rækken af interventioner, der anvendes af de politiske beslutningstagere og andre aktører, er meget bred. Det er klart, at e-færdighedsagendaen fra 2007 og de efterfølgende initiativer fra Kommissionen har tilskyndet medlemsstaterne til offentlig debat om e-færdigheder, og hjulpet dem med at udvikle hensigtsmæssige svar. Graden af integration og sammenhæng i den politiske beslutningstagning er stadig begrænset i mange medlemsstater, hvor der ikke er en masterstrategi eller ingen konstant opmærksomhed på tværs af politikområder. Det er slående, at lande med betydelig aktivitet i domænet e-færdigheder også har den højeste andel af IT-arbejdstagere i deres arbejdsstyrke og rangerer højest på innovations- og konkurrenceevneindekser såsom Networked Readiness Index (Indeks for netværksbaseret parathed)( NRI ), der måler økonomiernes kapacitet til at udnytte IT til øget konkurrenceevne og udvikling 1. Det er også positivt, at nogle lande, der kunne beskrives som "lavperformere" er blevet mere aktive, og at to af dem ( Litauen og Polen ) har startet e-færdighedsprogrammer som nationale Store koalitioner til digitale job, som en del af Kommissionens initiativ med samme navn. Ti yderligere medlemsstater, hovedsageligt fra Syd-og Østeuropa, har også planer om at lancere nationale programmer. De europæiske lande om "Aktivitet inden for politikker om e-færdigheder" versus "Innovationsmulighed" Indeks 2013 over e-færdighedsaktiviteter PL BG IT HU LV ESCY LT RO GR SK CZ SI PT MT IE FR BE DE EE AT LU UK DK NLSE FI Prof Sharm Manwani Executive Professor, Henley Business School Udviklingen af curriculumprofiler til e-ledere danner en vigtig bro mellem erhvervsorganisationer og uddannelsesinstitutioner. 0 3,5 4 4,5 5 5,5 6 Indeks 2013 over netværksbaseret parathed Kilde: Gareis, K., Hüsing, T., Bludova, I., Schulz, C., Birov, S. Korte, WB: e-færdigheder: Overvågning og benchmarking af partnerskaber i Europa (slutrapport for Europa-Kommissionen, januar Aktivitetsindeks over e-færdigheder 2009, 2013 måler aktiviteter vedrørende national politik og initiativer på e-færdighedsområdet (først i 2009, senest i 2013); tre indekser: aktivitetsindeks over e-færdigheder, aktivitetsindeks over digital forståelse og aktivitetsindeks over e-lederskab. Kilde: Gareis, K., Hüsing, T., Korte, W.B., Birov, S., Bludova, I., Schulz, C. (empirica): Overvågning og benchmarking af e-færdighedspolitikker og partnerskaber. Endelig rapport til Europa-Kommissionen (Januar 2014); indeks over netværksbaseret parathed 2013 måler økonomikapacitet til fuld udnyttelse af IT til øget konkurrenceevne og udvikling. SIDE 12

13 Initiativer vedrørende e-færdigheder og partnerskaber med flere interessenter Multi-interessenttilgangen har vist sig at være særdeles effektiv til at tackle den politiske udfordring med e-færdigheder Bernd Taselaar Adm. direktør, EXIN Brobygning mellem efterspørgsel og udbud af e-færdigheder i Europa vil kræve innovative tilgange i læring og validering af e-kompetence. Multi-interessentpartnerskaber (EN: MSPS) er fælles initiativer, som samler organisationer fra uddannelsessektoren med brancheorganisationer og private arbejdsgivere, der overtager nogle af de opgaver, der traditionelt i vid udstrækning har været afholdt af den offentlige sektor. Øget erhvervelse og levering af e-færdigheder Primær & sekundær uddannelse Erhvervsuddannelse & træning (VET) Højere uddannelse Arbejdsmarked Efteruddannelse/ LLL Supportstrukturer på individuelt niveau Supportstrukturer på systemniveau Bevidstgørelse & motivation Finansielle og skattemæssige incitamenter Karrierestøtte & jobmatchning IT-professionalisme & institutionsopbygning Markedsinformation Rammer for e-færdigheder Logikken er, at den private sektor kan supplere og udvide ydelser fra den offentlige sektor, øge de tilgængelige ressourcer og give hurtigere og større effekt. For at få succes er MSP'er afhængige af inddragelse af alle relevante interessenter for at sikre selvbærende og omfattende fremskridt, og for at undgå usammenhængende eller ukoordinerede tilgange, der kan hindre- og ofte gør det - modernisering af videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i Europa. Fra et industrisynspunkt tilbyder MSP'er en værdifuld bro mellem det offentlige uddannelsessystem med sin indflydelse på levering af formaliserede kompetencer til arbejdsmarkedet, og private arbejdsgivere med deres krav om særlige færdigheder. Jan Muehlfeit Bestyrelsesformand Europa, Microsoft Corporation Europa-Kommissionens initiativ e-lederskab er præcis, hvad der er behov for på et tidspunkt, hvor Europa kræver fagfolk til at lede kvalificeret personale i at udnytte nye IT-muligheder. SIDE 13

14 Dr. George Sharkov Director, Det europæiske softwareinstitut Hvis du arbejder med IT-kvalificering eller IT-intensiv, konkurrencepræget virksomhed, bør de kompetencer, du udvikler eller kræver, udtrykkes i et almindeligt forståeligt sprog. Benchmarking af partnerskaber med flere interessenter Vores metode til at identificere og analysere bedste praksis bruger SWOT-analyse (undersøgelse af styrker - svagheder - muligheder - trusler) samt erfaringer fra tidligere arbejde om MSP'er vedrørende e-færdigheder. Enheden for observation har været initiativet sammen med den politiske kontekst, det er indlejret i. Valg og benchmarking gennem en multi-trinproces har anvendt kriterier, herunder: I hvilket omfang repræsenterer initiativet et multi-interessentpartnerskab? Er det målrettet mod IT-specialistfærdigheder snarere end digitale færdigheder i almindelighed? Bevidstgørelse blandt de rigtige mål Oplysningsaktiviteter antager begrænset forståelse af IT-relateret beskæftigelse, IT-specialisters rolle i økonomien, deres relevans for små og mellemstore virksomheders resultater og karrieremuligheder i IT. Typiske målgrupper er unge, før de tager beslutning om karriere, enten i primær, sekundær eller tertiær uddannelse. Tilgange på tværs af Europa spænder fra konkurrencer og eventagtige aktiviteter som "mød din fremtidige arbejdsgiver" til værktøjer og platforme, der forsøger at gøre IT til et attraktivt karrierevalg blandt teenagere. Kvinder er markant underrepræsenteret blandt nuværende ITspecialister og IT-studerende og mange af disse initiativer er eksplicit målrettet piger og unge kvinder i skolealderen. I Tyskland og Østrig begyndte sådanne programmer i de tidlige år af dette århundrede, og mange andre medlemsstater har fulgt trop og sender ofte kvindelige IT-studerende eller -kandidater ud til skolerne som rollemodeller og mentorer. Østrigs Sparkling Videnskab er en støtteordning for samarbejdsprojekter mellem universiteter og skoler, der har til formål at bringe børn i kontakt med videnskab under realistiske forhold. Det er lykkedes at gøre forskning (meget af det har direkte eller indirekte tilknytning til IT) interessant for unge, bl.a. ved at lancere "Børns universiteter". Trin 1 Trin 2 Trin 3 Identifikation af MSP-lignende initiativer ("status") MSP-analyse og revideret typologi MSP og politiske kontekstundersøgelser og beskrivelser >200 MSP-resumeer 135 udvalgte kandidater til yderligere analyse Dybdegående casestudier af MSP'er Validering af tredjepart (nationale ekperter) 58 valgt som kandidater til god praksis 17 af disse valgt på baggrund af validerede beskrivelser Benchmarking ved hjælp et fælles sæt af kvalitative og kvantitative indikatorer Erfaringer og anbefalinger skal afledes 17 gode praksisser præsenteret i slutrapporten I hvilket omfang er partnerskabet indlejret i en bredere politisk sammenhæng? Sikrer dets størrelse og omfang relevans for landets udvikling i relation til e-færdigheder? Har initiativet været i drift længe nok til at gøre det muligt at vurdere erfaringerne med det? Er det innovativt i enten tilgang eller mål? Har det vist sig tilstrækkelig fleksibelt til at tilpasse sig skiftende omstændigheder? Har det opnået de forventede resultater, og er der håndgribelige resultater i form af at sikre en tilstrækkelig forsyning af passende kvalificerede IT-specialister i dag og i fremtiden? Det veletablerede program "kvinder i teknologi" i Østrig gør brug af mentorordninger gennem et ambassadørprogram, der bruger kvindelige IT-studerende og -kandidater som rollemodeller. Det er afgørende, at foranstaltninger retter sig mod både lærere, forældre og elever. Skabe grundlaget i en tidlig alder Nogle initiativer sigter mod at tilpasse primær og sekundær uddannelse, ikke kun for at levere grundlæggende IT-brugerfærdigheder i en tidlig alder, men også for at øge interessen i at fortsætte med edb-relaterede studier efter gymnasiet. I de seneste år har alle medlemsstater opdateret og moderniseret læseplaner og IT-infrastruktur for at matche den tekniske innovation og de nye behov i industri og samfund. Succesen har været svingende, til dels relateret til det enkelte lands mulighed for at investere i uddannelsessystemet, men nogle lande har revideret hele deres primære og sekundære uddannelsessystem og gjort elevernes eksponering for videnskab, teknologi og teknik-relaterede emner til noget centralt for at øge interessen i en tidlig alder. Nogle har givet deres læseplaner et eftersyn for at indlejre IT og mediekendskab i læringsprocessen. Danmarks nye emne, "Computertænkning og praksis", er en nyskabelse i undervisningen i computerrelaterede emner i skolen, og Storbritannien er ved at udvikle en lignende fremgangsmåde. SIDE 14

15 James Whelton, medstifter af CoderDojo Forståelse og kvantificering af de færdigheder, europæerne har med inden for teknologi, er afgørende for vores samfunds fremtid, og det er grunden til, at arbejde med e-færdigheder er afgørende. Irland har især haft succes på dette område. Der søges også nye metoder til VET (Vocational Education & Training, DA: erhvervsuddannelse og træning): nogle initiativer søger at give studerende og arbejdstagere alternative kanaler med uddannelsestilbud og at tilbyde forbedrede midler til læring "på jobbet" og "just-in-time". IT Academy-programmet i Estland er en fælles indsats fra regeringen, de videregående uddannelser og erhvervslivet for at øge kvaliteten af videregående uddannelser inden for IT og fremme uddannelsestilbud i og uden for Estland. Målet er at gøre Estland til et attraktivt IT-studiested for unge europæere. Coder Dojo er en græsrodsbevægelse, der organiserer programmeringssessioner ("dojos") for skolebørn i alle aldre. Det startede i Irland, og fungerer i dag i 29 lande. Det er et eksempel på bottom-up digital social innovation, baseret på mund-til-mund-metoden gennem sociale netværk. I Danmark et der udviklet et ny skoleemne "Computertænkning og praksis" gennem et multi-interessentpartnerskab, og det er indført med succes. Det flytter fokus fra simple IT-brugerfærdigheder til kreativ anvendelse af IT til den virkelige verdens udfordringer. Prof Jaak Aaviksoo, Estisk minister for uddannelse og forskning Ved at investere i IT-læseplaner bidrager vi til velfærd og økonomisk vækst i Estland. Estiske universiteter har fundet deres styrke i nicheområder, især i Cyber Defence-pensummet. Marianne Mikkelsen, It-vest I 'Opret IT ", deler gymnasielærere online- undervisningsmateriale rettet mod studerendes interesser, og universitetsprofessorer producerer undervisningsressourcer til gymnasielærere. Udvikling og tilvejebringelse af skræddersyet uddannelse & træning Udvikling og tilvejebringelse af uddannelsestilbud skræddersyet til behovene på arbejdsmarkedet er et af de vigtigste områder for MSP'er. Stillet over for den stigende arbejdsløshed på et tidspunkt, hvor det er svært at besætte ledige IT-stillinger, har mange medlemsstater forsøgt at kanalisere kandidater og andre jobsøgende mod IT-job, hvor der er stor efterspørgsel. ITMB-graden i England er en skræddersyet uddannelse, der kombinerer IT- og ledelsesfærdigheder i en bachelorgrad. Udviklingen er drevet af behovene hos store britiske arbejdsgivere, som søger kandidater, der kombinerer IT med forretnings- og ledelsesfærdigheder. I Malta er det lykkedes at kanalisere studerende til dele af økonomien, der betragtes som afgørende for landets udvikling. Ordningen Bliv kvalificeret giver tilskud til studerende, som vælger kvalifikationer, der kræves af industrien, med en vægt på IT-specialister. Level 8-konverteringsprogrammet i Irland bliver tilbudt til arbejdsløse akademikere fra ikke IT-områder. Det repræsenterer et mønstereksempel på, hvordan man kan øge antallet af IT-fagfolk på kort sigt via et tæt samarbejde mellem regering, arbejdsgivere og uddannelsesudbydere. SIDE 15

16 Karrieresupport, livslang læring og e-lederuddannelse Det er svært for mennesker, der foretager karrierevalg, at opfatte IT-arbejdsmarkedet tydeligt, fordi de erhverv, det tilbyder, er mindre veldefineret end i andre, mere etablerede sektorer. Der er taget initiativer til karrierestøtte til dem, der allerede er IT-specialister, ofte ved at formidle markedsoplysninger skræddersyet til individuelle behov. Nogle er rettet mod personer, der søger (videre) uddannelse i professionelle e-færdigheder og giver råd om uddannelsestilbud på markedet. Rammer og definitioner for udviklingen af almindeligt anerkendte e-færdigheder har været undervejs på nationalt plan siden 1990'erne (såsom AITTS og APO-IT i Tyskland, SFIA i Storbritannien og Les Métiers des Systèmes d'information dans les Grandes entreprises - Nomenclature RH i Frankrig). Processen er blevet yderligere stimuleret for nylig med udviklingen af e-competence Framework (e-kompetencerammeprogrammet) (e-cf). Mange europæiske ordninger for uddannelse og certificering af e-færdigheder gør brug af eller er nøje afstemt med e-cf. Sammenhængende systemer er også blevet udviklet på subnationalt plan for at styre de relevante faglige færdigheder derhen, hvor der er efterspørgsel efter IT-uddannede, og for at rådgive jobsøgende om omskoling og certificering. Arbejdsstyrkens mobilitet på tværs af regioner og lande kan spille en vigtig rolle, som eksemplificeret ved CompeTIC, et projekt mellem den belgiske region Vallonien og den nærliggende franske Nord-Pasde-Calais-region. Andre foranstaltninger omfatter brugercentrerede internetportaler/videndatabaser, og oplysningskampagner blandt arbejdsgivere, navnlig SMV'ere. RETE kompetencenetværket for den digitale økonomi i Italien er et samarbejde mellem de store virksomheder for at udnytte potentialet i e-cf. Dets underliggende antagelse er, at en af løsningerne på Italiens økonomiske vanskeligheder ligger i en effektiv ramme for e-færdigheder. ECF-NL arbejdsgruppen har udarbejdet en strategisk tilgang til at udnytte e-cf på nationalt plan, så de vigtigste aktører i den offentlige og private sektor nu i udstrakt grad bruger det i HR. Finish-IT er en genvejsuddannelse og et certificeringsprogram for ITuddannede, der mangler formelle kvalifikationer - herunder frafaldne fra universitetet og indvandrere med kvalifikationer, der ikke er anerkendt i Tyskland. Jari Handelberg, Center for mindre virksomheder ved Aalto universitet Motivationen for modtagere af Nokia Bridge-støtte til at etablere virksomheder er høj, og omkring 90 procent af virksomhederne fortsætter med at fungere aktivt med et stærkt fokus på internationalisering. Jean-Pierre RUCCI, Direktør, EVOLIRIS asbl EVOLIRIS IT-referencecentret for Bruxelles-regionen øger gennemsigtigheden på markedet for IT-uddannelse og arbejdsmarkedet for IT-specialister. Nokia Bridge understøtter afskedigede medarbejdere, og er blevet en vigtig katalysator for digitalt iværksætteri i Finland og i Nokias andre filialer i verden. Johann Kempe, CIO, Holtzbrinck Publishing Group Det er lykkedes for IT-referencecentret for Bruxelles-regionen at øge gennemsigtigheden på markedet for IT-uddannelse og og arbejdsmarkedet for IT-specialister. EVOLIRIS har hjulpet med at overvinde ineffektivitet og hindringer for et heterogent og tosproget marked. At sørge for at opmuntre og fremme talentfulde ingeniører og videnskabsmænd til at blive succesfulde entreprenører og intraprenører! Det er, hvad Software Campus står for. SIDE 16

17 Tysklands Software Campus tilbyder stipendier til fremragende ph.d.- og masterstuderende i IT, hvilket giver dem optimale betingelser for at udvikle sig til morgendagens e-ledere. Anne-Marie Fransson, Generaldireksør, svensk IT Vores lederudviklings- og mentoringprogram Womentor siden 2007 er en vigtig langsigtet konkurrencemæssig faktor for den svenske IT-og telesektor. Det er vigtigt, at vi får flere kvinder, der ønsker at arbejde inden for IT-branchen. Womentor er et svensk program, der bruger mentorordninger til at hjælpe kvinder i lavere lederstillinger med at udvikle deres lederevner og opbygge faglige netværk, således at andelen af kvinder i IT-relaterede toplederstillinger øges. Omfattende nationale e-færdighedspartnerskaber Ud over disse fokuserede initiativer, driver nogle medlemsstater statsstøttede partnerskaber på tværs af en række e-færdighedsrelaterede initiativer og baseret på strategisk langsigtet politik - især e-skills UK (IT-færdigheder Storbritannien), sektorrådet for e-færdigheder, som er genstand for regeringens kontrol, men har nydt godt af betydelige offentlige midler og stærk politisk opbakning. Budgetnedskæringer har gjort denne form for styringsmodel vanskeligere. I andre lande er der etableret omfattende partnerskaber i e-færdighedsdomænet med lidt eller ingen regeringsindflydelse. Frankrigs som har stærk støtte fra erhvervslivet samt fagforeninger, er ikke tæt forbundet med regeringens politiske dagsorden. e-skills UK er et industridrevet initiativ til adressering af e-færdighedsudfordringen. Med formel status fra regeringen som Sektorrådet for IT-området, er det stærkt indlejret i politik. Det er fortsat benchmark for omfattende nationale e-færdighedspartnerskaber og har været i stand til at opretholde aktivitetsniveauet på trods af nedskæringer i offentlige midler. har været en effektiv platform for samarbejde mellem erhvervslivet og de videregående uddannelser om at matche udbud og efterspørgsel efter IT-fagfolk. Fagforeningerne indtager en stærk rolle. Kay P. Hradilak, SAP Forbedrede e-færdigheder er nøglen til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og mangel på faglig dygtighed i Europa. Det er en fælles opgave for partnerne i industrien, den akademiske verden og hos offentlige interessenter. Styringsrammer for IT-professionalisme Modning af IT-erhvervet kan hjælpe med at tiltrække flere mennesker til at blive IT-specialister eller -fagfolk. Kommissionen har banet vejen for dette i mere end et årti, og ét resultat er det europæiske e-competence Framework (e-kompetencerammeprogram). e-cf bliver nu videreudviklet til at blive en europæisk standard, der skal levere jobprofiler for associerede IT-fagfolk, og - det foreslås - at tilbyde en ramme til styring af IT-professionalisme, der kan gennemføres af industrien og andre interessenter. E-kompetencerammeprogrammet (e-cf) (www.ecompetences.eu) udgør en fælles standard, som kan bruges i hele Europa af specialister, arbejdsgivere og undervisere til at vurdere specialisternes kompetencer og færdigheder og til at definere professionelle ITjobfunktioner og relevante certificeringer og kvalifikationer. Det kan også bruges til at definere kriterier og adgangskrav for progression inden for erhvervet. SIDE 17

18 IT-professionalisme: Overblik over et institutionelt og forvaltningsmæssigt rammeprogram EU-niveau Standardisering (Aftale) Professionalisme Markedsføring Digital dagsorden Initiativer Platform og værktøjer feedback loop Standarder: Kompetencer (e-cf) Organisation(er) af viden Jobroller Etik anerkendelse Koordinering Kommunikation Samarbejde Portefølje og værktøjer Nationalniveau Standardisering (Implementering) Akkreditering Certificering Professionalisme Markedsføring Rækkevidde Det foreslås at oprette en MSP til at tage ansvar for professionalisme og markedsføring på europæisk plan. Der er også blevet foreslået en model for det nationale niveau. Den byder på en MSP til at støtte alle tre funktioner: gennemførelsen af standarder, national IT-professionalisme og markedsføring. Hvor det er muligt, vil eksisterende initiativer og mekanismer vil blive bevaret og bygget ind i processen. Hver medlemsstat vil sandsynligvis gennemføre modellen forskelligt i overensstemmelse med eksisterende institutioner og initiativer, IT- professionalismens modenhed og nationale prioriteringer og mål. Anbefalinger til handling blev foretaget i en rapport fra Kommissionen i begyndelsen af 2014 efter dennes præsentation på den europæiske konference for e-færdigheder 2013 i december Det spirende økosystem af tilhørende online-supportværktøjer, der allerede indeholder værktøjet "Det europæiske e-færdighedslandskab og selvevaluering " (www. eskillslandscape.eu) CEPIS e-competence Benchmark (www.cepis. org / ecompetencebenchmark) og tjenesten e-kompetencevurdering (http://www.ecfassessment.org/en/1/home). At opnå fuld modenhed for IT-professionen vil tage mange år, og dette er kun de første skridt til at foreslå en institutionel og forfatningsmæssig model for erhvervet i hele Europa. Kilde: Governance Framework for ICT Professionalism (Forvaltningsramme for IT-professionalisme) Rapport fra Europa-Kommissionen GD ENTR-servicekontrakt, overvågning og benchmarking af e-færdigheder og-partnerskaber", december 2013 CEN-workshoppen om IT-færdigheder har leveret e-kompetencerammeprogrammet (e-cf) og de IT-faglige profiler. Det er en europæisk arbejdsgruppe med nationale og internationale repræsentanter fra IT-industrien, erhvervsuddannelsesorganisationer, arbejdsmarkedets parter og andre institutioner (ca. 100 enheder i alt). Der blev i 2013 truffet beslutning om at oprette et CEN-udvalg med repræsentanter for de nationale standardiseringsorganer for at vedtage e-kompetencerammeprogrammet (e-cf) som formel europæisk standard. Kick-off-mødet i dette nye CEN-udvalg fandt sted i Milano den 28. januar E-CF blev udgivet i sin version 3.0 i december Disse aktiviteter udgør en del af den bredere europæiske dagsorden om at etablere et modent IT-erhverv, som ville omfatte fælleseuropæiske institutionelle og forvaltningsmæssige rammer for ITerhvervet. Der er foreslået en flerstrenget tilgang til gennemførelsen af en struktur for IT-professionalisme i Europa. Dette ville medføre en række vigtige funktioner på fælleseuropæisk plan, og ville blive afspejlet på nationalt plan i medlemsstaterne. De tre vigtigste funktioner er: standarder, professionalisme, og markedsføring. SIDE 18

19 Politiske Anbefalinger Der foreslås følgende anbefalinger for at sikre, at Europa har tilstrækkelige e-færdigheder og e-lederevner. De er tænkt som input til en omfattende køreplan for tiltag på EU-plan og nationalt plan. FØRSTE ANBEFALING: IVÆRKSÆTTE INITIATIVER I LANDE, DER HALTER BAGEFTER Stigningen i aktiviteten vedrørende e-færdigheder i Europa i 2013 er opmuntrende - selv om det stadig ikke gælder for alle medlemsstater. Som dokumenteret i rapporten nævnt ovenfor, viser 40 % af medlemsstaterne stærk politisk aktivitet, 10 % er på vej, mens 50 % stadig kun udviser beskedne niveauer af engagement og hurtigst muligt må til at intensivere deres indsats. De metoder, der er anvendt i forbindelse med nationale regerings- og interessentinitiativer, giver en værdifuld pulje af eksempler på god praksis. Regeringer i lande med lave niveauer af e-færdighedsaktivitet bør etablere omfattende strategier, skabe partnerskaber med flere interessenter og engagere sig i de tilknyttede foranstaltninger og initiativer. Momentum er stigende i hele Europa angående sådanne foranstaltninger, og konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 25. oktober 2013, at "en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde ( ) bør anvendes til IT-uddannelse, støtte til omskoling og erhvervsuddannelse og uddannelse i IT, herunder ved hjælp af digitale værktøjer og digitalt indhold inden for rammerne af initiativet Youth Employment" 3 (Ungdomsbeskæftigelse). Nationale e-færdighedsinitiativer har brug for en langsigtet strategisk tilgang - såsom e-skills UK, det nationale sektorråd for IT-området, som har modtaget offentlig støtte og et stærkt engagement fra industrien, eller støttet af den akademiske verden, industrien og fagforeningerne. Finansiering til at gennemføre godkendte e-færdighedsinitiativer kan ske via de europæiske struktur- og socialfonde. De offentlige myndigheder på nationalt og regionalt plan kan blive rådgivet om, hvordan de bedst kan indarbejde e-færdigheder i deres forsknings-og innovationsstrategier for Smart Specialisering 4 - især i platforme til Smart Specialisering 5. Kommissionen og de nationale og regionale regeringer bør støtte bevidstgørelse, eventuelt baseret på den fælleseuropæiske kampagne i 2014 "e-færdigheder i job". Medlemsstaterne skal hjælpe arbejdsgivere (især SMV'er) med at tilbyde praktikophold og give vejledning til de studerende, og der skal identificeres nye finansieringskilder fra brancheorganisationer, CSR-aktiviteter og arbejdsmarkedets parter. Implementering påhviler hovedsagelig medlemsstaterne gennem iværksættelse af nationale initiativer, der støtter den "store koalition for digitale job", og mobiliserer finansieringsinstrumenter. Nationale og regionale innovationsstrategier bør integrere e-færdigheder, og Europa-Kommissionens netværk lanceret i 2014 til støtte for den store koalitions aktiviteter kan hjælpe med at støtte udviklingen af aktiviteter med potentiale til at lære af de eksisterende tilsagn og initiativer og ved at motivere de lokale aktører til at replikere dem i et format, der passer til deres behov. 2. Nationale politiske rammer skal omfatte en bred vifte af aktiviteter og spænde fra: Bevidstgørende aktiviteter og dem, der leverer grundlaget i tidlig alder i primær og sekundær uddannelse samt andre med henblik på udbud af skræddersyet uddannelse til at opfylde arbejdsmarkedets behov Karrierestøtte til at hjælpe med at forbedre færdigheder og kvalifikationer hos de IT-arbejdstagere, der er truet af automatiseringsprocesser og nye tendenser med helt nye krav til forskellige typer af færdigheder, der ikke er tilgængelige for disse personer Livslang læring, herunder videregående uddannelse og lederuddannelsesaktiviteter, der imødekommer skiftende markedskrav gennem udvikling af nye læseplaner eller e-færdighedspartnerskaber mv SIDE 19

20 ANDEN ANBEFALING: OPSKALERE INDSATS GENNEM LANGSIGTET POLITISK ENGAGEMENT Erfaringerne tyder på, at aktiviteter, der er indlejret i en sammenhængende langsigtet national politik - som eksemplificeret ved Storbritannien eller Irland - har en bedre chance for at overleve, efter at den indledende finansiering ophører. Initiativer, der kun er drevet af enkeltpersoner eller et lille antal brancheaktører, kan være sårbare over for ændringer i forretningsstrategier. Alle nationale regeringer bør indføre en langsigtet strategi med klare mål og foranstaltninger for at sikre bæredygtigheden af vellykkede aktiviteter og partnerskaber, der kan adressere e-færdighedsudfordringen. For at styrke sammenhængen mellem udvikling, promovering af iværksætteri og innovation, der fører til vækst og beskæftigelse, bør der gøres en indsats for at integrere e-færdigheder i politikker for uddannelse, træning, innovation og iværksætteri på EU-medlemsstat- samt regionalt/lokalt plan. Siden 2007 har Kommissionen 6 givet et solidt vidensgrundlag af oplysninger om medlemsstaternes e-færdighedspolitikker og partnerskaber med flere interessenter til national politisk beslutningstagning. Denne løbende øvelse i statusopgørelse, overvågning og benchmarking af fremskridtet har lagt dokumentation i hænderne på de nationale regeringer, dokumentation der kan skabes enighed om og som kan bruges til at gennemføre de nødvendige politikker og aktioner. TREDJE ANBEFALING: TILPASSE UDDANNELSE OG TRÆNING TIL DEN DIGITALE TIDSALDER Det Europæiske Råds konklusioner fra den 25. oktober 2013 opfordrer til "en højere grad af integration af digitale færdigheder i undervisningen fra de tidligste stadier i skolen til højere uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring." Successen har varieret i medlemsstaternes 7 bestræbelser på at opdatere skolens undervisningsplaner og IT-infrastruktur på linje med den hurtige tekniske innovation og de skiftende behov i industrien og samfundet. Mens nogle lande har opdateret deres læseplaner med henblik på brug af IT og indlejring af mediekendskab inden for alle segmenter i læringsprocessen, er de fleste medlemsstater endnu ikke gået så langt. Partnerskaber med flere interessenter er vigtige for udvikling og udbud af uddannelsestilbud, som svarer til behovene på arbejdsmarkedet. Mange medlemsstater har forsøgt at kanalisere kandidater og jobsøgende mod særlige IT-job, som der er stor efterspørgsel på, og nogle har sigtet mod at give studerende og arbejdstagere alternative kanaler til uddannelse med forbedrede midler til læring "på jobbet" og "just-in-time." Nogle af eksemplerne 8 i denne rapport kan egne sig til lokal gengivelse. Nationale og regionale myndigheder bør sikre, at primære og sekundære skolers læseplaner integrerer IT-anvendelse og mediekendskab i læreprocessen med fokus på kreative IT-applikationer til udfordringerne i den virkelige verden. Nationale regeringer og interessenter bør dedikere ressourcer til jobformidling og tilpasningsforanstaltninger for at hjælpe villige arbejdstagere med at finde stillinger, der bruger deres færdigheder. Medlemsstaterne er nødt til at forbedre matchningen af nye kandidater med industriens krav. Det dobbelte tyske og østrigske erhvervs- og lærlingeuddannelsessystem EUD tilbyder også alternative IT-karriereveje til dem, der er interesserede i et mere praktisk fagligt job på dette område. Det samme gør yderligere uddannelsesaktiviteter, hvor tilgange kan bygge på tidligere arbejdserfaring. Samarbejde med vikarbureauer og rekrutteringsindustrien for at sikre placering af kandidater fra disse ordninger og programmer er vigtigt, og gennemførelsen bør tage sigte på tilpasning eller integration af anerkendte industri-baserede uddannelses-og certificeringsordninger. Andre værdifulde interessenter vil være førende IT-virksomheder, der tilbyder industribaserede certificeringskurser, internationale certificerings- og eksamensudbydere samt brancherepræsentanter, sammenslutninger og foreninger. FJERDE ANBEFALING: FREMME IT-PROFESSIONALISME OG KVALITET Fordi IT-erhvervet ikke er klart defineret, støder det at træffe informerede karrierevalg sammen med uklarheden i markedet for IT- og erhvervsuddannelser. Karrieresupport er begyndt at blive tilgængelig på nationalt plan til IT-specialister for at afhjælpe dette problem med programmer, der giver markedsoplysninger skræddersyet til individuelle behov og rådgivning om uddannelsestilbud på markedet til personer, der søger (videre)uddannelse i professionelle e-færdigheder. Og et stigende antal ordninger for uddannelse og certificering i Europa gør brug af eller er nøje afstemt med e-kompetencerammeprogrammet (e-cf), som forventes at blive en europæisk standard i Fremme af geografisk mobilitet i arbejdsstyrken på tværs af regioner og lande kan være et vigtigt hjælpemiddel sammen med bruger-centrerede internetportaler, videndatabaser og oplysningskampagner. 6. Som et bidrag til gennemførelsen af sin meddelelse om "e-færdigheder i det 21. århundrede: Fostering Competitiveness, Growth and Jobs (Fremme af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse), COM (2007) indførte Danmark et nyt emne "Computertænkning og praksis", som repræsenterer state-of-the-art i den didaktiske tilgang til undervisningen i computerrelaterede emner i skolen. Storbritannien udvikler sig i samme retning. Coder Dojo er blevet oprettet som en græsrodsbevægelse, der organiserer programmeringssessioner ("dojos") for skolebørn i alle aldre, først i Irland og i dag i 29 lande over hele verden. 8. "IT Academy-programmet" i Estland, "ITMB Degree" i Storbritannien og "Get Qualified"-ordningen i Malta; "Niveau 8 konverteringsprogrammet" i Irland osv. SIDE 20

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING SAMMENDRAG

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE

AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE Det Europæiske Råd 14-15/3-13 Bilag 10 Offentligt AKT AF U OPD EUR 14.- AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE DEN 14.-15. MARTS

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Fremtidigt behov for it-specialister

Fremtidigt behov for it-specialister AAU 21. nov. 14 Fremtidigt behov for it-specialister Vi uddanner for lidt og forkert Optagets mix skal ændres AAU flytter viden Henrik Valentin Chefkonsulent DI ITEK Mangel på den rette it-arbejdskraft

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014. forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014. forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014 forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen for Europa-Parlamentets næstformand Sylvie Guillaume og Kommissionens førstenæstformand,

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere